Høringsversion. Program for europæisk territorialt samarbejde Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsversion. Program for europæisk territorialt samarbejde Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020"

Transkript

1 Høringsversion Program for europæisk territorialt samarbejde Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak Europas grønne hjerte, blå lunger og skarpe hjerne høringsversion 1 (15)

2 Indholdsfortegnelse Forberedelse til programperioden Interregprogrammet i en sammenhæng. 4 Programmets bidrag til Europa 2020 og Østersøstrategien Kobling til andre EU-programmer og strategier Grænseregional merværdi Varige effekter Udfordringer og muligheder for det fælles programområde Udfordringer og muligheder for delområderne Beskrivelse af tematiske mål...7 Horisontale kriterier Tematisk mål 1: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation Tematisk mål 2: Støtte til overgangen til en lavemmissionsøkonomi i alle sektorer Tematisk mål 3: Fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer Tematisk mål 4: Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet Bilag 1: Komplet indholdsfortegnelse til det endelige programdokument Forberedelse til programperioden Regionerne Halland, Skåne, Västra Götaland, Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland samt fylkeskommunerne Oslo, Akershus, Østfold, Buskerud, Vestfold, Telemark, Aust-Agder og Vest-Agder har skrevet et nyt operativt programforslag til det grænseoverskridende samarbejdsprogram Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) inden for målet af Europæisk territorialt samarbejde På foranledning af de danske, svenske og norske regeringer har Region Skåne koordineret forberedelsen. Indledningsvist fremsatte en syntesegruppe prioriteringerne ud fra indspil fra de deltagende regioner og deres udviklingsstrategier samt forskellige analyser og studier, som er blevet gennemført. Skrivegruppen har konkret skrevet programforslaget, og en Joint Programming Committee er forberedende organ for den Politiske Strategi Gruppe, der består af politiske repræsentanter fra hver eneste af de femten deltagende regioner og fylkeskommuner. Den politiske strategigruppe er blevet givet opgaven til at tage stilling til og aflevere det operative program til regeringerne i Danmark, Norge og Sverige. Nuværende forvaltende myndighed, det nuværende programsekretariat og konsulentfirmaet Sweco Eurofutures, der står for ex-ante evalueringen, deltager også i arbejdet. Der føres løbende dialog med EU-kommissionen, det svenske Näringsdepartement, den danske Erhvervsstyrelse samt det norske Kommunal- og Regionaldepartement ligesom med de tilstødende strukturfondsprogram. I udarbejdelsen af forslaget til programmet tilstræbes der høj inddragelse af de berørte aktører på regionalt og lokalt plan. Under forberedelsesprocessen er et antal referencepersoner blevet identificeret, og der er blevet ført en dialog omkring indholdet. En bred høring sker i løbet af sommeren 2013 med udgangspunkt i private og offentlige aktører, der er identificeret af de femten deltagende regioner. Det drejer sig om kommuner, regioner, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, universiteter og videregående uddannelser samt andre offentlige myndigheder, der er relevante for programmet. Også fra grænseoverskridende høringsversion 2 (15)

3 organisationer efterspørges høringssvar. Disse organisationer svarer også til programmets målgruppe. De analyser og studier, der har dannet grundlag for programforslaget er: - Programvurderinger af Interreg IV A Øresund-Kattegat-Skagerrak - Added Value of Cross-Border and Transnational Cooperation in Nordic Regions, Nordregio Working Paper 2012:4 - SWOT-analyse for Kattegat-Skagerrak området - Den Øresundsregionale Udviklingsstrategi (ØRUS) - Position of the Commission Services on the development of Partnership Agreement and programmes in Sweden for the period Position of the Commission Services on the development of Partnership Agreement and programmes in Denmark for the period Faktaark Øresund Kattegat Skagerrak, ESPONs TerrEvi-projekt (november 2012) - KUSK analysegrundlag til dele af KASK-området - Regionernes indspil med strategiske dokumenter Budgettet er i øjeblikket ikke fastsat, men kommer sandsynligvis til at ligge på omtrent det samme niveau som i den nuværende programperiode, det vil sige omkring 120 millioner euro inklusive norske Interreg-midler til Programmet kommer ligesom i den nuværende programperiode til at bestå af to delområder, Øresund og Kattegat-Skagerrak. Det er også muligt at søge projektmidler til projekter, der dækker hele programmets geografiske område. Programmets budget vil indikativt blive fordelt med 40 % til de respektive delområder samt 20 % til ØKS-projekt. Medfinansieringsgraden vil formodentligt ligge på 50 % på samme måde som i det nuværende program. Midlerne vil også blive fordelt mellem de tematiske mål ud fra en afvejning af kriterier, såsom - det tematiske måls karakter (bredde, på tværs af sektorer) - forventede omkostninger for et typisk projekt under det aktuelle mål - efterspørgslen sammenlignet med, hvordan det har set ud i det nuværende program - additionalitet i forhold til andre relevante EU-programmer og national finansiering - EU's og medlemsstaternes prioritering af det aktuelle mål - programregionens prioritering af de tematiske mål. høringsversion 3 (15)

4 Interregprogrammet i en sammenhæng Programmets bidrag til Europa 2020 og Østersøstrategien Programmet for Øresund Kattegat Skagerrak har den vigtige funktion at knytte Europa 2020-strategien sammen med de nationale planer og de regionale og lokale udviklingsplaner. Programmet skal kunne finansiere indsatser inden for rammerne af de makroregionale strategier, såsom Østersøstrategien, andre tværnationale strategier samt regionale og lokale udviklingsplaner. Intelligent bæredygtig vækst for alle er den overordnede vision i Europa 2020, med fem klare mål for beskæftigelse, innovation, uddannelse, social samhørighed, energi og klima, der skal nås inden Hvert medlemsland har godkendt sine nationale mål for de respektive områder. Østersøstrategien skal bidrage til et bedre miljø, stærk og bæredygtig vækst, mindre økonomiske ulighed og mindre grænseoverskridende kriminalitet. Østersøstrategiens tre mål er at 1) redde havmiljøet, 2) koble regionen sammen og 3) øge velstanden. De fire tematiske mål, der er valgt for programmet, går fint i tråd med målene for Europa 2020 og dele af Østersøstrategien. Dermed vil indsatser kunne finansieres inden for programmet, hvilket bidrager til at opnå målene for strategien. Kobling til andre EU-programmer og strategier Interregprogrammet Øresund-Kattegat-Skagerrak har tydelige berøringspunkter med flere andre EU-programmer, for eksempel: - Horisont Connecting Europe Facility - Life+ - Landdistriktsprogrammet - Den Europæiske Fiskerifonden - Interreg: o Nordsøprogrammet o Østersøprogrammet o Det sydlige Østersøprogrammet o Sverige-Norge-programmet o Det dansk-tyske program - Nationale og regionale strukturfondsprogrammer (i Sverige og Danmark) Ansøgere skal tydeligt vise, hvorfor projektet passer bedst ind i ØKS-programmet (i forhold til andre Interregprogrammer, sektorprogrammer eller i de nationale og regionale strukturfondsprogrammer) Interregprogrammerne adskiller sig fra sektormæssige og nationale/regionale programmer ved behovet for grænseoverskridende samarbejde og udvikling af fælles løsninger på problemer og muligheder. Grænseregional merværdi De projekter, der finansieres af programmet, skal have en tydelig grænseregional merværdi inden for det geografiske område Øresund-Kattegat-Skagerrak. Der er forskellige typer af identificeret merværdi, som projekterne kan resultere i: Skabe administrative og institutionelle strukturer for samarbejde og samhørighed Læring ved overførsel af metoder, modeller, data, viden samt idéer og visioner høringsversion 4 (15)

5 Finde løsninger på fælles problemer, der løses bedre eller hurtigere gennem et grænseregionalt samarbejde Skabe kritisk masse sammenlægning af ressourcer for at skabe et større fælles potentiale end det, der er inden for den enkelte region eller land. Det nye program har et tydeligere tematisk fokus end de foregående og høje ambitioner om grænseregional interaktion. En yderligere udvikling af EU-kommissionens ambition om at øge muligheden for at skabe synergieffekter med EU's øvrige fonde og programmer Varige effekter Programmet bør stræbe efter, at der etableres varige samarbejdsstrukturer, og at indsatserne giver langsigtede og varige forandringer indenfor de områder, som prioriteres af programmet. Det kan for eksempel handle om, at resultaterne bliver en integreret del af en virksomhed eller bidrager til strategisk indflydelse i form af aftaler, policy og udviklingstrategier, samt skaber forudsætninger for fortsat udvikling. Det er vigtigt at stimulere indsatser, som genererer samarbejde og synergieffekter mellem projekter, der arbejder inden for det samme tematiske område. For at opnå dette skal projekter, der arbejder inden for det samme tematiske mål, indgå i ØKS' temanetværk: De tematiske netværker skal oprettes på tværs af hele programmets geografiske område og skabe sammenhæng/kritisk masse på baggrund af de forskellige indsatser og resultater, der viser sig i projekterne De skal stræbe efter varige effekter ved at engagere ejere og målgrupper De skal sikre, at erfaringerne kan udveksles løbende, og at der kan opstå synergi mellem projekterne Udfordringer og muligheder for det fælles programområde Øresund-Kattegat-Skagerrak-området er en attraktiv region, kendetegnet ved en god økonomi, et højt uddannelsesniveau og let tilgængelighed til natur og havområder. Det er vigtigt at se Øresund-Kattegat-Skagerrak-området i en global sammenhæng. Vækst og udvikling afhænger af hændelser i andre dele af verden. ØKS-regionen har styrker og kompetencer, der skaber efterspørgsel også i lande med betydeligt højere vækstrater end den, der er i vores eget geografiske område. I det internationale perspektiv er der et potentiale for indbyggere og virksomheder i ØKS-regionen, både hvad angår beskæftigelse og eksport af varer og ydelser såvel som udveksling på forskningsområdet. Regionen har også en konkurrencefordel i et internationalt perspektiv med hensyn til miljø- og klimaarbejde, hvor der er mulighed for forskning, innovation, iværksætterånd og beskæftigelse. Øresund-Kattegat- Skagerrak vurderes til at have gode muligheder for at være en af Europas førende regioner med hensyn til forskning, højteknologisk udvikling og innovation. ØKS-regionen er kendetegnet af relativt små sociale uligheder, god velfærd, stærk økonomi og let adgang til naturressourcer. Der er dermed gode muligheder, for at regionen skal kunne blive en drivkraft for bæredygtig udvikling. I ØKS-regionen er der international konkurrenceevne og høje kompetencer inden for mange forskellige brancher og sektorer. Nogle af de styrkeområder, der ofte vendes tilbage til i de forskellige analyser, er informations- og kommunikationsteknologi (IKT), biovidenskab, ren teknologi, søfartssektoren, turisme, kreative erhverv/oplevelsesindustri, bilindustri, proces- og kemisk industri, vedvarende energi, landdistrikternes erhverv, inklusive fødevaresektoren samt, velfærds- og sundhedsteknologi. ØKS-regionen har gode forudsætninger for at gå forrest i udviklingen af en økonomi med lav CO2-udledning og at udnytte det markedspotentiale, som overgangen medfører. Styrkepositionerne kan hovedsageligt relateres til en høj grad af bevidsthed om og fælles forståelse af udfordringerne vedrørende klima- og energispørgsmål i programområdet, de etablerede strukturer som det nordiske el-marked, en velfungerende offentlig sektor og kort afstand mellem forvaltning, politik og borgere, stærke vidensmiljøer, nem adgang til vedvarende ressourcer og et veludviklet erhvervsliv. Tilgængelighed og mobilitet er en vigtig forudsætning for vækst, økonomisk udvikling og balance i regionen. Det er også vigtigt, at der er let tilgængelighed for alle, for at regionen skal være tiltrækkende at besøge, bo, studere, arbejde og drive erhverv i. Effektiv og bæredygtig høringsversion 5 (15)

6 transport inden for programmets geografiske område og mellem ØKS-området og andre markeder er en forudsætning for erhvervslivet. De fælles hav- og kystområder i ØKS-området påvirker regionens udvikling og tiltrækningskraft. Vandkvaliteten og havets ressourcer er afgørende for blandt andet udviklingen af turisme, fiskeri og afledte erhverv. Samtidig er ØKS et havområde med omfattende søfart. Det indebærer et stort potentiale for udvikling, men indebærer også en risiko for ulykker og naturkatastrofer. En overordnet udfordring handler om demografien, med en stadigt ældre befolkning og færre, der skal forsørge stadigt flere. Samtidig står vi over for udfordringer i kraft af lav erhvervsdeltagelse blandt unge og udsatte grupper. Arbejdsmarkedet i Sverige, Norge og Danmark har meget til fælles, og der er en lang tradition for samarbejde og udveksling landene imellem. Regionerne i programområdet har dermed gode forudsætninger for at drage nytte af hinandens erfaringer og at samarbejde hen over grænserne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed, øget beskæftigelse samt samarbejde mellem erhvervslivet og innovationssystemet. Udfordringer og muligheder for delområderne Programmet er opdelt i to delområder, eftersom der er visse forskelle i muligheder og udfordringer i delområderne Øresund og Kattegat-Skagerrak. I Øresundsregionens udviklingsstrategi, der blev godkendt i 2010, er udfordringerne forbundet med de fire prioriterede områder: - viden og innovation - kultur og oplevelser - samlet og varieret arbejdsmarked - tilgængelighed og mobilitet I den SWOT-analyse, som blev lavet for Kattegat Skagerrak 2011, blev det konstateret, at Kattegat og Skagerrak har en attraktiv natur, et højt uddannelsesniveau, stærke forskningsmiljøer med veludviklede regionale innovationssystemer, gode transportforbindelser i nord-sydlig retning, og et højt BRP, fælles områder med udvikling af erhvervslivet og gode muligheder for udvikling af vedvarende energi. Klimaforandringer, miljøforandringer og udnyttelse af naturens ressourcer udgør dog en trussel mod regionens tiltrækningskraft og kan forventes at påvirke hele samfundet. Selvom KASK har en højere andel af unge og en lavere andel af ældre end EU-gennemsnittet, er der områder, hvor forsørgerbyrden stiger på grund af den demografiske udfordring, og der er risiko for mangel på arbejdskraft inden for visse fag, for eksempel inden for pleje og omsorg. Det faktum, at gods- og trafikmængden ventes at stige kraftigt, indebærer et øget pres på jernbane- og vejnettet. høringsversion 6 (15)

