Aarhus Requiem Regelsamling Version Aarhus Requiem. Regelsamling. Version 2.00 (August 2010) Af Torben Bank, Mai Engbo Boas og Tue Wincentz Boas

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aarhus Requiem Regelsamling Version 2.00. Aarhus Requiem. Regelsamling. Version 2.00 (August 2010) Af Torben Bank, Mai Engbo Boas og Tue Wincentz Boas"

Transkript

1 1 Aarhus Requiem Regelsamling Version 2.00 (August 2010) Af Torben Bank, Mai Engbo Boas og Tue Wincentz Boas

2 2 Indhold Introduktion... 3 Klaner & Covenants... 4 Daeva... 4 Gangrel... 4 Mekhet... 5 Nosferatu... 5 Ventrue... 6 Carthian Movement... 6 Circle of the Crone... 7 Invictus... 7 Lancea Sanctum... 8 Ordo Dracul... 9 Regler Om det at være vampyr Fysiske begrænsninger: Blodbånd skåret ud i pap Tiden imellem månederne Discipliner Baggrund Tidslinje Aarhus anno Roller Skriveguide spørgsmål Dyder & synder Traditionerne Praktisk... 82

3 3 Introduktion Rådssalen lå stille hen. De sidste rådsmedlemmer var taget hjem. Tilbage sad Fyrsten af Aarhus, hans Sherif og en af byens nyskabte medlemmer. Den unge nyankomne var beæret over at han var blevet bedt om at blive. Fyrsten sad med et smil som bedst kunne beskrives som en glubsk ulvs. Og med et stille og roligt stemmeleje talte han, mens han bevægede sig nærmere. De siger, at når du for første gang drikker blodet af en anden, er det som, at sende sin sjæl ned i ilden for en evighed. Styrke, hurtighed, udholdenhed, magt fra hinsides og hvad nu en simpel dødelig kunne forstille sig, alt dette i bytte for sin udødelige sjæl Men for nogen er dette ikke nok, måske i respons til deres eget tab, vælger de ikke blot at drikke blodet. De vælge at drikke sjælen, deres offer bliver en tom ødelagt skal, i forsøget på at tage lidt af din egen menneskelighed tilbage Den nyskabte vampyr tænkte blot: Hvis det virkeligt var sådan reflekterede han. Hvorfor kunne fyrsten så ikke skjule sit smil? Før svaret kom, bekymrede han sig ikke mere, han var ikke mere. Fyrsten tørrede de sidste blodstænk væk fra mundvigen og adresserede sin Sherif. Døden er et meget menneskeligt koncept, siden tidens begyndelse har der eksisteret en afslutning af livet, en ukontrollerbar separering mellem krop og sjæl. Men det tager et menneske at skabe død, at forme det. Mennesket, ikke lig med nogen andre, besidder en intelligens, har fantasi til at skabe hvor der ingenting er. Mennesket har altid levet under frygten for døden, altid frygtet dødens klamme hånd. Mennesket er et smart bæst. Han kikkede ud af sit vindue ned over Aarhus, og med et lille grin tænkte han: De næste par måneder burde blive meget interessante.

4 4 Klaner & Covenants Daeva Andre vampyrer misunder deres skønhed og ynde, deres evne til at influere dødelige med ustyrlige længsler, og den lethed med hvilken de glider som mannekiner gennem masserne og den misundelse er næsten lige så sød som blod for en Daeva. Selvom Daevaer virker som det perfekte rovdyr er de fleste for døde indeni til at mærke det. Daevaer er eksperter i at få deres ofre til at komme til dem, og byde sig til som legetøj for vampyrens lyster. Det er ikke en Daeva man finder drikkende i en skummel baggård, men i højere grad drikker de midt i elskovens højdepunkt, under indflydelse af narkotiske stoffer, mens en teaterforestilling når sit højdepunkt eller når ofret er mest i sine følelsers vold. Når de ønsker det kan Daevaer også være dygtige politikere, der spiller spillet, som havde de et uvurderligt instrument i hænderne, og de kan lulle selv de mest skeptiske til ro med deres personlige magnetisme. Mange Daevaer er ekstremt sensuelle væsener, tiltrukket af skønhed og blod som møl til en flamme. Desværre er det en kunstig følelse. Deres evne til at danne bånd til andre, forgår over årene, som de manipulerer sig vej gennem menneskers følelsesliv, indtil Daevaer har svært ved at forstå følelser, som andet end værktøjer. Trods deres intensitet, er de fleste Daevaer åndeligt og emotionelt døde. Selvom de siger de forstår længsel, er det mere begær, de motiveres af, og det er denne emotionelle død, der får Daevaer til at udføre deres mest umenneskelige handlinger i jagten på at føle igen. Daevaer findes i alle lag af samfundet, men interesserer sig ofte for de steder, hvor de lettest kan komme i kontakt med smukke, livsglade, kultiverede og passionerede mennesker. En Daeva vil holde fast på sin sociale kontrol over et område med næb og klør, så for en nyomfavnet Daeva kan startpositionen være mellem fattige, uoplyste mennesker. Intet er så desperat, som en Daeva, der forsøger at få sin egen sociale niché. Få andre vampyrer tør dog udnytte en sådan Daeva i frygten for at hun en dag skulle opnå sin position en Daeva glemmer aldrig en ydmygelse. Gangrel Selvom mennesker altid har frygtet det overnaturlige, herunder vampyrer, er der ting, som selv vampyreren frygter blandt andet Gangrels, rovdyrenes rovdyr, de mest uciviliserede bæster. Efter deres omfavnelse søger mange Gangrels at skære alle bånd til deres menneskelige liv over. Nogle foretrækker samliv med dyr og bæster, mens andre helt skærer båndene til den menneskelige verden over. Selvom mange værdsætter deres menneskelighed, gør de det altid indenfor konteksten af deres nye eksistens, for om noget er denne klan praktisk anlagt og deres sjæle er intimt forbundet med Bæstet. De bruger mere tid på at kommunikere med deres indre Bæst end andre klaner, og herigennem opnår de en personlig indsigt, som det er få vampyrer forundt. Hvorimod andre klaners vampyrer bliver lærde og filosoffer med teoretisk indsigt er Gangrels yogierne og shamanerne, medicinmændene og de dansende dervisher. De foretrækker førstehåndsoplysninger, det praktiske over det teoretiske og skaber en respekt for Gangrels, blandt de der genkender deres primale sjæl.

5 5 Denne indsigt gør klanen uvurderlig, men også farlig, og der er ofte lige så mange, der gerne vil rydde Gangrels af vejen, som der er, der vil lytte til deres visdom. Mekhet Vampyrer har altid været nattens væsener, men ingen mere end disse mørkets skabninger, som udgør klan Mekhet. Mørke er deres essens, og klanens medlemmer omgiver sig med det, som et lig bærer dets ligklæde. Klanens fokus ligger på viden og at være ubemærkede, så det er ganske passende de er set som en manifestation af mørket hvilken bedre måde at skjule sig selv og den viden de bærer rundt på? Mekhet er den mest kosmopolitanske klan blandt vampyrer. Selvom de udgør en slægt, der udspringer af mørke, fortolker hver enkelt Mekhet mørket på sin egen måde. Nogle af klanens medlemmer udnytter mørket til at blive en del af nattens aristokrati via deres evner og udøde kræfter. Andre er bogstaveligt skygger i periferien, parate til at stikke en pæl i hjertet på en rival eller snige sig ind og stjæle værdier fra en fjendes Haven. Andre igen er poeter eller malere, arvinge til et mørke af en mere personlig natur. Stadig andre er samlere af hemmeligheder, på jagt efter glemt viden og således henlagt til hukommelsens mørke. Mekhet er med andre ord alt fra beskidte snigmordere til oplyste filosoffyrster og alt imellem. Klanen er desuden oftest sofistikeret og præget af finesse uanset hvilken beskæftigelse de kaster sig over; det ville være unormalt for en Mekhet livvagt at brydes med en modstander, men mere sandsynligt at han kendte til en eksotisk og elegant kampsport. En spion er altid så usynlig som mulig, og en lærd kan have så stor viden, at hans evner synes overnaturlige frem for bare akademiske. Nosferatu Ikke alle forbandelser er ens, og selv blandt De Beslægtede er der sociale pariaher. Disse er Nosferatuerne, de mest afskyelige af de Beslægtede. Det er kun nogle gange de kan udgive sig for mennesker, for Poltergeisterne er horribelt fordrejede af Omfavnelsen, enten fysisk eller på andre måder. Selv andre udøde frygter Nosferatuerne, for deres uappetitlige auraer er bevis for at selv de Beslægtede, der ligner mennesker ikke er det. Disse sølle væsener forstår at skjule sig, bryde igennem med deres styrke når nødvendigt og personificerer den monstrøse og destruktive kraft, som enhver Beslægtet viser, når han bliver skubbet for langt ud. Mange Nosferatuer skjuler deres ensomhed og bitterhed under indifferente træk. De ser ned på dem, der vender sig fra dem i afsky, taler ned om andre vampyreres soirées og deres politiske spil, mens de brænder af indestængt vrede over deres eksklusion fra samme. Ofte danner de fælles front mod udefrakommende, men internt kan der være lige så megen konkurrence og problemer, som i andre klaner. Deres auraer gør det umuligt for dem at leve normalt sammen med mennesker, og mange søger tilflugt i samfundets periferi; tunneler, kirkegårde og undergrundsstationer er alle sammen steder,

