Grund til forsigtig optimisme

Transkript

1 SIDE 1 Nr. 10 november 2013 nordjysk erhvervsmagasin fra væksthus nordjylland Salgets svære kunst: NemTilmeld har knækket koden. Nu har markedet fået øje på dem. Nordjysk fødevareerhverv: Fødevarer er fremtiden XXXXXXXXX: Kompetenceudvikling: Lupti Dræb quidebit gamle vaner quo nis untio. og rutiner Imusandebis Dialog: Respekt for håndens og åndens arbejde

2 SIDE 2 INDHOLD LEDER SIDE 3 - Vi har brugt halvandet år, en hel del tålmodighed og tilsvarende penge på at finde ud af, hvordan NemTilmeld skal sælges. Det fortæller Thomas Kjærgaard i artiklen på side 4. Leder... 3 På tværs af Væksthuset... 3 NemTilmeld har knækket koden... 4 Find guld i Norge... 6 Nordjylland vinder med viden... 8 Fødevarer er fremtiden Løbeskadernes lille revolution Udgiver: Væksthus Nordjylland i samarbejde med de nordjyske erhvervskontorer. Oplag: Redaktion: Flemming Larsen (ansvarshavende redaktør), Heidi Stubberup Ebeling, Dung Cung, Camilla Bjørn, Katrine Hvitved-Jacobsen og Jacob Lange. Tekstproduktion: LANGE PR A/S og tilknyttede freelancejournalister. Grafisk design: hojland. reklame- og designbureau Foto: Adam Lehn, Derrick Butler, Allan Toft, Jacob Lange og PR-fotos. forside: Thomas Kjærgaard, direktør, NemTilmeld tryk og distribution: NORDJYSKE medier Programmerne omtalt i magasinet støttes af: Et af de helt store temaer i det tidlige efterår har været reformen af erhvervsskolerne. Debatten var og er jo af gode grunde politisk funderet, men erhvervslivet måske endda i særlig grad i Nordjylland er også en del af ligningen. Det er nemlig i sidste ende arbejdspladser og konkurrencekraft i de små og mellemstore virksomheder, der er på spil. Det er ikke helt uvæsentligt, om vi her i Nordjylland formår at gøre erhvervsskoleuddannelserne endnu mere attraktive for de unge. Det er naturligvis vigtigt, at vi fortsætter med at være et videnssamfund, og at universitetet bliver ved med at tiltrække flere studerende til de lange uddannelser. Men i et videnssamfund har vi også brug for initiativrige og dygtige tømrere, bagere, frisører, mekanikere og social- og sundhedshjælpere. For det er blandt de mindst 25 procent af en ungdomsårgang, som regeringen i 2020 ønsker skal tage en erhvervsuddannelse, Grund til forsigtig optimisme at vi skal finde fremtidens arbejdspladser. Fremtidens arbejdsmarked er også helt afhængigt af, at vi fortsat får næret iværksætterlysten både hos de unge og alle andre med en iværksætter i maven. De nyeste iværksættertal fra Danmarks Statistisk viser, at iværksætterne i Nordjylland igen tror på fremtiden. Tallene cementerer således, at krisekurven er knækket, og at vi efter en årrække med færre nye virksomheder nu igen oplever, at antallet af nye virksomheder stiger i Nordjylland. Tendensen bekræftes af Nordjysk Iværksætter Netværk, der efter en række magre år igen kan registrere en stigende lyst til at etablere virksomhed i Nordjylland. Det er positivt, og selvom vi fortsat ikke er tilbage på samme niveau som før krisen, er vi altså godt på vej. Det er vi også, når vi kigger på det nordjyske fødevareerhverv. Faktisk viser tal, at fødevareindustriens andel af den samlede eksport i Nordjylland er mere end dobbelt så stor som i resten af landet. Det vidner om et enormt potentiale, og da Nordjylland samtidig er den region i Danmark, der er mest afhængig af sit fødevareerhverv, er det et område, der satses massivt på. Det er også årsagen til, at Væksthus Nordjylland netop har indgået et samarbejde med den nye fond Nordjysk Fødeerhverv, der skal understøtte fødevareindustrien i Nordjylland. Vi har i dette nummer af samlet en lang række vigtige og interessante erhvervshistorier fra Nordjylland. Nogle af virksomhedslederne kommer fra universitetet. Andre har en håndværksmæssig baggrund. Fællesnævneren er, at det er dem, der er med til at skabe fremtidens vækst og arbejdspladser i Nordjylland. God læselyst. Flemming Larsen Direktør, Væksthus Nordjylland Dræb gamle vaner og rutiner På tværs af Væksthuset FÅ SUCCES MED EKSPORT Dialog: Respekt for håndens og åndens arbejde Bjarne Brodersen vækstkonsulent, Væksthus Nordjylland Claus Midtgaard vækstkonsulent, Væksthus Nordjylland Preben Mousten vækstkonsulent, Væksthus Nordjylland Nye job i Himmerland Erhverv og turisme går hånd i hånd i Rebild Klumme: Nordjylland på Danmarks- og verdenskortet KOLOFON Boykot bogføring anno Magasinet udgives af Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland er en erhvervsdrivende fond, som er ejet af de 11 kommuner i regionen. EU har investeret i flere af de virksomheder, som er portrætteret og omtalt i dette magasin. Hensigten med magasinet er at formidle resultater og positive effekter for nordjyske virksomheder. Læs mere på vhnordjylland.dk eller kontakt os på , hvis du vil høre mere om, hvordan du kan deltage i et af de omtalte vækstprogrammer. Væksthus Nordjylland Novi Science Park - Niels Jernes Vej Aalborg Ø - Telefon: redaktion@vhnordjylland.dk Næste udgivelse: Foråret 2014 LÆS ONLINE PÅ vhnordjylland.dk HAR DU EN GOD HISTORIE? Tip os på redaktion@vhnordjylland.dk Hvad er det største succeskriterium for eksport? Det allervigtigste er at have orden i eget hus. Man skal med andre ord sørge for at have styr på de interne rutiner, så man som virksomhed er gearet til at bruge tid og ressourcer på eksporten. Det er også essentielt, at man har udarbejdet en eksportstrategi, så man er helt klar over formålet med eksporten. Er der specielle markeder, man bør satse på som førstegangseksportør? Det er altid oplagt at tænke nærmarkeder først. Men det er ikke nødvendigvis altid det rigtige valg, for det er også det, dine konkurrenter tænker. Igen er det en god idé at udarbejde en eksportstrategi, så man tager aktivt stilling til, hvilke kunder man ønsker, hvilke produkter og ydelser man skal sælge, hvordan indtjeningsmulighederne ser ud i forhold til indtrængningsbarrieren samt markedsvalget. Hvor kan man få råd om eksportfinansiering? Der findes en række organisationer, hvor virksomheder kan få råd og support omkring finansiering. Blandt de mest kendte er Eksportrådet, der er organiseret under Udenrigsministeriet. Det er også muligt at få kautions-dækning gennem Eksportkreditfonden, og har man projekter i udviklingslande, er det muligt at hente finansiering via Investeringsfonden for Udviklingslande. Er det bedst at hente finansiering i Danmark eller udlandet? Som regel er det mest hensigtsmæssigt og trygt at hente eksportfinansiering i Danmark, men flere organisationer har også et godt netværk rundt om i verden. Hvor kan man få hjælp til produktbeskyttelse, når man står over for en eksportindsats? Man kan få hjælp både hos Væksthus Nordjylland og hos Patent- og Varemærkestyrelsen, og vejledningen er gratis. Hvis virksomheden beslutter sig for at for at ansøge om at få deres rettigheder registreret, findes der på et link til cirka 200 private IP-rådgivere. IP står for Intellectual Property eller på dansk: immaterielle rettigheder. Hvorfor er det vigtigt at tage patent, før man begynder at eksportere? Mange undervurderer den professionelle sidegevinst, der ligger i at afklare, om virksomhedens produkter og serviceydelser med fordel kan beskyttes. Når man bevæger sig ind på nye markeder, giver det både et skær af professionel adfærd og reel produktbeskyttelse at have sat sig ind i IP-rettighederne på de påtænkte eksportmarkeder.

3 SIDE 4 SIDE 5 NemTilmeld har knækket koden Vækstkonsulent Bo Christensen fra Væksthus Nordjylland har fulgt NemTilmeld tæt og hjulpet med at få salgsarbejdet integreret som en del af virksomhedens DNA. Det har givet pote. Salget er vokset massivt, og virksomheden beskæftiger i dag syv medarbejdere. Heraf fungerer de tre udelukkende som sælgere. - Mødebookingerne har sikret os et hul igennem til markedet, siger Thomas Kjærgaard (th) her sammen med partneren i NemTilmeld Jeppe Vistisen. Makkerparret er i fuld gang med at skabe en efterspørgsel efter deres nyudviklede tilmeldingsværktøj NemTilmeld. Efter de første begyndervanskeligheder er virksomheden i dag på rette kurs, og salget går så godt, at NemTilmeld står på spring til at indtage eksportmarkederne. Tre myter om salg: tekst: Camilla Bjørn foto: Adam lehn Produktet var klart, men det var kunderne ikke, da de to iværksættere Thomas Kjærgaard og Jeppe Vistisen lancerede deres onlinebaserede tilmeldingssystem NemTilmeld. I dag er salgssuccesen en realitet, men det har krævet en helt ny tilgang til salgsarbejdet at nå så langt. - Så er vi klar med produktet. Nu må I godt komme og købe. Så kort opsummerer Thomas Kjærgaard de tanker, han og Jeppe Vistisen havde gjort sig omkring salg, da de lancerede NemTilmeld. NemTilmeld er et værktøj, der hjælper virksomheder og kommuner med nemt og effektivt at holde styr på tilmeldinger og arrangementer, og selvom den form for administration er en tidsrøver for de fleste, udeblev efterspørgslen efter NemTilmeld. -Vi havde selvfølgelig gjort os nogle overvejelser og lagt en plan for salget, men det var første gang, vi arbejdede med salg uden en pull-effekt. Det var nyt for os, og det viste sig ret hurtigt, at vores største opgave var at få fortalt markedet om vores løsning. Vi skulle i gang med at skabe et behov og en efterspørgsel, forklarer Thomas Kjærgaard. Kommer ikke af sig selv Ifølge vækstkonsulent Bo Christensen fra Væksthus Nordjylland er NemTilmeld langt fra den eneste virksomhed, der glemmer at gøre sig overvejelser om salget undervejs i en udviklingsproces. - Virksomhedsetableringer er typisk funderet i en eller anden form for teknologi eller udsprunget af en god idé, og ofte glemmer virksomhederne at få afdækket, hvorvidt der er andre end dem selv, der har behov for det produkt, de ønsker at afsætte til markedet, forklarer Bo Christensen. Han understreger, at salg er hårdt arbejde og langt fra kommer af sig selv. En af hans vigtigste pointer er derfor også, at salgsarbejdet skal være en del af en virksomheds DNA. Salget skal være rodfæstet og forankret i virksomheden og tæt på både ledelsen og virksomhedens hovedfokus. Det er også erfaringen hos NemTilmeld. I dag har virksomheden droppet de eksterne salgskonsulenter og den tidligere udlicitering af salget. I stedet er disciplinen trukket tilbage i virksomheden, og det planlagte telefonsalg er erstattet af personlige møder. Den nye strategi har været en succes, for kunderne bliver begejstrede, når de ved selvsyn oplever mulighederne i NemTilmeld. Senest er Nørresundby Bank begyndt at anvende systemet, og for nylig brugte Jammerbugt Kommune NemTilmeld til at håndtere et større arrangement med erhvervsmanden Asger Aamund. Eksportmarkederne venter Thomas Kjærgaard erkender, at det har været en udfordring at komme så langt, som virksomheden er i dag. Han og Jeppe Vistisen havde ganske vist erfaring med online-salg, men var novicer i offline-salg uden pull-effekt. - Vi har haft stort udbytte af den hjælp og sparring, vi har fået både via erhvervsafdelingen i Aalborg og Væksthus Nordjylland. Her har vi fået hjælp til at kortlægge de udfordringer, vi stod over for og fået hjælp til at præcisere vores målgruppe og ikke mindst redefinere vores metoder og strategier, siger Thomas Kjærgaard. Derudover har NemTilmeld etableret et Advisory Board, der fungerer som bestyrelse og løbende holder Thomas Kjærgaard og Jeppe Vistisen op på målsætningen. - Vi arbejder ud fra en tredelt målsætning om proof of concept, proof of business og proof of scale. Det første har vi bevist, og vi er også godt i gang med det andet. Faktisk går det efterhånden så godt med at lave forretning, at vi forventer at kunne gå ud på eksportmarkederne allerede i begyndelsen af næste år, fortæller Jeppe Vistisen. NemTilmeld har lige fra begyndelsen haft både nationale og internationale vækstambitioner. Virksomheden har derfor også arbejdet bevidst med muligheden for at skalere systemet. NemTilmeld er således løbende blevet oversat til engelsk, og systemet er forberedt, så flere sprog kan tilføjes løbende. Samtidig har systemet indbygget et selveksponerende element, der betyder, at jo mere kunderne bruger systemet, jo mere bliver nye potentielle kunder også eksponeret for produktet. På et tidspunkt rammer den eksponering en kritisk masse, og så skal Thomas Kjærgaard og Jeppe Vistisen ikke længere ud og lave så meget opsøgende salgsarbejde. - Vi har brugt halvandet år, en hel del tålmodighed og tilsvarende penge på at finde ud af, hvordan NemTilmeld skal sælges. Det er derfor også meget tilfredsstillende, at vi nu er nået i mål og har fået så godt styr på salget. Først når man har det, er man nemlig klar til at vokse, slutter Thomas Kjærgaard. Hvis salg ikke er en kernekompetence, er det bedre at udlicitere salgsarbejdet. Salg skal tværtimod være en del af en virksomheds DNA og placeres i virksomhedens hjerte. Det sikrer, at salget prioriteres på linje med eksempelvis udvikling. Som sælger er man til ulejlighed Hvis man hverken er fræk eller flabet, er de fleste kunder interesserede, hvis du kan hjælpe dem med at få indfriet et behov. Men det kræver, at du kender dine kunder og tør spørge til behovet. Enten kan man, eller også kan man ikke! Alle kan lære at sælge. Vi har alle sammen et salgsgen. Hos nogle skal det bare poleres mere end hos andre.

4 SIDE 6 indblik SIDE 7 Find guld i Norge tekst: Katrine Hvitved-Jacobsen foto: PR Nordjyske virksomheder bør rette blikket mod Norge. Og norske virksomheder bør se på de muligheder, der findes i Nordjylland. I forbindelse med Vækstforum Nordjyllands målsætning om at fokusere på nærmarkederne, er der blevet tildelt en tillægsbevilling på cirka syv millioner kroner til GLOBALprogrammet. Programmet fokuserer - Det norske marked er særdeles interessant for nordjyske virksomheder. Både fordi der er gang i økonomien i Norge, og fordi Norge har nogle kapacitetsudfordringer i byggesektoren, der gør det enklere for - Vi er rigtig godt i gang med det norske marked og har allerede et solidt fodfæste, men vi har også ambitioner om at vækste videre. Derfor var det helt essentielt for os at være en del af den danske fællessatsning, og det har været aktive i Norge. Celco deltog også på Bygg Reis Deg-messen, og det har haft stor betydning for deres synlighed på det norske marked. - Vi oplever i forvejen, at der er stor Det er beskeden fra den nordjyske delegation, som netop har været på studierejse til Norge. på små- og mellemstore virksomheders muligheder for at vækste via eksport og internationalisering. Tillægsbevillingen giver mulighed for, danske virksomheder at vinde indpas på markedet. Desuden er der rig tradition for samhandel mellem de to lande, og både danske virksomheder været en overordentlig positiv oplevelse. Helt konkret er vi kommet hjem med en række seriøse og relevante nye kundekontakter, siger Christian Olesen, efterspørgsel efter vores koncept på det norske marked, og det har messen i høj grad bekræftet. Deltagelsen har været en positiv oplevelse fra start til slut, og Nærmarkedet Norge Vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland Henrik Thingholm Kristoffersen fortæller, at Vækstforum Nordjylland har vedtaget, at der skal rettes fokus på nordjyske virksomheders muligheder på nærmarkederne, med særlig fokus på Norge. at virksomheder, der stadig er nye ud i eksport til nærmarkeder, også kan søge GLOBAL. Programmet kan være med til at finansiere den nødvendige rådgivning. Et godt rygte Malthe Slemming, der er Eksportrådgiver på Danmarks ambassade i og danskerne generelt har et godt rygte i Norge, påpeger Malthe Slemming. Et vindue mod Norge Krone Vinduer i Vrå er en af de nordjyske virksomheder, der i et par år har satset på Norge som eksport- projektdirektør i Krone Vinduer. Ny i Norge En af de virksomheder, der er forholdsvis ny i Norge, er Celco Murer- og flisefirma. Virksomheden leverer flise- og murerarbejde i forbindelse med større projekter inden for business-to-business-markedet og har siden april i år vi har opnået en højere grad af synlighed og er allerede i dialog med flere potentielle kunder. Vi er blandt andet blevet kontaktet af en række større norske entreprenørfirmaer og har også modtaget flere tilbudsefterspørgsler, siger Jens Otto Villumsen, direktør og projektleder i Celco. - Derfor har vi netop været på en vidensrejse til Norge for at møde relevante norske brancher og samtidig deltage i Bygg Reis Deg-messen. Turen har haft to overordnede formål: Vi ønsker at hjælpe nordjyske virksomhe- Norge, er enig i, at det giver god mening at kigge mod nord. Ambassaden samlede i forbindelse med Bygg Reis Deg-messen over 20 danske virksomheder fra byggebranchen på en fælles stand. marked. De var også en del af Udenrigsministeriets fælles stand på Bygg Reis Deg-messen. der med mulige aktiviteter i Norge og vil samtidig vise norske virksomheder, hvilke fantastiske muligheder der er i Nordjylland, siger Henrik Thingholm Kristoffersen, og fortsætter: - På messen besøgte vores delegation intet mindre end 400 udstillere, og vi har mærket en rigtig god interesse fra en del af disse virksomheder, der ønsker mere information om muligheden for at etablere virksomhed i Nordjylland og derved blive en virksomhed i EU. Bygg Reis Deg-messen i Oslo er Norges største fagmesse for byggebranchen. Messen havde 544 udstillere og besøgende, da den løb af stabelen i uge 42. Den danske delegation bestod af repræsentanter fra de lokale erhvervskontorer, Baeskæftigelsesregionen, Invest in Denmark, Vækstforum og Væksthus Nordjylland

5 SIDE 8 SIDE 9 Nordjylland vinder tekst: Katrine Hvitved-Jacobsen foto: derrick butler Nordjyske virksomheder har i høj grad fået øjnene op for de gevinster, højtuddannede medarbejdere kan bidrage med. Nordjyske virksomheder er begejstrede for at benytte højtuddannet arbejdskraft. Det viser aktuelle tal fra Væksthus Nordjylland. - Muligheden for at ansætte en højtuddannet med hjælp fra Yderlig Vækstprogrammet eller Nordjysk Videnpilotordning har været en enorm succes her i Nordjylland. Foreløbigt er der i alt skudt 159 forløb i gang, og bare i 2. kvartal i år igangsatte vi næsten lige så mange forløb her i Nordjylland, som man gjorde på landsplan i 1. kvartal, siger Lasse Ellebæk Thomsen, vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland. Det er fortsat muligt at benytte sig af Nordjysk Videnpilot-ordning. Via denne ordning kan nordjyske virksomheder få op til kroner til at ansætte en højtuddannet, der skal løse en udviklingsopgave på 12 måneder. Langsigtet effekt Ifølge vækstkonsulenten bør de virksomheder, der er med i ordningen, ikke forvente, at ansættelsen af en højtuddannet skaber værdi med det samme. De langsigtede effekter er derimod betydelige. - Vi erfarer, at de virksomheder, der satser på højtuddannet arbejdskraft, oplever omsætningsvækst, øget produktivitet, mere struktur, bedre organisering og bedre kommunikation af deres budskab. Men succesraten viser sig også ved, at to tredjedele af de virksomheder, der deltager i ordningen, rent faktisk vælger at fastansætte den højtuddannede efter endt forløb, siger han. Kommunikation som konkurrencefortrin I et beskæftigelsesmæssigt perspektiv er ordningen også en succes. En stor del af dem som bliver ansat via ordningen, er uddannet inden for humaniora og kommunikation og det er faggrupper, der traditionelt har haft en forholdsvis høj ledighedsrate. - Det er interessant at observere, at mange små- og mellemstore virksomheder har fået øjnene op for den faggruppe, og at de formår at gribe de udviklingsmuligheder, der ligger i at arbejde med information og kommunikation på mange forskellige platforme. Det er virkelig et fagområde, der kan bidrage til vækst og udvikling i disse virksomheder, siger Lasse Ellebæk Thomsen. Han fremhæver, at de gode resultater ikke mindst er en konsekvens af et tværfagligt samarbejde mellem blandt andre de lokale erhvervskontorer, beskæftigelsesregionen, jobcentrene, Akademikernes Centralorganisation, Karrierecenteret ved Aalborg Universitet, forskellige faglige organisationer og Væksthus Nordjylland. Viden skaber vækst En af de virksomheder, der har opnået en betydelig gevinst ved at satse yderligere på højtuddannet arbejdskraft, er den Aalborg-baserede virksomhed AskCody. Virksomheden leverer navigationsløsninger til bygninger, digitale skilte, komplette mødebookingsystemer og intelligente gæsteregistreringssystemer. - Det er gået rigtig stærkt, siden jeg etablerede virksomheden i Dengang var der blot mig, og nu har vi seks ansatte, fortæller stifteren Allan Mørch, der i dag fungerer som udviklingschef i virksomheden. I marts blev AskCody godkendt til Nordjysk Videnpilotordning, hvilket gjorde det muligt at ansætte en it-udvikler. - Virksomheden havde behov for et yderligere skub, og Videnpilotordningen har givet os de kompetencer og den tid, der er nødvendige for, at vi kan fortsætte med at vækste og udvikle os, siger Allan Mørch. Matchmaking in heaven It-udvikleren i AskCody varetager både intern produktudvikling og projektledelse, og det er ifølge Allan Mørch en helt essentiel kompetence, der kan være med til at forberede virksomheden til fremtidige muligheder og udfordringer. - Vi er en lille virksomhed, og vejen mod videre vækst havde været meget længere, hvis ikke vi havde fået bevilget disse ressourcer. Forløbet har fungeret fantastisk, og vi har fået en nøgleperson ind i vores virksomhed, som passer perfekt ind i virksomhedens DNA, siger han og fortsætter: - Det har været matchmaking in heaven, så der er ingen tvivl om, at vi kommer til at fastansætte vores videnpilot, når forløbet er afsluttet. Rettidig omhu Og den lille virksomhed har ambitioner, også i udlandet. Ud over Danmark satses der foreløbig på Tyskland, Norge og Sverige og nye markeder er i kikkerten. - Vi skal være innovative, og vi skal ud over stepperne. Men vi satser på at vækste organisk og holde fødderne solidt plantet på jorden. Altså med rettidig omhu, som nogen nok ville have sagt, slutter Allan Mørch. med viden Det er gået stærkt for AskCody. Det skyldes ikke mindst ansættelsen af Ebbe Skøtt Andersen (tv). Som højtuddannet har han kunne tilføre virksomheden vigtige kompetencer, fortæller stifter Allan Mørch

6 SIDE 10 SIDE 11 Fødevarer er fremtiden tekst: Camilla Bjørn foto: Allan toft Nordjylland er meget afhængig af sit fødevareerhverv. Derfor skal en ny organisation gøre det endnu mere attraktivt at drive fødevarevirksomhed i Nordjylland. Det danske fødevareerhverv er et af de områder, hvor Danmark har international konkurrencekraft. En netop offentliggjort rapport fra regeringens Vækstteam for Fødevarer, der har til formål at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi bedst sikrer vækst i fødevareindustrien, viser, at eksporten af danske fødevarer i 2012 udgjorde 148 milliarder kroner. Det svarer til næsten en fjerdedel af den samlede danske vareeksport. Samtidig viser analyser, at Nordjylland er den region i Danmark, der er mest afhængig af sit fødevareerhverv. Den nordjyske fødevareindustri beskæftigede i 2012 cirka ansatte, og omkring 90 procent af industrien i Nordjylland udgøres af virksomheder med op til 25 ansatte. Det fortæller direktør i Nordjysk FødevareErhverv Hans Henrik Bruhn. - Det danske fødevareerhverv rummer traditionelt mange små og mellemstore virksomheder, og med så stor en andel af mindre virksomheder i Nordjylland, er der et stort potentiale i at gøre en ekstra indsats for at sikre vækst og udvikling inden for SMV-segmentet, fastslår han. Eksport i fokus Nordjysk FødevareErhverv er navnet på den nye regionale fødevareindsats, som Vækstforum Nordjylland har søsat. Initiativet er målrettet netop små og mellemstore fødevarevirksomheder og er bl.a. sat i verden for at bevare og styrke virksomhedernes position på eksportmarkederne. Det gælder både på traditionelle og nye markeder med såvel eksisterende som nye produkter. - De senere år har fødevareerhvervet haft svært ved at skabe vækst. Nordjysk FødevareErhverv skal bidrage til at vende den udvikling, siger Hans Henrik Bruhn, der som direktør står i spidsen for det nye initiativ. Han har selv både en kommerciel og levnedsmiddelvidenskabelig uddannelse med i bagagen samt solid erfaring fra fødevarebranchen. En af de første opgaver i regi af Nordjysk FødevareErhverv bliver at gennemføre et pilotprojekt i samarbejde med de lokale erhvervskontorer, Væksthus Nordjylland og Udenrigsministeriets Eksportråd. Projektet har til formål at bidrage til en øget eksportparathed hos de nordjyske fødevarevirksomheder. Det skal lykkes ved at hjælpe virksomhederne med at håndtere både tekniske og afsætningsmæssige udfordringer og sætte fokus på videndeling, kompetencer og innovation. - Der er en oplagt synergi i, at vi går sammen med Nordjysk FødevareErhverv omkring det her pilotprojekt, siger afdelingschef i Væksthus Nordjylland Luise Linnemann Rasmussen og fortsætter: I Væksthus Nordjylland har vi stor erfaring med at vejlede virksomheder og ikke mindst med at drive vækst- og udviklingsprogrammer som eksempelvis Global, der har internationalisering som omdrejningspunkt. Vi kan med den baggrund bidrage til målsætningen om at gøre fødevarevirksomhederne eksportparate, samtidig med at Nordjysk FødevareErhverv har spidskompetencerne til at give en mere branchespecifik sparring. Netop den konstellation er helt afgørende for, at projektet bliver en succes. Brobygger Det tætte samarbejde med Væksthus Nordjylland, som Nordjysk Fødevare- Erhverv også deler adresse med, understreger samtidig et af de primære fokusområder for Nordjysk FødevareErhverv. - En af vores vigtigste opgaver bliver således at hjælpe de nordjyske fødevarevirksomheder med at få åbnet de rigtige døre ind til det nordjyske erhvervsfremmesystem og bygge bro til de mange eksisterende programmer og muligheder, pointerer Hans Henrik Bruhn og slutter: - På den måde skal vores indsats være med til at lede det nordjyske fødevareerhverv i den rigtige retning og sikre, at branchen får de bedste vækstbetingelser. Nordjylland stikker af fra feltet Fødevareindustriens andel af den samlede eksport: Nordjylland: 23,7% Hele landet: 10,9% Tallene viser, at fødevareindustriens andel af den samlede eksport i Nordjylland udgør knap 24 %. Det er mere end dobbelt så meget som for landet som helhed og klart den højeste andel sammenlignet med landets øvrige regioner. Den høje eksportandel understreger fødeerhvervets store betydning i Nordjylland, og cementerer samtidig vigtigheden af at styrke værdivæksten yderligere. Kilde: Danmarks Statistik

7 SIDE 12 SIDE 13 Løbeskadernes lille revolution To nyudklækkede idrætsteknologer fra Aalborg står bag en revolutionerende metode, der kan hjælpe med at analysere, hvorfor vi får løbeskader. Potentialet er ifølge stifterne enormt, og det har kvalificeret idéen til at være en del af Etableringsordningen. Klar-parat-start. Nils Kristensen og Nicolai Mifsud (th) er klar til at komme ud over stepperne med iværksættervirksomheden 3D Tech Lab. Det er blandt andet lykkedes med hjælp fra Etableringsordningen og etableringsguide i Væksthus Nordjylland Anders Nørgård (tv.) tekst: jacob lange foto: Jacob Lange Nicolai Mifsud og Nils Kristensen, stifterne af iværksættervirksomheden 3D løbeskader i et laboratorium, hvor delta- - Hidtil har man kun kunnet teste for Tech Lab, har bogstavelig talt fået foden gerne kan løbe 5-10 meter. Vores chip og under eget bord. Med en lille chip, der den tilhørende software gør det for første monteres på hælen, og en helt særlig gang muligt at lave feltstudier på et stort softwarelogaritme, der kan analysere antal løbere, og vores metode er tilmed årsagen til løbeskader, er de to unge uafhængig af geografi, sko og måling af virksomhedsindehavere nemlig godt i knoglerne. Det gør metoden særdeles gang med at revolutionere et område, interessant for løbeskoproducenter, forskere og fysioterapeuter verden over, og der i årevis har stået i stampe. Ingen ved nemlig helt præcist, hvorfor vi får derfor er vi super spændte på at komme løbeskader, men det har Nicolai Mifsud rigtigt i gang med virksomheden, siger og Nils Kristensen tænkt sig at gøre Nils Kristensen, der sammen med Nicolai Mifsud har studeret Idrætsteknologi noget ved. på Aalborg Universitet. Særligt perspektivrige idéer Da idéen til 3D Tech Lab opstod som en del af specialeskrivningen, indså Nicolai Mifsud og Nils Kristensen hurtigt, at de manglede en hel masse viden om det at drive virksomhed. Derfor tog det dem ikke mange sekunder at sige ja til at blive en del af Etableringsordningen for vækst- og vidensiværksættere. Ordningen, der er et projekt under Region Nordjylland og Væksthus Nordjylland, henvender sig til iværksættere med særligt perspektivrige idéer, og deltagerne accepterer undervejs at bruge 40 uger af dagpengeperioden for at komme igennem hele forløbet. Til gengæld er de en del af et uddannelsesforløb, hvor deltagerne bliver klædt på med den viden og de værktøjer, der er nødvendige for en succesrig kommercialisering af forretningsidéen. - På det første hold har vi 24 kursister, og innovationshøjden er virkelig stor blandt de forretningsidéer, deltagerne arbejder med. Langt de fleste kommer med en universitetsuddannelse, og for at blive optaget på ordningen, skal deltagerne have et mål om at skabe mindst tre arbejdspladser. Hver 10. uge tryktester vi deltagernes parathed til at fortsætte med forretningsidéen, og hvis de ikke er klar, går de ikke videre. Derfor er potentialet for dem, der gennemfører hele forløbet, tilsvarende stort, fortæller etableringsguide Anders Nørgård fra Væksthus Nordjylland. Attraktiv vare Sensorerne, der monteres på hælknoglen og underbenet, tager udgangspunkt i kendt teknologi fra robot- og flyindustrien, men er specialdesignet, så de kan måle, hvad der sker, når vi får løbeskader. Ikke i et testmiljø på en klinik, men ude i naturen, hvor løberne normalt bevæger sig. Den bagvedliggende software er der, hvor 3D Tech Lab for alvor har lagt energien, for det er selve analysen af, hvordan skaderne opstår, som er værdifuld. - Jeg var i praktik hos Adidas i forbindelse med uddannelsen, og selv hos så stor en løbeskoproducent findes der ikke en brugbar metode til skadesafdækning. Vores udstyr og software gør det langt nemmere at arbejde med store datamængder og fjerner meget af det manuelle analysearbejde, og derfor ved vi, at det vi står med, er attraktivt. Nu skal vi bare lige lære at konvertere det hele til en virksomhed, og det får vi nogle uvurderlige værktøjer til gennem Etableringsordningen, slutter Nicolai Mifsud, medstifter af 3D Tech Lab.

8 SIDE 14 SIDE 15 Dræb gamle vaner og rutiner Nye tider kræver nye metoder. Det har man for længst erkendt hos VVS-firmaet Oscar Petersen & Søn. Et omfattende strategiarbejde har gearet både ledelse og medarbejdere til de ændrede markedsvilkår i kølvandet på krisen. tekst: Camilla bjørn foto: derrick butler De tider er slut, hvor kunderne kom af sig selv. Det fortæller Lars Petersen, der er direktør og 3. generation i det familieejede VVS-firma Oscar Petersen & Søn i Frederikshavn. - Før krisen behøvede vi stort set ikke beskæftige os med opsøgende salg. Kunderne henvendte sig selv, og vi behøvede hverken følge op eller yde en mere dedikeret salgsindsats. Der var simpelthen så mange henvendelser, at den del, der endte som ordrer, var mere end tilstrækkeligt, forklarer Lars Petersen. Men da krisen for alvor ramte byggebranchen, stoppede forespørgslerne også og fremfor at sidde med hænderne i skødet og vente på, at det igen blev bedre tider, besluttede Lars Petersen, at det var tid til at sadle om og begynde at drive forretning på en ny måde. Langt sejt træk Lars Petersen søgte tidligt i processen om optagelse i udviklingsprogrammet Yderlig Vækst. Gennem programmet har han fået hjælp til at sikre et kompetenceløft af virksomheden, og det har muliggjort en adfærdsændring og rusket op i de eksisterende vaner og rutiner. - Vi har arbejdet målrettet på at ændre vores salgsstrategi og screene nye forretningsområder. Vi går i dag langt mere analyserende og metodisk til værks og sørger for at have en tættere kontakt til vores kunder. Samtidig har vi nu en fast procedure, der eksempelvis sikrer, at vi får fulgt op på vores tilbud, og indsatsen har virket. Sammenlignet med tidligere har vi øget vores hit-rate på antallet af tilbud, der rent faktisk går hen og bliver til ordrer, fortæller Lars Petersen. Kompetenceudviklingen er sket i tæt samarbejde med Per Sahlertz. Han har fungeret som ekstern rådgiver og har hjulpet virksomheden med at holde fokus på målet. - Det er et langt sejt træk at ændre adfærden i en virksomhed. Folk er, som de er, og det er derfor en proces, der tager tid. Medarbejderne i Oscar Petersen & Søn er ikke sælgere, men håndværkere med en holdning til, hvordan man skal sælge. De er vant til, at kunderne kommer og køber af sig selv, og den indstilling har vi grundlæggende skullet lave om. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, pointerer Per Sahlertz. Ville gøre det igen Undervejs i processen har Lars Petersen fået hjælp af Per Sahlertz til at dokumentere værdien af de ændringer, virksomheden har foretaget. - Hvis motivationen skal bevares, er det væsentligt, at man som ledelse kan vise sort på hvidt, at indsatsen gør en forskel. Vi har derfor haft et stort fokus på at følge op på eksempelvis salgs- og budgettal, så det hele tiden har været tydeligt, at vi var på vej i den rigtige retning, forklarer Per Sahlertz. Til spørgsmålet om, hvorvidt Lars Petersen ville kunne have gennemført et kompetenceløft på egen hånd, kommer svaret prompte. - Nej, så var det ikke blevet til noget. Det har været helt afgørende, at der er kommet en udefra og holdt os fast på vores mål, fastslår Lars Petersen, der heller ikke er i tvivl om, at han ville være parat til at gentage succesen. - Projektet har haft stor betydning for forretningen. Vi har fået ændret vores måde at gøre tingene på og har taget aktivt livtag med de nye markedsvilkår, siger Lars Petersen og sætter trumf på: - Faktum er, at forløbet har resulteret i en højere omsætning, og det er vel det bedste vidnesbyrd om, at det har virket, slutter han. Et kompetenceløft er et af de fire indsatsområder under udviklingsprogrammet Yderlig Vækst. Vækstkonsulent i Væksthus Nordjylland og projektleder for programmet Line Thellefsen understreger, at et kompetenceudviklingsforløb skal være med til at støtte og realisere en virksomheds vækstpotentiale. Det er netop, hvad forløbet har gjort for en virksomhed som Oscar Petersen & Søn. Her har programmet tilført ledelsen de nødvendige kompetencer, så den i dag er i stand til at håndtere både salg og vækstambitioner på et langt mere strategisk niveau. Lars Petersen er 3. generation i Oscar Petersen & Søn. Et kompetenceudviklingsforløb har rustet virksomheden til nye tider og ændrede markedsvilkår. Et passivt salgsarbejde er i dag erstattet af en aktiv og strategisk indsats, der har løftet virksomheden og skabt øget omsætning. Læs mere om Yderlig Vækst på

9 SIDE 16 SIDE 17 Respekt for håndens og åndens arbejde Ung arbejdskraft er Danmarks fremtid, og vi har brug for, at alle er med. Derfor skal der fokus på at kombinere boglig og praktisk læring, er budskabet fra forstander på erhvervsefterskole. Nordjysk borgmester er enig, men fremhæver, at det ikke kun er en politisk opgave. Forskning viser, at læringen er mest optimal, hvis man kobler teoretisk og praktisk læring og det bør skolerne fokusere skarpt på. Det er den kontante udmelding fra Poul Johansen, der er forstander på Borremose Erhvervsefterskole, hvor man underviser elever på klassetrin. - Vi får en del elever, der hellere vil det praktiske, og som har haft vanskeligt ved de traditionelle boglige fag. Det er enormt positivt at opleve, hvordan disse unge pludselig blomstrer, når de får mulighed for at blive undervist på en anderledes måde. De får et bedre selvværd og en ny selvtillid, for vi gør en stor indsats for at skabe tolerance og respekt for både håndens og åndens arbejde, siger Poul Johansen. Et attraktivt førstevalg Borremose Erhvervsefterskole har gennem en årrække satset på at kombinere de boglige og de praktiske fag og er dermed på forkant med den udvikling, som regeringen netop har iværksat i forbindelse med erhvervsskolereformen. - Vi er den første efterskole, som benytter navnet erhvervsefterskole, og dermed har vi også været i gang med dette længe før, regeringen vedtog reformen. Men jeg føler alligevel, at det er prisværdigt, at der nu også rettes et politiske fokus på disse udfordringer. Det ændrer imidlertid ikke på, at det er et langt og sejt træk, vi står overfor, siger Poul Johansen. Borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt, er enig i, at de bedste og mest innovative løsninger skabes, når man formår at balancere viden og produktion. Han mener også, at der er et enormt behov for at få talt erhvervsuddannelserne op. - Erhvervsuddannelserne er for mange blevet et 4. eller 5. valg. Og her har vi i allerhøjeste grad brug for en målrettet indsats. Vi må sørge for, at erhvervsuddannelserne bliver et førstevalg for de elever, hvor det er en oplagt mulighed, siger Arne Boelt. Vigtig trepartsindsats Arne Boelt mener imidlertid ikke, at det kun er politikerne, der har ansvar for at vende udviklingen. - De nordjyske kommuner gør allerede en stor indsats, og fra politisk hold arbejder vi med en række initiativer med henblik på at ændre og forbedre vejledningssystemet for de unge, når de skal vælge uddannelse. Vi ønsker blandt andet, at faglærerne ved erhvervsskolerne skal involveres i den vejledning. Og vi bør også nøje overveje en bedre brobygning med erhvervsskolerne og måske tænke i, at eleverne i 10. klasse i fremtiden skal være en del af erhvervsuddannelserne, siger Arne Boelt og fortsætter: - Kort og godt handler det om at skabe en samlet indsats fra både politisk hold, fra erhvervsskolerne og fra virksomhederne. Alle tre parter er ansvarlige for at ændre skudens retning. Virksomhederne er målet Og netop relationen til virksomhederne er noget af det, som allerede er fremtrædende på Borremose Erhvervsefterskole. For ifølge Poul Johansen er iværksætteri og innovation en vigtig del af efterskolens kultur, ligesom der er et omfattende samarbejde med både Aars erhvervsskole og områdets virksomheder. - Det er helt essentielt, at vi evner at skabe en forbindelse mellem de unge mennesker og virksomhederne. For det er virksomhederne, der er målet. Det handler grundlæggende om, at vi synliggør for eleverne, at der er en relation mellem det fag, de bliver undervist i, og et konkret arbejde i en virksomhed, siger Poul Johansen. Han er imidlertid stærkt imod Arne Boelts forslag om en 10. klasse på erhvervsskolerne. - Jeg mener ikke, at der skal etableres en speciel 10. klasse i erhvervsskoleregi. Der er alt for mange signaler på, at 10. klasse-elever klarer sig overordentlig godt både med hensyn til fastholdelse i uddannelsen og fagligt udbytte. Så min opfordring til politikerne er: Brug nu de tilbud som fungerer frem for at opfinde nye, slutter Poul Johansen. Det er helt essentielt, at vi evner at skabe en forbindelse mellem de unge mennesker og virksomhederne. Poul johansen Forstander, Borremose erhvervsefterskole Kort og godt handler det om at skabe en samlet indsats fra både politisk hold, fra erhvervsskolerne og fra virksomhederne. arne boelt borgmester, hjørring kommune

10 SIDE 18 KLUMME NOVEMBER MAJ 2013 SIDE 19 Nye job i Himmerland I Himmerland har en dedikeret indsats målrettet kommunens mindre virksomheder vist sig at give pote. Udviklingsrådet har netop gjort sig de første erfaringer med et nyt vækstprojekt. Det kan være en udfordring at være alene om at drive virksomhed. Mange mindre virksomhedsejere går nemlig tit selv og tumler med deres problemer, og det fik sidste år Himmerlands Udviklingsråd til at søsætte Væksthimmerlandsprojektet. - I både enkeltmandsvirksomheder og mindre virksomheder bliver alle ressourcer typisk brugt på drift. Der er hverken tid eller overskud til at udvikle forretningen, så i stedet for at realisere de gode idéer, får de lov at blive i skuffen, forklarer erhvervschef i Himmerlands Udviklingsråd Jørgen M. Jørgensen om baggrunden for det aktuelle Væksthimmerlandsprojekt. - Virksomhederne har taget rigtig godt imod initiativet. Vi har indtil nu haft næsten 60 mindre virksomheder med i projektet, som vi har hjulpet med lægge en vækstplan. Og de foreløbige tal vidner om, at projektet gør en forskel, understreger Jørgen M. Jørgensen og tilføjer, at projektet er tænkt som et afklarende forløb, der kan hjælpe virksomhederne videre i det nordjyske erhvervsfremmesystem. Det kan eksempelvis være en henvisning til Væksthus Nordjyllands tilbud og private konsulenter. Himmerlands Udviklingsråd forventer, at Væksthimmerlandsprojektet vil udmønte sig i cirka 130 nye job i løbet af to år. Tallene er baseret på de vækstplaner, der indtil nu er blevet lagt for de virksomheder, der har deltaget i projektet. Nordjylland på Danmarks- og verdenskortet Vi er meget bedre end vores rygte altså det rygte vi har uden for Nordjylland. Jeg møder eksempelvis mange Københavnere i rejsebranchen oven i købet der slet, slet ikke er inde i, hvad der sker i Nordjylland. De opfatter os som et tyndtbefolket udkantsområde. Det er sådan set dét. De bliver meget overraskede over at høre, at man kan flyve fra København til Aalborg 16 gange om dagen og lige så mange gange tilbage igen. Ja, der er faktisk totalt 5364 sæder til salg HVER DAG. Det tager 35 minutter i luften så er man fremme i Aalborg Lufthavn hvorfra der er direkte fly til 37 internationale destinationer. Hvis det er sådan fat i Danmark, hvor mange kender så noget til Nordjylland, hvis vi bevæger os uden for landets grænser? Og hvem bærer ansvaret for det manglende kendskab? lokale. Hvilket de nordjyske medier støtter meget godt op om. Hvis vi ser, hvad de lokale medier beskæftiger sig med, er det ofte meget lokalt. Det er Fredagsflækken, Mogens kom forbi, eller som et lokalt medie har udtrykt det: Vi vil meget gerne komme til indvielse af en ny udenrigsrute, men vi kan jo aldrig vide, om der sker et større færdselsuheld et eller andet sted i Nordjylland, for så vælger vi at dække det. Det er ikke fordi, jeg mener, at medierne er forpligtet til at stille i lufthavnen hver gang, der indvies en ny rute. Men det siger lidt om, hvor fokus er. Jeg ved godt, at en færdselsulykke også optager mange mennesker, men en ny udenrigsrute kan have meget stor betydning for mange virksomheders konkurrencevilkår mange år ud i fremtiden. Min erfaring viser, at vi meget nemt kan overse de muligheder, der findes, hvis vi ikke ser langt nok uden for vores nærområde. Rejs ud få inspiration fra udlandet frem for altid at se på, hvad naboen i Nordjylland gør. Vi ser på store tyske og hollandske lufthavne. Sæt barren højt benchmark mod internationale spillere frem for at se på naboen i Mou. Vi forfalder meget, meget nemt til at se for lidt ud. Vi skal blive bedre til at løfte vores visioner op på et mere internationalt plan. Udviklingen i Nordjylland starter hos os selv. Søren Svendsen Direktør, Aalborg Lufthavn Erhverv og turisme går hånd i hånd i Rebild Vi har noget at gøre på dette område! Det er vigtigt, at vi kigger ud. Vi har stadig en tendens til at være meget Rebilds nytiltrådte erhvervschef har ikke blot fået tildelt én kasket, men to. Erhverv og turisme er nemlig formelt blevet samlet i en ny, stærk enhed, og det giver nye perspektiver for vækst og udvikling i kommunen. Da Anders Daugberg Stryhn tiltrådte sit nye job som erhvervs- og turistchef i Rebild Kommune, var det samtidig startskuddet til en ny måde at arbejde med branding i den lille, men velbesøgte kommune. - Der er en række åbenlyse snitflader mellem erhvervslivet og turismen, som gør det naturligt at formalisere og udbygge samarbejdet mellem de to enheder, fortæller Anders Daugberg Stryhn. Som eksempel nævner han den nyetablerede Rebildporten, der fungerer som et udvidet turistkontor og derfor også hurtigt er blevet et naturligt knudepunkt for kommunens mange turister. - Det er oplagt, at vi her også får involveret erhvervslivet og får understøttet en indsats, der gør det nemt for eksempelvis kommunens restauranter at skubbe tilbud ud til de mange besøgende, vi ved der lægger vejen forbi, forklarer Anders Daugberg Stryhn. Grobund for nye initiativer Generelt ser Anders Daugberg Stryhn et stort potentiale i at udvikle det allerede velfungerende erhvervsliv i Rebild Kommune. Rammevilkårene er på plads med beliggenheden tæt på Aalborg og både jernbanenet og motorvej i baghaven. Samtidig er kommunen koblet op på en række interessante strategiske samarbejder som eksempelvis Aalborg Samarbejdet. - Vilkårene er plads, og det skal vi selvfølgelig have det optimale ud af. Derfor skal vi fortsat levere en kvalificeret individuel sparring til virksomheder, men vi vil også arbejde med andre tiltag, der kan understøtte virksomhederne. Et konkret tiltag, vi arbejder med i øjeblikket, er netværksarrangementer, hvor vi giver kommunens virksomheder mulighed for at træffes omkring et aktuelt tema. Det giver ikke alene grobund for at udvikle den enkelte virksomhed, men også en ramme, hvor der kan opstå initiativer på kryds og tværs af de forskellige virksomheder, slutter Anders Daugberg Stryhn.

11 Boykot bogføring anno 1980 tekst: KATRINE HVIDTVED-JAKOBSEN foto: Allan toft Den nordjyske virksomhed Doneco har ambitioner om at revolutionere revisions- og bogføringsbranchen med et nyt cloudbaseret bogføringssystem. Livet er for kort til bogføring. Det er budskabet fra de to iværksættere Martin Skov Kristensen og Casper Bach. Gennem de seneste tre år har de udviklet et online bogføringssystem, der via automatiserede processer er i stand til at bogføre enklere, hurtigere og meget mere effektivt end gængse systemer. Store besparelser - Idéen opstod for seks år siden, da vi var revisorlærlinge. Vi mødte hinanden ved kaffemaskinen en sommeraften. Vi var trætte af omstændelige bogføringsrutiner og vi var trætte af, at vi ikke var til grillfest med vores venner. Vi tænkte, at dette kunne gøres enklere, fortæller Martin Skov Kristensen. I dag er bogføringsprogrammet Bogført en realitet. Men processen frem mod det endelige mål har ikke været snorlige. - De fleste sagde, at det var utopi, og at vi ikke kom til at klare det. Og det har også været hårdt undervejs. Vi har brugt 7,5 millioner kroner, både af egen lomme og fra venture kapital, men det har været det hele værd, siger Martin Skov Kristensen, og fortsætter: - En af vores kunder fortæller, at de har øget deres effektivitet så markant, at de nu kan sælge deres ydelser til en væsentligt lavere pris, hvilket naturligvis har været med til at øge deres konkurrenceevne Glade givere Doneco arbejder ud fra en partnerskabsstrategi, som betyder, at de blandt andet sælger systemet gennem revisionsselskaber og freelancebogholdere. Det gør, at de kan nå ud til et stort antal potentielle kunder. - Vi er også involveret i et nyt projekt, Projekt Nordjylland, hvor vi sammen med en række partnere forsøger at gøre livet enklere for nordjyske iværksættere blandt andet ved at tilbyde Bogført gratis. Iværksætterne skal bruge tiden på at skabe værdi og ikke på kompliceret bogføring, slutter han. De nordjyske erhvervskontorer har ét fælles telefonnummer. Kontakt os, så får du hurtig og præcis hjælp til at komme videre. TLF Frederikshavn Erhvervshus Nord Kattegat Silo Silovej 8, 9900 Frederikshavn Hjørring Hjørring ErhvervsCenter Åstrupvej Hjørring Brønderslev Brønderslev Erhverv og Turisme Bredgade Brønderslev Jammerbugt Erhvervscenter Jammerbugt Søparken Aabybro Aalborg Erhvervsafdelingen Aalborg Kommune Boulevarden Aalborg Rebild Rebild Erhvervskontor Hobrovej Støvring Mariagerfjord Mariagerfjord Erhvervsråd Majsmarken Hobro Vesthimmerland Himmerlands Udviklingsråd Messevej 1A 9600 Aars Thy Thy Erhvervsforum Kai Lindbergs Gade Hanstholm Morsø Morsø Erhvervsråd Havnegade Nykøbing Mors Programmerne omtalt i magasinet støttes af: