TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 30. april 2019 Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 209, Mødelokale Winnie Sørensen, Ali Qais, Dennis Clausen, Jan Jakobsen, Klaus Bach, Mads Vinterby, Marlene Nyberg Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Tilkendelse af førtidspension 1. kvartal LUKKET SAG Meddelser Status på unge ultimo marts Seniorførtidspension Orientering om puljer i Jobcenteret Orientering om lovændring på beskæftigelsesområdet Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo marts Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i Eventuelt...18 Bilagsoversigt

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 19/5636 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/5636 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Tilkendelse af førtidspension 1. kvartal LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/10717 Sagsansvarlig: ahu.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 4

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelser Åben sag Sagsnr.: 19/5636 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, referater og information til udvalget UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering 2. De beskæftigelsespolitiske mål Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og forlængelse af sygedagspengeperioden 4. Orientering fra borgmesteren vedrørende udvalgsbetjening 5. Orienteringsskrivelse om ændringer af integrationsloven, repatrieringsloven og lov om aktiv socialpolitik 6. Henvendelse fra Beskæftigelsesministeriet vedrørende LAB a-kasse forsøg 7. Orienteringsbrev om ny retssikkerhedsvejledning INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Brev fra beskæftigelsesministeren vedr. De 53769/19 Beskæftigelsespolitiske mål Åben Bilag 1 Beskæftigelsespolitiske mål /19 3 Åben Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse 67789/19 4 Åben Rapport_revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i 67783/19 sygedagpenge 5 Åben Bilagsrapport_endelig_revurdering-og-anvendelse-afforlaengelsesreglerne-i-sygedagpenge 67793/19 6 Åben Orientering fra Borgmesteren vedr. udvalgsbetjening 67989/19 7 Åben Orienteringsskrivelse (L 140) fra UIM 82168/19 8 Åben Bilag: Ny opholds- og selvforsørgelseserklæring 82176/19 9 Åben Brev til kommunerne vedr. LAB a-kasseforsøget 95435/19 10 Åben Bilag 1. A-kasser og kommuner i Forsøg om mere ansvar til a /19 kasser 11 Åben Orienteringsbrev ny retssikkerhedsvejledning april /19 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. Udvalgsformanden orienterede om 3Fs overtagelse af kontaktforløb som et led i aftalen om regelforenkling. Forvaltningen omdelte artikel i Berlinske Tidende den 29.4 om ledighedsniveauet og orienterede om arrangement for veteraner. 6

