Høringsversion. Program for europæisk territorialt samarbejde Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsversion. Program for europæisk territorialt samarbejde Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020"

Transkript

1 Høringsversion Program for europæisk territorialt samarbejde Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak Europas grønne hjerte, blå lunger og skarpe hjerne høringsversion 1 (15)

2 Indholdsfortegnelse Forberedelse til programperioden Interregprogrammet i en sammenhæng. 4 Programmets bidrag til Europa 2020 og Østersøstrategien Kobling til andre EU-programmer og strategier Grænseregional merværdi Varige effekter Udfordringer og muligheder for det fælles programområde Udfordringer og muligheder for delområderne Beskrivelse af tematiske mål...7 Horisontale kriterier Tematisk mål 1: Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation Tematisk mål 2: Støtte til overgangen til en lavemmissionsøkonomi i alle sektorer Tematisk mål 3: Fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer Tematisk mål 4: Fremme af beskæftigelse og støtte til arbejdskraftens mobilitet Bilag 1: Komplet indholdsfortegnelse til det endelige programdokument Forberedelse til programperioden Regionerne Halland, Skåne, Västra Götaland, Hovedstaden, Sjælland, Nordjylland og Midtjylland samt fylkeskommunerne Oslo, Akershus, Østfold, Buskerud, Vestfold, Telemark, Aust-Agder og Vest-Agder har skrevet et nyt operativt programforslag til det grænseoverskridende samarbejdsprogram Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS) inden for målet af Europæisk territorialt samarbejde På foranledning af de danske, svenske og norske regeringer har Region Skåne koordineret forberedelsen. Indledningsvist fremsatte en syntesegruppe prioriteringerne ud fra indspil fra de deltagende regioner og deres udviklingsstrategier samt forskellige analyser og studier, som er blevet gennemført. Skrivegruppen har konkret skrevet programforslaget, og en Joint Programming Committee er forberedende organ for den Politiske Strategi Gruppe, der består af politiske repræsentanter fra hver eneste af de femten deltagende regioner og fylkeskommuner. Den politiske strategigruppe er blevet givet opgaven til at tage stilling til og aflevere det operative program til regeringerne i Danmark, Norge og Sverige. Nuværende forvaltende myndighed, det nuværende programsekretariat og konsulentfirmaet Sweco Eurofutures, der står for ex-ante evalueringen, deltager også i arbejdet. Der føres løbende dialog med EU-kommissionen, det svenske Näringsdepartement, den danske Erhvervsstyrelse samt det norske Kommunal- og Regionaldepartement ligesom med de tilstødende strukturfondsprogram. I udarbejdelsen af forslaget til programmet tilstræbes der høj inddragelse af de berørte aktører på regionalt og lokalt plan. Under forberedelsesprocessen er et antal referencepersoner blevet identificeret, og der er blevet ført en dialog omkring indholdet. En bred høring sker i løbet af sommeren 2013 med udgangspunkt i private og offentlige aktører, der er identificeret af de femten deltagende regioner. Det drejer sig om kommuner, regioner, erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, universiteter og videregående uddannelser samt andre offentlige myndigheder, der er relevante for programmet. Også fra grænseoverskridende høringsversion 2 (15)

3 organisationer efterspørges høringssvar. Disse organisationer svarer også til programmets målgruppe. De analyser og studier, der har dannet grundlag for programforslaget er: - Programvurderinger af Interreg IV A Øresund-Kattegat-Skagerrak - Added Value of Cross-Border and Transnational Cooperation in Nordic Regions, Nordregio Working Paper 2012:4 - SWOT-analyse for Kattegat-Skagerrak området - Den Øresundsregionale Udviklingsstrategi (ØRUS) - Position of the Commission Services on the development of Partnership Agreement and programmes in Sweden for the period Position of the Commission Services on the development of Partnership Agreement and programmes in Denmark for the period Faktaark Øresund Kattegat Skagerrak, ESPONs TerrEvi-projekt (november 2012) - KUSK analysegrundlag til dele af KASK-området - Regionernes indspil med strategiske dokumenter Budgettet er i øjeblikket ikke fastsat, men kommer sandsynligvis til at ligge på omtrent det samme niveau som i den nuværende programperiode, det vil sige omkring 120 millioner euro inklusive norske Interreg-midler til Programmet kommer ligesom i den nuværende programperiode til at bestå af to delområder, Øresund og Kattegat-Skagerrak. Det er også muligt at søge projektmidler til projekter, der dækker hele programmets geografiske område. Programmets budget vil indikativt blive fordelt med 40 % til de respektive delområder samt 20 % til ØKS-projekt. Medfinansieringsgraden vil formodentligt ligge på 50 % på samme måde som i det nuværende program. Midlerne vil også blive fordelt mellem de tematiske mål ud fra en afvejning af kriterier, såsom - det tematiske måls karakter (bredde, på tværs af sektorer) - forventede omkostninger for et typisk projekt under det aktuelle mål - efterspørgslen sammenlignet med, hvordan det har set ud i det nuværende program - additionalitet i forhold til andre relevante EU-programmer og national finansiering - EU's og medlemsstaternes prioritering af det aktuelle mål - programregionens prioritering af de tematiske mål. høringsversion 3 (15)