6 6 hvor en Nosferatu kan findes. Normalt vil en nosferatu ikke kaste en anden Nosferatu ud fra sit domæne med mindre der er meget god grund deres sammenhold er noget af det eneste samvær med andre de har. Selvom nogen bliver utrolig bestialske, vender mange Nosferatuer sig også mod deres kliché og udvikler utroligt veltalende og kultiverede personaer. Disse er ofte Nosferatuer, som beskæftiger sig med politik. Nogle sofistikerede Nosferatuer handler med info samlet via deres terror, og det er denne monstrøse metode, der gennemsyrer deres handlinger, og som gør at ingen af de andre klaner ignorer Nosferatuerne. Ventrue Ventrues har et simpelt credo: De vinder altid. Andre vampyrer hader ofte Ventrues, men de tilbageviser ikke klanens credo. Alt for ofte ser man to vampyrer intrigere og plotte om en genstand, som de finder ud af en Ventrue hele tiden har haft sin klamme hånd på. Positionerne som leder en by, indeholder ofte en række Ventrues og Aristokraterne anerkender ingen tabte sager, kun mindre bump på vejen. Klanen deler en umenneskelig vilje til at søge magt, og evnerne til at få deres vilje ført igennem. Deres evner understøtter dette. De kan bøje en mands sind til deres vilje så let som ingenting, deres magt over dyr og bæstet emmer af en tid, hvor aristokratiet sad på borgene rundt i landskabet og tog på jagt som en fritidsbeskæftigelse. Selvom de sjældent er specielt dygtigere krigere, vil man erfare at en Ventrue er særdeles svær at slå ihjel. Selvom en Ventrue elsker sine evner, er de kun et middel til at nå målet; penge, ejendom, aktier, politiske kontakter, rang, og slaver, der tigger om at slikke deres støvler og udføre deres bud. Den feudale struktur i de Beslægtedes samfund understøttes hårdt af Ventrues. De lærer af deres sires at nogle er født til at regere, andre til at tjene. Mange Ventrues troede også på dette før deres omfavnelse, og de har altid søgt magt. Blandt Patricierne i Rom, riddere og kirkefolk i middelalderen. Som handel blomstrede op, satte de sig på købmændene og bankerne. Som bureaukratiet vandt frem, omfavnede de højtrangerende skrankepaver. Nu ved starten af det 21. århundrede overvejer mange værdien af at omfavne forskere, computergenier og ingeniører. Uanset hvor magten er i et samfund, forstår Ventrues at udnytte den. Carthian Movement Der er to vinkler på hvad den Cartianske Bevægelse handler om. For dens medlemmer handler den om frihed. Friheden til at vælge det nye frem for at lade sig fange af et forældet system og dens middelalderlige tankeformer. Dog, så ser Bevægelsens modstandere dem som enten anarkister, som endnu ikke har fattet at de vampyriske eksistens er betinget af deres samfunds effektivitet, eller naive børn, som endnu ikke har lært at forsage deres dødelige eksistens og prøver at påføre et flere hundrede år gammelt samfund deres forskruede halvfærdige ideer om reformationer. Begge dele er i de fleste tilfælde både sandt og falskt. Bevægelsen handler om at opbygge et nyt samfund for Vampyrerne som giver nye muligheder for individet, der i den Cartianske ånd ikke vil være bundet af det feudale samfund som indtil Bevægelsens opståen har været dominant.

7 7 Det så værende en demokratisk, fascistisk, kommunistisk eller måske endda en helt anarkistisk vision er kun vigtigt for de individuelle dele af Bevægelsen. Når Forandringen har fundet sted, så tager individerne over. Carthianerne er i blandt de vampyrer som har mest forbindelse til den dødelige verden, eftersom at deres filosofiske tendenser inkluderer en vis føling med udviklingen af ideerne. Visse grupper indenfor bevægelsen ser endda dette som et mantra. Udvikling eller døden Bevægelsens medlemmer er forskellige, med udad til virker det som om at det kun er idealister som er en del af gruppen. Dette er skam ikke tilfældet. Bevægelsen inkludere også medløbere og folk der ser en fordel for dem selv i en ny samfundsstruktur. Heldigvis er det for det meste heller ikke dem som tager beslutningerne. En anden fordom om Bevægelsen er deres had til alder. Det er sandt at der er flest yngre vampyrer iblandt Bevægelsens medlemmer, men der er skam også Ældre iblandt dem. Men, antallet af disse er betinget af at de ikke gør som de fleste gamle vampyrer der begynder at søge magt for magtens skyld, hvilket leder dem helt til Invictus dør og langt fra Bevægelsen. Ældre ses generelt som værende magtgale af Bevægelsens folk, men det er kun dem som er udenfor bevægelsen. Aldrig de Ældre som har vist sig som sande Idealister. Circle of the Crone Igennem årtusinder har vampyrerne dedikeret sig til en mere basal livsførelse. En tilværelse forbundet til vampyrernes drifter og hvad der giver mening for dem selv. De priser deres egen natur som monstre i mørket, og tilbeder den skikkelse der i folkemunde kaldes Monstres Moder. En skikkelse som denne vampyriske naturreligion priser for oprindelsen til den vampyriske race. Cirklens medlemmer udfører blodige ritualer til hendes ære, men der er skam ikke altid at vampyrerne har samme fortolkning af hende. Nogen Beslægtede ser hende som Lilith, den første kvinde, frastøt af Jahve. Andre ser hende som den keltiske Morrigan, en dødsgudinde, og andre igen ser hende måske som en abstrakt skabning, i stil med hvordan mange neo-paganister tilbeder deres idoler og gudeskikkelser. Visse kulter går endda så langt og tilbeder hele pantheoner af vampyriske afguder, noget langt størstedelen af de vampyriske paganer ikke gør. Men en ting er sikkert. Blodet genkender hyldesten af den Sorte Moder. Hendes velsignelse manifester sig i ritualer som iblandt visse af de Indviede kaldes Cruac, eller populært, blodmagi. Cirklens medlemmer kan trækkes fra alle grupperinger. Folk dyrker det i forskellig grad, men alle er forenet i deres dybeste mørke til de riter som på hellige nætter udføres til hendes ære. Gammel og ung, rig som fattig. Cirklen forenes af deres religion. De føjer deres orakler og profet, lytter til deres vise vølves ord. Invictus Nattens Adel Legenderne om Førstestandens oprindelse er mange. Nogen mener de opstod da middelalderens mørke forsvandt fra de dødeliges sind, men iblandt de beslægtede var feudalismens begreber så

8 8 indkodede, at der aldrig nogensinde var brug for fornyelse. Andre mener at Nattens Adel har aner som kan spores tilbage til de første franske hoffer under Karl den Store, ja, måske endda helt tilbage nætterne i det gamle Rom. Hvad end sandheden er, så har Invictus altid været der. Og ifølge Adelen, så ændrer det sig aldrig. De vil altid være der, forenet af deres fælles ønske om magt. Det er det som får de gamle vampyrer til at holde sig fast i Invictus, og det der får unge vampyrer til at opsøge Invictus. Selve ordet Invictus kommer af latin, som enhver dannet af blodet kan fortælle dig, og betyder Uerobret. Et ord som for enhver aspirant til Invictus tager sig til hjerte. Uden aspirationer kommer man ikke langt indenfor Invictus. Aspirationer skaber tit en fjender, og især unge Invictusmedlemmer er gode til at få dem. En Invictus-vampyr uden fjender er derfor sjældent en vampyr det er værd at ligge mærke til. I daglig tale benævnes Invictus som Logen da det efterhånden er den kliche som passer bedst på Invictus funktion i de Beslægtedes samfund, der jo fortrinsvist fungerer som et feudalt samfund. Ligesom i en loge er Invictus er hovedsageligt domineret af de ældre vampyrer der har haft tiden til at vise deres evner og dedikation. På grund af dette, så er omgangsformen indenfor Invictus formel, og der bliver lagt vægt på traditioner som det dødelige samfund for længst har glemt. Yngre medlemmer af Invictus mangler tit forståelse for dette og ser det som lidt af en anakronisme, men de ældre medlemmer står fast på deres traditioner, eftersom at de beviser deres effektivitet ved deres evne til at modstå tidens tand, hvilket gør overlegende i forhold til moderne idealer og ideer. Meget lig de Ældste. En ung Beslægtets succes indenfor Invictus kan derfor også tilsvarende måles i hans forståelse for de Ældres omgangsformer og tradition. Det er der at man skaber sig de bedste forbundsfæller i sin egen jagt på magt. Indenfor selve Invictusen opstår der nogen gang mindre ordner og loger, der alle sammen har et fælles mål. Magt. Uanset hvem man er, og hvor man er, så er magt alpha og omega for et medlem af Invictus. Lancea Sanctum Lancea Sanctum har eksisteret næsten ligeså længe som sin dødelige søster, kristendommen. Organisationen tager sin oprindelse i Korsfæstelsen, hvori at den romerske soldat Longinius optræder. Han er den som udfrier Kristi fra hans lidelse, og idet at hans lanse gennemborer Menneskesønnens kød, da falder Jesus blod i hans mund, og fra denne dag er han forbandet af Gud til at gå iblandt menneskene og være fordømt til udødelighed i mørket. Hans opgave er at lære menneskene at frygte mørket, og lade dem forstå at kun Gud kan beskytte dem imod ham og hans afkom. Syndere har alle dage været jagtet af De Salvede, og er blevet bragt ind i de Fordømtes rækker som en bod på de synder der er blevet begået i deres menneskeliv. Hele denne fortælling er detaljeret i Longnius Testamentet, der tillægges som et officielt testamente, hvori at Den Mørke Messias beretter om sine egne synder, og hvordan Men, selvfølgelig, som med den Kristne kirke, så er budskabet ikke altid det mest væsentlige for en Kirkens mand. Den har i tidens løb indtaget en position som den vampyriske anden Stand, i forhold

9 9 til Invictus som Første Standen i det feudale vampyrsamfund, og De Salvede har skam altid haft god mulighed for at manøvrere sig ind i magtpositioner. En af Kirkens største magtfaktorer er deres erhvervelse af magiske ritualer. Disse ritualer bliver benævnt som Thebanske Riter, og blev givet til Lancea Sanctum af englen Amoniel i byen Theben, til brug i deres hellige mission. Disse Riter bliver vogtet skarpt af Kirken, der altid sørger for at kun de indviede bliver undervist i disse Guds Gaver. Enhver form for forsøg på tyveri af disse har alle dage kun resulteret i en ting Ordo Dracul aka. Dragens Orden Igennem Mørket kommer Transcendensen Hvis man skal tro på mystikerne i Ordo Dracul, så er den vampyriske eksistens kun et trin på en længere rejse. De har i flere århundreder været på sporet af det næste stadie i udviklingen, inspireret af deres grundlægger og forbillede, den mytiske Dracula, der efter sigende skulle være blevet forbandet af Gud til en eksistens som vampyr. Ordo Draculs mest anerkendte tekstsamling, Dragens Riter, fortæller om denne grundlægger, og hvordan hans originale vision, i sidste ende førte til en forkastelse af det daværende vampyrsamfunds normer, og skabelsen af den tidlige Ordens idealer. Medlemmerne af Ordo Dracul er enten forskere udi den vampyriske tilstand, filosoffer som beskæftiger sig med Transcendens som enten et mentalt eller socialt begreb eller bare helt normale vampyrer, som sympatiserer med Ordo Draculs idealer. I mange steder i Vesteuropa er Ordenen undertrykt, men eksisterer stadig som en skjult loge iblandt de andre Sammenslutninger. Mens at der flere steder i Østeuropa er flere byer som ligger under en Ordo Dracul Stormester. I daglig tale benævnes Ordo Dracul som Ordenen, mest for at undgå at en dødelig skulle begynde at genkende ordet hist og her. Ordenens hidtidige resultater indenfor deres forskning har skam båret frugt. Deres mest skattede viden er Dragens Veje, individuelle måder at udfordre den vampyriske tilstand på. Jo højre man kommer i Ordenens hierarki, jo flere hemmeligheder får man adgang til, heriblandt Dragens Veje. Den officielle omgangsform indenfor ordenen er formel og ritualiseret, mest for at undgå eventuelle spioner der higer efter Dragernes hemmeligheder.

10 10 Regler Om det at være vampyr. Vampyrer eller beslægtede, som de kalder sig, er ikke mennesker. Fra det øjeblik en vampyr bliver skabt, så ændres vedkommendes liv. Vampyrer skal have blod for at overleve, hvilket kan betyde man kan blive nødt til at gå på kompromis med sin moral, dræbe folk man kan lide for at overleve. Alle vampyrer har et bæst eller et overlevelses instinkt, der kan tage kontrollen med dem i den evige søgen efter blod. Til gengæld bliver vampyrer ikke fysisk ældre og kan i princippet leve evigt. Men hvad skal man lave hvis man lever evigt? Vampyrer har også mange svagheder, som gør, at de ikke kan tåle sollys og sover om dagen. Derfor bliver de nødt til at ændre deres liv totalt. Mange forlader helt deres gamle liv, nogle arrangerer sågar deres egen død. Vampyrer har også mange overnaturlige evner, der gør dem i stand til at lave fantastiske bedrifter. Da mange af vampyrernes evner ikke kan udspilles 100 % i et liverollespil, så bliver der nødt til at være nogle regler for de ting vampyrer kan. Alle regler om det at være vampyr er beskrevet på de næste par sider. Vampyr discipliner er beskrevet andet sted, da ikke alle vampyrer har alle evner og dette er mere generelle regler for alle vampyrer. Følgende regler gennemgås her: 1. Oplysninger på karakterark. 2. Regler om de forskellige vampyrklaner 3. Regler om de forskellige covenants. 4. Bloodpotency, liste over hvad effekt forskellig bloodpotency giver på de forskellige stats. 5. Vampyr svagheder 6. Vampyrblod og hvad det kan bruges til (evner, helbredelse, vågne, skabelse, blodbånd) 7. Jagt 8. Kamp 9. Diablerie / tilegne sig sjælen fra en anden vampyr 10. Torpor 11. Frenzy 12. Discipliner 13. Udvikling (XP)

11 Snyd og uoverensstemmelse 1. Oplysninger på Karakterark: Alle vampyrer har følgende tekniske oplysninger på deres karakterark. Klan, covenant, max blodpoint, kamptal, blodpotency og discipliner. -Klan: Vælges ved skabelse (er op til gm erne, man kan ikke være sikker på at få opfyldt sit ønske). Beskrivelserne af klanerne er nævnt andet sted. -Covenant: Vælges ved skabelse (er op til gm erne, man kan ikke være sikker på at få opfyldt sit ønske). Beskrivelserne af covenant er nævnt andet sted. -Max blod point: Afhænger direkte af ens bloodpotency. Det er det maksimale antal blodpoint en vampyr kan have på noget givet tidspunkt. Når man bruger evner bruger man blodpoint. Hold altid øje med hvor meget blod du har tilbage! Det er spillernes opgave at holde styr på, hvor meget blod de har. En vampyr med lidt blod kan ikke bruge alle sine discipliner og er derfor stærkt svækket. Ved få blodpoint vil vampyren gå i blodfrenzy og vil kun søge efter blod. -Kamptal: Basistallet afhænger direkte af ens bloodpotency. Dette kan dog forhøjes ved aktivt at bruge discipliner. Da alle discipliner ikke er aktive altid, varierer vampyrers kamptal alt efter, hvor mange evner de har aktiveret. Se kampregler for en oversigt over hvilke evner giver bonus i kamp. -Bloodpotency: Ens Bloodpotency bestemmes fra starten, men kan forhøjes med XP. Generelt er ens bloodpotency højere jo ældre vampyren er. Den falder dog igen hvis en vampyr sover igennem længere tid eller skaber børn. -Discipliner: Startdiscipliner på ens karakterark bestemmes af gm erne ved start af karakterer. Senere kan man bruge xp til at købe nye evner. Man kan læse om de enkelte discipliner andet sted. 2. Regler om de forskellige klaner: Alle klanerne har nogle discipliner, som de er specielt gode til. Disse bliver i dette regelsæt kaldet klandiscipliner. Det er billigere for spillere at købe discipliner indenfor disse klanevner med XP.

