Først under industrialiseringen blev livet inddelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Først under industrialiseringen blev livet inddelt"

Transkript

1 1 FOLKEFERIE ferieformer, ferieindhold og dannelsesidealer Af Anja Warschawsky I forbindelse med den nye ferielov i 1938 dannede arbejderbevægelsen ferieorganisationen Folkeferie. Folkeferies rolle var ikke kun at give arbejderne mulighed for at restituere sig fysisk og mentalt. Organisationen forsøgte også gennem ferieformer og ferieindhold at overføre mere grundlæggende værdier og mål til arbejderne. Først under industrialiseringen blev livet inddelt i arbejde og ferie/fritid, og det var således en markant ændring af menneskets levevilkår og livsstil, men på trods heraf er det et relativt overset forskningsområde. I forhold til ferien mangler vi f.eks. viden om, hvorfor arbejderne holdt ferie, og hvad de lavede i ferien, men også hvordan arbejderbevægelsen historisk har forholdt sig til ferien. Denne artikel tager udgangspunkt i ét af disse områder ved at undersøge arbejderbevægelsens ferieorganisation Folkeferie. 1 De få undersøgelser, der hidtil er lavet om Folkeferie, har hovedsageligt beskæftiget sig med organisationen ud fra en kultur-arkitektonisk og ikke en arbejderhistorisk interesse. 2 Derfor har forskerne også kun sporadisk været opmærksomme på, at der har eksisteret nogle mere grundlæggende værdier og mål, som organisationen har forsøgt at overføre til arbejderne. Formålet er derfor via en undersøgelse af dette at bidrage til forståelsen af Folkeferies rolle som en af arbejderbevægelsens kulturelle organisationer. I første del af undersøgelsen analyseres således hvilke dannelsesidealer Folkeferie gennem ferieformer og ferieindhold forsøgte at overføre til arbejderne, og i anden del diskuteres hvorfor dette dannelsesprojekt ændrede sig i perioden Begrebet dannelse skal her forstås som en fælles fornemmelse for grundlæggende værdier og mål. Med ordet dannelsesprojekt relateres således hverken til uddannelse, Foucaults magtbegreb eller lignende, men til de dannelsesidealer Folkeferie havde, og hvordan de gennem ferieformer og ferieindhold forsøgte at overføre dem til arbejderne. Arbejdere skal i denne sammenhæng forstås bredt, altså som gruppen af faglærte, ufaglærte, funktionærer og tjenestemænd, og når denne brede definition anlægges, er det fordi Folkeferie i størstedelen af materialet refererede til deres målgruppe som bestående af disse faggrupper.

2 2 ARBEJDERHISTORIE NR Materiale og afgrænsning Undersøgelsen er baseret på kildemateriale fra Folkeferie, som kan fortælle noget om organisationens ferieformer, ferieindhold og dannelsesidealer. Den røde tråd i materialet er hæftet F.F. Nyt, der blev udgivet fra Til og med 1969 udkom hæftet fire-fem gange om året, og målgruppen var Folkeferies kunder, selvom der regelmæssigt udkom særnumre henvendt til andelshaverne, som hovedsageligt bestod af fagforbund. Hæfterne var reklameblade, men samtidig berettede Folkeferie også om nyheder og udviklinger inden for rejseverdenen. Fra udkom hæftet én gang om året, og var nu alene henvendt til andelshaverne, og heri blev det foregående års udvikling og feriearbejde beskrevet og kommenteret. Selvom F.F. Nyt således efter 1969 ikke var henvendt til arbejderne, så giver hæfterne alligevel et godt indblik i ferieformerne, og i de ferieaktiviteter, som organisationen selv arrangerede, når arbejderne var taget på ferie. Dette kan det officielle materiale kun i mindre omfang sige noget om, men omvendt kan man af det officielle materiale udlede, hvilke argumenter Folkeferie brugte for at sælge ferierne, og hvilket slags ferieindhold der blev lagt mest vægt på. For perioden benyttes desuden en større mængde reklamer, brochurer og artikler, og af mere gennemgående art sommerkataloger for årene For perioden efter 1948 benyttes der udover F.F. Nyt enkelte brochurer, kataloger, artikler og reklamer, og fra 1980 erne en række turguider. Kildematerialet afrundes med Folkeferies jubilæumsskrift fra Undersøgelsen er kronologisk afgrænset til 1988, da en repræsentativ mængde kildemateriale fra tiden herefter først blev fundet på Småtrykssamlingen på Det Kongelige Bibliotek efter undersøgelsens afslutning, og en analyse af tiden efter 1988 må således afvente videre undersøgelse. Småtrykssamlingen rummer ligeledes en begrænset mængde reklamer og brochurer fra tiden før 1988, som således ikke er inddraget i analysen, men materialet er siden hen gennemset, og det ændrer ikke på undersøgelsens konklusioner. Herudover er der dele af det bevarede materiale fra Folkeferie, som ikke benyttes. Det drejer sig om årsberetninger fra , som hovedsageligt omhandler organisationens økonomiske udvikling. Herudover drejer det sig om nogle enkeltstående kilder, f.eks. forhandlinger mellem Folkeferie og fagforbund om dispositionsrettigheder til feriehuse og andre formelle dokumenter. Folkeferies økonomiske historie indeholder således problemstillinger, som kunne være relevante at få undersøgt, bl.a. på hvilken ideologisk baggrund Folkeferie har fået tildelt midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Dette er ikke mindst interessant i lyset af Konkurrencerådets afgørelse fra 2002, der kendte de rente- og afdragsfrie lån konkurrenceforvridende, hvilket bl.a. i 2007 tvang Folkeferie til at frasælge nærved halvdelen af organisationens feriehuse. Spørgsmålene omkring Folkeferies økonomiske aspekter må dog afvente yderligere undersøgelser. Teoretisk analyseramme For at sikre, at økonomiske årsagsforklaringer ikke kommer til at dominere analysen, bruges nogle af Pierre Bourdieus centrale begreber som strukturerende analyseramme. Undersøgelsen skal dog ikke opfattes som teoretisk styret, da Bourdieu alene skal bruges til at fastholde opmærksomheden på de forskellige faktorer, der har indflydelse på en organisations gøren og laden. Derfor vil de anvendte begreber også kun blive kortere beskrevet her, og Bourdieus betydning for undersøgelsens resultater vil blive behandlet sidst i artiklen. Habitus er de varige, generaliserede dispositioner hvert individ (eller som i denne undersøgelse organisation) udvikler til at opfatte og forstå og dermed handle ud fra, og de bliver udviklet gennem især den tidlige socialisering. Karakteristisk for disse dispositioner er, at de godt nok er tilegnet, men at man glemmer eller fortrænger læringsprocessen, og at man derfor handler ud fra sine dispositioner uden at være bevidst om det. 4 Feltbegrebet er et analytisk begreb, der beskriver de sociale arenaer, hvor individers handlinger ud-

3 FOLKEFERIE FERIEFORMER, FERIEINDHOLD OG DANNELSESIDEALER spiller sig. Et felt kan afgrænses ved at påvise, at der inden for et specifikt og relativt uafhængigt område foregår nogle sociale kampe om indflydelse og kapital. Kapital forstås som samlingen af omsættelige ressourcer og magt, og Bourdieu udskiller tre overordnede kapitalformer: Økonomisk kapital refererer til penge eller materiel, og kulturel kapital refererer til viden, uddannelse og kompetencer. Social kapital refererer til det udbytte man får gennem familierelationer, netværker og forbindelser, og mulighederne for at udnytte, social kapital øges i takt med omfanget af økonomisk og kulturel kapital. Man kan således bruge Bourdieus kapitalformer til at positionere de forskellige individer i forhold til feltet og i forhold til andre felter, og dermed kortlægge hvem der har interesser i feltets handlinger, hvad de kæmper for og om hvilke kapitalformer. 5 Ferielov og ferieorganisation Vi skulle jo nødig gennemføre en Ferielov, hvorefter Folk saa sagde: Men vi har jo ingen Steder at holde Ferie. Disse kendte ord skal statsminister Thorvald Stauning have sagt på et møde omhandlende dannelsen af en ferieorganisation i forbindelse med vedtagelsen af den nye ferielov i Tidens ferielovgivning i både Norden og England skal især ses i lyset af Socialdemokratiets skifte fra et klasseparti til et folkeparti, hvilket bl.a. medførte, at den brede befolkning nu skulle have adgang til ferie og fritid, og at de gennem disse fritidsmuligheder skulle kunne deltage i statens demokratiserende velfærdsprojekt, hvor velfærden også kom til at handle om lige adgang til fysisk og sjælelig udvikling. Kropsog friluftskulturen, som startede hos borgerskabet men spredte sig til hele befolkningen, var også med til at fremme ferielovgivningen, for fritiden ikke mindst i naturen var ikke kun et spørgsmål om folkesundhed. Det blev lige så meget en måde, hvorpå hvert individ selvstændigt kunne udfolde og udvikle sig som ligeværdige samfundsborgere inden for fællesskabets rammer. 7 Kravet om ferie havde været der gennem både 1920 erne og 30 erne, og dele af arbejderklassen, hovedsageligt tjenestemænd og funktionærer, havde da også fået tilkæmpet sig et par dages ferie, men det skete oftest på egen regning. Loven i 1938 gav med enkelte undtagelser alle ansatte ret til to ugers betalt ferie, og i den forbindelse indkaldte Stauning de faglige organisationer til det føromtalte møde. Her nedsatte fagbevægelsen et ferieudvalg, som kom med forslag til opgaver for en kommende ferieorganisation. Inspirationen til oprettelsen af en ferieorganisation kom fra udlandet, især fra det svenske RESO og det engelske WTA, som begge var rejseorganisationer for arbejdere. Andelskapitalen på knap kr. blev tegnet af DsF, og en journalist fra Social-Demokraten, Johannes Sperling, blev valgt til bestyrelsesformand og daglig leder af organisationen, der officielt blev stiftet 17. oktober Oprindeligt dannelsesprojekt Ferieudvalget var kommet med mange forslag til aktiviteter, som lå til grund for Folkeferies arbejde i den første tid. 9 Øverst på udvalgets liste stod tre forskellige ferieformer: Den første var organisering af billige ferier til standardpris ved faste kontrakter med hoteller og pensionater, og dette forslag var baseret på borgerskabets traditionelle ferieform. Den anden var organisering af billige ferier til standardpris for arbejdere i landbohjem, og omvendt, for landboere i byarbejderhjem, hvilket var en nyopfunden ferieform. Den tredje ferieform var fremskaffelsen af feriehjem og arbejderhoteller ved hhv. at samarbejde med arbejderbevægelsens eksisterende feriehjem, at leje højskoler mv., og at opføre egne feriehjem. Forslaget om opførelse af egne feriehjem var baseret på arbejderbevægelsens egen opfindelse, men det fremstod dog kun som et underpunkt i forhold til de andre ferieformer. 10 Man kan sige, at valget af navnet Folkeferie var med til at understrege arbejderbevægelsens kulturelle linie i 1930 erne. 11 Udviklingen havde gået fra, at arbejderbevægel-

4 4 ARBEJDERHISTORIE NR sen ville skabe en selvstændig arbejderkultur, til at kultur var klasseneutral og for hele folket, hvilket især skal ses i lyset af Socialdemokratiets førnævnte udvikling. Gennem en kulturel højnelse af arbejderne skulle klasseforskelle nedbrydes, og dermed skulle der skabes et fælles og lige samfund. 12 Som et resultat af denne udvikling stod der om Folkeferie i Arbejderen i august 1938: Dansk Arbejderbevægelse har dermed faaet en ny Landsorganisation, hvis Opgaver ligger paa det kulturelle og sociale Omraade [...] der føjer sig ind som et Led i den samlede Arbejderbevægelse og bidrager sit til Virkeliggørelsen af det fælles Maal: Danmark for Folket! 13 Men herudover har tidens internationale antidemokratiske omvæltninger nok også spillet en vis rolle for Folkeferies demokratiserende ferieformer. Allerede i havde AOF arrangeret kombinerede ferie- og studierejser for arbejdere med det formål at skabe international forståelse og samhørighed, hvilket skulle hjælpe med at bevare freden. 14 Dette citat, ligeledes fra Arbejderen 1938, antyder, at sådanne tanker stadig gjorde sig gældende: En sådan Organisation skal ikke være et Forsøg paa at ensrette Fri- og Ferietiden og paa at holde Arbejderen under Opsyn ogsaa i Ferietiden, saaledes som dette er Tilfældet i Diktaturstaterne, men den skal skabe Betingelserne for, at Arbejderne til overkommelig Pris kan tilbringe Ferien i nye og frie Omgivelser og kan lære deres eget Land og eventuelt ogsaa andre Lande at kende og vende hjem med nye Indtryk og ny Arbejdsglæde. 15 Folkeferie Fra og med påske 1939 tilbød Folkeferie en lang række forskellige ferieformer med forskelligt ferieindhold, og her skal de førnævnte tre vigtigste ferieformer behandles. Uanset transportmetode, om det nu var tog, bus, bil, cykel eller skib, sigtede en stor del af rejserne på længere eller kortere hotel- og pensionsophold i Danmark, enten via Folkeferies faste kontrakter med feriestederne, eller på Folkeferies egne steder, der langsomt skød op rundt omkring i landet. Fokuset på den kulturelle ferie i den nære natur var et gennemgående tema for denne ferieform. Ikke mindst under krigen, hvor Folkeferie ufrivilligt måtte stoppe udlandsrejserne, blev det endnu vigtigere, at de hjemlige ophold foregik i naturskønne omgivelser og havde et kulturelt og afvekslende indhold, hvilket dette uddrag af programmet til en selskabsrejse til sydhavsøerne i 1941 illustrerer: 1. Dag [...] Frokosten indtages i en af Byens [Nykøbing Falsters] kendte Restauranter, om Eftermiddagen besøges Czarens Hus og den berømte Franciskanerkirke, Udflugt gøres [...] til Marielyst Østersøbad med den milevide Sandstrand [...] Dag tilbringes i det engelskprægede Cottage, 1. Kl. Pensionat med særpræget Hygge, i Danmarks sydligste Købstad med den skønne Natur. Von Eggers leder daglige Smaature til Roden Skov, Kettinge Kirke, Freilev med de store Frugtplantager, det middelalderlige Aalholm Slot, Skansen m.m. 16 Det var således vigtigt for Folkeferie, at arbejderne gennem et varieret og aktivt ferieindhold fik koblet af fra arbejdet, men især at de fik udvidet deres kulturelle horisont gennem kendskab til Danmarks egne og dets historie. Typiske ferieaktiviteter, der blev arrangeret (eller opfordret til på individuelt tilrettelagte rejser), var besøg på slotte og andre historiske steder og bygninger. Det var foredrag og virksomhedsbesøg, badestrande og museer, dans og underholdning, natur- og byvandringer, 17 og det i sådan grad, at Folkeferie nogle gange fandt det nødvendigt at skrive, at der også blev tid til afslapning. 18 Da det var vigtigt, at ferien var med til at højne arbejderne socialt, var det derfor også vigtigt, at de blev indkvarteret på ordentlige hoteller og pensioner, til priser, der var lavere, end hvad andre steder med samme standard kunne tilbyde. 19 Efter krigen var der stort set ikke reklamer at finde

5 FOLKEFERIE FERIEFORMER, FERIEINDHOLD OG DANNELSESIDEALER Dansk Folkeferie åbnede i påsken 1939 for salg af ferier til ind og udland. På billedet ses den første kunde i Dansk Folkeferies bureau. (Foto: Arbejdermuseet og ABA) for andre indenlandske hotel- og pensionsferier end dem, der foregik på Folkeferies egne hoteller, og disse blev nu primært fremstillet som gode steder for skoleklasser og udenlandske turister, og for at afholde kurser, møder, selskaber og familiefester. 20 Udlandsrejserne havde i høj grad samme indhold og sigte som indlandsrejserne, og inkluderede desuden aktiviteter såsom sprogundervisning, besøg blandt lokalbefolkningen, og i teatre, operaer og forlystelsesparker, men herudover var den mellemfolkelige forståelse som et middel til at opnå fred en sideløbende målsætning. 21 Denne holdning blev udtrykt eksplicit i et reklamekatalog fra under krigen, hvor Folkeferie drømte om den tid, hvor man igen kunne tilbyde udlandsrejser:... vi har vel ogsaa Lov at være saa store Optimister, at vi tror paa, at det, at vi lærerer hinanden bedre at kende og kommer hinanden nærmere ind paa Livet, kan hjælpe med til at vore Børn og Børnebørn ikke kommer til at opleve det samme Ragnarok som vor Generation har maattet prøve ikke mindre end to Gange med kun 25 Aars Mellemrum. 22 Landboferie var ligeledes en vigtig ferieform, som blev tilbudt fra sommeren 1940 og 10 år frem. Folkeferie formidlede kontakter mellem byboere og landboere, således at byboerne for meget billige penge kunne komme på landet og bo i ferien. Arbejderdigteren Oskar Hansen var forfatter til en af reklameartiklerne, som skildrede ferielivet på landet:

6 6 ARBEJDERHISTORIE NR Og saa dette at tale med andre Mennesker end de vanlige og daglige derhjemme. [...] Tanker udveksles. Meninger møder hinanden. Det, der maaske skilte, bliver mindre. [...] Og der kan vokse en Samhørighed op mellem dem, der arbejder i By og paa Land, en stilfærdig Forstaaelse af hinandens Problemer af Glæderne og Kvalerne, af Sejrene og Skuffelserne. 23 Landboferie blev ikke alene tilbudt pga. den billige pris, det frie og sunde landliv som modsætning til byens uro og problemer, og, under krigen, adgangen til mad uden om rationeringens kvaler, og drømmen om fred og bedre tider. 24 Som citatet illustrerer, var det overordnede dannelsesideal bag denne ferieform, at de danske land- og byboere gennem opholdet skulle opnå forståelse for og lære af hinanden, og dermed bidrage til udviklingen af et solidarisk og lige samfund. Efterhånden fik Folkeferie bygget sine egne feriebyer, startende med Gilbjerg Strandhuse ved Gilleleje i Feriebyerne havde lidt forskellige opbygninger, men de var alle placeret på store naturarealer ud til kyster eller skove, da det ifølge Folkeferie var vigtigt at udbygge den Del af sandt dansk Demokrati, der finder sit Udtryk i at give hele Folket Adgang til Sommerferie ved vort Lands kyster og Skove. 25 Placeringerne i naturen var således ikke kun et spørgsmål om tidens behov for friluftsliv, men om opfyldelsen af en demokratisk rettighed. Feriebyerne bestod af en større mængde bungalows, indrettet med sove- og opholdsrum, køkkenudstyr og al inventar i god kvalitet, beliggende nær købmand og fællesbygninger, og efter krigen moderniseredes med f.eks. fælles legerum og opholdssteder. 26 Samtidig med, at Folkeferie reklamerede mindre og mindre for hotel- og pensionsophold, skiftede hovedfokuset i reklamerne for feriebyerne fra de, stadigt, lave priser over til det ferieindhold, som feriebyerne kunne tilbyde: Udflugter til byer, virksomheder, strande, slotte, museer, teatre, naturskønne områder, kulturhistoriske steder og oldtidsminder eller såmænd bare afslapning. I fællesrummene var der for børnene leg, sangtimer og spil, og for de voksne radio, musik, og nogle gange dans og underholdning men samtidig mulighed for at være alene med familien i husene; god service fra de ansatte men intet utidigt Posekikkeri ; restaurationsbesøg eller madlavning på egen hånd. 27 Omkring midten af 1940 erne blev Middelfart ferieby f.eks. fremstillet således:... for en billig Penge kan man blive Borger i dette herlige Ferieland. [...] En ny Tur hver Dag under et 14 Dages ophold. [...] Der var noget symbolsk i, at den jævne Mand i Dag ferierer paa de Marker, som i sin Tid hørte under Herresædet Hindsgavl. Danmark for Folket! 28 Herud fra kan man se, at idealet om det gennemdemokratiserede samfund af ligeværdige borgere med lige adgang til natur og kultur levede stærkt bag periodens feriebyer. Man kan sige, at feriebyerne nærmest repræsenterede små samfund i samfundet, der økonomisk gav arbejderne mulighed for frit at vælge det kulturelle og sociale livsindhold, de nu engang foretrak (og havde råd til), inden for de strukturerende rammer, som Folkeferie med denne ferieform havde udlagt. Folkeferie Fra 1950 erne kom der gang i udlandsrejserne igen, og man kan man tydeligt se, at Folkeferie gennem disse selskabsrejser stadig satsede på den kulturelle højnelse af arbejderne gennem et meget aktivt og varieret ferieindhold, for som Folkeferie skrev i forbindelse med en reklame for et udlandsophold i 1952, så var forandring i omgivelser [...] et af de allervigtigste krav til en god ferie. 29 Fokus lå på naturen, historien, kunsten og menneskene, ligesom det havde gjort på rejserne før krigen, selvom der også var en tendens til mere turistprægede aktiviteter, såsom ture til spillekasinoer, stormagasiner, eller tyske bryghuse, hvor Øllet serveres i et mindstemål af en liter. 30 Fra og med 1955 formidlede Folkeferie

7 FOLKEFERIE FERIEFORMER, FERIEINDHOLD OG DANNELSESIDEALER kun udlandsophold til feriesteder, der ejedes af andre folkelige ferieorganisationer i Europa, som Folkeferie på forskellig vis samarbejde med, 31 og udlandsrejserne fik herefter ikke så megen omtale af Folkeferie, der i højere og højere grad fokuserede på feriebyerne. De fleste af Folkeferies hoteller blev desuden solgt fra i løbet af perioden, 32 og i 1960 erne blev de få tilbageværende hoteller og pensioner på nær én omdannet til feriebyer. 33 Det var nemlig feriebyerne for børnefamilierne, der blev Folkeferies altdominerende ferieform, og flere nye feriebyer blev anlagt i 1960 erne, så man i slutningen af perioden var oppe på at have 10 feriebyer i landet. I 1952 stod der i F.F. Nyt, at ferien skulle give afspænding og hvile, og i 1959, at ved en god ferie forstås naturligvis, at man har et hæderligt sted at bo og muligheder for at få noget ordentligt at spise samt adgang til skov, strand og i det hele taget opleve moder natur. 34 Ud fra organisationens officielle udtalelser om den gode ferie kunne man godt antage, at Folkeferie havde sluppet det kulturelle dannelsesideal. Men hvis man ser på reklamerne for feriebyerne, er det tydeligt, at organisationens dannelsesidealer ikke havde ændret sig: Reklamerne tilbød ikke kun ovenstående ferieindhold. Der blev også i høj grad opfordret til en bred mangfoldighed af kulturelle aktiviteter via ture og udflugter til historiske steder og bygninger, museer, teatre, byer osv. 35 Samtidig blev der også lagt mere og mere vægt på ferie- og fælleshusenes stadigt stigende standard og de børnevenlige omgivelser: Det trygge familieliv blev centrum i reklamerne for disse ferieophold, og mulighederne for privatliv både på den afskærmede solterrasse og blandt klitternes eller skovens hyggekroge blev ofte fremhævet. 36 Herudover var adgangen til naturen i endnu højere grad end tidligere blevet gjort til et spørgsmål om en demokratisk rettighed. Således søgte Folkeferie i perioden at udvide arealerne omkring eksisterende og nye feriebyer, flere feriebyer lå på fredede områder eller blev ligefrem bygget ind i offentlige rekreationsarealer, 37 og organisationen udtrykte ved et par lejligheder utilfredshed med den private ejendomsrets hindring for lige adgang til naturen. 38 Folkeferie Folkeferie formidlede fortsat udlandsophold på folkelige feriehjem rundt omkring i Europa, 39 men da disse ophold stort set ikke blev uddybet i kildematerialet, er det ikke muligt at sige noget om rejsernes indhold. Det var desuden de hjemlige feriebyer, som i denne sidste periode var Folkeferies altdominerende ferietilbud. Der var stadig fokus på indkvarteringernes komfort og kvalitet, og i løbet af 1970 erne blev næsten alle de gamle feriebyer genopbygget fra grunden, så feriehusenes størrelser og standard blev moderne og tidssvarende, 40 og Folkeferie arbejdede fortsat på at udvide feriebyernes tilhørende naturarealer. 41 Men samtidig begyndte Folkeferie langsomt at ændre fokus i omtalen af ferielivet: fra familiesamværet til samværet med hinanden gennem forskellige aktiviteter. Man begyndte i 1970 at arrangere enkelte fællesaktiviteter, såsom bålaftener, og at udbygge sportsarealerne. 42 I løbet af 70 erne voksede feriebyernes fællesaktiviteter og -faciliteter med stor hastighed. Først blev der tilbudt morgengymnastik og arrangeret lege for børnene, og herefter anlagde en af feriebyerne en minizoo, og en anden arrangerede ugentlige balaftener, 43 og fra midten af 70 erne og frem blev de organiserede fællesaktiviteter omdrejningspunktet for omtalen af feriebyernes ferieindhold. Udbuddet var mangfoldigt og stigende og inkluderede bl.a. sport og turneringer, koncerter, kulturelle foredrag, festaftener, snobrødsbagning, sang- og filmaftener og folkedans, og der blev anlagt sportsfaciliteter og Folkehaver. 44 Omkring 1980 blev aktivitetsprogrammerne igen udvidet, og nu blev der også indrettet mini-biblioteker, hobbyværksteder, udendørsanlæg, danse- og teaterpladser, og der blev arrangeret udstillinger, revyer, nat-ture, og fagenes fest. 45 Samtidig med at fokus på feriebyens interne fællesskab voksede, blev der også i stigen-

8 8 ARBEJDERHISTORIE NR Familien holder ferie i en af Dansk Folkeferies hytter ved Nykøbing Falster. (Foto: Arbejdermuseet og ABA, u.å) de grad lagt vægt på samværet med lokalbefolkningen, og mange af aktiviteterne i feriebyerne arrangerede Folkeferie i samarbejde med lokale foreninger og forretninger, og med deltagelse af lokalbefolkningen, og der blev i mindre grad også arrangeret besøg hos de lokale landmænd. 46 Da kildematerialet fra 1970 erne næsten udelukkende består af uofficielt materiale, kan det ikke afgøres, hvorvidt Folkeferie ind imellem alle fællesaktiviteterne også opfordrede folk til tage på udflugter i området på egen hånd, ligesom de havde gjort i den foregående periode. Men der blev i al fald fra slutningen af 70 erne og frem arrangeret en række fællesture, som havde samme fokus på natur og

9 FOLKEFERIE FERIEFORMER, FERIEINDHOLD OG DANNELSESIDEALER kultur, dvs. strand- og skovture, besøg på museer, teatre, og udstillinger, natur- og byvandringer, og udflugter til historiske steder og andre seværdigheder. 47 I løbet af 1980 erne udgav Folkeferie også en række turguider, som gæsterne kunne benytte til at udforske lokalområderne, når de tog på udflugter på egen hånd i naturen eller i de omkringliggende byer. Gennem turforslagene beskrev hæfterne den lokale kultur- og naturhistorie og henviste desuden til litteratur, lokale museer og turistforeninger, men hæfterne fokuserede også på, hvordan mennesket var afhængigt af naturen, og hvordan de to ting gennem tiderne havde påvirket hinanden på godt og ondt. 48 Organisationen indtrådte desuden på chartermarkedet i 1979 med åbningen af dens første udenlandske ferieby på Malta, og denne ferieby blev opført efter samme principper som Folkeferies hjemlige feriebyer. 49 Kildematerialets omtale af feriebyen er herudover meget sparsomt, og det er derfor ikke muligt at sige noget videre om Folkeferies udenlandske feriebyer. 50 Paradoksalt nok ændrede Folkeferies dannelsesidealer sig ikke synderligt i perioden, trods de ret store ændringer i det ferieindhold, som Folkeferie tilbød og opfordrede til: Folk skulle stadig have ferie for at koble af fra arbejdet, der foregik i et stigende tempo. Men samtidig mente organisationen, at periodens ensformige produktionsprocesser gjorde, at man gennem ferien trængte til at prøve nye aktiviteter for derigennem at få inspiration til at fortsætte hverdagen, 51 og at dette skulle foregå til priser, som enhver familie havde råd til. 52 Men det var ikke alene et spørgsmål om et nyt livsindhold som modvægt til det monotone arbejdsliv. Folkeferie så aktivitetsprogrammerne som et led i en kulturpolitik, hvilket daværende leder af Folkeferie, Ivan Barington, forklarede i artiklen Ferien må ikke blive spildtid fra midten af 70 erne: Vi skal befordre menneskers samarbejde [...] også som et led i bestræbelserne for en kulturpolitik, der omfatter andet og mere end den såkaldte finkultur [...] I og for sig har vi jo et rigt kulturliv i Danmark i dag [...] Men læg mærke til, at vort klassedelte samfund i dag også er delt op i befolkningsgrupper, som fungerer isolerede [...] og tilsyneladende tænker ingen eller få på at sprænge rammerne og prøve at fungere i fællesskab [...] Vi må [...] nedbryde skellene [...] Det viser sig, at folk opdager, at de kommer hinanden ved og det er kultur! 53 Folkeferie dannelsesideal var således stadig at højne arbejderne kulturelt og socialt for derigennem at skabe et lige og klasseløst samfund, men deres syn på hvad kultur var, hvor det også kom fra, og dermed hvordan arbejderne skulle højnes kulturelt, havde ændret sig. Senere kaldte Folkeferie denne kultur, der opstod fra menneskers selvvalgte fælles aktiviteter, for fri kultur. 54 Samme idé lå også bag den stigende inddragelse af lokalbefolkningen i feriebyernes aktiviteter, for derved på alle niveauer af ferien at medvirke til at danne fællesskaber på tværs af samfundets rammer, 55 og besøgsordningerne hos landmændene skulle ligeledes skabe en dialog land og by imellem, 56 meget i samme ånd som landboferierne i erne. Naturen spillede også en stor rolle i Folkeferies dannelsesidealer, da de mente, at dét at opleve og færdes i naturen var et dybereliggende behov, som i industrisamfundet ikke længere blev forløst i hverdagen, og derfor på lige fod med de kulturelle aktiviteter (forstået i den brede betydning af ordet) burde indgå i den gode og rekreative ferie, 57 hvilket jo egentlig siden begyndelsen havde været Folkeferies holdning til naturen. Men samtidig mente de, at denne folkelige, demokratiske ret i højere og højere grad blev indskrænket af forurening og privat ejendomsret, men også af hensynsløs masseturisme. 58 Det demokratiske dannelsesideal, der lå i den almene befolknings behov og berettigede krav om at kunne udnytte de rekreative muligheder, der ligger i den danske natur, 59 forsøgte Folkeferie således at overføre til arbejderne; ikke kun via feriebyernes placeringer, og gennem de naturud-

10 10 ARBEJDERHISTORIE NR flugter organisationen arrangerede eller opfordrede til, men også ved gennem turguiderne at give arbejderne en forståelse for naturen, og for, at mennesket på mange forskellige måder var afhængigt af naturen, og derfor blev nødt til at værne om den. Ændringer i dannelsesprojektet Folkeferies dannelsesprojekt ændrede sig således på to væsentlige punkter: Ferieformerne blev indsnævret, og ferieindholdet blev udvidet. Feriebyerne som primær ferieform Fra 1940 erne og frem blev det feriebyerne, som Folkeferie satsede mere og mere på. Efter eget samtidige udsagn skyldtes dette, at organisationen fra start af havde stirret sig blind på de gamle rejseformer, men at Folkeferie ret hurtigt fandt ud af, at en meget stor del af arbejderne, især børnefamilierne, ikke havde råd til hverken udlandsferier eller hotel- og pensionsophold. Folkeferie forklarede videre, at det i første omgang var arbejderne selv, der fremsatte ønsker om en billigere ferieform, nemlig et lille hus ved stranden med egen madlavning i uformelle omgivelser, da alternativet hertil for mange var ingen ferie overhovedet og herud af var tanken om feriebyerne opstået. 60 Det skal jo ikke overses, at masseferien før 1938 var et ukendt fænomen, og at en nystartet organisation næppe kunne have forudset eller endog forestillet sig, hvad arbejderne rent faktisk ønskede og havde råd til, nu de endeligt fik muligheden for ferie. Og hertil kom krigens udbrud, som forværrede arbejdernes i forvejen ringe levevilkår. 61 Herudover skal det nok heller ikke undervurderes, at Folkeferies prioriteringer i høj grad var styret af deres egen økonomiske situation. Derfor betød det utvivlsomt også meget for satsningen på feriebyerne, at Folkeferie ved opførelsen af feriebyer både før og efter krigen var dygtige til at få inddraget udefrakommende samarbejdspartnere. Organisationen samarbejdede bl.a. med kommuner om gode placeringer, med staten om opførelsen af husene via beskæftigelsesprojekter, og med fagforbund og virksomheder om økonomiske støtte til gengæld for dispositionsrettigheder over et antal feriehuse. 62 Landboferie var ligeledes en populær ferieform i 40 erne, men den forsvandt i Det forklarede Folkeferie hovedsageligt med, at ferieformen havde skabt så mange kontakter mellem landboere og byboere, at opholdene derfor i stigende grad blev arrangeret uden Folkeferies indblanding, og dermed var der ingen grund til at fortsætte. Eftersom Folkeferie ikke finansierede denne ferieform det gjorde Feriefonden og DsF og kun fik et lille beløb pr. formidling, 63 har denne ferieform næppe betydet særlig meget for organisationen rent økonomisk. Tyskerne havde under krigen ødelagt de fleste af feriebyerne, og Folkeferie var i efterkrigstiden blevet dybt forgældet pga. genopbyggelsen og en fejlslagen satsning på at bygge egne hoteller og pensioner. I 1951 blev organisationen dog reddet i 11. time af den borgerlige regering, som eftergav gælden og sikrede de socialt betonede feriebyers fremtid via en driftsgaranti stillet af Feriefonden, DsF og DA. Betingelsen var, at hoteller og øvrig rejsebureauvirksomhed skulle drives på markedsvilkår, 64 hvilket i de følgende år som nævnt førte til en afvikling eller omdannelse af alle Folkeferies hoteller. I 1955 indgik organisationen ligeledes en samarbejdsaftale med DSB, der bl.a. indebar, at DSB skulle overtage rejsebureau-delen af Folkeferie, 65 og således var der stort set kun feriebyerne tilbage, og så formidlingen af ferieophold på andre socialt betonede feriesteder i Europa. Folkeferie argumenterede selv for, at aftalen med DSB skyldtes, at der på dette tidspunkt var så mange inden for den europæiske rejsebranche, der ligesom DSB kunne tilbyde den brede befolkning gode og forholdsvis billige selskabsrejser til ind- og udland, at Folkeferie hellere ville samarbejde end konkurrere. Men herudover måtte de også erkende, at det nok ville blive svært at tage kampen op, ikke kun med DSB, men også med de gamle rejsebureauer og alle de nye rejsearrangører. 66 Så-

11 FOLKEFERIE FERIEFORMER, FERIEINDHOLD OG DANNELSESIDEALER ledes var Folkeferie altså også trængt af den store opgang, som rejsebranchen oplevede efter især 1953, 67 og denne udvikling har dermed medvirket til, at feriebyerne blev Folkeferies primære ferieform. I dén kontekst har det sikkert også givet mening at satse fuldt ud på en allerede populær ferieform, som ingen andre kunne tilbyde, til priser, som ingen andre kunne konkurrere med. Selvom de økonomiske årsagsforklaringer således lader til at ligge bag satsningen på denne ferieform, skal man ikke overse, at Folkeferie havde nogle meget klare dannelsesidealer, som ikke mindst inden for feriebyernes grænser frit kunne udfolde sig, og at organisationen derfor formentlig sagtens kunne få denne tvungne udvikling til at passe ind i deres forståelsesramme af, hvad de skulle beskæftige sig med. Fra finkultur til fri kultur Der er ingen tvivl om, at ændringerne i Folkeferies ferieindhold hang sammen med de store og hastige forandringer, som landet fra slutningen af 1950 erne var præget af: Der blev fra politisk side satset stærkt på økonomisk vækst og øget velfærd gennem vækst i den offentlige sektor og en forbedring af produktionsapparatet. Stigningen i offentlige ansatte kom især fra tidligere landarbejdere og kvinder, og dette samtidig med, at antallet af selvstændige faldt stærkt. Beskæftigelsen steg, lønningerne steg, og privatforbruget øgedes kraftigt. 68 Disse ændringer medførte også store ændringer i arbejdernes bevidsthed, og arbejderklassen blev i løbet af 1960 erne en meget mere ideologisk og politisk ustabil og individualistisk gruppe, end den havde været i 50 erne. Det gik langsomt op for Socialdemokratiet og fagbevægelsen, at dets ensidige fokus på tryghed og velstand og samtidige mindre fokus på ideologi havde været med til at fremme denne udvikling, og at velfærdsamfundet ikke i sig selv havde ført til hverken større social eller kulturel lighed. 69 På trods af økonomiske krise i 70 erne gennemførte Socialdemokratiet derfor visse lighedsfremmende reformer, herunder satsede de også på en folkelig og demokratisk kulturpolitik, ikke mindst på uddannelsesområdet. 70 Udviklingen inden for Folkeferies ferieindhold havde altså klare paralleller til udviklingen inden for arbejderbevægelsens politiske og faglige niveau. Folkeferies satsning på en ny kulturforståelse skal formentlig ligeledes ses som erkendelsen af, at kulturel højnelse ikke kom automatisk ved at give arbejderne komfortable ferieboliger i trygge omgivelser. Samtidig var arbejderne blevet stadigt mere individualistiske, og det var jo den stik modsatte udvikling arbejderbevægelsen, og herunder Folkeferie, havde ønsket. Måske kan man se det som symptomatisk for udviklingen, at organisationen i 1940 erne fandt det nødvendigt at fremme solidariteten mellem land- og byarbejdere, men først igen i 70 erne fik fokus på, at befolkningen faktisk ikke var så ensformig en gruppe, som man havde håbet på eller måske forventet, at velfærdssatsningen ville frembringe, og at der igen var brug for at styrke solidariteten, også blandt arbejderne. Ved at anlægge et nyt syn på hvad kultur var, og hvor det kom fra, kunne Folkeferie derfor igen tage fat på at højne arbejderne kulturelt og socialt, og samtidig derigennem fremme fællesskabsfølelsen med samme målsætning for øje, som de altid havde haft: At nedbryde klasseskel og skabe et solidarisk og lige samfund. Kühl (1989) skriver mere specifikt om velfærdsudviklingen i forhold til fritidsanvendelse, at den stigende velfærd, der jo også havde betydet mere ferie og fritid, var svært at omsætte til en varieret livsstil, da det er en langsommelig proces at omstille sig kulturelt. 71 Det Kühl vel egentlig gør opmærksom på, er habitus betydning for menneskers levevis, hvilket Folkeferie, på et eller andet niveau, formentlig blev klar over, og derfor i 1970 erne og 80 erne forsøgte sig med nye veje til det klasseløse samfund. Herudover skal man selvfølgelig også være forsigtig med ikke at anlægge et oppe fra og ned perspektiv på Folkeferies udvikling, da aktiviteterne næppe alene skal ses som resultatet af en kulturpolitik: Nellemann (1989)

12 12 ARBEJDERHISTORIE NR mener, at mange mennesker i løbet af erne søgte en mere aktiv ferie, og at folk i turistbranchen siden 1970 erne havde forudset dette. 72 Han uddyber desværre ikke nærmere, men at kravet om en aktiv ferie også i stigende grad kom fra befolkningen selv, gav Folkeferie ligeledes udtryk for gennem 80 erne. 73 Skyggebjerg (2002) beskæftiger sig med arbejdernes fritids- og kulturvaner i 1900-tallet og skriver bl.a., at det ikke lykkedes arbejderbevægelsen at få arbejderne til at deltage i finkulturelle aktiviteter, og hun konkluderer, at bestræbelsen på at påvirke arbejderne til at udføre bestemte aktiviteter i deres fritid er forsvundet fra arbejderbevægelsens agenda. 74 Men Skyggebjerg overser lidt, at arbejderbevægelsens kulturpolitik ikke blot handlede om at højne arbejderne kulturelt, fordi finkulturen ansås for normativt mere værd, men at det i sidste ende handlede om at højne dem kulturelt, for derigennem at fjerne klasseskellene og skabe et lige samfund. Som denne undersøgelse har vist, lå dette dannelsesideal fortsat bag i al fald én af arbejderbevægelsens kulturelle organisationer helt op til 1988: Folkeferie havde blot ændret syn på, hvad kultur var, og dermed hvilke ferieaktiviteter der skulle tilbydes i forsøget på at komme nærmere målsætningen om det solidariske, klasseløse samfund. Fra naturoplevelser til naturbevarelse Fokuset ikke kun på naturoplevelser men også naturforståelse og -bevarelse hang ligeledes sammen med samfundsudviklingen og de miljøproblemer, som især industrialiseringen i 1960 erne og 70 erne havde medført. Politisk og blandt befolkningen var der en stigende opmærksomhed på miljøproblemer både i naturen og på arbejdet, og især i 1980 erne skærpede Socialdemokratiet sin grønne profil. 75 For Folkeferie blev det ligeledes meget vigtigt at arbejde for at sikre de danske naturområder, også i forhold til lovgivning og offentligheden, 76 da de så naturen som en essentiel forudsætning for den gode, rekreative ferie, og arbejderne skulle derfor også lære at forstå og værne om naturen. Men det er formentlig ikke den eneste forklaring på denne ændring. Da fagbevægelsens i 70 erne mistede indflydelse pga. den førte indkomstpolitik, reagerede de ved at udvide deres arbejdsområder til også at gælde mere traditionelt politiske områder, heriblandt skatte- og boligpolitik, uddannelses- og kulturområdet, arbejdsmiljø mv. 77 Ligeså kan man anskue Folkeferies udvikling: Efter de borgerlige kom til magten i 1982, blev der i stigende grad overført penge og arbejderkraft fra det offentlige til det private, 78 og dette ramte også Folkeferies økonomi. Samtidig blussede en offentlig debat op om rimeligheden af den økonomiske støtte fra Feriefonden, hvilket yderligere pressede organisationen. 79 Man kan derfor tolke Folkeferies udvidede arbejdsområde som en reaktion på dette, for organisationen blandede sig ikke kun i miljøspørgsmålet, men fik også på forskellig vis knyttet kultur-, beskæftigelses- og uddannelsespolitik til feriearbejdet. 80 Som et godt eksempel herpå kan nævnes udarbejdelsen af lejrskolemateriale, der omhandlede dels arbejderbevægelsen og dels især natur, miljøproblemer og dårligt arbejdsmiljø. 81 Den beskedne hensigt var, at feriebyernes skoleophold (der var i stærk vækst) kombineret med undervisningsmaterialet gerne skulle medvirke til at industrien og landbruget finder nye produktionsmåder, så kommende generationer stadig kan glæde sig over naturen ved sø, skov og strand. 82 Sammenfatning og konklusion Folkeferies oprindelige dannelsesidealer udsprang således af arbejderbevægelsens kulturpolitiske skifte i 1930 erne, og i perioden 1938 til 1988 forblev Folkeferies dannelsesidealer overordnet set de samme: Udover det helt basale forhold, at arbejderne gennem ferien skulle restituere sig fysisk og mentalt, så var det vigtigste element, at ferien bidrog til at højne arbejderne socialt og kulturelt for derigennem at skabe det klasseløse samfund. Naturen spillede også en vigtig rolle gennem hele perioden, da organisationen ikke kun så ad-

13 FOLKEFERIE FERIEFORMER, FERIEINDHOLD OG DANNELSESIDEALER gangen til natur som en rekreativ, men også en demokratisk nødvendighed, der skulle være med til at brolægge vejen mod samfundsdrømmen. Under krigen og i årene umiddelbart før og efter fandt Folkeferie det ligeledes vigtigt, at udlandsrejserne var med til at fremme den mellemfolkelige forståelse, selvom det ikke ud fra kildematerialet kan afgøres, hvorvidt dette dannelsesideal forblev intakt i 1960 erne. Disse dannelsesidealer skulle overføres til arbejderne via ferieformer og ferieindhold, og det var på dette niveau, at dannelsesprojektet ændrede sig væsentlig: I organisationens første leveår kunne arbejderne vælge mellem mange forskellige ferieformer, men fælles for dem var, at de enten skulle skabe sammenhold inden for eller over landegrænserne, eller højne arbejderne kulturelt og socialt gennem gode, billige ophold i naturskønne områder med mulighed for frit at tage del i samfundets mange kulturelle tilbud. Det sidste var fortsat idéen bag feriebyerne, da de i 1950 erne blev Folkeferies primære ferieform, og fokuset på dette ferieindhold fortsatte i store træk uændret indtil Herefter blev omdrejningspunktet fællesaktiviteterne i feriebyerne. Dette afspejlede Folkeferies nye syn på kulturen som noget, der også opstod nedefra og indefra, når folk var sammen om at deltage i sunde aktiviteter, og dannelsesidealet om at højne arbejderne kulturelt og socialt eksisterede fortsat i bedste velgående. Herudover forsøgte Folkeferie også gennem 1980 erne at lære arbejderne ikke blot at være i naturen, men også at værne om den. Satsningen på feriebyerne som primær ferieform skal formentlig ses som en kombination af en lang række årsager: Folkeferies fejlagtige satsning på dyre hotel- og pensionsophold, krigens ødelæggelser som gældsatte organisationen med en efterfølgende sanering til følge, der alene gav støtte til det fremtidige arbejde med de sociale feriesteder, den stigende konkurrence på rejsemarkedet i 1950 erne, det gunstige samarbejde med offentlige myndigheder, fagforeninger og virksomheder omkring anlæggelsen af feriebyerne, og endelig, at Folkeferies dannelsesidealer næppe kunne finde bedre afsæt end i den ferieform, som Folkeferie selv havde opfundet. Ændringerne i ferieindholdet var tæt forbundet med den overordnede samfundsudvikling. Folkeferies nye fokus på naturbevarelse kan ses dels på baggrund af tidens voksende miljøproblemer, og dels som et led i en større udvidelse af organisationens arbejdsområder som resultat af 1980 ernes økonomiske og offentlige pres på Folkeferies arbejde. Men i løbet af 1960 erne var det desuden langsomt gået op for arbejderbevægelsen, at fokus på tryghed og velstand ikke i sig selv medførte større social eller kulturel lighed. Folkeferie havde derfor ændret syn på, hvad kultur var, hvor det kom fra, og dermed hvordan arbejderne gennem ferieindholdet skulle højnes socialt og kulturelt med henblik på at nedbryde klasseskellene og skabe det solidariske, lige og klasseløse samfund. Folkeferie kæmpede jo først og fremmest for at maksimere arbejdernes kulturelle kapital, men undersøgelsen viste, at organisationen som en del af denne kamp også måtte kæmpe om økonomisk og social kapital på to interdependente niveauer: På det ene niveau i forhold til at maksimere dens økonomiske kapital (økonomisk overlevelse var naturligvis den første forudsætning for at kunne udføre dannelsesprojektet), og i forhold til at maksimere dens sociale kapital (via samarbejdet med stat, fagforeninger, arbejdsgivere og feriebyernes lokalområder). Denne maksimering af egenkapital var nødvendig for på det andet niveau at kunne maksimere arbejdernes økonomiske kapital (ved at kunne tilbyde dem billige ferier), og arbejdernes sociale kapital (ved at styrke solidariteten gennem samvær og fælles aktiviteter). Samtidig viste habitusbegrebet sig brugbart i forhold til at forklare organisationens handlingsmønster: Folkeferie fastholdte de oprindelige dannelsesidealer på trods af, at samfundet og arbejderklassen ændrede sig meget, og resultaterne af bestræbelserne udeblev. I stedet for at ændre dannelsesidealer omformede Folkeferie dens idéer, så de passede ind i organisationens forståelse af verdenen ud fra dens habitus.

14 14 ARBEJDERHISTORIE NR Det ville være oplagt at få undersøgt, hvorvidt Folkeferies ferier så også adskilte sig fra resten af den rejsebranche, som konkurrerede med Folkeferie om den samme målgruppe. Både i forhold til de kommercielle rejsebureauer, hvor man umiddelbart vil kunne forvente at finde en forskel i organisationernes målsætninger. Men også i forhold til beslægtede organisationer, såsom Dansk Camping Union, der i modsætning til Folkeferie ikke blev oprettet af arbejderbevægelsen men af arbejderne selv, og spørgsmålet er så, om det har haft nogen betydning for det dannelsesprojekt, der har eller ikke har eksisteret hos Dansk Camping Union. Noter 1. Artiklen sammenfatter de væsentligste elementer af hovedfagsopgaven Folkeferie , afleveret maj 2007 på Historisk Afdeling, Aarhus Universitet. Opgaven kan lånes gennem forfatteren. 2. Se Dahlkild 1988 og Dirckinck-Holmfeld De fleste ældre hæfter har ikke sidetal, men efter som de sjældent er mere end fire sider lange skulle det ikke være noget problem at finde frem til henvisningen (eksempelvis F.F. Nyt nr. 1, 1948 angives F.F. Nyt 1/1948). 4.Wilken 2006, s Lisanne Wilkens tolkning af Bourdieus begreber vil blive anvendt, da det grundet sigtet med brugen af Bourdieu ikke er nødvendigt at gå til originalværkerne. 5. Ibid., s , 54, Knudsen m.fl. 1991, s. 191 (citat); Dahlkild 1988, s Kayser Nielsen 2005, s ; Christensen m.fl. 2007, s Knudsen m.fl. 1991, s ; Dahlkild 1988, s. 5-7, 9 9. Om disse forskellige aktiviteter, se Dahlkild Dahlkild 1988, s Organisationen har gennem tiden heddet lidt forskelligt: Først Folke-ferie, så Dansk Folke-ferie, og i dag hedder den FolkeFerie.dk. I artiklen kaldes den konsekvent Folkeferie, på nær i litteratur- og kildeangivelser, hvor de tidsmæssigt korrekte navne vil blive anvendt. 12. Knudsen m.fl. 1991, s. 184, 191; Andersen 1997, s Arbejderen 1938, s Dahlkild 1988, s Arbejderen 1938, s Folke-Ferie sommer 1941, s Folke-Ferie sommer 1939, s. 16; 1940, s. 6, 12, 16; Strandhotellet Æblely; Folke-Ferie sommer 1941, s. 6, 8; 1942, s. 16, 18, 22, 30; 1943, s. 16, 32; 1944, s Folke-Ferie sommer 1940, s. 6, Der var saa dejligt ude paa Landet, s Hotel Folke-ferie; Demokraten ; Turist- Hotel Aalborg; F.F. Nyt 4/1948; 8/ Frankrig 1939; Italien 1939; Jugoslavien; Wien- Budapest; Schweiz; Holland; Folke-Ferie sommer 1939, s. 7; 1940, s , 22-24; Der var saa dejligt ude paa Landet, s ; F.F. Nyt 4/1948; 5/1949; 8/1949; 11/1950; 12/1951. Reklamerne for udlandsrejser i F. F. Nyt var dog generelt ret kortfattede, og det gør det svært at afgøre, om udlandsrejserne i denne periode fortsatte med helt samme kulturelle indhold. 22. Der var saa dejligt ude paa Landet, s En Billedbog om Ferie paa det danske Bondeland, s. 2, En Billedbog om Ferie paa det danske Bondeland, s. 2, 3-4; Der var saa dejligt ude paa Landet, s. 3-11; Billeder fra landlivet 25. Ferie, Ferieløn, Feriesteder 1944, s Folke-Ferie sommer 1942, s. 4-6, 8; F.F. Nyt 2/1948; Ferie for hele familien 27. Folke-Ferie sommer 1942, s. 4-14; 1943, s. 2-10; Demokraten (citat); Der var saa dejligt ude paa Landet, s ; Folke-Ferie sommer 1944, s ; 1945, s. 8; F.F. Nyt 2/1948; 11/1950; 12a/1951; Ferie for hele familien 28. Der var saa dejligt ude paa Landet, s. 27, F.F. Nyt 13/ F.F. Nyt 13/1952; God Rejse 1953, s (citat s. 8); F.F. Nyt 17/ F.F. Nyt 20/1954; 32. F.F. Nyt 16a/1953; 67/1965; 74/ F.F. Nyt 66/1965; 85/1969; 86/ F.F. Nyt 14/1952; 32/ F.F. Nyt f.eks. 14/1952; 16/1953; 32/1959; 38/1960; 47/1962; 63/1964; 68/1965; 75/1966; 83/ F.F. Nyt f.eks. 32/1959; 41/1961; 47/1962; 57/1963; 60/1964; 64/1964; 83/1968; 85/ F.F. Nyt 44/1961; 56/1963; 67/1965; 72/1966; 75/1966; 81/1968, s. 5; 84/ F.F. Nyt 67/1965; 83/ Se f.eks. Prisliste F.F. Nyt 88/1971, s. 1; 94/1977, s. 1; 94a/1978, s. 1, F.F. Nyt 91/1974, s. 2; 94a/1978, s F.F. Nyt 87/1970, s. 4; 88/1971, s. 3-5;

15 FOLKEFERIE FERIEFORMER, FERIEINDHOLD OG DANNELSESIDEALER F.F. Nyt 88/1971, s. 3-5; 90/1973, s. 4; 91/1974, s F.F. Nyt f.eks. 92/1975, s. 1; 93/1976, s. 2-5, 94/1977, s. 4-5, 94a/1978, s. 3-5, 95/1979, s F.F. Nyt f.eks. 96/1980, s. 3; 97/1981, s. 4-6; 99/1983, s. 2; 100/1984, s. 4, 6; 101/1985, s. 3-4; 102/1986, s. 4; 103/1987, s F.F. Nyt f.eks. 94a/1978, s. 5, 6; 96/1980, s. 1, 2, 5; 97/1981, s. 6; 98/1982, s. 1; 99/1983, s. 1-4; 100/1984, s. 4, 6; 101/1985, s. 4-5; 102/1986, s. 4, 6; 103/1987, s F.F. Nyt f.eks. 94/1977, s. 5; 95/1979, s. 2, 3; 100/1984, s. 5-6; 101/1985, s. 3-4; 102/1986, s. 4; 103/1987, s Se f.eks. Zinn Kidde 1981; Lundwall 1983; Bach Rasmussen F.F. Nyt 92/1975, s. 2; Fra feriehjem til tropecenter 1988, s I materialet fra Småtrykssamlingen findes dog en mindre mængde brochurer fra de udenlandske feriebyer, som hvis analyseret formentlig ville kunne kaste lidt lys på dette område af Folkeferies aktiviteter. 51. F.F. Nyt 93/1976, s. 1; Ferien må ikke blive spildtid; 102/86, s. 1; 103/1987, s F.F. Nyt 94/1977, s. 2; 97/1981, s Ferien må ikke blive spildtid; Se også f.eks. F.F. Nyt 94/1977, s F.F. Nyt 97/1981, s F.F. Nyt 94a/1978, s. 5; 96/1980, s. 1; 99/1983, s F.F. Nyt 99/1983, s F.F. Nyt 90/1973, s. 1; Ferien må ikke blive spildtid; F.F. Nyt 94a/1978, s. 1; Bach Rasmussen 1985, s. 2; F.F. Nyt 103/1987, s F.F. Nyt 91/1974, s. 2; 94a/1978, s. 1; 97/1981, s. 3; 102/86, s. 2; 103/1987, s. 1; Se forordet til turguiderne, f.eks. Lundwall F.F. Nyt 90/1973, s Vort Virke oktober 1942, s Knudsen m.fl. 1991, s F.F. Nyt f.eks. 13/1952; 25/1958, s. 4; 56/1963, s. 2-4; 94/1978, s. 1; 100/1984, s. 1-2; 103/1987, s F.F. Nyt 11særnummer/ F.F. Nyt 16a/ F.F. Nyt 18/ Ibid. 67. Nellemann 1989, s Knudsen m.fl. 1991, s , 279, Ibid., s , 303, Ibid., s. 318, Kühl 1989, s Nellemann 1989, s F.eks. Lundwall 1983, forordet; F.F. Nyt 100/1984, s. 1; 101/1985, s Skyggebjerg 2002, s Knudsen m.fl. 1991, s. 325, F.F. Nyt 90/1973, s. 2; 91/1974, s Knudsen m.fl. 1991, s Ibid., s F.F. Nyt 99/1983, s. 1; 101/1985, s. 2; 102/1986, s. 2; 103/1987, s Se f.eks. F.F. Nyt 99/1983, s. 1, 4; 100/1984, s. 1-2; 101/1985, s. 1, 5; Herudover se også Fritid, landskab, lokalsamfund Der findes mange udgivelser, se f.eks. Natur- og miljøopgaver 1977; Munksgaard og Olsen 1984; Petersen F.F. Nyt 103/1987, s. 1 Litteratur og kilder Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: fork. ABA Erhvervsarkivet: fork. EA Andersen, Svend Aage (1997): Arbejderkultur i velfærdssamfundet. SFAHs skriftserie nr. 39 Arbejderen (1938): nr. 3, årg. 35. LOs arkiv, kasse 454, ABA Bach Rasmussen, Johannes (1985): Ture i Sæby og andre steder i Vendsyssel fra Sæby feriecenter, Dansk Folkeferies Forlag Billeder fra landlivet. Reklamebilleder. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret formentlig fra første halvdel af 1940 erne) Christensen, Lars K.; Kolstrup, Søren; Eklund Hansen, Anette (2007): Arbejdernes historie i Danmark SFAHs skriftserie nr. 46 Dahlkild, Nan (1988): Ferie for folket. Omkring oprettelsen af Dansk Folke-Ferie. Arbejderhistorie nr. 31, s Demokraten: Den hvide By ved Middelfart kalder paa Aarhusianerne!. Avisartikel. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret formentlig fra 1943) Demokraten ( ): Folke-Feries nye Hotel en gevinst for Turistlivet. Avisartikel. LOs arkiv, kasse 454, ABA Der var saa dejligt ude paa Landet. Reklamekatalog. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret fra mellem ) Dirckinck-Holmfeld, Kim (1986): Ferie for folket. Arkitektur DK årg. 30, nr. 1, s En Billedbog om Ferie paa det danske Bondeland. Reklameartikel. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret fra 1942) Ferie, Ferieløn, Feriesteder. En første Undersøgelse af nogle Ferieproblemer foretaget af Folke-Ferie og Arbejdernes Fællesorganisation i København (1944) Ferie for hele familien. Reklamefolder. LOs arkiv,

16 16 ARBEJDERHISTORIE NR kasse 454, ABA (udateret formentlig fra begyndelsen af 1950 erne) Ferien må ikke blive spildtid. Artikel, ukendt medie. Dansk Folke-feries arkiv, EA (udateret formentlig fra 1976) F.F. Nyt nr. 1 (1939) nr. 89 (1972). Udgivet af Dansk Folke-Ferie, København F.F. Nyt nr. 90 (1973) 95 (1979). Udgivet af Dansk Folke-Ferie, København. Dansk Folke-feries arkiv, EA F.F. Nyt nr. 96 (1980) nr. 103 (1987). Udgivet af Dansk Folke-Ferie, København. LOs arkiv, kasse 2971, ABA Folke-Ferie sommer ( ). Katalog. Dansk Folke-feries arkiv, EA Folke-Ferie sommer (1945). Katalog. LOs arkiv, kasse 454, ABA Fra feriehjem til tropecenter. Dansk Folke-Ferie gennem 50 år (1988). Udgivet af Dansk Folke-Ferie Frankrig (1939). Rejseprogram. LOs arkiv, kasse 454, ABA Fritid, landskab, lokalsamfund (1983): Udarbejdet af Projektgruppen Dansk Folke-Ferie, Dansk Folkeferies forlag, nr. 1-5 God Rejse (1953). Rejseprogram. LOs arkiv, kasse 454, ABA Holland. Rejseprogram. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret fra 1939) Hotel Folke-ferie. Reklamebrochure. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret fra mellem ) Jugoslavien. Rejseprogram. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret fra 1939) Kayser Nielsen, Niels (2005): Ud i naturen bliv en nordisk medborger. Arbejderhistorie nr. 2/3, s Knudsen, Knud; Caspersen, Hanne; Oluf Nielsen, Vagn (1991): Kampen for en bedre tilværelse. Arbejdernes historie i Danmark fra 1800-tallet til SFAHs skriftserie nr. 26 Kühl, P.H. (1989): Tid til fritid. Dagligliv i Danmark i vor tid 2, s Lundwall, Niels (1983): Ture på Fyn og de sydfynske øer fra Dansk Folke-Feries feriecenter i Middelfart, Dansk Folkeferies Forlag Munksgaard, Annegrete; Olsen, Ulrik (1984): Brug og misbrug af naturen: et emnehæfte, Dansk Folkeferies forlag Natur- og miljøopgaver (1977). Udarbejdet af Skoletjenesten, Zoologisk Museum og Dansk Folke-Ferie, Dansk Folke-feries forlag, bd. 1-2 Nellemann, Georg (1989): Ferie i det fremmede. Dagligliv i Danmark i vor tid 2, s Petersen, Knud (red.) (1985): Arbejde og bevægelse. Om fællesskab og solidaritet: et emnehæfte, Dansk Folke-feries forlag Prisliste (1973). Dansk Folke-feries arkiv, EA Schweiz. Rejseprogram. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret fra 1939) Skyggebjerg, Louise (2002): Kultur og danske arbejderes fritid. Arbejderhistorie nr. 4, s Strandhotellet Æblely. Reklamebrochure. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret fra 1940) Turist-Hotel Aalborg. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret fra mellem ) Vedtægter ( ). Dansk Folke-feries arkiv, EA Vort Virke (oktober 1942): nr. 10, årg. 4. Ferielov, Ferie, Ferieby. Tidsskriftartikel. LOs arkiv, kasse 454, ABA Wien-Budapest. Rejseprogram. LOs arkiv, kasse 454, ABA (udateret fra 1939) Wilken, Lisanne (2006): Pierre Bourdieu. Roskilde Universitetsforlag Zinn Kidde, Kirsten (1981): Ture i Vendsyssel og Hanherred fra Dansk Folke-Feries feriecenter i Rødhus Klit samt lidt om landsdelens landskabs- og kulturhistorie, Dansk Folkeferies Forlag Abstract Anja Warschawsky: The Danish People s Holiday Association forms and content of holidays and ideals of culture Arbejderhistorie 2/2008, p During the 20th century the working class obtained leisure and holidays for the first time in history which forever changed people s way of life, and yet historians have only little knowledge of this topic. One virginal area of research concerns the role of The Danish People s Holiday Association. Which forms and content of holidays did this organization offer? Which ideals of culture were these holidays intended to transfer to the working class? How did this project of transfer change from 1938 to 1988? And why did it change? Through these questions it is intended to contribute to a broader understanding of how The Danish People s Holiday Association played a part as one of the cultural organizations of the Danish labour movement. Anja Warschawsky, stud.mag. Historisk Afdeling, Aarhus Universitet Tlf

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012

Det De Gode God Liv - Målgruppeprofil 2012 Det Gode Liv - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Loyalitet Side 6 Rejsebeslutningen Side 9 Rundrejse Side 11 Døgnforbrug Side 13 Overnatninger Side 3-5 Motivation Side 7-8 Planlægning

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012

Storbyoplevelser. - Målgruppeprofil 2012 Moderne Storbyoplevelser - Målgruppeprofil 2012 Indhold Baggrund Kort fortalt Side 2 Motivation Side 4-5 Planlægning af ferien Side 7 Ferieaktiviteter Side 9 Døgnforbrug og rejsegruppe Side 11 Overnatninger

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

Freestyle 2015. Engelsk 2015. Cambridge 16-19 år. Bournemouth 16-17 år 19.175 25.725 32.275 14.640 19.665 24.685

Freestyle 2015. Engelsk 2015. Cambridge 16-19 år. Bournemouth 16-17 år 19.175 25.725 32.275 14.640 19.665 24.685 er en sprogrejse for dig fra 16 år, som gerne vil have nogle ugentlige aktiviteter og udflugter Cambridge 16-19 år Engelsk 2015 Den kendte universitetsby Cambridge ligger ca. 90 minutters kørsel nord for

Læs mere

Familieferie med hygge, aktiviteter og oplevelser

Familieferie med hygge, aktiviteter og oplevelser Familieferie med hygge, aktiviteter og oplevelser Velkommen til en verden af oplevelser Feriehus inkl. fri entré til tropisk badeland, gratis børneunderholdning og slutrengøring Garanti for hyggelige feriedage

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Engelsk 2015. Datoer:

Engelsk 2015. Datoer: Cambridge 16-19 år Engelsk 2015 Den kendte universitetsby Cambridge ligger ca. 90 minutters kørsel nord for London. Cambridge universitet består af flere colleges, der alle samlet kaldes Cambridge University.

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013. Powered by Cycling: Panorama TNS Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie 2013 Indhold 1 Formål og metode 3 2 Sammenfatning 6 3 Segmenter 10 4 Nationalrute 1 og 9 13 5 Grafik fremstilling af alle spørgsmålene 16 2 1 Formål og metode

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv Højfyns Frilu scenter - centrum for aktivt friluftsliv Indhold 1. Indledning... 3 2. Idé... 3 2.1 Fra spejderhytte til Højfyns Friluftscenter... 4 2.1.1 Højfyns Friluftscenter - Den centrale friluftsbase...

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER Scrabblefamilier Alder: 25 45 år Typisk gruppestørrelse: 3+ Volumen: 4.300.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Sommerhus med mange muligheder for børn i køreafstand Tyskland generelt

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted

konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted konventum lo-skolens konferencecenter - et særligt sted Originalitet, mangfoldighed, æstetik og kvalitet... Med grundigt forankrede værdier fremstår Konventum Lo-skolens konferencecenter som et kvalitetsmættet

Læs mere

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012

Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 Cykelturister, Hvem er de og hvad efterspørger de? Peter Ole Sørensen November 2012 2 typer Turister på cykel Det er de turister, der allerede har valgt Danmark som feriemål og som har base i et feriehus,

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Notat vedr. etablering af sundhedshotel på Saxild Strand seniorcenter

Notat vedr. etablering af sundhedshotel på Saxild Strand seniorcenter Notat vedr. etablering af sundhedshotel på Saxild Strand seniorcenter "Målgruppen for Sundhedshotellet er de 55+ årige borgere i Aarhus Kommune, som har behov for et rekreativt, sundhedsfremmende og rehabiliterende

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Målgrupper i dansk turisme - økonomiske nøgletal, 2010 Udgivet af: VisitDenmark December 2011 ISBN: 87-87393-77-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Kulturkonference 2013

Kulturkonference 2013 Til kulturelle samråd, kulturudvalg, kulturforvaltninger samt andre interesserede Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt Samråd Thisted inviterer til Kulturkonference 2013 Fredag den 20. søndag den 22.

Læs mere

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

I handlingsplanen for 2010-2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning Titel Samværets betydning på højskolen Relation til s Handlingsplan (Mål og indsatsområde) I handlingsplanen for -2012 lægges der op til at igangsætte et udviklingsarbejde vedrørende samværets betydning

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Kommunalpolitisk Topmøde 2013

Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Kommunalpolitisk Topmøde 2013 Den 21. - 22. marts Program Fremtidens kommunestyre til debat Velkommen til Kommunalpolitisk Topmøde 2013 På vegne af KL s bestyrelse er det en glæde at byde velkommen til

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Turistundersøgelsen 2011

Turistundersøgelsen 2011 Turistundersøgelsen 2011 Indhold Baggrund og metode Profil på turisterne På besøg i København 5 6 11 Mobilapplikationen, sociale medier og video Benchmark med udvalgte europæiske byer 21 26 Turistinformationen

Læs mere

Ferielandet Danmark - camping

Ferielandet Danmark - camping Ferielandet Danmark - camping I skal nu udforske Danmark med campingbriller på. 3 familier eller venner skal på camping, og I skal finde ud af hvorhen, og så skal I også arrangere turen. De har hver især

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere