SAMHØRIGHEDSPOLITIK

Transkript

1 INTEGRERET TERRITORIAL INVESTERING SAMHØRIGHEDSPOLITIK Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU s samhørighedspolitiske investering for i december Dette datablad er en del af en serie, der fremhæver nøgleelementer i den nye strategi. Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er målet? Hvad foreslås der? Hvad er fordelene? Samhørighedspolitik Marts 2014

2 De mange udfordringer, som Europa står over for både økonomiske, miljømæssige og sociale viser, at det er nødvendigt med en integreret og territorial tilgang for at kunne give et effektivt svar. Denne tilgang er flerdimensionel og er skræddersyet til stedspecifikke karakteristika og udfald. Det kan betyde, at man går ud over de traditionelle administrative grænser, og det kan kræve større vilje på forskellige administrationsniveauer til at samarbejde og koordinere indsatsen for at nå de fælles mål. Dette er i tråd med det nye mål om territorial samhørighed, der blev indført med Lissabontraktaten, hvor det fastslås, at det ikke er muligt at opnå økonomisk og territorial samhørighed på europæisk plan uden et større fokus på den territoriale indvirkning af EU s politikker. Derfor indføres der med forordningen om fælles bestemmelser nye integrerende redskaber, som kan anvendes til at gennemføre de territoriale strategier i praksis, så der skabes en forbindelse mellem de tematiske mål, der identificeres i partnerskabskontrakterne og de operationelle programmer og den territoriale dimension: lokaludvikling styret af lokalsamfundet (artikel i forordningen om fælles bestemmelser) og integreret territorial investering (artikel 36 i forordningen om fælles bestemmelser). I dette datablad fokuseres der på de integrerede territoriale investeringer (ITI er), som vil gøre det muligt for EU s medlemsstater at samle investeringer fra flere prioritetsakser til et eller flere operationelle programmer med henblik på flerdimensionelle og tværsektorielle interventioner. Muligheden for at spore midlernes tildeling til de forskellige investeringsprioriteter vil dog stadig blive fastholdt. Hvad er målet? Eftersom integrerede territoriale strategier er afgørende for realiseringen af det intelligente, bæredygtige og inklusive Europa, der tages højde for i Europa 2020-strategien, indfører man med forordningen om fælles bestemmelser ITI som et nøgleinstrument til gennemførelsen af sådanne strategier. En ITI er en fleksibel mekanisme til udarbejdelsen af integrerede svar på forskellige territoriale behov, uden at man mister det tematiske fokus, som forbinder samhørighedspolitikken med Europa 2020-strategien. Hvad foreslås der? ITI et effektivt og fleksibelt redskab ITI er et redskab, der kan anvendes til at gennemføre territoriale strategier på en integreret måde. Det er hverken en operation eller en underprioritet i et operationelt program. I stedet giver ITI medlemsstaterne mulighed for at gennemføre operationelle programmer på en tværgående måde og for at trække på finansieringen fra flere prioriteringsområder for et eller flere operationelle programmer med henblik på at sikre gennemførelsen af en integreret strategi for et specifikt område. Dermed vil eksistensen af ITI både give fleksibilitet til medlemsstaterne, hvad angår de operationelle programmers tilrettelæggelse, og muliggøre en effektiv gennemførelse af integrerede aktioner ved hjælp af forenklet finansiering. Det er vigtigt at understrege, at ITI er kun kan bruges effektivt, hvis det specifikke geografiske område, der er berørt, har en integreret, tværsektoriel territorial strategi. Nøgleelementerne i en ITI er: et udpeget område og en integreret territorial udviklingsstrategi; en pakke med aktioner, der skal gennemføres; og styringsordninger for at administrere ITI.

3 Et udpeget område og en integreret territorial udviklingsstrategi Det er vigtigt at udvikle en tværsektoriel, integreret udviklingsstrategi, som tackler udviklingsbehovene i det pågældende område. Strategien skal tilrettelægges på en sådan måde, at aktionerne kan bygge på de synergieffekter, som den koordinerede gennemførelse skaber. Ethvert geografisk område med særlige territoriale karakteristika kan være genstand for en ITI, lige fra specifikke forstadsområder med en lang række afsavn til bymæssige, storbymæssige, bymæssige/landmæssige, subregionale eller interregionale niveauer. En ITI kan også sørge for integrerede aktioner i særskilte geografiske områder med lignende karakteristika inden for en region (f.eks. et netværk af små eller mellemstore byer). Det er ikke obligatorisk, at en ITI skal dække hele området i en administrativ enhed. Desuden er ITI egnet til at sørge for aktioner inden for rammerne af det europæiske territoriale samarbejde (ETS). F.eks. kan ITI er i en grænseoverskridende kontekst anvendes til gennemførelsen af en integreret strategi for byudvikling i byer på tværs af grænserne. Aktioner, der er skræddersyet til specifikke territoriale behov, kan støttes via ITI-instrumentet. Samarbejdskonteksten skal dog stadig respekteres. Derfor kræves det i ETS-forordningen, at ethvert formidlende organ, som udpeges til gennemførelsen af en ITI, skal være enten et retligt organ, som er oprettet i henhold til lovgivningen i et af de deltagende lande, forudsat at det er oprettet af de offentlige myndigheder eller organer fra mindst to deltagende lande, eller en EGTS. (Artikel 11 i ETS-forordningen). En pakke med aktioner, der skal gennemføres Aktioner, der skal gennemføres ved hjælp af ITI, skal bidrage til de tematiske mål for de relevante prioriteringsområder i de(t) deltagende operationelle program(mer) samt den territoriale strategis udviklingsmål. De kan omfatte investeringer fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Finansieringen kan suppleres med støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). Det er ikke et obligatorisk krav, at alle fondene skal kombineres i hver enkelt ITI. Dog tilskyndes der til, at en ITI kombinerer forskellige fonde. Kombinationen af fysiske investeringer i infrastruktur fra EFRU med investeringer i menneskelige ressourcer fra ESF er særlig relevant i forbindelse med bæredygtig byudvikling. Kombinerede investeringer fra EFRU og ELFUL er særlig relevante i forbindelse med støtte til partnerskaber mellem byer og landdistrikter. EN ITI kan ikke blot sørge for støtte i form af tilskud, men også via finansielle instrumenter (artikel i forordningen om fælles bestemmelser), såfremt de er egnede til at sørge for aktioner, der er defineret i udviklingsstrategien. Lokaludvikling styret af lokalsamfundet kan være et element, der kan anvendes som en af byggestenene i en ITI s gennemførelse. Der er dog nogle væsentlige forskelle mellem en ITI og CLLD. CLLD er en ren bottom-up-tilgang. Det er den lokale aktionsgruppe, som bestemmer indholdet af den lokale udviklingsstrategi og de operationer, der finansieres i henhold til denne udviklingsstrategi. ITI har dog ikke indflydelse på, hvordan beslutningerne træffes om selve investeringerne denne proces kan være top-down, bottom-up eller en kombination af de to. Dermed kunne CLLD f.eks. være en del af en integreret bystrategi, der gennemføres ved hjælp af en ITI.

4 Bortset fra investeringer, der støtter en stedbaseret udviklingsstrategi ved hjælp af en ITI, kan yderligere aktioner rettet mod samme område finansieres gennem prioriteringsområderne for et operationelt program eller programmer, der ikke deltager i finansieringen af ITI en. Mange af investeringsprioriteterne i forslaget kan bidrage direkte til udviklingen af det pågældende geografiske område, og der er ikke nogen pligt til at gennemføre dem alle ved hjælp af dette instrument. Det anbefales dog, at sektorspecifikke investeringer i det pågældende område forankres i og tilpasses til de integrerede territoriale udviklingsstrategier. Styringsordninger for at administrere ITI Det operationelle programs forvaltningsmyndighed har det endelige ansvar for at forvalte og gennemføre en ITI s operationer. Myndigheden kan dog udpege formidlende organer, herunder lokale myndigheder, regionaludviklingsorganer eller ikke-statslige organisationer, til at udføre enkelte eller alle forvaltnings- og gennemførelsesopgaver. Formen og graden af ITI-forvaltningsdelegation kan variere alt efter medlemsstatens eller regionens administrative ordninger. Hvis en ITI gennemfører integrerede aktioner for bæredygtig byudvikling (artikel 7 i EFRU-forordningen), skal opgaver i tilknytning til projektudvælgelse som minimum uddelegeres til bymyndighederne. Det følgende diagram viser, hvordan en ITI kan modtage finansiering fra flere prioritetsakser for et eller flere programmer med henblik på flerdimensionel og tværsektoriel intervention. En ITI kan støtte enhver operation, som svarer til investeringsprioriteringerne for de deltagende prioriteringsområder. Illustration af en mulig gennemførelsesordning Regional ERDF-OP National/sektorspecifik EFRU OP ESF-OP FORMIDLENDE ORGAN TERRITORIAL STRATEGI + Supplerende finansiering fra ELFUL og/eller EHFF

5 Hvad er fordelene? Der er flere potentielle fordele ved bestemmelserne om ITI er: Som et instrument, der fremmer den integrerede brug af fondene, har ITI potentiale til at føre til et bedre samlet resultat for det samme offentlige investeringsbeløb. Den mulige delegation af forvaltning af ITI er vil styrke de subregionale aktører (interessenter i lokalområder/byområder) ved at sikre deres inddragelse i og ejerskab af programmernes udarbejdelse og gennemførelse. Eftersom en ITI vil få sikret sine forskellige finansieringsstrømme ved sin oprettelse, vil der være større sikkerhed for finansieringen af integrerede aktioner. En ITI er et instrument, der tager sigte på en stedbaseret tilgang til udvikling, som kan bidrage til at frigøre det uudnyttede potentiale på lokalt og regionalt niveau. KN DA-C doi: /5502 ISBN Yderligere oplysninger Flere datablade om aspekter af samhørighedspolitikken: Flere generelle oplysninger om regionalpolitikken: