BERETNING 2005 FREMTID I FÆLLESSKAB

Transkript

1 BERETNING 2005 FREMTID I FÆLLESSKAB

2 VELKOMMEN TIL BERETNING 2005 Et år er nu gået siden fusionen mellem KAD og SiD. Det er et år siden, vi dannede Fagligt Fælles Forbund, 3F, landets største fagforening. I lighed med sidste år er beretning 2005 struktureret efter de seks politiske udvalg, som er nedsat af 3F s hovedbestyrelse, samt et afsnit om det faglige arbejde i 3F s grupper. Derfor er der syv hovedafsnit, nemlig: Det faglige arbejde i grupperne Social og miljø Ligestilling Det internationale arbejde Uddannelse og arbejdsmarked Oplysning Arbejdsløshedskassen Hertil kommer afsnit om 3F s organisation, ungdomsarbejdet, med mere. Langt fra alle 3F s aktiviteter og indsatser i 2005 er af pladsmæssige hensyn indeholdt i beretningen. I stedet har vi valgt at beskrive årets primære indsatser og aktiviteter, i år 0 efter fusionen. Desuden indeholder beretningen 3F s regnskab for 2005, og væsentlige tal og fakta om 3F i 2005.

3 3F FAGLIGT FÆLLES FORBUND BERETNING 2005 TEKST: 02 Et sundt og levende barn 02 Tilbud om lønforsikring gode grunde 06 1,28 milliarder kroner tilbage til medlemmerne 08 Den globale tillidsrepræsentant 10 Vi kom godt i gang FAGLIGT ARBEJDE 12 Den faglige rygrad 14 Danfoss blev Årets Arbejdsplads 16 Kampagnedag i granplantager 16 Offentligt netværk 21 Dorthe tog volden med 21 Sikkerhedsbussen 22 Her er 3F s seks faglige grupper SOCIAL OG MILJØ 24 Social og miljø - med hjerte og fornuft 26 Postbude bukker under af stress nye grønne job LIGESTILLING 30 Vi tager ligestillingsbrillerne på INTERNATIONALT ARBEJDE 32 Bistandsarbejde fastholdt trods modvind UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKEDPOLITIK 34 Uddannelse og arbejdsmarked 34 3F s repræsentation i lokale beskæftigelsesråd OPLYSNING 38 Oplysning: Rekrut 3F AKASSEN 40 Bedre og billigere a-kasse ORGANISATION 42 En moderne organisation 43 Priser til Fagbladet 44 Fokus på lærlinge REGNSKAB 46 En kontingentkrone blev fordelt således i 3F Hoved- og nøgletal 48 Anvendt praksis for beretning 49 Revisors erklæring 50 Afdelingskontorer 51 Daglig ledelse TAL: 04 Medlemsudviklingen i 3F 06 Inddrevne midler fra Fordeling af inddrevne midler fra Fagligt Fælles Forbunds overenskomster 38 Antal kursusuger Antal tillidshverv i 3F Administrationsudgifter i 3FA 41 Ledighedsprocent Medlemmer berørt af ledighed Antal medlemmer i 3FA 44 Antal medarbejdere i 3F Regnskabstal

4 SIDE 02 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND LEDELSENS BERETNING Et sundt og levende barn AF POUL ERIK SKOV CHRISTENSEN Det nye forbund har nu holdt et års fødselsdag, og lad mig straks slå fast: Barnet er velskabt og sundt - men også et meget levende væsen, der nok skal vokse op og blive en stor stærk organisation. Jeg tror, at alle tillidsvalgte i det nye forbund er enige med mig i den betragtning. Naturligvis har der været rynkede pander og søvnlæse nætter, måske især blandt medarbejderne i afdelingerne, for en fusion og sammenlægning af over 300 lokalafdelinger til først 85 og siden 76 store velfungerende afdelinger kan naturligvis ikke gennemføres uden, at der opstår situationer, man ikke havde forventet, og som kræver ekstra overvejelser, før de bliver løst på den rette måde. Fusionen For selv om både KAD og SiD havde mere end 100 års erfaring som faglige organisationer, så blev 2005 på mange måder år 0 i den nye organisation. Det betyder ikke, at alt er nyt og uprøvet. Heldigvis har barnets forældre stor erfaring og viden at bygge på, som i rigt mål er givet videre til den nye organisation. Fusionen og opstarten af 3F har sat sit præg på alt arbejde i organisationen, og har påvirket alle tillidsvalgte på alle niveauer. Der skulle etableres nye samarbejdsrelationer. Mange har skiftet ansvarsområder og fået nye opgaver, nye kolleger og nye rammer at fungere i. De cirka 270 SiD-afdelinger og de godt 30 KAD-afdelinger blev smeltet sammen til først 85 og siden 76 afdelinger. Også her var der brug for markant vilje til forandring og fleksibilitet. Der har været problemer. Men det er min klare opfattelse, at vi både i forbundshuset og i de lokale afdelinger har haft en stor vilje til at tænke nyt og vilje til, at vores nye forbund skulle blive en succesfuld, stærk faglig organisation. Jeg er stolt over, at vi har en organisation, hvor så mange valgte personer uden at kny afgav deres post, fordi de kunne se, at det gavnede fællesskabet. Ingen kan påstå, at vores folk er taburetklæbere. Medlemsudviklingen Fusionen blev besluttet på et tidspunkt, hvor begge forbund mistede medlemmer, og den tendens er fortsat i 3F, hvor vi i løbet af 2005 har konstateret en medlemsnedgang på Det kan lyde voldsomt, men i virkeligheden svarer det til vores forventninger, og der er flere naturlige forklaringer på medlemsfaldet. Vores medlemmer er generelt kortere tid på arbejdsmarkedet. De, der nu går på pension, kom på arbejdsmarkedet som årige. I dag starter mange først på arbejdsmarkedet som 20-årige. Dertil kommer, at pensionsalderen er nedsat fra 67 til 65 år, hvilket også afkorter den aktive arbejdsperiode. En anden forklaring er, at de ufaglærte brancher er under forandring. Mange job forsvinder på grund af automatisering, eller fordi virksomhederne flytter produktion til udlandet. En vigtig tredje faktor er den individualisering, der sker i samfundet. De unge melder sig ikke automatisk ind i en fagforening, sådan som deres forældre måske gjorde. De unge vil vide, hvad de får for deres kontingent, og nogle vælger at spare nogle penge og prøve et af de lavpris-tilbud, der findes på markedet. En FORTSÆTTES SIDE 4 TILBUD OM LØNFORSIKRING Fra 1. oktober 2005 fik medlemmerne af 3F og 3F s Akasse mulighed for at tegne en 3F Lønforsikring. Beslutningen blev truffet af 3F s hovedbestyrelse tidligere på året. 3F mener principielt, at alle burde have en bedre dækning, når de bliver ledige, gennem højere arbejdsløshedsdagpenge. Medlemskabet af a-kassen er fort-

5 BERETNING 2005 SIDE 03 Medarbejderne på Sundby Kirkegård på Amager tog imod et tilbud fra Københavns Kommune om sundhed på arbejdspladsen. sat det vigtigste økonomiske sikkerhedsnet, og 3F Lønforsikring erstatter ikke dagpengene. Men forsikringen kan være et tilskud til dagpengene, og 3F har valgt at have dette tilbud til medlemmerne på hylderne, i samarbejde med forsikringsselskabet ALKA, også selv om eventuelt kun et mindre antal medlemmer tager imod tilbuddet. Den billigste dækning på kr. om måneden i tre måneder koster kun 26 kr. om måneden i præmie. Alt efter lønindtægt kan man forsikre sig for mellem kr. til kr. ekstra om måneden. Ikke alle medlemmer kan få glæde af ordningen. Tjener man mindre end cirka kr. om måneden er forsikringen ikke aktuel, fordi man i forvejen er dækket af dagpengene. Forsikringen + dagpenge må nemlig højst udgøre 80 procent af den løn, man havde før, man blev ledig. Ligeledes er det et problem, hvis man arbejder inden for et område med mange hjemsendelser, eller har mange kortvarige ansættelsesforhold. Man kan få mere at vide i de lokale afdelinger, eller læse mere på 3F s hjemmeside

6 SIDE 04 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND LEDELSENS BERETNING del af dem fortryder senere og melder sig ind hos os, men i en periode står nogle af de unge altså uden for vores fællesskab. Det vil vi naturligvis ikke stiltiende acceptere, fordi de reelt nasser på det arbejde og de resultater, som vi skaber. Derfor er der i 2005 taget initiativ til en række projekter, der har til formål at forstærke medlemshvervningen ude på arbejdspladserne. Et led i dette arbejde bliver en forstærket indsats i forhold til synlighed. Ikke fordi 3F er usynlig, men fordi det bliver stadig mere vigtigt, at vi bruger kræfter på markedsføring, informationskampagner og kommunikation. Medieomtale og synlighed Faktisk har vi et godt udgangspunkt. Vores sponsorat med dansk kvindefodbold og navnlig vores sponsorat af kvindelandsholdet i fodbold har skabt øget synlighed omkring 3F, og det har bidraget til øget respekt omkring nogle af vores mærkesager, herunder ligestilling. Fodboldkvinderne er nogle seje tøser, der har præcis de værdier, der matcher vores i 3F. Derfor passer sponsoratet så godt til 3F, og det er uden tvivl baggrunden for, at medlemmer og tillidsvalgte har nikket anerkendende til denne satsning fra forbundets side. Vores medieomtale står stærkt. Gennem Fagbladet 3F s daglige nyhedsbrev bliver der sat mange fingeraftryk i medierne, og der går ikke en dag uden, at 3F bliver solidt citeret i medierne. Målinger fra 2005 viser, at 3F suverænt er den organisation inden for LO-familien, der får mest medieomtale. Set på arbejdsmarkedet som helhed, så er det faktisk kun Dansk Industri, der omtales mere end 3F. Det er vi lidt stolte over, men vi erkender også, at vi kan gøre det endnu bedre. Politisk debat 2005 blev også et meget politisk år med to valgkampe, formandsvalg i landets næststørste parti, fornyet debat om efterløn og pension, debat omkring velfærdskommissionens arbejde, globalisering og en ny uddannelsesreform. Forbundet har brugt mange kræfter på at deltage i de forskellige politiske debatter, og vi har ydet politisk støtte i de to valgkampe. I forbindelse med valget til Folketinget i starten af 2005 gav hovedbestyrelsen økonomisk støtte til de partier, der fremmer vores medlemmers sag. Desværre genvandt VK-regeringen magten, støttet af Dansk Folkeparti. I forbindelse med valg til de nye storkommuner og regioner støttede vi de mange hundrede 3F-medlemmer, der stillede op til disse valg, og det blev en succes. Mange 3F-medlemmer blev valgt ind, og der kom nye borgmestre i en række kommuner, herunder Århus, Viborg og Randers - samtidig med, at Ritt Bjerregaard i København vandt en formidabel flot sejr. Vi har været særdeles aktive i debatten om efterløn og forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen. Vi synes ikke, der er brug for en reform. Dels er det kort tid efter, at man i 1998 sænkede efterløns- og pensionsalderen, dels er det fortsat et stort problem for mange af vores ældre medlemmer, der ikke kan finde et job. Vi har også deltaget i globaliseringsdebatten, hvor der blev gennemført en fin konference i København, og hvor der efterfølgende er sat gang i en række lokale dialogmøder om emnet. Vi har været meget optaget af planerne om en reform på uddannelsesområdet, de såkaldte VEUforhandlinger, og vi har været på stikkerne i forhold til Velfærdskommissionens arbejde. Men vi har også brugt kræfter på MEDLEMSUDVIKLINGEN I 3F 10 GODE GRUNDE KAD SiD 2001: : : : HER ER 10 GODE GRUNDE TIL VI SYNES, DET ER GODT AT VÆRE MEDLEM AF 3F. Ved overgangen til 3F: F 2005: * Note: Medlemstallet er opgjort som det aktuelle medlemstal i forbund og afdelinger samt seniorer ved udgangen af året, minus de medlemmer, der alene er medlem af a-kassen. * Bemærk, at i 2005-tallet er seniorer ikke længere opgjort som en særskilt gruppe. Da antallet af seniormedlemmer i 2004-opgørelsen var cirka , er det reelle medlemsfald fra 2004 til 2005 derfor ikke på cirka medlemmer, men på cirka medlemmer.

7 BERETNING 2005 SIDE 05 at skabe gode og sunde arbejdsforhold for vores medlemmer - ikke mindst med fortsættelse af arbejdet for sund mad på arbejdet. Vi har støttet konferencer omkring vold mod kvinder. Greenkeeperne i Søllerød Golfklub nord for København arbejder i idylliske omgivelser og har fået forhandlet en attraktiv lokalaftale hjem. Organisationen Sideløbende med alle ovennævnte aktiviteter tilpasser vi løbende vores organisation. Nedgangen i medlemstallet og ændrede teknologiske vilkår gør det nødvendigt, at vi løbende udvikler os og ser kritisk på det bestående. Det betød for eksempel i 2005, at vi så os nødsaget til at træffe beslutningen om at lukke Svendborgskolen. I forhold til den eksterne struktur arbejdes der fortsat på at sikre 3F en stærk placering i LO-familien, og der har været ført intensive forhandlinger med RBF om en snarlig sammenlægning. Venlig hilsen, Poul Erik Skov Christensen 3F OG PARTISTØTTE I 2005 har der været afviklet valg til Folketinget i februar og valg til kommuner og regioner i november måned. 3F yder ikke generelt støtte til politiske partier, men hovedbestyrelsen har i forbindelse med de to valg i 2005 besluttet at yde støtte til politiske partier. Samlet blev der ydet 7,2 mio. kr. i tilskud eller 21,60 kr. pr. medlem. Dette beløb skal reelt fordeles over fire år, da der ikke blev afholdt valg i og der er i de tre år ikke ydet støtte til politiske partier. Det betyder, at udgifterne i 2005 skal vurderes over fire år, og her er der tale om 5,40 kr. pr. medlem pr. år Du får en stærk, demokra- På mange arbejdspladser 3F er en fagforening med 3F tager sig ikke alene af tisk organisation i ryggen, har 3F-medlemmerne valgt nærhed via de mange løn- og arbejdsvilkår, men som er til for dig. Det gæl- en tillidsrepræsentant, som lokale afdelinger. hjælper også medlemmer- der både, når din overens- varetager dine interesser. Afdelingerne er altid parate ne med arbejdsskadesager, komst skal forhandles, hvis Det er 3F, der forhandler til at hjælpe og vejlede. erhvervssygdomme, revali- du får problemer i din dine løn- og arbejdsvilkår, dering og andet. ansættelse og meget og 3F har hundredvis af andet. overenskomster med enkeltvirksomheder og arbejdsgiverorganisationer.

8 SIDE 06 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND INDDREVNE MIDLER 1,28 milliarder kroner tilbage til medlemmerne 3F skaffede i 2005 et stort beløb tilbage til medlemmerne. I alt har 3F s afdelinger i årets løb hentet 1,28 milliarder kroner hjem til medlemmerne i erstatninger og godtgørelser. Da medlemmerne i 2005 samlet set indbetalte 1,2 milliarder kr. i fagligt kontingent til forbund og afdelinger, betyder det, at medlemmerne i gennemsnit fik lige så mange penge tilbage i erstatninger og godtgørelser, som de indbetalte i fagligt kontingent. De inddrevne midler fordeler sig på flere typer af sager. 3F har opgjort tallene efter faglige sager, arbejdsmarkedspensionssager, arbejdsulykker og -skader, juridiske sager, forsikringssager og øvrige sager. Undersøgelsen er gennemført som en frivillig undersøgelse blandt 3F s 85 afdelinger. 76 afdelinger har svaret, hvilket er en svarprocent på 89. 3F finder det glædeligt, at afdelingerne gør så stor en indsats for at hjælpe medlemmerne med at få de penge hjem, de har krav på. Men samtidig er det meget bekymrende, at de penge, som er hentet hjem i arbejdsskader og - erstatninger udgør næsten tre fjerdedele af det samlede beløb. INDDREVNE MIDLER FRA FORDELING AF INDDREVNE MIDLER FRA (Tal er afrundet til hele mio. kr.) 2002: 768 millioner kr. 2003: millioner kr. 2004: millioner kr. * 2005: millioner kr. Note: Tallene dækker SiD. KAD havde ikke tradition for at opgøre inddrevne midler. *Tallet i 2004 var korrigeret for svarprocent og opgørelsesperiode Faglige sager Arbejdsmarkedspensionssager Arbejdsulykker/-skader Juridiske sager Forsikringssager Andre Note: To afdelinger har for 2005 ikke delt beløbet ud på sagstyper, men har indberettet et samlet tal. Derfor er der en difference på 27 millioner kr. mellem det totale inddrevne beløb, og en sammentælling af beløbene ud for sagstyperne. Note: Tallene for 2004 er her ikke korrigeret for svarprocent og opgørelsesperiode F har over 50 erhvervsud- Bliver du ledig, kan du få Du får adgang til 3F s Du får hver 14. dag et pro- dannelser for både unge og råd og vejledning i afde- medlemsservice på nettet. fessionelt fagblad, hvor du voksne, som 3F har været lingerne. Sammen med a- Her kan du blandt andet kan se, hvad der sker inden med til at etablere. 3F kan kassen kan de hjælpe dig indtaste dit dagpengekort for dit fag og andre bran- vejlede om din uddannelse med at søge nyt job. Flere elektronisk. cher i 3F. 3F s fagblad og og følger uddannelserne steder i landet er fagfor- nyhedsbrev er blandt de løbende. 3F arbejder for, at eningen anden aktør og mest citerede medier i den lærlingeuddannelserne er står for kontakten med landsdækkende presse og tidssvarende og af høj kva- ledige. Vores lokale afde- sætter ofte dagsorden i litet. linger har et godt kendskab den offentlige debat. til det lokale arbejdsmarked.

9 BERETNING 2005 SIDE 07 Den moderne bygningsarbejder stiller krav til sig selv, til sin arbejdsgiver og til sin fagforening, men er omvendt parat til at tage ansvar. Her er det brødrene René og Preben Behnsen, begge udlærte struktører og opmålere. 9 3F arbejder også politisk for dig. Vi giver lyd, når politikerne vil lave love og regler, der strider mod vores medlemmers interesser. Det gælder eksempelvis, når efterlønsordningen bliver angrebet. 3F arbejder for at bevare efterlønnen. 3F kæmper også for ligeløn. 10 3F har en bred vifte af tilbud til medlemmerne. Alle medlemmer under 65/67 år er omfattet af en gruppelivsforsikring. Når du er omfattet af en overenskomst, får du også en pensionsordning. Hertil kommer tilbud om en kollektiv og derfor billig ulykkesforsikring gennem ALKA, og tilbud om 3F Lønforsikring. Der er også tilbud, der omfatter fritiden. Eksempelvis LO Pluskortet, der giver dig rabat på forsikringer, rejser med videre. Murersvend Engin Turan er en af få nydanskere i byggebranchen. - Hvis du er god til dit arbejde, bliver du også accepteret af dine kolleger, siger han.

10 SIDE 08 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND FAGLIGT ARBEJDE Den globale tillidsrepræsentant FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT PÅ DANFOSS SVEND AAGE HANSEN HAR INDFLYDELSE PÅ DANFOSS PERSONALEPOLITIK OG VÆRDIER I HELE VERDEN. I en beskeden træbarak i et hjørne af det store kompleks, der udgør Danfoss bygninger i udkanten af Nordborg på Als, har fællestillidsrepræsentant Svend Aage Hansen kontor. Herfra koordinerer han og to andre tillidsfolk indsatsen for de i alt cirka 30 tillidsfolk på Danfoss - hvis han da ikke er i kontakt med Danfoss tillidsfolk i andre lande, ude i fabrikken, til møde med ledelsen, til konferencer eller andet. - At kalde mig global tillidsrepræsentant er ikke helt forkert. Danfoss er i gang med at indføre et nyt globalt HR-system, så vores personalepolitik, HR-afdeling og rekruttering dækker alle vores afdelinger verden over. Der oprettes også en international database over medarbejdernes kompetencer. Og da vi som tillidsfolk rådgiver ledelsen om personalepolitik, har vi derfor indflydelse på den globale politik på de områder. Såvel som virksomheden er global, skal også vi tillidsrepræsentanter arbejde globalt, siger Svend Aage Hansen, der sidder i Danfoss europæiske samarbejdsudvalg. Hans mål er at sikre, at den danske samarbejdsmodel også kommer til at gælde på Danfoss afdelinger i resten af verden. - I mange af de lande, hvor vi producerer, har man ikke tradition for et tillidsrepræsentantssystem. Men de er i gang med at bygge det op, og der er opbakning fra firmaet. For eksempel har vi lige haft besøg fra kinesisk LO for at de kan se, hvordan vi gør, fortæller Svend Aage Hansen. Tillidsfolk fra 25 lande I det europæiske samarbejdsudvalg sidder tillidsrepræsentanter fra 25 forskellige lande. Udvalget mødes fire dage en gang om året, hvor de lærer hinanden at kende, får oplæg fra ledelsen om fremtidsplanerne, og også har mulighed for at stille spørgsmål og diskutere med ledelsen og hinanden. - Kollegerne fra de øvrige lande er meget interesserede i at høre, hvordan vi gør tingene i Danmark, fordi hovedsædet ligger her, og fordi vi er længst fremme på mange områder. Selvfølgelig er det ikke alting, der kan overføres til andre lande på grund af kulturforskelle. Men det internationale samarbejde har været med til at hæve niveauet på vores virksomheder i andre lande, blandt andet med hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed. For der gælder de samme sikkerhedsregler, som vi har herhjemme, og derfor er standarden på Danfoss typisk højere end gennemsnittet i de enkelte lande. Det er klart en fordel for medarbejderne, forklarer Svend Aage Hansen. Globalisering har kostet Allerede i 1980 erne flyttede Danfoss en produktion til Tyskland. I perioden fra 2000 til 2003 udflyttede man produk- - I MANGE AF DE LANDE, HVOR VI PRODUCERER, HAR MAN IKKE TRADITION FOR ET TILLIDSREPRÆSENTANTSYSTEM. MEN DE ER I GANG MED AT BYGGE DET OP, OG DER ER OPBAKNING FRA FIRMAET. FOR EKSEMPEL HAR VI LIGE HAFT BESØG FRA KINESISK LO FOR AT DE KAN SE, HVORDAN VI GØR.

11 BERETNING 2005 SIDE 09 - Kollegerne fra de øvrige lande er meget interesserede i at høre, hvordan vi gør, fordi hovedsædet ligger her, og fordi vi er længst fremme på mange områder, siger Svend Aage Hansen. tion til Kina, Polen og Mexico, i 2004 og 2005 gik produktion til Kina, og i 2005 og 2006 er man i gang med at flytte produktion fra Mexico til Slovakiet. Det har kostet arbejdspladser i produktionen i Nordborg. Svend Aage Hansen er ikke med i A/Sbestyrelsen og har ikke været med til at træffe beslutningerne. Alligevel mærker han et pres. Pres fra kollegerne, der har svært ved at se det gode ved globaliseringen. Pres fra ledelsen, der skal bruge tillidsfolkene til at bakke op, og til at kommunikere beslutningerne ud til medarbejderne. - Det er ikke lykkedes godt nok. Derfor har vi lavet et projekt i virksomheden, hvor ledelsen skal være bedre til at orientere mellemledere og tillidsfolk. Min opgave er så at sikre, at folk forstår, hvad der er besluttet, og hvem der har ansvaret. Omvendt skal vi fortælle ledelsen, hvilke gode ressourcer og ideer der er blandt medarbejderne, fortæller han. Svend Aage Hansen synes, at det aktieselskab, der ejer Danfoss, kunne gøre mere for at udvikle nye produkter, der kunne skabe nye arbejdspladser på Danfoss. - Det er fint, at man investerer i det omgivende samfund. Men det er her i Nordborg, vi har eksperterne og kernen i virksomheden, og det er herfra, vi skal være kreative, og de nye ideer skal komme, så vi også kan skabe flere arbejdspladser her, siger han. KORT OM SVEND AAGE HANSEN 46-årige Svend Aage Hansen er udlært murer. Han blev ansat på Danfoss i 1984 og har haft forskelligt arbejde i virksomheden. I 1992 blev Svend Aage Hansen valgt som tillidsrepræsentant, og i 1999 formand for Fællesklubben. Svend Aage Hansens store fritidsinteresse er Hjemmeværnet, hvor han har taget en officersuddannelse og været kaptajn. Sommerferierne bliver normalt tilbragt i campingvognen i enten Danmark eller Sverige. Svend Aage Hansen er gift med Bente. Sammen har de døtrene Annemette på 21 år og Henriette på 13 år.

12 SIDE 10 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND FAGLIGT ARBEJDE Vi kom godt i gang LENE HAUGBØLLES LOKAL- AFDELING, 3F MIDTFJORD, KOM GODT FRA START. ALLEREDE DEN FØRSTE MÅNED GIK AFDELINGEN I GANG MED OPSØGENDE ARBEJDE. Hvis Lene Haugbølle har tid, kan hun godt lide at gå en tur i den friske jyske natur omkring Aars og få blæst hovedet igennem. Men fritiden er knap, når man er formand for en nystartet 3F-afdeling og engageret i fagligt og politisk arbejde. Til gengæld har hun sørget for god vind i sin afdeling, 3F Midtfjord, der har hovedkontor i Løgstør. - Siden 2002 har vi næsten ikke snakket om andet end struktur, først internt i KAD, så kom sammenlægningen med SiD. Jeg tror, vi var lidt trætte af det og længtes efter at komme i gang med det egentlige fagforeningsarbejde. Derfor lavede vi i efteråret 2004 en strategi og handlingsplan for den nye afdeling. Vores hovedmål er at være mere synlige over for medlemmerne, og at komme ud på deres arbejdspladser. Desuden vil vi være bedre sparringspartnere for tillidsfolkene og opbygge netværk, både mellem afdeling og tillidsfolk, og indbyrdes mellem tillidsfolkene, fortæller Lene Haugbølle. Det første område, der blev udpeget til en særlig indsats, var de offentlige arbejdspladser. - Vi kunne ikke vente til februar, som planen egentlig var. Så allerede i januar gik den faglige medarbejder, der varetager området, i gang. I løbet af første halvår 2005 besøgte han cirka 50 offentlige arbejdspladser. Det har blandt andet resulteret i, at vi i to kommuner har fået valgt fællestillidsrepræsentanter på rengøringsområdet, fået tillidsrepræsentanter på flere materielgårde, og også fået valgt flere sikkerhedsrepræsentanter, siger hun. Fra august var det det grønne områdes tur, og i første halvår 2006 er det industriens arbejdspladser, der skal opsøges. - Industrien er vores største område med flere store arbejdspladser, og normalt kører tingene godt der. Men vi må ikke forsømme eller overse de store arbejdspladser. Vi skal have tæt kontakt, mener Lene Haugbølle og tilføjer, at det er bestyrelsen, der bestemmer, hvilke områder der skal i fokus. KORT OM LENE HAUGBØLLE Lene Haugbølle, 45 år, arbejdede på fjerkræslagteriet i Aars, da hun i 1987 blev næstformand i KAD Aars. I 1991 blev hun formand for afdelingen. 1. marts 2003 fusionerede afdelingen med KAD Hobro til KAD Himmerland. Fra 1. januar 2005 blev Lene Haugbølle formand for 3F Midtfjord, en fusion af KAD Himmerland, SiD Aars og SiD Midtfjord. Afdelingen har cirka medlemmer og i alt 21 medarbejdere. Hun er desuden bl.a. medlem af: 3F s hovedbestyrelse, FVU-rådet i Nordjylland, LO-amt, partiforeningen i Aars, og formand for 3F s regionale AMPU-udvalg. Privat bor Lene i Aars med sin mand Bent Aage og sønnen Anders på 19 år. Har løftet i flok Lene Haugbølle er ikke typen, der bruger store ord eller armbevægelser, men har en rolig, sikker stil. Det er vigtigt for hende at sige, at afdelingens flyvende start skyldes medarbejdernes samlede indsats. - Alle har været inddraget i processen fra begyndelsen, lige fra de første konferencer og møder. Alle har selv beskrevet, hvilke opgaver de gerne ville arbejde med i den ny afdeling, og hvilke udvalg de ville med i. Det er medarbejderne, der har villet det her. Vi har løftet i flok

13 BERETNING 2005 SIDE 11 - Vores hovedmål er at være mere synlige over for medlemmerne og komme mere ud på deres arbejdspladser. og undgået interne konflikter. Hvis nogen har været utilfredse med et eller andet, har de sagt det til mig, og så har vi løst det. Og hvis det ikke bliver værre, så går det nemt, smiler Lene Haugbølle. Ekspertise og uddannelse Internt i afdelingen har Lene og hendes kolleger tjek på tingene. Afdelingen har hovedkontor i Løgstør og fire servicekontorer, i Fjerritslev, Farsø, Nibe og Aars. Afdelingskontorerne var reelt klar til start efter nytår Nødvendige mindre ombygninger var færdige, vægge malet, telefoner virkede. Hvert kontor har både a-kasse- og faglige medarbejdere. De faglige medarbejdere har delt arbejdsområderne mellem sig, så medarbejderne har høj ekspertise på hvert sit overenskomstområde. Afdelingen har lavet personalepolitik. Der er faste personalemøder, a-kassemøder og møder i faglig afdeling. Der er lavet APV (arbejdspladsvurdering) på hver enkelt medarbejder, og i januar 2006 går Lene Haugbølle i gang med MUS-samtaler (medarbejderudvikling) med hver enkelt. Alle skal kompetence-afklares og efteruddannes efter ønsker og behov. Desuden har afdelingen opbygget fem lokalråd, som skal styrke kontakten til 3F Midtfjords lokalområde og profilere afdelingen lokalt. Visioner Afdelingsformanden har flere visioner: - Vi er kommet godt i gang, men vi skal være bedre. Vi skal have netværket for tillidsrepræsentanterne op og stå. Jeg kunne også forestille mig, at vi hjalp alle vores tillidsvalgte til at få en personlig uddannelsesplan. Desuden har vi tanker om at lave idé-cirkler, hvor tillidsfolk kan mødes lidt uformelt, eventuelt om bestemte emner, og også komme med ideer og tanker om, hvad de ønsker af os som afdeling, siger hun. Lene Haugbølle skal ud af døren. Hun skal videre til servicekontoret i Farsø. - Vi holder åbent hus for alle tillidsvalgte i hver af de fem kontorer, så de kan komme og få en snak. Det er også et nyt tiltag, siger hun, før hun sætter sig ud i bilen.

14 SIDE 12 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE FAGLIGT FÆLLES FORBUNDS OVERENSKOMSTER Industrigruppen: Hovedoverenskomster: 21 (Heraf 14 med arbejdsgiverforeninger og 7 med enkeltvirksomheder) Transportgruppen: Hovedoverenskomster: 53 Den Offentlige Gruppe: Hovedoverenskomster: 53 Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Cirka Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Cirka 137 lokaloverenskomster + cirka 500 tiltrædelsesoverenskomster Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Ikke opgjort Den faglige rygrad Fagligt Fælles Forbund skal arbejde for at sikre gode beskæftigelses-, løn-, miljø-, uddannelses- og arbejdsforhold og for social velfærd og en retfærdig fordeling af goderne. Dette skal sikres gennem opsøgende arbejde, organisering og overenskomstdækning samt ved inddragelse af medlemmerne i det faglige arbejde. Citat fra 3F s faglige og politiske grundlag. Globalisering Der handles med varer og virksomheder på tværs af landegrænserne som aldrig før. Især de seneste år er udviklingen gået stærkt. Mange produkter fremstilles ikke længere af én virksomhed, men af en international kæde af virksomheder i forskellige dele af verden. Globaliseringen har betydet omstrukturering af mange danske virksomheder og brancher, og konkurrencen mellem virksomhederne er skærpet. Man regner med, at der hvert år tabes omkring danske job på grund af udflytning til udlandet. Dette tal skal dog ses i lyset af, at der hvert år opstår og forsvinder omkring job. Globaliseringen skaber både tabere og vindere. For os i Danmark kan den være både en trussel og en mulighed. Det er en trussel, hvis virksomhederne ensidigt satser på at mindske produktionsomkostningerne ved at udflytte deres serviceopgaver, flytte produktionen helt eller delvist til lavtlønslande, eller ved at bruge udenlandske underleverandører med lavere priser, fordi lønnen og kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed er lav. Hvis mange virksomheder dermed bringer danske løn- og arbejdsvilkår i direkte konkurrence med løn- og arbejdsvilkårene i de dele af verden, hvor lønnen udgør en brøkdel af lønnen i Danmark, kan det skabe en nedadgående spiral med pres på danske løn- og arbejdsvilkår. For 3F er det vigtigt at fokusere på den sociale dimension. International konkurrence må ikke gå ud over arbejdernes faglige rettigheder, arbejdsmiljø med mere. Omvendt kan globaliseringen være til gavn for Danmark, når virksomhederne klarer sig godt på de globale markeder. Og i stedet for at flytte produktionen ud, kan virksomhederne i stedet vælge at forbedre deres produktivitet og de ansattes kompetencer. Vi kan satse på fornyelse og investering i og udvikling af nye produkter. 3F s Industrigruppe har i 2005 forsøgt at tage udfordringen op. Gruppen har beskæftiget sig med emnet på flere konferencer for tillidsfolk og har desuden udarbejdet materiale, som kan hjælpe tillidsfolk med at få overblik. I januar og februar 2006 vil Industrigruppen orientere tillidsfolk i alle 3F s regioner om indholdet. Ofte kan tillidsfolkene få indflydelse på de valg, virksomhederne træffer. 3F s Industrigruppe mener, det er afgørende, at medarbejderne opkvalificeres i form af uddannelse, så de er parat til fremtidens arbejdsmarked. Flere faglige sager Den øgede konkurrence mærkes på flere måder. Industrigruppen har mærket en tendens til, at det bliver sværere og sværere at løse konflikter internt i virksomhederne. Mellem og faglige sager landede i 2005 i gruppen, hvilket er langt flere sager end tidligere år. Hertil kommer alle de sager, som løses med gruppens bistand, før de oprettes som en egentlig sag. Især har gruppen oplevet langt flere bortvisningssager end tidligere år. En af forklaringerne er formentlig, at som følge af den øgede konkurrence og effektivisering er virksomhedernes tolerance blevet mindre, samtidig med at

15 BERETNING 2005 SIDE 13 Byggegruppen: Hovedoverenskomster: 10 (Heraf en i Grønland) Den Grønne Gruppe: Hovedoverenskomster: 17 Den Private Servicegruppe: Hovedoverenskomster: 12 Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Cirka Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Tiltrædelsesoverenskomster: 300 Lokaloverenskomster: 96 Lokalaftaler: 116 Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: 450 tiltrædelsesoverenskomster Julestjerner og elever på gartneriskolen Vilvorde under Roskilde Tekniske Skole.

16 SIDE 14 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE tempoet og effektiviteten er meget høj. Det skaber et pres på medarbejderne. Udenlandsk arbejdskraft Også på andre områder mærker 3F den øgede internationalisering. Nemlig når lønmodtagere fra udlandet kommer til Danmark for at arbejde. Opmærksomheden mod den udenlandske arbejdskraft fra ikke mindst de nye EU-lande fylder uforholdsmæssigt meget i Byggegruppen og i mange afdelinger. Det er især virksomheder og arbejdere fra Polen og Litauen, der giver anledning til de nye udfordringer. Reglerne for østeuropæiske firmaers virke i Danmark er mange og komplicerede, og i rigtig mange tilfælde overholdes reglerne ikke. Byggefagforeninger politianmelder mistanke om overtrædelse af lovgivning og regler, men venter ikke på politiets og andre myndigheders efterforskning. Kravet til de udenlandske firmaer, uanset om de er lovligt eller ulovligt i Danmark, er, at de skal tegne overenskomst for deres ansatte. Samme redskaber, som anvendes over for danske arbejdsgivere, tages i brug over for de udenlandske, det vil sige varsling af blokade og siden iværksættelse af sympatikonflikt. Til forskel fra konflikter med hjemlige firmaer er forskellen imidlertid ofte, at de udenlandske firmaers ansatte ikke betragter fagbevægelsen som en allieret. Mange frygter uden tvivl for deres job, hvis de sikres overenskomstmæssig aflønning, idet baggrunden for deres virke i Danmark oftest er, at de vil arbejde for en løn langt under dansk niveau. Der skal derfor i mange tilfælde bruges kræfter og pædagogisk indsats over for de involverede lønmodtagere for at fortælle, at kampen for overenskomst handler om både at sikre det danske arbejdsmarked mod dumping og om at sikre de udenlandske lønmodtagere arbejde på danske vilkår ved arbejde i Danmark. Det lykkes heldigvis i mange tilfælde. Der er tegnet et halvt hundrede overenskomster med udenlandske byggefirmaer. Der er tale om såkaldte BAT-overenskomster, der er bredere end forbundenes normale overenskomster. Det er et udtryk for fleksibilitet og hensyn over for det udenlandske firma, samt at mange af de udenlandske firmaer rent faktisk opererer med en slags multihåndværkere, der overskrider normale danske faggrænser. Ved årets udgang var 3F involveret i 77 blokader og sympatikonflikter, heraf 45 DANFOSS BLEV ÅRETS ARBEJDSPLADS 28. november kårede 3F og Fagbladet 3F industrivirksomheden Danfoss som Årets Arbejdsplads Virksomheden fik prisen blandt andet på grund af sin gode virksomhedskultur. Ib Andresen Industri fra Langeskov fik en flot andenplads og på tredjepladsen kom Bjert Busser fra Kolding. De tre virksomheder var udvalgt til finalen blandt 125 virksomheder, der var indstillet af medlemmerne. Vindere fra Danfoss.

17 BERETNING 2005 SIDE 15 med udenlandske virksomheder. Langt de fleste er firmaer, der opererer i byggebranchen. Vigtige kendelser Arbejdsretten og en faglig voldgift har med to uafhængige kendelser i 2006 gjort arbejdet med at overenskomstdække udenlandsk arbejdskraft på danske byggepladser lidt lettere. Arbejdsretten har i en kendelse slået fast, at en sympatikonflikt kan omfatte mere end bare det konkrete arbejde, som der er krævet overenskomst for. Det betyder, at eksempelvis samtlige aktører på en hel byggeplads kan omfattes af en sympatikonflikt. Det er en ny praksis, som LO i samarbejde med byggefagforbundene indledte i juli 2005, der havde fået Dansk Arbejdsgiverforening til at reagere. For at gøre sympatikonflikter effektive er ordlyden i konfliktvarslerne strammet, så de, der omfattes af konflikten ikke må beskæftige sig med arbejde eller leverancer til den konfliktramte virksomhed eller arbejde på eller bestemt for bygge- eller arbejdspladser, hvor firmaet udfører arbejde. Med de udvidede muligheder for sympatikonflikt har alle parter på en byggeplads en interesse i, at alle firmaer på byggepladsen er overenskomstdækket, så det ikke risikeres, at selv en nok så lille entreprenør uden overenskomst kan være skyld i, at en hel byggeplads går i stå. I en faglig voldgift har Byggegruppen i en konkret sag fået medhold i, at det er bygge- og anlægsoverenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri, der er gældende for en udenlandsk underentreprenør, hvis vedkommende reelt er underlagt dansk ledelse. Kendelsen betragtes som princi-

18 SIDE 16 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE KAMPAGNEDAG I GRANPLANTAGER piel og vigtig, idet der opleves en tendens til nye kontrakttyper, som har karakter af ren og skær mandskabsudleje, og hvor der ikke er tale om et normalt entrepriseforhold. I den konkrete sag fandt voldgiften det bevist, at det var en repræsentant for en virksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri, der dagligt ledte og fordelte arbejdet for et sjak af polske jordarbejdere. Og med henvisning til overenskomstens bestemmelser om, at alt arbejde er omfattet af overenskomsten, hvis det udføres af en person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, konkluderede voldgiften, at det polske sjak var omfattet af overenskomsten. 3F vurderer, at kun hvert tiende juletræ i dag er fældet af ansatte på regulære vilkår. Resten forarbejdes af illegale fra hovedsageligt Polen og Litauen. Ved en kampagnedag 17. november lykkedes det således en række faglige fra 3F s nordjyske afdelinger at finde 39 østeuropæiske arbejdere i juletræsplantager i Vendsyssel, Himmerland og Thy. Flere af disse kunne ikke redegøre for deres arbejdsforhold i Danmark, og derfor blev deres arbejdsgivere meldt til politiet. Omfanget af illegale i granplantagerne vurderes dog til at være langt større, da mange af arbejderne fra Østeuropa arbejder om natten for at skjule sig for 3F og politiet. OFFENTLIGT NETVÆRK Der er oprettet et netværk af valgte og ansatte i 3F-afdelinger, der har med det offentlige at gøre. Over 100 personer er tilsluttet, og de mødes cirka fem gange årligt til et éndagsmøde. Her drøftes alt fra medlemshvervning til lokale lønaftaler - alt efter hvad de lokale har på hjertet, for det er dem, der sætter dagsordenen. Netværket er dannet for at sikre løbende efteruddannelse og erfaringsudveksling mellem de ansatte og valgte og forbundet. Det er i støbeskeen, at repræsentanter for de landsklubber, der har medlemmer på offentlige arbejdspladser, også skal have en netværkskontakt i forhold til tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne. Dermed overføres de gode netværkserfaringer til virksomhedsniveau. Polske og baltiske chauffører Transportgruppen kan melde om stadigt flere sager om illegale arbejdere. Det drejer sig især om chauffører fra Polen og de baltiske lande. Både med og uden politiets hjælp er det lykkedes at dokumentere og stoppe ulovlige godstransporter udført af østeuropæiske chauffører uden arbejds- og opholdstilladelse i både danske og udenlandsk indregistrerede biler. Samarbejdet mellem lagerarbejdere og chauffører om kontroller af transporter i uge 38 viste, at der er behov for mere kontrol - og for endnu bedre sammenhold på tværs af brancher. Det er lykkedes at få Udlændingestyrelsen til at slå fast, at der skal arbejdsog opholdstilladelse til for østeuropæiske chauffører, der kører gods internt i Danmark. Og det uanset om chaufførerne kommer fra et dansk firma, datterselskab eller danskejet vikarbureau, der hører hjemme i Litauen, Polen eller andre lande mod øst. Det er vigtigt - også set med Transportgruppens øjne - at Østaftalen bliver opretholdt. Mindst lige så vigtigt er det at gøre os fagligt klar til den dag, Østaftalen ikke længere gælder. Derfor vil Transportgruppen i samarbejde med

19 BERETNING 2005 SIDE 17 Steen Jensen arbejder som terrazzosliber på Dalton Beton i Tilst ved Århus. Vinkeltrappen vandslibes ad flere omgange, så den renses helt fri for støberender og urenheder. vore søsterorganisationer i de andre nordiske lande nu støtte fagbevægelsen i de baltiske lande økonomisk. I første omgang handler det om at ansætte faglige medarbejdere til opsøgende arbejde lokalt i Estland, Letland og Litauen, hvor fagligt medlemskab ikke er en selvfølge. Bedre organisering og forstærket sammenhold blandt vore kolleger mod øst kan være med til at forhindre løndumping og til at stoppe den spiral mod laveste fællesnævner, som også danske vognmænd bidrager til i form af nyoprettede selskaber mod øst. Det er solidaritet - men også helt nødvendig hjælp til selvhjælp. Illegale på det grønne område I kølvandet på EU s østudvidelse 1. maj 2004 er der sket en stor vækst af østeuropæiske arbejdere inden for det grønne område. De kommer typisk til Danmark i forbindelse med den såkaldte Østaftale, som Folketinget har vedtaget. Det drejer sig primært om polakker og litauere, der arbejder som landbrugsmedhjælpere eller som sæsonarbejdere i bær- og juletræsplantager. Eller landbrugspraktikanter fra Ukraine, der ikke er en del af Østaftalen. En stor del af disse er enten i Danmark illegalt eller bliver underbetalt, fordi de arbejder under EU s udstationeringsdirektiv, der giver en dansk arbejdsgiver mulighed for gennem en østeuropæisk virksomhed at hyre arbejdskraft til lønninger på helt ned til kr. i timen. I samarbejde med politi og andre myndigheder gennemfører 3F et omfattende opsøgende arbejde for at organisere de østeuropæiske arbejdere.

20 SIDE 18 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE Chris Rostance, rutineret stilladsarbejder, er i gang med at pille stilladset ned på en byggeplads i København. Meget af dette arbejde foregår igennem Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), som Den Grønne Gruppe er blevet medlem af. Ingen mangel på arbejdskraft Efter tre år med alt for høj ledighed i byggebranchen kom der i 2005 fyr under kedlerne med stor aktivitet, høj beskæftigelse og den laveste ledighed siden slutningen af 1990 erne. Den lave ledighed og ventetiden hos de dygtige håndværkere fik allerede kort efter sommerferien økonomer og arbejdsgivere til at snakke om flaskehalse, risiko for lønpres og behov for reformer på arbejdsmarkedet. Men indtil videre har frygten for lønpres i byggebranchen været ubegrundet. Det skyldes blandt andet, at bygningsarbejdere i de seneste par lavkonjunkturer har lært at køre langt efter arbejdet. Fra 1993 til 2004 er antallet af daglige pendlere inden for bygge og anlæg steget med en tredjedel til På positivsiden har opsvinget betydet øget tilgang af lærlinge til byggeriet med murer- og tømrerfagene som de to øverste på hitlisten, mens entreprenørbranchens struktøruddannelser fortsat halter lidt bagud. Der er også gode udsigter for beskæftigelsen i byggeriet i udsigter, der meget gerne må benyttes til at presse ledigheden yderligere et hak nedad på ikke mindst entreprenørområdet, hvor der beskæftiges mange 3F ere. Den gennemsnitlige ledighed i byggeriet medio november 2005 var på 4,0 procent, men for 3F erne inden for entreprenørområdet var den 8,1 procent. Også i transportbranchen gjorde arbejdsgiverne i 2005 et stort nummer ud af at vifte medierne om næsen med undersøgelser om mangel på arbejdskraft. Det har blandt andet fået arbejdsgivere i vognmandsbranchen til at bede politikerne om lov til at ansætte chauffører fra Østeuropa. Nogle taler endda om et skattefrit internationalt lastbil-register i stil med det, vi kender fra søfarten.

21 BERETNING 2005 SIDE 19 Andre er blandt dem, 3F og politiet gentagne gange har taget i at bruge østchauffører eller chauffører fra mystiske danskejede vikarbureauer i Baltikum og polske datterselskaber til at køre transporter internt i Danmark ulovligt. I 3F kan vi ikke genkende billedet af mangel på arbejdskraft. Kun i ganske få tilfælde har vognmænd bedt vore afdelinger finde ledige chauffører, og vi har ikke svigtet. 3F har flere hundrede ledige chauffører og i tusindvis af arbejdsløse medlemmer, der med ganske få ugers AMU-kursus kan lære at styre bremser, rat og last. Til gengæld har fremtidens chauffører lærlingene - svære vilkår. Der skal ofte ledes med kraftigere midler end lys og lygte for at finde praktikpladser i transportvirksomhederne. Det har blandt andre Transporterhvervets Uddannelses- Råd dokumenteret. I det kommende år vil Transportgruppen hjælpe arbejdsgiverforeningerne med at få uddannet flere chauffører, for at forhindre mangel på chauffører i fremtiden. Det tredje arbejdsmarked Også offentligt ansatte i ordinært arbejde er under pres, men fra en anden kant. For pedel- og gartnerjob er eftertragtede opgaver, når kommuner, amter og stat skal aktivere og arbejdsprøve borgere. Det truer med at skabe et tredje arbejdsmarked uden overenskomster, rettigheder og kontrol, mener 3F. Når ledige ansat med løntilskud bliver sat til at udføre pedelarbejde på folkeskoler, gartnerarbejde på gymnasier og rengøring i offentlige bygninger, så er der i alle tilfældene tale om opgaver, der er helt nødvendige at få udført - og derfor bør det ske til ordinær løn. Men i stadigt stigende grad udføres alt, lige fra montage-opgaver til rengøring, af aktiverede, indsatte i fængsler eller ledige danskere ansat med løntilskud i perioder via Arbejdsformidlingen og kommunernes arbejdsmarkedsafdelinger. Betalingen til disse personer ligger langt fra overenskomsternes tariffer. Samtidig er behovet for opgaver stigende i takt med øgede krav til mere aktivering, ligesom kommunerne ser en sparemulighed heri. På den baggrund er 3F s Offentlige Gruppe meget opmærksom på de problemer, det skaber for ordinært ansatte i det offentlige, herunder at der bliver færre ordinære job. Desuden fører aktiveringen hverken til uddannelse eller ordinært job, så også de aktiverede bliver sorteper. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen afviste længe, at der var tale om lovbrud og problemer med løntilskudsordningen. Men i 2004 fik ministeren en næse af statsrevisorerne for sjusk og anden forkert administration af ordningen. Det hilste 3F med glæde, fordi det samtidig gav forbundet ret i, at forvandling af ordinære job til tilskudsjob er et problem, politikerne må tage alvorligt. Næsen tvang ministeren til at stramme lovgivningen og kontrollen med ordningen og satte fornyet fokus på problemerne i pressen. Strukturreformen Nye overenskomster, kommunalvalg og strukturreformen har i høj grad påvirket Den Offentlige Gruppes første år i 3F. En af de store opgaver har været at klæde de lokale tillidsrepræsentanter og afdelingsfolk på til at sikre 3F erne indflydelse på deres nye arbejdspladser, hvad enten det er i stat, kommuner eller en af de fem nye regioner. Pr. 1. januar 2006 har Den Offentlige Gruppe ansat en konsulent, som skal hjælpe og støtte afdelinger og tillidsrepræsentanter med de forandringer, der sker som følge af strukturreformen. De ansatte vil i løbet af 2006 få besked om, hvor deres plads bliver i den nye kommunale struktur. 3F ser det som en vigtig opgave at få en plads i alle forhandlingsorganer/udvalg i hver kommune og regionerne. I begyndelsen af det nye år bliver en af opgaverne derfor at tage på turne i landet for at snakke indhold og vigtige 3F-nøglepunkter i en ny MED-aftale. I det nye år vil der også blive premiere på et elektronisk 3F-reform-nyt til tillidsvalgte på berørte områder. Det skal være med til at skabe overblik ved kort at omtale nyheder om strukturreformen i Nye offentlige overenskomster I februar 2005 blev der indgået forlig om nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked, omfattende bl.a. cirka F ere i amter, kommuner og staten.

22 SIDE 20 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE Hjørdis Christensen, Thorfisk A/S i Hvide Sande. Nogle af overskrifterne var højere løn, mere i pension og ferietillæg, løngaranti under strukturreformen samt bedre barselsorlov og ikke mindst lønmodeller tilpasset de enkelte overenskomstområder. 3F er især glad for, at det samlede forlig giver regulære lønstigninger gennem løntrinsforhøjelser og bedre muligheder for lokal lønforhandling i de nye lønmodeller. Forliget betyder desuden en løngaranti under den kommunalreform, som træder i kraft i Der blev også aftalt en forbedret barselsorlov ved at sikre pensionsindbetalinger i 48 uger og indført en udligningsordning, som udjævner arbejdspladsernes udgifter til barselsorlov. Også tillidsrepræsentanter er blevet bedre beskyttet i forbindelse med strukturreformen, og der er indgået aftale om bedre høringsret for alle personalegrupper i forbindelse med udliciteringer og andre rokeringer i amter og kommuner. Nye grønne overenskomster I 2005 fik 3F s Grønne Gruppe fornyet overenskomsterne med Gartneri, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). Overenskomsterne dækker omkring F ere. Særligt på pensionsområdet er der sket forbedringer. Her stiger pensionsbidraget fra 9,9 til 11,55 procent. Der er også blevet fjernet begrænsninger, så det ikke længere kun er muligt at få fri tre gange om året, når et barn er blevet sygt. Dermed får børnefamilier samme vilkår som andre overenskomstområder. Ifølge de nye treårige overenskomster skal der endvidere betales flere penge til uddannelsesfonde på det grønne område, så der bliver flere penge til at efteruddanne medlemmerne. 3F s overenskomster med Danske Anlægsgartnere og Mejeribrugets Arbejdsgivere blev også forlænget i Rengøring med status Fra nytår 2005 var Den Private Servicegruppe en realitet i 3F. Langt de fleste i gruppen, der mest beskæftiger sig med rengøring, er tidligere KAD ere. Gruppen har haft travlt i Omkring 200 løbende sager. Usaglige afskedigelser, stigende problemer med virksomhedsoverdragelsesloven og dagligdags gengangere som ansættelser med for lavt timetal, manglende ansættelsesbeviser og manglende tillæg. Ud over det har gruppens faglige folk - sammen med arbejdsgiverne - i 2005 henvendt sig til politikerne på Christiansborg for at få lavet en autorisationsordning, der kan sætte en stopper for lyssky foretagender i rengøringsbranchen.

23 BERETNING 2005 SIDE 21 Dem er der desværre mange af på området, og de udsætter de reelle arbejdsgivere for ublu konkurrence. Gruppen er ligeledes via PS-netværket, et netværk for afdelingsfolk som mødes hver tredje måned, gået i gang med en indsats mod illegal rengøring. Arbejdsmiljøet inden for rengøring er fortsat belastende, og gruppen arbejder derfor videre med projektet Rengøring med status, hvori det blandt andet understreges, at rengøring skal kombineres med andre serviceopgaver, fordi det er alt for hårdt at være rengøringsmedarbejder på fuld tid. Faglige handlingsplaner Ligesom i de øvrige afdelinger og sekretariater i huset, har de seks faglige grupper i 2005 taget hul på arbejdet med handlingsplaner. I løbet af 2005 har Industrigruppen lagt en strategi for arbejdet i Industrigruppen vil i 2006 blandt andet sætte fokus på administrationen i gruppen. Eksempelvis er det målet, at der ikke må gå mere end fem arbejdsdage, fra gruppen modtager en sag, til afdelingen får svar på, hvad der skal ske med sagen. Desuden skal 2006 bruges til en ekstra indsats overfor tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne. Den måde, virksomhederne organiserer og effektiviserer arbejdet på i dag, stiller store krav til medarbejderne om at arbejde mere selvstændigt og kan medføre psykisk stress. Vi vil i samarbejde med tillids- og sikkerhedsrepræsentanterne konkretisere de problemstillinger, de møder. Industrigruppen vil også bruge 2006 på at undersøge medlemmernes indstilling til industriens overenskomst, som er blevet mere decentraliseret de sidste otte-ti år. Individualisme er in for tiden. Der er ingen tvivl om, at de stærkeste tillidsfolk opfatter den decentrale overenskomst som en fordel, men det er nødvendigt at se overenskomsten som en helhed. DORTHE TOG VOLDEN MED Chaufførernes landsklubber under 3F har registreret 35 grove overfald på taxichauffører siden 1. januar I samme periode er buschauffører blevet groft overfaldet mindst 28 gange. Et af de 3F-medlemmer, der mødte volden, er taxichauffør Dorthe Pedersen fra Esbjerg. Hun samlede en kunde op en aftentime og endte som offer for et overfald. Men efter hjælp fra kolleger og en retssag, hvor gerningsmanden blev dømt, er Dorthe tilbage bag rat og taxameter. Efter overfaldet på Dorthe Pedersen og tre andre røveriske overfald på Esbjerg-taxier i foråret er der kommet kameraovervågning i de fleste af Esbjergs hyrevogne. Ifølge chaufførerne har det øget trygheden og virker forebyggende. 3F s Transportgruppe har gentagne gange krævet lovkrav om videoovervågning i taxier og busser. Men der er ikke hjælp at hente fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Han afviste i 2005 kravene fra 3F med henvisning til, at der ikke er dokumentation for, at overvågning vil virke. 3F vil fortsat dokumentere problemet og gentage sine krav om overvågning, og penge og kontrolfunktion ud af hænderne på buschauffører. SIKKERHEDSBUSSEN I samarbejde med blandt andre Dansk Landbrug og Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord står 3F bag to såkaldte sikkerhedsbusser, hvor eksperter i arbejdsmiljø kører rundt til landbrug, dyrskuer og landbrugsskoler for at fortælle om godt arbejdsmiljø og foretage sikkerhedstjek. Ved besøget får landmanden en forpligtende rådgivning, som modsvarer de krav, der stilles ved et screeningsbesøg af Arbejdstilsynet. En opgørelse fra Arbejdstilsynet viser, at antallet af arbejdsulykker i landbruget er steget med 15 procent fra 2003 til 2004 efter ellers at være faldet i en årrække. Konsekvenserne af decentralisering vil vi undersøge i I løbet af året vil Industrigruppen samtidig formulere handlingsplaner og målsætninger, som gør, at gruppen får en endnu stærkere og mere synlig profil over for medlemmerne.

24 SIDE 22 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE Her er 3F s seks faglige grupper Industrigruppen Industrigruppen har cirka medlemmer. Den har ansvaret for 21 overenskomster, hvor Industriens Overenskomst, som forhandles sammen med de øvrige forbund i kartellet CO-Industri, er klart den største. En stor del af medlemmerne er beskæftiget i den traditionelle del af industrien som jern og metal, proces, energi, plast, beklædning og tekstil, fiskefabrikker, elektronik, grafisk/kartonnage og post. Under industrigruppen er der for tiden 11 branchegrupper. Gruppeformand siden 2001 er Børge Frederiksen, 56 år. Transportgruppen Transportgruppen har cirka medlemmer. Gruppen består blandt andet af chauffører, lagerarbejdere, reddere, havnearbejdere, fiskere, sømænd, bude med flere. Gruppens vigtigste overenskomstparter er HTS- A (Handels- og Transporterhvervenes Arbejdsgiverforening), samt herunder ATL (Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik), Falck Danmark og AKT (Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik). Gruppeformand er Orla Petersen, 61 år, som blev valgt som gruppeformand i Den Offentlige Gruppe 3F s offentligt ansatte er samlet i Den Offentlige Gruppe og udgør cirka medlemmer. Gruppen har cirka 40 overenskomster med de offentlige arbejdsgivere: Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, H:S, København og Frederiksberg Kommuner. Medlemmerne arbejder blandt andet som gartnere, specialarbejdere, kirkegårdsansatte, forsvarsarbejdere, omsorgsmedhjælpere, rengørings- og serviceassistenter. Gruppen ledes af fem valgte forhandlingssekretærer med Ellen K. Lykkegård, 50 år, som formand. En post hun tiltrådte ved fusionen i 2005.

25 BERETNING 2005 SIDE 23 Note: Gruppernes medlemstal er opgjort som antallet af erhvervsaktive, afrundet til hele Byggegruppen Byggegruppen i 3F har cirka medlemmer og dækker alle 3F ere på landets byggepladser. Medlemmer er blandt andre jord- og betonarbejdere, murere, murerarbejdsmænd, struktører, maskinførere, asfaltarbejdere, tagdækkere, stenhuggere, brolæggere, stilladsarbejdere, industrilakerere og isolatører. Største overenskomstmodpart er Dansk Byggeri. Gruppen er tilsluttet BAT-kartellet. Formand for gruppen er John Larsen, 57 år. Han blev gruppeformand i Den Grønne Gruppe Den Grønne Gruppe dækker over en bred vifte af faggrupper som dyrepassere, gartnere, jordbrugsassistenter, skovarbejdere og mejeriarbejdere. Medlemmerne af 3F s Grønne Gruppe arbejder på gartnerier, planteskoler, i skovene, på mejerier, på minkfodercentraler, inden for fiskeopdræt m.v. Der er omkring medlemmer af Den Grønne Gruppe. 40 procent er kvinder. 3F s Grønne Gruppe har overenskomster med blandt andet Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og Danske Anlægsgartnere. Gruppeformand siden 2004 er Arne Grevsen, 49 år. Den Private Servicegruppe Den Private Servicegruppe er med cirka medlemmer forbundets mindste gruppe. Medlemmerne kommer først og fremmest fra Kvindeligt Arbejderforbund. De fleste er rengøringsassistenter ansat i rengøringsselskaberne i Danmark. I gruppen findes også serviceassistenterne, en forholdsvis ny, faglært rengøringsuddannelse. Rengøring er et område med mange nationaliteter i medlemsskaren, der er stor udskiftning og et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Hovedparten af gruppens overenskomster er med Servicebranchens Arbejdsgiverforening og Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening. Gruppeformand er Lillian Knudsen, 60 år, tidligere forbundsformand i Kvindeligt Arbejderforbund.

26 SIDE 24 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND S0CIAL OG MILJØ Social og miljø - med hjerte og fornuft En gruppe kvinder på Thorfisk A/S i Hvide Sande har fået kursus i at bevæge sig på en måde, så de får færre smerter under arbejdet. De smertestillende piller er blandt andet afløst af to betalte gymnastikpauser om dagen. Gennem et effektivt arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med et styrket Arbejdstilsyn og BST skal arbejdsskader og fysisk og psykisk nedslidning forebygges. Indsatsen skal være helhedsorienteret og sikre en god sundhedstilstand for alle grupper på arbejdsmarkedet. Fagligt Fælles Forbund skal arbejde for en sundhedspolitik, der med udgangspunkt i det offentlige sundhedsvæsen sikrer en hurtig og optimal behandling. Citat fra 3F s faglige og politiske grundlag. Samarbejdet mellem forbund, afdelinger og regioner Social- og Miljøpolitisk Sekretariat ser det som en meget vigtig opgave at sikre en opkvalificering af de ansvarlige på det social- og miljøpolitiske område i afdelinger og regioner. Derfor tilbyder sekretariatet afholdelse af en række temadage i foråret, blandt andet om ændringer i sygedagpengeloven samt erstatningsansvar ved arbejdsskader. Vi samarbejder også med Oplysningsafdelingens miljøundervisere om at revidere hele området omkring arbejdsmiljøkurserne. Vi har holdt fem møder i regionerne i løbet af forår og sommer 2005 og finder det yderst positivt at konstatere, at der er ydet en stor indsats lokalt og regionalt for at etablere netværk inden for det social- og miljøpolitiske område. Det er et godt og vigtigt arbejde at etablere miljøudvalg og at få rutiner for den jævnlige kontakt med sikkerhedsrepræsentanter. Vi står alle over for en ny samarbejdsform mellem forbund, regioner og afde-

27 BERETNING 2005 SIDE 25 På blefabrikken Abena i Aabenraa er mænd og kvinder begyndt at bytte funktion. Det har både givet mere variation i arbejdet og øget effektiviteten. I maj 2005 var der cirka 200 3F ere ansat på Abena. lingskontorer, og stemningen på møderne har varslet godt for det fremtidige samarbejde. Vi vil gerne bistå disse netværk med input og viden, samtidig med at vi opfordrer afdelingerne til at prioritere disse netværk og muligheder for at lære af hinanden. Ny arbejdsmiljøplan - mål 2010 Efter en lang række møder i løbet af 2005 i Arbejdsmiljørådet, hvor 3F s Social- og Miljøpolitiske Sekretariat deltog, blev der i oktober opnået enighed mellem parterne om en ny national handlingsplan og prioriteringer for den samlede arbejdsmiljøindsats i Danmark frem til udgangen af Samtidig blev der sat tal på reduktion af arbejdsmiljøproblemer for tre af de fire prioriterede områder: Alvorlige arbejdsulykker skal reduceres med 20 procent fra Sygefraværet relateret til psykisk arbejdsmiljø skal reduceres med 10 procent fra Høreskadende støj skal reduceres med 15 procent fra og generende støj skal reduceres med 10 procent fra På området muskel- og ledskader fastsættes der først mål i begyndelsen af 2007, hvilket 3F er skuffet over, da det er et vigtigt område for vores medlemmer. Den nationale handlingsplan er blevet positivt modtaget af beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Status på arbejdsmiljøreformen Social- og Miljøpolitisk Sekretariat har i 2005 fulgt udviklingen i regeringens

28 SIDE 26 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND S0CIAL OG MILJØ POSTBUDE BUKKER UNDER AF STRESS I sommeren 2005 var de fysiske og psykiske arbejdsforhold på postcentret i Slagelse så kritisable, at medarbejderne bukkede under på stribe. 3F Slagelse mente, at Post Danmark overtrådte overenskomsten og aftalerne, og bad 3F-forbundet om hjælp til at få rettet op på forholdene, og bad også Arbejdstilsynet undersøge forholdene på Sorø Postkontor. Tillidsrepræsentanterne Claus Salomonsen og Svend Aage Petersen vurderede i en artikel i Fagbladet 3F, at situationen var på grænsen af det menneskeligt forsvarlige. - Arbejdspresset er alt for stort. Medarbejderne ved postcentret, der dækker Slagelse, Korsør og Skælskør har sammenlagt overarbejdstimer til gode. Vi må ikke sige nej til overarbejde, men ruterne er for lange, og ledelsen vil ikke lytte til os, sagde Claus Salomonsen. I december viste en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet, at det psykiske arbejdsmiljø i forskellige brancher er vidt forskelligt. I den tunge ende med dårligt psykisk arbejdsmiljø finder man blandt andet postbude, slagteriarbejdere, buschauffører og lægesekretærer. Undersøgelsen er baseret på over spørgeskemabesvarelser. arbejdsmiljøreform meget tæt. 25 års arbejde for at skabe bedre forhold for at styrke egenindsatsen for et forbedret arbejdsmiljø på arbejdspladserne er med regeringens arbejdsmiljøreform forringet. Eksempelvis da beskæftigelsesministeren i sommeren 2005 sendte et lovforslag, der vil fjerne arbejdsgivernes strafansvar i arbejdsmiljøloven, i høring blandt arbejdsmarkedets parter. Forslaget vil forringe arbejdsmiljøet. 3F mener, at det må og skal være en arbejdsgivers pligt at sørge for, at hans virksomhed overholder loven, og at de nødvendige værktøjer hertil er til stede på arbejdspladsen og bruges efter reglerne. Vi har afgivet høringssvar, og både sekretariatet og flere lokalafdelinger har sendt delegationer til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg. Også screeningen af virksomhederne, et andet element fra arbejdsmiljøreformen, har Social- og Miljøpolitisk Sekretariat fulgt tæt, idet vi mener, der er betydelige mangler i ordningen. Screeningen giver et hurtigt øjebliksbillede af virksomhedernes arbejdsmiljø, men ikke nødvendigvis et retvisende billede af arbejdsmiljøstandarden. Vi har i 2005 deltaget i fyraftensmøder rundt omkring i landet og informeret om reformen, ligesom reformen har været tema på konferencer med mere. På den internationale arbejdsmiljødag 28. april, holdt 3F s Social- og Miljøpolitiske Sekretariat i samarbejde med international afdeling en velbesøgt konference i forbundshuset under overskriften, Et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle. Med gode eksempler og gode historier fik 3F sat betydningen af arbejdsmiljøarbejdet i international sammenhæng i fokus. Stigende problemer med psykisk arbejdsmiljø 3F får flere og flere henvendelser fra medlemmer om mobning, dårlig omgangstone på arbejdspladsen og udbrændthed. Det er derfor uhyre vigtigt, at vi er til stede med hjælp og støtte til vores medlemmer og tillidsvalgte. Dialogen er vigtig, så alle bliver klar over, hvad der giver trivsel på arbejdspladserne. En del afdelinger har allerede taget emnet op og organiseret fyraftensmøder for medlemmerne. For at kunne servicere arbejdspladserne så godt som muligt, har vi blandt andet lavet en lille folder om psykisk arbejdsmiljø, og vi planlægger i 2006 at

29 BERETNING 2005 SIDE 27 I Klemensker på Bornholm har andelsmejeriet Sct. Clemens i over 50 år fremstillet oste, som er blevet hyldet verden over. Hemmeligheden bag succesen er moderne teknologi tilsat en flok dygtige ansatte, som bare ved, hvordan en ost skal skæres. sætte speciel fokus på bedre trivsel for vores medlemmer. Flere arbejdsskader anerkendes Arbejdsskadereformen betyder, at der siden januar 2004 bliver anerkendt mange flere arbejdsulykker end tidligere. 85 procent af alle anmeldte arbejdsulykker anerkendes. Desuden har beskæftigelsesministeren lovet, at der skal anerkendes ekstra erhvervssygdoms-sager hvert år. Det er tiltrængt, da eksempelvis kun fem procent af de anmeldte hånd-arm-sygdomme hidtil er blevet anerkendt. 3F s Social- og Miljøpolitiske Sekretariat har informeret om de nye muligheder i alle regioner. Nu har ministeren nedsat et udvalg, som skal se på, om arbejdsskadesystemet kan indrettes, så det belønner virksomheder, der gør en indsats for arbejdsmiljøet. Men samtidig fremsatte han et lovforslag, der ville nedsætte alle erstatninger for mistet arbejdsevne med otte procent, og dels beskære erstatningerne til arbejdsskadede i fleksjob med i gennemsnit kr. pr. skadeslidt. Vi fandt fremgangsmåden uhørt og afgav et ti sider langt høringssvar. Desuden har vi gennem medier og LO fået fokus på, at arbejdsskadeerstatningerne i forvejen har et stort efterslæb på grund af manglende regulering de sidste 30 år. Det lykkedes at få fjernet de generelle besparelser på otte procent. Men desværre undgår fleksjobberne næppe nedskæringer. Bringer sag til EU-Kommissionen I 2005 tabte 3F en sag i Højesteret mod Beskæftigelsesministeriet om beregning af sygedagpenge til kvinder, som under

30 SIDE 28 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND S0CIAL OG MILJØ På virksomheden AMBU i Ballerup, der laver højt specialiseret genoplivningsudstyr, skal 40 3F ere opkvalificeres og have forbedret mulighederne for at søge nyt job, når virksomheden flytter produktionen til Kina og Malaysia. På billedet ses Estrid Schmidt. deres børnepasningsorlov bliver syge og skal på sygedagpenge. Problemet er, at de kun får 60 procent i sygedagpenge, i stedet for en individuel beregning baseret på deres tidligere løn. Både Landsretten og Højesteret undlod under sagen - på trods af opfordringer fra os - at spørge EF-Domstolen om fortolkning af EUdirektivet om ligestilling. EU-direktivet om ligebehandling af mænd og kvinder siger udtrykkeligt, at der ikke må gøres forskel på grund af køn, når der skal udbetales sociale ydelser. Vi mener, at myndighederne og domstolene mangler viden om EU-regler og om ligestilling, og vi har derfor rettet henvendelse til EU-Kommissionen om sagen. Vi forventer, at kommissionen vil bede de danske myndigheder om at redegøre for, hvordan man fortolker direktiverne på ligestillingsområdet. Vi forventer, at det vil få konsekvenser for ligestilling på alle lovområder. at blive styrket i ved domstolene - denne indsats forventes Der blev i efteråret afviklet en kursusrække i hele landet om Lønmodtagernes Juridisk 3F s Juridiske Sekretariat tager sig af de Garantifonds nye udbetalingspligt i forbindelse med betalingsstandsning. sager, der ikke kan behandles i det fagretslige system, for eksempel for medlemmer, der ikke er beskyttet af en overtariat årligt en række kurser, hvor tillids- Derudover gennemfører Juridisk Sekreenskomstvalgte og afdelingsfolk bliver uddannet til Sekretariatet virker først og fremmest selv at varetage medlemmernes interesser. Kursusaktiviteten i 2005 har imidler- gennem konkret sagsbehandling og rådgivning til afdelingerne, blandt andet tid på dette område været lav. Kursusaktiviteten vil blive højt prioriteret i om ansættelses- og arbejdsret, aftale- og erstatningsret. Det udmønter sig i gennemførelse af lønkrav og erstatning ved lær inkassovirksomhed ved at inddrive Sekretariatet udøver desuden en regu- hjælp af det civile retssystem. Der er ved medlemstilgodehavender og de krav, udgangen af igangværende som forbund og afdelinger har i henhold sager. til forlig og kendelser inden for det fagretlige system. Sekretariatet har endvidere ydet bistand ved at føre sager i Afskedigelsesnævnet. Sekretariatet har også ført sager Klageråd Juridisk Sekretariat er sekretariat for 3F s Klageråd. Klagerådet behandler medlemsklager over sagsbehandlingen i forbund og afdelinger, herunder også fra forbunds- og afdelingsansatte 3F-medlemmer. Antallet af klagesager er steget efter fusionen og i kraft af, at samtlige afdelinger nu er omfattet af ordningen. Der er for året afsluttede sager og 33 igangværende - herunder et antal hos mæglingsmanden. Rapport over Klagerådets sagsbehandling vil blive udarbejdet efter årets afslutning NYE GRØNNE JOB 3F og Det Økologiske Råd lancerede i oktober rapporten Miljø, energi og beskæftigelse. Rapporten indeholder 29 konkrete forslag, der på én gang kan skabe nye job og samtidig spare os for energifråds og sikre en optimal udnyttelse af vand, vind og energi, og ikke mindst give en rarere natur at færdes i. Blandt forslagene er at rydde op i giftgrunde, dyrke æbler, udskifte utætte kloakrør, bygge havvindmøller, genskabe naturområder og rense luften for gylle. Rapporten blev positivt modtaget af politikerne.

31 BERETNING 2005 SIDE 29 Kloakarbejderne i Københavns Energi kører dagligt rundt i hovedstaden og tjekker blandt andet kloakledningerne for propper, så spildevandet uhindret kan fortsætte til pumpestationer og rensningsanlæg. Det meste af arbejdet laves på jorden ved hjælp af maskiner. Kun tre-fire gange om ugen skal sjakket ned i kloakkerne. Og det er ikke sundt.

32 SIDE 30 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND LIGESTILLING Vi tager ligestillingsbrillerne på Fagligt Fælles Forbund arbejder for ligestilling på arbejdspladserne, herunder ligeløn og ligebehandling. En fælles central, kollektiv barselsfond og gennemskuelige lønsystemer med løbende statistikker over lønudviklingen for mænd og kvinder er væsentlige forudsætninger for at opnå ligestilling. Citat fra 3F s faglige og politiske grundlag. Mænd og barsel Når mænd ikke behøver forhandle med arbejdsgivere, kolleger eller ægtefælle, men får ret til at holde barsel - så bruger de den i stigende grad. Det viser erfaringer fra andre lande. Fædres barselsorlov må ikke være forbeholdt højtuddannede, der har mulighed for at tilrettelægge eget arbejde. Derfor går 3F ind for bedre barselsrettigheder til mænd. 3F s Ligestillingssekretariat har i 2005 søsat projektet Mænd og barsel i samarbejde med Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitetscenter. Baggrunden var, at en web-undersøgelse i Fagbladet 3F viste, at mandlige 3F ere gik klart ind for bedre barselsrettigheder. Forbundet har haft Danmarks Statistik til at undersøge, hvordan mændene i 3F bruger deres barselsorlov sammenlignet med resten af befolkningen. Og det gør de lige så meget som alle andre. Desuden har 3F interviewet mandlige medlemmer for at få ord på, hvilke barrierer der er privat og på arbejdet, når en mand ønsker at gå på barsel. Overenskomsterne er gennemgået og forbundet har nu et godt overblik over, hvordan aftalerne støtter op om barselsreglerne. Til februar 2006 bliver projektet afsluttet med de endelige konklusioner og forslag til det videre arbejde. Strukturreformen Et andet stort område for Ligestillingssekretariatet i 2005 har været strukturreformen, altså de nye kommuner og regioner. Ligestillingsloven siger, at ligestilling skal tænkes ind i al offentlig lovgivning og forvaltning, og 3F er tovholder for et netværk af organisationer og institutio-

33 BERETNING 2005 SIDE 31 Fra kranfører Pia Wass arbejdsplads er der en formidabel udsigt ud over byggepladsen, DR-byggeriet i Ørestaden. ner, som gentagne gange har kritiseret, at mainstreaming, altså arbejdet med kønsperspektivet, har været stort set fraværende i strukturreformen. 3F s medlemmer på de offentlige arbejdspladser bliver alle påvirket af kommunesammenlægninger og nye opgaveløsninger. Dette arbejde vil fortsætte i på højeste blus. Familiepolitik Ved sammenlægningskongressen i 2004 blev det besluttet, at en arbejdsgruppe i 3F inden næste kongres skal komme med et oplæg til debat om børns rettigheder, familiens rettigheder og vilkår. Det er derfor vigtigt at få indsamlet erfaringer og synspunkter fra 3F-familier. Ligestillingssekretariatet har derfor introduceret begrebet fokus-familier, som man kan følge på 3F s hjemmeside om ligestilling. Disse fokusfamilier skal være en slags testpersoner, som både vil blive hørt og få lejlighed til at give gode råd til 3F s egen familiepolitik. Etnisk ligestilling 2005 har været mættet med stramninger og uværdige politiske udmeldinger om integrationspolitikken i Danmark. 3F s Ligestillingssekretariat har brugt mange ressourcer på at komme med konstruktiv kritik og pege på løsninger, der har afsæt i ligeværd og solidaritet. 3F s Ligestillingssekretariat har udgivet publikationen Herkomst og køn. En oversigt der fortæller, hvilke lande 3F erne kommer fra, hvilke fag de arbejder med og hvilken uddannelse de har. Næste fase er en helt lokal udgave, der skal gøre 3F-afdelingerne bedre til at målrette deres service over for medlemmer med anden etnisk baggrund end dansk. På sigt skal det munde ud i nye måder at inddrage 3F s meget forskellige medlemmer i det faglige arbejde. Når unge mennesker med en minoritetsbaggrund dropper ud af erhvervsuddannelserne, er der grund til at undersøge hvorfor og finde ud af, hvad der skal til for at vende udviklingen. Det har 3F s Ligestillingssekretariat og Ungdomssekretariat sammen taget fat på at belyse.

34 SIDE 32 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET INTERNATIONALE ARBEJDE I løbet af de seneste 10 år er Kina blevet verdens supermagt nr. 1 hvad angår industriproduktion. Her produceres blandt andet 80 procent af alle computere og DVD-afspillere. Danske virksomheder har placeret over job i Kina. Derfor har 3F etableret et kontor i Asien.

35 BERETNING 2005 SIDE 33 Bistandsarbejde fastholdt trods modvind Målet er at sikre en mere retfærdig og social bæredygtig udvikling i verden, for fred, demokrati og overholdelse af.menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, kvinder og børns rettigheder. Citat fra 3F s faglige og politiske grundlag. De seneste år har der været politisk modvind mod, at fagbevægelsen modtog offentlige midler til internationalt bistandsarbejde. I 2003 fjernede Dansk Folkeparti og Venstre Ulandssekretariatet som såkaldt rammeorganisation, og kritikken fortsatte. Blandt andet blev 3F s midler fra Danida til internationalt bistandsarbejde i den tredje verden mistænkeliggjort af flere politikere. Siden har Ulandssekretariatet været nødt til at stille sig op i køen og søge midler til ulandsprojekter. Det har vi i 3F måttet tage hensyn til, og tilpasse og indskrænke vores ansøgninger til Danida, og både i 2004 og 2005 var det usikkert, om vi kunne regne med at få nogen Danidapenge. Men i foråret 2005 bestilte Danida en konsulentrapport, som skulle belyse fagbevægelsens rolle i dansk ulandsbistand. Rapporten blev forelagt og diskuteret i Danidas styrelse i maj Konklusionen var entydig: Der var ikke tvivl om, at fagbevægelsen skulle støttes - den har en klar og vigtig rolle i udviklingssamarbejdet. 69 millioner fra Danida til 3F På trods af det ugunstige klima og den opslidende diskussion om fagbevægelsens ret og evner til at lave ulandsbistand, lykkedes det i 2005 for 3F at søge og få godkendt to store programmer i Mellemamerika og det sydlige Afrika, samt projekter på Filippinerne, i Mozambique og i Palæstina. En bevilling på i alt 69 millioner kroner over to år, fra Pengene er fordelt sådan: Styrkelse af fagbevægelsens rolle i fattigdomsbekæmpelse og demokratisering, 3F s regionalprogram i Mellemamerika: Styrkelse af fagbevægelsens rolle i fattigdomsbekæmpelse og demokratisering, 3F s regionalprogram i det sydlige Afrika: Fremme af kvinders rettigheder i den uformelle sektor i Filippinerne: Støtte til kvindelige arbejderes kamp mod AIDS i Mozambique: Styrkelse af PGFTU (Palæstinas Faglige Forbund): Kontoret i Hanoi I sidste halvdel af 2004 besluttede det daværende SiD at etablere et kontor i Asien. Motivet var, at mange danske virksomheder udflytter produktionen til området. I februar 2005 ankom 3F s medarbejder til Vietnam. Opgaverne er blandt andet at samarbejde med Vietnams LO og skabe kontakter mellem tillidsfolk i regionen og Danmark. Formålet er at sikre de grundlæggende rettigheder for arbejdstagerne. Kontoret har skabt en del faglige kontakter, arrangeret virksomhedsbesøg, kortlagt danske virksomheders etablering i Kina, Vietnam og Thailand med mere. Kontoret regner med det kommende år at få etableret flere kontakter mellem danske tillidsfolk og deres nye kolleger i Asien. 25 millioner kr. 23,5 millioner kr. 9,8 millioner kr. 5,2 millioner kr. 5,4 millioner kr.

36 SIDE 34 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Uddannelse og arbejdsmarked Medlemmerne skal have mulighed for Arbejdsmarkedspolitikken eller beskæftigelsespolitikken, som Anders Foghs før- at uddanne og kvalificere sig gennem hele livet. Adgangen til uddannelse skal ste regering omdøbte den til, har altid sikres, så medlemmerne får mulighed betydet meget for 3F. Det er der mange for at styrke deres faglige og personlige gode grunde til. For 3F s medlemmer er kvalifikationer og på den måde øge det vigtigt, at vi har en beskæftigelsespolitik, der øger opkvalificeringen af medlemmernes muligheder for fleksibilitet og tryghed på arbejdsmarkedet. arbejdsstyrken og en effektiv formidling Citat fra 3F s faglige og politiske grundlag. af arbejde. Det er med til at sikre høj beskæftigelse. 3F-repræsentation 3F-repræsentation i lokale i lokale b eskæftigelsesråd. b eskæftigelsesråd. (2. feb. ( ) feb. 2006) 3F-medlem + suppleant 3F-medlem + suppleant 3F-medlem 3F-medlem 3F-suppleant 3F-suppleant Hjørring Hjørring Christiansø Christiansø Bornholm Bornholm Frederikshavn Frederikshavn Læsø Brønderslev-Dronninglund Jammerbugt Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Tårnbæk Egedal Morsø Gentofte Mariagerfjord Gladsaxe Ballerup Herlev Skive Glostrup Frederiksberg Struer Rødovre Albertslund København Lemvig Randers Høje Tåstrup Brøndby Norddjurs VallensbækHvidovre Tårnby Viborg Ishøj Dragør Holstebro Greve Favrskov Syddjurs Herning Silkeborg Århus Skanderborg GribskovHelsingør Ringkøbing-Skjern Frederiksværk- Ikast-Brande Hundested Fredensborg Hillerød Horsens Odder Samsø Odsherred Frederikssund Hedensted Billund Vejle Holbæk Varde Roskilde Kalundborg Lejre Fredericia Solrød Bogense Sorø Ringsted Kerteminde Køge Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Fanø Odense Slagelse Stevns Faxe Nyborg Assens Næstved Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Tønder Vordingborg Aabenraa Sønderborg Langeland Ærø Lolland Guldborgssund Fra 2007 ændres den beskæftigelsespolitiske struktur som følge af strukturreformen. Arbejdsformidlingen nedlægges og erstattes af jobcentre i de 91 største kommuner. 77 af kommunerne får almindelige jobcentre, hvor ledelsen er delt mellem stat og kommuner. Men 14 kommuner får et pilotjobcenter, hvor kommunerne skal styre hele beskæftigelsesindsatsen. 3F er imod pilotjobcentrene. Vi mener, det vil medføre en ringere indsats over for de dagpengeberettigede ledige. Desuden er det usikkert, om kommunerne alene kan klare opgaven med de store udfordringer, der er - en forstærket indsats over for unge, start- og kontanthjælpsmodtagere, ledige flygtninge og indvandrere. Samtidig frygter vi, at beskæftigelsespolitik, der følger kommunegrænserne, giver dårligere muligheder for de ledige. 3F s Arbejdsmarkedspolitiske Udvalg og Sekretariat har i 2005 set det som en væsentlig opgave at oplyse afdelinger og medlemmer om den nye styring af beskæftigelsespolitikken. Det er sket gennem regionalt og centralt planlagte konferencer, fagbladsartikler og indslag på 3F s hjemmeside. Hertil kommer to kurser for medlemmer af de nye lokale beskæftigelsesråd. Desuden har vi fremstillet oplysningsmateriale om jobcentre og den nye styring af beskæftigelsespolitikken. Fagbevægelsen får indflydelse på systemet, idet der etableres lokale beskæftigelsesråd, der skal rådgive kommuner og stat om det enkelte jobcenter. Fagbevægelsen får tre repræsentanter i de lokale beskæftigelsesråd. De første beskæftigelsesråd dannes pr. 1. januar 2006.

37 BERETNING 2005 SIDE 35 Lars Langgaard Iversen, tv., er i uddannelse som plastmager. Han er en af de første døve, der tager uddannelsen. Handlingsplan for Arbejdsmarkedspolitisk Sekretariat Arbejdsmarkedspolitisk Sekretariat begyndte året 2005 med at lave en handlingsplan. På beskæftigelsesområdet har vi, ud fra handlingsplanen, arbejdet med flere mål. Ved kommunalvalget i 2005 førte vi en kampagne om at lave støttet arbejde om til ordinære job. Vi har forsøgt at få de lokale 3F-kandidater til at sætte beskæftigelsen på dagsordenen, herunder de nye jobcentre, misbrug af aktivering i de nuværende kommuner, løntilskud, virksomhedspraktik og produktionsaktivering. Gennem vidensdeling på intranettet udveksles informationer om, hvordan afdelinger og repræsentanter i de regionale beskæftigelsesråd, sociale koordinationsudvalg og lokale beskæftigelsesråd tackler de nye opgaver. Vi er gang med at få oprettet et møderum til formålet. Sekretariatet har løbende fulgt op på sager, som er kommet til 3F s kendskab. Vi har sammen med afdelingsrepræsentanter fra region Syd, Midt og Nord været på besøg på forskellige aktiveringsfabrikker og har holdt møder med kommunale folk for at fortælle, hvad der er lovligt. Desuden har sekretariatet i foråret 2005 udarbejdet en pjece om, hvordan medarbejderne på virksomhederne skal forholde sig, hvis virksomheden ønsker at ansætte folk med løntilskud. Vi ved, at pjecen er blevet brugt af både afdelinger og tillidsfolk, som har haft et godt redskab til at se, hvordan de skulle forholde sig.

38 SIDE 36 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Vi skal udarbejde materialer, artikler og nyheder, der blandt andet kan bruges af repræsentanter i de regionale beskæftigelsesråd, sociale koordinationsudvalg og lokale beskæftigelsesråd, til diskussion af brugen af arbejdspolitiske redskaber. Sekretariatet har holdt forsøgskurser for repræsentanter til de lokale beskæftigelsesråd. Kurserne har været en succes, og der vil i 1. kvartal 2006 blive holdt yderligere tre kurser for region Midtjylland, Nordjylland samt Sjælland og København. Vi forventer at kunne give vores repræsentanter en god ballast i det videre arbejde med beskæftigelsespolitikken. I januar 2006 vil der også blive udsendt en pjece, som afdelingerne kan bruge som opslagsværk om den lokale beskæftigelsespolitik. 3F skal sikres størst mulig repræsentation i regionale arbejdsmarkedsråd, sociale koordinationsudvalg og lokale beskæftigelsesråd. Opgaven har fyldt meget i 2005, for det var vigtigt for 3F at fastholde vores repræsentation fra de gamle regionale arbejdsmarkedsråd og over i de nye lokale beskæftigelsesråd. Livslang uddannelse for alle I oktober 2004 aftalte regeringen med arbejdsmarkedets parter at sætte et analyse- og kortlægningsarbejde i gang om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet. I det tekniske trepartsudvalg, som står for opgaven, sidder blandt andet seks repræsentanter fra LO, herunder en fra 3F. Målet er at styrke arbejdsstyrkens kompetencer, herunder især kortuddannedes behov for uddannelse, set i lyset af udfordringerne fra globaliseringen og den teknologiske udvikling. For 3F er det et særdeles vigtigt udvalgsarbejde. Det hidtidige arbejde viser, at der er enighed om fem udfordringer: At øge efterspørgslen efter VEU (voksen erhvervsuddannelse). At stimulere offentlige og private virksomheder til at planlægge mere uddannelse. At motivere udsatte grupper for uddannelse. At målrette og kvalificere efterspørgslen. At afdække og synliggøre lønmodtagernes reelle/faktiske kompetencer med henblik på at understøtte en målrettet og effektiv indsats. Arbejdet afsluttes i januar 2006, hvorefter de egentlige politiske drøftelser kan gå i gang. Erhvervsuddannelser og skolepraktik Regeringen har sat sig det mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er en god og rigtig målsætning, som vi støtter. Men samtidig er regeringen godt i gang med at afskaffe skolepraktikken, som bruges af de elever, der ikke kan få en praktikplads i en virksomhed. Resultatet er, at nogle unge begynder på en erhvervsuddannelse, men falder fra, fordi der er ringe udsigter til at blive færdig. Andre begynder slet ikke, af samme grund. 3F kræver, at unge der begynder på en erhvervsuddannelse, skal have garanti for at kunne gøre den færdig. Desuden har vi været med i et udvalg, som har lavet et forslag om at genindføre mesterlæren. En ny tredje vej ind i erhvervsuddannelserne, som skal gøre det lettere for de bogligt svage elever at få en erhvervsuddannelse. Loven er ikke fremlagt endnu, men vi kan frygte, at det bliver de ressourcestærke elever, der bruger mesterlæren, selv om den er tænkt til de bogligt svage. For at fremme målsætningen om at flere unge skal have en ungdomsuddannelse har regeringen via Globaliseringsrådet sat et udvalgsarbejde i gang om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne. Vi er med i udvalgsarbejdet. Vores udgangspunkt er, at erhvervsuddannelserne fortsat skal være styret af arbejdsmarkedets parter, veksle mellem skole og praktik, og der skal være dokumenteret behov, før der oprettes nye uddannelser. Desuden vil vi bevare skolepraktikken. Arbejdet i udvalget ventes at være færdigt i begyndelsen af AMU-systemet under fortsat pres AMU-systemet (Arbejdsmarkedsuddannelserne) er under et fortsat pres, som begyndte med VK-regeringens fusionering af AMU med Tekniske skoler. De-

39 BERETNING 2005 SIDE 37 sværre er AMU langsomt blevet udsultet økonomisk, så skolerne i 2004 havde et underskud på 62 millioner kroner på AMU. Vi har i 2005 set, at skolerne nedprioriterer AMU. Det går ud over vores medlemmer. Derfor opfordrede vi i Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse undervisningsministeren til at forhøje AMU-taksterne i Desværre blev taksterne kun forhøjet med, hvad der svarer til 27 millioner kr. Derfor slås vi fortsat med regeringen om økonomien i AMU, som er det system hvor medlemmerne får kompetenceudvikling. Heldigvis er 3F også her repræsenteret i både bestyrelser og lokale uddannelsesudvalg, og forsøger at fastholde fokus på AMU. For når lærerne først er fyret og udstyret solgt, er der ingen vej tilbage. Ruth Olsen er merituddannet serviceassistent på Hillerød Sygehus og sikkerhedsrepræsentant. På sygehuset er arbejdsmiljøet kommet under kniven i en kampagne, der skal sikre et godt arbejdsmiljø for de serviceansatte - og også sikre et hygiejnisk og rent sygehus.

40 SIDE 38 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND OPLYSNING Oplysning: Rekrut 3F De tillidsvalgte er nøglepersoner i det faglige arbejde og et centralt bindeled mellem medlemmer og afdeling. Det er derfor vigtigt, at de tillidsvalgte får gode værktøjer til at løse denne vigtige opgave. Organisationen skal løbende sørge for, at fagligt aktive og andre ildsjæle inddrages, inspireres og udvikles i det faglige arbejde. Citat fra 3F s faglige og politiske grundlag. ANTAL KURSUSUGER 2003: CIRKA heraf SiD: KAD: : CIRKA heraf SiD: KAD: : CIRKA Kilde: Optælling i LO. Note: Nedgangen fra 2004 til 2005 kan skyldes lokalafdelingernes optagethed af fusionen. Færre kurser Viften af kurser for tillidsvalgte er bred. Efterspørgslen breder sig ligeledes, fra korte målrettede kurser til længerevarende og også kompetencegivende uddannelser, som kan foregå lokalt, på en af vores kursusejendomme eller på LO-skolen. I november traf 3F s hovedbestyrelse den svære beslutning at sætte en af forbundets skoler til salg og lukke den henover sommeren 2006, nemlig Svendborgskolen. Årsagen er, at det er for dyrt at beholde tre skoler med det faldende antal elever. 3F s kursusaktiviteter vil fra 2007 være koncentreret på to skoler, Langsøhus i Silkeborg og Smålandshavet i Karrebæksminde ved Næstved. I 2006 vil kursustilbuddene både på egne skoler og på LO-skolen blive mere koncentrerede og knap så mange, da det er besluttet at koncentrere kræfterne om færre kursustyper. Vi vil fortsætte arbejdet med at udvikle og tilpasse kurser, der matcher de forskellige uddannelsesbehov. Rekrut 3F Medlemshvervning er en vigtig opgave for 3F. Dels for at få flere medlemmer, og dels for at bevare en høj organisationsprocent, så fagbevægelsen fortsat kan være en stærk forhandlingspartner på arbejdsmarkedet. Vi skal turde tage diskussionerne og konflikterne med kolleger, der står tvivlende over for deres medlemskab af 3F. Derfor har Oplysningsudvalget besluttet, at Oplysningssekretariatet skal udvikle et kursus målrettet de tillidsvalgte på arbejdspladserne. Vigtige emner i kurset bliver medlemshvervning, kollegahvervning og kommunikation. Derfor lancerer vi i begyndelsen af 2006 et nyt koncept, vi kalder Rekrut 3F. Vi ønsker kurserne afviklet lokalt/regionalt, så interesserede efterfølgende kan danne netværk og støtte hinanden med gode ideer og sammen holde gejsten oppe. Kurser for nye afdelinger Fra begyndelsen af 2005 har Oplysningssekretariatet og Organisationssekretariatet i samarbejde støttet de nye ledelser og bestyrelser i afdelingerne i deres bestræbelser på at få formet de nye afdelinger, fra Oplysningssekretariatets side med fokus på tilbud om uddannelse. De nye afdelinger er større og medarbejderne stiller i højere grad end tidligere krav om en klar personalepolitik, kompetenceudvikling og synlig ledelse. Vi inviterede derfor til tre ledelseskonferencer fordelt over landet, hvor vi sammen med Organisationssekretariatet præsenterede, hvad vi har at byde på, og fik dialog med de nye ledelser om, hvad vi kan hjælpe med. 49 afdelinger deltog med i alt 219 personer, plus fem regionskontorer, i konferencerne. De ledelseskurser, som Oplysningssekretariatet præsenterede på konferencen, er blevet stærkt efterspurgte. De tre nye kurser er rettet mod hele ledelsesteamet i afdelingerne, ud fra tanken om at moderne og god ledelse foregår i et samspil mellem alle ledere i afdelingen, og at hele ledelsen er med til at udvikle et godt ledelsesmiljø. Cirka 140 ledere fra de nye ledelser vil i 2005 deltage på ledelseskurser og kurserne vil fortsætte ind i Bestyrelseskonferencer og kurser Samtidig med etableringen af de nye afdelinger kom der nye og store bestyrelser i afdelingerne. Det kan være svært

41 BERETNING 2005 SIDE 39 ANTAL TILLIDSHVERV I 3F 2005 Antal tillidsrepræsentanter: Antal sikkerhedsrepræsentanter: Øvrige tillidshverv: Kilde: 3F optælling pr Øvrige tillidshverv dækker bl.a. over A/S-bestyrelsesmedlemmer, kontaktpersoner, fællestillidsrepræsentanter m.fl. Der kan forekomme personer som har flere tillidshverv, og som derfor tæller to gange. I Ringkøbing har en gruppe fleksjobbere stået frem i annoncer og stiftet deres egen klub, hvor de hjælper hinanden. Kursus gav dem selvtilliden tilbage. at komme fra start og få opbygget tillid og fælles udgangspunkter. Derfor er der holdt seks bestyrelseskonferencer med det mål at give bestyrelserne nye værktøjer og metoder i bestyrelsesarbejdet og en overordnet forståelse for forandringsprocesser. 42 afdelinger har deltaget med deres bestyrelse, i alt over 700 bestyrelsesmedlemmer. Og efterspørgslen efter bestyrelseskurser for hele bestyrelsen er voldsom. Oplysningssekretariatet arbejder nu med udviklingen af et kursus Bestyrelsens visioner og samarbejde, som også kan bruges til at styrke bestyrelsens arbejde med handlingsplanerne med videre. Det første prøvekursus afvikles sidst i Desuden er et kursus for nye og uerfarne bestyrelsesmedlemmer undervejs. Oplysningsansvarlige i afdelingerne En af de opgaver i Oplysningsudvalgets handlingsplan, som har første prioritet, er, at alle afdelinger får en oplysningsansvarlig, som har særlig viden om oplysningsområdet, for at kunne give de tillidsvalgte gode og relevante uddannelsestilbud. Oplysningssekretariatet har gennem hele året arbejdet på at opbygge et netværk bestående af afdelingernes oplysningsansvarlige. Det går fremad, og næsten alle afdelinger har nu fået sat navn på opgaven. Vi har tæt kontakt til de oplysningsansvarlige.

42 SIDE 40 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND ARBEJDSLØSHEDSKASSE Bedre og billigere a-kasse Fagligt Fælles Forbund vil arbejde for regelforenkling af a-kassesystemet. Det skal være gennemskueligt og forståeligt for det enkelte medlem. Dagpengenes dækningsgrad skal øges. Det skal sikres, at ingen uden skyld falder ud af dagpengesystemet. Fagligt Fælles Forbund vil arbejde for en forbedring af efterlønsordningen. Citat fra 3F s faglige og politiske grundlag. Det er et år siden, at Faglig Fælles Akasse, 3FA, så dagens lys. Med cirka medlemmer er kassen landets største. Som opfølgning på 3F s faglige og politiske grundlag og vedtagelsen af Akassens arbejdspapir på delegeretmødet i efteråret 2004, har Akassen og det Akasseudvalg, som hovedbestyrelsen har nedsat, udarbejdet en handlingsplan. Arbejdet er blandt andet mundet ud i 10 mål og projekter, som Akassen skal gennemføre. Eksempelvis vil vi blive bedre til at måle sagsbehandlingstiden på hovedkontoret, dels for løbende at overvåge sagsbehandlingstiden, dels for at definere og fastlægge en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for forskellige sagstyper. Der er derfor ved at blive udviklet et statistikværktøj i edb-systemet. Andre emner i handlingsplanen er vejledning og jobformidling, medlemshvervning, service og omkostningsniveau i afdelingerne. Akassen vil de kommende år afrapportere på udmøntningen af handlingsplanen. Desuden har Akassen i 2005 sat et projekt i gang, der afdækker ældre lediges beskæftigelsesmuligheder - eller mangel på samme. Akassens interview med 30 ledige i års alderen afdækker, at de ældre ledige ikke er attraktiv arbejdskraft. Ifølge de lediges egne udsagn er arbejdsgiverne kun interesseret i dem, hvis de kan ansættes med løntilskud. Projektet er udmøntet i en pjece, der er sendt til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Et andet projekt sigter på at afdække, hvad der ligger bag arbejdsgivernes meldinger om, at de ikke kan få besat ledige stillinger, samtidig med at der er ledig arbejdskraft. Fire 3F-afdelinger og 74 ledige medlemmer er involveret i projektet og i målrettet jobsøgning i en 14-dages periode. Projektet afsluttes i begyndelsen af Politisk påvirkning Ud over vores daglige arbejdsopgaver, som tilsyn med vores lokale Akassers udbetalinger, sagsbehandling med videre, har Akassen arbejdet med politisk påvirkning og deltaget i den offentlige debat. Det gælder ikke mindst på efterlønsområdet, der igen i 2005 var udsat for et stort politisk pres og hyppige meldinger om at ordningen skal afskaffes, fordi samfundet ikke har råd til ordningen. A- kassen har blandet sig i debatten, både i 3F s eget nyhedsbrev, Fagbladet 3F og i landsdækkende medier. Vi forsvarer ordningen, som vores medlemmer gør stor brug af, og har brug for. For mange af vores medlemmer vil det eneste reelle alternativ til efterlønnen være kontanthjælp eller dagpenge. Da Velfærdskommissionen i december offentliggjorde sine 43 forslag til velfærdsreformer, herunder at skære dagpengeperioden ned fra fire til to et halvt år, var vi også på tæerne. Akassen skaffede dokumentation for, at et sådant forslag vil ramme cirka 30 procent af 3F s ledige, idet omkring 30 procent af 3F s ledige har været ledige i mere end to et halvt år, og derfor ville miste dagpengeretten, hvis forslaget blev vedtaget. Også i forhold til efterårets forhandlinger om et serviceeftersyn af arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde, har 3FA deltaget i debatten. Eksempelvis har beskæftigelsesministeren meldt ud, at han gerne ser rådighedsreglerne strammet over for ADMINISTRATIONSUDGIFTER I 3FA (PR. MEDLEM PR. ÅR) /3FA SiD KAD 1.872/ / Kilde: Arbejdsdirektoratets statistik og satser, oversigt over a-kassernes administrationsbidrag. KAD s tal for 2003 og 2004 svinger pga. udsving i administrationsbidraget til afdelingerne.

43 BERETNING 2005 SIDE 41 KAD LEDIGHEDSPROCENT SiD de ledige. 3FA mener, at rådighedsreglerne er stramme nok. Hvis man for alvor vil teste de lediges rådighed, kan man tilbyde dem et reelt, ordinært arbejde. Billigere På trods af politisk kritik af a-kassernes omkostningsniveau og prisforskelle, har a-kasserne generelt styr på udgifterne. Det gælder også 3FA. Det viste Benchmarkrapporten fra Arbejdsdirektoratet fra efteråret Sammenlignet med 2004 betalte de tidligere SiD-medlemmer 154 kroner mindre om året i administrationsbidrag i et fald fra kroner til kroner. De tidligere KAD-medlemmer har oplevet et endnu større fald, nemlig fra op mod kroner årligt i 2004, til kroner i administrationsbidrag til 3FA i Administrationsbidraget i 3FA lå i 2004 dog fortsat over gennemsnittet for alle a-kasser. Det er ikke mærkeligt, da vi har mange lokale a-kasser, som gør et stort arbejde ikke alene med at administrere a-kasselovgivningen, men som yder en høj service over for medlemmerne, eksempelvis med at komme i arbejde igen. Desuden har 3F en ledighed, der ligger over gennemsnittet, hvilket også spiller ind på prisen F 2005 Kilde: 3F, egne tal. Gennemsnitlig ledighedsprocent i året. MEDLEMMER BERØRT AF LEDIGHED ,1% 8,6% 10,9% 8,7% 12,6% 10,6% 12,7% 10,7% 9,4% ANTAL MEDLEMMER I 3FA : : Note: Tallene er opgjort af 3F ved årets udgang. 5 32,9% 28,5% 32,8% 29,1% 32,3% 31,7% 32,5% 33,9% 27,9% F 2005 Kilde: 3F, egne tal. Tallene viser den gennemsnitlige procent af medlemmer, der var berørt af ledighed i løbet af året.

44 SIDE 42 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND ORGANISATIONEN En moderne organisation Den afdøde reporter Henrik Cavling genopstod på Københavns Rådhus i skikkelse af skuespilleren Henrik Kofoed. Journalisterne på Fagbladet var synligt glade og stolte over at blive belønnet for fjerde år i træk. Medlemsservice skal være optimal og tidssvarende og tage udgangspunkt i medlemmernes behov og ønsker gennem hele arbejdslivet. Fagligt Fælles Forbunds opbygning og organisering giver medlemmerne mulighed for løbende at vurdere og påvirke, hvordan deres faglige interesser bliver varetaget, og at de har gavn af deres medlemskab i hverdagen. Citat fra 3F s faglige og politiske grundlag. For 3F er det vigtigt at være synlig i mediebilledet. Medlemsbladet Fagbladet 3F og 3F s elektroniske nyhedsbrev er afgørende for, at 3F bliver hørt og ofte sætter dagsorden. Journalistisk hæder til Fagbladet 3F 3F s fagblad fik i 2005 Anders Bording-pris foran 331 andre fagblade og magasiner for aktiv journalistik og stor synlighed i landets medier. Det er fjerde år i træk, Fagbladets journalistik hædres af Dansk Fagpresse. Den årlige uddeling af Anders Bording Prisen i Festsalen på Københavns Rådhus fredag 15. april var en stor dag for Fagbladet 3F. Fagbladet fik nemlig Dansk Fagpresses fineste pris for fornem journalistik for første gang siden Men faktisk var det fjerde år i træk, at Fagbladet blev hædret for god journalistik, hvilket intet andet fagblad har præsteret tidligere. Fagbladet er rigtig stolt af prisen, som først og fremmest er et skulderklap til Fagbladets medarbejdere for mange års hårdt arbejde. Vi lagde en strategi for trefire år siden, der blandt andet indebærer, at vi vender tingene en ekstra gang for at se, om vi kan bringe vores historier videre

45 BERETNING 2005 SIDE 43 PROFESSOR I MEDIELEDELSE ANKER BRINK LUND SPÅR FAGBLADET 3F FORTSAT FREMGANG: Fagbladet 3F er enormt professionelt og helt klart mellem landets fem bedste fagblade. Bladet er først og fremmest god til at fastholde sit faglige ståsted, uden at traditionerne bliver en klods om benet. Og så virker det sobert. Derfor vil Fagbladet 3F også kunne overleve som selvstændigt blad, selv om jeg forventer, at mange fagblade vil være nødt til at fusionere i fremtiden. PRISER TIL FAGBLADET 2005: Fagbladet 3F får Anders Bording Prisen for en aktiv journalistik, stor offentlig synlighed, og fordi bladet er en rollemodel for fagpressens muligheder i samspillet mellem print og elektronisk kommunikation. 2004: Fotograf Tina Enghoff fik en plakette, svarende til en delt andenpræmie, for sine billeder af hjem, hvor københavnere døde i dyb ensomhed. Ved samme lejlighed modtog journalisterne Asger Havstein Eriksen og Peter Andersen også en andenpræmie for afsløringen i Fagbladet af, at 50 ud af 82 tidligere ansatte på Jernstøberiet Kongeaaen i Vamdrup er blevet alvorligt syge med symptomer på manganforgiftning. 2003: Journalisterne Asger Havstein Eriksen, Hans Christian Graversen, Morten Hansen, Hans Jørgensen og Torben Kragh fik en plakette for en lang række afslørende artikler om illegal arbejdskraft i Danmark. 2002: Journalist Peter Rasmussen modtog en plakette for en række artikler i Fagbladet om den kontroversielle stilladskrig i Århus. Dansk Fagpresses hæderspris hedder Anders Bording Prisen. Den uddeles hvert år for fremragende journalistik blandt brancheforeningens 332 magasiner, fagblade og tidsskrifter. Hædersprisen har navn efter Anders Bording, der udgav Danmarks første periodiske tidsskrift i Prisen er indstiftet af Dansk Fagpresse i på en måde, som måske ikke er set før. Det motiverer redaktionen til dagligt at grave et spadestik dybere. Fagbladet sætter dagsorden Fagbladet får Anders Bording Prisen, fordi Fagbladet 3F og dets elektroniske søster, Nyhedsbrevet 3F, har sat sin helt egen dagsorden i landsdækkende aviser, på radio og i tv flere gange. Det gælder blandt andet historierne om, hvordan danske kommuner udnytter kontanthjælpsmodtagere som billig arbejdskraft, den såkaldte Bodum-aktivering, og afsløringen af danske landmænds gigantiske svinefarme i Polen, som har store problemer med miljøet. Fagbladet har dokumenteret stor gennemslagskraft både i den trykte og ikke mindst i den elektroniske udgave. Næsten hver dag bringer bladet aktiv og levende journalistik, der samler betydelig opmærksomhed i andre medier. Fagbladet er en rollemodel for andre fagblade, lød begrundelsen fra priskomiteen. En opgørelse viser faktisk, at Fagbladet 3F og dets elektroniske nyhedsbrev er blandt de seks-syv mest citerede medier i den landsdækkende presse. Det skyldes blandt andet, at bladet i højere grad er begyndt at indgå strategisk samarbejde med andre medier. De får historier, kilder og research mod at citere Fagbladet 3F for indsatsen. Bordingprisen blev uddelt på baggrund af indsatsen i Men i 2005 stod kombinationen af blad og nyhedsbrev endnu tydeligere i mediestrømmen. 324 citatbærende historier i de store regionale og landsdækkende medier blev det til. Og det er en fremgang på over 20 procent i forhold til året før.

46 SIDE 44 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND ORGANISATIONEN Desuden var Fagbladet 3F i 2005 tæt på at høste dansk journalistiks fornemmeste hæder, da to af bladets journalister blev nomineret til Cavlingprisen. Den journalistiske gennemslagskraft har også sat sit præg på 3F s hjemmeside, 3f.dk, som i 2005 havde flere end en million unikke besøgende. Og Nyhedsbrevet 3F i sig selv har i dag godt abonnenter. Ny personaleafdeling Et af de nye tiltag i 3F er en ny personaleafdeling. Personaleafdelingen består af fire faste medarbejdere og en vikar. I 2005 var en væsentlig opgave for afdelingen at dokumentere alle ansættelsesforhold i 3F og 3FA, bidrage til integrationen af de to tidligere organisationer til et nyt 3F, afholdelse af personalemøder og -arrangementer. Arbejdet i samarbejdsudvalg og sikkerhedsudvalg har betydet udvikling af nye personalepolitikker, interne kurser og en helt ny sikkerhedsorganisation. På disse områder arbejder vi efter princippet om, at vi internt lever op til de målsætninger, som 3F anbefaler politisk. På det overenskomstmæssige område har drøftelser af fleksibilitet i arbejdsfunktioner og arbejdstider betydet nye måder at arbejde på og udvidelse af forbundshusets åbningstid, ligesom rengøring og kantine er blevet målt op. Sikkerhedsfunktionen Sikkerhedsfunktionen er også ny - et nyt selvstændigt sekretariat under forbundssekretærens ledelse. Sikkerhedsfunktionen rådgiver ansvarlige, der skal indføre informationssikkerhed i afdelinger, procedurer, udvalg, projekter med mere. Vi arbejder målrettet på at styrke informationssikkerheden i de it-løsninger, vi har valgt. Sikkerhedsniveauet etableres i overensstemmelse med gældende dansk lov, overenskomster og 3F s etik og moral har stået i fusionens tegn, og der har været en del sammensmeltninger af systemer, data og forretningsgange fra KAD og SiD. En af de største udfordringer for Sikkerhedsfunktionen i 2005 var at få fælles fodslag om retningslinjerne for brug af it, udfasning af overflødige systemer og etablering af nye systemer til servicering af medlemmer, valgte og ansatte i 3F. Målet for 2006 er at fortsætte arbejdet med informationssikkerhed som en synlig og naturlig del af 3F s kultur og at skabe nye muligheder for service til medlemmer, valgte og ansatte. ANTAL MEDARBEJDERE I 3F FOKUS PÅ LÆRLINGE Note: Tallene for er beregnet på baggrund af en sammenlægning af SiD s og KAD s tal for de respektive år. I 2005 har 3F s Ungdomssekretariat fokuseret på lærlingene. Målet var at skabe overblik, lave oplysningsmaterialer, opbygge et landsdækkende lærlingeudvalg og holde et landstræf for lærlinge. Vi fik lavet en statistik, der viste, at 54 procent af vores potentielle medlemsskare var organiseret. Derfor besluttede vi, at årets målsætning skulle være at stoppe den tilbagegang i medlemstallet, vi formodede lå bag dette tal. Vi kan nu konstatere at med-

47 BERETNING 2005 SIDE 45 lemssituationen er nogenlunde status quo, og målsætningen er indfriet. Næste opgave var at få skabt internt fokus i 3F på organisationsarbejdet på erhvervsskolerne. Vi har udgivet fem numre af nyhedsbrevet Pioner Nyt, der hver gang opdaterer omkring 150 tillidsfolk i afdelinger og forbund med nyttige oplysninger og den nyeste medlemsstatistik om lærlingene. Vi besluttede at rette oplysningsmaterialet specielt mod de forskellige overenskomst- og uddannelsesområder. Vi har nu fået udarbejdet materiale til en række områder, herunder fiskeriet, lagerområdet, chaufførbranchen, dyreassistenter og industrien. Mere materiale er på trapperne. Arbejdet har taget meget tid, men er en god investering, da det kan bruges med mindre rettelser fremover. Desuden har vi fået opbygget et landsdækkende lærlingeudvalg, Pioner udvalget. Det består af en elev-repræsentant fra hver gruppe + en suppleant. Pioner udvalget forsøger at tage initiativer, der kan sætte fokus på de problemer, lærlinge står med i hverdagen. Lige nu arbejder de blandt andet på en kampagne for flere praktikpladser. I 2005 lykkedes det for første gang at holde et landstræf for lærlinge fra alle brancher. 28 lærlinge deltog. Det var også en sejr for Ungdomssekretariatet, at hovedbestyrelsen tilsluttede sig en målsætning om et fælles lærlingekontingent. Vores opgaver i 2006 er at vende medlemsudviklingen til fremgang og i øvrigt bygge videre på det arbejde, vi har gjort i 2005.

48 SIDE 46 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND REGNSKAB En kontingentkrone blev fordelt således i 3F i 2005 Akasse forsikring og efterløn, på 57% afregnes til staten Akasse forsikring 23% Efterløn 34% Akasse adm. 12% Forbund 18 % Afdeling 13% Forbundets udgiftfordeling 28% Løn 16% Adm. og edb 15% Kontingenter 4% Ejendomme 13% Oplysning og kursus 10% Fagbladet 3F 8% Møder og rejser 3% Regioner 2% Andet

49 BERETNING 2005 SIDE 47 Hoved- og nøgletal mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. Resultatopgørelse Kontingent Resultat før finansielle poster Finansielle poster, netto Sekundære poster Årets resultat Balance Balancesum Investering i materielle anlægsaktiver Egenkapital Medarbejdere Gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere Afdelinger Antal afdelinger Nøgletal i % Omkostningsgrad Overskudsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Tallene for er beregnet på baggrund af en sammenlægning af SiD s og KAD s tal for de respektive år. Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og nøgletal Omkostningsgrad Overskudsgrad Egenkapitalens forrentning Soliditetsgrad Ordinære omkostninger Indtægter Resultat af ordinær primær drift Indtægter Ordinært resultat efter skat Gennemsnit egenkapital Egenkapital, ultimo Passiver i alt, ultimo x 100 x 100 x 100 x 100

50 SIDE 48 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND REGNSKAB Anvendt praksis for beretning Beretningen er udarbejdet efter almindelige og anerkendte krav til god rapporteringsskik: klarhed, substans, relevans, væsentlighed, pålidelighed, fuldstændighed og sammenlignelighed. Omfang På basis af det vedtagne arbejdsprogram har forbundsledelsen udvalgt indsatsområder og tilhørende datagrundlag, der illustrerer årets væsentligste indsatser og resultater. Datagrundlag Beretningen er udarbejdet af forbundets ledende medarbejdere. De har stået for indsamlingen af informationer og data gennem forbundets registreringssystemer og afdelingernes statistiske materiale og erfaringer. Definitioner I beretningen er anført definitioner på data og henvist til eksterne og interne undersøgelser og målinger, hvor dette er aktuelt.

51 BERETNING 2005 SIDE 49 Revisors erklæring Til Hovedbestyrelsen Vi har efter aftale foretaget en gennemgang af beretningen for Forbundets ledelse har ansvaret for beretningen. Vort ansvar er på grundlag af vor gennemgang at afgive en konklusion om beretningen, herunder en konklusion om pålideligheden af de indeholdte data og oplysninger. Det udførte arbejde Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om erklæringsopgaver med henblik på at opnå moderat grad af sikkerhed for, at data og oplysninger er dokumenterede og i overensstemmelse med de under praksis anførte retningslinjer. Under vor gennemgang har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlag og dokumentation for de i beretningen anførte data og oplysninger. En gennemgang er begrænset til først og fremmest at omfatte forespørgsler hos ledelse og medarbejdere samt overordnede analyser og kontrol af data og oplysninger. Konklusion Ved vor gennemgang er vi ikke blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at beretningen for 2005 er baseret på dokumentation og oplysninger i overensstemmelse med de under anvendt praksis anførte retningslinjer. Revisionsinstituttet Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 9. marts 2006 Torben Aasberg statsautoriseret revisor Erik Madsen statsautoriseret revisor

52 SIDE 50 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND AFDELINGSKONTORER OG SERVICEKONTORER Afdelingskontorer 3F

53 BERETNING 2005 SIDE 51 Daglig ledelse Jane Korczak Næstformand Ligestilling etnisk m.m. Ungdom Oplysning Social og sundhed Poul Erik Skov Christensen Formand Fagligt-politisk koordinationssekretariat Kommunikation/ Fagbladet samt presse og information It Steen Andersen Næstformand Internationalt Organisation Juridisk Miljø Per Christensen Forbundssekretær Ulla Sørensen Konstitueret hovedkasserer Morten Kaspersen Forretningsfører Gitte Hess Viceforretningsfører Personale Uddannelsespolitik Forbundet og Akassen Akassen Akassen Arbejdsmarkedspolitik Børge Frederiksen Gruppeformand Industrigruppen Orla Petersen Gruppeformand Transportgruppen Ellen K. Lykkegård Gruppeformand Den Offentlige Gruppe John Larsen Gruppeformand Byggegruppen Arne Grevsen Gruppeformand Den Grønne Gruppe Lillian Knudsen Gruppeformand Den Private Servicegruppe

54 UDGIVET AF FAGLIGT FÆLLES FORBUND REDAKTION: LENE PETERSEN GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: LARS JUELSGAARD THOMSEN FOTOS: LENE ESTHAVE ULRIK SAMSØE FIGEN LARS HORN ULRIK JANZEN FLEMMING KROGH PER JOHANSEN NILS LUND PEDERSEN HANNE LOOP PALLE PETER SKOV HARRY NIELSEN JOACHIM RODE ANDERS BACH PER DAUGAARD KENNET HAVGAARD TRYK: FR.G. KNUDTZONS BOGTRYKKERI A/S VARENUMMER 6701 SVANEMÆRKEGODKENDT LICENS NR