Fremtidens natur. i Nordfyns Kommune. Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 1

Transkript

1 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 1

2 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 98 afdelinger, der dækker én eller flere af landets kommuner. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Vi arbejder for befolkningens muligheder for gode naturoplevelser og med emner som naturbeskyttelse, miljøbeskyttelse, planlægning, adgang til naturen, lovgivning og oplysning. Foreningen har medlem- mer, hvoraf to tusinde er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. Vi arbejder især med den danske natur og mulighederne for at opleve den. Bredere miljøemner er også inden for arbejdsområdet ligesom internationalt engagement især gennem EU og Danmarks nærområder, Østersøen og Nordsøen. I arbejdet med den danske natur søger Danmarks Naturfredningsforening at sikre, at tabet af den biologiske mangfoldighed standses. Derfor beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsmetoder, der har afgørende indflydelse på naturens vilkår. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Forsiden: Motiver fra Nordfyn og Æbelø Redaktion: Danmarks Naturfredningsforening i Nordfyns Kommune nordfyn@dn.dk Redaktionen afsluttet jan Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening, tlf dn@dn.dk ISBN NR Indhold Side Afdelingsbestyrelsens forord Introduktion Naturperler i Nordfyns Kommune Bynær Natur Spredningskorridorer DN`s forslag til naturpleje og naturgenopretning Naturformidling Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening Tlf dn@dn.dk Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. Fotos: Side 16, Fjordens dag, Kurt G. Holm. Side 8, Vendehals, Jan Holm Jensen. Resten Viggo Lind. Vejen ved Holme Mølle. 2 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 3

3 Afdelingsbestyrelsens forord Introduktion I den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening, DN-Nordfyn, vil vi gerne gøre opmærksom på de store naturværdier, som findes i Nordfyns Kommune. Det er vores ønske, at flere vil få lyst til at opleve de enestående naturværdier, som vi har i vores område. Vi har store sammenhængende landskaber, som Enebærodde mod øst og øerne i nord ved Æbelø. Vi har masser af små naturlokaliteter, hvor naturen måske er trængt, men hvor der stadig findes en lille plet levende natur at glæde sig Admiral. over. Måske er der også en sjælden plante- eller dyreart, som vi kan glædes ved at se, og måske være med til at værne om. Dette med at værne om vore naturværdier er selvfølgelig vigtigt. Det skal vi alle hjælpe til med. Vi håber, at alle i vores nye kommune vil medvirke til, at vi til stadighed beskytter vore naturværdier og gradvis forbedrer dem. Glæden ved naturoplevelser er så berigende, at dette alene giver os en forpligtelse til at tage vare på fremtidens natur. Landskabet i Nordfyns Kommune falder naturligt i tre velafgrænsede geografiske områder: Mod syd et bakket dødislandskab, mod nord og øst en lav, bølget moræneflade, kaldet Sletten samt de inddæmmede arealer langs Kattegats og Odense Fjords kyster. De to første landskaber er dannet i slutningen af sidste istid, mens det sidste er delvis menneskeskabt. Dødislandskabet Bakkelandet mod syd har sin oprindelse i en vældig klump dødis, der dækkede den centrale del af Fyn for femten-seksten tusinde år siden. Dødisen var tabt af Nordøstisen, en markant gletsjer, der et par tusinde år før dækkede hele Fyn. Nu lå den tilbage som en islandsk jøkel. Under afsmeltningen afleverede den de materialer, den havde medbragt fra de skandinaviske fjelde. Resultatet blev et tilsyneladende rodet, men også meget smukt, bakket landskab, gennemfuret af dale, skabt af de store mængder smeltevand, som også sorterede morænens indhold af sand, grus, ler og sten. Mange af områdets vandhuller og moser er dødishuller, skabt i slutningen af dødisens levetid. Den nordfynske slette Inden dødisen smeltede bort, indtraf et nyt isfremstød, kaldet Den Ungbaltiske Is, denne gang fra sydøst. Da gletsjeren nåede frem til dødisen, måtte den vige vesten og østen om i to gletsjertunger, der igen forenedes på nordsiden af dødisen. Da Den Ungbaltiske Is smeltede bort, hvilket gik relativt hurtigt, efterlod den sig en svagt bølget moræneflade, der i dag dækker det meste af kommunen. Også her prægede smeltevandet visse steder landskabet. Grindløse Ås er f.eks. bunden af en langsomt løbende smeltevandsflod. De inddæmmede områder Da isen slap sit kolde favntag, begyndte Nordfyn at hæve sig og har gjort det lige siden. De højeste dele af havbunden i de fladvandede kystområder i den sydlige del af Kattegat dukkede op som lave øer. Indtil slutningen af 1700-tallet lå der en perlerække af øer fra Fogense i vest til bunden af Odense Fjord. I løbet af de næste hundrede år blev øerne af driftige bønder forbundet med dæmninger og vandet pumpet ud. Derved opstod de udstrakte engområder, der i dag afslutter kommunen mod Kattegat og Odense Fjord. Digerne får mange steder kysten til at se ud, som var den trukket efter lineal. Det eneste, der er tilbage af det oprindelige ørige, er Æbelø med omliggende øer og enkelte øer i Odense Fjord, bl.a. ved Hofmansgave. Uden for digerne Havet og blæsten omformer til stadighed kysten. Sandvandring fra klinterne vest for kommunen aflejrer sig i revler og odder, som nedbrydes igen eller omslutter nye laguner. Øer opstår, når sandvandring og tidevand arbejder sammen. Ved lavvande blotlægges store områder af havbunden, selv om tidevandsforskellen er relativ lille. På mange måder minder kystlandskabet her om det sønderjyske vadehavslandskab. Ligesom der har fuglene forstået at udnytte det rige udbud af føde. Netop her, længst mod nord og øst, er det fuglenes land. Landbruget og skovbruget I Danmark er landbrugets og skovbrugets historie to sider af samme sag. Da landbruget holdt sit indtog for år siden, var landet dækket af urskov. Allerede i bronzealderen var hovedparten af Fyn græsset ned til lyngklædte overdrev, og markerne bredte sig i det åbne land. Op gennem jernalderen tog denne udvikling fart. I slutningen af 1700-tallet var skoven stort set forsvundet, og kongemagten måtte lovgive om genplantning af skov. Siden er skovarealet vokset støt og gør det endnu. Det skovfattige Nordfyn ligger dog stadig langt under landsgennemsnittet på ca. Ølund, luftfoto. 12%. I dag er det meste skov knyttet til dødisområdet (Langesøskovene) og de store hovedgårde på Sletten. Set fra luften ligner Nordfyns Kommune et kæmpemæssigt, ensformigt kludetæppe af intensivt dyrkede marker, næsten uden levende hegn og skov. Det er skæbnens ironi, at de små lommer af natur, der stadig findes i landbrugslandskabet, og som man gerne vil bevare, gror til i krat. Desuden er vand blevet en mangelvare på grund af af dræning, der har fjernet utallige vandfyldte lavninger. Naturværdierne Naturværdierne er især knyttet til kystlandskaberne i nord og øst samt til bakkerne i den sydlige del af kommunen. Vandringsveje for planter og dyr mellem kyst- og bakkelandskabet er stort set afbrudt. Naturen er blevet fragmenteret. Heldigvis findes der stadig enestående natur i kommunen, natur med mangfoldighed af planter og dyr. Områderne skal blot bringes i forbindelse med hinanden, ligesom de skal plejes og passes. Der er et stort behov for naturpleje, naturgenopretning, skovrejsning og aktiv naturskabelse. Det handler dette hæfte bl.a. om. 4 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 5

4 Naturperler i Nordfyns Kommune Vestre Enge og Fællesstrand vest for Bogense - Bogenses Grønne Hjerte Vestre Enge og Fællesstrand er et smukt engområde direkte op til købstaden Bogense. Området blev allerede inddæmmet og tørlagt i for at skaffe græsning til husdyr, og dele af arealet afgræsses endnu. I 2005 startede et restaureringsog plejeprojekt, der skulle sikre engene og engenes natur for fremtiden. Levende hegn og opvækst blev fjernet, og græsningsområdet blev udvidet til også at omfatte stærkt tilgroede arealer for at redde den efterhånden sjældne majgøgeurt. En dyrket mark blev inddraget og tilsået med enggræsser, og gødskningen ophørte på hele området af hensyn til sjældne engplanter. Samtidig gøres der forsøg på at hæve vandstanden, så truede engplanter og engfugle atter kan etablere sig i området. Dette er endnu ikke lykkedes til fulde; men forsøget fortsætter. Der er nu anlagt en 3-4 km lang trampesti for besøgende. Stien er planlagt forlænget mod vest, så det bliver muligt at nyde engnaturen på en 8 km lang rute. Med tiden er det hensigten at lade stien indgå i et større stisystem, der forbinder alle de nordfynske naturområder. På diget er der bygget et fugleskjul, hvorfra man året rundt kan studere engens fugle. Tæt på Vestre Pumpestation er der bygget to redekontainere for den sjældne isfugl. Bænke og borde-bænkesæt er placeret flere steder. En folder, der fortæller om området, er udgivet af den tidligere Bogense Kommune. Folderen findes i folderkasser ved områdets indgange. Mågeøerne En lille kilometer nordøst for Bogense opstod der for under 100 år siden, på toppen af muslingebanker, en række aflange, flade småholme Mågeøerne. De bugter sig få km, et par hundrede meter fra land, langs kysten fra Bogense Kirke i vest til Store Stegø i øst. De fem øer afløser hinanden som perler på snor og er under stadig forvandling og vækst pga. materialevandringen langs kysten. De udgør nu omkring fire ha. og varierer i bredde fra fem til halvtreds meter alt efter vandstanden. Mågeøerne ejes af Staten og administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Siden 1981 har Mågeøerne været vildt- og ynglefuglereservat med adgangsforbud fra 1. marts til 31. august inden for en afstand af 50 meter fra øerne. Vegetationen er salttålende planter som marehalm, strandmalurt, strandgåsefod og kveller, og i de lavvandede områder omkring øerne vokser havgræsser og søsalat, mens det vigtige ålegræs desværre er forsvundet på grund af forurening. Øerne anvendes rekreativt af sportsfiskere, ornitologer og jægere. Dog er jagt forbudt på øerne; men ikke i farvandet omkring dem. Der yngler ca. 15 forskellige fuglearter på Mågeøerne, blandt andet skarv, edderfugl, strandskade samt forskellige måge- og ternearter. Om vinteren jager vandrefalken langs øerne og fra november til maj besøges øerne af den sjældne lysbugede Udløbet ved Stegø Mølle. knortegås op til 100 individer, hvilket er over 1% af verdensbestanden. Det giver Mågeøerne status af internationalt beskyttelsesområde. Den største trussel mod fuglelivet er sporadisk forekomst af rotter og mink. Området overskues bedst fra diget langs Stegøvej. Samme sted er der udsyn over en af Nordfyns smukkeste havbugter, Stegøbugten. Gyldensteens Inddæmning Gyldensteeens Inddæmning består dels af opdyrket tidligere havbund og dels af et areal med våde, kreaturafgræssede enge. Området blev inddæmmet i 1870-erne da man forbandt Stegø, Lindholm, Langø og Lindø med dæmninger. Indtil 1960 lå hele arealet hen som afgræssede enge; men i begyndelsen af 1960-erne blev størstedelen af området drænet, afvandet og dybpløjet. Den samlede inddæmning er på ca. 600 ha og er delt op af kanaler og levende hegn. Tilbage af det tidligere store engområde er stadig 100 ha syd for den hollandske pumpemølle, Langø Mølle. Resten af landskabet anvendes til dyrkning af gartneri- og landbrugsafgrøder. I de spændende, våde Langø Enge yngler mange ande- og vadefugle, og visse år er der også mågekolonier. I træktiden og i vinterhalvåret raster mange viber, hjejler, ænder og gæs. Grågæs kan forekomme i antal på op til 1400, mens den mere fåtallige blisgås kan opleves i antal på 170. Området er dermed den største regelmæssige rasteplads for blisgæs i Danmark. Store dele af det inddæmmede område kan overskues fra landevejen mellem Bogense og Vester Egense. Det er muligt at gå eller cykle ind til Langø Mølle, hvor man kan se de store enge, der blev skånet for afvanding og opdyrkning. For at undgå forstyrrelser af de rastende gæs, bør man ikke gå længere end til mølleruinen. Æbeløområdet den sidste rest af det oprindelige ørige Området består af Æbelø, Æbeløholm, Dræet, Ejlinge samt nogle små nyopdukkede holme. Æbelø på 210 hektar rejser sig 24 meter over havet og ses fra både Fyn og Jylland. Øen er forbundet med Æbeløholm ved den lange tange, Brådet. Æbeløholm er en lav sandø, opbygget af materialer fra Æbeløs klinter. Materialevandringen er vedvarende, og holmen vokser stadig i omfang. Dræet og Ejlinge er fra starten moræneøer med tilvækst af marine forlande. Med undtagelse af Ejlinge blev øerne med det omgivende havområde fredet i Fredningen skal sikre Ramsløg. Æbelø med vadere. en naturlig udvikling af kysten uden menneskelig indblanding. Skoven, der omfatter to tredjedele af Æbelø blev ved samme lejlighed udlagt til naturens frie dynamik uden forstlig drift. Resten af Æbelø ligger hen i græs og overdrev. Som noget helt særligt hviler Æbelø på en sokkel af plastisk ler, der i fugtige perioder får skoven til at skride i havet i store terrasseformede skred, hvilket giver øen et præg af vild natur, som vil forstærkes fremover, nu hvor landbrug og skovbrug er ophørt. Æbelø er kendt for sine mange gamle træer, bl.a. pragtfulde ege. Øen huser en pæn dådyrbestand samt en lille bestand af det indførte korsikanske vildfår, muflonen. Blandt de ynglende skovfugle kan nævnes den sjældne pirol, huldue og rødrygget tornskade. I klinterne yngler tejsten. På de lavere småøer ruger edderfugle, klyder, havterner og flere mågarter. Man kan sejle eller vade til øerne. På Dræet og Æbeløholm er der adgangsforbud i fuglenes yngletid fra 1. marts til 15. juli. Dog er det tilladt at gå på stien over Æbeløholm. På Æbelø kan man færdes på kysten og på de afmærkede veje. I det lavvandede hav mellem øerne fouragerer og raster mange andeog vadefugle. Fuglene kan blandt andet opleves fra det nordligste Lindø Hoved. Nærå Strand og Agernæs Flak Nærå Strand er et lavvandet nor med et vandareal på ca. 2 km2. I stenalderen var Nærå Strand ikke et nor som i dag, men derimod del af et lavvandet område, der dækkede store dele af Nordfyn. Det forbandt Odense Fjord i øst med området omkring Bogense i vest. Et stort inddæmningsarbejde i 1800-tallet har reduceret området betydeligt. Der er gjort adskillige fund fra stenalderen og jernalderen, primært på de øer, der nu er inddæmmet. Nikkende kobjælde. 6 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 7

5 Ud for noret ligger Agernæs Flak eller Einsidelsborgsandet, et sandflak på op til 150 ha. Sammen med noret udgør de et af Fyns vigtigste naturområder på grund af det store vadeareal, der er en sjælden naturtype på Fyn. Vaderne medfører en stor forekomst af vade- og andefugle året rundt. Særlig i træktiden er der liv på vaden. Hele Nærå Strand og Agernæs Flak er en del af det EU-fuglebeskyttelses område, der går fra Flyvesandet i øst til Varbjerg i vest, og som også inkluderer Æbelø og det omliggende havområde. Den nordøstlige del af området, Flyvesandet, er et spændende klitlandskab omkranset af skov med skovfyr, eg og bøg. Området er fredet og huser mange sjældne sommerfugle og planter. Den sjældne nikkende kobjælde vokser side om side med blodrød storkenæb. Nikkende kobjælde er fredet og af Miljøministeren overgivet Nordfyns Kommune som ansvarsart. Fra Flyvesandet foregår en stadig transport af sand fra øst, som i noret aflejres i krumodder. Et vigtigt fugleområde, der er afspærret i yngletiden. Der foregår et ret stort træk af småfugle i forårstiden. Derfor ringmærker Dansk Ornitologisk Forening fugle her. Egebjerggårdskoven I den centrale del af Nordskoven ved Egebjerggård findes en af de største sammenhængende egeskove på Fyn. Her er mange majestætiske egetræer, som er mellem 100 og 160 år gamle. Et enkelt sted i skoven er der også en mindre bevoksning af kristtjørnetræer, der sammen med kaprifolium tiltrækker sjældne insekter, bl.a. sommerfuglen hvid admiral. Netop på grund af insekterne blev en større del af skoven fredet i Fra Den Gamle Herres Skov på nordkysten af Agernæs har man en flot udsigt over Kattegat til Samsø. Kysten her har noget af Fyns bedste havørredfiskeri. Hofmannsgave Den gamle herregård, Hofmannsgave, ligger smukt ud til Odense Fjord. Fra parken, der er tilgængelig, er der en fremragende udsigt til fuglereservatet Egensedybet og til Enebærodde. Her er der store muligheder for den fugleinteresserede. Forskellige arter af gåse-, ande- og vadefugle fouragerer i den lavvandede bugt. Særlig i træktiden kan fugleforekomsterne være store. Selve parken er arboret med mange gamle og store sjældne træer. Den brændte eg, Egebjergskoven. Ølund. Enebærodde Det enestående naturområde, afspærringsforlandet Enebærodde begynder mod øst ved den lille løvskov Charlottenlund med meget smukke skovbryn ud mod engene. Herfra og ud til indsejlingen til Odense Fjord, Gabet er der en tur på cirka fire kilometer. Ind mod fjorden er der store strandenge med et rigt fugleliv, og langs stenstranden ud mod Kattegat er der et fint havørredfiskeri. Inde på halvøen er der, udover nåletræsplantagerne, lynghede med enebærbuske og fine moseområder. Som et af de få steder på Fyn trives en bestand af hugorme her. Året rundt er Enebærodde et yndet udflugtsmål, hvor man kun må færdes til fods eller på cykel. Udløbet fra Odense Fjord Gabet er ganske smalt, 14 meter dybt, og med en rivende strøm, når tidevandet løber ind eller ud, og selvsagt et fremragende sted for havørredfiskeri. og lavvandede søer. Her er et rigt fugleliv specielt i træktiden. Rigtig mange vandfugle udnytter området til spisekammer på trækket til og fra ynglepladserne mod nord. Syd for den lille skov på Lammesø har fonden bygget et flot fugletårn, hvorfra man har et fint overblik over engene. Vigelsø Den 133 ha store Vigelsø er fjordens største ø. Hele øen er udlagt til naturformål, efter staten med hjælp fra Danmarks Naturfredningsforening i 1990 købte den. På nordøen er der plantet 30 ha overvejende ege- og lindeskov, mens den store eng mod syd afgræsses af kreaturer. Efter opkøbet blev vandstanden hævet, så der året rundt er et meget rigt fugleliv, der kan opleves fra fugletårnet i den sydlige ende af parken. Vest for naturskolen, ved Gåsebadet, er der bygget et fugleskjul. Her er der et fint udsyn til det lavvandede farvand langs øens vestside. År for år bliver øen mere spændende, efterhånden som følgerne af årtiers intensiv landbrugsdrift forsvinder, og naturen genindvandrer. I Fodermesterhuset ved indgangen til øen er der en mindre udstilling, hvor øens natur- og kulturhistorie formidles. I sommertiden kan man komme til Vigelsø med færge fra Klintebjerg Havn. Udover Vigelsø er der 13 andre mindre øer i Odense Fjord. De er alle udlagt til ynglefuglereservater og derfor lukkede for adgang i fuglenes yngletid fra 1. marts til 15. juli. Vendehals De bedste steder at overskue området er fra fugletårnet på Flyvesandet og fra Nørreby Hals, der fra vest strækker sig ud midt i noret. Fra Skærgården vest for Nørreby har man et godt overblik over den sydlige del. Hofmansgave. Fjordmarken Syd for Hofmannsgave og ud mod Odense Fjord ligger Fjordmarken med store rørskove, enge og søer. Dele af området er nu under restaurering. Her findes adskillige sjældne planter og et rigt fugleliv efterhånden som området bliver fugtigere. Ølund Lidt længere mod syd findes en af Fyns fineste enge. Det inddæmmede område ved Ølund er restaureret til naturformål af Aage V. Jensens Naturfond med afgræssede enge Klintebjerg i forgrunden og Vigelsø til højre. 8 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 9

6 Dallund Slot. Dallund Sø og Dallund Slot ren idyl Mindre end en km øst for Søndersø ligger en perle af et stykke bynær natur. Dallund Slot og den tilhørende sø på ca. 14 ha. er altid et besøg værd. Turen rundt om søen tager omkring en time, med mindre man vil bruge ekstra tid til at studere de mange svømmefugle på søen. Man kan næsten altid opleve toppede lappedykkere, blishøns og gråænder og om vinteren den smukke store skallesluger. I skoven, der omkranser søen, kan man høre de fleste af vore almindelige sangere og med lidt held også grønspætte, stor flagspætte og nattergal. I parken ved slottet findes en flot gammel lindeallé og nogle imponerende rododendron. Og så er store dele af skovbunden om foråret dækket af stærkt duftende ramsløg. Selve slottet anvendes af Kræftens Bekæmpelse til rekreation; men der er offentlig adgang til parken og den ca. to km lange sti rundt om søen. Ved slottet og rundt om søen er der mange dejlige gamle træer, mest bøg, eg, lind og ask. Man kan næsten betegne området som urørt skov. Væde Hule spor efter et istidsdrama Det karakteristiske ved dette område er den 700 m lange kløft, der strækker sig fra Væde Hede gennem Væde Hule Skov. Oprindeligt var det en issøbakke, også kaldet en ler-fladbakke, der på egnen kaldes en væde. Aftapningen af de isdæmmede søer skete ofte med eksplosiv kraft, hvorved dybe afløbsrender eller kløfter dannedes. Foruden den dybe kløft kan man mange steder i Væde Hule Skov se det karakteristiske fede ler, der i fugtig tilstand klæber voldsomt, men som i tørre perioder bliver hårdt og slår revner. Væde Hule Skov er ikke til de lange traveture, dertil er den for lille; men tag kaffen med og sæt dig højt i skoven med udsigt over kløften, gerne en forårsdag med fuglesang og klukken fra den lille bæk, der løber gennem kløften, og du vil virkelig sande, at dette er en af Nordfyns naturperler. Langesø Langesø er en af Nordfyns fineste naturlokaliteter. Det er en langstrakt skovsø, som ligger i øst/ vestlig retning i Langesøskoven, ikke langt fra Morud. Med en vandflade på 17 ha er Langesø en af Fyns større søer. Søen ligger i det smukke dødislandskab, som har Vissenbjergegnen som kerneområde. Selve søen er formodentlig en vandfyldt tunneldal fra istiden. Langesø er en rigtig skovsø. Skovens træer når ned til søens vandspejl næsten hele søen rundt. En bugtet sti kan dog føre den besøgende rundt og give en herlig naturoplevelse. I forårstiden kan det være de gamle udsprungne bøgetræer, der er det skønne. Om efteråret er det måske skovens mange smukke farver, krydret med duften fra det rige svampeliv i skovbunden, der betager den besøgende. Der er flere markante steder på turen rundt om søen. I den vestlige ende, højt på tunneldalens rand, ligger Langesø Kapel, hvorfra der er en flot udsigt over den vestlige del af søen. Søens svage krumning gør, at den østlige ende, med Langesø Slot, ikke kan ses fra vest. Søen flader ud i det østlige hjørne, hvor et sivbevokset område er ynglested for forskellige svømmefugle og meget andet dyreliv. Hele året er der mange forskellige vandfugle at glæde sig over. Men også rovfugle ses. I foråret ses af og til fiskeørnen. Den smukke isfugl ses jævnligt ved søen, også som ynglefugl. Ålekisten er et andet markant sted. Stedet ligger med Langesø Slot på den modsatte side. Her er der mange, der gør holdt for at nyde udsigten over den smukke skovsø. Søen rummer også et spændende dyreliv. Der findes gedder, karper og sandarter som de største fisk. Der er fundet 10 fiskearter i søen, og der er mulighed for lystfiskeri gennem Morud Lystfiskerforening. Langesøskoven er kendt for sine mange sjældne nåletræer. En del Sort egern. af dem er indført fra Nordamerika, f.eks. californisk kæmpefyr, nobilis gran, douglas gran og forskellige arter af cypres. For omkring 100 år siden var skovrideren på Langesø en af pionererne i indhentning og afprøvning af amerikanske nåletræer i Danmark. Hele året er der meget at opleve ved Langesø, hvilket også afspejler sig i det store antal mennesker, der opsøger det naturskønne sted. Den fine sø og den smukke, varierede skov danner en helhed, som gør Langesø til et enestående sted. Bynær natur En varieret og tilgængelig natur i gå-afstand fra de større bysamfund har stor betydning for folkesundheden. Her kan borgerne hente naturoplevelser og lade op efter et hektisk arbejdsliv. Bløde naturaktiviteter som familieture, fuglekikkeri, hundeluftning, motionering og lystfiskeri er for mange en vigtig del af tilværelsen og muligheden for disse aktiviteter vel også en forudsætning for at tiltrække nye borgere og turister. Det er vigtigt, at stier gør det muligt at færdes i området, ligesom det er vigtigt, at der er naturoplevelser. Rigtig mange stier i det åbne land er forsvundet inden for de sidste 50 år. Derfor bør der genskabes stier, på en måde, så man ikke skal gå ud og hjem ad samme vej, men kunne følge stier, der vender tilbage til udgangspunktet. Skrubtudse. Landsvaleunge. Morud området med forbindelse til Søndersø Selve Morud by er lidt af en mønsterby, hvad bynær natur angår. Allerede i etableringsfasen sidst i tresserne af den nyere del af Morud by, blev der lagt grønne områder ind mellem villavejene, og der blev sørget for adgang til Smørvråmosen et helt bynært vådområde med et rigt dyre- og fugleliv. Områderne omkring Langesø og Morud byder således på mange rekreative oplevelser, der med fordel kan sammentænkes i udviklingen af nye rekreative områder. Af tiltag, der kan peges på, er etablering af en stiforbindelse mellem Rue og Morud, ja faktisk en genetablering af den gamle skolesti, der også kunne forbindes med stisystemet i Langesøskovene. Desuden kunne der etableres et sammenhængende stisystem mellem Søndersø og Langesøområdet i form af en trampesti, der fører fra Søndersø ned til Søndersø Skov og videre langs Margård Mølleå og Stavisåen til Kule Mose. Her kan stien føres gennem mosen og ned til Langesøskovene. Herfra kan stien følge mindre veje op til Margård Skov og tilbage til Søndersø. Søndersø Søndersøs nærnaturområde er Dallund Sø og Dallund Skov et fint naturområde med mange kvaliteter (se s.?). Blot mangler der her et stisystem, der bringer de besøgende til området uden at skulle ud på asfaltvej. Vest for byen ligger omfartsvejen som en barriere, der spærrer for adgangen til de smukke 10 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 11

7 Rododendron, Dallund Slot. områder ved Tværskov. Her peger vi på en trampesti gennem det åbne land til dødislandskabet. Otterups bynære natur Otterup ligger i et meget intensivt dyrket landbrugsland og har med undtagelse af et mindre nyt skovrejsningsområde nordøst for byen ingen bynære naturområder med rekreative muligheder for borgerne. Otterup kan med rette karakteriseres som en by med ringe natur- og landskabelige kvaliteter. De største potentialer findes i forbindelse med de lavtliggende og fugtige områder. Dertil kommer muligheder for plantning af små lunde og udvidelse af byskoven mod nord og øst ligesom skovrejsning ved Nislevgård vest for Otterup. Desuden er der store muligheder for at udvikle naturområder og grønne korridorer ud mod kysterne: Fra Otterup til Odense Fjord og Hasmark, eksempelvis til Klintebjerg, Fjordmarken og Vestermosen. Rekreative tiltag og muligheder For år tilbage blev Den Grønne Sti anlagt langs Brorenden en af områdets mange bække og afvandingskanaler. Brorenden løber yderst i den vestlige del af byen og danner skel mellem Otterup og Brandsbys jorde. Stien har en længde på ca. to km. De rekreative værdier langs stien er ikke optimale og kan forbedres væsentligt. Der vil i det bynære område blive etableret forskellige lommer med fysiske aktivitetsmuligheder, stilleområder for børn og voksne, naturlegepladser, forhindringsbaner, kælkebakke, små lunde og kaffepletter fordelt langs stien. Endvidere er der gjort plads til en hundeskov samt et græsningsareal til en kogræsserforening i forbindelse med anlæg af enge og søer. I forbindelse med Den Grønne Sti findes midtvejs på den vestlige side et regnvandsbassin, som egentlig er en rest af et gammelt moseområde. Her er registreret en forekomst af butblomstret siv, som er karakterplante for mosetypen ekstremrigkær en sjælden naturtype på Fyn og højt målsat. Status over Den Grønne Sti I tæt kontakt til Fyns Statsskovdistrikt og Friluftsrådet er dele af ovenstående projekter nu ved at blive etableret. Det drejer sig om hundeskoven, engarealet mod vest, søen, en mindre trærejsning og stien fra nord (Norupvej) mod sydøst til Møllevej. Herfra mangler kortlægningen af stiføring, der skal føre videre mod syd til Strandvejen øst om byskoven. Der mangler også en renovering af den allerede etablerede sti. De grønne korridorer mod Odense Fjord, Hasmark, Klintebjerg, Fjordmarken og Vestermosen er på ideplan, hvilket vil sige, at der skal findes brugbart sti- og vejnet. Bogenses Grønne Hjerte med mere. Som tidligere nævnt under naturperler er første etape Bogenses Grønne Hjerte nu en realitet. Anden etape er endnu ikke påbegyndt; men når den er gennemført vil Bogense råde over en ca. 8 km lang sti gennem varieret og bynær engnatur. Midler til naturrestaurering og sti er allerede til stede. Øst for byen ligger et andet stisystem, der starter ved Bogense Kirke og går ud over Østerø til Stegø Mølle og herfra videre til Dæmningsminde på Gyldensteensvej. Men så slutter den også. Vejen hjem til Bogense på den asfalterede landevej er en farefuld færd for både gående og cyklende. Vi peger derfor på muligheden for at anlægge en trampesti i Gyldensteensvejs sydlige rabat fra Fælledvej til Bogense. Vi mangler naturkorridorer Naturkorridor Spredningsmulighederne for planter og dyr er ringe i et landskab, hvor der ofte er langt mellem de enkelte naturområder, der ligger som isolerede øer i den ensformige kulturslette. Det moderne landbrug har medført, at ekstensive naturtyper som overdrev, hede, strandeng, løvskov m.v., er stærkt reducerede, ikke mindst på Nordfyn. For at bevare og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter med levedygtige bestande er det nødvendigt at etablere naturkorridorer. Amterne har allerede gjort et stort arbejde og udpeget naturkorridorer. På kortet ses, at strukturerne i regelen er relativt brede, og derfor blandt andet kan fungere som naturkorridorer for dyr og planter og har en selvstændig værdi som levesteder. Som det ses af kortet er det i høj grad de kystnære naturområder, inddæmmede arealer, enge, lavbundsskov og moser osv., der udgør et sammenhængende bånd langs nordkysten fra vest til øst. Båndet strækker sig fra engområderne vest for Bogense til Odense Fjord og Enebærodde som det østlige punkt. Det danske landbrugsland er det mest intensivt udnyttede i EU. Ca. 62 % af Danmark er i dag landbrugsland, og heraf er ca. 85 % omdriftsarealer. Udviklingen betyder, at markerne bliver stadig større, og gamle skel forsvinder hastigt. Nordfyn er skovfattigt uden mange markante bakkeskråninger, ådale osv. Derfor er naturkorridorer på markjord (højbund), som kan understøtte dyreog plantespredningen, en mangel på Nordfyn. Dyrkningsfladen er en stadig større barriere for den nødvendige spredning af planter og dyr. I en fremtidig udpegning af skovrejsningsområder er det nødvendigt ikke alene at fokusere på bynær skov, men også tilgodese mulighederne for etablering Fyns Amt Regionplan Hovedkort 4 - Særlige biologiske interesseområder. af naturkorridorer i landbrugslandet ved skovrejsning. I landbrugslandet er ekstensivt udnyttede arealer i dag fraværende eller indskrænker sig til levende hegn, vejkanter og smalle markskel. Disse smalle lineære strukturer er imidlertid ikke egnede som naturkorridorer for mange arter fra skov og åbne naturtyper med ringe næringsstoftilgang, fordi jorden her hurtigt tørrer ud som følge af vindpåvirkning og næringsstoftilførsel fra de omgivende marker. De sammenhængende kystnære bånd omfatter for hovedparten engarealer og lavbundsjord og i mindre grad højbundsarealer. I Nordfyns Kommune er der dog et større område med store potentielle muligheder, der gennem aktiv indsats kan udvikles til et betydningsfuldt sammenhængende naturområde, nemlig skovområdet omkring Langesø og Morud, hvor der kan skabes sammenhæng mellem spredte småskove. 12 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 13

8 Enebærodde/Egensedyb. DNs forslag til naturpleje og naturgenopretning Siden 1960-erne har den nordfynske natur været udsat for en snigende og forstærket tilbagegang. Mange af vore kulturlandskaber er forsvundet, og med dem mange af de planter og dyr, som var afhængige af dem. Aldrig før har den nordfynske natur været så fattig. Det gælder engene bag digerne, der de fleste steder har mistet engnaturen på grund af dræning, gødskning, tilplantning, tilgroning eller måske ligefrem oppløjning. Det gælder også agerlandet, hvor mange levende hegn er forsvundet. Moser og vandhuller er enten helt forsvundet eller groet i krat og å-enge, der nu er afvandet og opdyrket. Samtidig er mangelen på skov og spredningsveje for arterne blevet tydelig. Den største fare er dog overskuddet af næringssalte, der siver til fjord- og havmiljøet med udbredte iltsvind til følge. Alt sammen er til skade for det vilde dyre- og planteliv, og rent æstetisk også til skade for både lokale beboere og turister, der kunne få langt større udbytte af at besøge den nordfynske natur. Den nordfynske natur trænger derfor i høj grad til en ansigtsløftning. Her er DN`s katalog over områder, hvor der med fordel kunne tages fat. Fogense Enge, Bogense Vestre Enge, Østre Enge, Orestrand, Klinte Strand og de inddæmmede arealer øst for Nærå Strand Her kan vandstanden hæves og vandløbene oversvømme dele af engarealerne, så dele af næringssaltene forbruges af planterne og nitratet afgasses til frit kvælstof i oversvømmelserne. Som følge heraf bør engene enten afgræsses eller høslettes. På sigt vil mængder af vandfugle og engplanter vende tilbage. Det er DN`s drøm at genskabe et næsten ubrudt bånd af fugtige, afgræssede enge fra Skåstrup i vest til Enebærodde og videre sydpå til Klintebjerg. Engløkkerne Engløkkerne ved Bogense er et meget værdifuldt mosaiklandskab med gamle stævningsskove, adskilt af enge og overdrev. Området minder om et guldalderlandskab, som dog lider under tilgroning på grund af manglende pleje. Der bør laves en helhedsplan for området. De eksisterende enge må afgræsses, og stævningsskovene stævnes med mellemrum. Egnsfremmede planter og buske bør fjernes. Lisbjerg Mose Mosen er et af de få tiloversblevne ekstremrigkær. Her findes Fyns eneste og en af landets få forekomster af det sjældne halvgræs sort skæne. Tidligere forekomster af orkideen mygblomst er forsvundet. Engene med sort skæne bør have stor opmærksomhed og plejes til plantens fordel. Der bør genskabes enge på de tilgroede naboarealer, så den sårbare flora atter kan brede sig. Der ligger forhåbentlig endnu en frøpulje i jorden, som kan medvirke til at genskabe den unikke flora. Mere vand i Fjordmarken Søen i Fjordmarken er i dag kun en skygge af sig selv. Den bør genskabes som den store sø, den var efter det store afvandingsprojekt i Da var der her en sø på ca. 35 ha. Dette kan lade sig gøre ved at grave en ny afvandingskanal syd for den sydlige afvandingskanal (den, der går til pumpestationen). Fyldet fra den nye afvandingskanal kan bruges til at stemme vandet op lige syd for den nuværende kanal. Butsnudet frø. Firtalsstranden og Ølundgårds Inddæmning må gøres færdig Her er der mulighed for at gøre naturprojekterne større end i dag. Vi mener, at det bør gennemføres. Man må overveje at gennemføre det vandmiljøprojekt, der er omtalt nedenfor under overskriften: Der mangler ålegræs. Arealer bag Dørholmbugten Området vest for Dørholmbugten bør have hævet vandstanden, således at der opstår en lavvandet sø med våde enge omkring. Det vil gavne vandmiljøet i Odense Fjord, samtidig med at floraen og faunaen vil få væsentligt forbedrede vilkår. Hasmarkmosen Mosen er et af Fyns største moseområder. Området er groet til med selvsået skov. Mosen er værdifuld som både botanisk -, ornitologisk -, entomologisk - og herpetologisk lokalitet. Vi mener, at områdets træer ikke skal plejes, men skal have lov til at udvikle sig uden forstmæssige indgreb til urørt skov. Egebjerggårds Stormose Den gamle stenalderhavbund ved Egebjerggård er i dag afvandet og opdyrket. Her var der tidligere store botaniske -, entomologiske - og ornitologiske værdier. Vi mener, at mosen bør genskabes. Der mangler ålegræs Mangel på ålegræs er den bedste indikator for et dårligt havmiljø. Tidligere har farvandet mellem Bogense og Æbelø, farvandet fra Ejlinge til Nærå Strand og Odense Fjord bugnet med forekomster af ålegræs. I alle områderne er ålegræsset enten kraftigt reduceret eller helt forsvundet. Det skyldes udledning af store mængder næringsstoffer især kvælstof og fosfor og at miljøet ikke kan nå at optage dem. I første omgang betyder det, at der kommer flere uønskede alger, f.eks. krølhårstang, senere påvækst af epifyter, der skygger ålegræsset ihjel. Ålegræsset er en forudsætning som føde for store flokke af gæs, ænder og blishøns. Før ålegræsbedene er genskabt, er Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand ikke opfyldt. Det er klart, at spildevandet fra spredtliggende ejendomme i det åbne land må renses så godt som muligt, men den store hovedsynder er udledning af næringsstoffer fra landbruget med drænvandet. Ikke kun svinefarme, men den generelle udvaskning fra dyrkning af jorden. De tidligere våde enge, søer og fjordafsnit, som fungerede som et filter for næringsstofferne må, hvis det skal blive bedre, i vid udstrækning genskabes. Her peges på følgende arealer: 1 Dele af Gyldensteens Inddæmmede Strand, hvortil Ålebækken og Kragelund Møllebæk løber. Her kan der laves et par koge i de inddæmmede arealer, hvor vandet fra bækkene kan løbe igennem. Ved opholdet i de søer, der opstår, afgasses kvælstof og kvælstof, bindes i alger. 2 Orestrand. Vand fra ringkanalen omkring Orestrand kan løbe ud i Orestrand, så der dannes en sø, hvor kvælstof afgasses. 3 Klinte Strand kan genskabes. Vandet fra Ringe Å vil løbe ud og 14 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 15

9 danne en sø, hvor næringsstoffer tilbageholdes i biomassen og kvælstofforbindelser denitritificeres. 4 Vandet fra de inddæmmede arealer sydøst for Storeø pumpes i dag direkte ud i Nærå Strand. Det kan i stedet for pumpes ud i dele af de inddæmmede arealer, hvor der vil dannes en sø. Efter ophold her kan vandet løbe ud i Nærå Strand via et overløbsbygværk. 5 Spildevandet fra rensningsanlægget i den inderste vig af Egensedybet løber i dag ud i den meget sårbare bugt. Spildevandet bør fremtidigt, via en lang rørledning, og efter lige så god rensning som i dag føres ud i Kattegat. 6 Der kan etableres vådområder, herunder våde enge og søer, følgende steder ved Odense Fjord: a. Ved Hofmansgaves to pumpestationer b. Den vestlige del af Fjordmarken, vest for Otterup-Hasmarkvejen. c. Resten af Fjordmarken. d. Vandet fra Fjordmarken, som i dag sendes ud i Odense Fjord via en stor pumpestation, kan i stedet for ledes til Firtalsstranden/ Ølundgårds Inddæmning, hvor det kan løbe ud via et overløbsbygværk. Den nuværende pumpestation bibeholdes til situationer med store nedbørsmængder, således at vandet kan løbe både til Egensedybet og til Firtalsstranden/ Ølundgårds Inddæmning. e. Arealer på den vestlige del af Gersø. f. Arealer bag Dørholmbugten. g. Den nordligste del af Lumby Indæmmede Strand kan genskabes som et søområde, hvortil vandet Dæmning ved Fjordmarken. fra den nuværende pumpestation sendes. Vandet løber via et udløbsbygværk ud i Landvandskanalen nær udløbet i Odense Fjord. h. Pumpede arealer langs Horsebækken udlægges i enge, og pumperne slukkes. 7 Langesø: Som mange andre søer i Danmark er Langesø også ramt af for stor tilførsel af næringsstoffer. Dette betyder, at søen i eftersommeren og efteråret bliver ramt af stor algevækst i vandmassen. Dårlige iltforhold opstår, og det er naturligvis meget skadeligt for livet i søen, f.eks. søens bundplanter, der er helt forsvundet. Det må være en vigtig opgave, at få miljøet i Langesø genoprettet. Der er flere muligheder for at forbedre forholdene, så søen igen kan komme ind i en naturlig balance. Etablering af en forsø ved søens største tilløb er et af de initiativer, der kan tages i anvendelse, men der skal nok mere til 8 Retablering af graveområder, naturskabelse: På Nordfyn er der to regionale graveområder, det største ved Krogsbølle/Gundstrup og et mindre ved Melby. I gravetilladelserne står der i de fleste tilfælde, at området efter ophør af gravning skal retableres til naturformål, men ikke specifikt til hvilke naturformål. Der vil ofte være skabt ret dybe søer med klart vand og et næringsfattigt miljø, afhængigt af, hvorledes den tidligere overjord placeres. Her er en oplagt chance for at skabe spændende naturområder, der fungerer som refugier for planter, der kræver næringsfattig jord. Disse nye spændende naturområder kan samtidig indtænkes i et sammenhængende stisystem. 9 Skovrejsning: Nordfyns Kommune er en af landets mest skovfattige. Set i forhold til landsgennemsnittet på små 12% har vi en skovdækning på mellem 4 og 5%. Set i lyset af beslutningen om at hæve Danmarks skovareal til det dobbelte i løbet af en skovgeneration ( år), går det meget langsomt på Nordfyn. DN mener, at der er mange muligheder for at øge skovarealet dels i tilknytning til de bestående skove, men også for at rejse ny skov på de ringere landbrugsjorde, f.eks. på Skovby Sand syd for Bogense. Vi henleder også opmærksomheden på mulighederne for at lade områder gro til af sig selv såkaldt successionsskov. Samtidig mener vi, at en del af skovarealet må udlægges til forskellige naturskovstyper, og at dødt træ i skovbunden er en forudsætning for et rigt dyre- og svampeliv. 10 Overdrev må genskabes Det græssede overdrev er Nordfyns mest sjældne naturtype. Det lysåbne overdrev huser en mængde arter, der endnu kan reddes fra udryddelse. Vi peger på de tidligere graveområder, f.eks. arealer langs Grindløse Ås, på smeltevandsdalene, f.eks. i Dalskoven og på stejle skrænter i det sydlige dødislandskab i kommunen. 11 Vandløbene bør genslynges De mange udrettede og rørlagte nordfynske bække og åer bør åbnes og genslynges, og vådområder langs dem bringes tilbage. Det kunne blive nyttige spredningskorridorer i det åbne landskab. Det vil gavne plante- og dyrelivet og give store miljømæssige fordele ved at tilbageholde næringssalte. Stavids Å ved Dybvad Bro. 12 Vore vandhuller dør af næringsstoffer Der ligger flere hundrede overgødskede vandhuller og småsøer udover det intensivt dyrkede landskab. Der bør laves en plan for oprensning af en hel del af dem. Det kunne bringe vandplanter og de stærkt truede padder tilbage. Strandmandstro. Vores vilde planter forsvinder Hvis ikke en hel række af vores vilde planter skal forsvinde helt fra Nordfyn, er vi nødt til at yde en særlig indsats. De truede, sjældne planter kræver pleje. Der er fire hovedårsager til problemet: Sænket vandstand, tilgroning, manglende afgræsning/høslet og gødskning. Hvis de mange udryddelsestruede planter skal reddes, er det ved at være sidste udkald. Det kræver forvaltningsplaner med efterfølgende pleje eller måske naturgenopretning. I mange tilfælde vil de ovenstående tiltag være tilstrækkelige. Ofte er det gødskningen, der er det store problem. Heldigvis kan man klare sig med færre kreaturer, når områderne ikke skal gødskes. Her er en liste over planter, der kræver ambulancetjeneste: Fogense Enge: Sort skæne, butblomstret siv, engskær, hvas avneknippe, mose- og engtroldurt, guldblomme, skorzoner, majgøgeurt, plettet gøgeurt og sumphullæbe. Ringe Mose Kærsing Grave: Mygblomst, smalbægret ensian og sumphullæbe. Bederslev Dale: Hyldegøgeurt og bakkegøgeurt. Stormosen ved Egebjerggård: Rank viol, fjerbregne, hvas avneknippe, kongebregne, hønsebær, skovtroldurt, rosmarinlyng, sumphullæbe og langakset trådspore. Hofmannsgaves inddæmninger: Sumphullæbe, langakset trådspore, mygblomst, majgøgeurt og pilealant. Fjordmarken: Engensian (ansvarskrævende). Gersø Strand: Spidshale (græsart). Lumby Inddæmmede Strand: Vild Selleri, majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt. Engløkkerne: Majgøgeurt, Tyndakset gøgeurt, tuestar og engblomme. Sortemosen: Mange sjældne planter. Mange af de ovenstående planter er i dag forsvundet, men vil kunne bringes tilbage med den rette pleje og via den frøbank, som endnu ligger i jorden, selvom det mange steder nok er ved at være sidste udkald. Tyndakset gøgeurt. 16 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 17

10 Naturformidling Formidling af den lokale natur Jo større forståelse man har for naturen og dens dynamik, desto bedre vil man kunne pleje og passe den måske endog forbedre den, så vore efterkommere kan få det samme udbytte af at færdes i den, som vi har haft. I dag, hvor de fleste mennesker bor i bysamfund, er det ikke nogen regel, at alle har den indsigt. Kun få har haft den nærkontakt til naturen, man får, når man er opvokset midt i den. Det er heller ikke sikkert, at den relativt korte tid, der er afsat til naturfag i undervisningssystemet, er tilstrækkelig til at forstå sammenhængene i den lokale natur. Undersøgelser viser, at af alle fritidstilbud, der gives til borgerne, er naturen det, der trækker flest besøgende. Interessen for, og ønsket om at bruge naturen, skaber en risiko for at naturen nedslides og det kan give konflikter brugerne imellem. Da vi er mange brugere af den natur, der er til rådighed, er det vigtigt, at så mange som muligt får flest mulige oplevelser, uden der opstår nedslidning, og uden man ødelægger det for hinanden. Derfor gælder det også om at motivere til at få spredt gæsterne på flere naturområder, så ikke alle drager det samme sted hen. En forudsætning for at øge viden om naturforhold, kulturhistorie og miljø og dermed udbyttet af at færdes i naturen er, at naturområderne formidles, og det kan gøres på mange måder: Direkte naturformidling Det mest effektive ville være at ansætte en professionel naturvejleder, der kunne påtage sig guidede ture og arrangementer i kommunens naturområder, samt markedsføre dem. Fyn er lidt underforsynet med naturvejledere set i forhold til resten af landet. I øjeblikket er der ca. 15 på øen. De er hovedsalig knyttet til kommuner, naturskoler og institutioner. I Nordfyns Kommune har vi kun en, som er ansat på Odense Fjords Naturskole på Vigelsø. Mange naturfaglige interesseforeninger har indsamlet stor viden om lokale natur- og miljøforhold og øser gerne ud af deres viden. Mange er gode formidlere, der enten alene eller sammen med en naturvejleder kunne påtage sig guidede ture i offentligt regi. Fyns Amt har indtil nu påtaget sig at markedsføre ture og arrangementer med naturfagligt, kulturhistorisk og miljømæssigt indhold for hele Fyn. Det er nu kommunernes opgaver. Fjordens dag. Indirekte formidling Med indirekte formidling forstås formidling gennem foldere, kortborde, plancher, artikler i den trykte presse og TV-indslag. Der findes allerede i dag foldere, som formidler nordfynske naturområder, men de er få. Her er der virkelig nyt land at opdyrke for både lokale og turister. Efter Danmarks Naturfrednings mening bør der flere steder i kommunen være Naturinfoer ( udstillinger under tag eller halvtag), der formidler den lokale natur- og kulturhistorie. Vi foreslår Flyvesandet, Enebærodde og Langesø som oplagte steder, da der netop her kommer mange mennesker. Fjordens Dag Fjordens Dag er et af landets største naturarrangementer med mange tusinde deltagere. Arran- Ridning på islandske heste på Æbelø. gementet har haft stor betydning for synet på naturen i og omkring Odense Fjord og er virkelig værd at støtte. Sammenhængende stisystemer og cykelruter på Nordfyn I både det kystnære naturområde på nordkysten og langs Odense Fjord samt i Langesø/Morud-området vil det være vigtigt at indtænke et sammenhængende stisystem, der har forbindelser til de øvrige fynske kommuners stisystemer. Et sammenhængende sti- og cykelrutenet på Nordfyn i tilknytning til naturområderne vil have stor betydning for de lokale og ikke mindst for turismen i fremtiden. Der er mange naturperler på Nordfyn, som i dag er mere eller mindre ukendte, eksempelvis Nærå Strand. Det vil være en god ide at koble cykelnettet sammen med skolerne, således at de større elever kunne cykle til og fra skole. Friluftslivet Der er mange former for friluftsliv, der fint kan forenes med vores natur. Det haster imidlertid med en plan over, hvor man kan overnatte i shelters, hvor det er hensigtsmæssigt at surfe eller kitesurfe, hvor man kan lægge til med kajak, hvor man kan fiske osv. Der et stort behov for et friluftskort med angivelse af, hvor og hvad man må uden at skade følsom natur. 18 Fremtidens natur i Nordfyns Kommune Fremtidens natur i Nordfyns Kommune 19

11 Vi har brug for naturen - men naturen har i høj grad også brug for os Gammel bøg på Æbelø. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!