AFGØRELSE i sag om Assens Kommunes tilladelse til terrænregulering på Lillehøj 30, Haarby

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk september 2014 J.nr.: NMK Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om Assens Kommunes tilladelse til terrænregulering på Lillehøj 30, Haarby Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr Natur- og Miljøklagenævnet afviser at realitetsbehandle den del af klagen, der handler om etablering af en synlig kælder, idet klage herover er indgivet for sent. Der kan ikke gives medhold i klagen over Assens Kommunes tilladelse af 29. oktober 2014 til at terrænregulere mere end, hvad der er umiddelbart tilladt efter lokalplanens 8, stk. 4. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om planlægning med senere ændringer 2 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet med senere ændringer

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Omboende har den 18. november 2013 klaget over Assens Kommunes afgørelse af 29. oktober 2013, hvori der er meddelt dispensation til, at der kan foretages en terrænregulering på begunstigedes ejendom ved bygningens gavl og terrasse mod vest, der overstiger den umiddelbart tilladte terrænregulering efter lokalplanens 8, stk. 4. Kommunen har i en til klager af 15. november 2013 oplyst, at en støttemur på ejendommen er placeret direkte på eksisterende terræn, og har oplyst, at en fuldstændig tildækning af støttemuren vil kræve terrænregulering med 1 meter, det vil sige med 50 cm mere end umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Klager mener, at det burde have fremgået af selve byggetilladelsen, at der ville blive placeret en støttemur på grunden. Ifølge de tegninger, der viser udformningen af projektet, kan alene ses en profil af grunden med en jordvold, der går op til terrassen, og ikke en støttemur. Klager gør gældende, at dette er et brud på planens principper om, at der skal være naturlige skråninger, og klager er af den opfattelse, at kommunen med sin tilladelse af 29. oktober 2013 har tilladt en terrænregulering udover det, der fremgår af byggetilladelsen. Klager gør endvidere gældende at det af lokalplanen fremgår, at der alene må bygges i et plan, og at der derfor ikke har været hjemmel til at bygge en ejendom med en synlig kælder. Sagens oplysninger Ejendommen er omfattet af Lokalplan HA.S5-1, Sommerhusområde i Brunshuse i Haarby Kommune. Lokalplanen er fra Stk. 1.1 Formålet med lokalplanen er: at fastlægge områdets anvendelse til sommerhusområde, at sikre, at etablering af det nye sommerhusområde med opførelse af maksimalt 23 sommerhusgrunde i tilknytning til eksisterende sommerhusområde, sker efter en samlet plan, så ny bebyggelse tilpasses det stærkt skrånende terræn og skjules mest mulig fra kysten og fra Brunshusevej, at fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser, der sikrer, at det nye område får en karakter, der ligner det eksisterende, så området kan forbliver et attraktiv sommerhusområde med høj kvalitet, at skabe sammenhæng mellem det nye og det eksisterende sommerhusområde, at fastlægge bestemmelser for udlagte friarealer, der sikrer kulturværdier, udsigt og adgang til de udlagte friarealer, at sikre det nødvendige areal til den offentlige kommunevej gennem området, fastlægge adgangs-, sti- og parkeringsforhold, og sikre den fremtidig vejadgang til det landbrugsareal, der bliver restareal efter udstykning af område 2. I lokalplanens 8 reguleres de ubebyggede arealer, og i 8, stk. 4, står der: Stk. 8.4 Det eksisterende terræn skal i videst mulig omfang bevares. Terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn, må kun foretages med kommunens særlige tilladelse. Kommunen har den 29. oktober 2013 meddelt afslag på ansøgning om terrænregulering mod nord på op til -75 cm, med den begrundelse, at der ikke ses at være en særlig begrundelse for at terræn- 2

3 regulere med mere end 50 cm. Endvidere er der meddelt afslag på ansøgning om terrænregulering i det sydvestlige hjørne på op til + 80 cm, idet der ikke ses at være en særlig begrundelse for at terrænregulere med mere end + 50 cm. Kommunen har ved anvendelse af kompetencenormen i 8, stk. 4, meddelt tilladelse til terrænregulering i overensstemmelse med det ansøgte, det vil sige, at der er meddelt tilladelse til at terrænregulere med + 50 cm udover de + 50 cm, der er umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Således vil terrænreguleringen på dette sted samlet blive + 1 meter i forhold til det eksisterende terræn. Kommunens tilladelse er tilknyttet vilkår om, at terrænregulering sker inden for det skraverede areal på den vedhæftede skitse, at nye skråninger tilføres muldlag med beplantning eller etablering af græs, og om at allerede terrænreguleret areal, der ikke er omfattet af tilladelsen, retableres. Sagen har forinden været i 2 ugers høring hos naboerne, jf. planlovens 20, og omboende har afgivet høringssvar. Med hensyn til den udstedte byggetilladelse har kommunen i bemærkningerne til nævnet af 13. januar 2014 anført, at byggetilladelsen implicit indeholder en tilladelse til terrænregulering på mere end + 50 cm omkring terrassen, men at ejer af ejendommen har valgt ikke at udnytte den del af byggetilladelsen, der omhandler terrænregulering omkring terrassen. Kommunen har i bemærkningerne desuden oplyst, at støttemure og terrasser ikke kræver en byggetilladelse, og at hævede arealer, der overholder afstand til skel heller ikke kræver byggetilladelse. Da der ikke ved etablering af støttemuren er foretaget en terrænregulering i forhold til det eksisterende terræn, skal der ikke søges tilladelse til selve støttemuren efter lokalplanens 8, stk. 4. Kommunen har den 26. september 2014 om den implicitte tilladelse til en terrænregulering omkring terrassen supplerende oplyst, at denne terrænregulering er en følge af, at byggetilladelsen fra 2011 har tilladt placering af sommerhuset i en bestemt kote/et bestemt niveau. I stedet for at udnytte denne implicitte tilladelse til terrænregulering tæt omkring en del af bygningen, er der i stedet placeret en terrasse. Kommunen fastholder således, at kommunen først den 29. oktober 2013 ved anvendelse af kompetencenormen i 8, stk. 4 har meddelt tilladelse til, at der foretages terrænregulering udover det umiddelbart tilladte. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Natur- og Miljøklagenævnet tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. Det er et retligt spørgsmål, om kommunens afgørelse har hjemmel i planloven. Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til spørgsmål efter byggelovgivningen. Klagefristen i forhold til en kommunes afgørelse efter planloven er 4 uger, og klagefristen skal beregnes i overensstemmelse med planlovens 60, stk. 1. Bestemmelsen har denne ordlyd: 60. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået 3

4 kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen om klagefristen fremgår:. Fristen beregnes fra afgørelsens offentliggørelse eller meddelelse, idet der dog indføres den særlige regel, at hvis der ikke foretages offentlig bekendtgørelse eller gives underretning om en afgørelse, regnes fristen fra den klageberettigede har fået kundskab om afgørelsen. Denne regel er nødvendig, fordi en afgørelse om, at der f.eks. ikke er lokalplanpligt, ofte træffes indirekte i forbindelse med en byggetilladelse, som ikke offentliggøres. Der gælder heller ikke nogen generel pligt til at orientere de klageberettigede om sådanne afgørelser. Kundskabsøjeblikket må bedømmes konkret i den enkelte sag. Klagefristen på 4 uger omfatter også afgørelser, der går ud på, at et projekt anses for at være i overensstemmelse med gældende regler, herunder lokalplaner. En kommune er ved behandlingen af en ansøgning om et byggeprojekt forpligtet til at vurdere, om projektet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen. Det må lægges til grund, at byggetilladelsen kun er meddelt til ansøger. Efter planloven var kommunen ikke forpligtet til at offentliggøre byggetilladelsen eller meddele afgørelsen til klager. Klagefristen skal derfor beregnes efter planlovens 60, stk. 1, 3. punktum, dvs. at fristen på 4 uger skal regnes fra det tidspunkt, hvor klager har fået kendskab til afgørelsen. Efter praksis regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klager har eller burde have fået kendskab til afgørelsen, f.eks. fordi det har kunnet iagttages, at et byggeri er igangsat. Assens Kommune har meddelt byggetilladelse til byggeriet af selve sommerhuset den 29. september I forbindelse med nævnets behandling af en anden klagesag vedrørende samme ejendom og med samme klager, NMK , der blev afgjort den 25. oktober 2013, har nævnet anvendt den 24. juni 2013 som det tidspunkt, hvorfra klagefristen skal beregnes. Det skyldes, at kommunen i forbindelse med denne anden sag kunne oplyse, at byggeriet var færdiggjort på det tidspunkt, hvor kommunen var på tilsynsbesøg på adressen, det vil sige den 24. juni Allerede fordi, der er forløbet mere end 4 uger fra den 24. juni 2013, hvor kommunen har konstateret, at byggeriet på ejendommen er færdiggjort, til den 18. november 2013, hvor klagen i nærværende sag er modtaget, og klagefristen således er sprunget, har nævnet ikke fundet det nødvendigt at undersøge mere præcist, fra hvilket tidspunkt, det igangsatte byggeri har været tydeligt for klager. For så vidt angår den del af klagen, der handler om, hvorvidt der efter lokalplanen kan dispenseres til etablering af en synlig kælder, finder nævnet således, at klagen er indgivet for sent. Det følger af planlovens 18, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne. Det betyder, at dispositioner, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladt. Derimod forudsætter dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, at kommunen kan og vil dispensere fra lokalplanbestemmelserne. 4

5 En bestemmelse i en lokalplan må derfor for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse være så klart og præcist formuleret, at der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt den er overholdt eller ej. En bestemmelse i en lokalplan kan være formuleret som en såkaldt kompetencenorm, som giver mulighed for en konkret fravigelse af en lokalplanbestemmelse. Bestemmelsen kan være formuleret som hovedregel, hvormed en disposition er umiddelbart tilladt, men med en mulighed for kommunen til efter en konkret vurdering at tillade også andre dispositioner. Bestemmelsen kan også være formuleret sådan, at hovedreglen er et forbud, men at kommunen har mulighed for efter en konkret vurdering alligevel at tillade bestemte dispositioner. Kommunens udnyttelse af sådanne kompetencenormer skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter bestemmelserne i planlovens 19 og under iagttagelse af bestemmelserne i planlovens 20 om forudgående naboorientering. Etablering af en støttemur er ikke reguleret i lokalplanen, og det er derfor umiddelbart tilladt efter planloven at etablere en støttemur. Spørgsmålet om, hvorvidt en støttemur kræver tilladelse efter byggelovgivningen, er ikke et retligt spørgsmål efter planloven og nævnet har derfor ikke kompetence til at tage stilling hertil. Efter planlovens 19, stk. 1, kan en kommune dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Videregående afvigelser end omhandlet i stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan er efter lovbestemmelsens forarbejder planens formålsbestemmelse og de anvendelsesbestemmelser, som er fastsat ud fra formålet med planen. Principperne omfatter også den planlagte struktur, fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. Den af kommunen meddelte tilladelse til, at der kan terrænreguleres i et større omfang, end umiddelbart tilladt efter lokalplanens 8, stk. 4, er ikke i strid med lokalplanens principper. Planlovens 20 om foretagelse af naboorientering er desuden overholdt. Kommunens afgørelse er baseret på en skønsmæssig vurdering, der ikke kan efterprøves af Naturog Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet afviser at realitetsbehandle den del af klagen, der handler om etablering af en synlig kælder, idet klage herover er indgivet for sent. Der kan ikke i øvrigt gives medhold i klagen over Assens Kommunes tilladelse af 29. oktober 2014 til at terrænregulere mere end, hvad der er umiddelbart tilladt efter lokalplanens 8, stk. 4. Karen Guldberg Rasmussen Fuldmægtig 5

6 Afgørelsen er sendt pr. til: Jens Lauritsen; Inger Lise og Verner Hansen; Assens Kommune; og til (sagsnr. 13/15900) 6