KLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN Kong Tumle

Transkript

1 KLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN 2018 Kong Tumle

2 Indholdsfortegnelse Forord Salamancaerklæringen FN s børnekonvention Dagtilbudsloven Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige Pædagogiske pejlemærker i Københavns Kommune Klyngens menneskesyn Klyngens vision Pär Nygrens professionelle omsorgsbegreb Børn i udsatte positioner Fagbegreber Hverdagspædagogik Dogmeregler for indretning Dogmeregler for leg & aktiviteter Dogmeregler for relationer MadMod Redskaber Enhedernes individuelle læreplaner 1

3 Forord For at udvikle sig godt er barnet stærkt afhængig af samspil med sensitive og responsive voksne. En sensitiv og stimulerende omsorg har positiv indflydelse på, hvordan barnets hjerne udvikler sig. Jo mere sensitiv og stimulerende omsorg et barn får fra forældrene og for andre nære omsorgspersoner, desto større bliver dets totale hjernevolumen Ifølge flere forskere er det lille barn biologisk disponeret for kulturel deltagelse, og dets muligheder for at udvikle sig skal ses i relationen mellem barnets udspil og omsorgsgiverens sensitivitet. Således er det omsorgsgiverens opfattelse og definition er af barnet - vedkommendes forståelse af, hvad et barn er, og hvem dette konkrete barn er - der har betydning for dets muligheder for at udvikle sig, da omsorgsgiverens fortolkninger af barnet er afgørende for handlinger overfor barnet. Omsorgsgiveren skal altså være i stand til at udvise sensitivitet over for barnet og kunne tilpasse sig til barnet. Således ligger der et krav om, at omsorgspersonen opfatter barnet som en værdig partner og viser respekt for barnet. Det er tilsammen personalets evne til sensitiv og stimulerende omsorg, der har størst betydning og bidrager mest til barnets positive udvikling i daginstitutionen. Denne læreplan er blevet til med udgangspunkt i Ny Styrket Læreplan. Der har været fokus på, hvad der skal til for at opnå størst mulig effekt for det enkelte barn og for børnegruppen. Der er aktivt taget stilling til, at vi arbejder pædagogisk med udgangspunkt i hverdagspædagogikken, fordi der netop i hverdagen er så oplagte muligheder for at arbejde pædagogisk. Vi har haft fokus på det fysiske læringsmiljø og dets betydning for barnets læring og udvikling. Vi har fokus på leg & aktiviteter, så vi nu ved, hvordan vi bedst understøtter barnet i dets leg, så læringen også her styrkes. Vi har netop nu fokus på relationens betydning, og skal derfor den kommende tid arbejde os mere i dybden med det tema. Vi har allerede en række værktøjer, som vi bruger for bedst muligt at kunne tilrettelægge vores pædagogiske praksis, der er også indeholdt i denne læreplan. Vi har i særlig grad udviklet på SMITTEmodellen og forsøger at bruge den i mange sammenhænge. Både fordi den egner sig til, men også fordi vi til stadig skal øve os og udvikle os selv og vores praksis. Intentionen er, at denne læreplan skal være arbejdende. Vi ønsker, at det pædagogiske personale to gange årligt forholder sig til indholdet, så læreplanen bliver til mere end bare noget på skrift. Det skal kunne ses i praksis. Så læreplanen skal i hverdagen fungere som et opslagsværk, en værktøjskasse og skal minde os om hvorfor og hvordan vi skal være sammen med børnene. 2

4 SALAMANCA ERKLÆRINGEN V E R D E N S K O N F E R E N C E O M S P E C I A L U N D E R V I S N I N G A D G A N G O G K V A L I T E T Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til (2 af 14) :57:39 Salamanca Erklæringen at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. 3

5 FN S BØRNEKONVENTION Hvor der eksempelvis står I kapitel 3 stk. 1: I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række. Og i kapitel 12 stk. 1: deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed Og i kapitel 19. stk. 1: deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuelt misbrug, medens barnet er i forældrenes, værgens eller andre personers varetægt. 4

6 Dagtilbudsloven Dansk lovgivning 1 Formålet med denne lov er at 1. fremme børn og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, 2. give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens ønsker og behov, 3. forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, og 4. skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. 5

7 DAGTILBUDSLOVEN D A N S K L O V G I V N I N G 2 7 Kapitel Børn i dagtilbud skal have et fysisk psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring Stk. 2: dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til at børn får en god og tryg opvækst Stk. 3: dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Stk. 4: dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5: dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skolen ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud 6

8 PÆDAGOGISKE LÆRINGSMÅL FOR DE 0-5 ÅRIGE BØRN ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING KOMMUNIKATION OG SPROG KROP SANSER OG BEVÆGELSE KULTUR ÆSTETIK OG FÆLLESSKAB NATUR, UDELIV OG SCIENCE SOCIAL UDVIKLING 7

9 PEJLEMÆRKER I DAGTILBUD I K Ø B E N H A V N S K O M MU N E Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 SOCIALE RELATIONER positiv voksenkontakt hver dag Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse. INKLUSION OG FÆLLESSKAB børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges egne kulturfællesskaber er central. SPROGINDSATS muligheder gennem sprog Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog. FORÆLDRESAMARBEJDE - forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab. SAMMENHÆNG også i overgange Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet/den unge og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang. KRAV OM REFLEKSION OG METODISK SYSTEMATIK I DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og øvrige lokale forhold. 8

10 MENNESKESYN MENNESKET FØDES MED ET POTENTIALE DER UNDER DE RETTE INDIVIDUELLE FORUDSÆTNINGER FOLDES UD OPTIMALT Vi UDVIKLES GENNEM RELATIONER 9

11 VISION I KLYNGE J VIL VI GIVE ALLE BØRN DE BEDSTE FORUDSÆTNINGER FOR AT TRIVES, ANSVARTFULDT MESTRE EGET LIV OG BLIVE LIVSDUELIGE HELE MENNESKER 10

12 PÄR NYGRENS PROFESSIONELLE OMSORGSBEGREB Mål for ren behovsomsorg: At bidrage til at barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet på de for barnets hensigtsmæssige tidspunkter Den rene behovsomsorg handler om at bidrage til at tilfredsstille behov, som barnet har fra fødslen eller allerede har udviklet. Såsom behov for søvn, mad, drikke, nærhed og samhørighed Mål for ren udviklingsomsorg: At bidrage til at barnet udvikler sig socialt, kognitivt, fysisk og motorisk Den rene udviklingsomsorg handler om at bidrage aktivt til ovenstående udviklingsperspektiver. At stimulere og motivere barnet til de virksomheder, som bidrager til social, kognitiv, fysisk og motorisk udvikling. Mål for ren opdragelsesomsorg: At bidrage til at barnet gennem egne virksomheder på socialt accepterende måder selv bliver i stand til at tilfredsstille socialt accepterede behov. Den rene opdragelsesomsorg handler om at bidrage til at barnet udvikler socialt accepterede motiver og mål og en klar ideologi hos barnet. 11

