Bestyrelsesmøde nr. 90 den 20. sep Pkt.9a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 90 den 20. sep Pkt.9a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 14. SEPTEMBER 2017 Vedr. Studieaktivitet på Københavns Universitet efter justering af studiefremdriftsreformen (45 ECTS kultur) Sagsbehandler Uddannelsesservice Som konsekvens af den politiske ændring af studiefremdriftsreformen og KU s implementering heraf blev kravet om den obligatoriske eksamenstilmelding på 60 ECTS årligt rullet tilbage fra efterårssemesteret Kravet blev erstattet med en række nye regler for studieaktivitet, herunder et studieaktivitetskrav på 45 ECTS årligt samt maksimale studietider. Studieaktivitetskravet på 45 ECTS har medført en bekymring for, at de studerende ville ændre adfærd, så de kun bestod 45 ECTS årligt. Det kan medføre en risiko for, at KU ikke kan indfri de fastsatte studietidsreduktionsmål ned til 10,6 mdr. i I notatet ses der på udviklingen i den gennemsnitlige ECTS-optjening pr. fuldtidsstuderende. I vedlagte bilag ses der endvidere på status for reduktion af den gennemsnitlige studietidsoverskridelse samt STÅ-optjeningen på KU. Baggrund I sommeren 2013 indgik Folketinget en aftale om en studiegennemførelse (studiefremdriftsreformen). Intentionen med studiefremdriftsreformen var blandt andet, at studietiderne skulle reduceres. For KU betød det et krav om, at den gennemsnitlige overskridelse af studietiden skal reduceres fra 18,3 mdr. i 2011 til 10,6 mdr. i For at understøtte reformens intentioner blev der indført krav om, at alle studerende skulle tilmeldes eksamener svarende til 60 ECTS årligt. UDDANNELSESSERVICE, ANALYSE FIOLSTRÆDE KØBENHAVN K DIR Anders.Dahl@adm.ku.dk REF: AED

2 I efteråret 2015 blev aftalen justeret af forligskredsen bag aftalen. Det indebar, at kravet om, at studerende skal tilmeldes 60 ECTS årligt bortfaldt, og universiteterne fik en større fleksibilitet til selv at fastlægge rammerne for studiefremdrift. De økonomiske konsekvenser af studiefremdriftsreformen er dog de samme, og KU skal fortsat have reduceret studietiden, hvis det ikke skal betyde et indtægtstab på flere hundrede mio. kr. På KU drøftede et 12-mandsudvalg bestående af repræsentanter fra ledelse og studerende, hvordan KU kunne implementere justeringerne af studiefremdriftsreformen. De vedtog, at den obligatoriske eksamenstilmelding blev afskaffet til fordel for et studieaktivitetskrav på 45 ECTS årligt samt maksimale studietider. Det trådte i kraft fra efterårssemesteret ECTS kultur De nye studieaktivitetsregler med et krav på 45 ECTS årligt har kun været gældende siden efteråret Det er derfor ikke muligt at vurdere ud fra den begrænsede data, om der er ved at udvikle sig en 45 ECTS kultur. De foreløbige konklusioner er dog: KU s studerende optjener i gennemsnit flere ECTS i 2016/17 end før studiefremdriftsreformen blev indført. SIDE 2 AF 7 I studieåret 2015/16, hvor der var obligatorisk eksamenstilmelding på 60 ECTS, var den gennemsnitlige ECTS-optjening per studerende højere end de øvrige år. I studieåret 2016/17 er den gennemsnitlige ECTS-optjening per studerende faldet, men er fortsat højere end før kravet om obligatorisk eksamenstilmelding. Figur 1 viser udviklingen i den gennemsnitlige ECTS-optjening pr. fuldtidsstuderende. Figuren viser, at den gennemsnitlige ECTS-optjening pr. fuldtidsstuderende generelt ligger 2 ECTS-point lavere i studieåret 2016/2017 på bacheloruddannelserne og omkring 3-4 ECTS-point lavere på kandidatuddannelserne sammenholdt med studieåret 2015/2016, men særligt på kandidatuddannelserne væsentlig højere end 2014/2015. I figur 2 er udviklingen i den gennemsnitlige ECTS-optjening pr. fuldtidsstuderende opdelt på fakulteter.

3 Figur 1. Udviklingen i den gennemsnitlige ECTS-optjening pr. fuldtidsstuderende fordelt på uddannelsestrin, KU SIDE 3 AF 7 Anmærkning: Fuldtidsstuderende er en vægtet beregning defineret som: Personer, som er indskrevet i perioden (et studieår). Personerne indgår i beregningen med det antal måneder, hvor de har været indskrevet i perioden. Dvs. at en studerende, der har været indskrevet i 6 mdr. i et givent studieår, vægter som en ½ fuldtidsstuderende. Merit (inkl. startmerit) indgår i opgørelsen af ECTS. Kilde: STADS. Opgjort september Figur 2. Udviklingen i den gennemsnitlige ECTS-optjening pr. fuldtidsstuderende fordelt på uddannelsestrin og fakultet Anmærkning: Se anmærkning til figur 1. Kilde: STADS. Opgjort september En medvirkende faktor til, at den gennemsnitlige ECTS-produktion pr. fuldtidsstuderende er faldet i 2016/2017 er, at der i studieåret 2015/2016 var ekstraordinært mange studerende, der indleverede BA-hovedopgaver eller specialer. Både BA-hovedopgaver og specialer vægter tungt i forhold til ECTS-optjening, og øger dermed den gennemsnitlige ECTS-produktion pr. fuldtidsstuderende. Figur 3 viser, at der i studieåret 2015/2016 blev færdiguddannet omkring kandidater, hvilket er ca flere end i studieåret 2014/15 svarende til en stigning på 25 % på blot et år. Tilsvarende blev der uddannet omkring

4 5.500 bachelorer i studieåret 2015/2016 svarende til en stigning på omkring 15 % i forhold til 2014/ SIDE 4 AF 7 Figur 4 viser den tilsvarende udvikling fordelt på fakulteter. Af figur 4 fremgår det, at flere fakulteter oplevede en stor forøgelse i antal kandidater i 2016 i forhold til Det er også disse fakulteter f.eks. JUR, hvor der i det efterfølgende år 2017 ses et fald i ECTS-produktionen pr. fuldtidsstuderende, da det store antal specialer har givet en stor men kortvarig forøgelse i ECTS-produktion jf. figur 2. Figur 3. Udvikling i antallet af færdiguddannede bachelorer (BA) og kandidater (KA) Kilde: DKUNI, Figur 4. Udvikling i antallet af færdiguddannede bachelorer (BA) og kandidater (KA) fordelt på fakulteter Kilde: Københavns Universitets statistikberedskab, 1 Det endelige antal af færdiguddannede bachelorer/kandidater i 2016/2017 kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vil ligge lavere end i studieåret 2015/2016.

5 Det skal understreges, at notatet baserer sig på et begrænset datagrundlag, hvorfor det vil være nødvendigt at fortsætte monitoreringen af studieaktiviteten. SIDE 5 AF 7

6 BILAG SIDE 6 AF 7 Bilaget giver supplerende oplysninger om studieaktivitet på KU efter justering af fremdriftsreformen. Bilaget omfatter udvikling i studietidsoverskridelsen og udviklingen i STÅ-optjening. Status for reduktion af den gennemsnitlige studietidsoverskridelse KU s samlede studietidsoverskridelse i 2016 er 12,2 mdr., mens reduktionsmålet i studiefremdriftsreformen for KU i 2016 er 15,7 mdr. KU s slutmål i henhold til studiefremdriftsreformen er at få studietidsoverskridelsen ned på 10,6 mdr. i 2020 for at undgå indtægtstab. Figur 5 viser udviklingen i KU studietidsoverskridelsen siden 2011 (rød) samt de fastsatte reduktionsmål for studietidsoverskridelsen (sort). Den faldende studietidsoverskridelse viser, at de studerende i perioden har fået et stadigt højere studieaktivitetsniveau, men at studietidsoverskridelsen skal nedbringes yderligere frem mod Figuren viser endvidere, at KU hidtil har indfriet de fastsatte reduktionsmål. Figur 5. Udviklingen i KU's studietidsoverskridelse (mdr.) og reduktionsmål (mdr.) Anmærkning: Tidsangivelsen er opgjort som studieår, dvs dækker over efterår 2015 og forår 2016 dvs. studieåret 2015/2016. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet STÅ-optjening samt ECTS pr. fuldtidsstuderende Den officielle STÅ-produktion opgøres én gang om året (primo september). Opgørelsen af STÅ er en relevant indikator for studieaktiviteten i det at 1 STÅ svarer til 60 ECTS STÅ svarer til 60 ECTS, og de to begreber er nært beslægtede. De to begreber adskiller sig dog i den henseende, at ECTS følger den studerende, mens STÅ er den regneenhed, der anvendes i forbindelse med tilskudsberegninger. STÅ knytter sig således til den institution, der har udbudt undervisningsaktiviteten, mens ECTS følger den studerende.

7 Figur 6 og 7 nedenfor viser optjeningen af STÅ i studieåret 2016/2017 sammenholdt med optjeningen af STÅ i studieåret 2015/2016 samt udviklingen i antallet af studerende i perioden. SIDE 7 AF 7 Figur 6 viser, at der generelt er sket et fald i den optjente STÅ fra studieåret 2015/2016 til studieåret 2016/2017. SCIENCE er det eneste fakultet, der har oplevet en lille stigning i STÅ-optjeningen. Figur 7 viser, at der tilsvarende har været et fald i antallet af studerende. Sammenholdes de to figurer, fremgår det endvidere, at udviklingen i den optjente STÅ stort set følger udviklingen i antallet af studerende. Figur 6: Udviklingen i STÅ fra 2015/2016 til 2016/2017 fordelt på fakulteter Kilde: STADS. Opgjort pr. 8. september 2017 i forbindelse med STÅ-indberetning. Figur 7: Udvikling i antallet af studerende fordelt på fakulteter Kilde: STADS. Opgjort pr. 1. oktober året før. For studieåret 2016/2017 vil det sige 1. oktober 2016.