12 12 Klanevnerne er som følger: Daeva: Celerity, Majesty, Vigor Gangrel: Animalism, Protean, Resilience Mekhet: Auspex, Celerity, Obfuscate Nosferatu: Nightmare, Obfuscate, Vigor Ventrue: Animalism, Dominate, Resilience Alle klaner har også nogle svagheder. Det er medfødte svagheder, som går videre fra generation til generation inden for den samme klan. Hvis man skaber børn får de også disse svagheder. Svagheder: Daeva: Daeva er væsner med stærke følelser. Derfor har de nogle gange svært ved at styre sig. Alle Daevaer har en karaktersvaghed, som de bliver nødt til at følge. Det er typisk en af de 7 dødssynder: Jalousi, fråseri, grådighed, begær, stolthed, dovenskab eller vrede. Ved karakterskabelse vælges en karaktersvaghed og en situation, der udløser karaktersvagheden (aftales med gm). Oplever karakteren sådan en situation bliver Daevaen nød til at udleve sin karaktersvaghed. Dette kan ofte udnyttes af modstandere, derfor prøver mange daeva (ofte forgæves) at skjule deres laster. Gangrel: Alle Gangrels har et dyreaspekt, et såkaldt totem. Dette vælges ved skabelsen (aftales med gm). Nogle gangrel har fysiske træk, andre har psykologiske træk, fra deres dyreaspekt. I nogle bestemte situationer vil disse træk komme frem i karakteren. Mekhet: Mekhets svagheder er en af de klassiske vampyr svagheder fra vampyrlegenderne. Eksempler: - Vampyren dræbes ved at putte en træpæl i hjertet på dem - Tager skade ved hellige symboler eller eder. - Kan ikke passere rindende vand. De kan dog godt passere dette hvis de transporteres (fx i bil). I nogle situationer kan det stærkt begrænse en vampyrs mobilitet. - Bange for ild og skal flygte ved synet af ild Kan også være andre ting. Aftal med gm erne.

13 13 Nosferatu: Nosferatu har en tendens til at gøre folk utrygge. Der er bare noget, der irriterer andre ved dem. Nogle har fysiske deformiteter, andre er bare grimme, nogle lugter og andre har bare ulækre vaner. Hvad der gør din nosferatu frastødende aftales med gm erne ved skabelsen. Ventrue: Ventrue mener ikke selv de har nogen svaghed og ved skabelsen af en Ventrue, er der heller ikke nogen svaghed. De har dog en tendens til at blive korruperet af deres magtspil. Hver gang en Ventrue dræber en anden eller skaber et barn, er der en risiko for, at de får en sindssygdom. Det kan også opstå, hvis de gør inhumane ting. Hvis en spiller starter med at være nogle år gammel som vampyr, aftales en sindssygdom med gm erne. For nyskabte vampyrer kan det opstå i løbet af spillet (gm erne vil informere om dette hvis det sker). Sindssygen kan kureres, men man har den minimum en spilweekend. 3. Regler om de forskellige covenants: Covenants er forskellige vampyr samfund eller sammenslutninger. Der er en beskrivelse af de forskellige covenants andet sted på siden. En vampyr kan kun tilhøre et covenant. Det er dog muligt at skifte covenant. Det er dog ikke altid lige velset. I grove tilfælde er folk blevet slået ihjel for det. Discipliner i ens covenant skal alle købes som ikke-klan discipliner. Alle discipliner skal læres af en, som har højere evner end en selv i disciplinen. Disciplinerne, der tilhører et covenant kan ikke læres af andre spillere. Hvis man skifter covenant, så beholder man alle de optjente disciplinpoint fra det gamle covenant og man kan lære discipliner fra det nye. Her er en oversigt over de evner de forskellige covenant har: Carthian movement: Carthians har ikke nogen magisk disciplin. Til gengæld er det dem, der har den bedste kontakt til menneskenes verden. Regelteknisk så har vi kaldt deres niveau af kontakt til menneskenes samfund for Carthian Detection og giver dem lettere ved at opdage, når nogle tager blod i deres områder (se Carthian Detection under discipliner). Circle of the Crone: Medlemmerne af Circle of the Crone har adgang til en unik disciplin, der hedder: Crúac. Det er hedensk blodmagi. Disciplinen kan købes af medlemmer som en ikke-klan disciplin for xp. Kræver dog altid træning af en med højere evner end en selv i disciplinen. Ritualer i denne disciplin kan også kun læres af en der kan ritualet. Se discipliner for nærmere beskrivelse. Invictus: Medlemmerne af Invictus har adgang til blodkontrakter. Det er kontrakter, der er magisk bindende. Se yderligere info under discipliner.

14 14 Lancea Sanctum: Medlemmerne af Lancea Sanctum har adgang til den unikke disciplin, der hedder: Theban mirakler. Det er kirkelig eller guddommelig magi. Disciplinen kan købes af medlemmer som en ikke-klan disciplin for XP. Kræver dog altid træning af en med højere evner end en selv i disciplinen. Ritualer i denne disciplin kan også kun læres af en, der kan ritualet. Se under discipliner for nærmere beskrivelse. Ordo Dracul: Ordo Draculs medlemmer har adgang til disciplinen Coil of the Dragon. Det går ud på at overvinde vampyrernes svaghed. Den virker anderledes end andre discipliner og er delt i 3 forskellige retninger.. Disciplinen kan købes af medlemmer som en ikke-klan disciplin for XP. Kræver dog altid træning af en med højere evner end en selv i disciplinen. Se under discipliner for nærmere beskrivelse At skifte Covenant: Forlader man sit gamle covenant for et nyt, skal man til at sætte sig ind i en helt ny kultur og tankegang. Derfor følger der visse problemer med indlæring af det nye covenants evner: - Der går 3 måneder fra man er optaget i et covenant, før man kan lære sin første covenantevne og er i spilteknisk forstand covenantløs. Skifter man tilbage til sit gamle covenant eller et helt tredje covenant starter karantænen forfra på 3 måneder. - Evner man har lært i sit gamle covenant kan ikke læres til andre heller ikke til vampyrer der stadig er i dette covenant. - Man betaler xp for de nye evner som om de var deres niveau plus de niveauer man har i sit gamle covenant. F.eks. har man blodkontrakter 2 men har forladt Invictus for Lancea Sanctum, skal man købe Theban Sorcery 1 for prisen på en niveau 3 covenantevne og derefter Theban Sorcery 2 for prisen på en niveau 4 covenantevne. Ritualerne i Theban Sorcery koster dog stadig det samme. - Af balancemæssige hensyn kan ex-carthian Movement og ex-invictus slette deres gamle evner fra disse covenants (og fra toppen af) for at gøre det nye covenants evner billigere at erhverve. Man får dog ikke xp ene for de slettede evner tilbage igen. De resterende covenants evner kan aldrig slettes.

15 15 4.Bloodpotency: Niveau kamptal blood max disciplin niveau (Ghouls), mennesker har bare 1 kampværdi Vampyren kan ikke længere leve af dyreblod (6*) (7*) Vampyren kan ikke længere leve af menneskeblod Bemærk, at jo højere ens blodpotency, jo svære bliver det at skaffe sig blod, da ens muligheder for at skaffe blod bliver begrænset. *Der er, som udgangspunkt, ikke lavet discipliner over 5. Bloodpotency 7 er det maksimale niveau der kan købes for xp. Da vampyrblod er lidt sværere at jage efter, starter en bloodpotency 7 vampyr med 15 blodpoint når spillet starter i stedet for sin fulde mængde på 20 blodpoint. Dog vil denne genopfyldning ikke skabe nogen teoretiske blodbånd. 5. Vampyrenes svagheder - Blod: Vampyrer skal have blod for at overleve. Mulighederne for at skaffe blod kan komme fra dyr, mennesker og vampyrer. Har man på noget tidspunkt 2 blodpoint eller mindre tilbage går man i blodfrenzy (se afsnit om frenzy) - Sollys: En vampyr, der bliver ramt af sollys begynder at brænde. Ingen vampyr kan frivilligt gå rundt i sollys Der er ikke regler for sollys i denne kampagne, da det formodes at vampyrerne undgår at løbe rundt i sollys. I aarhusreqium er der ikke sollys fra klokken til kl Bliver en vampyr efterladt, så han bliver ramt af solens stråler (f.eks. ved, at han er gået i torpor), så dør vampyren. - Ild: Som alle andre tager vampyren skade af ild og får de skade nok, dør de. Det er en af de få ting, der direkte kan slå en vampyr ihjel. Vampyrerne er derfor dødsens angst for ild. En lighter vil ikke skræmme dem (med mindre man er specielt bange for ild), men større ildebrande vil. Da det ikke er tilladt i kampagnen at brænde ting af, så er der ikke regler for ild. Men det findes i ingame verdenen, så der er vampyrer, der er blevet brændt ihjel. - Træpæle: Der er en legende, der siger, at man kan lamme en vampyr, ved at hamre en pæl gennem dens hjerte. Dette er dog ikke sandt, men det vil dog stadig gøre ondt på vampyren. Kun hvis

16 16 træpælen er velsignet kan man lamme en vampyr med en træpæl. En træpæl skal altid være gm godkendt før den kan bruges til dette. Det er ikke nok at få en tilfældig præst i folkekirken til at velsigne træpælen. Desuden kan man kun stikke en pæl i en forsvarsløs vampyr, som enten er i torpor eller når du har vundet over ham i kamp. 6. Vampyrblod og hvad det kan bruges til: En vampyr har samme mængde blod i sin krop, som et menneske. Der er dog stor forskel på hvor potent dette blod er. Dette repræsenteres ved ens bloodpool. En gammel vampyr har måske en bloodpool på 15, hvor en yngre har en på 10. Vampyrblod bliver til normalt blod efter få min. efter det har forladt en vampyrs krop. Der findes dog måder magisk at opbevare blod (se under discipliner). Hvor potent ens blod er afgøres af ens bloodpotency. Det er oplyst, hvad ens bloodpotency er ved start og den kan senere øges med xp. Det er også muligt, at den falder! Listen for hvor meget blod man har, står under regler for bloodpotency. Blod er det, der holder en vampyr i live og det bruges til mange af de evner en vampyr har. Blod kan bruges til: 1) Discipliner 2) Helbrede sig selv efter kamp 3) Vågne hver nat 4) Skabe ghouls og nye vampyrer 5) Skabe blodbånd hos en anden Hvis ens bloodpool på noget tidspunkt når 2 eller derunder, så går vampyren i blodfrenzy. 1) Discipliner: Næsten alle evner koster blod. Hvor meget står under beskrivelsen af de enkelte discipliner. Generelt koster en niveau 1 et blod og en niveau 5 fem blod. 2) Helbrede sig selv: Hvis man bliver slået ud kan man bruge blodet til at helbrede den skade man har fået. Hvis man taber en kamp, så koster det 5 blod at helbrede sig selv. Har man mindre end 5 blod koster det alt det blod man har. Ghouls kan, som de enste, godt gå rundt med nul blodpoint og kan derfor helbrede sig efter en kamp og stadig gå rundt uden at gå i blodfrenzy. Det skal bemærkes, at hvis man bruger evner i kamp, betaler man for de evner før kamptal er udvekslet. Taber man derefter kampen skal man så bruge yderligere 5 blod. 3) Vågne hver nat Det at vågne hver nat koster et blodpoint for alle vampyrer. Der findes evner, der fjerner denne ulempe (coils of the dragon). Hvis man når 2 blodpoint eller mindre går man i blodfrenzy. Det vil

17 17 sige: hvis man går i seng med 3 bloodpoint koster det 1 point at vågne og man når så 2 bloodpoint og går i blodfrenzy. 4a) Skabelse af ghouls: Hvis man lader et menneske drikke vampyr blod, bliver vedkommende en ghoul. En ghoul er et menneske med vampyrblod og kan bruge dette blod til at helbrede sig selv eller bruge vampyr evner. De er dog stærkt begrænset i forhold til en vampyr. En ghoul kan højst have 3 blodpoint i sig og kan højest lære niveau 2 discipliner. Til gengæld har de ikke alle vampyrens ulemper, som eksempel koster det ikke 1 bloodpoint at vågne. Når mennesker/ghouls drikker blod bliver de blodbundet som alle andre, der drikker blod (se desuden blodbinding). Hvor meget blod en ghoul har, afhænger af hvor meget vampyren giver ham. De overføres en til en. Så hvis en vampyr hælder for 2 blodpoint blod i sin ghoul har ghoulen 2 blodpoint. En ghoul starter med 1 prik i celerity, resilience eller vigor afhængig af skaberens klan. Ghouls kan kun få bloodpoint af vampyrer og hvis en ghoul går en hel spilgang (weekend) uden at have vampyrblod i sig, så mister han sine evner og er igen et menneske og mister alle indlærte evner. Da en ghoul ikke ældes så længe han får vampyrblod, er det især et stort problem for gamle ghouls, da de kan dø den dag de holder op med at være ghouls. Når man bliver menneske igen, indhenter tiden, der er gået som ghoul en og man ældes den tabte tid på et øjeblik. Hvis en ghoul laves til vampyr beholder han/hun, de evner som hun havde som ghoul. 4b) Skabelse af vampyrer: For at skabe en vampyr skal man give blod til et menneske, mens det er ved at dø. Dette sker normalt ved at drikke alt offerets blod og derefter giver vampyr blod til offeret. Men hvis et menneske er dødelig såret er det også muligt at skabe en vampyr ved at give det blod. Det koster vampyren XP at skabe en vampyr. Den nyomfavnede starter med ligesåmeget bloodpotency som dens skaber er villig til at afgive XP ved skabelsen. En skaber kan på denne måde blive svagere end sit afkom hvis denne har nok XP. En nyskabt vampyr starter 3 disciplin point: 1 i hver af de tre klandiscipliner. Prisen i XP finder du i bloodpotency tabellen: Man betaler 8 XP for et bloodpotency 1 afkom, = 24 XP for et bloodpotency 2 afkom, = 48 XP for et bloodpotency 3 afkom og så fremdeles. Nyskabte vampyrer er ikke i stand til at skabe den weekend de bliver skabt i. Da en nyskabt vampyr ikke har fået sit kort endnu, er denne først reelt i besiddelse af overnaturlige vampyrevner i den efterfølgende weekend dvs. den nyskabte vampyr er i gang med at blive transformeret. Dog vil en nyskabt aflæses som vampyr hvis vedkommendes aura læses med Auspex-evnen. 5) Blodbånd aka viculum: Hvis man hælder noget af sit vampyrblod i en anden uanset årsag, så skaber man et blodbånd. (der findes dog evner der forhindrer dette). Der er 3 niveau af blodbånd. Hver gang man drikker af den samme vampyr bliver man tættere og tættere knyttet til denne person. De fleste vampyrer kender til blodbåndet og vil ikke frivilligt indgå i dette. Covenants undtagen Invictus ser generelt også ned på folk, der bruger blodbånd, men igen så varierer dette fra individ til individ. Nogle steder skal man endda have tilladelse fra prinsen for at skabe et blodbånd, så han ved hvem han kan stole på. Regelteknisk skal man for at nå højere niveauer af blodbånd, drikke af den samme vampyr i på hinanden følgende spilweekender. Så drikker man af en vampyr i 3 på hinanden følgende

18 18 spilweekender er man 3. grads blod bundet til den vampyr man drikker af. Drikker man 3 gange af samme vampyr i samme spilweekend er man stadig på niveau gradsblodbånd Man føler et mildt venskab med den man har drukket af. Vampyren man har drukket af, har ingen kontrol over offeret. Offeret ser den man har drukket af som en ok person og vil synes det var ok at hænge ud med vedkommende. Men man skal på ingen måde føle sig forpligtet. Vampyren man har drukket af er bare endnu en af drengene. Man behøver stadig ikke at kunne lide hans holdninger eller de handlinger han har lavet. Dette niveau af blodbånd forsvinder i slutningen af den efterfølgende spilweekend, med mindre man drikker igen. Et 1. grads blodbånd forsvinder efter 3 spilweekender. 2. gradsblodbånd Man føler nu et rigtig venskab med den man har drukket af og ser vedkommende som en vigtig person i ens liv. Man er ikke kontrolleret af vampyren, man har drukket af og man behøver heller ikke at risikere liv og lemmer for vedkommende eller gøre hvad vedkommende ønsker. Men man vil gøre det som de fleste rigtige venner vil gøre. Man stoler på vedkommende og kan tale ærligt med vedkommende om sit liv og også hans liv! Hvis han har brug for hjælp er man villig til at strække sig lang for at hjælpe sin ven. Dette behøver dog ikke altid at være det han/hun ønsker. Hvis man mener, at ens ven burde gøre nogle ting anderledes er det helt fint at skubbe lidt til udviklingen så ens ven kom ud af det dårlige selskab. Tænk på vedkommende som en gammel ven/veninde. Dette niveau forsvinder ved slutningen af den 3 spilweekend efter man har drukket og bliver så til niveau 1. medmindre man igen får blod af den samme vampyr. 3. gradsblodbånd Når man drikker af en vampyr tredje spilgangweekend i træk, så forsvinder alle andre blodbånd man har til andre og så længe man har et 3. grads blodbånd, kan man ikke få andre blodbånd! Det 3. grad af blodbånd svarer til en idolisering eller kraftig forelskelse. Man forguder den man har drukket af og vil gøre alt for at være i hans/hendes nærhed og være på hans/hendes gode side. Man er nu villig til at risikere liv og lemmer for vedkommende, man vil dog ikke gøre direkte skade på sig selv eller begå selvmord. Hvis den man er blodbundet til kommer i fare er man villig til at tage mange chancer for at redde vedkommende, hvis man kan se en mulighed for at redde vedkommende. På dette niveau vil man også gøre næste alt for sin udkårende, hvis man bliver bedt om det. Tænk på det som en man elsker over alt på jorden. Man kan dog stadig godt gøre ting for at hjælpe sin udkårende, som vedkommende ikke ønsker. Fx låse døren så vedkommende ikke kan komme til møde med dem man er overbevist om har lagt et baghold og vil slå ens udkårende ihjel. Man kan jo ikke leve uden sin elskede. Et 3. gradsblodbånd bliver til et 2. grads blodbånd ved slutningen af den 3. spilweekend uden blod fra vampyren. 7. Jagt Vampyrer kan skaffe sig blod på flere måder: Man kan ingame drikke fra andre spillere. For hvert blodpoint offeret mister, får vampyren et blodpoint.

19 19 Man kan drikke fra mennesker. Mennesket kan miste fem blodpoint før mennesket dør. Mennesker går i trance, når man drikker af dem og er normalt meget forvirret over, hvad der er sket. Det er derfor de færreste, der vil huske noget om hændelsen. Ved meget traumatiske oplevelser er det dog muligt, at mennesket kommer til at være bange for vampyren og får mareridt over hvad der er sket. Det er op til spilleren (mennesket) at vurdere dette, men husk at man aldrig er 100 % sikker på hvad der er sket. Derudover er der ikke nogle, der vil tror på en, hvis man fortalte om det. Man kan drikke af ghouls. Først drikker man det vampyrblod ghoulen har, derefter hans rigtige blod. En ghoul kan have op til 3 vampyrblodpoint i sig. Når man har drukket alle ghoulens magiske blodpoint kan drikke ghoulsens menneskebloodpoint. Hvis ghoulen mister alle sine bloodpoint af sit eget blod dør ghoulen. Ghouls går ikke i trance, når de bliver bidt, hvis de har vampyrblod i sig. Det er dog stadig behageligt. Har ghouls ingen vampyrblod tæller de som mennesker og går i trance. Man bliver ikke blodbundet af at drikke af ghouls. Når man drikker af andre vampyrer drikker man blodpoint af dem 1 til 1. Hvis vampyren man drikker af ender med at have 2 eller færre blod tilbage, så går offeret i blodfrenzy. Så man skal ikke drikke for meget af en vampyr med mindre man er villig til at tage det med tvang. Vampyrer går aldrig i trance, når man drikker af dem. Det er dog behageligt for begge parter. Det er også muligt at få blod fra tilfældige i byen. Dette sker ikke ingame, men i et meta-game. I praksis fortæller spilleren gm erne, hvor man tager ud og jager, og hvor meget blod man vil drikke. Derefter tager spilleren ud til området og bruge den tid gm erne har afsagt i området til jagt. Når tiden er gået vil man få svar fra gm erne, hvor meget blod man faktisk kunne skaffe sig. Ved jagt udenfor midtbyen er det muligt at jage ved at gå offgame. Man behøver ikke fysisk at tage derhen. Spørg dog altid gm erne om dette, da det er dem der afgør det. Det er dog ikke ufarligt at jage tilfældige i byen. Byen er inddelt i nogle områder, hvor der er en hvis mængde blod til rådighed. Hvis der f.eks. er 8 blodpoint i et område, så bliver det efterhånden tomt og man kan risikere ikke at kunne skaffe sig blod i området. Man kan faktisk også løbe ind i problemer i området. Mange områder er nemlig kontrolleret af lokale vampyrer og hvis de får nys om at nogle jager, skal man regne med repressalier. Nogle klaner og covenants er bedre til at overvåge deres områder end andre. Jager man i et område, hvor mange andre har jaget indenfor kort tid risikere man også løbe ind i politiet, der jager den person, der har stået bag overfald i området. Så man kan ende med ikke at få blod og skulle bruge blod på at helbrede sig. Generelt er det sådan, at jo mere blod man skaffer sig fra et område, jo større er chancen for at blive opdaget. Så det kan betale sig at jage lidt i mange zoner, hvis man gerne vil være anonym. Man skal regne med at tager man 1 blodpoint fra en zone er det lidt og går man efter 5 er det meget. Efter hver spilweekend får mennesker og ghouls deres menneskeblod tilbage og alle vampyrer får deres vampyrblodpoint. 8. Kamp Kampsystemet er rimelig simpelt. Den med det højeste kamptal vinder. Ved uafgjort er det den med størst blodpotency, der vinder (er det stadig uafgjort afgøres det tilfældig). Ens kamptal er: ens basis kamptal + bonusser fra discipliner + bonusser fra våben evt. evner, der kan ophæve andres bonus. Nogle evner skal bruges før kamp og andre kan bruges under kamp. De tre fysiske evner, Celerity, Resilience og Vigor, kan bruges efter en kamp er startet. De kan altid tælles med, hvis man er villig

20 20 til at betale blod for at bruge evnerne. De fysiske evner koster 2 blodpoint pr. styk uanset hvilket niveau man har evnen på. Andre evner skal være aktiveret før kampen starter, ellers virker de ikke. Har spilleren kortet med evnerne fremme før der erklæres kamp er de med, ellers virker de ikke. Alle evners kampbonusser adderes, og der er intet maksimum. Den eneste udtagelse er våben, som man kun kan bære et af ad gangen. Klør og en kniv, kan f.eks. ikke lægges sammen. Der er intet maksimum som sådan. Et teoretisk maksimum er en generation 7 vampyr med 5 i alle 3 fysiske discipliner, samt klør og coils of the beast 2. Denne tænkte rolle kan derfor komme op på = 38 i kamptal. Hvis din medspiller siger kampværdi 43 vil vi derfor opfordre til at du dobbelttjekker vedkommendes evnekort men det kan lade sig gøre med diverse dapser. Sandsynligvis foreligger der dog en misforståelse af reglerne. Evner der ændre kampværdi tæller oftest kun 1 gang per offer; med mindre andet står på kortet. Generelt vil et ritual der giver +1 i kamp derfor ikke kunne kastes 3 gange på modtageren for at give +3, heller ikke selvom det er forskellige personer der udfører ritualet på modtageren. Følgende discipliner giver bonus i kamp: Vigor: Celerity: Resilience: +1 til +5, kan aktiveres under kamp! og koster altid 2 bp uanset niveau +1 til +5, kan aktiveres under kamp! og koster altid 2 bp uanset niveau +1 til +5, kan aktiveres under kamp! og koster altid 2 bp uanset niveau Animalism 2: +4 (der kan dog ikke bruges andre discipliner, så de kan ikke få andre bonusser). Kastes før kamp. Animalism 4: +2 til bruger -2 til offer Nightmare 5: minus 3 til modstanderen. Virker kun over for den du kaster den på og koster 5bp og skal bruges før kamp. Protean 4: kamp. Klør + 4 men bonus kan reduceres med resilience. Kræver handske og kastes før Coils of the beast 2: +2 riding the wave. Skal kastes før kamp. Cruiac ritual 1: kamp. Cruiac ritual 5: Dødsstivhed minus 2 til modstanderen i 10 min. eller en kamp. Skal kastes før Fodre Hel: +5 kræver udklædning. Skal kastes før kamp. Theban Sorcery 3: Syndens Smerte: -3 Våben bonus: små våben (knive, pistoler) +1 (skal være gm godkendt) medium våben (sværd, maskinpistoler) +2 (skal være gm godkendt) Store våben (2håndsværd, assault rifle) +3 (skal være gm godkendt)

21 21 Bemærk at alle våben kan modståes af resilience niveau 3, se denne evne for yderligere information. Våben bruges, når der erklæres kamp. Så man kan ikke skyde på lang afstand. Rent spilteknisk vil våbnet indgå i showkampen: man kan nå at få skudt et par bønner af, man får det sidste skud ind, der vender kampen eller man bruger kolben som våben afhængig af situationen. Men en assault rifle giver +3 i kamptal og ikke andet. Flugt: Det er muligt at stikke af under kamp. Hvis man vil prøve at stikke af, skal man sige det før man afslører kamptal. For at kunne flygte kræver det, at man har mere i celerity end modstanderen (og skal altså have minimum 1 celerity). Dette betyder, at man løber fra kampen med overnaturlig hurtighed, hvilket er et brud på maskeraden. Hvis modstanderen har mere eller det samme i vigor end du har celerity kan han forhindre dig i at løbe nogle steder. Slås man med mere end 1 modstander er det muligt at løbe fra nogle af modstanderne. Hvis du har 3 i celerity og dine modstandere har 4 og 1, kan du vælge at løbe. Så kan ham med 4 celerity indhente dig, men så er det kun jer to, der slås. Hvis en af modstanderne i eksemplet, har 3 i vigor vil du ikke kunne løbe nogen steder og vil være nødt til at slås med begge. Vælger man at flygte fra en kamp skal man forlade lokationen (og komme uden for synsvidde), hvis man vælger at bruge evnen til at flygte. Efterlader du allierede i kampen og forsætter den i længere tid, må du af regeltekniske årsager ikke blande dig i kampen igen. Vent til den er helt slut før du blander dig igen. Kampsekvens: 1) Vampyr Bo erklærer overfor vampyr Carsten, at han angriber. 2) Vampyr Carsten har nu valgmuligheden at tage kampen eller prøve at flygte 3a) Tager han kampen afslører begge deres kampværdier og kampen afgøres ved hvem der har højest kampværdi. 3b) Vælger vampyr Carsten at flygte, skal han have mindst prik 1 i Celerity. Han siger f.eks. Celerity 2! Dette kan modstås af vampyr Bo på 2 måder: Man viser man har en større Celerity eller en større Vigor end modstanderen tanken er, at Vigor fanger modstanderen og holder ham fast, mens Celerity gør, at man indhenter ham. 4) Man aftaler, hvordan man vil spille kampen og laver evt. show kamp under hensyntagen til andre spillere. Når man har vundet kan man gøre følgende ved sin modstander: a) slå modstanderen ihjel b) lade offeret være. Offeret kan helbrede sig selv for 5 blodpoint efter 5 min. I de 5 minutter er vampyren forsvarsløs og kan derfor som eksempel stakes. Det er altid et bevidst valg at slå en anden spillers rolle ihjel!

22 22 Massekamp: Det er altid et problem, når der er mere end en der slås. Det er svært at lave et fair system, men vi har valgt at lave følgende muligheder. Er der en på den ene side og mange på den anden side, lægger alle modstanderne deres kampværdi sammen. Så slås en vampyr mod 3 modstandere oplyser han sit kamptal og sammenligner det med summen af sine 3 modstandere. Siger sig selv at man skal være meget stærk for at klare flere modstandere. Er det flere på den ene side og flere på den anden side foreslås følgende model. 1) man parres op så de 2 stærkeste (dem med højst kamptal på begge side) slås mod hinanden og de næstsvageste osv. Overskydende folk går herefter alle med i kampen mod den svageste på modstander holdet. Når man slås 2 mod en lægger de 2 deres kamptal sammen. Efter man har set hvem der har vundet de individuelle kampe, parres man op på ny med de overlevende. Dette fortsætter til den ene side har vundet eller begge parter stopper kampen. eks: Bande A, kamptal: 14, 13, 13 mod bande B, kamptal: 19, 10, 7, 5 1. runde: 14 vs 19, 13 vs 10, 13 vs 7+5. Tilbage Bande A: 13,13, tilbage Bande B: runde: vs 19: vinder bande A med 13,13. Hvis alle er enige kan man også bruge den simple model at begge sider lægger deres kamptal sammen. 9 Diablerie Diablerie er et vampyrudtryk for at tage en anden vampyrs sjæl. Det sker ved, at man drikker alt den anden vampyrs blod og fortsætter med at drikke. Dermed kan man drikke vampyrens sjæl. Det er kun vampyrer, der kan gøre dette og kun mod andre vampyrer. Prøver man at gøre det ved ghouls eller mennesker dør de bare. Selve handlingen er meget ubehagelig og det kan derfor aldrig ske ved et uheld. Hvis man drikker en anden vampyrs sjæl dræber man vedkommende. Det er strengt forbudt at gøre dette efter vampyrernes love. Den typiske straf er døden. Mange føler sig alligevel fristet. Har offeret en højere blodpotency end en selv, så stiger man nemlig en i blodpotency og får dermed alle de fordele, der er ved en højere blodpotency. Ulempen er, at man kan se sorte streger i vampyrens aura i årevis efter det er sket. Så man skal altid være bange for at blive opdaget. 10 Torpor Torpor er en dødslignende søvn, som en vampyr kan blive bragt i, hvis han har svært ved at overleve. Der er i kampagnen 2 måder at gå i torpor på. Den ene er ved frivilligt at lægge sig til at sove i så lang tid som man ønsker. Dette er en god måde at holde pause med sin rolle på. Den anden er ved brug af discipliner. Man vågner når man får et blodpoint eller efter aftale med gmerne. Det kan være livsfarligt at gå i torpor de forkerte steder, f.eks. udendørs. For alle, der undersøger vampyren, vil det se ud og føles som om vampyren er i koma.

Aarhus Requiem. Regelsamling. Version 1.00 (November 2009) Af Mai Engbo Boas, Søren Rousing Petersen, Lilli Beck Jakobsen og Tue Wincentz Boas

Aarhus Requiem. Regelsamling. Version 1.00 (November 2009) Af Mai Engbo Boas, Søren Rousing Petersen, Lilli Beck Jakobsen og Tue Wincentz Boas 1 Aarhus Requiem Regelsamling Version 1.00 (November 2009) Af Mai Engbo Boas, Søren Rousing Petersen, Lilli Beck Jakobsen og Tue Wincentz Boas 2 Indhold Om det at være vampyr... 5 1. Oplysninger på Karakterark:...

Læs mere

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser Shamanisme Ildledning Shamaner er åndetilbedere som typisk kommer fra Treagonn-Sletten. De trækker på ånderne og deres kræfter og har lange hellige og spirituelle traditioner som gør dem i stand til at

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Shaman og vølv regelsæt

Shaman og vølv regelsæt Shaman og vølv regelsæt Indholdsfortegnelse Om at spille Shaman og vølv... Shaman... Vølv... Shaman påkaldelser... Vølv påkaldelser... 4 Shaman ceremoni og almindelige ritualer... Vølv ceremoni og almindelige

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48 1 4. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 13. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 748/13/436/579//688/439/726/475 Åbningshilsen I dag er det barmhjertighedens søndag. Vi siger somme tider: Det

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Indledning Ekstra professioner Begrænsninger på professioner Eksempel:

Indledning Ekstra professioner Begrænsninger på professioner Eksempel: Indledning Dette hæfte er skrevet til de spillere, som minimum har været med til 8 spilgange. På dette tidspunkt har karakteren mulighed for at opnå det, som tidligere virkede umuligt. Med tiden er dine

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

Runer til Skyggekrigene

Runer til Skyggekrigene Runer til Skyggekrigene Et rollespilsarrangement arrangeret af Version 2.1 SÆTTET HER ER ENDNU IKKE OPDATERET TIL VERSION 3. VI FORVENTER IKKE STORE ÆNDRINGER. OPDATERINGEN KOMMER SNART! Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Spilregler og system. Kampregler

Spilregler og system. Kampregler Spilregler og system Kampregler Da der er stor aldersforskel mellem spillerne kæmpes der kun med markeringer, altså ingen fuld kontakt medmindre det er en klar aftale mellem de involverede spillere. Alle

Læs mere

Ritualer. til Skyggekrigene. Et rollespilsarrangement arrangeret af. Version 3.0

Ritualer. til Skyggekrigene. Et rollespilsarrangement arrangeret af. Version 3.0 Ritualer til Skyggekrigene Et rollespilsarrangement arrangeret af Version 3.0 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion:... 3 In-game om ritualisten:... 3 Regelteknisk:... 3 Stien:... 3 Vælg dit fokus:... 3 Natur:...

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Magikataloget Indhold

Magikataloget Indhold Magikataloget Indhold Formularer... 2 Første Cirkel Formularer... 2 Vindstød... 2 Løgn... 2 Rodnet... 2 Giftimmunitet... 2 Frygtimmunitet... 2 Byrdeimmunitet... 2 Anden Cirkel Formularer.. 2 Søvn... 2

Læs mere

GPS 32-36. Sådan kan det bruges. I hjemmet. Evangelisk Børnemission. I klubben I kirken På ferien. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 32-36. Sådan kan det bruges. I hjemmet. Evangelisk Børnemission. I klubben I kirken På ferien. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 32-36 Sådan kan det bruges I hjemmet Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 32: David salves til konge Nøglesætning: Gud ser dig og kender dit

Læs mere

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014 Stine Munch Kære konfirmander. Kære forældre, bedsteforældre, søskende, og alle I andre fra familie og venner! I dag er det Store Bededag, det

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje

Jer er en vinder -2. Guds fulde rustning retfærdighedens brynje Jer er en vinder -2 Guds fulde rustning retfærdighedens brynje Mål: Målet med undervisningen er, at børnene må se værdien i retfærdighedens brynje. Retfærdighedens brynje beskytter hjertet fra forkerte

Læs mere

Lyng Rollespils Præste Regelsæt

Lyng Rollespils Præste Regelsæt Lyng Rollespils Præste Regelsæt Præst Regelsæt 15, version 1..3 Indholdsfortegnelse Om Præster... Bønner... Gudtjenester... 3 Velsignelser... 3 Præste Evner... 3 Oversigt over valgfrie evner for Præster...

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Ekstra professioner. Begrænsninger på professioner. XP pris

Ekstra professioner. Begrænsninger på professioner. XP pris Indledning Dette hæfte er skrevet til de spillere, som minimum har været med til 8 spilgange. På dette tidspunkt har karakteren mulighed for at opnå det, som tidligere virkede umuligt. Med tiden er dine

Læs mere

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12 Fra det gamle testamente: Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren! Her er Herrens port, her går de retfærdige ind! Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse. Den sten,

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække.

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. marts 2013 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11,14-28. 1. tekstrække. Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6

Læs mere

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?

19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen? 1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Peters udfrielse af fængslet

Peters udfrielse af fængslet Drama Peters udfrielse af fængslet Kan bruges som totalteater før eller efter tekstgennemgangen. Tekst: ApG 12,1-17 1. Forslag Roller: Peter (farvet lagen), to soldater (sorte affaldssække, evt. sværd),

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Nogle planter skal ikke vandes... 56 Hold ud, ellers vinder du ikke!... 58 Gud smiler til dig... 60 At være knyttet til Jesus... 62 Gud har skrevet

Nogle planter skal ikke vandes... 56 Hold ud, ellers vinder du ikke!... 58 Gud smiler til dig... 60 At være knyttet til Jesus... 62 Gud har skrevet Indhold Forord... 8 Det gælder om at vinde!... 10 Vi vinder, fordi han vandt!... 12 Kun du kan kæmpe din kamp... 14 Der er kun én salve, der duer!... 16 Et ocean i Guds hånd... 18 Hvilket lys foretrækker

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Dette er simple regler som alle spillere skal følge

Dette er simple regler som alle spillere skal følge Generelle Regler Dette er simple regler som alle spillere skal følge Spilleder (GM) En GM eller spilleder er personer som er ansvarlige for at spillet og reglerne fungere og følges. Dvs. at man skal under

Læs mere

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG

GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Prædiken af Morten Munch 3 s e trin / 21. juni 2015 Tekst: Luk 15,1-10 Luk 15,1-10 s.1 GLÆDEN ER EN ALVORLIG SAG Den romerske filosof Seneca har en gang sagt, at sand glæde er en alvorlig sag. Glæde er

Læs mere

har tusset rundt i det store hellige hus i en menneskealder og lidt til. Han kender alle rutinerne og ritualerne. Han har holdt kulten

har tusset rundt i det store hellige hus i en menneskealder og lidt til. Han kender alle rutinerne og ritualerne. Han har holdt kulten 3.søndag i advent, 15.12.2013. Domkirken 10 og Gråbrødre 17: (90 Op glædes alle), 80 Tak og ære, 89 Vi sidder i mørket, 86 Hvorledes skal jeg møde, 117 En rose, Nadver: D. 88 Hør det, Zion, G: 78 Blomstre

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388

Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 1 Søndag seksagesima I. Sct. Pauls kirke 8. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 401/385/599/312//319/439/399/388 Åbningshilsen 8. søndag før påske. Søndag Seksagesima, 60 dage cirka til påske, to måneder til

Læs mere

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten.

Side 1. Jack og lygten. historien om græskarlygten. Side 1 Jack og lygten historien om græskarlygten Side 2 Personer: Jack Fanden Side 3 Jack og lygten historien om græskarlygten 1 En tom pung 4 2 Fanden 6 3 En mønt 8 4 Et år mere 10 5 Fanden kommer igen

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér? Prædiken til 2. påskedag 2014. Salme 16,5-11 - 1.Korinterbrev 15,12-20 - Johannesevangeliet 20,1-18 Er det mon sådan, at en sejr kan ligge gemt i nederlaget? Det har været temaet, som har klinget med i

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten? Jesu foregribelse af invitationen til livets fest som et fripas prædiken til 2. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Luk 14,25-35 den 29/6 2014 i Ølgod Kirke. Barnedåb. Ved Jens Thue Harild Buelund. I Bibelen

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 --- Godmorgen I Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar 2016 2. søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: 754-201-582 580-588 Godmorgen I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, og vi sidder

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

I----------------------------- I

I----------------------------- I KONFIRMATION 2016 HA OG VÆ Det er en uendelig smuk og minderig dag, I bliver konfirmeret på Vejret er helt fantastisk.og så er det den 5. maj, Danmarks befrielses dag Efter fem års besættelse, med mørkelægnings-gardiner

Læs mere

21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 21 s e Trin. 9.nov.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 7-308/ 591-599 Vinderslev kl.10.30: 7-500- 308/591-475- 599 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet

Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere