Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer

Transkript

1 Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 14

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer. Ansøgningen er indsendt af Hærens Officersskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 4

5 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Hærens Officersskoles ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Tue Sanderhage, cand.mag. i pædagogik og kommunikation. Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol. Arbejder primært med lederuddannelser. Varetager konsulentopgaver for Undervisningsministeriet. Karsten J. Møller, officer i hæren. Generalmajor og senioranalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier. Tidligere chef for Forsvarsakademiet, desuden tidligere underviser på Hærens Officersskole og ved Forsvarsakademiet. Udsendt som forsvarsattaché i Moskva, Minsk og Kiev. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 5

6 Arne Opperud, uddannet ved Forsvarets stabsskole i Norge og US Marine Corps Command and General Staff College/Marine Corps University i USA. Oberst og chef for Norges Krigsskole. Tidligere chef for efterretningsbataljon ved Hærens Styrker, Provincial Reconstruction Team i Meymaneh i Afghanistan og for organisation og materielafdelingen ved Hærstaben. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Thomas Rasmussen og evalueringsmedarbejder Mikkel Riis fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Birgitte Thomsen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 6

7 Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 7

8 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Hærens Officersskole Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer Professionsbacheloruddannelse Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i landmilitære operationer er at skabe det almene grundlag for tjeneste på det militære lederniveau i forsvaret, og uddannelsen tager derudover sigte på at bestride stillinger og funktioner i det enkelte værn. Det erhvervsmæssige sigte med uddannelsen er at sætte den studerende i stand til at indgå som leder i forsvaret på laveste funktionsniveau inden for eget værn og uddannelsesretning og at skabe fundamentet for en længerevarende karriere i forsvaret. Uddannelsen har en varighed på 4 år og et omfang på 240 ECTSpoint. Uddannelsen består af: Officersaspirantuddannelse 60 ECTS-point Grundofficersuddannelsen del 1 90 ECTS-point Grundofficersuddannelsen del 2 90 ECTS-point Beskrivelse af den obligatoriske fællesdel: Titel: Officersaspirantuddannelsen Omfang: 60 ECTS-point Indhold: 2 måneders militær grunduddannelse hvor man lærer de almindelige færdigheder der gør en i stand til at kunne agere som soldat: 9 ECTS-point 4 måneders sergentuddannelse hvor man lærer at føre og undervise en gruppe soldater (ca. 8 mand): 19 ECTS-point 4 måneders praktik ved et af hærens 8 regimenter hvor man er fører for en gruppe soldater under deres værnepligt og dermed gør brug af alle de ting man lige har lært på sergentskolen: 19 ECTS-point 3 måneder hvor man er tilbage på sergentskolen og nu skal lære at føre sin gruppe i delingsrammen (ca. 30 mand). Det Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 8

9 betyder at man kommer til at anvende al den viden og erfaring man har tilegnet sig i de forgangne 10 måneder, og skal lære at få sine handlinger til at hænge sammen på et højere niveau: 13 ECTS-point Titel: Grundofficersuddannelsen del 1 Omfang: 90 ECTS-point Indhold: Taktik: 36 ECTS-point. Målet med uddannelsen i taktik er sammen med den efterfølgende uddannelse på våbenkursus at kvalificere den studerende (betegnelse for eleven på grundofficersuddannelsen) til: At opnå den taktiske forståelse og de føringsmæssige færdigheder der muliggør et effektivt virke som taktisk fører på delingsniveau. Under anvendelse af en taktisk analysemodel at kunne analysere og vurdere taktiske problemstillinger på delingsniveau, herunder komme frem til en beslutning for delingens indsættelse. Under anvendelse af fempunktsbefalingen at kunne formidle taktisk beslutning og herefter gennemføre den skildrede plan under øvelsesvirksomhed, simulation eller som instruktionsøvelse. At have kendskab til standardfremgangsmåder på kampunderafdelingsniveau. Undervisningen omfatter ud over undervisning på selve skolen taktiske udrykninger i terræn hvor teori omsættes til praksis på delingsniveau, samt kurser ved tjenestegrensskolerne inden for ingeniør- og sprængningstjeneste, ildstøttetjeneste og praktiske infanterifærdigheder samt kursus ved jægerkorpset i patruljefærdigheder. Ledelse: 23 ECTS-point Målet med uddannelsen i ledelse er at den studerende ved uddannelsens afslutning, med afsæt i en ledelsesteoretisk forståelse, skal kunne lede og uddanne enkeltpersoner og mindre enheder med udgangspunkt i forsvarets ledelsesgrundlag og forsvarets pædagogiske værdier. Der lægges vægt på at der gennem uddannelsen udvikles en solid helhedsorienteret organisatorisk forståelse der sætter officeren i stand til at udvikle og opretholde tilfredsstillende organisatoriske rammer for egen og andres opgaveløsning. Uddannelsen lægger endvidere vægt på udvikling af officerens ledelsesmæssige kompetencer som kommunikator og samarbejdspartner for andre. Idræt: 15 ECTS-point Målet med uddannelsen i idræt er at den studerende i løbet af uddannelsen skal have opbygget en fysisk veltrænethed og robusthed som sætter den pågældende i stand til at virke som leder og delingsfører i hæren, nationalt som internationalt, herunder modstå kamppladsens stress og fysiske belastninger. Uddannelsen omfatter træningsteori, styrke- og coretræning, Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 9

10 kredsløbstræning, forhindringsbane (grundlæggende og idrætspassage), håndgranatkast, terrænsport (dagslys) og boksning. Der gennemføres eksamener i faget bestående af Hærens Officersskoles mangekamp og terrænsport i dagslys. Engelsk: 8 ECTS-point Målet med uddannelsen i engelsk er at den studerende ved uddannelsens afslutning skal kunne anvende engelsk som funktionelt arbejdssprog på et niveau der svarer til krav og kriterier for NATO s Standard Language Proficiency (SLP), niveau Den studerende skal med hensyn til læse- og talefærdighed kunne læse og forstå samt mundtligt formulere relativt komplekse og nuancerede budskaber med en høj grad af korrekthed og præcision (SLP-niveau 3). I lytte- og skrivefærdighed skal den studerende kunne opfatte og forstå samt skriftligt formulere sig relativt korrekt og præcist vedr. konkrete og/eller faktuelle forhold (SLP niveau 2). Statskundskab: 8 ECTS-point Målet med undervisningen i statskundskab er at bibringe den studerende historisk og aktuel viden om fagets emner og evnen til at kunne anvende fagets vigtigste teorier i relation til denne viden. Endvidere at den studerende får indsigt i og forståelse af globale trusselsbilleder og de politiske svar som det internationale samfund giver på disse udfordringer, bevægende sig fra internationale traktater og samarbejdsaftaler til anvendelsen af militær magt. Desuden skal den studerende tilegne sig forståelse af de retslige rammer der er gældende i den danske forfatning, og af det internationale samfunds relationer. Endelig skal uddannelsen i statskundskab motivere og udvikle den studerendes interesse for og evne til aktivt at medvirke i det danske demokratiske samfund. Ved afslutningen af grundofficersuddannelsen del 1 bliver man udnævnt til løjtnant. Titel: Grundofficersuddannelsen del 2 Omfang: 90 ECTS-point Indhold: Taktik: 23 ECTS-point: Målet med uddannelsen i taktik er at kvalificere den studerende til: At have den taktiske forståelse og de føringsmæssige færdigheder der muliggør et effektivt virke som taktisk fører på underafdelingsniveau. Under anvendelse af en taktisk analysemodel at kunne analysere og vurdere komplekse taktiske problemstillinger på underafdelingsniveau. Som stabsofficer at have kendskab til stabsarbejde og stabsprocedurer på bataljonsniveau (ca. 600 soldater med våben og køretøjer). At have kendskab til støtte- og kampstøtteenheders kapaciteter og derigennem at kunne anvende disse effektivt. At have forståelse af hvilke løsningsmuligheder underafdelingen kan vælge, såvel kinetiske som ikke kinetiske, samt effekten af disse. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 10

11 Undervisningen omfatter ud over undervisning på skolen taktiske udrykninger i terræn på underafdelingsniveau samt kurser på tjenestegrensskolerne inden for logistik, føringsstøtte og ingeniørtjeneste samt kursus ved jægerkorpset i faldskærmsuddannelse. Ledelse: 25 ECTS-point: Målet med uddannelsen i ledelse er at sætte den studerende i stand til at lede og uddanne enheder, herunder at bibringe den studerende de ledelses- og uddannelsesmæssige teoretiske forudsætninger for at kunne virke som delingsfører ved alle delingstyper, herunder specialdelinger, i hæren nationalt som internationalt, samt efter fornøden tjeneste i denne funktion som næstkommanderende/underafdeling og lærer på en tjenestegrensskole i hæren. Uddannelsen skal udbygge og videreudvikle officerens kompetencer til at kunne anvende sin ledelsesmæssige forståelse i virket som leder og taktisk fører på delings- og underafdelingsniveau samt i virket som officer at værdsætte virkeliggørelsen af ledelsesdirektivet, de pædagogiske principper og værdigrundlaget for forsvaret. Idræt: 13 ECTS-point: Målet med uddannelsen i idræt er at den studerende ved at bygge videre på kompetencer opbygget på grundofficersuddannelsen del 1 i løbet af uddannelsen skal have opbygget en fysisk veltrænethed og robusthed som sætter den studerende i stand til at virke som leder, delingsfører samt næstkommanderende for en underafdeling i hæren, herunder modstå kamppladsens stress og fysiske belastninger. Uddannelsen omfatter styrke- og coretræning, kredsløbstræning, forhindringsbane (kampuniform), håndgranatkast, terrænsport (mørke), nærkamp, pistolskydning og svømning. Det tilstræbes at mest mulig træning gennemføres i kampuniform, og der gennemføres eksamener i faget bestående af Hærens Officersskoles flerkamp og terrænsport i mørke. Engelsk: 8 ECTS-point: Målet med uddannelsen i engelsk er at den studerende skal kunne anvende engelsk som funktionelt arbejdssprog på et niveau der svarer til krav og kriterier for NATO s Standard Language Proficiency (SLP), niveau Det vil sige at den studerende skal kunne opfatte, tale, læse og skrive engelsk med en høj grad af forståelse, korrekthed og præcision såvel vedr. konkrete og faktuelle forhold som vedrørende mere komplekse og nuancerede emner inden for det militære område samt inden for politik, samfundsforhold og kultur (SLP-niveau 3333). Statskundskab: 6 ECTS-point: Målet med uddannelsen i statskundskab er at den studerende kan redegøre for historisk og aktuel viden om fagets emner i relation til officerens virke, herunder forstå og anvende fagets vigtigste teorier og begreber i relation til denne viden. Den studerende skal kunne analysere og vurdere relevante udenrigs- og sikkerhedspolitiske problemstillinger, således at den selvstændige analyse og vurdering Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 11

12 skal sætte den studerende i stand til at have virkelighedsnære forventninger til de muligheder og begrænsninger de vekslende politiske rammer skaber for de militære styrker og deres operationer. Herved styrkes den studerendes evne til helhedsforståelse og fremtidsorientering. Den studerende skal endvidere have forståelse af globale trusselsbilleder og de politiske svar som det internationale samfund giver på disse udfordringer, fra internationale traktater og samarbejdsaftaler til anvendelsen af militær magt. Endelig skal den studerende gennem en forståelse af de udenrigs- og sikkerhedspolitiske problemstillinger udvikle interesse og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Krigshistorie: 5 ECTS-point: Målet med uddannelsen i krigshistorie er at den studerende kan redegøre for, forstå og reflektere over de afgørende faktorer der påvirkede slag i krigshistorien, og relatere det til virket som officer. Den studerende skal kunne forstå og anvende de krigshistoriske teorier og metoder med henblik på at analysere og se årsagssammenhænge mellem krigshistoriske eksempler og samfundsforhold i forskellige tidsperioder. Derved skal den studerende kunne identificere krigshistoriske eksempler med henblik på at kunne anvende disse i sine taktiske overvejelser og sit udviklingsarbejde. Speciale: 10 ECTS-point Målet med udarbejdelsen af specialet er at den studerende kan overskue, behandle og formidle en større mængde informationer og uddrage væsentlige konklusioner for derved at forbedre egen viden ved et dybdestudium. Den studerende skal kunne anvende og kritisk behandle et større antal kilder. Den studerende skal kunne anvende analysemetoder og skriftlige fremstillingsformer samt planlægge og gennemføre en langsigtet arbejdsopgave ved siden af den daglige uddannelse. Yderligere skal den studerende selvstændigt kunne reflektere over og forholde sig kritisk til eget produkt, herunder erkende styrker og svagheder ved eget speciale. Endelig skal specialet udvikle og motivere den studerende til at skabe fornyelse inden for egen profession. Forud for udarbejdelsen af specialet gennemfører den studerende et modul i opgaveskrivning omhandlende generel metode- og analyselære, akademisk skrivning og læsning samt udarbejdelse af større skriftlige arbejder. Herefter udarbejder den studerende en synopsis der som omdrejningspunkt har en problemformulering indeholdende en beskrivelse, afgrænsning og analyse af opgaven. Ved afslutningen af grundofficersuddannelsen del 2 bliver man udnævnt til premierløjtnant. Adgangskrav: Adgang til grundofficersuddannelserne har personel som vurderes egnet til at gennemføre uddannelsen samt til efterfølgende at forrette tjeneste på det militære lederniveau. Den pågældende skal endvidere opfylde de nedenfor anførte generelle og specifikke betingelser. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 12

13 Grundofficersuddannelserne omfatter en kadetaspirantuddannelse, en grundofficersuddannelse 1 og en grundofficersuddannelse 2. Optagelse forudsætter at vedkommende opfylder betingelserne for ansættelse som tjenestemand eller betingelserne for ansættelse på tjenestemandslignende vilkår i staten samt kan sikkerhedsgodkendes til behandling af klassificeret materiale. Vedkommende skal opfylde kravene for godkendelse i forhold til sundhedstriaden samt værnsvis fastsatte fysiske krav og helbredskrav. Optagelse på officersuddannelser forudsætter endvidere at ansøgeren har bestået en optagelsesprøve og udvælgelse, jf. FPT-bestemmelser. Optagelse forudsætter at vedkommende har en levealder der muliggør en passende tjenestetid efter endt uddannelse. Adgang til officersuddannelserne er betinget af at den pågældende 1 har adgangsgivende eksamen (studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller højere forberedelseseksamen (hf)) eller har en udenlandsk uddannelse på samme niveau der af forsvaret vurderes at være dækkende, samt har bestået dansk på A- niveau og engelsk på C-niveau. 2 Består en kundskabsprøve svarende hertil eller realkompetencevurderes i forhold hertil, evt. suppleret med hf-enkeltfag i forhold til de kompetencer der ikke modsvarer kravet. Militært personel der normalt har forrettet mindst 6 måneders tilfredsstillende tjeneste som befalingsmand af linjen eller reserven eller af forsvaret har fået merit herfor, starter deres officersuddannelse på grundofficersuddannelse del 1. Civile uden ansættelsesforhold i forsvaret der ønsker optagelse på en officersuddannelse, skal for grundofficersuddannelsernes vedkommende opfylde ovennævnte betingelser, idet den civile skal starte direkte på grundofficersuddannelse del 1. Dog kan der ses bort fra krav om mulig tjenestemandsansættelse, egnethed til tjeneste på det militære lederniveau og levealder. Civile kan optages på uddannelserne i det omfang den enkelte skole har pladser ud over hvad der er nødvendigt for at dække forsvarets behov. Civile der gennemgår uddannelsen, bliver ikke lønnet af forsvaret, og de skal selv dække de udgifter der er forbundet med uddannelsen, hvilket anslås af den enkelte skole. Civile der har gennemført grundofficersuddannelsen, får titel af professionsbachelor inden for den enkelte uddannelsesretning. De kan ikke gøre krav på ansættelse, ligesom de ikke kan anvende den militære titel (grad) der normalt tillægges efter bestået uddannelse. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 13

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren på tilfredsstillende vis redegør for at uddannelsen til professionsbachelor i landmilitære operationer har et klart professionssigte. Ansøgeren redegør for at formålet med uddannelsen er at skabe et grundlag for at dimittenderne fra uddannelsen kan påbegynde en karriere i forsvaret på det laveste lederniveau. Aftagere af dimittenderne er dermed forsvaret selv, og ansøgeren redegør i denne sammenhæng for at de studerende på Hærens Officersskole er sikret ansættelse efter afsluttet officersuddannelse. Allerede ved uddannelsens start indgår de studerende i et ansættelsesforhold med forsvaret, og forsvaret optager kun det antal studerende der er et forudset behov for i den militære uddannelsesstruktur. Ansøgeren redegør for at officersuddannede er en kritisk ressource for forsvaret, hvorfor det er nøje planlagt hvor mange studerende der skal optages på uddannelsen hvert år så de tilstrækkelige personelressourcer er til stede for at forsvaret kan løse sine opgaver. I det omfang forsvaret oplever et mindre behov for officerer, vil antallet af optagne blive mindsket på uddannelsen. Ansøgeren redegør for at forsvarets almene kompetencebehov er et resultat af de opgaver forsvaret bliver givet ved lov og som følge af det gældende forsvarsforlig, folketingets beslutninger og ministerbeslutninger. Kompetenceprofilerne til forsvarets uddannelser er blevet udarbejdet i tæt samarbejde med ressourcepersoner fra hærens enheder og de højere stabe under hensyntagen til den nyeste viden fra militærfaglige analyser, generelle samfundstendenser og kompetencebehov inden for relevante indsættelses- og anvendelsesområder. Ansøgeren Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 14

15 redegør for at udviklingen inden for krigsførelse i højere grad end tidligere betyder at forsvaret løser sine opgaver i samarbejde med civile myndigheder og organisationer, hvorfor forsvaret har oplevet et øget behov for kompetencer der understøtter kommunikation og interaktion med disse parter. Forsvaret har søgt at tilpasse de militære uddannelser i normer og metoder så de tilnærmer sig civile uddannelser. Ekspertpanelet vurderer at ansøgeren på tilfredsstillende vis har redegjort for at der i forbindelse med uddannelsens udvikling er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, og at denne afdækning viser et behov for uddannelsen. Ansøgeren redegør for at uddannelsens overordnede kompetenceprofiler er blevet omsat til uddannelsesaktiviteter i et samarbejde mellem Hærens Officersskole, Hærens operative kommandoer, Forsvarsakademiet, Forsvarets personeltjeneste og Forsvarskommandoens Uddannelsesforum for ledere. Uddannelsesforummet er en koordinationsgruppe der udgøres af cheferne for uddannelsessektionerne fra de tre officersskoler, kursuslederen for det militære videreuddannelsestrin 2 og repræsentanter for de operative kommandoer og Forsvarets personeltjeneste. Ekspertpanelet vurderer desuden at der eksisterer et behov for uddannelsen set i forhold til det eksisterende uddannelsessystem, da der ikke er alternativer til Hærens Officersuddannelse, hverken i det civile uddannelsessystem eller inden for forsvarets øvrige officersuddannelser. Yderligere har ansøgeren ved beskrivelse af forsvarets øvrige officersuddannelser redegjort for hvordan disse er rettet mod karriereforløb inden for de specifikke værn. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Udkast til bestemmelse for forsvarets linkeofficersuddannelser Bilag 2: Kompetenceprofil Hæren Bilag 3: Forsvarets efterspørgsel af officerer, Struktur i balance 2015 Bilag 4: Meriterede til M312 niveauet Bilag 5: Kommissorium for Uddannelsesforum, udkast Bilag 6: Kritiske personelgrupper i Forsvaret. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 15

16 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at uddannelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med Forsvarskommandoens bestemmelser for forsvarets linjeofficersuddannelser. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsens mål for læringsudbytte er tæt koblet til hærens kompetencebehov som der er redegjort for under kriterium 1, og at målene er defineret i kvalifikationsrammetermer på professionsbachelorniveau. Det fremgår af redegørelsen at uddannelsen består af tre selvstændige uddannelseselementer: officersaspirantuddannelsen, grundofficersuddannelsen del 1 og grundofficersuddannelsen del 2. Officersaspirantuddannelsen finder sted på Hærens Sergentskole og omfatter fire måneders praktik. Et centralt element som er gennemgående for grundofficersuddannelsen del 1 såvel som del 2, er faget taktik. Derudover består grundofficersuddannelsen del 1 og del 2 af følgende undervisningsmoduler: ledelse, idræt, engelsk og statskundskab. Del 2 har yderligere et undervisningsmodul i krigshistorie og afsluttes med et speciale. Læringsmålene for uddannelsens elementer og fagområder er fastlagt i en studieordning. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed ved ansøgningen at det i beskrivelsen af disse læringsmål ikke fremgår klart hvordan elementernes læringsmål niveaumæssigt er i overensstemmelse med uddannelsens mål for læringsudbytte på professionsbachelorniveau. Dette er dog kun tillagt begrænset vægt i den samlede vurdering, da ansøgeren som supplement til beskrivelsen af læringsmålene har fremlagt en beskrivelse af kompetenceprofiler for uddannelsens tre hovedelementer (officersaspirantuddannelsen, grundofficersuddannelsen del 1 og grundofficersuddannelsen del 2), hvoraf det fremgår hvordan de studerende skal opfylde kravene til viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at fungere i professionen som delingsfører, lærer og næstkommanderende. Det er på den baggrund ekspertpanelets Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 16

17 vurdering at ansøgeren på tilfredsstillende måde har anskueliggjort læringsmålene for uddannelsens elementer. Ekspertpanelet vurderer at det fremgår af kompetenceprofilerne at de studerende bliver trænet i selvstændig og analytisk tænkning, og at elementerne indbyrdes er vægtet og prioriteret så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbytte. Det vurderes positivt at videnskabsteori er en integreret del af flere fag på den grundlæggende officersuddannelse del 2 og af det afsluttende speciale. I specialet skal der være speciel fokus på videnskabsteorien inden for netop det fagområde som specialet omhandler, eksempelvis krigshistorie eller statskundskab. Endelig vurderer ekspertpanelet at læringsmålene for praktikelementerne er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Ansøgeren har beskrevet læringsmålene for praktikken i studieordningen og har i redegørelsen uddybet hvordan læringsmålene for praktikken, som er placeret relativt tidligt i uddannelsen, bidrager til at realisere læringsmål for efterfølgende uddannelseselementer. Det fremgår eksempelvis tydeligt hvordan det store praktikelement på officersaspirantuddannelsen danner erfaringsgrundlag for fagene ledelse og taktik på grundofficersuddannelsens del 1 og 2. Det fremgår desuden hvordan praksiserfaringer fra praktikforløbet danner grundlag for de teoretiske opgaver som de studerende skal arbejde med senere i løbet af uddannelsen. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 3: Forsvarets efterspørgsel af officerer, Struktur i balance 2015 Bilag 6: Kritiske personelgrupper i Forsvaret. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 17

18 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at optagelse på officersskolen er betinget af at man har en adgangsgivende eksamen fra en gymnasial uddannelse og bestået dansk på A-niveau og engelsk på C-niveau. Alternativt skal man bestå en kundskabsprøve svarende til gymnasialt niveau eller blive realkompetencevurderet til et tilsvarende niveau. Adgangen til grundofficersuddannelsen er desuden betinget af at man bliver vurderet egnet til at gennemføre uddannelsen og egnet at forrette tjeneste på det militære lederniveau. Optagelse på officersuddannelsen forudsætter endvidere at ansøgeren har bestået en optagelsesprøve og en udvælgelse. Ekspertpanelet vurderer at adgangskravene er relevante og hensigtsmæssige i forhold til at sikre de fornødne forudsætninger for at de studerende kan gennemføre uddannelsen. Den første praktikperiode er placeret på officersaspirantuddannelsen og omfatter fire måneders praktik ved et af hærens otte regimenter hvor man er fører for en gruppe soldater under deres værnepligt. Den anden praktikperiode er placeret på første semester af grundofficersuddannelsen del 2 og omfatter seks ugers praktik som delingsfører ved et af hærens otte regimenter. Den overvejende del af praktikken er dermed placeret ret tidligt i uddannelsen, og ekspertpanelet vurderer at dette indebærer særlige udfordringer i forhold til at få integreret teoretisk viden og praksiserfaringer i undervisningen. Som det også er beskrevet under kriterium 2, er det dog ekspertpanelets vurdering at ansøgeren på tilfredsstillende vis har redegjort for at der er en hensigtsmæssig sammenhæng mellem praktikforløbet og uddannelsens øvrige elementer. Ekspertpanelet vurderer dermed at uddannelsens to praktikperioder er hensigtsmæssigt placeret. Ekspertpanelet vurderer endelig at ansøgeren på tilfredsstillende vis redegør for at det vil være muligt for de studerende at gennemføre praktikperioden, patruljekurset og faldskærmskurset i udlandet. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 18

19 Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Udkast til bestemmelse for forsvarets linjeofficersuddannelser. Uddannelse til professionsbachelor i landmilitære operationer 19