TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. Minkfarmen Trindbjerg 7, 9460 Brovst

Transkript

1 TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Minkfarmen Trindbjerg 7, 9460 Brovst Godkendelsesdato / offentliggørelse: 30. maj

2 Indhold Indhold... 2 Jammerbugt Kommunes afgørelse... 3 Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen... 3 Klagevejledning... 3 Revurdering... 4 Andre miljøregler og bestemmelser... 5 Offentliggørelse... 5 Høring... 5 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering... 7 Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse... 7 Vurdering i forhold til natur... 8 Vurdering af planmæssige forhold Bedst tilgængelige Teknik (BAT) Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Natur og ammoniak 2

3 Jammerbugt Kommunes afgørelse Med hjemmel i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 (husdyrloven) meddeler Jammerbugt Kommune hermed tillæg til miljøgodkendelse efter 11 stk. 3 til udvidelse af dyreholdet til 5996 årstæver mink (176,3 DE). Jammerbugt Kommune vurderer, at udvidelsen af dyreholdet kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som dette er defineret i husdyrloven. Tillægget til miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt nedenstående vilkår overholdes. Forudsætningen for tillægget til miljøgodkendelsen er de oplysninger, der er givet i ansøgningsmateriale jf. ansøgning fra Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem, skema samt øvrigt materiale indsendt af ansøger eller ansøgers konsulent. Vilkår for tillæg til miljøgodkendelsen 1. Ejendommen har tilladelse til et dyrehold på 5996 årstæver svarende til 176,35 DE. 2. Proteinindholdet i fodret må gennemsnitligt højst være 31 % af OE i uge Gyllerenderne skal være mindst 36 cm i bredde. 4. Ejendommen afsætter husdyrgødning til biogasanlæg eller til arealer miljøgodkendt efter husdyrloven. Der skal afsættes kg N og kg P svarende til 159,2 DE. 5. På ejendommen skal der altid forefindes en underskrevet overførelsesaftale om gyllen, eller kvittering for gylle, som er sendt til biogasanlæg. Ovenstående vilkår er supplement til vilkårene i minkfarmens miljøgodkendelse fra 2009, dog er vilkår 1 en ændring af vilkår 4 og 5 i miljøgodkendelsen, disse to gamle vilkår bortfalder hermed. De øvrige vilkår i miljøgodkendelsen fra 2009 er fortsat gældende for ejendommen. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er enhver, der har individuel, væsentlige interesse i sagens udfald, samt de i miljøbeskyttelseslovens nævnte klageberettigede organisationer mv. i det omfang, de er klageberettigede i den konkrete sag. 1 lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 3

4 En eventuel klage bedes sendt til Jammerbugt Kommune, så vidt muligt elektronisk på Klagen skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter afgørelsen er meddelt, hvilket vil sige den 27. juni 2012 inden kontortidens ophør. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at der indbetales et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner og kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Opkrævning af gebyret sendes fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Jammerbugt Kommune. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Denne afgørelse kan i henhold til miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder fra den dato, hvor afgørelsen er meddelt, eller hvis sagen påklages, inden 6 måneder efter, at den endelige administrative afgørelse foreligger. En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal jævnfør 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 2 regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage revurdering af tillægget i Miljøgodkendelse af pelsfarmen på Trindbjerg 7, 9460 Brovst tages op til revurdering i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 4

5 Andre miljøregler og bestemmelser Der gøres opmærksom på, at ændringer i bedriftens udbringningsarealer skal anmeldelse til kommunen jævnfør 15 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Offentliggørelse Miljøgodkendelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside, samt facebook. Til orientering vil den også blive annonceret i Hanbo Bladet. Høring Forud for dette tillæg har Jammerbugt Kommune foretaget en høring af (naboer, andre berørte parter eller som har anmodet herom) (3 uger) Parter efter forvaltningsloven 19. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen. Der er ingen udtalelser indkommet fra de høringsberettigede parter. Venlig hilsen Ellen Marie Larsen Team miljø Jammerbugt kommune 5

6 Udkast til tillæg til 11 godkendelse tilsendes følgende i 3 ugers høring: Rene Juul Andersen Kopenhagen Rådgivning att. Henrik Bækgaard hbk@kopenhagenfur.com Else Marie Andersen, Tingskovvej 27, 9460 Brovst Jan Mørch Andersen, Trindbjerg 10, 9460 Brovst Henrik Leonhard Jensen, Trindbjerg 14, 9460 Brovst Kopi af afgørelsen sendt til: Rene Juul Andersen Kopenhagen Rådgivning att. Henrik Bækgaard hbk@kopenhagenfur.com Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via aal@nst.dk Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Nytorv 7, 2. Sal, 9000 Aalborg via nord@sst.dk. Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@dkfisk.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K fbr@fbr.dk. DN Jammerbugt jammerbugt@dn.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev per.sonne@mail.tele.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund lbt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk 6

7 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering En tillægsgodkendelse ansøges ved at kopiere den tidligere ansøgning, fastholde den oprindelige nudriftssituation og tilpasse ansøgt drift i forhold til det ønskede tillæg. Dette skyldes, at det i lovens 26 stk. 2 er præciseret, at miljøvurderingen skal foretages på baggrund af alle ændringer og udvidelser siden 1. januar 2007, dog højst over en 8-årig periode. Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse Jammerbugt Kommune har den 6. oktober 2011 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af endnu en udvidelse af dyreholdet på minkfarmen. Minkfarmen på Trindbjerg 7 er første gang d. 24. marts 2009 godkendt efter husdyrlovens 11. Der udarbejdes derfor et tillæg til denne godkendelse. Tillægget omhandler udvidelsen af dyreholdet. Oplysninger om ejerforhold m.v. fremgår af nedenstående tabel. Ansøger Henrik Bækgaard, Kopenhagen Rådgivning, Agro Food Park 15, 8200 Århus N på vegne af: Rene Juul Andersen, Trindbjerg 7, 9460 Brovst Bedriftens adresse Trindbjerg 7, 9460 Brovst Matrikelnummer 5o, Ø. Svenstrup By, Ø. Svenstrup Virksomhedens art minkfarm Ejer Rene Juul Andersen, Trindbjerg 7, 9460 Brovst CVR-nummer Konsulent for ansøger Henrik Bækgaard, Kopenhagen Rådgivning Tilsynsmyndigheden Jammerbugt Kommune Beskrivelse af det ansøgte Der ansøges om en udvidelse af minkfarm fra (3696 tæver) 108,71 DE til (5996 tæver) 176,36 DE med dertilhørende bygninger. Udvidelsen vil ske ved en opførelse af 1 stk. 12- rækket minkhal på 100 m. Se placering på bilag 1. Den ansøgte udvidelse vil være med de samme dimensioner som eksisterende byggeri. Bygningerne bliver holdt i neutrale farver som det eksisterende byggeri. I 2009 fik minkfarmen en miljøgodkendelse på en udvidelse af dyreholdet fra 2600 årstæver til 3696 årstæver. Gyllesystemet er en udbygning af eksisterende bagskylsanlæg, med tørbrønd. Den producerede husdyrgødning bliver opbevaret i allerede eksisterende gyllebeholder, der har en kapacitet på 2100 m 3. Udbringning af husdyrgødningen vil ske på egne arealer samt på aftalearealer og biogasanlæg. Egne arealer og aftalearealer vil være uændret. Gyllen fra udvidelsen vil blive afsat til biogas. Som følge af udvidelsen af dyreholdet vil der ske en stigning i antallet af transporter med gylle, da der ikke er ændret på udbringningsarealerne vil den øgede transport ske med lastbil. 7

8 Halm til farmen transporteres i forbindelse med høstperioden. Antallet af transporter vil stige i takt med udvidelse af dyreholdet, da halmforbruget ca. er kg/tæve. I dag bruges der ca. 40 tons halm og det forventes at stige til 60 tons halm i minibig. Udbringningsarealerne der er tilknyttet ejendommen er uændret, hvorfor der ikke er fortaget en ny vurdering af disse. Vurdering i forhold til natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører den samlede udvidelse af produktionen i perioden fra 1. januar 2007 (inkl. nærværende projektet), at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke forøges fra 4027,05 til 7584,58 kg N/år svarende til en meremission på 3557,53 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning på 7 natur I nærheden af ejendommen er der flere naturarealer omfattet af reglerne fastsat i husdyrlovens 7 stk. 1 nr. 2 om nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper uden for internationale naturbeskyttelsesområder, jf. husdyrbekendtgørelsens bilag 3 (såkaldt kategori 2 natur). Nærmeste naturareal omfattet af husdyrlovens 7 stk. 1 nr. 2 (kategori 2 natur) er en hede på 10,2 ha der ligger ca. 860 m meter syd for ejendommens lagre og staldbygninger. Lokaliseringen af dette naturareal i forhold til ejendommen fremgår af kortbilag 3. Via ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af ammoniakdeposition i et naturpunkt på arealet, jf. nedenstående tabel. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger desuden adskillige naturarealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 som potentiel set kan blive påvirket af ammoniakfordampning fra ejendommens lager og staldbygninger. Kommunen har foretaget en beregning af ammoniakdepositionen på tre af disse arealer: 1. Et overdrev på 0,45 ha ca. 130 m sydvest for ejendommen (naturareal 1 jf. kortbilag) 2. En hede på 4,2 ha ca. 280 m syd for ejendommen (naturareal 2 jf. kortbilag) 3. En mose på 1,4 ha ca. 800 m nordøst for ejendommen (naturareal 3 jf. kortbilag) 8

9 Naturareal Deposition naturarealer Baggrundsbelastning Jammerbugt Ejendommens bidrag Ejendommens bidrag Samlet deposition Merdeposition (nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) Betegnelse jf. kortbilag 3 Kategori 2 natur (hede)* kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år 15,8 0,2 0,3 16,1 0,1 1 (overdrev)** 15,8 21,6 26,4 42,2 4,8 2 (hede)* 15,8 2,0 2,7 18,5 0,7 3 (fattigkær)* 15,8 0,4 0,8 16,6 0,4 Beregnet vha. ansøgningssystemet.* Ruhed opland: Rv, ruhed natur: Mk. ** Ruhed opland: L, ruhed natur: Mk. Baggrundsbelastning for Jammerbugt Kommune; kilde: DMU depositionsberegninger Beskrivelse af naturarealer, tålegrænser, mm De fire naturarealer blev besigtiget den 21. marts Beskrivelserne bygger desuden på luftfototolkninger og andet tilgængeligt materiale. Kategori 2 natur (hede) Dette større hedeareal består af en ret tilgroet tør revlinge-græshede med mindre fugtigere områder. Ca. 50 % af arealet er bevokset med fyrre og egetræer. De dominerende plantearter på heden er revling, bølget bunke, almindelig hvene, fåre-svingel,, håret frytle, sand-star, almindelig syre og blåbær. Herudover er der på arealet også mindre forekomster af hedelyng, ene, klokkelyng, mose-pors og blå-top. På baggrund af arealet meget tilgroede karakter vurderes naturkvaliteten til at være moderat. Heder har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år, for det aktuelle areal vurderet til at være i intervallet for tør hede, kg N/ha/år, da heden fortrinsvis er domineret af tørbundsarter. Med en samlet kvælstof deposition på 16,1 kg N/ha/år, kan det hermed ikke udelukkes at mosens tålegrænse er overskredet alene ved baggrundsbelastningen. Med baggrund i at den beregnede totalbelastning for husdyrbruget på 0,3 kg N/ha/år ikke oveskrider det i husdyrbekendtgørelsens bilag 3 fastlagte beskyttelsesniveau for kategori 2 natur, vurderer kommunen at ammoniakfordampning fra ejendommens lager og staldbygninger ikke vil udgøre en væsentlig påvirkning af hedearealet. Naturareal 1 (overdrev) Overdrevet består af en relativt hårdtafgræsset bakkeknold med forholdsvis stejle nord og sydvendte skrænter Vegetationen på arealet består af følgende palntearter: Håret høgeurt, tyttebær, almindelig røllike, almindelig hvene, hedelyng, sand star, almindelig syre, gråris, læge-ærenpris, gul snerre, bølget bunke samt kulturgræsser og mælkebøtte. Herudover var der på den øvre del af den nordvendte skrænt en lille klump med vorte birk og bjerg-fyr. Overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 42,2 kg N/ha/år bliver overdrevets tålegrænse umiddelbart overskredet. 9

10 Arealet blev afgræsset af heste i 2011, hvilket kan bidrage til en nettofraførsel af kvælstof og det kan, såfremt afgræsningen fortsættes, medvirke til at arealet ikke bliver påvirket væsentligt af stigningen i ammoniakdeposition på 4,8 kg N/ha/år. Kommunen vurderer pga. bl.a. overdrevets begrænsede størrelse og moderate naturkvalitet ikke, at overdrevet falder i kategorien særlige tilfælde, hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Naturareal 2 (hede) Dette naturareal består af et hedeareal der næsten er fuldstændig tilgroet i skov-fyr, bjergfyr vortebirk, eg og sitka gran samt et tilstødende areal med engkarakter der holdes lysåben ved slåning. Urte-vegetationen på hedearealet er relativt artsfattig og domineres af revling, blåbær, sand-star og bølget bunke. På arealet med engkarakter består vegetationen af mose-bunke, lyse-siv, fløjlsgræs, almindelig rapgræs og stor nælde. Med baggrund i naturarealets delvist tilgroede karakter samt dominans af relativt få arter, vurderes arealets naturtilstand til at være moderat til ringe. Heder har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og enge en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år. Med baggrund i hedens/engens moderate til ringe naturkvalitet vurderes den aktuelle tålegrænse til at ligge i den høj ende af intervallet, kg N/ha/år. Kommunen vurderer derfor ikke at den samlede ammoniakdeposition på 18,5 kg N/ha/år bevirker at overdrevet falder i kategorien særlige tilfælde, hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Naturareal 3 (fattigkær) Mosen nordøst for ejendommen er en tidligere tørvegrav der nu består af en våd tørvemos-domineret hængesæk i midten omgivet af fattigkær med tagrør og mose-pors som dominerende plantearter. Desuden er der 3 større vandhuller i den nordlige del af arealet. På hængesækken og i fattigkæret er der en del opvækst af birk og gran, og fra luftfoto ses at tilgroningen allerede er udbredt i midten af 1980 erne. Udover de ovenfor nævnte blev følgende plantearter observeret i forbindelse med besigtigelsen: 3 forskellige arter af tørvemos, skov-kogleaks, smalbladet mangeløv, kær-tidsel, tranebær samt 2 forskellige star-arter. På grund af det tidlige tidspunkt på sæsonen, er det sandsynligt at yderligere plantearter vokser i hængesækken/ fattigkæret som ikke kunne erkendes på besigtigelsestidspunktet. Naturtilstanden på mosearealet er vurderet til at være god på grund af den større udbredelse af karakteristiske tørvemosser samt tilstedeværelsen af flere indikatorarter for sur mose. Moser har generelt en tålegrænse i intervallet 5-25 kg N/ha/år, og de dele af areal 3 som er karakteriseret som veludviklet hængesæk og fattigkær har generelt en tålegrænse på kg N/ha/år. Med en samlet kvælstof deposition på 16,6 kg N/ha/år, kan det ikke udelukkes at mosens tålegrænse er overskredet, men da merdepositionen på 0,4 kg N/ha/år ikke overskrider det 10

11 fastsatte beskyttelsesniveau på 1,0 kg N/ha/år, vurderer kommunen ikke at mosen falder i kategorien særlige tilfælde, hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 3,9 km syd for ejendommen. Det drejer sig om Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal bestående af Habitatområde 15 samt Fuglebeskyttelsesområde F1 Den øgede ammoniakfordampning medfører ikke en beregningsmæssig påviselig merdeposition på naturtyper indenfor dette Natura 2000-område. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant, at beregne bidrag til luftbåren N-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne N-belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N- deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben. Spidssnudet frø Stor vandsalamander. Jammerbugt Kommune vurderer herefter at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke 11

12 gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Odder og damflagermus er optaget på den danske rødliste som sårbare. Rødlisten er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udspredningsarealer eller andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Vurdering af planmæssige forhold Det ansøgte byggeri opføres på landbrugsejendommen matr.nr. 5o m.fl. Ø. Svenstrup By, Ø. Svenstrup, beliggende Trindbjerg 7, 9460 Brovst. Byggeriet omfatter en hal til udvidelse af pelsdyrproduktionen på ejendommen. Hallen er 141 meter x 28 meter, i alt m 2 stor. Højden er 6,3 meter. Der er 3 tilsvarende haller på ejendommen, de er dog ikke nær så lange, samt et betydeligt antal traditionelle pelsdyrhaller. Byggeriet opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger på ejendommen. Ejendommene er omfattet af følgende udpegninger i henhold til Helhedsplan 09: Særligt værdifuldt landskab. Naturområde. Blå-grøn korridor. Byggeriet kan opføres i overensstemmelse med Helhedsplan 09. Baggrunden herfor er, at byggeriet ikke påvirker landskabet og naturen uhensigtsmæssigt, da det falder ind i den eksisterende pelsdyravlsbebyggelse på ejendommen, og der er tale om en udvidelse, der er afpasset den eksisterende byggestil på ejendommen. Ejendommen er ligeledes omfattet af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje. Byggeriet kræver ikke dispensation, da det er nødvendigt for landbrugsdriften. Bedst tilgængelige Teknik (BAT) Ansøger har redegjort omkring BAT: Den aktuelle ansøgning hører under 11 i Miljøgodkendelsesordningen, hvor Skov- og Naturstyrelsen i Notat fra 27. august 2007 henviser til, at der "kan centreres om de staldsystemer og miljøteknologier, hvor der er udarbejdet BAT-blade". Der findes ingen BAT- 12

13 blade til minkproduktionen, hvorfor udgangspunktet for beskrivelse af BAT i den aktuelle ansøgning, er de generelle punkter som også er nævnte i 12 ansøgninger: 1. Management 2. Foder 3. Staldindretning 4. Forbrug af vand og energi 5. Opbevaring og behandling af husdyrgødning 6. Udbringning 1. Management Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet Bekendtgørelse nr om Pelsdyrfarme med tilhørende Vejledning om pelsdyrfarme 25. marts 2004 og Bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyrene. 2. Foder Foderet leveres fra fodercentral Limfjorden. Rene Juul Andersen har således ingen direkte indflydelse på sammensætningen af foderet, herunder indholdet af protein og fosfor. I branchen arbejdes på at sænke indholdet af protein i foderet, og dermed reducere kvælstof i både husdyrgødning og som ammoniakfordampning. Planer og analyser fra Limfjordens minkfodercentral i 2010 viser, at proteinindholdet i perioden uge er under 31 pct. af energien. Dokumentation for proteinindholdet findes på under Foderkontrol / fodercentral Limfjorden. Fodermængden varierer gennem året, med det højeste forbrug fra august til november. Inden udvidelse er leverancen maksimal 5000 kg/dag og opbevares i godkendt fodertank. Efter udvidelsen vil leverancen forventes maksimal at være 7800 kg/dag. Der opstår ingen støvgener ved foderopbevaring, da minkfoder er vådfoder. 3. Staldindretning Hallerne er en blanding mellem åbne 2 rækkede og lukkede haller, og placeret således at farmen altid er tør. Halmen der gives på redekasserne, falder under burene, efterhånden som minkene bruger det. Denne halm opsamler en stor del af urinen og reducerer ammoniaktabet. Hallerne er monteret med gødningsrender med en bredde på ca. 36,5 cm som er 4,5 cm bredere end kravet til nye render i Vejledning om Pelsdyrfarme fra 25. marts Forbrug af vand og energi Hovedparten af vandforbruget er drikkevand til minkene. Hertil kommer vand til daglig rengøring af fodersilo og årlig rengøring af farmen. Alle vandventiler på farmen er af ny type, hvor vandspillet er reduceret til et minimum. Vandsystemet er af cirkulationstypen, hvor der holdes et konstant tryk på ventilerne. Systemet giver også mulighed for at opvarme vandet i frostperioder, således at dyrene er sikret vandforsyning i disse perioder. Vandet opvarmes fra en elpatron som kun anvendes ved længerevarende frostperiode. Jammerbugt Kommune vurderer, at produktionen lever op til krav om anvendelse af bedste tilgængelig teknik. 13

14 Bilag 1: Lokalisering 14

15 Bilag 2: Situationsplan 15

16 Bilag 3: Natur og ammoniak 16