Notat om Meransletten 2-8

Transkript

1 Notat om Meransletten INLEDNING OG BAGGRUND Frederikssund Kommune (herefter Kommunen) har ved af 10. maj 2019 bedt mig om at vurdere, hvordan Kommunen som følge af Planklagenævnets afgørelse af 28. marts 2019 (herefter Planklagenævnets afgørelse) skal forholde sig til en dispensation til udstykning af sommerhusgrunde på Meransletten 2-8, 3630 Jægerspris, samt til efterfølgende byggetilladelser på grunden, der er meddelt af kommunen. Baggrunden for henvendelsen er, at Kommunen har truffet tre afgørelser vedrørende dispensation fra Lokalplan nr. 76 for et nyt område til boliger, sommerhuse og naturområder i Jægerspris (herefter Lokalplan nr. 76) til udstykning af sommerhusgrunde på Meransletten. Den første afgørelse, som vedrørte dispensation til udstykning af Meransletten 2-8, blev truffet den 22. maj Afgørelsen blev ikke påklaget, og må derfor anses for endelig. Kommunen traf herefter den 11. oktober 2018 to afgørelser om dispensation til udstykning af henholdsvis Meransletten og Meransletten Kommunens afgørelser af 11. oktober 2018 blev påklaget til Planklagenævnet, som ved afgørelse af 28. marts 2019 ophævede kommunens afgørelser. Planklagenævnets begrundelse for ophævelsen var, at nævnet for det første fandt, at dispensationerne ikke var meddelt i overensstemmelse med habitatreglerne 1, da det ikke fremgik af afgørelserne, at der var foretaget en konkret vurdering af påvirkningen af eventuelle bilag IV-arter 2. Nævnet fandt for det andet, at dispensationerne var meddelt i strid med principperne i Lokalplan nr. 76, da udstykningen efter nævnets vurdering medførte, at et i lokalplanen udlagt fællesareal blev indskrænket. Nævnet fandt 1 Jf. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og bekendtgørelse nr af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (planhabitatbekendtgørelsen). 2 Bilag IV-arter er de dyre- og plantearter, som er beskyttet i medfør af habitatdirektivets bilag IV. KØBENHAVN VESTER FARIMAGSGADE 23 DK-1606 KØBENHAVN V AARHUS ÅBOULEVARDEN 49 DK-8000 AARHUS C T MAIL@POULSCHMITH.DK W

2 derfor, at der ikke i planlovens 19, stk. 1 3, var hjemmel til at dispensere til udstykning som sket. På den baggrund fandt nævnet, at afgørelserne led af væsentlige retlige mangler, som medførte, at dispensationerne var ugyldige. Spørgsmålet er herefter hvilket behandles i nærværende notat hvordan Kommunen skal forholde sig til sagen vedrørende Meransletten 2-8, idet der i afgørelsen om dispensation er dispenseret på en tilsvarende måde som i sagerne om Meransletten og (det vil sige dels, at fællesarealer er blevet optaget i private matrikler, dels at det ikke af dispensationen fremgår, hvorvidt der er foretaget en konkret vurdering af påvirkningen af eventuelle bilag IV-arter). Nedenfor følger først i afsnit 2 en sammenfatning af konklusionerne i notatets øvrige afsnit. Afsnit 3 indeholder en redegørelse for de faktuelle forhold, som det har været muligt at afdække, og afsnit 4 en gennemgang af retsgrundlaget. Afsnit 5 indeholder min vurdering, herunder hvilke muligheder Kommunen har i forhold til de sommerhusgrunde, som er beliggende på Meransletten 2-8. Der er i nærværende notat ikke taget stilling til eventuelle øvrige forhold vedrørende dispensationerne til udstykning eller byggetilladelserne, som Planklagenævnet i afgørelse af 28. marts 2019 ikke har forholdt sig til. 2. SAMMENFATNING AF MIN VURDERING Som følge af Planklagenævnets afgørelse vedrørende Meransletten og og de ensartede forhold i dispensationen til udstykning af Meransletten 2-8 er det min vurdering, at Kommunens dispensation til udstykning af Meransletten 2-8 ligeledes er behæftet med væsentlige retlige mangler, som medfører, at dispensationsafgørelsen er ugyldig. Det betyder, at Kommunen er forpligtet til enten retligt eller fysisk at lovliggøre forholdene vedrørende Meransletten 2-8. For så vidt angår den manglende konkrete vurdering af påvirkning af bilag IV-arter vil udstykningen på grund af denne mangel retligt kunne lovliggøres ved, at Kommunen genoptager sagen og foretager en vurdering af en eventuel påvirkning af bilag IV-arter. Denne vurdering skal anføres i afgørelsen. Det er selvsagt en forudsætning, at denne vurdering er ajourført og i overensstemmelse med habitatreglerne. Resultatet af vurderingen afgør, om der kan meddeles dispensation til udstykning. 3 Planlovens 19, stk. 1, har følgende ordlyd: Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan mv., der er opretholdt efter 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen, eller tidsbegrænses til maksimalt 3 år, dog 10 år for studieboliger, jf. dog 5 u, 36, stk. 1, nr. 18, og 40. Side 2 / 10

3 Da afgørelsen om dispensation til udstykning ifølge Planklagenævnets afgørelse er i strid med lokalplanens principper, og Kommunen derved ikke har hjemmel til at dispensere til udstykningen i medfør af planlovens 19, stk. 1, lider dispensationsafgørelsen af en hjemmelsmangel. Der er ikke yderligere muligheder for dispensation fra en lokalplan i planloven. Det betyder, at udstykningen af samtlige fire parceller på Meransletten 2-8 ikke lovligt kan opretholdes på det foreliggende grundlag, men at Kommunen er forpligtet til at foretage sig noget. Det kan på denne baggrund opstilles en række scenarier for lovliggørelse, som i det følgende er anført i prioriteret rækkefølge: 1) Der kan ske retlig lovliggørelse ved, at Kommunen vedtager en ny lokalplan for området i medfør af planlovens 19, stk. 2, og i den forbindelse sikrer, at byggefelterne for de relevante delområder omfatter de arealer, som Kommunen ønsker inddraget ved en udstykning. Den nye lokalplan kan enten omfatte (ej i prioriteret rækkefølge): a) hele det område, der er omfattet af den nugældende Lokalplan nr. 76, b) et mindre område (f.eks. Meransletten 2-8, og 18-24), eller c) alene det område, som omfatter Meransletten 2-8. Hvis Kommunen vil lovliggøre forholdet retligt ved vedtagelse af en ny lokalplan, er dette den mindst omfattende ændring. Valget mellem de forskellige muligheder afhænger af, i hvor stort et omfang Kommunen ønsker at kunne tilpasse bestemmelserne i den nugældende Lokalplan nr. 76, herunder i lyset af Planklagenævnets afgørelse vedrørende Meransletten og ) Fysisk lovliggørelse forudsætter, at der fastsættes ændrede skel. Dette kan ske ved, at afgørelsen om dispensation genoptages, og Kommunen i den fornyede afgørelse fastsætter ændrede skel i overensstemmelse med Lokalplan nr. 76. En ny afgørelse om udstykning i overensstemmelse med den gældende lokalplan ændrer dog ikke i sig selv skellet, idet den foreliggende dispensation efterfølgende er udmøntet efter udstykningsloven. Fysisk lovliggørelse kræver derfor, at der gennemføres en ny matrikulær ændring efter udstykningsloven. Ændring af skel medfører efter det oplyste ikke, at der skal foretages bygningsmæssige ændringer, men betyder, at ejerne vil få et mindre grundareal, hvilket kan medføre krav om erstatning fra de berørte grundejere. En ændring af skel kan være meget indgribende for de ejere, der bliver ramt. Det bemærkes herved, at hensynet til f.eks. ejers berettigede forventninger og proportionalitetsprincippet kan føre til, at Kommunen ikke kan kræve fysisk lovliggørelse af skellet. Dette vil bero på en konkret vurdering. Min vurdering er uddybet nedenfor i afsnit 5. Side 3 / 10

4 3. DE FAKTISKE FORHOLD 3.1 Oplysninger i sagen Kommunen har vedrørende Meransletten 2-8 oplyst, at der udover den meddelte dispensation til udstykning, som efterfølgende er gennemført matrikulært, også er givet byggetilladelse til Meransletten 6 og 8, og at der er blevet opført sommerhuse på de to grunde. Det er oplyst, at sommerhusene er opført inden for de byggefelter, som fremgår af kortbilagene for Område D til Lokalplan nr. 76, jf. bilag D.2. Det er således ikke bygget ind i de arealer, som Planklagenævnet i afgørelsen af 28. marts 2019 fandt, skulle anses for fællesarealer. Kommunen har herudover oplyst, at der (endnu) ikke er modtaget byggeansøgninger for Meransletten 2 og 4. I figur 1 ses en illustration af Meransletten og 18-24, hvor skraveringen ifølge Lokalplan nr. 76 udgør byggefelter, jf. bilag B.3 til Lokalplan nr. 76. Planklagenævnet har fundet, at den del af området, der ikke er omfattet af de cirkulære byggefelter, udgør fællesarealer. I figur 2 ses en illustration af Meransletten 2-8, hvor skraveringen ifølge Lokalplan nr. 76 udgør byggefeltet, jf. bilag D.2 til Lokalplan nr. 76. De to klynger med hver 4 huse, som ligger nord for byggefeltet, og som ikke er skraveret, er Meransletten og Figur 1 Figur 2 Side 4 / 10

5 I figur 3 ses en illustration af den udstykning af Meransletten 2-8, som Kommunen ved afgørelse af 22. maj 2018 har dispenseret til. Som det fremgår af figur 3, er der ved udstykningen inddraget arealer også udover de arealer, som ifølge Lokalplan nr. 76 udgør byggefeltet, jf. figur 2. Figur 3 Vedrørende spørgsmålet om habitatvurdering af Meransletten har Kommunen ved af 29. maj 2019 fremsendt et notat af 7. maj 2018 vedrørende besigtigelse af firbensdige på Meransletten. Det fremgår af notatet, at Kommunens afdeling for Natur og Miljø den 7. maj 2018 foretog en besigtigelse af et firbensdige, der ligger inden for det område, der er omfattet af Lokalplan nr. 76. Kommunen kunne ved besigtigelsen konstatere, at diget på tidspunktet for besigtigelsen lignede et optimalt levested for markfirben, men at der ved besigtigelsen ikke blev fundet markfirben. Det blev oplyst af den borger, der havde anmodet om besigtigelsen, at vedkommende heller ikke tidligere havde fundet markfirben. Det anføres i notatet, at det dog fra andre lokaliteter vides, at markfirben kan være svære at finde. 3.2 Mit notat af 3. april 2019 vedrørende Planklagenævnets afgørelse Det bemærkes, at Kommunen tidligere har anmodet mig om at vurdere betydningen af Planklagenævnets afgørelse. Jeg fremsendte den 3. april 2019 et notat til Kommunen vedrørende Planklagenævnets afgørelse, som blev suppleret ved min af 5. april Mine overordnede konklusioner i notatet og den efterfølgende var, at Planklagenævnets afgørelse betyder, at udstykning af sommerhusgrunde på Meransletten 6-10 og kan ske på følgende to måder (begge under forudsætning af, at udstykningen kan foretages i overensstemmelse med habitatreglerne): 1) hvis arealet fortsat ønskes udstykket til parceller med henblik på bebyggelse, skal dette ske på en måde, så fællesarealer ikke bliver indskrænket, dog således, at udstykningslovens og byggelovens regler samt regler udstedt i medfør heraf overholdes, eller Side 5 / 10

6 2) hvis arealet ønskes udstykket til parceller til bebyggelse i overensstemmelse med den foreliggende ansøgning (som lå til grund for Kommunens afgørelser af 11. oktober 2018), kræver dette, at der vedtages en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. For en uddybning af mine konklusioner henvises til notatet af 3. april 2019 og en af 5. april DET RETLIGE GRUNDLAG 4.1 Lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 af planloven Bestemmelserne i en lokalplan er bindende for ejere og brugere af ejendomme i planens område, jf. planlovens 18. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper eller tidsbegrænses, jf. planlovens 19, stk. 1. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. 4.2 Påvirkning af bilag IV-arter Der er i habitatdirektivet 4 fastsat regler om beskyttelse af bestemte dyre- og plantearter (bilag IV-arter). Disse regler gælder også uden for Natura 2000-områderne. Habitatdirektivet er implementeret i dansk ret i flere lovgivninger, bl.a. i planhabitatbekendtgørelsen 5. Der kan ikke gives dispensation fra bestemmelser i en lokalplan, jf. planlovens 19, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-dyrearter eller ødelægge bilag IV-plantearter, jf. planhabitatbekendtgørelsens 7, stk. 1. Vurderingen skal fremgå af dispensationen, jf. 7, stk Jf. Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. 5 Jf. Bekendtgørelse nr af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Side 6 / 10

7 Efter Planklagenævnets praksis bør hensynet til beskyttede arter inddrages så tidligt som muligt i beslutningsprocessen, hvor der ansøges om en tilladelse eller lignende eller udarbejdes en plan. Baggrunden herfor er, at der derved i god tid vil kunne tilvejebringes de nødvendige oplysninger, så eventuelle konflikter mellem artsbeskyttelsen og en plan eller et projekt kan afværges. 4.3 Ugyldige forvaltningsafgørelser og retlig og fysisk lovliggørelse En forvaltningsafgørelse vil som udgangspunkt være ugyldig, hvis den er behæftet med en væsentlig retlig mangel, og der ikke foreligger særlige forhold, som taler afgørende imod ugyldighed. Heri ligger, at ugyldighed i praksis ikke indtræder i det omfang, den retlige fejl konkret kan anses for uvæsentlig. 6 Hvis det f.eks. på planlovens eller naturbeskyttelseslovens område konstateres, at en myndighed har udstedt en tilladelse eller godkendelse, der er ugyldig, skal myndigheden lovliggøre forholdet, jf. på planlovens område 51, stk. 3. Det kan ske enten ved retlig eller fysisk lovliggørelse. Retlig lovliggørelse betyder, at der efterfølgende udstedes en tilladelse eller godkendelse, så det forhold, der blev etableret på baggrund af en ugyldig tilladelse eller godkendelse, lovligt kan fortsætte. Vurderingen af, hvorvidt der kan ske retlig lovliggørelse, skal foretages konkret i hver enkelt lovliggørelsessag. Medmindre anden lovgivning, herunder habitatreglerne/bilag IV-artsbeskyttelsen, forhindrer det, står det efter planloven som udgangspunkt kommunen frit, hvorvidt der skal ske retlig lovliggørelse af et forhold, som er etableret i strid med reglerne om lokalplanlægning, jf. planlovens 13, stk. 1, om kommunens lokalplanret. 7 Kommunen har i 13, stk. 1, hjemmel til at lovliggøre et forhold, som der ikke kan dispenseres til efter gældende lokalplan, ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Kommunen skal dog overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder om proportionalitet og saglig forvaltning. Fysisk lovliggørelse betyder, at den ulovlige tilstand bringes til ophør ved, at et forhold rent fysisk bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Drejer det sig om et ulovligt byggeri kan fysisk lovliggørelse ske enten ved ombygning eller nedrivning (eller en kombination af disse), og ved ulovlige matrikulære forhold kan fysisk lovliggørelse ske ved ændring af skel. Adgangen til at kræve fysisk lovliggørelse kan være begrænset af bl.a. hensynet til ejerens berettigede forventninger, indrettelseshensyn, værdispildsbetragtninger og proportionalitetsprincippet. 6 Jf. bl.a. Den juridiske vejledning , afsnit A.A Jf. i den forbindelse Vestre Landsrets dom af 7. marts 2007 trykt i MAD Side 7 / 10

8 5. MIN VURDERING Planklagenævnet har i afgørelse af 28. marts 2019 fastslået, at der ikke i planlovens 19, stk. 1, er hjemmel til at dispensere fra Lokalplan nr. 76 som sket for så vidt angår sommerhusgrundene på Meransletten og Eftersom dispensationen til udstykning af Meransletten 2-8 er sket på samme måde, som til de øvrige to klynger af sommerhusgrunde, må det lægges til grund, at der i planloven heller ikke er hjemmel til at dispensere hertil. Hertil kommer, at det heller ikke i dispensationen til udstykning af Meransletten 2-8 er anført i afgørelsen, hvorvidt der er foretaget en konkret vurdering af påvirkning af bilag IV-arter. Planklagenævnet har som følge af de to ovennævnte forhold fundet, at afgørelserne om dispensation til udstykning af Meransletten og er behæftet med væsentlige retlige mangler og dermed er ugyldige. Det må på den baggrund lægges til grund, at Kommunens dispensation til udstykning af Meransletten 2-8 ligeledes er behæftet med væsentlige retlige mangler, som medfører, at dispensationsafgørelsen er ugyldig. Det ændrer ikke herpå, at dispensation ikke er blevet påklaget. Det betyder, at Kommunen er forpligtet til enten retligt eller fysisk at lovliggøre forholdene vedrørende Meransletten 2-8. For så vidt angår den påkrævede men manglende vurdering af påvirkning af bilag IV-arter vil udstykningen på grund af denne mangel retligt kunne lovliggøres ved, at Kommunen genoptager sagen og foretager en vurdering af en eventuel påvirkning af bilag IV-arter. Denne vurdering skal anføres i afgørelsen. Det er selvsagt en forudsætning, at denne vurdering er ajourført og i overensstemmelse med habitatreglerne. Hvis vurderingen således viser, at en bebyggelse af området, som er formålet med udstykningen, ikke vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, vil reglerne i planhabitatbekendtgørelsen ikke være til hinder for, at der meddeles dispensation til udstykning. Hvis vurderingen omvendt viser, at en bebyggelse af området vil beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, kan der ikke meddeles dispensation til udstykningen. Det fremgår direkte af planhabitatbekendtgørelsen. 8 Når Planklagenævnet imidlertid har fundet, at der ikke er hjemmel i planlovens 19, stk. 1, til at dispensere fra Lokalplan nr. 76, er der ikke i planloven yderligere muligheder for dispensation. Da der 8 Jf. habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1. Side 8 / 10

9 således er tale om en situation, hvor der ikke er hjemmel til dispensation, kan der ikke ske retlig lovliggørelse af det etablerede forhold ved dispensation fra Lokalplan nr. 76. Det er i den sammenhæng uden betydning, at der måtte foreliggende berettigede forventninger eller lignende hos grundejerne, idet sådanne hensyn i almindelighed alene kan tages i betragtning i det omfang, der efter loven rent faktisk er mulighed for at meddele en dispensation. Det bemærkes hertil, at vi under alle omstændigheder intet grundlag har for at mene, at ejeren (eller ejerne) af Meransletten 2-8 har været i ond tro. Ovenstående vurdering fører til, at udstykningen af Meransletten 2-8 ikke lovligt kan opretholdes på det foreliggende grundlag. Dette gælder samtlige fire parceller, som er udstykket, idet dispensationen til udstykning omfatter alle fire parceller, og ikke kun de to, hvortil der er givet byggetilladelse (og som efter det oplyste er blevet bebygget). Kommunen er således forpligtet til at foretage sig noget. Det kan på denne baggrund opstilles følgende scenarier for lovliggørelse, som er opstillet i prioriteret rækkefølge (mellem nr. 1 og 2): 1) Der kan ske retlig lovliggørelse ved, at Kommunen vedtager en ny lokalplan for området og i den forbindelse sikrer, at byggefelterne for de relevante delområder omfatter de arealer, som Kommunen ønsker inddraget ved en udstykning. Retlig lovliggørelse ved vedtagelse af en ny lokalplan kan ske på flere måder, jf. litra a-c (ej i prioriteret rækkefølge): a) Vedtagelse af en ny lokalplan for hele det område, som er omfattet af den nugældende Lokalplan nr. 76. Dette betyder, at hele lokalplanens område kommer i spil, og således ikke kun forholdene vedrørende Meransletten 2-8 (og samt 18-24). b) Vedtagelse af en ny lokalplan for et mindre område, herunder sommerhusgrundende Meransletten 2-8, og Herved kan Kommunen ændre Lokalplan nr. 76 på en måde, så det kan sikres, at der kan ske udstykning af de tre klynger af sommerhuse på den måde, som Kommunen i afgørelser af 22. maj 2018 og 11. oktober 2018 har ønsket. c) Vedtagelse af en ny lokalplan alene for det område, som omfatter Meransletten 2-8. Hvis Kommunen ønsker at lovliggøre forholdet retligt ved vedtagelse af en ny lokalplan, er dette den mindst omfattende ændring. Herved vedtages en ny lokalplan med ændrede bestemmelser (og kortbilag) for byggefeltet på Meransletten 2-8, således at der efterfølgende kan meddeles dispensation til udstykning i henhold til den nye lokalplan (se nedenfor om byggetilladelserne til Meransletten 6 og 8). Denne fremgangsmåde kræver ikke fysiske ændringer. Valget mellem de forskellige muligheder afhænger af, i hvor stort et omfang Kommunen ønsker at kunne tilpasse bestemmelserne i den nugældende Lokalplan nr. 76. Side 9 / 10

10 2) Fysisk lovliggørelse forudsætter, at der fastsættes ændrede skel. Dette kan ske ved, at afgørelsen om dispensation genoptages, og Kommunen i den fornyede afgørelse fastsætter ændrede skel i overensstemmelse med Lokalplan nr. 76. En ny afgørelse om udstykning i overensstemmelse med den gældende lokalplan ændrer dog ikke i sig selv skellet, idet den foreliggende dispensation efterfølgende er udmøntet efter udstykningsloven. Fysisk lovliggørelse kræver derfor, at der gennemføres en ny matrikulær ændring efter udstykningsloven. Det skal i så fald sikres, at skellene fastsættes i overensstemmelse med Planklagenævnets afgørelse, således at de udstykkede parceller ikke omfatter fællesarealer. Efter det oplyste er de opførte sommerhuse placeret indenfor det i Lokalplan nr. 76 angivne byggefelt, hvorfor en sådan ændring af skel ikke medfører, at der skal foretages bygningsmæssige ændringer. Ændring af skel betyder imidlertid, at ejerne af sommerhusgrundene vil få et mindre grundareal, hvilket kan medføre krav om erstatning fra de berørte grundejere. En sådan ændring af skel kan være meget indgribende for de ejere, der bliver ramt. Det bemærkes herved, at hensynet til ejers berettigede forventninger, indrettelseshensyn, værdispildsbetragtninger og proportionalitetsprincippet som ovenfor anført kan føre til, at Kommunen ikke kan kræve fysisk lovliggørelse. Dette vil bero på en konkret vurdering. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang disse hensyn vil medføre begrænsninger i Kommunens adgang til at kræve fysisk lovliggørelse. For så vidt angår de meddelte byggetilladelser til Meransletten 6 og 8 bemærkes, at vi på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke har grundlag for at mene, at byggetilladelserne er ugyldige. Da fællesarealerne efter det oplyste ikke er blevet bebygget, er det vores vurdering, at en eventuel mangel ved byggetilladelserne som følge af den ugyldige dispensationsafgørelse vil være konkret uvæsentlig. Som anført ovenfor skal bebyggelsen på Meransletten 6 og 8 ikke lovliggøres. Jeg står naturligvis til rådighed i tilfælde af spørgsmål. København, den 2. juli 2019 Stig Grønbæk Jensen Partner, Advokat (H) Side 10 / 10