7 Beskrivelse af tematiske mål Regionernes indspil til tematiske mål er blevet analyseret sammen med flere strategiske dokumenter, for eksempel de regionale udviklingsplaner. Derefter har diskussion om og opvejningen af den grænseregionale merværdi, kritisk masse, helhedsperspektiv og kobling til andre EU-programmer ført til at følgende tematiske mål foreslås til Interreg Øresund Kattegat Skagerrak ud fra EU-kommissionens 11 mål 1 i udkastet til ETC-forordningen: - At styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation. - At støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer - At fremme bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer - At fremme beskæftigelsen og støtte til arbejdskraftens mobilitet Inden for hvert tematiske mål er nogle investeringsprioriteringer blevet valgt, og der gives eksempler på typer af tiltag, der er særligt relevante set ud fra et Øresund-Kattegat-Skagerrakperspektiv. Demonstrationsprojekter og tests af ny teknik og teknologi kan finansieres, hvis der er en klart grænseoversskridende merværdi og additionalitet i forhold til projektpartnernes ordinære virksomhed og indsatser inden for andre EU-programmer og de nationale og regionale programmer. Projekterne kan bidrage til at forberede, tilrettelægge og forbedre udnyttelsen af planlagte, grænseoverskridende investeringer i infrastruktur, for eksempel inden for transport og energi. Horisontale kriterier Der skal tages hensyn til de horisontale kriterier, der foreslås af EU-kommissionen, ved udarbejdelse, udformning, projektudvælgelse, vurdering og gennemførelse af alle projektaktiviteter. De tre identificerede kriterier for er: bæredygtig udvikling lige muligheder og ikke-diskriminering ligestilling Kriterierne skal virke som drivkraft til bæredygtig vækst og regional konkurrenceevne. Ved at lade de horisontale kriterier løbe som en rød tråd igennem projekterne øges potentialet for at opnå vækst inden for de tematiske mål. Begrebet bæredygtig udvikling indbefatter tre dimensioner: - social bæredygtighed drejer sig om at bygge et stabilt og dynamisk samfund på lang sigt, hvor de grundliggende menneskelige behov opfyldes. - økonomisk bæredygtighed handler om langsigtet forvaltning af menneskelige og materielle ressourcer - økologisk bæredygtighed kan defineres som, at udviklingen ikke må ske på bekostning af natur- og miljøværdier Hvert projekt, der gennemføres inden for programmet, kan nødvendigvis ikke opfylde alle dimensioner for bæredygtig udvikling. Derimod skal der altid foretages afvejningerne i forhold til de overordnede mål og prioriteringer, så udviklingen sammenlagt kan blive bæredygtig. Et bæredygtigt samfund skal tilfredsstille nutidens behov uden at sætte de kommende generationers behov over styr. 1 EU-kommissionens forslag til tematiske mål, som skal bidrage til EU's strategi for intelligent og bæredygtig vækst for alle: 1. At styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation. 2. At øge adgangen til, anvendelsen og kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologi. 3. At styrke konkurrenceevnen for små og mellemstore virksomheder. 4. At støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer. 5. Af fremme tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og styring. 6. At beskytte miljøet og fremme af ressourceeffektivitet. 7. At fremme bæredygtig transport og afskaffelse flaskehalsproblemer i vigtig netinfrastrukturer 8. At fremme beskæftigelsen og støtte til arbejdskraftens mobilitet. 9. At fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom. 10. At investere i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring. 11. At styrke den institutionelle kapacitet i effektiv offentlige forvaltning. høringsversion 7 (15)

8 Kriteriet for lige muligheder og ikke-diskriminering har til hensigt at fremme lige muligheder og forebygge diskriminering på grund af køn, etnisk herkomst, religion eller overbevisning, funktionshandicap, alder eller seksuel orientering, mens samarbejdsprogrammet udarbejdes, udformes og gennemføres. Manglende integration og fravær af mangfoldighed er ikke bare et socialt problem, det betyder også at vækstpotentialet ikke udnyttes fuldt ud. At inddrage dette perspektiv i et projekt betyder, at alle får mulighed for at bidrage med deres unikke erfaring og kompetence, så samfundets mangfoldighed bliver et aktiv. Det giver blandt andet mulighed for at nå nye markeder, forbedre markedspositioner, udvide rekrutteringsgrundlaget, øge kreativiteten og forbedre imaget. Det er hensigten med ligestilling, at kvinder og mænd skal have de samme muligheder, rettigheder og pligter på alle livets områder. Det kan for eksempel dreje sig om magt og indflydelse, økonomi, erhvervsliv, arbejde, arbejdsvilkår og uddannelse. At have et ligestillingsperspektiv i et projekt indebærer, at man forsøger at synliggøre kvinder og mænds vilkår, og at kvinder og mænds kundskaber og viden udnyttes. Inden for projektplanlægning er det vigtigt at tænke på hvilke konsekvenser de forskellige indsatser har for kvinder og mænd. Tematisk mål 1: At styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation Øresund-Kattegat-Skagerrak står efter europæisk målestok stærkt med international høj videnskabelig kvalitet og innovative regioner. For at udvikle og udnytte denne stærke position kræves der indsatser for bedre at koordinere regionens ressourcer og kompetencer, målrettet grænseoverskridende satsning på spidskompetenceområder samt udnyttelse af komplementære styrkeområder. Fælles styrker kan for eksempel udvikles inden for sundhedsvidenskab, biovidenskab, cleantech, det maritime område, kreative erhverv og IKT samt materialeforskning. Generelt kan ØKS-programmet medvirke til skabelse af merværdi og en kursændring inden for hele programmets geografiske område gennem grænseoverskridende projekter og sammenkobling af forsknings- og innovationsmiljøer over grænserne. Investeringsprioritering 1.1: Stærkere strukturer for forskning og innovation. (fremme forsknings- og innovationsinfrastruktur (F&I) og kapacitet til at udvikle F&Iekspertise og fremme kompetencecentre, herunder navnlig kompetencecentre af europæisk interesse) Hensigten med denne investeringsprioritet er at styrke programregionens konkurrenceevne og ekspertise inden for strategiske områder og styrkepositioner inklusive de indsatsområder, der udpeges i de regionale udviklingsstrategier. Indsatserne skal gøre det muligt at udnytte de kompetencer og styrkeområder, der kendetegner og er fælles for store dele af programmets geografiske område. Der er brug for øget forståelse for grænseoverskridende tilgange og udfordringer, så disse kan føre til samarbejde og være nyttige i grænseregionerne. Specifikt mål 1.1.1: Øget og stærkere samarbejde omkring spidskompetenceområder, fx centers of excellence. - Samarbejdsprojekter, der koordinerer og forstærker ressourcer på tværs af grænser, fx øget samarbejde mellem centers of excellence inden for ØKSområdet - Projekter, der øger kapacitetsudnyttelsen i forskningsinfrastrukturer i ÖKSområdet - Projekter, der øger samarbejdet på tværs af sektorer ved at analysere samarbejdspotentialerne og implementere intelligente specialiseringsstrategier - Grænseoverskridende samarbejde mellem klynger og forskningsinstitutter - Projekter, der bygger på samarbejde mellem stærke forskningsmiljøer, som udpeges i de regionale innovationsstrategier - Projekter, der øger samarbejde, viden og kapacitet for at forbedre havmiljøets tilstand i ØKS-området - Oprettelse af grænseoverskridende inkubatorer, iværksætteruddannelser, studenterdrevne innovations- og iværksætterprojekter på universiteterne, fx studentervæksthuse og midler til studenterdrevne nyetablerede virksomheder høringsversion 8 (15)

9 - Projekter, der øger den internationale interaktion mellem parterne i ØKS og parter i Østersøområdet, Nordsøområdet, EU og globalt Investeringsprioritering 1.2: Bedre effekter af regionale innovationssystemer. (fremme erhvervslivets F&I-investeringer, produkt- og tjenesteudvikling, teknologioverførsel, social innovation og public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering. Støtte teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, hurtige produktvalideringsforanstaltninger, avanceret produktionskapacitet og første produktion inden for centrale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder). Hensigten med denne investeringsprioritering er at forbedre erhvervslivets og de øvrige samfundssektorers evne til at udnytte forskningsresultater og kompetencer i forskningssektoren, at fremme erhvervslivets investeringer i forskning og innovation samt at medvirke til kommercialisering af innovationer ved at støtte gennemførelsen af pilot-, test- og demonstrationsprojekter. Der skal blandt andet gøres en indsats for at overføre teknologi og viden fra forskning til erhvervslivet. Erhvervslivet og andre samfundssektorer får også mulighed for at deltage i udarbejdelsen af strategier og samarbejdsprojekter med udgangspunkt i regionale innovationsstrategier. Med et stærkt engagement fra forskellige aktører kan intelligente løsninger udvikles i fællesskab, hvilket kan fungere som en løftestang for privat investering i forskning og innovation. Specifikt mål 1.2.1: Øget samarbejde mellem alle de relevante aktører fra forskning til markedet for bedre at kunne bruge ny viden Specifikt mål 1.2.2: Øge erhvervslivets investeringer i forskning og innovation Specifikt mål 1.2.3: Øget markedsintroduktion og accelereret kommercialisering - Projekter, som styrker innovationssamarbejdet mellem de mange forskellige aktører i FoI-kæden fra udbud til efterspørgsel. Disse projekter skal øge forståelsen og kapaciteten til tættere at integrere FoI-indsatser med demonstrationer og pilotprojekter gennem intelligente reguleringer og standarder samt efterspørgselstiltag, især offentlige indkøb - Projekter, der letter overførsel af viden mellem forsknings instanser og erhvervslivet, heriblandt små og mellemstore virksomheder - Projekter, der udvikler nye former for udnyttelse og overførsel af viden og teknologi, der fører til kommercialisering - Projekter, der bygger på tidligere erfaringer med udnyttelse af viden samt overføring af viden og teknologi, der fører til kommercialisering, og som kan løfte samarbejdet op på nye niveauer og give ny udvikling til regionen - Projekter, der fører til kompetenceformidling som blandt andet har fokus på at øge små og mellemstore virksomheders adgang til ny viden og innovation. - Pilotprojekter hvori demonstration og test, der fører til praktisk anvendelige metoder og modeller for udnyttelse og kommercialisering af ny viden - Støtte af social iværksætterlyst, dvs. projekter, der støtter innovative løsninger på samfundsproblemer baseret på forretningsmæssige metoder - Projekter, der udvikler nye klynger og udnytter de kompetencer, der identificeres i de regionale innovationsstrategier og har forudsætninger for at blive profileret som et styrkeområde i ØKS-området - Projekter, der øger den internationale interaktion mellem parterne i ØKS og parter i Østersøområdet, Nordsøområdet, EU og globalt Tematisk mål 2: At støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer En stor del af regionerne i ØKS-området har strategier for deres klimaarbejde, og mange har ambitioner om at blive fossilfrie eller kuldioxid-neutrale i fremtiden med tydelige udviklingsmål for fx biogas, vindkraft, elbiler eller grøn omstilling. Klimamæssige udfordringer kræver samarbejde over landegrænser. ØKS-området kan give den kritiske masse, som der er brug for. Programmets geografiske område har et positivt klima- og miljøimage og stærke, delvis komplementære erhvervs- og kompetencemiljøer, hvilket er en styrke, som kan udvikles til en konkurrencefordel, både hvad angår et godt levested og udvikling af grøn energiteknologi en høringsversion 9 (15)

10 vækst-niche, der kan give nye eksportmarkeder. At ØKS-området er forbundet af et fælles hav giver også en grund til samarbejde inden for miljø- og klimaområdet. Dette tematiske mål muliggør en offensiv klimamålsætning rettet mod erhvervslivet, hvad angår for eksempel alternative energikilder, byplanlægningsspørgsmål og udvikling af energiteknologi, tjenesteydelser og produkter. Det tematiske mål er på tværs af sektorer og koblet til både forskning, teknisk udvikling og innovation samt arbejdsmarkedet. Den tydeligste kobling er imidlertid til temaet bæredygtig transport. Investeringsprioritering 2.1: Fremme produktion og distribution af energi fra vedvarende energikilder. Øget produktion af vedvarende energi indebærer ofte en decentraliseret produktion. For en øget grænseoverskridende udnyttelse af vedvarende energi er der behov for et bedre og mere intelligent distributionsnet. For at nå målet om en overgang til en økonomi med lav CO2-udledning kræves der både ny viden, og at den eksisterende viden udnyttes bedre. Der behøves indsatser inden for forskning og udvikling samt innovationsfremmende tiltag. Et bedre og mere intelligent distributionsnet gør det muligt at udnytte de perioder, hvor produktionen og forbruget af de forskellige energikilder topper. En mere effektiv og jævn udnyttelsesgrad samt lagring af overskudsenergi resulterer i mindre energitab mellem producenter og brugere. Specifikt mål 2.1.1: Bedre og mere intelligent distributionsnet, bedre og mere effektiv anvendelse og lagring af overskudsenergi, øget samarbejde, udvikling af tekniske løsninger samt bedre og mere intelligente energinet. - Øget produktion af lokal og vedvarende energi - Test og demonstration af innovativ teknologi - Samarbejde om udvikling af lokale og regionale energiplaner, heriblandt udvikling af ledningsnet - Cradle-to-Cradle 2 : Udveksling af erfaringer, systemer og modeller til at genbruge, genvinde og udnytte restprodukter - Kompetence i og viden om hele kredsløbet - Grænseoverskridende tiltag, der bidrager til en mere sikker, effektiv og intelligent energidistribution - Udvikling af en sammenkoblet og standardiseret opladningsinfrastruktur til bæredygtig energi i transportsektoren - Projekter, der kobler FoU-sektor, erhvervsliv og offentlig virksomhed sammen på tværs af regionen med det formål af udnytte kapacitet, ressourcer og kompetencer - Udvikling og test af energiledningssystemer (smart grid) - Tiltag, der fremmer fælles energistyring og kraftudveksling i ØKS-regionen, for eksempel ved at udnytte grænseregional synergi i udbud og efterspørgsel (eksport af vandkraft fra Norge til Danmark, når lagrene er fulde i Norge, og det blæser for lidt i Danmark, og eksport af vindkraft til Norge, når situationen er modsat) Investeringsprioritering 2.2: Fremme energieffektivitet og SMV s brug af vedvarende energi. Øget energieffektivitet er et af de mest effektive måder til at sikre en stabil og sikker energiforsyning på i Europa og samtidig mindske udslippet af drivhusgasser og anden luftforurening. Der er et betydeligt potentiale for energibesparelser ved såvel byggeri, transport og produkter som produktionsprocesser. Specifikt mål Øget energieffektivitet, som giver besparelser i fremstillingsprocesser af både byggeri, transport og produkter 2 Cradle-to-Cradle er en teori og et værktøj, der indebærer et helhedsperspektiv på produktdesign og organisering af produktionsprocesser. Produkterne skal i alle livsfaser udlede og afgive mindst mulig forurening og affald. Ved at planlægge alle livsfaser i udviklingen og produktionen af et produkt kan restprodukterne bruges som komponenter og materialer i andre fremstillingsprocesser. På samme måde kræves det, at produkter udformes, så bestanddelene nemt skal kunne genbruges. høringsversion 10 (15)

11 - Projekter, der tester og demonstrerer innovativ teknik - Projekter, der udvikler og implementerer energiplanlægning, energi- og miljøstyringssystemer i erhvervslivet - Cradle-to-Cradle: Udveksling af erfaringer, systemer og modeller til at genanvende, genindvinde og udnytte restprodukter - Projekter, der udvikler og tester bæredygtige distributionssystemer, herunder systemer til lokalproducerede varer - Projekter, der støtter energieffektiv produktion og distribution - Tiltag, der fremmer lavenergibyggeri og energieffektivitet - Projekter, der støtter udvikling af grøn turisme - Projekter, der støtter overgangen til vedvarende energi for eksempel taxi, godsdistribution, persontransport. Investeringsprioritering 2.3: Støtte energieffektivitet og brugen af energi fra vedvarende energikilder i offentlige infrastrukturer, og boligsektoren. Ved at indtage en mere aktiv rolle som ejer og udvikler kan den offentlige sektor gennem sin rolle som indkøber være et forbillede og den drivende kraft for teknologisk og erhvervsudvikling. Potentialet for energieffektivisering er stort i den offentlige sektor, der på grund af sin store andel af fast ejendom bør være den drivende kraft i udviklingen. Et godt samspil mellem det private erhvervsliv og den offentlige sektor er en vigtig forudsætning for at udvikle og producere bæredygtig energi. Specifik mål Besparelse af udgifter i offentlig virsomhed i forbindelse med reduceret energiforbrug og øget anvendelse af bæredygtig energi. - Øget anvendelse af lokal og vedvarende energi inden for de offentlige infrastrukturer, offentligt byggeri og boligsektoren. - Lokal og regional energiplanlægning - Udveksling af erfaringer, systemer og modeller til at genanvende, genindvinde og udnytte restprodukter - Tiltag, der øger andelen af offentlige rejser, som gennemføres med bæredygtig energi - Kompetence til øget anvendelse af behovsdrevet innovation og teknologiudvikling - Projekter, der mobiliserer og skaber fælles forståelse - Energieffektiv produktion og distribution - Tiltag, der fremmer lavenergibyggeri og energieffektivitet Tematisk mål 3: At fremme bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer Effektiv transport er af stor betydning for muligheden for at udvikle en sammenhængende, attraktiv og tilgængelig grænseoverskridende region. Øget tilgængelighed i et bæredygtigt og grænseregionalt perspektiv bidrager også til erhvervslivets internationale konkurrenceevne samt til at udvikle de andre tematiske mål om forskning og innovation, økonomi med lav CO2- udledning samt beskæftigelse og arbejdskraftens frie bevægelighed. Programmet støtter ikke konkrete investeringer i fysisk infrastruktur. Investeringsprioritering 3.1: Støtte et multinationalt fælles europæisk transportområde ved at investere i det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Specifikt mål 3.1.1: Forbedre tilgængeligheden til og igennem ØKS-regionen ved at støtte gennemførelsen og optimere udnyttelsen af prioriteringsprojekter og udviklingen af core-nettet i TEN-T - Aktiviteter, der bidrager til mere effektiv gennemførelse og optimal udnyttelse af planlagte TEN-T-projekter og/eller udvikling af korridorer og knudepunkter i core-nettet i TEN-T høringsversion 11 (15)

12 - Udvikle indsatser, der kan styrke søtransportens og havmotorvejenes rolle som en søfartsdimension af core-nettett i TEN-T - Undersøge behovet for og mulighederne for nye og forbedrede grænseoverskridende forbindelser for personer og gods, herunder planer/strategier til at fjerne tekniske og organisatoriske flaskehalse - Udvikle forslag til alternative forbindelser, der fjerner eller mindsker trængselsproblemer Investeringsprioritering 3.2: Forbedre regional mobilitet ved at forbinde sekundærer og tertiære knudepunkter sammen med TEN-T-infrastrukturen. Specifikt mål 3.2.1: Styrke koblingen til core-nettet (TEN-T) for borgere og virksomheder i de områder i regionen, der har længere afstand og færre transportmuligheder til arbejde, uddannelse samt knudepunkter til omlastning af gods og eksportvarer. Den maksimale transporttid til det nærmeste knudepunkt i core-nettet i TEN-T bør ikke overstige to timer - Udvikle strategier og løsninger til effektiv tilslutning af sekundære knudepunkter (havne, terminaler osv.) og korridorer med core-nettet inden for TEN-T med en passende transportmåde - Udvikle tiltag til at aflaste knudepunktshavne og lette mere bæredygtig transport til og fra indlandet ( dryports, hub hinterland ) - Styrke små og mellemstore havnes markedsposition og konkurrenceevne i transportsystemet - Sikre let tilgængelighed for internationale lufthavne til regional fly- og landtransport Investeringsprioritering 3.3: Udvikle miljøvenlige lavemissionstransportsystemer og fremme bæredygtig mobilitet i byerne, herunder flod- og søtransport, havne og multimodale forbindelser. Specifikt mål 3.3.1: Udvikle grønne transportkorridorer, som er kendetegnet ved bæredygtige logistikløsninger, integrerede logistikplaner med optimal udnyttelse af trafikformer, harmoniserede regelsæt, koncentration af national og international godstrafik, effektive og strategisk placerede omlastningspunkter med støttende infrastruktur og en platform til udvikling og demonstration af innovative logistikløsninger. Specifikt mål 3.3.2: Færre transportrelaterede miljøproblemer i og omkring byer. - Udvikle grønne grænseoverskridende transportkorridorer med effektiv logistik samt strategier til styring og gennemførelse - Udvikle tiltag til at forbedre jernbanernes pålidelighed og konkurrenceevne til støtte for gennemførelsen af EU's jernbanepakke nr. IV - Undersøge og teste forskellige former for intelligente transportsystemer (ITS), der integrerer relevante transportmidler og fremmer multimodale rejser - Udvikle, teste og lancere nye løsninger til brændstof med lav CO2-udledning og motorteknologi med tilhørende infrastruktur til opladning og påfyldning - Udvikle løsninger, værktøjer og metoder for at gøre søfarten mere miljøvenlig i tråd med internationale og europæiske direktiver - Tiltag til mere miljøvenlige og effektive flyrejser samt drift af lufthavne - Udvikle løsninger/metoder, som fremmer mere bæredygtig og brugervenlig bytrafik, inklusive udvikling af organisationsstrukturer, virksomhedsmodeller, finansiering og planlægning af tiltag til at mindske transportbehovet og optimere transportstrømmen ( mobility management, integrereret arealanvendelse og transportplaner) - Udvikling af miljøvenlig passagertrafik via søvejen i urbane miljøer - Udvikling af skræddersyede initiativer for tilgængeligheden til landdistrikter/regioner i tyndt befolkede områder, herunder løsninger til distancearbejde og studier, e-sundhedspleje og efterspørgselsstyret kollektivtrafik. høringsversion 12 (15)

13 - Udvikle tiltag for at øge gang- og cykeltrafik, der kan bidrage til fælles standarder og løsninger i ØKS-regionen - Organisation af uddannelse til effektiv og bæredygtig kørselsadfærd miljøvenlig kørsel Tematisk mål 4: At fremme beskæftigelsen og støtte arbejdskraftens mobilitet Udfordringerne her kræver en afstemning af uddannelse og arbejdsmarkedet og en øget fleksibilitet over grænserne. For at håndtere fremtidige udfordringer kræves et fleksibelt arbejdsmarked, der sikre arbejdskraftens frie bevægelighed og dermed øger mulighederne for at regionens erhvervsliv kan vokse og udvikle sig. Målrettede indsatser for vækstiværksættere vil kunne opnå en kritisk masse ved at arbejde på tværs af grænserne. Udvikling af fælles rådgivningsprogrammer for iværksættere og inkubatorindsatser kan desuden øge tilgængeligheden til markedsmuligheder og dermed øge beskæftigelsen i ØKS-regionen. Der kræves indsatser, der på et strategisk plan analyserer den regionale arbejdsmarkedssituation, og som derigennem styrker samarbejdet omkring en aktiv arbejdsmarkedspolitik. For at håndtere fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet skal der være arbejdskraft, der er rustet til at fungere i en grænseoverskridende kontekst. Samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsessystemet er derfor af stor betydning, ikke mindst når det drejer sig om at fastsætte standarder til fælles meritvurdering og certificering af uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer. Investeringsprioritering 4.1: Udvikle erhvervsinkubatorer og investeringsstøtte til selvstændige erhvervsvirksomhed, mikrovirksomheder og virksomhedsetablering. Specifikt mål 4.1.1: Øget beskæftigelse i regionen og et stærkt regionalt erhvervsliv i såvel et lokalt som globalt perspektiv. - Etablering af grænseoverskridende samarbejde mellem inkubatorsamarbejde - Virksomhedsrådgivning på et grænseregionalt arbejdsmarked - Metodeudvikling, støtte og rådgivning til virksomheder i nye brancher - Udvikling af iværksætteruddannelser - Fjernelse af formelle samt uformelle grænsebarriere for erhvervslivet - Skabelse af grænseoverskridende virksomhedsnetværk og samarbejdsplatforme - Oprettelse af brancheråd og klyngesamarbejde Investeringsprioritering 4.2: Integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder bevægelighed over grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelse. Specifikt mål 4.2.1: Et velfungerende grænseoverskridende arbejdsmarked i Øresund-Kattegat-Skagerrak. Bedre afstemning mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft samt øget synergi til at overvinde forskelle og konjunkturmæssige forandringer. Grænsebarriere på uddannelses- og arbejdsmarkedet skal fjernes. - Øge samarbejdet omkring grænseoverskridende praktik- og uddannelsesmuligheder i regionen, med særlig fokus på unge - Skabe grænseoverskridende regional synergi på arbejdsmarkedet - Udvikle grænseregionale arbejdsmarkedsanalyser og statistiksamarbejde - Harmonisering af uddannelse og certificering for arbejdstagere - Forbedret information og rådgivning for grænsependlere og erhvervslivet. - Fjerne administrative og mentale grænsebarriere - Indsatser for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft - Indsatser for at mindske ungdomsarbejdsløsheden ved at udnytte grænseoverskridende synergi og komplementaritet i udbud og efterspørgsel på arbejdskraft høringsversion 13 (15)

14 Bilag 1: Komplet indholdsfortegnelse til det endelige programdokument 1 FORBEREDELSE AF DET OPERATIONELLE PROGRAM 6 2 STRATEGI FOR PROGRAMMETS BIDRAG TIL EUROPA STRATEGI FOR PROGRAMMETS BIDRAG TIL EUROPA Udfordringer og muligheder Sverige, Danmark, og Norges bidrag til gennemførelse af Europa 2020 statusrapport Motivering af valg af mål og tilhørende investeringsprioriteringer MOTIVERING AF FORDELING AF MIDLER 22 3 BESKRIVELSE AF DE PRIORITEREDE OMRÅDER 29 PRIORITERET OMRÅDE 1: INTELLIGENT VÆKST TEMATISK MÅL 1: AT STYRKE FORSKNING, TEKNOLOGISK UDVIKLING OG INNOVATION INVESTERINGSPRIORITERING 1.1: Stærkere strukturer for forskning og innovation Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 1.2: Bedre effekter af regionale innovationssystemer Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til stor projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen 39 PRIORITERET OMRÅDE 2: BÆREDYGTIG VÆKST TEMATISK MÅL 2: AT STØTTE TIL OVERGANGEN TIL EN LAVEMISSIONSØKONOMI I ALLE SEKTORER (4) INVESTERINGSPRIORITERING 2.1: Fremme produktion og distribution af vedvarende energi Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 2.2: Fremme energieffektivitet og anvendelse af bæredygtig energi i virksomheder Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 2.3: Støtte energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi inden for offentlige infrastrukturer, offentligt byggeri og inden for boligsektoren Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen TEMATISK MÅL 3: AT FREMME BÆREDYGTIG TRANSPORT OG AFSKAFFELSE AF FLASKEHALSPROBLEMER I VIGTIGE NETINFRASTRUKTURER (7) INVESTERINGSPRIORITERING 3.1: Støtte et multimodalt fælles europæisk transportområde ved at investere i det tværeuropæiske transportnet (TEN-T) Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 3.2: Fremme regional bevægelighed ved at koble sekundære og tertiære knudepunkter sammen med TEN-T-infrastrukturen Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen 59 høringsversion 14 (15)

15 3.3.3 INVESTERINGSPRIORITERING 3.3: Udvikle miljøvenlige transportsystemer med lav CO2-udledning og fremme bæredygtig bytrafik, herunder flod- og søtransport, havne og multimodale forbindelser Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen 62 PRIORITERET OMRÅDE 3: INKLUDERENDE VÆKST TEMATISK MÅL 4: AT FREMME BESKÆFTIGELSEN OG STØTTE ARBEJDSKRAFTENS MOBILITET INVESTERINGSPRIORITERING 4.1: Udvikle erhvervsinkubatorer og investeringsstøtte til selvstændige erhvervsvirksomhed, mikrovirksomheder og virksomhedsetablering Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 4.2: Integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder bevægelighed over grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelse Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen 71 PRIORITERET OMRÅDE 4: TEKNISK STØTTE RESULTATRAMME (PERFORMANCE FRAMEWORK BY PRIORITY AXIS) Indsatskategori 73 4 FINANSIERINGSPLAN FINANSIERING PR. ÅR FINANSIERING PR. INDSATSOMRÅDE FINANSIERING PR. INDSATSOMRÅDE OG TEMATISK MÅL 75 5 INTEGREREDE FREMGANGSMÅDER TIL TERRITORIAL UDVIKLING CLLD BÆREDYGTIG BYUDVIKLING ITI KOORDINERING AF SAMARBEDJSAKTIVITETER OG MAKROREGIONALE STRATEGIER (FX ØSTERSØSTRATEGIEN) 77 6 SPECIFIKKE BEHOV I OMRÅDER TYNGET AF FATTIGDOM, DISKRIMINERING OG SOCIAL UDSTØDELSE 79 7 SPECIFIKKE BEHOV I REGIONER MED DEMOGRAFISKE ULEMPER (TYNDT BEFOLKET) 79 8 MYNDIGHEDER ANSVARLIGE FOR GENNEMFØRELSE, KONTROL OG REVISION ANSVARLIGE MYNDIGHEDER PARTNERSKABETS DELTAGELSE I GENNEMFØRELSEN 80 9 SAMARBEJDE MELLEM FONDENE EAFRD, EMFF OG ANDRE EUROPÆISKE OG NATIONALE FINANSIERINGSINSTRUMENTER OG EIB FORHÅNDSBETINGELSER MINDSKET ADMINISTRATIV BYRDE FOR STØTTEMODTAGERNE HORISONTALE KRITERIER BÆREDYGTIG UDVIKLING LIGE MULIGHEDER SAMT IKKE-DISKRIMINERING LIGESTILLING 90 høringsversion 15 (15)

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger EU OG 15 REGIONER STØTTER DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE OMKRING ØRESUND, KATTEGAT OG SKAGERRAK

Fælles udfordringer kræver fælles løsninger EU OG 15 REGIONER STØTTER DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE OMKRING ØRESUND, KATTEGAT OG SKAGERRAK Fælles udfordringer kræver fælles løsninger EU OG 15 REGIONER STØTTER DET GRÆNSEOVERSKRIDENDE SAMARBEJDE OMKRING ØRESUND, KATTEGAT OG SKAGERRAK INDHOLD Har I en idé til et projekt, der kan forbedre samfundet?...

Læs mere

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien?

Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Vil I arbejde med transport og infrastruktur i Skandinavien? Om at søge støtte til projekter på transportområdet fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak INDHOLDSFORTEGNELSE Arbejde med bæredygtig

Læs mere

Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020. Informationsseminarium Rebild 1 september 2015

Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020. Informationsseminarium Rebild 1 september 2015 Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Informationsseminarium Rebild 1 september 2015 Indsatsområde Grøn økonomi 1. Præsentation af deltagerne 2. Baggrund for indsatsområdet. Hvad er udfordringerne

Læs mere

Samarbejdsprogram for målet med det europæiske territoriale samarbejde

Samarbejdsprogram for målet med det europæiske territoriale samarbejde CCI Overskrift Samarbejdsprogram for målet med det europæiske territoriale samarbejde Version 1.3 Første år 2014 Sidste år 2020 Støtteberettiget fra Støtteberettiget til Kommissionens beslutning nr. Dato

Læs mere

Læsevejledning Oversigten viser de muligheder, som udkast til strukturfondsforordningerne giver for anvendelsen af midlerne for perioden

Læsevejledning Oversigten viser de muligheder, som udkast til strukturfondsforordningerne giver for anvendelsen af midlerne for perioden Bilag 1: Skema over investeringsprioriteter Skemaet er baseret på forordningstekster godkendt i Rådet for generelle anliggender, og der er tale om foreløbig tekst Læsevejledning Oversigten viser de muligheder,

Læs mere

Notat om programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde

Notat om programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde 21. november 2013 /ERST Notat om programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde ETS Resumé Danmark deltager i perioden 2014 2020 i tre grænseoverskridende, to tværnationale og fire interregionale

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering.

Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. 2. april 2014 J.nr. 13/03858 /erst Resume af høringssvar i forbindelse med det danske regionalfondsprogram for perioden 2014-2020 og den strategiske miljøkonsekvensvurdering. Udkast til nationalt program

Læs mere

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden

Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen. ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Initiativer og udviklingsmuligheder i Hovedstadsregionen ved Kristian Johnsen, udviklingschef for regional udvikling, Region Hovedstaden Den nye regionale rolle er i vid udstrækning en udviklingsopgave

Læs mere

Indikatorsystem Interreg Deutschland-Danmark UDKAST: version december 2014

Indikatorsystem Interreg Deutschland-Danmark UDKAST: version december 2014 Indikatorsystem Interreg Deutschland-Danmark UDKAST: version december 2014 Prioritet 1- Innovation: Specifikt mål: Øgning af produkt-, proces- og socialinnovationen inden for de identificerede styrkepositioner

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter

EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter EU s nye Transportpolitik og dens potentialer, muligheder og perspektiver for Taulov Transportcenter Præsentation ved Kent Bentzen Formand for FDT Foreningen af Danske Transportcentre Vicepræsident for

Læs mere

Sammenfatning og anbefalinger

Sammenfatning og anbefalinger Sammenfatning og anbefalinger Denne SWOT-analyse er udarbejdet på grundlag af indsamlet statistik fra forskellige kilder og en gennemgang af regionale udviklingsplaner (i partnerregionene). Hertil kommer

Læs mere

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen

Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Regionalfonden: Midler til klynger, smart specialisering og regional udvikling Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold, Erhvervsstyrelsen Aktiviteter Tematiske mål Specifikke mål Tentativt Regionalfondsprogrammet

Læs mere

Landsplanredegørelse 2013

Landsplanredegørelse 2013 Miljøminister Ida Auken nst@nst.dk U D K A S T 27-09-2013 Sag nr. 12/996 Dokumentnr. 40395/13 Landsplanredegørelse 2013 Under forhøringen til denne landsplanredegørelse i 2012 fremførte Danske Regioner

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND

KKR KKR HOVEDSTADEN SJÆLLAND FOKUSERET VÆKSTDAGSORDEN Resultater fra fase 1: Kortlægning Fokuseret Vækstdagsorden FÆLLESMÆNGDEN Opsummering af fælles styrker og synergimuligheder 2 Fokuseret Vækstdagsorden Fælles styrker og udfordringer

Læs mere

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge?

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Om finansiel støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Sarpsborg 25 november 2014 Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

Læs mere

Præsentation af NordDanmarks EU-kontor. v. Søren Bjerregaard Pedersen

Præsentation af NordDanmarks EU-kontor. v. Søren Bjerregaard Pedersen Præsentation af NordDanmarks EU-kontor v. Søren Bjerregaard Pedersen Dagsorden 1. Kort om NDEU 2. Nyt fokus i støtteprogrammerne 3. Specifikke fundingprogrammer til de 4 scenarier 4. Den gode ansøgning

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

Ny strukturfondsperiode 2014-2020

Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Ny strukturfondsperiode 2014-2020 Gete Villefrance e-mail: anna-gete.villefrance@ru.rm.dk www.regionmidtjylland.dk Processen 2014-2020 EU 2020 EU s strategiske retningslinier DK s nationale reform program

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU

Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud. Støttemuligheder for havne i EU Regionens rådgiver- og konsulentrolle i forhold til EU-tilskud Støttemuligheder for havne i EU Kort om Norddanmarks EU-Kontor Eksisteret siden 1990 med kontorer i Aalborg og Bruxelles En del af Business

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

En sammenbunden by 2035

En sammenbunden by 2035 En sammenbunden by 2035 Strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg 2017-2020 Forord En sammenbunden by 2035 - en fælles strategi for samarbejdet mellem Helsingør og Helsingborg For at udvikle

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Kommissionens meddelelse om en fælles strategi for at fremme innovation

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen Debatmøde om forslag til Landsplanredegørelse 2013 den 9. september 2013 En globaliseret verden Udefrakommende forhold

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere

Kontraktbilag 1 - Opgavebeskrivelse

Kontraktbilag 1 - Opgavebeskrivelse - Opgavebeskrivelse Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for opgaven...3 2. Programmets gennemførelsesaktører...4 3. Ansvar for strukturfondene i Danmark...5 4. Projekternes livscyklus...6 5. Administrative

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation

Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation AARHUS UNIVERSITET Horizon 2020 EU s rammeprogram for forskning og innovation 2014-2020 Anja Skjoldborg Hansen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Indhold Baggrund for Horizon 2020 Væsentligste forskelle

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Resultatorientering og målbare effekter

Resultatorientering og målbare effekter Resultatorientering og målbare effekter 1. Måling af programresultater I de EU-støttede programmer er der for støtteperioden 2014-2020 kommet større fokus på programresultaterne og den logiske sammenhæng

Læs mere

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde

Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde Udkast til vision for det dansk tyske samarbejde 2011 2020 RSD og Slesvig Holsten som centerregion mellem det østjyske bybånd og Hamborg Øget økonomisk vækst i den dansk tyske region Styrket integration

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Holdningspapir Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 2014-2020 Kommissionens forslag til EU s landdistriktspolitik 2014-2020 Europa-Kommissionen har fremlagt sit forslag til en

Læs mere

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter

Nyetableret destinationsselskab hvor hovedopgaven er markedsførings- og brandingaktiviteter Nordjylland skal have en stærkere profilering som turistdestination, som skaber en entydig og positiv fortælling om nordjysk turisme. Nordjysk turisme skal være tidsvarende. Der skal være fokus på at rammevilkårene

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD EXECUTIVE SUMMARY REGIONEN HAR ET STÆRKT BEHOV FOR AT BLIVE EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD Den Europæiske Kulturhovedstad er et initiativ, der blev søsat af EU i 1985. Athen var den første Europæiske Kulturhovedstad,

Læs mere

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling

Region Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a.

Med det udgangspunkt lancerer Danske Regioner en vækstplan med 20 konkrete anbefalinger. I oplægget foreslår Danske Regioner bl.a. Udspil fra Danske Regioner: Vækst i hele Danmark - yderområdernes udfordringer og muligheder Den globale konkurrence udfordrer Danmarks konkurrenceevne. Hele Danmark risikerer at blive udkantsområde i

Læs mere

Region Midtjyllands internationale arbejde. Kontorchef Niels Erik Andersen, Regional Udvikling

Region Midtjyllands internationale arbejde. Kontorchef Niels Erik Andersen, Regional Udvikling Region Midtjyllands internationale arbejde Kontorchef Niels Erik Andersen, Regional Udvikling Internationalisering/Globalisering Internationalisering: mellem nationer primært bilaterale og multilaterale

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere