BERETNING 2005 FREMTID I FÆLLESSKAB

Transkript

1 BERETNING 2005 FREMTID I FÆLLESSKAB

2 VELKOMMEN TIL BERETNING 2005 Et år er nu gået siden fusionen mellem KAD og SiD. Det er et år siden, vi dannede Fagligt Fælles Forbund, 3F, landets største fagforening. I lighed med sidste år er beretning 2005 struktureret efter de seks politiske udvalg, som er nedsat af 3F s hovedbestyrelse, samt et afsnit om det faglige arbejde i 3F s grupper. Derfor er der syv hovedafsnit, nemlig: Det faglige arbejde i grupperne Social og miljø Ligestilling Det internationale arbejde Uddannelse og arbejdsmarked Oplysning Arbejdsløshedskassen Hertil kommer afsnit om 3F s organisation, ungdomsarbejdet, med mere. Langt fra alle 3F s aktiviteter og indsatser i 2005 er af pladsmæssige hensyn indeholdt i beretningen. I stedet har vi valgt at beskrive årets primære indsatser og aktiviteter, i år 0 efter fusionen. Desuden indeholder beretningen 3F s regnskab for 2005, og væsentlige tal og fakta om 3F i 2005.

3 3F FAGLIGT FÆLLES FORBUND BERETNING 2005 TEKST: 02 Et sundt og levende barn 02 Tilbud om lønforsikring gode grunde 06 1,28 milliarder kroner tilbage til medlemmerne 08 Den globale tillidsrepræsentant 10 Vi kom godt i gang FAGLIGT ARBEJDE 12 Den faglige rygrad 14 Danfoss blev Årets Arbejdsplads 16 Kampagnedag i granplantager 16 Offentligt netværk 21 Dorthe tog volden med 21 Sikkerhedsbussen 22 Her er 3F s seks faglige grupper SOCIAL OG MILJØ 24 Social og miljø - med hjerte og fornuft 26 Postbude bukker under af stress nye grønne job LIGESTILLING 30 Vi tager ligestillingsbrillerne på INTERNATIONALT ARBEJDE 32 Bistandsarbejde fastholdt trods modvind UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKEDPOLITIK 34 Uddannelse og arbejdsmarked 34 3F s repræsentation i lokale beskæftigelsesråd OPLYSNING 38 Oplysning: Rekrut 3F AKASSEN 40 Bedre og billigere a-kasse ORGANISATION 42 En moderne organisation 43 Priser til Fagbladet 44 Fokus på lærlinge REGNSKAB 46 En kontingentkrone blev fordelt således i 3F Hoved- og nøgletal 48 Anvendt praksis for beretning 49 Revisors erklæring 50 Afdelingskontorer 51 Daglig ledelse TAL: 04 Medlemsudviklingen i 3F 06 Inddrevne midler fra Fordeling af inddrevne midler fra Fagligt Fælles Forbunds overenskomster 38 Antal kursusuger Antal tillidshverv i 3F Administrationsudgifter i 3FA 41 Ledighedsprocent Medlemmer berørt af ledighed Antal medlemmer i 3FA 44 Antal medarbejdere i 3F Regnskabstal

4 SIDE 02 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND LEDELSENS BERETNING Et sundt og levende barn AF POUL ERIK SKOV CHRISTENSEN Det nye forbund har nu holdt et års fødselsdag, og lad mig straks slå fast: Barnet er velskabt og sundt - men også et meget levende væsen, der nok skal vokse op og blive en stor stærk organisation. Jeg tror, at alle tillidsvalgte i det nye forbund er enige med mig i den betragtning. Naturligvis har der været rynkede pander og søvnlæse nætter, måske især blandt medarbejderne i afdelingerne, for en fusion og sammenlægning af over 300 lokalafdelinger til først 85 og siden 76 store velfungerende afdelinger kan naturligvis ikke gennemføres uden, at der opstår situationer, man ikke havde forventet, og som kræver ekstra overvejelser, før de bliver løst på den rette måde. Fusionen For selv om både KAD og SiD havde mere end 100 års erfaring som faglige organisationer, så blev 2005 på mange måder år 0 i den nye organisation. Det betyder ikke, at alt er nyt og uprøvet. Heldigvis har barnets forældre stor erfaring og viden at bygge på, som i rigt mål er givet videre til den nye organisation. Fusionen og opstarten af 3F har sat sit præg på alt arbejde i organisationen, og har påvirket alle tillidsvalgte på alle niveauer. Der skulle etableres nye samarbejdsrelationer. Mange har skiftet ansvarsområder og fået nye opgaver, nye kolleger og nye rammer at fungere i. De cirka 270 SiD-afdelinger og de godt 30 KAD-afdelinger blev smeltet sammen til først 85 og siden 76 afdelinger. Også her var der brug for markant vilje til forandring og fleksibilitet. Der har været problemer. Men det er min klare opfattelse, at vi både i forbundshuset og i de lokale afdelinger har haft en stor vilje til at tænke nyt og vilje til, at vores nye forbund skulle blive en succesfuld, stærk faglig organisation. Jeg er stolt over, at vi har en organisation, hvor så mange valgte personer uden at kny afgav deres post, fordi de kunne se, at det gavnede fællesskabet. Ingen kan påstå, at vores folk er taburetklæbere. Medlemsudviklingen Fusionen blev besluttet på et tidspunkt, hvor begge forbund mistede medlemmer, og den tendens er fortsat i 3F, hvor vi i løbet af 2005 har konstateret en medlemsnedgang på Det kan lyde voldsomt, men i virkeligheden svarer det til vores forventninger, og der er flere naturlige forklaringer på medlemsfaldet. Vores medlemmer er generelt kortere tid på arbejdsmarkedet. De, der nu går på pension, kom på arbejdsmarkedet som årige. I dag starter mange først på arbejdsmarkedet som 20-årige. Dertil kommer, at pensionsalderen er nedsat fra 67 til 65 år, hvilket også afkorter den aktive arbejdsperiode. En anden forklaring er, at de ufaglærte brancher er under forandring. Mange job forsvinder på grund af automatisering, eller fordi virksomhederne flytter produktion til udlandet. En vigtig tredje faktor er den individualisering, der sker i samfundet. De unge melder sig ikke automatisk ind i en fagforening, sådan som deres forældre måske gjorde. De unge vil vide, hvad de får for deres kontingent, og nogle vælger at spare nogle penge og prøve et af de lavpris-tilbud, der findes på markedet. En FORTSÆTTES SIDE 4 TILBUD OM LØNFORSIKRING Fra 1. oktober 2005 fik medlemmerne af 3F og 3F s Akasse mulighed for at tegne en 3F Lønforsikring. Beslutningen blev truffet af 3F s hovedbestyrelse tidligere på året. 3F mener principielt, at alle burde have en bedre dækning, når de bliver ledige, gennem højere arbejdsløshedsdagpenge. Medlemskabet af a-kassen er fort-

5 BERETNING 2005 SIDE 03 Medarbejderne på Sundby Kirkegård på Amager tog imod et tilbud fra Københavns Kommune om sundhed på arbejdspladsen. sat det vigtigste økonomiske sikkerhedsnet, og 3F Lønforsikring erstatter ikke dagpengene. Men forsikringen kan være et tilskud til dagpengene, og 3F har valgt at have dette tilbud til medlemmerne på hylderne, i samarbejde med forsikringsselskabet ALKA, også selv om eventuelt kun et mindre antal medlemmer tager imod tilbuddet. Den billigste dækning på kr. om måneden i tre måneder koster kun 26 kr. om måneden i præmie. Alt efter lønindtægt kan man forsikre sig for mellem kr. til kr. ekstra om måneden. Ikke alle medlemmer kan få glæde af ordningen. Tjener man mindre end cirka kr. om måneden er forsikringen ikke aktuel, fordi man i forvejen er dækket af dagpengene. Forsikringen + dagpenge må nemlig højst udgøre 80 procent af den løn, man havde før, man blev ledig. Ligeledes er det et problem, hvis man arbejder inden for et område med mange hjemsendelser, eller har mange kortvarige ansættelsesforhold. Man kan få mere at vide i de lokale afdelinger, eller læse mere på 3F s hjemmeside

6 SIDE 04 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND LEDELSENS BERETNING del af dem fortryder senere og melder sig ind hos os, men i en periode står nogle af de unge altså uden for vores fællesskab. Det vil vi naturligvis ikke stiltiende acceptere, fordi de reelt nasser på det arbejde og de resultater, som vi skaber. Derfor er der i 2005 taget initiativ til en række projekter, der har til formål at forstærke medlemshvervningen ude på arbejdspladserne. Et led i dette arbejde bliver en forstærket indsats i forhold til synlighed. Ikke fordi 3F er usynlig, men fordi det bliver stadig mere vigtigt, at vi bruger kræfter på markedsføring, informationskampagner og kommunikation. Medieomtale og synlighed Faktisk har vi et godt udgangspunkt. Vores sponsorat med dansk kvindefodbold og navnlig vores sponsorat af kvindelandsholdet i fodbold har skabt øget synlighed omkring 3F, og det har bidraget til øget respekt omkring nogle af vores mærkesager, herunder ligestilling. Fodboldkvinderne er nogle seje tøser, der har præcis de værdier, der matcher vores i 3F. Derfor passer sponsoratet så godt til 3F, og det er uden tvivl baggrunden for, at medlemmer og tillidsvalgte har nikket anerkendende til denne satsning fra forbundets side. Vores medieomtale står stærkt. Gennem Fagbladet 3F s daglige nyhedsbrev bliver der sat mange fingeraftryk i medierne, og der går ikke en dag uden, at 3F bliver solidt citeret i medierne. Målinger fra 2005 viser, at 3F suverænt er den organisation inden for LO-familien, der får mest medieomtale. Set på arbejdsmarkedet som helhed, så er det faktisk kun Dansk Industri, der omtales mere end 3F. Det er vi lidt stolte over, men vi erkender også, at vi kan gøre det endnu bedre. Politisk debat 2005 blev også et meget politisk år med to valgkampe, formandsvalg i landets næststørste parti, fornyet debat om efterløn og pension, debat omkring velfærdskommissionens arbejde, globalisering og en ny uddannelsesreform. Forbundet har brugt mange kræfter på at deltage i de forskellige politiske debatter, og vi har ydet politisk støtte i de to valgkampe. I forbindelse med valget til Folketinget i starten af 2005 gav hovedbestyrelsen økonomisk støtte til de partier, der fremmer vores medlemmers sag. Desværre genvandt VK-regeringen magten, støttet af Dansk Folkeparti. I forbindelse med valg til de nye storkommuner og regioner støttede vi de mange hundrede 3F-medlemmer, der stillede op til disse valg, og det blev en succes. Mange 3F-medlemmer blev valgt ind, og der kom nye borgmestre i en række kommuner, herunder Århus, Viborg og Randers - samtidig med, at Ritt Bjerregaard i København vandt en formidabel flot sejr. Vi har været særdeles aktive i debatten om efterløn og forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen. Vi synes ikke, der er brug for en reform. Dels er det kort tid efter, at man i 1998 sænkede efterløns- og pensionsalderen, dels er det fortsat et stort problem for mange af vores ældre medlemmer, der ikke kan finde et job. Vi har også deltaget i globaliseringsdebatten, hvor der blev gennemført en fin konference i København, og hvor der efterfølgende er sat gang i en række lokale dialogmøder om emnet. Vi har været meget optaget af planerne om en reform på uddannelsesområdet, de såkaldte VEUforhandlinger, og vi har været på stikkerne i forhold til Velfærdskommissionens arbejde. Men vi har også brugt kræfter på MEDLEMSUDVIKLINGEN I 3F 10 GODE GRUNDE KAD SiD 2001: : : : HER ER 10 GODE GRUNDE TIL VI SYNES, DET ER GODT AT VÆRE MEDLEM AF 3F. Ved overgangen til 3F: F 2005: * Note: Medlemstallet er opgjort som det aktuelle medlemstal i forbund og afdelinger samt seniorer ved udgangen af året, minus de medlemmer, der alene er medlem af a-kassen. * Bemærk, at i 2005-tallet er seniorer ikke længere opgjort som en særskilt gruppe. Da antallet af seniormedlemmer i 2004-opgørelsen var cirka , er det reelle medlemsfald fra 2004 til 2005 derfor ikke på cirka medlemmer, men på cirka medlemmer.

7 BERETNING 2005 SIDE 05 at skabe gode og sunde arbejdsforhold for vores medlemmer - ikke mindst med fortsættelse af arbejdet for sund mad på arbejdet. Vi har støttet konferencer omkring vold mod kvinder. Greenkeeperne i Søllerød Golfklub nord for København arbejder i idylliske omgivelser og har fået forhandlet en attraktiv lokalaftale hjem. Organisationen Sideløbende med alle ovennævnte aktiviteter tilpasser vi løbende vores organisation. Nedgangen i medlemstallet og ændrede teknologiske vilkår gør det nødvendigt, at vi løbende udvikler os og ser kritisk på det bestående. Det betød for eksempel i 2005, at vi så os nødsaget til at træffe beslutningen om at lukke Svendborgskolen. I forhold til den eksterne struktur arbejdes der fortsat på at sikre 3F en stærk placering i LO-familien, og der har været ført intensive forhandlinger med RBF om en snarlig sammenlægning. Venlig hilsen, Poul Erik Skov Christensen 3F OG PARTISTØTTE I 2005 har der været afviklet valg til Folketinget i februar og valg til kommuner og regioner i november måned. 3F yder ikke generelt støtte til politiske partier, men hovedbestyrelsen har i forbindelse med de to valg i 2005 besluttet at yde støtte til politiske partier. Samlet blev der ydet 7,2 mio. kr. i tilskud eller 21,60 kr. pr. medlem. Dette beløb skal reelt fordeles over fire år, da der ikke blev afholdt valg i og der er i de tre år ikke ydet støtte til politiske partier. Det betyder, at udgifterne i 2005 skal vurderes over fire år, og her er der tale om 5,40 kr. pr. medlem pr. år Du får en stærk, demokra- På mange arbejdspladser 3F er en fagforening med 3F tager sig ikke alene af tisk organisation i ryggen, har 3F-medlemmerne valgt nærhed via de mange løn- og arbejdsvilkår, men som er til for dig. Det gæl- en tillidsrepræsentant, som lokale afdelinger. hjælper også medlemmer- der både, når din overens- varetager dine interesser. Afdelingerne er altid parate ne med arbejdsskadesager, komst skal forhandles, hvis Det er 3F, der forhandler til at hjælpe og vejlede. erhvervssygdomme, revali- du får problemer i din dine løn- og arbejdsvilkår, dering og andet. ansættelse og meget og 3F har hundredvis af andet. overenskomster med enkeltvirksomheder og arbejdsgiverorganisationer.

8 SIDE 06 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND INDDREVNE MIDLER 1,28 milliarder kroner tilbage til medlemmerne 3F skaffede i 2005 et stort beløb tilbage til medlemmerne. I alt har 3F s afdelinger i årets løb hentet 1,28 milliarder kroner hjem til medlemmerne i erstatninger og godtgørelser. Da medlemmerne i 2005 samlet set indbetalte 1,2 milliarder kr. i fagligt kontingent til forbund og afdelinger, betyder det, at medlemmerne i gennemsnit fik lige så mange penge tilbage i erstatninger og godtgørelser, som de indbetalte i fagligt kontingent. De inddrevne midler fordeler sig på flere typer af sager. 3F har opgjort tallene efter faglige sager, arbejdsmarkedspensionssager, arbejdsulykker og -skader, juridiske sager, forsikringssager og øvrige sager. Undersøgelsen er gennemført som en frivillig undersøgelse blandt 3F s 85 afdelinger. 76 afdelinger har svaret, hvilket er en svarprocent på 89. 3F finder det glædeligt, at afdelingerne gør så stor en indsats for at hjælpe medlemmerne med at få de penge hjem, de har krav på. Men samtidig er det meget bekymrende, at de penge, som er hentet hjem i arbejdsskader og - erstatninger udgør næsten tre fjerdedele af det samlede beløb. INDDREVNE MIDLER FRA FORDELING AF INDDREVNE MIDLER FRA (Tal er afrundet til hele mio. kr.) 2002: 768 millioner kr. 2003: millioner kr. 2004: millioner kr. * 2005: millioner kr. Note: Tallene dækker SiD. KAD havde ikke tradition for at opgøre inddrevne midler. *Tallet i 2004 var korrigeret for svarprocent og opgørelsesperiode Faglige sager Arbejdsmarkedspensionssager Arbejdsulykker/-skader Juridiske sager Forsikringssager Andre Note: To afdelinger har for 2005 ikke delt beløbet ud på sagstyper, men har indberettet et samlet tal. Derfor er der en difference på 27 millioner kr. mellem det totale inddrevne beløb, og en sammentælling af beløbene ud for sagstyperne. Note: Tallene for 2004 er her ikke korrigeret for svarprocent og opgørelsesperiode F har over 50 erhvervsud- Bliver du ledig, kan du få Du får adgang til 3F s Du får hver 14. dag et pro- dannelser for både unge og råd og vejledning i afde- medlemsservice på nettet. fessionelt fagblad, hvor du voksne, som 3F har været lingerne. Sammen med a- Her kan du blandt andet kan se, hvad der sker inden med til at etablere. 3F kan kassen kan de hjælpe dig indtaste dit dagpengekort for dit fag og andre bran- vejlede om din uddannelse med at søge nyt job. Flere elektronisk. cher i 3F. 3F s fagblad og og følger uddannelserne steder i landet er fagfor- nyhedsbrev er blandt de løbende. 3F arbejder for, at eningen anden aktør og mest citerede medier i den lærlingeuddannelserne er står for kontakten med landsdækkende presse og tidssvarende og af høj kva- ledige. Vores lokale afde- sætter ofte dagsorden i litet. linger har et godt kendskab den offentlige debat. til det lokale arbejdsmarked.

9 BERETNING 2005 SIDE 07 Den moderne bygningsarbejder stiller krav til sig selv, til sin arbejdsgiver og til sin fagforening, men er omvendt parat til at tage ansvar. Her er det brødrene René og Preben Behnsen, begge udlærte struktører og opmålere. 9 3F arbejder også politisk for dig. Vi giver lyd, når politikerne vil lave love og regler, der strider mod vores medlemmers interesser. Det gælder eksempelvis, når efterlønsordningen bliver angrebet. 3F arbejder for at bevare efterlønnen. 3F kæmper også for ligeløn. 10 3F har en bred vifte af tilbud til medlemmerne. Alle medlemmer under 65/67 år er omfattet af en gruppelivsforsikring. Når du er omfattet af en overenskomst, får du også en pensionsordning. Hertil kommer tilbud om en kollektiv og derfor billig ulykkesforsikring gennem ALKA, og tilbud om 3F Lønforsikring. Der er også tilbud, der omfatter fritiden. Eksempelvis LO Pluskortet, der giver dig rabat på forsikringer, rejser med videre. Murersvend Engin Turan er en af få nydanskere i byggebranchen. - Hvis du er god til dit arbejde, bliver du også accepteret af dine kolleger, siger han.

10 SIDE 08 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND FAGLIGT ARBEJDE Den globale tillidsrepræsentant FÆLLESTILLIDSREPRÆSENTANT PÅ DANFOSS SVEND AAGE HANSEN HAR INDFLYDELSE PÅ DANFOSS PERSONALEPOLITIK OG VÆRDIER I HELE VERDEN. I en beskeden træbarak i et hjørne af det store kompleks, der udgør Danfoss bygninger i udkanten af Nordborg på Als, har fællestillidsrepræsentant Svend Aage Hansen kontor. Herfra koordinerer han og to andre tillidsfolk indsatsen for de i alt cirka 30 tillidsfolk på Danfoss - hvis han da ikke er i kontakt med Danfoss tillidsfolk i andre lande, ude i fabrikken, til møde med ledelsen, til konferencer eller andet. - At kalde mig global tillidsrepræsentant er ikke helt forkert. Danfoss er i gang med at indføre et nyt globalt HR-system, så vores personalepolitik, HR-afdeling og rekruttering dækker alle vores afdelinger verden over. Der oprettes også en international database over medarbejdernes kompetencer. Og da vi som tillidsfolk rådgiver ledelsen om personalepolitik, har vi derfor indflydelse på den globale politik på de områder. Såvel som virksomheden er global, skal også vi tillidsrepræsentanter arbejde globalt, siger Svend Aage Hansen, der sidder i Danfoss europæiske samarbejdsudvalg. Hans mål er at sikre, at den danske samarbejdsmodel også kommer til at gælde på Danfoss afdelinger i resten af verden. - I mange af de lande, hvor vi producerer, har man ikke tradition for et tillidsrepræsentantssystem. Men de er i gang med at bygge det op, og der er opbakning fra firmaet. For eksempel har vi lige haft besøg fra kinesisk LO for at de kan se, hvordan vi gør, fortæller Svend Aage Hansen. Tillidsfolk fra 25 lande I det europæiske samarbejdsudvalg sidder tillidsrepræsentanter fra 25 forskellige lande. Udvalget mødes fire dage en gang om året, hvor de lærer hinanden at kende, får oplæg fra ledelsen om fremtidsplanerne, og også har mulighed for at stille spørgsmål og diskutere med ledelsen og hinanden. - Kollegerne fra de øvrige lande er meget interesserede i at høre, hvordan vi gør tingene i Danmark, fordi hovedsædet ligger her, og fordi vi er længst fremme på mange områder. Selvfølgelig er det ikke alting, der kan overføres til andre lande på grund af kulturforskelle. Men det internationale samarbejde har været med til at hæve niveauet på vores virksomheder i andre lande, blandt andet med hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed. For der gælder de samme sikkerhedsregler, som vi har herhjemme, og derfor er standarden på Danfoss typisk højere end gennemsnittet i de enkelte lande. Det er klart en fordel for medarbejderne, forklarer Svend Aage Hansen. Globalisering har kostet Allerede i 1980 erne flyttede Danfoss en produktion til Tyskland. I perioden fra 2000 til 2003 udflyttede man produk- - I MANGE AF DE LANDE, HVOR VI PRODUCERER, HAR MAN IKKE TRADITION FOR ET TILLIDSREPRÆSENTANTSYSTEM. MEN DE ER I GANG MED AT BYGGE DET OP, OG DER ER OPBAKNING FRA FIRMAET. FOR EKSEMPEL HAR VI LIGE HAFT BESØG FRA KINESISK LO FOR AT DE KAN SE, HVORDAN VI GØR.

11 BERETNING 2005 SIDE 09 - Kollegerne fra de øvrige lande er meget interesserede i at høre, hvordan vi gør, fordi hovedsædet ligger her, og fordi vi er længst fremme på mange områder, siger Svend Aage Hansen. tion til Kina, Polen og Mexico, i 2004 og 2005 gik produktion til Kina, og i 2005 og 2006 er man i gang med at flytte produktion fra Mexico til Slovakiet. Det har kostet arbejdspladser i produktionen i Nordborg. Svend Aage Hansen er ikke med i A/Sbestyrelsen og har ikke været med til at træffe beslutningerne. Alligevel mærker han et pres. Pres fra kollegerne, der har svært ved at se det gode ved globaliseringen. Pres fra ledelsen, der skal bruge tillidsfolkene til at bakke op, og til at kommunikere beslutningerne ud til medarbejderne. - Det er ikke lykkedes godt nok. Derfor har vi lavet et projekt i virksomheden, hvor ledelsen skal være bedre til at orientere mellemledere og tillidsfolk. Min opgave er så at sikre, at folk forstår, hvad der er besluttet, og hvem der har ansvaret. Omvendt skal vi fortælle ledelsen, hvilke gode ressourcer og ideer der er blandt medarbejderne, fortæller han. Svend Aage Hansen synes, at det aktieselskab, der ejer Danfoss, kunne gøre mere for at udvikle nye produkter, der kunne skabe nye arbejdspladser på Danfoss. - Det er fint, at man investerer i det omgivende samfund. Men det er her i Nordborg, vi har eksperterne og kernen i virksomheden, og det er herfra, vi skal være kreative, og de nye ideer skal komme, så vi også kan skabe flere arbejdspladser her, siger han. KORT OM SVEND AAGE HANSEN 46-årige Svend Aage Hansen er udlært murer. Han blev ansat på Danfoss i 1984 og har haft forskelligt arbejde i virksomheden. I 1992 blev Svend Aage Hansen valgt som tillidsrepræsentant, og i 1999 formand for Fællesklubben. Svend Aage Hansens store fritidsinteresse er Hjemmeværnet, hvor han har taget en officersuddannelse og været kaptajn. Sommerferierne bliver normalt tilbragt i campingvognen i enten Danmark eller Sverige. Svend Aage Hansen er gift med Bente. Sammen har de døtrene Annemette på 21 år og Henriette på 13 år.

12 SIDE 10 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND FAGLIGT ARBEJDE Vi kom godt i gang LENE HAUGBØLLES LOKAL- AFDELING, 3F MIDTFJORD, KOM GODT FRA START. ALLEREDE DEN FØRSTE MÅNED GIK AFDELINGEN I GANG MED OPSØGENDE ARBEJDE. Hvis Lene Haugbølle har tid, kan hun godt lide at gå en tur i den friske jyske natur omkring Aars og få blæst hovedet igennem. Men fritiden er knap, når man er formand for en nystartet 3F-afdeling og engageret i fagligt og politisk arbejde. Til gengæld har hun sørget for god vind i sin afdeling, 3F Midtfjord, der har hovedkontor i Løgstør. - Siden 2002 har vi næsten ikke snakket om andet end struktur, først internt i KAD, så kom sammenlægningen med SiD. Jeg tror, vi var lidt trætte af det og længtes efter at komme i gang med det egentlige fagforeningsarbejde. Derfor lavede vi i efteråret 2004 en strategi og handlingsplan for den nye afdeling. Vores hovedmål er at være mere synlige over for medlemmerne, og at komme ud på deres arbejdspladser. Desuden vil vi være bedre sparringspartnere for tillidsfolkene og opbygge netværk, både mellem afdeling og tillidsfolk, og indbyrdes mellem tillidsfolkene, fortæller Lene Haugbølle. Det første område, der blev udpeget til en særlig indsats, var de offentlige arbejdspladser. - Vi kunne ikke vente til februar, som planen egentlig var. Så allerede i januar gik den faglige medarbejder, der varetager området, i gang. I løbet af første halvår 2005 besøgte han cirka 50 offentlige arbejdspladser. Det har blandt andet resulteret i, at vi i to kommuner har fået valgt fællestillidsrepræsentanter på rengøringsområdet, fået tillidsrepræsentanter på flere materielgårde, og også fået valgt flere sikkerhedsrepræsentanter, siger hun. Fra august var det det grønne områdes tur, og i første halvår 2006 er det industriens arbejdspladser, der skal opsøges. - Industrien er vores største område med flere store arbejdspladser, og normalt kører tingene godt der. Men vi må ikke forsømme eller overse de store arbejdspladser. Vi skal have tæt kontakt, mener Lene Haugbølle og tilføjer, at det er bestyrelsen, der bestemmer, hvilke områder der skal i fokus. KORT OM LENE HAUGBØLLE Lene Haugbølle, 45 år, arbejdede på fjerkræslagteriet i Aars, da hun i 1987 blev næstformand i KAD Aars. I 1991 blev hun formand for afdelingen. 1. marts 2003 fusionerede afdelingen med KAD Hobro til KAD Himmerland. Fra 1. januar 2005 blev Lene Haugbølle formand for 3F Midtfjord, en fusion af KAD Himmerland, SiD Aars og SiD Midtfjord. Afdelingen har cirka medlemmer og i alt 21 medarbejdere. Hun er desuden bl.a. medlem af: 3F s hovedbestyrelse, FVU-rådet i Nordjylland, LO-amt, partiforeningen i Aars, og formand for 3F s regionale AMPU-udvalg. Privat bor Lene i Aars med sin mand Bent Aage og sønnen Anders på 19 år. Har løftet i flok Lene Haugbølle er ikke typen, der bruger store ord eller armbevægelser, men har en rolig, sikker stil. Det er vigtigt for hende at sige, at afdelingens flyvende start skyldes medarbejdernes samlede indsats. - Alle har været inddraget i processen fra begyndelsen, lige fra de første konferencer og møder. Alle har selv beskrevet, hvilke opgaver de gerne ville arbejde med i den ny afdeling, og hvilke udvalg de ville med i. Det er medarbejderne, der har villet det her. Vi har løftet i flok

13 BERETNING 2005 SIDE 11 - Vores hovedmål er at være mere synlige over for medlemmerne og komme mere ud på deres arbejdspladser. og undgået interne konflikter. Hvis nogen har været utilfredse med et eller andet, har de sagt det til mig, og så har vi løst det. Og hvis det ikke bliver værre, så går det nemt, smiler Lene Haugbølle. Ekspertise og uddannelse Internt i afdelingen har Lene og hendes kolleger tjek på tingene. Afdelingen har hovedkontor i Løgstør og fire servicekontorer, i Fjerritslev, Farsø, Nibe og Aars. Afdelingskontorerne var reelt klar til start efter nytår Nødvendige mindre ombygninger var færdige, vægge malet, telefoner virkede. Hvert kontor har både a-kasse- og faglige medarbejdere. De faglige medarbejdere har delt arbejdsområderne mellem sig, så medarbejderne har høj ekspertise på hvert sit overenskomstområde. Afdelingen har lavet personalepolitik. Der er faste personalemøder, a-kassemøder og møder i faglig afdeling. Der er lavet APV (arbejdspladsvurdering) på hver enkelt medarbejder, og i januar 2006 går Lene Haugbølle i gang med MUS-samtaler (medarbejderudvikling) med hver enkelt. Alle skal kompetence-afklares og efteruddannes efter ønsker og behov. Desuden har afdelingen opbygget fem lokalråd, som skal styrke kontakten til 3F Midtfjords lokalområde og profilere afdelingen lokalt. Visioner Afdelingsformanden har flere visioner: - Vi er kommet godt i gang, men vi skal være bedre. Vi skal have netværket for tillidsrepræsentanterne op og stå. Jeg kunne også forestille mig, at vi hjalp alle vores tillidsvalgte til at få en personlig uddannelsesplan. Desuden har vi tanker om at lave idé-cirkler, hvor tillidsfolk kan mødes lidt uformelt, eventuelt om bestemte emner, og også komme med ideer og tanker om, hvad de ønsker af os som afdeling, siger hun. Lene Haugbølle skal ud af døren. Hun skal videre til servicekontoret i Farsø. - Vi holder åbent hus for alle tillidsvalgte i hver af de fem kontorer, så de kan komme og få en snak. Det er også et nyt tiltag, siger hun, før hun sætter sig ud i bilen.

14 SIDE 12 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE FAGLIGT FÆLLES FORBUNDS OVERENSKOMSTER Industrigruppen: Hovedoverenskomster: 21 (Heraf 14 med arbejdsgiverforeninger og 7 med enkeltvirksomheder) Transportgruppen: Hovedoverenskomster: 53 Den Offentlige Gruppe: Hovedoverenskomster: 53 Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Cirka Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Cirka 137 lokaloverenskomster + cirka 500 tiltrædelsesoverenskomster Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Ikke opgjort Den faglige rygrad Fagligt Fælles Forbund skal arbejde for at sikre gode beskæftigelses-, løn-, miljø-, uddannelses- og arbejdsforhold og for social velfærd og en retfærdig fordeling af goderne. Dette skal sikres gennem opsøgende arbejde, organisering og overenskomstdækning samt ved inddragelse af medlemmerne i det faglige arbejde. Citat fra 3F s faglige og politiske grundlag. Globalisering Der handles med varer og virksomheder på tværs af landegrænserne som aldrig før. Især de seneste år er udviklingen gået stærkt. Mange produkter fremstilles ikke længere af én virksomhed, men af en international kæde af virksomheder i forskellige dele af verden. Globaliseringen har betydet omstrukturering af mange danske virksomheder og brancher, og konkurrencen mellem virksomhederne er skærpet. Man regner med, at der hvert år tabes omkring danske job på grund af udflytning til udlandet. Dette tal skal dog ses i lyset af, at der hvert år opstår og forsvinder omkring job. Globaliseringen skaber både tabere og vindere. For os i Danmark kan den være både en trussel og en mulighed. Det er en trussel, hvis virksomhederne ensidigt satser på at mindske produktionsomkostningerne ved at udflytte deres serviceopgaver, flytte produktionen helt eller delvist til lavtlønslande, eller ved at bruge udenlandske underleverandører med lavere priser, fordi lønnen og kravene til arbejdsmiljø og sikkerhed er lav. Hvis mange virksomheder dermed bringer danske løn- og arbejdsvilkår i direkte konkurrence med løn- og arbejdsvilkårene i de dele af verden, hvor lønnen udgør en brøkdel af lønnen i Danmark, kan det skabe en nedadgående spiral med pres på danske løn- og arbejdsvilkår. For 3F er det vigtigt at fokusere på den sociale dimension. International konkurrence må ikke gå ud over arbejdernes faglige rettigheder, arbejdsmiljø med mere. Omvendt kan globaliseringen være til gavn for Danmark, når virksomhederne klarer sig godt på de globale markeder. Og i stedet for at flytte produktionen ud, kan virksomhederne i stedet vælge at forbedre deres produktivitet og de ansattes kompetencer. Vi kan satse på fornyelse og investering i og udvikling af nye produkter. 3F s Industrigruppe har i 2005 forsøgt at tage udfordringen op. Gruppen har beskæftiget sig med emnet på flere konferencer for tillidsfolk og har desuden udarbejdet materiale, som kan hjælpe tillidsfolk med at få overblik. I januar og februar 2006 vil Industrigruppen orientere tillidsfolk i alle 3F s regioner om indholdet. Ofte kan tillidsfolkene få indflydelse på de valg, virksomhederne træffer. 3F s Industrigruppe mener, det er afgørende, at medarbejderne opkvalificeres i form af uddannelse, så de er parat til fremtidens arbejdsmarked. Flere faglige sager Den øgede konkurrence mærkes på flere måder. Industrigruppen har mærket en tendens til, at det bliver sværere og sværere at løse konflikter internt i virksomhederne. Mellem og faglige sager landede i 2005 i gruppen, hvilket er langt flere sager end tidligere år. Hertil kommer alle de sager, som løses med gruppens bistand, før de oprettes som en egentlig sag. Især har gruppen oplevet langt flere bortvisningssager end tidligere år. En af forklaringerne er formentlig, at som følge af den øgede konkurrence og effektivisering er virksomhedernes tolerance blevet mindre, samtidig med at

15 BERETNING 2005 SIDE 13 Byggegruppen: Hovedoverenskomster: 10 (Heraf en i Grønland) Den Grønne Gruppe: Hovedoverenskomster: 17 Den Private Servicegruppe: Hovedoverenskomster: 12 Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Cirka Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: Tiltrædelsesoverenskomster: 300 Lokaloverenskomster: 96 Lokalaftaler: 116 Lokal + tiltrædelsesoverenskomster: 450 tiltrædelsesoverenskomster Julestjerner og elever på gartneriskolen Vilvorde under Roskilde Tekniske Skole.

16 SIDE 14 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE tempoet og effektiviteten er meget høj. Det skaber et pres på medarbejderne. Udenlandsk arbejdskraft Også på andre områder mærker 3F den øgede internationalisering. Nemlig når lønmodtagere fra udlandet kommer til Danmark for at arbejde. Opmærksomheden mod den udenlandske arbejdskraft fra ikke mindst de nye EU-lande fylder uforholdsmæssigt meget i Byggegruppen og i mange afdelinger. Det er især virksomheder og arbejdere fra Polen og Litauen, der giver anledning til de nye udfordringer. Reglerne for østeuropæiske firmaers virke i Danmark er mange og komplicerede, og i rigtig mange tilfælde overholdes reglerne ikke. Byggefagforeninger politianmelder mistanke om overtrædelse af lovgivning og regler, men venter ikke på politiets og andre myndigheders efterforskning. Kravet til de udenlandske firmaer, uanset om de er lovligt eller ulovligt i Danmark, er, at de skal tegne overenskomst for deres ansatte. Samme redskaber, som anvendes over for danske arbejdsgivere, tages i brug over for de udenlandske, det vil sige varsling af blokade og siden iværksættelse af sympatikonflikt. Til forskel fra konflikter med hjemlige firmaer er forskellen imidlertid ofte, at de udenlandske firmaers ansatte ikke betragter fagbevægelsen som en allieret. Mange frygter uden tvivl for deres job, hvis de sikres overenskomstmæssig aflønning, idet baggrunden for deres virke i Danmark oftest er, at de vil arbejde for en løn langt under dansk niveau. Der skal derfor i mange tilfælde bruges kræfter og pædagogisk indsats over for de involverede lønmodtagere for at fortælle, at kampen for overenskomst handler om både at sikre det danske arbejdsmarked mod dumping og om at sikre de udenlandske lønmodtagere arbejde på danske vilkår ved arbejde i Danmark. Det lykkes heldigvis i mange tilfælde. Der er tegnet et halvt hundrede overenskomster med udenlandske byggefirmaer. Der er tale om såkaldte BAT-overenskomster, der er bredere end forbundenes normale overenskomster. Det er et udtryk for fleksibilitet og hensyn over for det udenlandske firma, samt at mange af de udenlandske firmaer rent faktisk opererer med en slags multihåndværkere, der overskrider normale danske faggrænser. Ved årets udgang var 3F involveret i 77 blokader og sympatikonflikter, heraf 45 DANFOSS BLEV ÅRETS ARBEJDSPLADS 28. november kårede 3F og Fagbladet 3F industrivirksomheden Danfoss som Årets Arbejdsplads Virksomheden fik prisen blandt andet på grund af sin gode virksomhedskultur. Ib Andresen Industri fra Langeskov fik en flot andenplads og på tredjepladsen kom Bjert Busser fra Kolding. De tre virksomheder var udvalgt til finalen blandt 125 virksomheder, der var indstillet af medlemmerne. Vindere fra Danfoss.

17 BERETNING 2005 SIDE 15 med udenlandske virksomheder. Langt de fleste er firmaer, der opererer i byggebranchen. Vigtige kendelser Arbejdsretten og en faglig voldgift har med to uafhængige kendelser i 2006 gjort arbejdet med at overenskomstdække udenlandsk arbejdskraft på danske byggepladser lidt lettere. Arbejdsretten har i en kendelse slået fast, at en sympatikonflikt kan omfatte mere end bare det konkrete arbejde, som der er krævet overenskomst for. Det betyder, at eksempelvis samtlige aktører på en hel byggeplads kan omfattes af en sympatikonflikt. Det er en ny praksis, som LO i samarbejde med byggefagforbundene indledte i juli 2005, der havde fået Dansk Arbejdsgiverforening til at reagere. For at gøre sympatikonflikter effektive er ordlyden i konfliktvarslerne strammet, så de, der omfattes af konflikten ikke må beskæftige sig med arbejde eller leverancer til den konfliktramte virksomhed eller arbejde på eller bestemt for bygge- eller arbejdspladser, hvor firmaet udfører arbejde. Med de udvidede muligheder for sympatikonflikt har alle parter på en byggeplads en interesse i, at alle firmaer på byggepladsen er overenskomstdækket, så det ikke risikeres, at selv en nok så lille entreprenør uden overenskomst kan være skyld i, at en hel byggeplads går i stå. I en faglig voldgift har Byggegruppen i en konkret sag fået medhold i, at det er bygge- og anlægsoverenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri, der er gældende for en udenlandsk underentreprenør, hvis vedkommende reelt er underlagt dansk ledelse. Kendelsen betragtes som princi-

18 SIDE 16 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE KAMPAGNEDAG I GRANPLANTAGER piel og vigtig, idet der opleves en tendens til nye kontrakttyper, som har karakter af ren og skær mandskabsudleje, og hvor der ikke er tale om et normalt entrepriseforhold. I den konkrete sag fandt voldgiften det bevist, at det var en repræsentant for en virksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri, der dagligt ledte og fordelte arbejdet for et sjak af polske jordarbejdere. Og med henvisning til overenskomstens bestemmelser om, at alt arbejde er omfattet af overenskomsten, hvis det udføres af en person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, konkluderede voldgiften, at det polske sjak var omfattet af overenskomsten. 3F vurderer, at kun hvert tiende juletræ i dag er fældet af ansatte på regulære vilkår. Resten forarbejdes af illegale fra hovedsageligt Polen og Litauen. Ved en kampagnedag 17. november lykkedes det således en række faglige fra 3F s nordjyske afdelinger at finde 39 østeuropæiske arbejdere i juletræsplantager i Vendsyssel, Himmerland og Thy. Flere af disse kunne ikke redegøre for deres arbejdsforhold i Danmark, og derfor blev deres arbejdsgivere meldt til politiet. Omfanget af illegale i granplantagerne vurderes dog til at være langt større, da mange af arbejderne fra Østeuropa arbejder om natten for at skjule sig for 3F og politiet. OFFENTLIGT NETVÆRK Der er oprettet et netværk af valgte og ansatte i 3F-afdelinger, der har med det offentlige at gøre. Over 100 personer er tilsluttet, og de mødes cirka fem gange årligt til et éndagsmøde. Her drøftes alt fra medlemshvervning til lokale lønaftaler - alt efter hvad de lokale har på hjertet, for det er dem, der sætter dagsordenen. Netværket er dannet for at sikre løbende efteruddannelse og erfaringsudveksling mellem de ansatte og valgte og forbundet. Det er i støbeskeen, at repræsentanter for de landsklubber, der har medlemmer på offentlige arbejdspladser, også skal have en netværkskontakt i forhold til tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne. Dermed overføres de gode netværkserfaringer til virksomhedsniveau. Polske og baltiske chauffører Transportgruppen kan melde om stadigt flere sager om illegale arbejdere. Det drejer sig især om chauffører fra Polen og de baltiske lande. Både med og uden politiets hjælp er det lykkedes at dokumentere og stoppe ulovlige godstransporter udført af østeuropæiske chauffører uden arbejds- og opholdstilladelse i både danske og udenlandsk indregistrerede biler. Samarbejdet mellem lagerarbejdere og chauffører om kontroller af transporter i uge 38 viste, at der er behov for mere kontrol - og for endnu bedre sammenhold på tværs af brancher. Det er lykkedes at få Udlændingestyrelsen til at slå fast, at der skal arbejdsog opholdstilladelse til for østeuropæiske chauffører, der kører gods internt i Danmark. Og det uanset om chaufførerne kommer fra et dansk firma, datterselskab eller danskejet vikarbureau, der hører hjemme i Litauen, Polen eller andre lande mod øst. Det er vigtigt - også set med Transportgruppens øjne - at Østaftalen bliver opretholdt. Mindst lige så vigtigt er det at gøre os fagligt klar til den dag, Østaftalen ikke længere gælder. Derfor vil Transportgruppen i samarbejde med

19 BERETNING 2005 SIDE 17 Steen Jensen arbejder som terrazzosliber på Dalton Beton i Tilst ved Århus. Vinkeltrappen vandslibes ad flere omgange, så den renses helt fri for støberender og urenheder. vore søsterorganisationer i de andre nordiske lande nu støtte fagbevægelsen i de baltiske lande økonomisk. I første omgang handler det om at ansætte faglige medarbejdere til opsøgende arbejde lokalt i Estland, Letland og Litauen, hvor fagligt medlemskab ikke er en selvfølge. Bedre organisering og forstærket sammenhold blandt vore kolleger mod øst kan være med til at forhindre løndumping og til at stoppe den spiral mod laveste fællesnævner, som også danske vognmænd bidrager til i form af nyoprettede selskaber mod øst. Det er solidaritet - men også helt nødvendig hjælp til selvhjælp. Illegale på det grønne område I kølvandet på EU s østudvidelse 1. maj 2004 er der sket en stor vækst af østeuropæiske arbejdere inden for det grønne område. De kommer typisk til Danmark i forbindelse med den såkaldte Østaftale, som Folketinget har vedtaget. Det drejer sig primært om polakker og litauere, der arbejder som landbrugsmedhjælpere eller som sæsonarbejdere i bær- og juletræsplantager. Eller landbrugspraktikanter fra Ukraine, der ikke er en del af Østaftalen. En stor del af disse er enten i Danmark illegalt eller bliver underbetalt, fordi de arbejder under EU s udstationeringsdirektiv, der giver en dansk arbejdsgiver mulighed for gennem en østeuropæisk virksomhed at hyre arbejdskraft til lønninger på helt ned til kr. i timen. I samarbejde med politi og andre myndigheder gennemfører 3F et omfattende opsøgende arbejde for at organisere de østeuropæiske arbejdere.

20 SIDE 18 BERETNING 2005 FAGLIGT FÆLLES FORBUND DET FAGLIGE ARBEJDE I GRUPPERNE Chris Rostance, rutineret stilladsarbejder, er i gang med at pille stilladset ned på en byggeplads i København. Meget af dette arbejde foregår igennem Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), som Den Grønne Gruppe er blevet medlem af. Ingen mangel på arbejdskraft Efter tre år med alt for høj ledighed i byggebranchen kom der i 2005 fyr under kedlerne med stor aktivitet, høj beskæftigelse og den laveste ledighed siden slutningen af 1990 erne. Den lave ledighed og ventetiden hos de dygtige håndværkere fik allerede kort efter sommerferien økonomer og arbejdsgivere til at snakke om flaskehalse, risiko for lønpres og behov for reformer på arbejdsmarkedet. Men indtil videre har frygten for lønpres i byggebranchen været ubegrundet. Det skyldes blandt andet, at bygningsarbejdere i de seneste par lavkonjunkturer har lært at køre langt efter arbejdet. Fra 1993 til 2004 er antallet af daglige pendlere inden for bygge og anlæg steget med en tredjedel til På positivsiden har opsvinget betydet øget tilgang af lærlinge til byggeriet med murer- og tømrerfagene som de to øverste på hitlisten, mens entreprenørbranchens struktøruddannelser fortsat halter lidt bagud. Der er også gode udsigter for beskæftigelsen i byggeriet i udsigter, der meget gerne må benyttes til at presse ledigheden yderligere et hak nedad på ikke mindst entreprenørområdet, hvor der beskæftiges mange 3F ere. Den gennemsnitlige ledighed i byggeriet medio november 2005 var på 4,0 procent, men for 3F erne inden for entreprenørområdet var den 8,1 procent. Også i transportbranchen gjorde arbejdsgiverne i 2005 et stort nummer ud af at vifte medierne om næsen med undersøgelser om mangel på arbejdskraft. Det har blandt andet fået arbejdsgivere i vognmandsbranchen til at bede politikerne om lov til at ansætte chauffører fra Østeuropa. Nogle taler endda om et skattefrit internationalt lastbil-register i stil med det, vi kender fra søfarten.