13 UDSATTE POSITIONER Børn i udsatte positioner er de børn, der i TOPI er gule og røde Det er eksempelvis børn: der bliver skilt der får små søskende børn der er sprogligt, motorisk, kognitiv, emotionelt udfordrede børn der ikke forstår de sociale spilleregler stille og udadreagerende børn børn der af andre grunde ikke er i trivsel, har noget vi undrer os over eller er bekymrede for Inklusion Inklusionsbegrebet skal forstås elastisk. Man skal altså ikke forsøge at få børn til at passe ind i skabelonen men i stedet tænke skabelonen, som en elastisk størrelse, der kan tilpasses de enkelte børns behov. Pædagogikken skal tilrettelægges, så alle børn sikres deltagelsesmuligheder. 12

14 FAGBEGREBER ZNU (zonen for nærmeste udvikling, Vygotsky) Det fælles tredje Den pædagogiske bagdør Anerkendelse i forståelsen: der er forskel på værdsættelse og anerkendelse anerkendelse er eksistentielt; at se den anden som en væsentlig anden anerkendelse skabes i vores indbyrdes relationer og positioner Anerkendelse kan ikke gives det er modtager der bestemmer, om jeg anerkender Anerkendelse handler ikke om at give positive tilkendegivelser Roller og positioner hvordan placerer vi voksne os i forhold til børnene i det pædagogiske arbejde KIDS herunder det fysiske læringsmiljø, leg & aktiviteter samt relationer TOPI 13

15 HVERDAGSPÆDAGOGIK DET VI GØR HVER DAG Hvordan gør vi det? På hvilke tegn kan vi se, at vi når målet? Hvordan bidrager vi aktivt sammen med børnene i læringen? Hvordan sikrer vi alle børn deltagelsesmuligheder? Hverdagspædagogikken og ikke projektpædagogikken! 14

16 DOGMEREGLER FOR INDRETNING I K L Y N G E J / Ø B R O B Ø R N E N E Der lægges i høj grad vægt på at indretningen, inddrager børnenes perspektiv og at de voksne tager udgangspunkt i tilgængelighed og tydelige lege. Indretningen skal lægge op til et aktivt rum, hvor børnene har mulighed for at udvikle sig som hele mennesker, kropsligt, kognitivt, socialt, musisk og æstetisk Indretningen skal give mulighed for forskelligartet leg De forskellige leg skal være tydelige og afgrænsede i områder Alt synligt legetøj skal være tilgængeligt. Indretningen skal være fleksibel og kunne opdeles i mindre rum/zoner. Indretningen skal afspejle børnegruppens alder og udviklingstrin Rummet skal respekteres som børnenes udviklings rum /arbejdsrum 15

17 PÆDAGOGIKKEN ÆNDRE SIG MED RUMMET Det er vigtigt at være opmærksom på at indrettes rummet efter overstående, fordre det, at de voksne ligeledes udøver pædagogik og handler efter den viden der henvises til i overstående. Organisatorisk betyder det at der skal være fokus på at arbejde; I Små grupper med børnene. Små grupper giver i høj grad mulighed for at arbejde relationelt, der er langt større mulighed for at støtte og give alle børn deltagelsesmulighed, og dermed mulighed for udvikling Hverdagspædagogikken gode rutiner og gentagelser bør være omdrejningspunkt for det vi gør, alle børn har her mulighed for at bidrage til fællesskabet ud fra egen nærmeste udviklingszone. De voksnes Positioner, bliver endnu vigtigere og bør være meget synlige når vi indretter i forhold til børns læring. De voksne skal bidrage, udvikle, anvise og støtte op omkring børnene/legen. Vi overser for meget potentiale hvis vi ikke er nærværende, derfor skal vi være bevidste om at give så meget tid til børnene som vi kan. En måde at gøre det på et at italesætte og være bevidste om de pædagogiske positioner. OMSORG FOR LÆRINGSRUMMET En anden ting der ændrer sig er vores generelle tilgang til rummet. Det kræver Omsorg og daglig vedligeholde at kunne tilbyde et læringsrum. At gøre det klar, så det invitere til leg, stille små lege scenarier op, så det er tydelig hvad man kan lege hvor. At anvise og deltage, så børnene ved hvad de kan lege, hjælpe med at opretholde legezonen, og være med til at udvikle den. At vedligeholde; Tingene skal på plads i de forskellige legezoner, så de forbliver legezoner og er klar til leg igen. 16

18 DOGMEREGLER FOR LEG OG AKTIVITETER I K L Y N G E J / Ø B R O B Ø R N E N E Der lægges i høj grad vægt på, at alle børn inddrages i fællesskabet og at barnets perspektiv og deltagelses mulighed indtænkes i forhold til de lege og aktiviteter der tilbydes. Der bør være en generel opmærksomhed på, at fri leg ikke er lige fri for alle og at gode og udviklende leg ikke kan overlades til børnene alene. Du skal sikre at alle børn har mulighed for, at deltage i en alderssvarende aktivitet eller leg Du skal sikre udviklende og varieret aktivitets og legetilbud Du skal sikre at alle børn støttes i at deltager i udviklende leg og aktiviteter Du skal sikre at de aktiviteter og lege der tilbydes tager udgangspunkt i børnenes interesser og udviklingstrin. 17

19 DOGMEREGLER FOR RELATION I K L Y N G E J / Ø B R O B Ø R N E N E Det er altid den voksne der har ansvaret for relationen 18

20 MADMOD I K L Y N G E J / Ø B R O B Ø R N E N E Børns mad mod. Børnene skal turde: smage, røre, dufte, nyt mad. Stimuleret alle sanser. Børnene er nysgerrige i forhold til mad Voksnes mad mod. Voksne er ambassadør. Der er en forventning om at de voksne agere professionelt i mad situationen, at de er bevidste om deres rolle i forhold til, at de påvirker børnene både Negativt/Positivt i forhold til mad mod, det betyder at der skal være bevidsthed i forhold til udsagn og kropssprog og at det er vigtigt at alle, forholder sig, til det pædagogiske måltid. At der opfordres til at smage, røre, dufte, nyt mad. Børnene skal have stimuleret alle sanser. Derfor er de voksnes opgave, at støtte og opfordre børnene i at forholde sig nysgerrigt til mad. 19

21 Positioner 1. OMSORGSGIVEREN/OPSØGEREN Er opmærksomme på børn, der ser ud til ikke at være en del af børnefællesskaberne og hjælper børn ind i lege/fællesskaber. Stimulerer, igangsætter til leg og samspil børnene imellem, med det formål at favne børn, der har brug for ekstra omsorg i forhold til at komme i samspil med andre børn. 2. FLYVEREN Hjælper børnene med praktiske ting, hjælper med at løse konflikter og trøster børn. Kan også være i leg/samspil med børnene, men er opmærksom på at have overblikket og have øje for de børn, der har brug for hjælp. 3. FORDYBER(FORDYBELSE) Er igangsætter af lege og fordyber sig i længevarende leg/aktivitet med børnene, velvidende at dette er muligt, da andre voksne har fokus på børn, der er kede af det og/eller har brug for hjælp. Her dannes en tryg base på legepladsen, hvor der er vokseninitierede aktiviteter, som børnene kan søge 20

22 Sammenhæng der i spil. Tiltag Vær konkret. Hvordan kan jer se det virke Evaluering dette emne og ikke et andet. Hvorfor giver det mening (forbered jer hver især på evalueringen, det kvalificere den meget bedre) noget forandret sig. gennemgå SMTTe n. Udfordringer.. Tegn skal se efter forventer kan vi se det Tiltag /Fysisk Læringsmiljø tiltag/mål læringsmiljø jeres tiltag/mål rammer Mål Beskriv den ønskværdige situation. Hvad ville man se hvis man kom ude fra anderledes/se ud, nu hvor målet er Inklusion mulighed for at deltage. aktivitet højde for SMITTE-modellen Hvornår evaluere vi første gang Hvad viser tegnene Eller kontekst. Det vil sige hvem /hvad og hvilke betingelser er Gennemgå SMTTE n. Hvad skal justeres, En beskrivelse af forudsætningerne. Fortæl hvorfor det er, Hvad er motivationen for at tage emnet/barnet op Er der udfordringer der skal tages højde for, har Hvilke udfordringer kan der være Hvad vil vi gerne opnå. Vær konkret. Hvilke ressourcer er der mulighed for at trække på Anden evaluering.hvad viser tegnene Sidste evaluering. Hvordan vil sammenhængen være Når vi er på vej mod målet, hvad er det så vi Hvilken reaktion hos børnene er det vi Hvordan sikre vi at alle har Hvilken forskel gør vores tiltag, og hvordan Hvad vil det sige at deltage i denne Hvilke udsatte positioner skal vi tage Hvilke ting/aktiviteter/forandringer skal ske for at målet kan nås. Hvad ville være de optimale rammer til dette Hvad vil I gøre, hvordan vil I gøre, hvorfor tror I netop dette vil Hvordan imødekommer det nuværende fysiske Hvilke roller er der/hvem har hvilke. Hvordan gør I tiltaget tydelig for børnene Hvordan udfordre det tiltaget/målet Hvordan kunne man optimere de nuværende fysiske Den praktiske del: hvornår gør i det/hvor ofte/hvem gør det/hvor. 21

23 Dagsorden til stuemøder Dato: Stue: Til stede: Sammenhæng Hvad er kendetegnende for stuen lige nu? Hvad er børnene optagede af lige nu? Er der børn eller ting der ikke er i trivsel/trænger til noget ekstra kort Påvirker det den øvrige børnegruppe og hvordan? Ændringer i børnegruppen siden sidst Inklusion Mål Tiltag Tegn Børn der ikke trives/kommer i udsatte positioner Status på børn med handleplaner TOPI og sprog Skal der laves individuelle handleplaner? Hvilket fokus er der brug for, vi tager i den kommende periode? Hvad ønsker vi at opnå? Hvad betyder jeres mål for jeres tilgang, hvilke ændringer kræver det af jer? Hvilke konkrete handlinger? I hvilke situationer vil man kunne se målet? Er der fysiske tiltag, som vil kunne understøtte målet? Aktiviteter der kunne understøtte fokus/mål? Hvem (sæt navne på) Hvilke forandringer forventer vi at se? Hvornår er vi på vej i den rigtige retning? Evaluering Hvornår justerer/reflekterer vi sammen? Min min. ugentligt Er der brug for justeringer på aftaler/projekter der allerede er i gang? Information til øvrige kolleger hvordan og hvem? 22

24 TOPI SPØRG MIG! 23

25 Kong Tumles læreplan For alle læreplanens 6 temaer er der taget udgangspunkt i flg. spørgsmål: Hvad gør I, i forhold til børnene? Hvordan sikrer i alle børns mulighed for deltagelse? Hvad gør du, i forhold til din aktive deltagelse? Hvordan kan I se I er på vej i den rigtige retning? Mål for, hvad læringsmiljøet i hverdagspædagogikken skal understøtte ift. børnenes læring Pædagogiske lærings mål for de 0-5-årige børn Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder på tværs af bl.a. aldersmæssige, kønsmæssige, sociale og kulturelle kategorier. Læringsmiljøet understøtter samspil præget af tryghed og nysgerrighed, således at alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Den fysiske indretning Punkter om det gode læringsmiljø i hverdagspædagogikken Opbygningen og indretningen af det fysiske miljø bør stimulere og invitere til leg, til udforskning af omgivelserne og til såvel fysisk aktivitet som fordybelse. Det pædagogiske personale Børnefællesskaber Den fysiske indretning bør både være fleksibel i forhold til at kunne omstille sig til varierende pædagogiske formål, men bør samtidig muliggøre kontinuitet i længerevarende lege og andre aktiviteter. Pædagogernes faglige dømmekraft bør danne grundlag for etableringen af læringsmiljøer, der både tager hensyn til det enkelte barn og til hele børnefællesskabet. Pædagoger bør fremstå som positive rollemodeller, der understøtter alle børn i engageret deltagelse i aktiviteter og derigennem fremmer livsduelighed og mod på livet. Dagtilbuddets børnefællesskaber bør etableres som samspil præget af tryghed, åbenhed og nysgerrighed, således at alle børn gennem deltagelse i fællesskabet udvikler gåpåmod, integritet og mod på sig selv. Børnefællesskabet bør udvise sensitivitet over for børns forskellige måder at udtrykke og engagere sig på i leg og andre aktiviteter. Der skal være plads at børn afprøver forskellige roller og positioner i fællesskabet. 24

26 Sådan gør vi det i vuggestuen: For at kunne arbejde med børnenes personlige udvikling, er vi nødt til at arbejde i børnehøjde, helt konkret vil det sige at vi sidder på gulvet, i sandkasse, på græsset o.l. så vi kan være nærværende og tilgængelige for alle børn. Vi har opdelt vores stuer, med en motorikstue, og en fordybelsesstue. Vi har opdelt vores fordybelsesstue i forskellige legezoner, med et køkken, lego-afdeling, læsehjørne, babyleg, dukkeleg. Det betyder at der er mulighed for alle børn kan være i et område hvor vi kan udfordre dem, eller vi som voksne kan hjælpe dem på vej til en legezone, hvor de kan komme til den næste udviklingszone. På motorikstuen er der mulighed for kropslig udfoldelse, med et skib de kan lege/klatre i, nogle puder som kan bygges med og kravle på, spisezone, stepstones. Vi har en klatrevæg hvor børnene kan kravle op og udfordre sig selv motorisk. Vi har fået et stort tæppe, som børnene kan sidde på under morgensamling. De viser hvor børnene skal sidde, da der er forskellige farver, som de kan sætte sig på. Det betyder at barnet kan være i et motorisk område, hvor det kan blive udfordret. Nogle områder lægger op til fælleslege, hvis det er det som barnet har behov for at udvikle, og andre områder lægger op til motorisk udfordrende leg/aktivitet. På motorikstuen har vi spejle hvor børnene kan iagttage sig selv og hinanden. Det pædagogiske personale følger med børnene, så vi er der hvor børnene er, til at kunne støtte og udvikle dem, lige præcis der hvor de har brug for det. Andre gange giver det mening, at det er den voksne som sætter en aktivitet i gang for at motivere børnene til at deltage. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, så vi møder barnet der hvor det er og lader barnet udtrykke sig selv. Vi vil ikke vurdere og værdisætte men prøver at forstå barnets perspektiv. Vi bruger affektiv afstemning og hjælper barnet med at sætte ord på deres følelser. Vi spejler barnet og barnets følelser. Vi vil udvikle barnets selv/selvværd, frem for at rose og øge deres selvtillid. Morgensamling: Vi har valgt at opdele vores morgensamling, så vi har en morgensamling for de store og de små. Samlingen for de store har mere fokus på kropslig udfordring og bevægelse. Vi starter siddende i en rundkreds på tæppet, hvor vi først synger navnesang på alle børnene, derefter vælger børnene et kort fra en kuffert, som indikerer hvilken sang vi skal synge. Til sidst slutter vi af stående, hvor vi laver sanglege, så børnene får mulighed for at bevæge sig. Efter morgensamlingen fortæller vi børnene hvad de skal, så de er forberedte på hvad der skal ske, og på den måde lette overgangen. De små sidder også på et rundt tæppe, men vi har ikke så meget fokus på at de skal sidde i rundkreds. Først synger vi om alle børnene, og derefter vælger de en ting fra en kuffert som indikere hvilken sang vi skal synge. Når vi synger navnesang, synger vi både om børnene og de voksne, så det også bliver synligt for børnene, hvem af de voksne som er tilstede. I begge morgensamlinger lærer de små fra de store, 25

27 Børnefællesskaber: Vi opdeler børnene i mindre grupper i forhold til vores aktiviteter. Disse grupper er opdelt både på tværs af aldersgrupper, køn og udviklingstrin. I andre aktiviteter vælger vi at dele børnene op i alder og udvikling. Vi arbejder ud fra vores kendskab til de enkelte børn, som vi har fået via TOPI, og vi kigger på barnets nærmest zone for udvikling. Vi støtter børnene til at opnå den næste udviklingszone, ved at støtte og guide dem enten fra en voksen, eller fra et andet barn. Ud fra vores kendskab til det enkelte barn, behandler vi børnene forskelligt, alt efter hvor de er i deres personlige udvikling. Det kunne eks. betyde at vi kan bruge den pædagogiske bagdør, hvis vi oplever at et barn ikke har mulighed for at deltage på samme præmisser som de andre børn. Dette barn for så mulighed for at kunne gøre noget andet enten alene eller med en voksen. Dette kunne eks. være børn i udsatte positioner, som inkluderes i fællesskabet. Formiddag: Enten har vi planlagte aktiviteter eller fri leg. Igen tager vi udgangspunkt i det enkelte barn, i forhold til hvad vi tænker barnet har behov for. Vi deltager som voksne ved eks. at sætte en leg i gang, eller understøtte den igangværende. Hvis et barn går rundt alene hjælper vi barnet i gang med en leg eller får dem ind i en allerede igangsat leg. Til frokost: Børnene vælger selv hvor de vil sidde til frokost. Når madvognen kommer ind, opfordrer vi dem til at finde en stol at sidde på. Det betyder at de selv kan vælge hvor og med hvem de vil sidde sammen med. Nogle er selvfølgelig mere bevidste om dette end andre. Vi arbejder meget med selvhjulpenhed og alt det barnet selv kan, skal det selv gøre/forsøge. De får selv lov til at hælde vand/mælk op, øse mad op, selv tage fra fade. Vi stiller forskellige krav til børnene alt efter hvor de er i deres udvikling i forhold til mad, igen ud fra vores kendskab til barnet. Børnene rydder selv op efter sig. De store børn som spiser i køkkenet får selv lov til at dække bord. De henter deres service på en vogn, og sætter det over på bordet. De hjælper med at dele tallerkener, glas og bestik ud til de andre ved bordet. Overgange: De børn som har svært ved overgange har vi ekstra fokus og kan hjælpe dem på vej, ved at fortælle dem hvad der skal ske. Vi undgår at børnene ofte er i ventepositioner, og organiserer os således at vi så vidt muligt undgår dette. Når vi skal ud, er der eks. en voksen som tager tøj på med det samme er klar til at gå ud, så dem der hurtigt er færdige kan komme ud på legepladsen. Vi organiserer os ved at de voksne har forskellige roller på legepladsen, som alle kender på forhånd. Når et vuggestue barn, nærmer sig børnehave alder, arbejder vi på tværs med børnehaven, og laver nogle fælles aktiviteter, så børnene får et større kendskab til børnehaven. Vi spiser sammen med børnehavebørnene, og tager med på tur når det er muligt. Når vi skal vurdere om vi er på vej i den rigtige retning, tager vi udgangspunkt i TOPI og ser på om det enkelte barn har rykket sig siden sidst vi udfyldte skemaet. På vores stuemøder snakker vi jævnligt om børnene og reflektere over om vi har overholdt vores 26