4 Interregprogrammet i en sammenhæng Programmets bidrag til Europa 2020 og Østersøstrategien Programmet for Øresund Kattegat Skagerrak har den vigtige funktion at knytte Europa 2020-strategien sammen med de nationale planer og de regionale og lokale udviklingsplaner. Programmet skal kunne finansiere indsatser inden for rammerne af de makroregionale strategier, såsom Østersøstrategien, andre tværnationale strategier samt regionale og lokale udviklingsplaner. Intelligent bæredygtig vækst for alle er den overordnede vision i Europa 2020, med fem klare mål for beskæftigelse, innovation, uddannelse, social samhørighed, energi og klima, der skal nås inden Hvert medlemsland har godkendt sine nationale mål for de respektive områder. Østersøstrategien skal bidrage til et bedre miljø, stærk og bæredygtig vækst, mindre økonomiske ulighed og mindre grænseoverskridende kriminalitet. Østersøstrategiens tre mål er at 1) redde havmiljøet, 2) koble regionen sammen og 3) øge velstanden. De fire tematiske mål, der er valgt for programmet, går fint i tråd med målene for Europa 2020 og dele af Østersøstrategien. Dermed vil indsatser kunne finansieres inden for programmet, hvilket bidrager til at opnå målene for strategien. Kobling til andre EU-programmer og strategier Interregprogrammet Øresund-Kattegat-Skagerrak har tydelige berøringspunkter med flere andre EU-programmer, for eksempel: - Horisont Connecting Europe Facility - Life+ - Landdistriktsprogrammet - Den Europæiske Fiskerifonden - Interreg: o Nordsøprogrammet o Østersøprogrammet o Det sydlige Østersøprogrammet o Sverige-Norge-programmet o Det dansk-tyske program - Nationale og regionale strukturfondsprogrammer (i Sverige og Danmark) Ansøgere skal tydeligt vise, hvorfor projektet passer bedst ind i ØKS-programmet (i forhold til andre Interregprogrammer, sektorprogrammer eller i de nationale og regionale strukturfondsprogrammer) Interregprogrammerne adskiller sig fra sektormæssige og nationale/regionale programmer ved behovet for grænseoverskridende samarbejde og udvikling af fælles løsninger på problemer og muligheder. Grænseregional merværdi De projekter, der finansieres af programmet, skal have en tydelig grænseregional merværdi inden for det geografiske område Øresund-Kattegat-Skagerrak. Der er forskellige typer af identificeret merværdi, som projekterne kan resultere i: Skabe administrative og institutionelle strukturer for samarbejde og samhørighed Læring ved overførsel af metoder, modeller, data, viden samt idéer og visioner høringsversion 4 (15)

5 Finde løsninger på fælles problemer, der løses bedre eller hurtigere gennem et grænseregionalt samarbejde Skabe kritisk masse sammenlægning af ressourcer for at skabe et større fælles potentiale end det, der er inden for den enkelte region eller land. Det nye program har et tydeligere tematisk fokus end de foregående og høje ambitioner om grænseregional interaktion. En yderligere udvikling af EU-kommissionens ambition om at øge muligheden for at skabe synergieffekter med EU's øvrige fonde og programmer Varige effekter Programmet bør stræbe efter, at der etableres varige samarbejdsstrukturer, og at indsatserne giver langsigtede og varige forandringer indenfor de områder, som prioriteres af programmet. Det kan for eksempel handle om, at resultaterne bliver en integreret del af en virksomhed eller bidrager til strategisk indflydelse i form af aftaler, policy og udviklingstrategier, samt skaber forudsætninger for fortsat udvikling. Det er vigtigt at stimulere indsatser, som genererer samarbejde og synergieffekter mellem projekter, der arbejder inden for det samme tematiske område. For at opnå dette skal projekter, der arbejder inden for det samme tematiske mål, indgå i ØKS' temanetværk: De tematiske netværker skal oprettes på tværs af hele programmets geografiske område og skabe sammenhæng/kritisk masse på baggrund af de forskellige indsatser og resultater, der viser sig i projekterne De skal stræbe efter varige effekter ved at engagere ejere og målgrupper De skal sikre, at erfaringerne kan udveksles løbende, og at der kan opstå synergi mellem projekterne Udfordringer og muligheder for det fælles programområde Øresund-Kattegat-Skagerrak-området er en attraktiv region, kendetegnet ved en god økonomi, et højt uddannelsesniveau og let tilgængelighed til natur og havområder. Det er vigtigt at se Øresund-Kattegat-Skagerrak-området i en global sammenhæng. Vækst og udvikling afhænger af hændelser i andre dele af verden. ØKS-regionen har styrker og kompetencer, der skaber efterspørgsel også i lande med betydeligt højere vækstrater end den, der er i vores eget geografiske område. I det internationale perspektiv er der et potentiale for indbyggere og virksomheder i ØKS-regionen, både hvad angår beskæftigelse og eksport af varer og ydelser såvel som udveksling på forskningsområdet. Regionen har også en konkurrencefordel i et internationalt perspektiv med hensyn til miljø- og klimaarbejde, hvor der er mulighed for forskning, innovation, iværksætterånd og beskæftigelse. Øresund-Kattegat- Skagerrak vurderes til at have gode muligheder for at være en af Europas førende regioner med hensyn til forskning, højteknologisk udvikling og innovation. ØKS-regionen er kendetegnet af relativt små sociale uligheder, god velfærd, stærk økonomi og let adgang til naturressourcer. Der er dermed gode muligheder, for at regionen skal kunne blive en drivkraft for bæredygtig udvikling. I ØKS-regionen er der international konkurrenceevne og høje kompetencer inden for mange forskellige brancher og sektorer. Nogle af de styrkeområder, der ofte vendes tilbage til i de forskellige analyser, er informations- og kommunikationsteknologi (IKT), biovidenskab, ren teknologi, søfartssektoren, turisme, kreative erhverv/oplevelsesindustri, bilindustri, proces- og kemisk industri, vedvarende energi, landdistrikternes erhverv, inklusive fødevaresektoren samt, velfærds- og sundhedsteknologi. ØKS-regionen har gode forudsætninger for at gå forrest i udviklingen af en økonomi med lav CO2-udledning og at udnytte det markedspotentiale, som overgangen medfører. Styrkepositionerne kan hovedsageligt relateres til en høj grad af bevidsthed om og fælles forståelse af udfordringerne vedrørende klima- og energispørgsmål i programområdet, de etablerede strukturer som det nordiske el-marked, en velfungerende offentlig sektor og kort afstand mellem forvaltning, politik og borgere, stærke vidensmiljøer, nem adgang til vedvarende ressourcer og et veludviklet erhvervsliv. Tilgængelighed og mobilitet er en vigtig forudsætning for vækst, økonomisk udvikling og balance i regionen. Det er også vigtigt, at der er let tilgængelighed for alle, for at regionen skal være tiltrækkende at besøge, bo, studere, arbejde og drive erhverv i. Effektiv og bæredygtig høringsversion 5 (15)

6 transport inden for programmets geografiske område og mellem ØKS-området og andre markeder er en forudsætning for erhvervslivet. De fælles hav- og kystområder i ØKS-området påvirker regionens udvikling og tiltrækningskraft. Vandkvaliteten og havets ressourcer er afgørende for blandt andet udviklingen af turisme, fiskeri og afledte erhverv. Samtidig er ØKS et havområde med omfattende søfart. Det indebærer et stort potentiale for udvikling, men indebærer også en risiko for ulykker og naturkatastrofer. En overordnet udfordring handler om demografien, med en stadigt ældre befolkning og færre, der skal forsørge stadigt flere. Samtidig står vi over for udfordringer i kraft af lav erhvervsdeltagelse blandt unge og udsatte grupper. Arbejdsmarkedet i Sverige, Norge og Danmark har meget til fælles, og der er en lang tradition for samarbejde og udveksling landene imellem. Regionerne i programområdet har dermed gode forudsætninger for at drage nytte af hinandens erfaringer og at samarbejde hen over grænserne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed, øget beskæftigelse samt samarbejde mellem erhvervslivet og innovationssystemet. Udfordringer og muligheder for delområderne Programmet er opdelt i to delområder, eftersom der er visse forskelle i muligheder og udfordringer i delområderne Øresund og Kattegat-Skagerrak. I Øresundsregionens udviklingsstrategi, der blev godkendt i 2010, er udfordringerne forbundet med de fire prioriterede områder: - viden og innovation - kultur og oplevelser - samlet og varieret arbejdsmarked - tilgængelighed og mobilitet I den SWOT-analyse, som blev lavet for Kattegat Skagerrak 2011, blev det konstateret, at Kattegat og Skagerrak har en attraktiv natur, et højt uddannelsesniveau, stærke forskningsmiljøer med veludviklede regionale innovationssystemer, gode transportforbindelser i nord-sydlig retning, og et højt BRP, fælles områder med udvikling af erhvervslivet og gode muligheder for udvikling af vedvarende energi. Klimaforandringer, miljøforandringer og udnyttelse af naturens ressourcer udgør dog en trussel mod regionens tiltrækningskraft og kan forventes at påvirke hele samfundet. Selvom KASK har en højere andel af unge og en lavere andel af ældre end EU-gennemsnittet, er der områder, hvor forsørgerbyrden stiger på grund af den demografiske udfordring, og der er risiko for mangel på arbejdskraft inden for visse fag, for eksempel inden for pleje og omsorg. Det faktum, at gods- og trafikmængden ventes at stige kraftigt, indebærer et øget pres på jernbane- og vejnettet. høringsversion 6 (15)

7 Beskrivelse af tematiske mål Regionernes indspil til tematiske mål er blevet analyseret sammen med flere strategiske dokumenter, for eksempel de regionale udviklingsplaner. Derefter har diskussion om og opvejningen af den grænseregionale merværdi, kritisk masse, helhedsperspektiv og kobling til andre EU-programmer ført til at følgende tematiske mål foreslås til Interreg Øresund Kattegat Skagerrak ud fra EU-kommissionens 11 mål 1 i udkastet til ETC-forordningen: - At styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation. - At støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer - At fremme bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer - At fremme beskæftigelsen og støtte til arbejdskraftens mobilitet Inden for hvert tematiske mål er nogle investeringsprioriteringer blevet valgt, og der gives eksempler på typer af tiltag, der er særligt relevante set ud fra et Øresund-Kattegat-Skagerrakperspektiv. Demonstrationsprojekter og tests af ny teknik og teknologi kan finansieres, hvis der er en klart grænseoversskridende merværdi og additionalitet i forhold til projektpartnernes ordinære virksomhed og indsatser inden for andre EU-programmer og de nationale og regionale programmer. Projekterne kan bidrage til at forberede, tilrettelægge og forbedre udnyttelsen af planlagte, grænseoverskridende investeringer i infrastruktur, for eksempel inden for transport og energi. Horisontale kriterier Der skal tages hensyn til de horisontale kriterier, der foreslås af EU-kommissionen, ved udarbejdelse, udformning, projektudvælgelse, vurdering og gennemførelse af alle projektaktiviteter. De tre identificerede kriterier for er: bæredygtig udvikling lige muligheder og ikke-diskriminering ligestilling Kriterierne skal virke som drivkraft til bæredygtig vækst og regional konkurrenceevne. Ved at lade de horisontale kriterier løbe som en rød tråd igennem projekterne øges potentialet for at opnå vækst inden for de tematiske mål. Begrebet bæredygtig udvikling indbefatter tre dimensioner: - social bæredygtighed drejer sig om at bygge et stabilt og dynamisk samfund på lang sigt, hvor de grundliggende menneskelige behov opfyldes. - økonomisk bæredygtighed handler om langsigtet forvaltning af menneskelige og materielle ressourcer - økologisk bæredygtighed kan defineres som, at udviklingen ikke må ske på bekostning af natur- og miljøværdier Hvert projekt, der gennemføres inden for programmet, kan nødvendigvis ikke opfylde alle dimensioner for bæredygtig udvikling. Derimod skal der altid foretages afvejningerne i forhold til de overordnede mål og prioriteringer, så udviklingen sammenlagt kan blive bæredygtig. Et bæredygtigt samfund skal tilfredsstille nutidens behov uden at sætte de kommende generationers behov over styr. 1 EU-kommissionens forslag til tematiske mål, som skal bidrage til EU's strategi for intelligent og bæredygtig vækst for alle: 1. At styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation. 2. At øge adgangen til, anvendelsen og kvaliteten af informations- og kommunikationsteknologi. 3. At styrke konkurrenceevnen for små og mellemstore virksomheder. 4. At støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer. 5. Af fremme tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og styring. 6. At beskytte miljøet og fremme af ressourceeffektivitet. 7. At fremme bæredygtig transport og afskaffelse flaskehalsproblemer i vigtig netinfrastrukturer 8. At fremme beskæftigelsen og støtte til arbejdskraftens mobilitet. 9. At fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom. 10. At investere i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring. 11. At styrke den institutionelle kapacitet i effektiv offentlige forvaltning. høringsversion 7 (15)

8 Kriteriet for lige muligheder og ikke-diskriminering har til hensigt at fremme lige muligheder og forebygge diskriminering på grund af køn, etnisk herkomst, religion eller overbevisning, funktionshandicap, alder eller seksuel orientering, mens samarbejdsprogrammet udarbejdes, udformes og gennemføres. Manglende integration og fravær af mangfoldighed er ikke bare et socialt problem, det betyder også at vækstpotentialet ikke udnyttes fuldt ud. At inddrage dette perspektiv i et projekt betyder, at alle får mulighed for at bidrage med deres unikke erfaring og kompetence, så samfundets mangfoldighed bliver et aktiv. Det giver blandt andet mulighed for at nå nye markeder, forbedre markedspositioner, udvide rekrutteringsgrundlaget, øge kreativiteten og forbedre imaget. Det er hensigten med ligestilling, at kvinder og mænd skal have de samme muligheder, rettigheder og pligter på alle livets områder. Det kan for eksempel dreje sig om magt og indflydelse, økonomi, erhvervsliv, arbejde, arbejdsvilkår og uddannelse. At have et ligestillingsperspektiv i et projekt indebærer, at man forsøger at synliggøre kvinder og mænds vilkår, og at kvinder og mænds kundskaber og viden udnyttes. Inden for projektplanlægning er det vigtigt at tænke på hvilke konsekvenser de forskellige indsatser har for kvinder og mænd. Tematisk mål 1: At styrke forskning, teknologisk udvikling og innovation Øresund-Kattegat-Skagerrak står efter europæisk målestok stærkt med international høj videnskabelig kvalitet og innovative regioner. For at udvikle og udnytte denne stærke position kræves der indsatser for bedre at koordinere regionens ressourcer og kompetencer, målrettet grænseoverskridende satsning på spidskompetenceområder samt udnyttelse af komplementære styrkeområder. Fælles styrker kan for eksempel udvikles inden for sundhedsvidenskab, biovidenskab, cleantech, det maritime område, kreative erhverv og IKT samt materialeforskning. Generelt kan ØKS-programmet medvirke til skabelse af merværdi og en kursændring inden for hele programmets geografiske område gennem grænseoverskridende projekter og sammenkobling af forsknings- og innovationsmiljøer over grænserne. Investeringsprioritering 1.1: Stærkere strukturer for forskning og innovation. (fremme forsknings- og innovationsinfrastruktur (F&I) og kapacitet til at udvikle F&Iekspertise og fremme kompetencecentre, herunder navnlig kompetencecentre af europæisk interesse) Hensigten med denne investeringsprioritet er at styrke programregionens konkurrenceevne og ekspertise inden for strategiske områder og styrkepositioner inklusive de indsatsområder, der udpeges i de regionale udviklingsstrategier. Indsatserne skal gøre det muligt at udnytte de kompetencer og styrkeområder, der kendetegner og er fælles for store dele af programmets geografiske område. Der er brug for øget forståelse for grænseoverskridende tilgange og udfordringer, så disse kan føre til samarbejde og være nyttige i grænseregionerne. Specifikt mål 1.1.1: Øget og stærkere samarbejde omkring spidskompetenceområder, fx centers of excellence. - Samarbejdsprojekter, der koordinerer og forstærker ressourcer på tværs af grænser, fx øget samarbejde mellem centers of excellence inden for ØKSområdet - Projekter, der øger kapacitetsudnyttelsen i forskningsinfrastrukturer i ÖKSområdet - Projekter, der øger samarbejdet på tværs af sektorer ved at analysere samarbejdspotentialerne og implementere intelligente specialiseringsstrategier - Grænseoverskridende samarbejde mellem klynger og forskningsinstitutter - Projekter, der bygger på samarbejde mellem stærke forskningsmiljøer, som udpeges i de regionale innovationsstrategier - Projekter, der øger samarbejde, viden og kapacitet for at forbedre havmiljøets tilstand i ØKS-området - Oprettelse af grænseoverskridende inkubatorer, iværksætteruddannelser, studenterdrevne innovations- og iværksætterprojekter på universiteterne, fx studentervæksthuse og midler til studenterdrevne nyetablerede virksomheder høringsversion 8 (15)

9 - Projekter, der øger den internationale interaktion mellem parterne i ØKS og parter i Østersøområdet, Nordsøområdet, EU og globalt Investeringsprioritering 1.2: Bedre effekter af regionale innovationssystemer. (fremme erhvervslivets F&I-investeringer, produkt- og tjenesteudvikling, teknologioverførsel, social innovation og public service-applikationer, stimulering af efterspørgsel, netværkssamarbejde, klynger og åben innovation ved hjælp af intelligent specialisering. Støtte teknologisk og anvendt forskning, pilotlinjer, hurtige produktvalideringsforanstaltninger, avanceret produktionskapacitet og første produktion inden for centrale nøgleteknologier og formidling af teknologier til anvendelse inden for alle områder). Hensigten med denne investeringsprioritering er at forbedre erhvervslivets og de øvrige samfundssektorers evne til at udnytte forskningsresultater og kompetencer i forskningssektoren, at fremme erhvervslivets investeringer i forskning og innovation samt at medvirke til kommercialisering af innovationer ved at støtte gennemførelsen af pilot-, test- og demonstrationsprojekter. Der skal blandt andet gøres en indsats for at overføre teknologi og viden fra forskning til erhvervslivet. Erhvervslivet og andre samfundssektorer får også mulighed for at deltage i udarbejdelsen af strategier og samarbejdsprojekter med udgangspunkt i regionale innovationsstrategier. Med et stærkt engagement fra forskellige aktører kan intelligente løsninger udvikles i fællesskab, hvilket kan fungere som en løftestang for privat investering i forskning og innovation. Specifikt mål 1.2.1: Øget samarbejde mellem alle de relevante aktører fra forskning til markedet for bedre at kunne bruge ny viden Specifikt mål 1.2.2: Øge erhvervslivets investeringer i forskning og innovation Specifikt mål 1.2.3: Øget markedsintroduktion og accelereret kommercialisering - Projekter, som styrker innovationssamarbejdet mellem de mange forskellige aktører i FoI-kæden fra udbud til efterspørgsel. Disse projekter skal øge forståelsen og kapaciteten til tættere at integrere FoI-indsatser med demonstrationer og pilotprojekter gennem intelligente reguleringer og standarder samt efterspørgselstiltag, især offentlige indkøb - Projekter, der letter overførsel af viden mellem forsknings instanser og erhvervslivet, heriblandt små og mellemstore virksomheder - Projekter, der udvikler nye former for udnyttelse og overførsel af viden og teknologi, der fører til kommercialisering - Projekter, der bygger på tidligere erfaringer med udnyttelse af viden samt overføring af viden og teknologi, der fører til kommercialisering, og som kan løfte samarbejdet op på nye niveauer og give ny udvikling til regionen - Projekter, der fører til kompetenceformidling som blandt andet har fokus på at øge små og mellemstore virksomheders adgang til ny viden og innovation. - Pilotprojekter hvori demonstration og test, der fører til praktisk anvendelige metoder og modeller for udnyttelse og kommercialisering af ny viden - Støtte af social iværksætterlyst, dvs. projekter, der støtter innovative løsninger på samfundsproblemer baseret på forretningsmæssige metoder - Projekter, der udvikler nye klynger og udnytter de kompetencer, der identificeres i de regionale innovationsstrategier og har forudsætninger for at blive profileret som et styrkeområde i ØKS-området - Projekter, der øger den internationale interaktion mellem parterne i ØKS og parter i Østersøområdet, Nordsøområdet, EU og globalt Tematisk mål 2: At støtte overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer En stor del af regionerne i ØKS-området har strategier for deres klimaarbejde, og mange har ambitioner om at blive fossilfrie eller kuldioxid-neutrale i fremtiden med tydelige udviklingsmål for fx biogas, vindkraft, elbiler eller grøn omstilling. Klimamæssige udfordringer kræver samarbejde over landegrænser. ØKS-området kan give den kritiske masse, som der er brug for. Programmets geografiske område har et positivt klima- og miljøimage og stærke, delvis komplementære erhvervs- og kompetencemiljøer, hvilket er en styrke, som kan udvikles til en konkurrencefordel, både hvad angår et godt levested og udvikling af grøn energiteknologi en høringsversion 9 (15)

10 vækst-niche, der kan give nye eksportmarkeder. At ØKS-området er forbundet af et fælles hav giver også en grund til samarbejde inden for miljø- og klimaområdet. Dette tematiske mål muliggør en offensiv klimamålsætning rettet mod erhvervslivet, hvad angår for eksempel alternative energikilder, byplanlægningsspørgsmål og udvikling af energiteknologi, tjenesteydelser og produkter. Det tematiske mål er på tværs af sektorer og koblet til både forskning, teknisk udvikling og innovation samt arbejdsmarkedet. Den tydeligste kobling er imidlertid til temaet bæredygtig transport. Investeringsprioritering 2.1: Fremme produktion og distribution af energi fra vedvarende energikilder. Øget produktion af vedvarende energi indebærer ofte en decentraliseret produktion. For en øget grænseoverskridende udnyttelse af vedvarende energi er der behov for et bedre og mere intelligent distributionsnet. For at nå målet om en overgang til en økonomi med lav CO2-udledning kræves der både ny viden, og at den eksisterende viden udnyttes bedre. Der behøves indsatser inden for forskning og udvikling samt innovationsfremmende tiltag. Et bedre og mere intelligent distributionsnet gør det muligt at udnytte de perioder, hvor produktionen og forbruget af de forskellige energikilder topper. En mere effektiv og jævn udnyttelsesgrad samt lagring af overskudsenergi resulterer i mindre energitab mellem producenter og brugere. Specifikt mål 2.1.1: Bedre og mere intelligent distributionsnet, bedre og mere effektiv anvendelse og lagring af overskudsenergi, øget samarbejde, udvikling af tekniske løsninger samt bedre og mere intelligente energinet. - Øget produktion af lokal og vedvarende energi - Test og demonstration af innovativ teknologi - Samarbejde om udvikling af lokale og regionale energiplaner, heriblandt udvikling af ledningsnet - Cradle-to-Cradle 2 : Udveksling af erfaringer, systemer og modeller til at genbruge, genvinde og udnytte restprodukter - Kompetence i og viden om hele kredsløbet - Grænseoverskridende tiltag, der bidrager til en mere sikker, effektiv og intelligent energidistribution - Udvikling af en sammenkoblet og standardiseret opladningsinfrastruktur til bæredygtig energi i transportsektoren - Projekter, der kobler FoU-sektor, erhvervsliv og offentlig virksomhed sammen på tværs af regionen med det formål af udnytte kapacitet, ressourcer og kompetencer - Udvikling og test af energiledningssystemer (smart grid) - Tiltag, der fremmer fælles energistyring og kraftudveksling i ØKS-regionen, for eksempel ved at udnytte grænseregional synergi i udbud og efterspørgsel (eksport af vandkraft fra Norge til Danmark, når lagrene er fulde i Norge, og det blæser for lidt i Danmark, og eksport af vindkraft til Norge, når situationen er modsat) Investeringsprioritering 2.2: Fremme energieffektivitet og SMV s brug af vedvarende energi. Øget energieffektivitet er et af de mest effektive måder til at sikre en stabil og sikker energiforsyning på i Europa og samtidig mindske udslippet af drivhusgasser og anden luftforurening. Der er et betydeligt potentiale for energibesparelser ved såvel byggeri, transport og produkter som produktionsprocesser. Specifikt mål Øget energieffektivitet, som giver besparelser i fremstillingsprocesser af både byggeri, transport og produkter 2 Cradle-to-Cradle er en teori og et værktøj, der indebærer et helhedsperspektiv på produktdesign og organisering af produktionsprocesser. Produkterne skal i alle livsfaser udlede og afgive mindst mulig forurening og affald. Ved at planlægge alle livsfaser i udviklingen og produktionen af et produkt kan restprodukterne bruges som komponenter og materialer i andre fremstillingsprocesser. På samme måde kræves det, at produkter udformes, så bestanddelene nemt skal kunne genbruges. høringsversion 10 (15)

11 - Projekter, der tester og demonstrerer innovativ teknik - Projekter, der udvikler og implementerer energiplanlægning, energi- og miljøstyringssystemer i erhvervslivet - Cradle-to-Cradle: Udveksling af erfaringer, systemer og modeller til at genanvende, genindvinde og udnytte restprodukter - Projekter, der udvikler og tester bæredygtige distributionssystemer, herunder systemer til lokalproducerede varer - Projekter, der støtter energieffektiv produktion og distribution - Tiltag, der fremmer lavenergibyggeri og energieffektivitet - Projekter, der støtter udvikling af grøn turisme - Projekter, der støtter overgangen til vedvarende energi for eksempel taxi, godsdistribution, persontransport. Investeringsprioritering 2.3: Støtte energieffektivitet og brugen af energi fra vedvarende energikilder i offentlige infrastrukturer, og boligsektoren. Ved at indtage en mere aktiv rolle som ejer og udvikler kan den offentlige sektor gennem sin rolle som indkøber være et forbillede og den drivende kraft for teknologisk og erhvervsudvikling. Potentialet for energieffektivisering er stort i den offentlige sektor, der på grund af sin store andel af fast ejendom bør være den drivende kraft i udviklingen. Et godt samspil mellem det private erhvervsliv og den offentlige sektor er en vigtig forudsætning for at udvikle og producere bæredygtig energi. Specifik mål Besparelse af udgifter i offentlig virsomhed i forbindelse med reduceret energiforbrug og øget anvendelse af bæredygtig energi. - Øget anvendelse af lokal og vedvarende energi inden for de offentlige infrastrukturer, offentligt byggeri og boligsektoren. - Lokal og regional energiplanlægning - Udveksling af erfaringer, systemer og modeller til at genanvende, genindvinde og udnytte restprodukter - Tiltag, der øger andelen af offentlige rejser, som gennemføres med bæredygtig energi - Kompetence til øget anvendelse af behovsdrevet innovation og teknologiudvikling - Projekter, der mobiliserer og skaber fælles forståelse - Energieffektiv produktion og distribution - Tiltag, der fremmer lavenergibyggeri og energieffektivitet Tematisk mål 3: At fremme bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer Effektiv transport er af stor betydning for muligheden for at udvikle en sammenhængende, attraktiv og tilgængelig grænseoverskridende region. Øget tilgængelighed i et bæredygtigt og grænseregionalt perspektiv bidrager også til erhvervslivets internationale konkurrenceevne samt til at udvikle de andre tematiske mål om forskning og innovation, økonomi med lav CO2- udledning samt beskæftigelse og arbejdskraftens frie bevægelighed. Programmet støtter ikke konkrete investeringer i fysisk infrastruktur. Investeringsprioritering 3.1: Støtte et multinationalt fælles europæisk transportområde ved at investere i det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Specifikt mål 3.1.1: Forbedre tilgængeligheden til og igennem ØKS-regionen ved at støtte gennemførelsen og optimere udnyttelsen af prioriteringsprojekter og udviklingen af core-nettet i TEN-T - Aktiviteter, der bidrager til mere effektiv gennemførelse og optimal udnyttelse af planlagte TEN-T-projekter og/eller udvikling af korridorer og knudepunkter i core-nettet i TEN-T høringsversion 11 (15)

12 - Udvikle indsatser, der kan styrke søtransportens og havmotorvejenes rolle som en søfartsdimension af core-nettett i TEN-T - Undersøge behovet for og mulighederne for nye og forbedrede grænseoverskridende forbindelser for personer og gods, herunder planer/strategier til at fjerne tekniske og organisatoriske flaskehalse - Udvikle forslag til alternative forbindelser, der fjerner eller mindsker trængselsproblemer Investeringsprioritering 3.2: Forbedre regional mobilitet ved at forbinde sekundærer og tertiære knudepunkter sammen med TEN-T-infrastrukturen. Specifikt mål 3.2.1: Styrke koblingen til core-nettet (TEN-T) for borgere og virksomheder i de områder i regionen, der har længere afstand og færre transportmuligheder til arbejde, uddannelse samt knudepunkter til omlastning af gods og eksportvarer. Den maksimale transporttid til det nærmeste knudepunkt i core-nettet i TEN-T bør ikke overstige to timer - Udvikle strategier og løsninger til effektiv tilslutning af sekundære knudepunkter (havne, terminaler osv.) og korridorer med core-nettet inden for TEN-T med en passende transportmåde - Udvikle tiltag til at aflaste knudepunktshavne og lette mere bæredygtig transport til og fra indlandet ( dryports, hub hinterland ) - Styrke små og mellemstore havnes markedsposition og konkurrenceevne i transportsystemet - Sikre let tilgængelighed for internationale lufthavne til regional fly- og landtransport Investeringsprioritering 3.3: Udvikle miljøvenlige lavemissionstransportsystemer og fremme bæredygtig mobilitet i byerne, herunder flod- og søtransport, havne og multimodale forbindelser. Specifikt mål 3.3.1: Udvikle grønne transportkorridorer, som er kendetegnet ved bæredygtige logistikløsninger, integrerede logistikplaner med optimal udnyttelse af trafikformer, harmoniserede regelsæt, koncentration af national og international godstrafik, effektive og strategisk placerede omlastningspunkter med støttende infrastruktur og en platform til udvikling og demonstration af innovative logistikløsninger. Specifikt mål 3.3.2: Færre transportrelaterede miljøproblemer i og omkring byer. - Udvikle grønne grænseoverskridende transportkorridorer med effektiv logistik samt strategier til styring og gennemførelse - Udvikle tiltag til at forbedre jernbanernes pålidelighed og konkurrenceevne til støtte for gennemførelsen af EU's jernbanepakke nr. IV - Undersøge og teste forskellige former for intelligente transportsystemer (ITS), der integrerer relevante transportmidler og fremmer multimodale rejser - Udvikle, teste og lancere nye løsninger til brændstof med lav CO2-udledning og motorteknologi med tilhørende infrastruktur til opladning og påfyldning - Udvikle løsninger, værktøjer og metoder for at gøre søfarten mere miljøvenlig i tråd med internationale og europæiske direktiver - Tiltag til mere miljøvenlige og effektive flyrejser samt drift af lufthavne - Udvikle løsninger/metoder, som fremmer mere bæredygtig og brugervenlig bytrafik, inklusive udvikling af organisationsstrukturer, virksomhedsmodeller, finansiering og planlægning af tiltag til at mindske transportbehovet og optimere transportstrømmen ( mobility management, integrereret arealanvendelse og transportplaner) - Udvikling af miljøvenlig passagertrafik via søvejen i urbane miljøer - Udvikling af skræddersyede initiativer for tilgængeligheden til landdistrikter/regioner i tyndt befolkede områder, herunder løsninger til distancearbejde og studier, e-sundhedspleje og efterspørgselsstyret kollektivtrafik. høringsversion 12 (15)

13 - Udvikle tiltag for at øge gang- og cykeltrafik, der kan bidrage til fælles standarder og løsninger i ØKS-regionen - Organisation af uddannelse til effektiv og bæredygtig kørselsadfærd miljøvenlig kørsel Tematisk mål 4: At fremme beskæftigelsen og støtte arbejdskraftens mobilitet Udfordringerne her kræver en afstemning af uddannelse og arbejdsmarkedet og en øget fleksibilitet over grænserne. For at håndtere fremtidige udfordringer kræves et fleksibelt arbejdsmarked, der sikre arbejdskraftens frie bevægelighed og dermed øger mulighederne for at regionens erhvervsliv kan vokse og udvikle sig. Målrettede indsatser for vækstiværksættere vil kunne opnå en kritisk masse ved at arbejde på tværs af grænserne. Udvikling af fælles rådgivningsprogrammer for iværksættere og inkubatorindsatser kan desuden øge tilgængeligheden til markedsmuligheder og dermed øge beskæftigelsen i ØKS-regionen. Der kræves indsatser, der på et strategisk plan analyserer den regionale arbejdsmarkedssituation, og som derigennem styrker samarbejdet omkring en aktiv arbejdsmarkedspolitik. For at håndtere fremtidige udfordringer på arbejdsmarkedet skal der være arbejdskraft, der er rustet til at fungere i en grænseoverskridende kontekst. Samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsessystemet er derfor af stor betydning, ikke mindst når det drejer sig om at fastsætte standarder til fælles meritvurdering og certificering af uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer. Investeringsprioritering 4.1: Udvikle erhvervsinkubatorer og investeringsstøtte til selvstændige erhvervsvirksomhed, mikrovirksomheder og virksomhedsetablering. Specifikt mål 4.1.1: Øget beskæftigelse i regionen og et stærkt regionalt erhvervsliv i såvel et lokalt som globalt perspektiv. - Etablering af grænseoverskridende samarbejde mellem inkubatorsamarbejde - Virksomhedsrådgivning på et grænseregionalt arbejdsmarked - Metodeudvikling, støtte og rådgivning til virksomheder i nye brancher - Udvikling af iværksætteruddannelser - Fjernelse af formelle samt uformelle grænsebarriere for erhvervslivet - Skabelse af grænseoverskridende virksomhedsnetværk og samarbejdsplatforme - Oprettelse af brancheråd og klyngesamarbejde Investeringsprioritering 4.2: Integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder bevægelighed over grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelse. Specifikt mål 4.2.1: Et velfungerende grænseoverskridende arbejdsmarked i Øresund-Kattegat-Skagerrak. Bedre afstemning mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft samt øget synergi til at overvinde forskelle og konjunkturmæssige forandringer. Grænsebarriere på uddannelses- og arbejdsmarkedet skal fjernes. - Øge samarbejdet omkring grænseoverskridende praktik- og uddannelsesmuligheder i regionen, med særlig fokus på unge - Skabe grænseoverskridende regional synergi på arbejdsmarkedet - Udvikle grænseregionale arbejdsmarkedsanalyser og statistiksamarbejde - Harmonisering af uddannelse og certificering for arbejdstagere - Forbedret information og rådgivning for grænsependlere og erhvervslivet. - Fjerne administrative og mentale grænsebarriere - Indsatser for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft - Indsatser for at mindske ungdomsarbejdsløsheden ved at udnytte grænseoverskridende synergi og komplementaritet i udbud og efterspørgsel på arbejdskraft høringsversion 13 (15)

14 Bilag 1: Komplet indholdsfortegnelse til det endelige programdokument 1 FORBEREDELSE AF DET OPERATIONELLE PROGRAM 6 2 STRATEGI FOR PROGRAMMETS BIDRAG TIL EUROPA STRATEGI FOR PROGRAMMETS BIDRAG TIL EUROPA Udfordringer og muligheder Sverige, Danmark, og Norges bidrag til gennemførelse af Europa 2020 statusrapport Motivering af valg af mål og tilhørende investeringsprioriteringer MOTIVERING AF FORDELING AF MIDLER 22 3 BESKRIVELSE AF DE PRIORITEREDE OMRÅDER 29 PRIORITERET OMRÅDE 1: INTELLIGENT VÆKST TEMATISK MÅL 1: AT STYRKE FORSKNING, TEKNOLOGISK UDVIKLING OG INNOVATION INVESTERINGSPRIORITERING 1.1: Stærkere strukturer for forskning og innovation Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 1.2: Bedre effekter af regionale innovationssystemer Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til stor projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen 39 PRIORITERET OMRÅDE 2: BÆREDYGTIG VÆKST TEMATISK MÅL 2: AT STØTTE TIL OVERGANGEN TIL EN LAVEMISSIONSØKONOMI I ALLE SEKTORER (4) INVESTERINGSPRIORITERING 2.1: Fremme produktion og distribution af vedvarende energi Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 2.2: Fremme energieffektivitet og anvendelse af bæredygtig energi i virksomheder Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 2.3: Støtte energieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi inden for offentlige infrastrukturer, offentligt byggeri og inden for boligsektoren Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen TEMATISK MÅL 3: AT FREMME BÆREDYGTIG TRANSPORT OG AFSKAFFELSE AF FLASKEHALSPROBLEMER I VIGTIGE NETINFRASTRUKTURER (7) INVESTERINGSPRIORITERING 3.1: Støtte et multimodalt fælles europæisk transportområde ved at investere i det tværeuropæiske transportnet (TEN-T) Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 3.2: Fremme regional bevægelighed ved at koble sekundære og tertiære knudepunkter sammen med TEN-T-infrastrukturen Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen 59 høringsversion 14 (15)

15 3.3.3 INVESTERINGSPRIORITERING 3.3: Udvikle miljøvenlige transportsystemer med lav CO2-udledning og fremme bæredygtig bytrafik, herunder flod- og søtransport, havne og multimodale forbindelser Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen 62 PRIORITERET OMRÅDE 3: INKLUDERENDE VÆKST TEMATISK MÅL 4: AT FREMME BESKÆFTIGELSEN OG STØTTE ARBEJDSKRAFTENS MOBILITET INVESTERINGSPRIORITERING 4.1: Udvikle erhvervsinkubatorer og investeringsstøtte til selvstændige erhvervsvirksomhed, mikrovirksomheder og virksomhedsetablering Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen INVESTERINGSPRIORITERING 4.2: Integration af grænseoverskridende arbejdsmarkeder, herunder bevægelighed over grænserne, fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelse Aktiviteter, der kan støttes under investeringsprioritering Udvælgelse af projekter Finansielle instrumenter Planlagt support til store projekter Resultatsindikatorer for investeringsprioriteringen 71 PRIORITERET OMRÅDE 4: TEKNISK STØTTE RESULTATRAMME (PERFORMANCE FRAMEWORK BY PRIORITY AXIS) Indsatskategori 73 4 FINANSIERINGSPLAN FINANSIERING PR. ÅR FINANSIERING PR. INDSATSOMRÅDE FINANSIERING PR. INDSATSOMRÅDE OG TEMATISK MÅL 75 5 INTEGREREDE FREMGANGSMÅDER TIL TERRITORIAL UDVIKLING CLLD BÆREDYGTIG BYUDVIKLING ITI KOORDINERING AF SAMARBEDJSAKTIVITETER OG MAKROREGIONALE STRATEGIER (FX ØSTERSØSTRATEGIEN) 77 6 SPECIFIKKE BEHOV I OMRÅDER TYNGET AF FATTIGDOM, DISKRIMINERING OG SOCIAL UDSTØDELSE 79 7 SPECIFIKKE BEHOV I REGIONER MED DEMOGRAFISKE ULEMPER (TYNDT BEFOLKET) 79 8 MYNDIGHEDER ANSVARLIGE FOR GENNEMFØRELSE, KONTROL OG REVISION ANSVARLIGE MYNDIGHEDER PARTNERSKABETS DELTAGELSE I GENNEMFØRELSEN 80 9 SAMARBEJDE MELLEM FONDENE EAFRD, EMFF OG ANDRE EUROPÆISKE OG NATIONALE FINANSIERINGSINSTRUMENTER OG EIB FORHÅNDSBETINGELSER MINDSKET ADMINISTRATIV BYRDE FOR STØTTEMODTAGERNE HORISONTALE KRITERIER BÆREDYGTIG UDVIKLING LIGE MULIGHEDER SAMT IKKE-DISKRIMINERING LIGESTILLING 90 høringsversion 15 (15)

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg

Workshop Transport. Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Workshop Transport Rebild 01 september 2015 Peter Lundberg Hvem er jeg? Præsentation Peter Hvad kommer jeg ind på idag? Hvad kommer jeg ikke ind på idag? Hvem er I? Transport som et indsatsområde i ØKS

Læs mere

Samarbejdsprogram for målet med det europæiske territoriale samarbejde

Samarbejdsprogram for målet med det europæiske territoriale samarbejde CCI Overskrift Samarbejdsprogram for målet med det europæiske territoriale samarbejde Version 1.3 Første år 2014 Sidste år 2020 Støtteberettiget fra Støtteberettiget til Kommissionens beslutning nr. Dato

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder - Status og forventninger Rønne, Bornholm 19. november 2012 Oversigt Introduktion til

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter

Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter August 2014 Indkaldelse af tilbud på Gap-analyse vedr. finansielle instrumenter De fem danske regioner indkalder hermed tilbud på gennemførelse af en gap-analyse vedr. finansielle instrumenter. Baggrund

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING

Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING Debat INFRASTRUKTUR VEJE TIL REGIONAL UDVIKLING FORORD Med kommunalreformen fik regionerne en helt ny rolle som formidler af samarbejde mellem de forskellige regionale og lokale parter i forhold til at

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver

Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 16. maj 2013 Femern. Nye muligheder Den faste Femern Bælt-forbindelse Regionale udviklingsperspektiver Christian Wichmann Matthiessen Københavns Universitet

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 2801 - konkurrenceevne Bilag 5 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet (Konkurrenceevne industri, indre marked, forskning) den 21. 22.

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International.

Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. 1 Tanker om en vision for Mere IBIS i Verden som medlem af Oxfam International. Baggrund og overordnet rationale. Nedenstående bygger på de analyser og diskussioner, der er lavet frem til nu, og som senest

Læs mere

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering

Energiforlig. Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Oversigt over støttemuligheder Fokusgruppen Intelligent Energirenovering Fokusgruppen skal arbejde med: Få SMV, håndværkere, i spil Integrering af intelligente energisystemer, f.eks. smart grids, i nye

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Carsten Christensen, Vesthimmerlands Kommune Kvalificeret Arbejdskraft Innovation og vækst Turisme og oplevelse Navn og Kommune: Jammerbugt

Læs mere

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder

EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder EU s støttemuligheder til cleantech virksomheder Miljøstyrelsens projektservice 2010 Hanne Eriksen Civilingeniør Konsulent for Miljøstyrelsen Yderligere information på www.ecoinnovation.dk Hvorfor benytte

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn

1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne. Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn 1 Strategi, udvikling og effektivisering i danske havne Peter Bjerg Olesen Ph.d. studerende Center for Logistik Aalborg Universitet Aalborg Havn Om foredragsholderen 2 (Peter Bjerg Olesen) Email: pbo@celog.dk

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet

Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet Betydningen af intelligent klyngeledelse - for vækst, innovation og produktivitet MSSM 2014 maritim sikkerhed sundhed og miljø Thomas Alslev Christensen Head of Operations, COO, Novo Nordisk Fonden 29.

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til?

Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Hvad skal EU s forskningspenge bruges til? Af seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen (chs@transport.dtu.dk), DTU Transport og referent for transportpanelet under Copenhagen Research Forum. Manchet: Et

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011

EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar. Helsingør 25. august 2011 EU finansiering af kommunale ECO-solutions - hvad er mulighederne? Ture Hammar Helsingør 25. august 2011 Hvorhen EU? Europa 2020 et fælles mantra Baggrund for Europa 2020 Europas økonomi i bund 80 mio.

Læs mere

Bidrag fra Lønmodtagergruppe

Bidrag fra Lønmodtagergruppe DA Bidrag fra Lønmodtagergruppe Fagforeningernes og arbejdsmarkedsparternes rolle i programmering og opfølgning på samhørighedspolitikkerne i den nye finansielle ramme for 2014-2020 Sammendrag 1. Hvad

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN 94 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET KØBENHAVNS LUFTHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN Tilgængelighed Tilgængelighed er nøgleordet, når en region skal sikre konkurrenceevnen i den globaliserede verden. Tilgængelighed

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020

Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Introduktion til de nye EU programmer 2014-2020 Tilskud via Lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskeriområder Mørke 28. august 2012 Program Introduktion til LAG (eventuelt!) Introduktion til kommende

Læs mere

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein

Årsplan 2011/2012. for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Årsplan 2011/2012 for samarbejdet mellem Region Syddanmark og delstaten Schleswig-Holstein Strategiske grundlag Det grænseoverskridende samarbejde mellem Schleswig-Holstein og Region Syddanmark har i

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt

Kravspecifikation. Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Hovedstadsregionen som internationalt transportknudepunkt 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 2. Region Hovedstadens arbejde med den internationale

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere