Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Transkript

1 Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelse til etablering eller renovering af kystbeskyttelse. Husk at læse vejledningen på side 7, før skemaet udfyldes. Eventuelle spørgsmål til ansøgningsskema og vejledning rettes til kystdirektoratet på tlf.nr eller via A. Oplysninger om ansøger Her anføres navn, adresse m.v. på ansøger. Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Se eksempler i vejledningen. Er der tale om flere ansøger, kan oplysninger om disse fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Kolding kommune Adresse Nytorv 11 Postnr. By 6000 Kolding Telefon nr. Mobil nr llma@kolding.dk Er ansøger ejer af ejendommen hvor kystbeskyttelsen placeres? Ja Nej. Oplysninger om ejer fremgår af samtykkeerklæring vedlagt ansøgningen B. Oplysninger om eventuel repræsentant for ansøger Punktet udfyldes, hvis ansøger ønsker at lade sig repræsentere eksempelvis nabo, rådgiver, entreprenør e.l. Denne vil være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens forløb. Husk samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Navn Adresse By Telefon nr. Mobil nr. 1 Gr Nr. 154 Postnr.

2 C. Anlæggets placering Hvis anlægget strækker sig over flere ejendomme kan disse nævnes under punkt K Andre oplysninger Hvis ejendommen, hvorpå anlægget ønskes etableret, ikke udelukkende ejes af ejeren som oplyst under punkt A, skal der vedlægges samtykkeerklæringer fra samtlige andre ejere. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside Klik her Adresse Postnr. By Matrikel nr. Ejerlav Kommune D. Hvad søges der om beskyttelse mod? Erosion Oversvømmelse Udfyld punkterne E-H Udfyld punkterne E-F og I-J E. Beskrivelse af eksisterende forhold Findes der allerede kystbeskyttelse på ejendommen? Nej Ja, hvilken Skråningsbeskyttelse Sandfodring Høfde Bølgebryder Dige Andet: Hvis ja, angiv dok.nr. for evt. tilladelse: Rester af mursten og beton Findes så vidt vides ikke, dog må der være for høfterne, men haves ikke eller Glacier opført før Høfter opført Gr Nr. 154 Omtrentligt år for etablering:

3 F. Værdier Hvilke værdier ønskes beskyttet? Hus eller anden bebyggelse med faste installationer Infrastruktur (vej, sti, kloak m.v.) Andet, hvilket: Stranden Hvorfor er kystbeskyttelse nødvendig? (Beskriv f.eks. hyppigheden af tidligere oversvømmelser, kysttilbagerykningens omfang, skader efter oversvømmelse eller erosion m.v.) I 2010 blev en del af vejstrækningen undergravet og efterfølgende akut beskyttet (se figur 1 og 2 i rapporten). Formålet med kystsikringen er at beskytte den resterende sårbare del af vejstrækningen. Tilbagerykningen ligger på ca. 5 meter på strækningen fra 1996 til i dag. Etablering af kystbeskyttelse vil dog også have en positiv effekt på de bygninger der ligger lige bag Havnevej samt på de bygninger der ligger i nordlig retning på første del af Toldbakken. Sandfodringen vil dels bidrage til kystbeskyttelse dels bidrage til en bedre badestrand med stor rekreativ værdi 3 Gr Nr. 154 Ansøgers overvejelser omkring værdien og levetiden af det, der ønskes beskyttet i forhold til udgifterne til etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsen over en længere periode på år: Beskyttelsen andrager en etableringspris på ca kr og en drift hver 7-10 år med supplerende sandfodring på ca kr. Idet vejen forbinder nord og syd af byen med en væsentlig kortere strækning end uden om Noret, er vejen en nødvendighed. Værdien af den rekreative sidegevinst er svær at opgøre, men har betydning for det lokale liv og i høj grad også for området med mange turister, campingplads og sommerhuse

4 G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Hvilken type kystbeskyttelse søges der om tilladelse til: Er der tale om: Fodring (sand/ral) Etablering af ny kystbeskyttelse Skråningsbeskyttelse Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Høfde Forstærkning/renovering af anlæg Bølgebryder Fjernelse af eksisterende anlæg* *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig Andet: H. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod erosion Materiale på nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser, bebyggelse/infrastruktur og skræntkant. På kortet skal afstanden fra bebyggelse til skræntkanten angives, og kystbeskyttelsens placering skal fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. For sandfodring skal mængde udlagt materiale pr. løbende meter kyst samt lagets tykkelse og profil oplyses. For kystbeskyttelsesanlæg skal materialestørrelse, tykkelse af lag, hældning og top- og bundkote i DVR90 fremgå. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Kystbeskyttelse, som etableres på søterritoriet, skal indtegnes på søkort. Fotos af stedet hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser afstanden mellem skrænten og det, der ønskes beskyttet. Vedlæg også gerne fotos der viser strækningen på hver side af lokaliteten I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Er der tale om: Dige Etablering af ny kystbeskyttelse Højvandsmur Genopbygning af anlæg til oprindelig stand Fodring (hævning af terræn med sand/ral) Forstærkning/renovering af anlæg Andet Fjernelse af eksisterende kystbeskyttelse* Stensikring, høfter *) er der alene tale om fjernelse af et eksisterende anlæg, er en forudgående tilladelse ikke nødvendig 4 Gr Nr. 154 Hvilken type kystbeskyttelse

5 J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Nedenstående liste skal vedlægges ansøgningen Kort, der viser matrikelgrænser og højdekurver. På kortet skal bebyggelse/infrastruktur samt højvandsbeskyttelsens placering fremgå tydeligt. Målsatte snittegninger, der viser kystbeskyttelsens opbygning og materialevalg. Topkote, hældninger, bredde m.v. af konstruktionen skal fremgå af snittegningerne. Redegørelse for anlæggets dimensionering. Kystdirektoratet forbeholder sig ret til at stille krav om udarbejdelse af dimensionsgivende beregninger for kystbeskyttelsen i løbet af sagsbehandlingen, hvis dette skønnes nødvendigt. En beskrivelse af kystbeskyttelsens effekt over år på den del af kyststrækningen, som påvirkes af kystbeskyttelsen. Fotos af stedet, hvor kystbeskyttelsen ønskes etableret og som viser ejendom og det omkringliggende område. K. Andre oplysninger af relevans for ansøgningen Kan evt. uddybes i bilag Niras har udarbejdet vedlagte rapport af 21. Marts 2014, opdateret 7. Juli 2014 hvor der er arbejdet med flere muligheder. Der henvises desuden til rapporten 10. november 2014, opdateret 27/11/2014. I denne ansøgning, ansøges der om etablering af løsningen beskrevet under afsnit 10. Rapporten med bilag udgør indholdet i den krævede bilagsliste. (Bemærk, der er ikke medsendt bilagstegninger fra rapportens øvrige løsningsforslag.) Lystbådehavnen ansøger KDI/Naturstyrelsen om en oprensningstilladelse og en nyttiggørelsestilladelse af det sand de oppumper. Det er dette sand Kommunen modtager til sandfodring. Kystsikringen og sandfodringen vil betyde, at stranden bliver bredere og passage bliver derfor nemmere langs stranden, der i dag er meget smal og på vej til at være utilgængelig.. Sandfodringen vurderes at betyde, at noget af det sand, der oplægges på stranden med tiden vil ende tilbage i sejlrenden, hvorfra det igen kan oplægges på stranden. 5 Gr Nr. 154 Kystsikringen lægges ca 2 meter fra vejen, idet der skal være plads til et fortov. Fra kystsikring til strandlinie er der på det meste af strækningen mellem 1 og 6 meter.

6 L. Offentliggørelse af ansøgningen Det er Kystdirektoratets praksis, at ansøgningens oplysninger fra punkterne C-K offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside Det sker som led i den høring og orientering, som Kystdirektoratet er forpligtiget til at gennemføre. Herved opnås en effektiv og hurtigere behandling af sagen. I henhold til persondataloven vil personfølsomme oplysninger og oplysninger om rent private forhold, uanset denne accept ikke blive offentliggjort. Det samme gælder oplysninger, som efter offentlighedsloven er undtaget fra aktindsigt Jeg er indforstået med at oplysninger fra punkterne C-K kan offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside M. Erklæring og underskrift Undertegnede (ansøger eller partsrepræsentant) erklærer, at oplysninger, der står i ansøgningen, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Dato Fulde navn (benyt blokbogstaver) Lotte Madsen Underskrift Ansøgningen sendes med post til: Kystdirektoratet Højbovej 1 Postboks Lemvig 6 Gr Nr. 154 Eller via kdi@kyst.dk

7 Vejledning til ansøgningsskema (vedrørende ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse) Hvis der er spørgsmål til ansøgningsskemaet, kan Kystdirektoratet kontaktes på tlf eller på Punkt A. Oplysninger om ansøger Ansøger er den, som ønsker at etablere kystbeskyttelsen, og ansøger er ikke nødvendigvis ejer af ejendommen, hvor kystbeskyttelsen placeres. Der kan f.eks. være tale om beskyttelse af bebyggelse på lejet grund eller at kystbeskyttelsen foretages på en ubebygget strandmatrikel, som ikke ejes af den, der ønsker og opnår fordel af kystbeskyttelsen. Såfremt ansøger ikke er grundejer, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra grundejer. Samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Er der tale om flere ansøgere, kan oplysninger om disse ligeledes fremgå af samtykkeerklæringer vedlagt ansøgningen. Punkt B. Oplysninger om ansøger, hvis denne ikke er grundejeren Ansøger, som ønsker at etablere kystbeskyttelse, kan vælge at lade sig repræsentere af eksempelvis en rådgiver, entreprenør eller en anden grundejere. Partsrepræsentanten vil fungere som projektansvarlig og være kontaktperson til Kystdirektoratet under sagens behandling. Afgørelse med tilhørende vilkår udstedes altid til ansøger. Hvis ansøger vælger at lade sig repræsentere af anden part, skal der fremsendes samtykkeerklæring fra ansøger. Eksempel på samtykkeerklæring kan findes på Kystdirektoratets hjemmeside. Punkt C. Anlæggets placering Her angives hvor kystbeskyttelsen fysisk skal placeres, hvis dette ikke sker på ejers folkeregisteradresse som oplyst under punkt A. Kystbeskyttelsen kan f.eks. etableres på ejers sommerhusadresse eller på et fællesareal under en grundejerforening. Hvis den ansøgte kystbeskyttelse strækker sig over flere matrikler, skal ansøgningen vedlægges samtykkeerklæringer fra alle berørte grundejere. Det er vigtigt, at ejendommens matrikelnummer og ejerlavsbetegnelse angives. Disse oplysninger kan findes i ejendommens skøde, indhentes fra kommunen eller findes på f.eks. Punkt D. Hvad søges der om beskyttelse mod Her angives om der søges om beskyttelse mod havets erosion eller mod oversvømmelse. I nogle tilfælde kan der være behov for begge dele. For at få tilladelse til erosionsbeskyttelse (f.eks. sand- eller ralfodring, skræntfodsbeskyttelse, høfde, bølgebryder) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod erosion. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af havets erosion inden for en kortere årrække. Kystdirektoratet vurderer behovet både ud fra forholdene på den enkelte ejendom på strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside For at få tilladelse til højvandsbeskyttelse (f.eks. dige, skråningsbeskyttelse, højvandsmure, sand- eller ralfodring) skal der være et reelt behov for beskyttelse mod oversvømmelse. Behov for beskyttelse mod oversvømmelse siges at være til stede, når markante eller gentagende oversvømmelser fra havet medfører væsentlige skader på ejendom (materiel, løsøre, bebyggelse, landbrugsjord, infrastruktur m.v.). Kystdirektoratet vurderer behovet både i forhold til det man ønsker at beskytte og i forhold til strækningen som helhed, idet vi ud fra kystbeskyttelsesloven skal afveje en række hensyn. Du kan læse mere om hensynene på vores hjemmeside 7 Gr Nr. 154 Punkt E. Oplysninger om eksisterende forhold på ejendommen Det er vigtigt for sagens behandling, at de eksisterende forhold på ejendommen beskrives, herunder om der er eksisterende kystbeskyttelse og hvornår og af hvem den er etableret. Er der tidligere udstedt en tilladelse til kystbeskyttelse på matriklen, anføres tilladelsens dokumentnummer (ses i øverste, højre hjørne på tilladelsen). Hvis der er et eksisterende anlæg, uden at der er kendskab til en tilladelse, anføres anlæggets formodede etableringsår.

8 Punkt F. Værdibetragtning Det er ikke uden omkostninger at etablere og vedligeholde kystbeskyttelse, og det vil derfor være en fordel for grundejer at gøre sig tanker om hvorvidt omkostningerne står mål med de værdier, som ønskes beskyttet i kystbeskyttelsens levetid. Faktorer som den forventede levetid af det beskyttede og af kystbeskyttelsen, hvor stor en skade der kan ske (især ved oversvømmelse) samt affektionsværdi af det beskyttede kan medtages i vurderingen. I ansøgninger om beskyttelse mod oversvømmelse kan det ligeledes være relevant at beskrive eventuelle tidligere oversvømmelser af grunden. Punkt G. Kystbeskyttelsesmetode mod erosion Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til erosionsbeskyttelse på Kystdirektoratets hjemmeside Erosionsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt H. Nødvendige bilag til ansøgning om kystbeskyttelse mod erosion Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort, med matrikelgrænser skal tydeligt vise det beskyttede og afstanden fra dette samt dennes afstand til skræntkanten samt længden af kystbeskyttelsen. Anlæg, afstande mv. kan f.eks. indtegnes med tusch på kortet. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. tykkelse af sandlag, stenstørrelse, højde, bredde samt hældning af kystbeskyttelsen. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod erosion, kan findes på Anlæggets dimensionering: Kystbeskyttelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse, og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal kystbeskyttelsen dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Det er vigtigt, at kystbeskyttelsen projekteres, så offentlighedens passage langs stranden sikres. Hvis projektet bevirker, at afstanden mellem kystlinje og skrænt ved normalvandstand bliver væsentlig mindre pga. kystbeskyttelsens omfang eller kystens tilbagerykning, skal der ved projekteringen tages højde for dette i form af sandfodring, etablering af passage i anlægget eller andet. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af kystbeskyttelse, især i form af hårde konstruktioner som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere, medfører konsekvenser for andre ejendomme på kysten, f.eks. i form af øget erosion nedstrøms. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges bl.a. landskabelig og visuelle påvirkninger og om der bør suppleres med sandfodring for at kompensere for sandtab. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Søkort, hvorpå anlægget er indtegnet, skal vedlægges, hvis kystbeskyttelsen strækker sig ud på søterritoriet. 8 Gr Nr. 154 Fotos: Fotos skal vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kortet, hvor de enkelte fotos er taget.

9 Punkt I. Kystbeskyttelsesmetode mod oversvømmelse Valg af kystbeskyttelsesmetode skal træffes ud fra behovet for kystbeskyttelse på ejendommen, ud fra de naturgivne forhold på stedet og ud fra området som helhed. Den rigtige kystbeskyttelsesløsning skal yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendig. Kystbeskyttelse skal indpasses omgivelserne bedst muligt og med mindst mulig påvirkning af naboejendommene. Du kan læse mere om forskellige metoder til højvandsbeskyttelse på Højvandsbeskyttelse kan med både teknisk og økonomisk fordel udføres som en samlet løsning for flere ejendomme. Punkt J. Nødvendige bilag til ansøgning om beskyttelse mod oversvømmelse Det er vigtigt for sagens behandling, at alle nødvendige oplysninger foreligger. Dels af hensyn til Kystdirektoratets egen sagsbehandling, men også af hensyn til høring af andre myndigheder og orientering af naboer og interesseorganisationer. Kortmateriale: Kort med matrikelgrænser og højdekurver, skal tydeligt vise bebyggelse og højvandsbeskyttelsens placering, f.eks. linjeføringen af et dige. Ligeledes skal det område, som opnår fordel af højvandsbeskyttelsen markeres. Kortet kan suppleres med et ortofoto (luftfoto). Kort og ortofotos kan findes på f.eks. eller på hjemmesiden hos mange kommuner. Målsatte snittegninger: På snittegningen angives f.eks. et diges kronehøjde og -bredde samt hældninger på for- og bagskråning. Endvidere skal digets opbygning og materialevalg fremgå. Tegningen skal forsynes med koter, som er højden over daglig vande, målt i meter. Alle koteangivelser skal opgives i DVR90 (Dansk Vertikal Reference 1990). Principskitser, der viser opbygningen af forskellige former for beskyttelse mod oversvømmelse, kan findes på Anlægets dimensionering: Anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse skal ikke være større end nødvendigt, men det skal også yde den fornødne beskyttelse og det bør overvejes om der skal tages højde for klimaændringer. Derfor skal anlægget dimensioneres korrekt til kyststrækningens aktuelle forhold som f.eks. bølgepåvirkning, vindretninger og statistiske højvandssituationer. Beskyttelse mod oversvømmelse bør generelt trækkes så langt tilbage fra kysten som muligt. Informationer om højvandshændelser, bølgeenergi, kysttyper m.v. kan ses på hjælpeværktøjet Kystplanlæggeren på og Kystbeskyttelsens effekt: Kystbeskyttelse er et indgreb i den naturlige dynamik på kysten. Etablering af højvandsbeskyttelse kan medføre konsekvenser for andre arealer på kysten, f.eks. tørlægning af naturområder, som før blev oversvømmet jævnligt. Det skal derfor vurderes hvilken effekt kystbeskyttelsen vil have over en længere årrække. Herved klarlægges det, om projektet bør indeholde kompenserende foranstaltninger. På kan man læse mere om kystbeskyttelses indvirkning på kystens udvikling og naturlige processer. Fotos: Fotos vedlægges for at belyse sagen bedst muligt. Det er vigtigt, at billederne så godt som muligt illustrerer kystens beskaffenhed, og det bør også angives på kort, hvor de enkelte fotos er taget. Punkt K. Andre oplysninger Her anføres andre oplysninger, der kan have relevans for ansøgningen. Punkt L. Offentliggørelse af oplysninger Kystdirektoratet er forpligtiget til at orientere naboer og andre berørte parter om ansøgninger om tilladelse til kystbeskyttelse. Endvidere hører vi andre relevante myndigheder om projektets eventuelle indvirkning på deres forvaltningsområder. 9 Gr Nr. 154 Ved at give tilladelse til offentliggørelse af oplysningerne på Kystdirektoratets hjemmeside, lettes sagsgangen betydeligt, da det dermed undgås, at oplysningerne skal fremsendes pr. post til hver enkelt berørt part.

10 Kolding Kommune HEJLSMINDE REDEGØRELSE FOR DESIGN NOTAT 10. NOVEMBER 2014, OPDATERET 27/11/2014

11 PROJEKT Kolding Kommune Udarbejdet af jad Kontrolleret af Godkendt af NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: D: M: E: JAD2NIRAS.DK

12 INDHOLD 1 Indledning Helhedsplanen Grundlag for design af beskyttelse Sediment transport Redegørelse for det foreslåede design Layout Støttemur langs vejen Sandfodring - Sandby-pass... 10

13 1 INDLEDNING Kystdirektoratet har i brev (j.nr.14/ ) varslet afslag på det af Kolding Kommune fremsendte forslag til kystbeskyttelse af Havnevej ved. Kystdirektoratet fremfører, at der ikke synes at være behov for de projektet beskrevne hårde konstruktioner (forlængelse af høfder og stensætning) til beskyttelse af vejen. Beskyttelsen kan ifølge Kystdirektoratet ske udelukkende ved sandfodring. Justeres projektet til kun at omfatte strandfodring så vil KDI være positiv overfor projektet ifølge deres skrivelse. Lotte Madsen, Kolding Kommune og Jan Dietrich, NIRAS har efterfølgende været telefonisk kontakt med Per Sørensen, KDI om projektets baggrund målsætning og udformning. Under disse kontakter blev Per Sørensen oplyst om, at kystbeskyttelsen indgår som en integreret del af hele planlægningen af området inklusiv lystbådehavnen. Der er nedsat borgergrupper til at gennemføre en samlet plan for området. Efterfølgende har Lotte Madsen haft møde med Per Sørensen, KDI for at drøfte kystbeskyttelsen. Under dette møde blev udkast til Helhedsplanen udleveret til Per Sørensen. Forsidebilledet på dette notat er en del af helhedsplanlægningen af området. Det blev aftalt med Per Sørensen, at Kolding Kommune udarbejder en kort redegørelse over helhedsplanen og hvordan kystbeskyttelsen indgår i den samlede plan. 1st udkast af denne redegørelse blev afleveret 10/ Efter at have læst 1st udgave af Projektredegørelsen har KDI ønsket yderligere uddybning af følgende forhold: Teknisk baggrund for antallet, placeringen og forlængelserne af høfderne. Sammenligning af forslag uden forlængelse af høfder kombineret med sandfodring. Muligheder for at etablere et sandfang inden sejlrenden, hvorfra der kan skaffes sand til de efterfølgende sandfodringer. Nødvendigheden af stensætningen, når der sandfodres. Kan stensætningen erstattes af en mur/beton/spuns? Adgangsforholdene fra Promenade til strand for forskellige støttemure/stensætninger 1

14 Det følgende kapitel indeholder en kortfattet præsentation af Helhedsplanen. Derefter gennemgås det anbefalede projekt og de forskellige spørgsmål fra KDI søges besvaret. 2 HELHEDSPLANEN Helhedsplanen omfatter hele det område der er vist på figur 2.1: Lystbådehavnen Stranden Parkeringen Aktivitetsområdet overfor lystbådehavnen Desuden indgår der en Promenade langs stranden fra sommerhusområdet i nord til. Der er nedsat en borgergruppe, som over en længere periode har arbejdet at indrette området. Specielt ønsker gruppen at tage trekantsområdet i brug med mange forskellige aktiviteter. Promenaden indgår som et væsentlig forbindelsesled mellem aktivitetscentret og gæster i det meget store sommerhusområdet op ad Toldbakken. Figur 2.1: idé skitse til Helhedsplan 2

15 Arkitektfirmaet Moos & Looft har udarbejdet idé skitse til en Helhedsplan for område omfattende følgende forhold: Promenade, gode adgangsforhold Fællesplads Siddepladser borde-bænke Grillpladser Legeredskaber Udekøkken Bygning på lystbådehavn Beplantning v. solnedgangsplads Solopgangsplads Parkeringspladser, trailerpladser Ny placering til affaldscontainere Idé planen er udleveret til Kystdirektoratet. 3 GRUNDLAG FOR DESIGN AF BESKYTTELSE På baggrund af de overordnede formål med området er der opstillet følgende overordnede målsætninger for design af kystbeskyttelse: Anvende 10,000m3 sand, som er planlagt opgravet i indsejlingen til lystbådehavn i efteråret 2014 til sandfodring af kysten. Anvende en del af sandfodringen til at udrykke stranden på trekantsområdet og hæve strandniveauet, så der skabes bedre bademuligheder, mindre tangaflejringer og i det hele taget bedre muligheder for at bruge området til de forskellige aktiviteter, der indgår i den samlede planlægning af området. At anvende den anden del af sandfodringen til at beskytte Havnevej mod erosion fra en 100 års hændelse + 25 cm klimatilpasning svarende til en 100 års dækning frem til Etablere en 2 m bred promenade, som langs havnevej og via Toldbakken forbinder Aktivitetscentret med sommerhusområdet. Anvende sand fra de efterfølgende oprensninger af indsejlingen til vedligeholdelse af stranden. Der forventes oprenset ca m3 ca. per 5 år. Til at gennemføre beskyttelsen har Kolding Kommune afsat et begrænset beløb på ca. 800,000kr. 3

16 4 SEDIMENT TRANSPORT Rambøll og Kystdirektoratet har i 2001 vurderet kystforholdene ved og resultatet heraf er afleveret i rapporten: Indre Kyster. Skitseprojekter:. Sønderjyllands Amt og Christiansfeld Kommune. Heraf fremgår at kysten nord for trekantsområdet rykker tilbage med ca. 0.5m/år. Med en samlet kystprofilhøjde på 4 m svarer det til en erosionsmængde på 2m3/m kystlinie. Over en strækning på 300m svarende til den aktuelle strækning, der er planlagt beskyttet, bliver det til en samlet årlig borttransport på 600m3 sand/år. Dette tal stemmer ganske godt overens med oplysninger om oprensningsmængder på 5.000m3 hvert 5 år. Der forventes således en nettotransport på ca m3 sand hvert år forbi høfderne mod syd langs stranden og på revlesystemet. En hel del af sandet transporteres til sejlrenden, hvor det graves op hvert ca. 5 år. Den grove del af sandet (d50= 0,3 0,5mm) transporteres i strandkanten og den finere (D50=0,15 0,2mm) del på de mange revler uden for strandlinien, se Figur 4.1. Det sand der tænkes anvendt som sandfyld fra sejlrenden er fint sorteret sand med D50 = ca. 0,2 mm. Kun ca. 1/3 af det indpumpede sand er tilstrækkeligt groft til at forblive på selve stranden i længere tid og være med til at gøre stranden bredere resten, dvs. de finere fraktioner vil relativt hurtigt sorteres ud på revlerne især under højvande med bølgepåvirkning, (Ref: kystbeskyttelse udarbejdet af NIRAS 21. marts 2014, opdateret 7. juli 2014.) Den grovere sandfraktion transporteres mellem høfderne langs kysten mod syd imens den former en buet kystlinie i ligevægt med den herskende retning fra Nordøst for den indkommende bølgeenergi. Det resulterer i erosion i sandfodringen på sydsiden af høfderne og tilsanding på nordsiden af høfderne. Dette er nærmere vist i Figur 5.1, 5.2 og

17 Gennemfald [%] ,001 0,01 0,1 1 Prøver fra havbunden (C-E) 10 Kornstørrelse [mm] Prøver fra strandaflejringer (F-H) Gennemsnit, prøver fra havbunden Gennemsnit, prøver fra strandaflejringer Figur 4.1: Sandprøver og Kornstørrelser, (Ref: kystbeskyttelse udarbejdet af NIRAS 21. marts 2014, opdateret 7. juli 2014.) 5 REDEGØRELSE FOR DET FORESLÅEDE DESIGN I det følgende redegøres for det valgte design. 5.1 Layout Det foreslåede layout er vist på Figur 5.1. Det består af følgende elementer: Ny trekantshøfde nr. 1 Forlængelse af høfderne nr. 2, 3 og 4 Oprydning og fjernelse af 5 mindre høfder A, B, C, D og E, se Figur 5.2 og 5.3 En beskyttelse af Promenaden med stensætning på en delstrækning Sandfodring med 10,000m3 Forlængelsen af høfderne skal holde på sandet, hvorved der skabes en bredere strand, som kan reducere bølgepåvirkningen inden den når baglandet/vejen. For at øge denne funktion samt skabe mulighed for at rydde op i de mindre høfder foreslås høfderne forlænget som vist på de efterfølgende figurer. Stensætning skal støtte Promenaden, der hvor der er risiko for bølgeangreb, og øge robustheden og klimasikringen ved at beskytte mod erosion af vejen ved særlig højvande på op til kote +1,95m DVR90. Den er også en ekstra sikkerhed mod erosion dersom tilførsel af sand fra vedligeholdelsesuddybningerne, der er planlagt gennemført hvert 5. år, svigter eller udsættes. 5

18 For at tilfredsstille her og nu ønsket om en udvidet bedre badestrand med mindre tang på trekantsområdet, som kan rumme alle de planlagte aktiviteter foreslås det at bruge ca. 5,000m3 af det indpumpede sand til at højne stranden og udrykke denne som vist med skraveret område på Figur 5.1. Stranden løftes op med ca. 0,5m og rykker ud mellem 15 til 50 m. Den fremrykkede strand sikres med den sydlige trekantshøfde, uden hvilken sandet hurtigt vil tabes ned i sejlrenden. Figur 5.1: Foreslåede layout På længere sigt er der ønsker om yderligere udrykning af stranden for at forbedre bademuligheder. Sandet i trekantsområdet placeres indledningsvist med vægten lagt på den nordlige del som vist på tegningen, hvorefter bølgerne tilpasser formen med erosion lige syd for høfde nr. 2 og tilsanding op i mod trekantshøfden, se Figur 5.2. Der vil på relativ kort tid (1-2 år) dannes en ligevægtslinie som vist med rød farve på Figur 5.2, hvor den grove sandfraktion bruges til at forme strandlinien, mens de fine materiale bliver trukket væk fra stranden og ud på revlerne og videre mod sejlrenden. Trekantshøfden vil være med til at tilbageholde den grove sandfraktion i sandfodringen på ca.1.500m3. 6

19 De små høfder A og B fjernes og stenene genanvendes til trekantshøfden/høfdeforlængelse/stensætning. Der er en vis risiko for, at erosionen syd for Høfde 2 i perioder med ekstraordinær megen vind fra Nordøst samtidigt med højvande kan reducere strandens bredde yderligere. Risikoen forstærkes af at vi fjerner høfde A og B. For at reducere/eliminere risikoen for erosion af vejen i sådanne situationer anbefales det, at stensætningen føres helt hen til Hotellet og rundt om platformen med græs, som i dag er i en meget dårlig forfatning. Figur 5.2: Eksisterende kystline, sandfodring og forventet kystlineudvikling Nord for trekantsområdet placeres 5,000m3 i et 1 m tykt lag sand mellem høfderne i det på tegningen (Figur 5.3) viste skraverede område mellem høfderne. Bølger og strøm vil med tiden trække det finere sand fraktioner ud fra stranden og ud på revlerne og fordele de grovere sandfraktioner langs stranden således, at der dannes en ligevægtslinie med de dominerende bølgeretninger fra Nordøst. Hvis det antages at al det fine materiale forsvinder på 5år betyder det en total erosion på ca m3, hvilket er i god overensstemmelse med de generelle erosionsforhold på kysten, se kapitel 4. Efter nogle år forventes kystlinien således at have taget form som vist med rød farve på Figur 5.3 og strandplanet eroderet ned med en 0,5m. Erosionen vil bla. betyde at stranden foran vejen lige syd for høfde 3 vil blive smallere. For at imødegå risiko underskæring af vejen og oversvømmelse på dette område foreslås stensætningen fortsat til Høfde nr. 3. 7

20 Figur 5.3: Sandfodring og forventet kystlineudvikling For at sikre området bag høfderne mod erosion og oversvømmelse når de mindre høfder fjernes anbefales det at stabilisere stranden noget længere væk fra den nuværende kyst. Dette sker med en mindre forlængelse af tre af de eksisterende høfder (nr. 2, 3 og 4) uden at de forhøjes som vist på Figur 5.3. Samtidigt kan der ryddes op i de eksisterende mindre høfder A, B, C, D og E og stenene herfra kan benyttes til at forlænge høfderne eller til at lave stensætningen, se næste afsnit. Høfde 2 forlænges for at sikre en bred strand, der kan reducere bølgerne ud for vejens nordlige ende. Forlængelsen rykker stranden ud med ca m, se Figur 5.3. Høfde 3 forlænges for at øge strandens bredde med 15m ud for pumpestationen og sikre strandens bredde helt hen til Høfde 4, når de mindre høfder fjernes. Høfde 4 forlænges for at forbedre stranden nord for høfden og reducere borttransporten af sand fra sandfodringen i dette område. Høfderne er med til at tilbageholde den grove sandfraktion svarende til ca m3. Balancen mellem de 5,000 m3 mod nord og de 5,000m3 mod syd er i overensstemmelse med området ønsker for området her og nu. Men der kan naturligvis foretages mindre justeringen af denne balance. Det forudsættes at oprensningen i sejlrenden anvendes til at vedligeholde stranden i fremtiden. 8

21 En sådan tilførsel kan imidlertid ikke garanteres til tiden og derfor anbefaler NIRAS at der indbygges en vis robusthed i systemet bla. i form af en støttemur på en delstrækning, som kan modstå bølgepåvirkning ved særligt højvande (+1,9m DVR). Det skal bemærkes, at der ikke er tale om årlige fodringer, men fodringer med hele 5 års mellemrum i gennemsnit, hvilket giver nogen usikkerhed om sandleverancen kommer tids nok til at sikre erosionen af vejen. Da der desuden altid er en usikkerhed forbundet med at forudsige kysten udvikling anbefaler NIRAS, at dimensionere støttemuren for en situation, hvor standen er relativ smal strand og lav og der forekommer højvande og større bølger. 5.2 Støttemur langs vejen. Havnevej er i dag beskyttet af en smal strand og et stenglacis, som er blevet ødelagt på flere strækninger, se billeder efterfølgende. Figur 5.4: Billeder af erosion af vejen ødelagt stenglacis og pumpestation placeret i knækket ved Havnevej For at imødekomme de opstillede krav om en sikkerheds kote på +1,90 m DVR90 samt plads til en 2m bred promenade foreslår NIRAS at styrke det eksisterende glacis som vist på Figur

22 Figur 5.5: Forslag til forstærkning af Stenglacis, klimatilpasset med 0,25m, og med plads til 2 m Promenade. Det forventes ikke at der er bølger på 1 m samtidigt med ekstrem højvande på +1,90m DVR90, men stensætningen (stenene) skal kunne modstå en højvande på +1,90 DVR90 med små bølger og mindre højvandesituationer med op til 1 m høje bølger. Vi foreslår, at stensætningen har en længde, som beskytter langs vejen hen til og med hotellet, se Figur 5.1, 5.2 og 5.3. NIRAS har sammenlignet prisen for stenkastningen med støttemure udført i beton og spunsvæg. Disse to alternativer er ca % dyrere end den foreslåede stenkastning og kan således ikke gennemføres indenfor det til rådighed værende budget. Stenkastningen er efter NIRAS opfattelse fagligt set desuden en bedre løsning end en beton mur, som er sårbar for underskæring ved højvande og bølgeangreb, mens en stenkastning er stabil og dæmper bølgeopløb i tilfælde af ekstraordinære højvande med bølger. Det vil ikke være svært at passere stensætningen, som kun er 1 m høj, via simple trappekonstruktioner. Der er allerede inkluderet to overgange i den foreslåede Helhedsplan. 5.3 Sandfodring - Sandby-pass Kystdirektoratet har peget på en løsning med etablering af et sandfang på det lave område ud for molen. En forsigtig prisoverslag viser, at sandet kan fremskaffes og placeres på stranden for en enhedspris af mindst ca. 50kr/m3, dvs. i alt 250,000kr for 5.000m3 hvert 5. år. Denne løsning sammenlignes med den løsning som er aftalt med Havnen omfattende: 10

23 Havnen varetager (planlægger og betaler) oprensning af sejlrenden og leverer 5.000m3 sand hvert 5. år til Kommunen frit på kajen. Kommunen sørger for at fordele sandet hensigtsmæssigt langs stranden. Samlet omkostning ca kr. Kommunen sørger for med Trekantshøfden at reducere til sandingen af sejlrenden. Selv om der kan spares noget på oprensningen af sejlrenden ved det af Kystdirektoratet omtalte forslag med sandfang vil sandfanget ikke fange alt tilsanding af havnen. Mobiliseringen af uddybningsfartøjet er den langt største omkostning ved oprensning og det vurderes derfor samlet set, at den mest praktiske, billigste og mest gennemførlige metode for Kommunen er den, der allerede er aftalt med havnen. 11

24 Figur 5.6: Layout 12