28 aftaler. Vi prøver derudover at fastholde vores egen refleksion i løbet af hverdagen og sparrer med vores kollegaer. Omsorg: Når vi arbejder med børnene ift. udfordring og opdragelse er vi opmærksomme på, at vi ikke kan sætte krav om udfordring og opdragelse, hvis andre og mere basale behov overskygger. Fx i spisesiatuationer kan et sultent barn have behov for at spise to stykker rugbrød, før de er klar til at smage på pålæg og grøntsager. Sådan gør vi det i hjemmebørnehaven: Vi kommunikerer med børnene om deres følelser og anerkender dem i dette. Vi spejler deres følelser og hjælper til at tackle følelsesmæssige svære situationer. Vi har fokus på i aktiviteter og leg, at børnene er forskellige og der skal være plads til mangfoldighed. Vi støtter barnet og give plads til at øve sig gennem dagens planlagte og spontane aktiviteter, så de oplever følelsen af at mestre noget. Bla. Ved af påklædning, måltider og konfliktsituationer. Vi bruger pædagogiske redskaber f.eks. TOPI, Alle med, TRAS mm., for at blive opmærksomme på, hvordan vi kan styrke og udvikle børnenes selvværd og selvtillid. Her er vi især opmærksomme på børn i udsatte positioner. Vi arbejder med storbørnsgruppen, som er med til at forberede og gøre børnene skoleparate. Vi arbejder med følelser, empati, selvhjulpenhed og sociale kompetencer. Vi arbejder med forskellige læringsmiljøer såsom fri for mobberi, højtlæsning. Giver os tid til at lytte til børnene der hvor de er og anerkender deres meninger, tanker og følelser. Vi er tydelige i vores kommunikation til børnene. Vi er opmærksomme på både det enkelte barn og hele børnegruppen i vores valg og planlægning af aktiviteter. Børn i udsatte positioner inkluderes i grupper med mere ressourcestærke børn. Vi er opmærksomme på den positive voksenkontakt over for hele børnegruppen både de ressourcestærke og dem i udsatte positioner. Børnene viser omsorg og viser ansvarsfølelse over for hinanden. De viser glæder og stolthed over pludselig at kunne mestre noget nyt og vokser med opgaverne. De tør og er trygge ved og sige deres mening og udtrykke deres følelser. De har lyst til at hjælpe med dagligdagens aktiviteter. Alle børn har en tryg relation til de voksne og et positivt samspil. 27

29 Sådan gør vi det i udflytterbørnehaven: Vi kommunikerer med børnene omkring deres følelser, og anerkender børnene i deres følelser. Hjælper dem med at tackle deres problemer og guider dem til at tackle dem på en hensigtsmæssig måde i forhold til omverden. Spejler børnene i deres følelser og forsøger så vidt muligt at skærme de børn der har store følelsesudbrud for at det ikke går ud over de andre børns opfattelse af barnet. Motiverer børnene til at prøve nye ting og lære af disse. Foreslår ofte at børnene kan få hjælp af andre venner eller en voksen til at overvinde deres usikkerhed. Opfordrer børnene til at have egne meninger og egne holdninger. Anerkender børnene i deres forskellighed og taler meget med børnene om at gøre det samme. Forskellighed er en styrke ikke en svaghed. Styrke empati-følelsen. Opfordrer børnene til at hjælpe hinanden eller hente hjælp hvis vennen er ked af det eller har brug for hjælp. Har fokus på samarbejdsøvelser og aktiviteter, motiverer endvidere til en større fællesskabsfølelse i børnegruppen. Skaber aktiviteter med henblik på børn i udsatte positioner for at styrke deres selvværd og for at hjælpe dem til at overvinde ting de enten ikke har prøvet før eller ting de er bange for. Tid til at lytte via den daglige kontakt. Arbejder med TOPI og skaber rum for at reflektere over de børn der er i udsatte positioner og hvordan vi inkluderer dem. Søger hjælp efterfølgende hvis vi har behov for tværfagligt samarbejde eller sparring med kollegaer. Skaber grupper der har til formål at inkludere og udvikle specifikke områder i deres alsidige personlige udvikling. Det fælles tredje er her oplagt at benytte. Er opmærksom på Zonen for nærmeste udvikling (ZNU), giver børnene udfordringer men skaber også trygge rammer, hvilket styrker deres alsidige personlige udvikling. Forbereder og skaber en tryg overgang fra børnehave til skole igennem relevante skolerelaterede opgaver og samarbejdsøvelser. Motiverer til at børnene bliver mere selvhjulpne, hvilket styrker deres selvværd på længere sigt. Anerkender børnene der hvor de er og følger deres spor Samarbejder med forældre Søger sparring med kollegaer Børnene er bevidste omkring de andre børn Har et højt selvværd, ikke bange for at fejle Nysgerrige på hinanden, sig selv og omverdenen Børnene har generelt alsidige evner og interesser Prøver deres egne grænser af 28

30 At kunne indgå og bidrage til fællesskabet Bevidst om egne følelser og sine egne grænser og samtidig respektere de andres Mål for, hvad læringsmiljøet i hverdagspædagogikken skal understøtte ift. børnenes læring Pædagogiske lærings mål for de 0-5-årige børn Læringsmiljøet understøtter, at alle børn trives og oplever at høre til i sociale fællesskaber, hvor forskellighed ses som en resurse. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udvikler empati og relationer, der bidrager til demokratisk dannelse. Den fysiske indretning Det pædagogiske personale Punkter om det gode læringsmiljø i hverdagspædagogikken Dagtilbuddet er indrettet, så børn har mulighed for at lege på forskellige måder, ud fra deres interesser og perspektiver. Herunder med en mangfoldighed af digitale redskaber. Dagtilbuddet er indrettet, så børn har mulighed for at finde sammen i leg både inde og ude. Det pædagogiske personale har opmærksomhed på, at børn oplever at høre til i et fællesskab Det pædagogiske personale bidrager til, at børns forskellige perspektiver og resurser aktivt inddrages i hverdagens samvær, lege, aktiviteter og rutiner Det pædagogisk personale skal sikre, at børn inddrages og oplever medbestemmelse og indflydelse på egen hverdag Det pædagogiske personale skal sikre, at hverdagen er organiseret, så den rummer både børne- og vokseninitierede lege, samvær og aktiviteter. Børnefællesskaber Dagtilbuddet skaber mulighed for børns deltagelse i små og større fællesskaber, både i selve dagtilbuddet og i det omkringliggende samfund. Sådan gør vi det i vuggestuen: Fysisk indretning: Der er forskellige legezoner. Motorikstuen indbyder i højere grad til sociale lege, da der ikke småt legetøj på stuen. I zonerne er der mulighed for at lege fælles med de samme redskaber fx en køkkenet eller i legozonen. Ift. Digitale redskaber har vi ipads, som i lille grad bruges til børnene fx musik, billeder. De bruges som pædagogisk aktivitet, hvor den voksne styrer ipadsne. Pædagogisk personale: 29

31 Vi er opmærksomme på at starte lege med børn, der ikke selv opsøger sociale lege. Vi indgår på den måde som bindeled mellem børnene. På den samler vi børnene om noget fælles tredje. Vi planlægger og afholder aktiviteter, der styrker børnenes sociale kompetencer, fx tager vi rutsjebanen ind, her skal man vente på tur og hjælpe hinanden. Vi planlægger ud fra en struktureret ugeplan, hvor der er plads til hhv. voksen- og børneinitieret leg. Ved at gribe børnenes interesse kan man hjælpe børnene til fx parallellege hvor to børn leger med eks. dinosaurerne. Via kendskab (TOPI) til det enkelte barn, arbejder vi med nogle særlige sociale kompetencer og udfordrer barnet. Vi sætter ord på børnenes følelser, dette styrker børnenes empati. Opfordre børn til at hjælpe hinanden, fx til at tage tøj af/på. Vi sætter ord på børns leg fx dukkernes følelser. Vi har fokus på de ældste børn og deres forudsætninger for at indgå i den sociale arena i børnehaven. Der er forskellige børnefællesskaber i institutionen: børnehave og vuggestue, hele vuggestuen, samling, de 4 børn der indgår i en aktivitet, spisesituationer, venskaber, legerelationer. Når voksne indgår styrkes demokrati og børnene vægtes som ligeværdige. Når børnene leger selv, gælder der i højere grad Surivel of the fittest. Vi planlægger aktiviteter med udgangspunkt i de enkelte børn og husker en pædagogisk bagdør. På den måde forsøger vi at inkludere alle børn. Vi er opmærksomme på at nogle børn har svært ved at indgå i nogle fællesskaber. Her støtter vi dem. Det er okay, at børnene observerer og iagttager på afstand. Vi griber muligheden for at oprette leg mellem 2 eller flere børn, på rutsjebanen, gyngen, cyklen, badeværelset. Hvor vi griner og smiler sammen. Vi giver plads til at børn kan håndtere konflikter og vejleder til at deles eller sige fra. Vi sætter ord på hvad børnene gør. Forældresamarbejde: Vi prøver at skabe et forældrefællesskab via fx sommerfest. Vi er opmærksomme på familiernes personlige sociale forhold er der søskende, har de venner osv. Vi vil opfordre forældre til at tale pænt om andre børn og forældre og hilse på andre børn. Vi arbejder reflekteret. Og udveksler refleksion med hinanden. Vi benytter refleksion og evaluering som baggrund til aktivitetsplanlægning. Eksempel: Når børnene ved hvis tur det er, er det et tegn på en social kompetence. 30

32 Sådan gør vi det i hjemmebørnehaven: Vi er rollemodeller ift. hvordan man taler til hinanden og interagerer med hinanden. Vi hjælper dem til at regulere deres emotionelle udvikling ved hjælp af f.eks. spejling. Morgensamlingen er en god base for fællesskabsfølelsen, hvor vi kan tale om hvad der rører sig i gruppen og sociale spilleregler ift. turtagning, lytte og give hinanden plads. Vi benytter os også at fri for mobberi og højtlæsning af bøger, der behandler følelsesmæssige emner. Vi er opmærksomme på sammensætning af børnegrupper, f.eks. til morgensamling, frokost og dagligdags aktiviteter. Vi er opmærksomme på børn i udsatte positioner inkluderes i fællesskabet ved f.eks. at lave mindre grupper og motivere dem at være en del af fællesaktiviteterne. Vi har fokus på zone for nærmeste udvikling ved at blande børnene på tværs af alder. Vi har fokus på arbejdet med forældrepartnerskabet ift. børnenes udvikling og opdragelsesomsorg. Vi er rollemodeller og er med til at igangsætte lege. Vi er tydelige voksne, der kommunikerer i et fælles sprog over for børnene. Dette er til gavn for alle og især børn i udsatte positioner. Der er flere børn, der viser omsorg over for hinanden, hjælper og trøste hinanden, og henter hjælp fra de voksne i konfliktsituationer. De øver sig i at sætte ord på deres følelser. De største børn kan selv igangsætte og fordele rollerne i aktiviteter der førhen var voksenstyret. Sådan gør vi det i udflytterbørnehaven: Vi lærer dem sociale spilleregler. Vi er rollemodeller overfor dem ift. vores sprog (nonverbalt og verbalt). Dannelse, hjælper dem med at løse deres egne konflikter. Vi udvikler deres forståelse af personlige grænser. Forsøger at matche børnene ud fra et positivt social udviklende perspektiv Guider og kommunikere med børnene. Børnene skal selv lærer at reflektere, dele deres tanker og høste erfaringer. Vores planlagte aktiviteter fx krammeleg og andre fysiske lege f.eks. massage. Vi giver dem input til nye lege, med mulighed for nye erfaringer. Positiv voksenkontakt hver dag. Bevidste om at nogle børn opfordres til at lege med de andre børn fremfor den voksne. Andre børn skal vi sikre at de også har voksenkontakt og ikke kun til vennerne. Vi giver dem en forståelse for deres egen følelsesmæssige reaktion, ved blandt andet at bruge spejling. Vi voksene taler pænt til hinanden, taler pænt til børnene, kropssprog. 31

33 Morgensamling se hinanden, vente på tur, Om deres sanser er velfungerende og at børnene kan læse hinanden og sige til og fra. Hvordan sikrer i alle børns mulighed for deltagelse? Danner relationer i bussen fra morgenstunden af. Visse børn har ekstra behov for støtte for at undgå konflikter og støtter deres sociale udvikling. TOPI-skema, relationsskema, udviklingsgrupper. Ekstra grupper med til formål at støtte deres sociale udvikling. Store og små sidder sammen ved spisningen. De hjælper hinanden, både under spisning og i overgange Inviterer dem til deltagelse. Der er obligatoriske aktiviteter og tilbud de kan vælge til og fra. Støtter dem i overgangene. Hvad gør du, i forhold til din aktive deltagelse? Bevidst omkring vores rolle overfor børnene at man som voksen er rollemodel overfor børnene. Dialog med forældrene forældrepartnerskab. Fast struktur blandet med spontane aktiviteter Deltagende i deres lege, fx far mor og børn er støttende i disse. Tydelige voksne med afstemte grænser med plads til personligt præg God dialog i personalegruppen. God energi, smitter af. Hvordan kan I se I er på vej i den rigtige retning? Bedre til at løse deres konklifter selv. Gode til at trøste hinanden eller hente hjælp. De kan igangsætte og fordele roller ift. de aktiviteter som personalet har vist dem. Mål for, hvad læringsmiljøet i hverdagspædagogikken skal understøtte ift. børnenes læring Pædagogiske lærings mål for de 0-5-årige børn 32

34 Læringsmiljøet understøtter, at alle børn får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn gradvist udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og ideer til brug i lærende, reflekterende og kreative fællesskaber. Punkter om det gode læringsmiljø i hverdagspædagogikken Den fysiske indretning Det pædagogiske personale Dagtilbuddet er fysisk indrettet så det pædagogiske personale har adgang til indendørs- og udendørs læringsrum i varierende størrelser for at kunne lave sprogunderstøttende aktiviteter i smågrupper Dagtilbuddet er fysisk indrettet med materialer og æstetisk udsmykning, der pirrer til børns sproglige nysgerrighed og fantasi Dagtilbuddets personale har viden om og kompetencer til at fremme børns kommunikation og sprog, fx hvordan der inviteres til, fastholdes og udvides dialoger og samtaler mellem børn og mellem børn og voksne. Dagtilbuddets personale arbejder bevidst med at være sproglige rollemodeller og skaber et rigt og nuanceret sprogmiljø med udgangspunkt i børns leg og det børnene er optaget af Børnefællesskaber Dagtilbuddet skal understøtte, at alle børn får mulighed for at indgå i dialoger med pædagogisk personale og børn Dagtilbuddet skal understøtte, at alle børn får mulighed for at indgå i alsidige lege Sådan gør vi det i vuggestuen: Vi har legezoner, hvor man i mindre grupper kan lege i små grupper. Der er forskellige legetøj, som inspirerer til at tale omkring forskellige elementer og appelerer til forskllige dialoger. Desuden har vi bøger med billeder, som man kan tale om. Vi har sprogaktivitet to gange om ugen ifølge vores strukturerede ugeplan. Her er børnene typisk sammensat i alders- og udviklingsgrupper, I stedet for at de ligner hinanden skal der stå hvor børnene er på samme sprogligt udviklingsniveau. Vi har udskiftninger af gulvtæpper, her taler vi om hvad der er på. Vi kan sætte flere tematiske billeder på i legezoner og spisezoner. I hverdagen leger vi lad som om -lege, hvor vi imiterer hverdagssituationer. Her sætter vi ord på genstande og situationer, som er velkendte for børnene. Vi er opmærksomme på, at vi i situationer risikerer at overse de mindre børn, fordi de større børn tager opmærksomheden, fordi de kan tale og kommunikere rigtig godt. De børn der fylder meget, kan i høj grad få opmærksomheden. Vi sætter ord på, hvad børnene gør og hvad de er optaget af. Vi italesætter, hvad vi gør og 33

35 hvad børnene gør. Vi er nærværende voksne, som befinder os i børnehøjde. Her har vi mulighed for en-til-en dialog fx i skifte- og puttesituationer. Dialogen med det enkelte barn er vigtig for barnets sprogudvikling. Vi udtaler ordene rigtigt. Vi støtter børnene, når de øver sig på ord. Vi bruger et varieret sprog og nuancerer sproget. Vi tilføjer tillægsord og verber til navneord. Vi bruger vi forskellige tider og ordbøjninger. På den måde er vi rollemodeller. Vi er tydelige i vores sprog, gestik og mimik og giver børnene tid til at respondere. I hverdagen italesætter vi, hvad vi gør løbende i løbet af dagen. En del af personalet har sprogkurser, på den måde videregiver de viden til resterende personale. Vi er særligt opmærksomme på børn, der har særlige udfordringer omkring sprog. Vi går i dialog med forældre omkring det. Og samarbejder med forældre om at arbejde med sproget. Desuden kontakter vi talepædagogen. Alle børn har en-til-en-kontakt til personalet i løbet af en dag. Vi har nogle fokuserede aktiviteter, hvor børnene sprogstimuleres i højere grad. Alle børn høres, da vi opdeler børn i mindre grupper, hvor personalet kan nå at se alle børn. Børnene sprogstimulerer hinanden og lærer af hinandens sprog. Spejling og nærmeste udviklingszone. Vi kan se at vi på vej i den rigtige retning, når børnenes sprog udvikles og udvides. Når børnene taler til os og hinanden, og taler af sig selv. Vi har løbende dialog og refleksion over børnenes sprog, vi vender blandt andet børn på stuemøder. Vi vender alle børns sprog ift. TOPI. Sådan gør vi det i hjemmebørnehaven: Vi bruger aktivt sproget i hverdagen, både verbalt og nonverbalt. Vi laver rim og remser såvel planlagte som spontane aktiviteter. Vi laver dialogisk læsning og læser højt. Vi synger og lytter og danser ofte til musik. Vi laver bogstaver af trylledej, perleplader etc. Vi har fokus på samtalen under måltiderne, ved bleskift, ved leg. Vi bruger ugeplan for at sikre alle børns deltagelse og planlægge sprogaktiviteter. Vi er opmærksomme på de børn, der har sproglige udfordringer både ift. flersprogede børn som ikke er sprogligt alderssvarende og de udsatte børn der har udfordringer omkring hvordan man udtrykker sig i sociale sammenhænge. vi er rollemodeller, og guider og anviser børnene i, hvordan man taler til hinanden og udtrykker sig. Ved at sprogvurdere børnene, bruger vi resultaterne til videre arbejde med børnene. Vi udfordrer og støtter sproget ud fra barnets nærmeste udviklingszone. Vi har stor fokus på forældrepartnerskabet ift. børnenes sproglige udvikling, f.eks. ved at guide forældrene og finde fælles løsninger på de eventuelle udfordringer. Vi har planlagte sprogaktiviteter i mindre grupper. Vi taler om forskellige kulturer og deres sprog. 34

36 Vi sætter ord på hverdagsting og situationer, begreber og følelser. Vi kan se at børnene udvikler deres ordforråd, og interesserer sig for bogstaver og tal i hverdagen. At de selv tager initiativ til læring og på eget initiativ, øver sig på visuel tænkning igennem lege og rim og remser. Bedre begrebsforståelse, overtøj etc. at de forstår og tager imod daglige beskeder. Sådan gør vi det i udflytterbørnehaven: Hvad gør I, i forhold til børnene Rim og remser, sanglege. Bruger sproget aktivt i hverdagen både verbalt og nonverbalt. Skilte med tal og ord rundt på grunden. Alfabetet hængende hvor vi spiser. Øver ansigtsudtryk/kropssprog. Spejler børnene italesætter deres eget kropssprog. Læser højt dialogisk læsning. Morgensamling: med sanglege, og kommunikation. Forstå og modtage direkte og kollektive verbalt guidning. Lærer dem om konflikthåndtering verbalt. Lærer dem at fortælle hvad de oplever derhjemme/i dagligdagen. Lærer dem at huske ting. Sprogvurdering. Vi har etableret en sproggruppe for de børn med sproglige udfordringer Følger børnenes interesser fx når de spørg hvad tingene starter med. Hvordan sikrer i alle børns mulighed for deltagelse. Under spisning, udviklingsgrupperne, morgensamling, i bussen (vælger børn som vi tænker kan have gavn af at snakke sammen). Sproggruppe. Temauger Øver visualisering i forhold til de synlige skilte og alfabetet Hvad gør du, i forhold til din aktive deltagelse Vi følger de aktivitetsplaner som vi har fastsat. Ekstra opmærksom på de børn med sproglige udfordringer og de børn som skal starte i skole. Ved udtalevanskeligheder har vi Kommunikation med forældre, hvor vi anbefaler deres børn som skal i kontakt med en høre tale pædagog. Hvis vi har mistanke om et barn har hørevanskeligheder beder vi forældre kontakte en ørelæge. Vi opfordrer til dialogisk læsning Vejleder dem i sprog og kommunikation. 35

37 Fanger børn i deres interesser så de har lyst til at snakke og fortælle. Er undrende og nysgerrige overfor børnene. Leger sproglege (tænkning) med børnene -. Fx gæt et dyr. Lære dem at aflæse hinanden. Lærer børnene et kulturelt acceptabelt sprog. Hvordan kan I se I er på vej i den rigtige retning Vi kan se børnene udvikler deres ordforråd Interesserer sig for bogstaver og tal i hverdagen Tager selv initiativ til læring Øver på eget initiativ visuel tænkning igennem lege og rim og remser Bedre begrebsforståelse, overtøj osv. Forstår og imod beskeder. Børnene viser forståelse for forholdsord Mål for, hvad læringsmiljøet i hverdagspædagogikken skal understøtte ift. børnenes læring Pædagogiske lærings mål for de 0-5-årige børn Læringsmiljøet understøtter, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mangfoldige måder at bruge kroppen på. Læringsmiljøet understøtter, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så de bliver fortrolige med kroppen, kropslige fornemmelser, kroppens funktioner og mangfoldige bevægelsesmuligheder. Den fysiske indretning Punkter om det gode læringsmiljø i hverdagspædagogikken Har fokus på fleksibilitet og mobilitet, sådan at der er mulighed for at skabe varierede lege- og væresteder for kropslige og sansemæssige aktiviteter, afhængig af alder og udviklingstrin, såvel inde som ude. Inviterer til at eksperimentere med forskellige måder at bruge kroppen på dagen igennem. 36

38 Det pædagogiske personale Følger op på børns legeinitiativer og tilbyder lege og aktiviteter hvor børn er fysisk aktive og oplever glæde gennem mestring og fællesskab. Er bevidste om deres didaktiske tilgang til læringsmiljøet, og veksler mellem fx at gå foran barnet som mesterlærer, gå ved siden af barnet og støtte barnets initiativer, og gå bagved barnet og skabe rammer og betingelser for kropslige og sansemæssige aktiviteter. Giver opmuntrende bekræftelse ved børns eksperimenterende lege og inspirerer alle børn, uanset graden af deres kropsmestring, til at søge fysiske udfordringer og afprøve deres kropslige muligheder. Skaber lige adgang til kropslige lege og aktiviteter for alle børn, og er opmærksomme på fx at bryde med traditionelle kønsroller, så både drenge og piger på en ligeværdig måde kan deltage i alle aktiviteter. Børnefællesskaber Oplever glæde ved at bruge kroppen og lærer at vise respekt for egne og andres kropslige grænser Sådan gør vi det i vuggestuen: I forhold til vuggestuens fysiske indretning inden for har vi en motorikstue, som tilgodeser børnenes behov for at kunne bevæge sig. Her kan børnene udfordre sig selv motorisk og deres balance. Stuen består af en masse puder, som børnene kan bygge med og kravle på og der er forskellige stepstones, som de kan gå på med bare fødder. Derudover har vi en rutschebane, tummelumsk, kravle-tunnel, faldskærm. Vi har også en sansekuffert med diverse remedier, som pensler og bolde. Vi danser tit med børnene indenfor til musik. Børnehaven har fået et motorikrum, som vuggetuen også benytter sig af, og vi låner det fast en gang om ugen eller efter behov, når det er ledigt. Vi arbejder også med legezoner, hvor der er fokus på den fysiske indretning af rummet. (Se afsnit i den alsidig udvikling) Derudover arbejder vi med selvhjulpenhed hvor barnet også bruger sig selv og deres krop. De kravler selv op på stole, stiger til krybber, trappe til pusleborde, at vaske hænder. I spisesituationen får børnene lov til at røre ved maden, så de har mulighed for at sanse deres mad både med hænderne men også ved at smage og dufte maden. Udenfor Vi har en stor legeplads som kan udfordre alle børn motorisk, da der både er vuggestue og børnehavebørn. Vi har et stort legestativ, som de ældste børn øve sig på at komme op på. Vi hjælper ikke børnene op på stativet, da de selv skal kunne derop, så vi ved at de er klar til denne udfordring. Vi har et mindre legestativ med rutschebane til de mindre børn. Vi har gynger i forskellige udgaver, så der er noget for alle børn. Vi har to dækgynger, som de selv kravler op på, en stor fuglerede-gynge, hvor der kan være flere børn på. Her kravler de også selv op. Vi har to små bævergynger, som også de helt små børn kan benytter sig af, da de er lang nede ved jorden, og man både kan lægge ind over dem, og sidde på dem. En ujævn stenbakke som styrker deres balance. Snurretoppe som udfordrer og stimulere deres vestibulærsans. Et vippedyr. Vi har et boldbur hvor der er mulighed for boldspil og løbelege som igen styrker deres motorik og balance. Børnene går balancegang på kanter omkring sandkasse og rundt om bålet, de kan også hoppe fra 37