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Status på unge ultimo marts 2019 Åben sag Sagsnr.: 18/22544 Sagsansvarlig: lrj.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen fremlægger status for unge overførselsmodtagere ultimo marts 2019 til efterretning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER På udvalgsmødet den fremlagde forvaltningen en ny status for overførselsmodtagere under 30 år på baggrund af data fra vores nye beskæftigelsessystem, KMD Momentum. Skiftet fra KMD Opera til KMD Momentum er nu endeligt implementeret i forvaltningens ledelsesinformationsløsning og systemskiftet har ikke haft betydning for det bagvedliggende datamateriale. Status på ungeområdet ultimo marts 2019 er følgende: Unge under 30 år på overførsel i Tårnby set ift. arbejdsstyrken er nogenlunde uændret sammenlignet med 2017 (aktuelt 2,2 pct.). Niveauet er lavere end i landet og hovedstadsområdet. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er aktuelt 637 svarende til ca. 16% og andelen er steget ift Af de unge er 36% kontanthjælpsmodtagere og 25% a-dagpengemodtagere. De 2 største A-kasser for de unge forsikrede er 3F og HK. I marts 2019 er 26% af unge under 30 år udsluset til ordinært arbejde eller uddannelse. Varigheden af det sidste kontaktforløb er kortere for de unge. Effekten af aktivering højere for de unge (13 procentpoint højere i marts). Der henvises til bilag. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at status på ungeområdet drøftes og tages til efterretning /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Status på unge ultimo marts /19 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. Udvalget efterspurgte yderligere dokumentation om, hvad der ligger til grund for de unges ledighed. 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Seniorførtidspension Åben sag Sagsnr.: 15/33121 Sagsansvarlig: FLA.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Landets kommuner er i brev af fra Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen blevet husket på eksistensen og anvendelsen af reglerne om seniorførtidspension. Henvendelsen er foranlediget af resultaterne fra en undersøgelse igangsat af STAR om kommunernes brug af reglerne. Der er forholdsvis store variationer landet over. Tårnby Kommune anvender reglerne og ligger i undersøgelsen på det niveau, der kan forventes for en gennemsnitskommune. Sagen forelægges til orientering UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I forbindelse med politiske drøftelser om vilkårene for nedslidte seniorer, har Beskæftigelsesministeren igangsat en kampagne for at gøre kommunerne opmærksomme på seniorførtidspensionsordningen. I samme moment har ministeren bedt STAR om at foretage en rundspørge blandt kommunerne, for at få et indblik i anvendelsen af reglerne. Dette har resulteret i et notat, hvor blandt andet en opgørelse over de enkelte kommuners brug af ordningen i perioden fremgår. Nogle kommuner ligger over det forventede gennemsnit og nogle kommuner ligger under. Der er i perioden tilkendt 1458 seniorførtidspensioner. Ved anvendelse af den normale omregningsfaktor på 0,73%, skulle der være tilkendt 10,5 seniorførtidspensioner i Tårnby Kommune. Af opgørelsen fremgår, at der er tilkendt 13, men i undersøgelsen er Tårnby og Dragør Kommuners tal oplyst under ét og det kan derfor konkluderes, at anvendelse af seniorførtidspensionsordningen med udgangspunkt i Tårnby Jobcenter må anses for at være helt som forventet. HØRING Ingen LOVGRUNDLAG Lov om social pension 17 stk. 5. ØKONOMI Ingen 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat fra STAR 86760/19 2 Åben Antal Tilkendte - bilag /19 3 Åben Antal tilkendte - bilag /19 4 Åben Brev fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til kommunerne om seniorførtidspension (BM ID: ) - Brev til kommuner om seniorførtidspension.pdf 86766/19 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om puljer i Jobcenteret Åben sag Sagsnr.: 17/32816 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender hermed orientering om puljer i Jobcenteret til efterretning i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anvender puljer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Disse anvendes til eksempelvis at afprøve og implementere nye arbejdsmetoder til gavn for kommunen såvel som for borgerne. Der er to forskellige slags puljer en hvor der skal ansøges om midler og en hvor STAR tilbyder kommunerne delvis finansiering. Den ene slags pulje er puljer, som bliver udmeldt fra STAR til alle kommuner, hvor kommunerne får tilsagn om finansiering af 80% af udgifter til uddannelse af forsikrede ledige. Den er således ikke budgetneutral for kommunerne, men et tilbud om at få dækket 80% af udgifterne op til tilsagnet. Dvs. hvis der gives et tilsagn på kr., skal kommunen have købt disse uddannelser for kr., altså en egenbetaling på kr. Udbetaling sker efter indsendelse af et revisorpåtegnet regnskab er indsendt. Af den slags puljer, er der for nuværende 3 puljer i Jobcenteret: Den regionale Uddannelsespulje har til formål at give flere dagpengemodtagere mulighed at få korte, erhvervsrette uddannelsesforløb inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Puljen er et årig, og bevillingen bliver tildelt alle kommuner. Uddannelsesløftet har til formål at give dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, mulighed for at få tilbud om erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis borgeren ikke har en erhvervsuddannelse på samme niveau eller ikke har brugt den erhvervsuddannelse på samme niveau, som den borgeren har mulighed for at få, i de sidste 5 år. Puljen er et årig, og bevillingen bliver tildelt alle kommuner. Opkvalificering inden for mangelområder har til formål at understøtte udbuddet at tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i alle dele af landet. Puljen skal give virksomhederne en konkret mulighed for at få hjælp til opkvalificering af den enkelte ledige. De ledige, der kan få dette tilbud om opkvalificering, er ledige med minimum 3 måneders sammenlagt ledighed og enten er dagpengemodtager eller jobparate kontanthjælpsmodtager. Puljen er et årig, og bevillingen bliver tildelt alle kommuner. Den anden slags puljer er puljer, hvor der laves en ansøgning til styrelsen for Jobcenteret er det SIRI og STAR. Styrelsen beskriver på deres hjemmeside de puljer, der 11

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d kan søges til. Der udarbejdes en ansøgning og et budget, som fremsendes til styrelsen. Ansøgningsfristen er varierende fra 14 dage til et par måneder. At udarbejde en god ansøgning og budget er tidskrævende, hvis Jobcenteret skal vinde konkurrencen om at modtage puljemidler. Disse puljer er ofte budgetneutrale for kommunerne, bortset fra at der oftest ikke gives midler til forsikring af de puljeansatte og IT-udstyr og licenser til disse medarbejdere. Jobcenteret har pt. 3 igangværende projekter: Bedre Match er et 2-årig projekt, som har til formål at sikre virksomhederne mere kvalificeret arbejdskraft og skabe bedre og hurtigere match mellem borgere og virksomheder. Dette sker via udvikling af nye matchningsmetoder, kompetenceløft af medarbejderne, styrkelse af interne samarbejder samt bedre samarbejde med a- kasserne. Integrations- og Beskæftigelsesambassadør er et projekt på 4 år og 5 måneder. Formålet med ambassadøren er at forbedre flygtninges og familiesammenførtes mulighed for at blive fastholdt på arbejdsmarkedet og koordinere og udvikle den relevante tværfaglige indsats. Borgerne skal igennem 3 faser (en afklaring af kompetencer, en kompetenceudvikling og en matchning.) Flere skal med er et 2-årigt projekt, som har til formål at hjælpe borgere med langvarig forsørgelse ud på arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettet aktivering og tæt opfølgning. Hvis det viser sig, at nogle af disse langtidsledige borgere har varige begrænsninger i arbejdsevnen, skal de forlægges rehabiliteringsteamet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at orienteringen om puljer i Jobcenteret tages til efterretning. /kam BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 12

14 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Orientering om lovændring på beskæftigelsesområdet Åben sag Sagsnr.: 17/32816 Sagsansvarlig: kro.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremsender orientering om ændring af lov om sygedagpenge og lov om en aktiv socialpolitik. Lovændringen omhandler arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER De nye regler, som er trådt i kraft d. 1. januar 2019, begrænser arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, selvom arbejdsgiver er part i sagen. Reglerne findes i 68a i lov om sygedagpenge og 69V i lov om aktiv socialpolitik Som en undtagelse til forvaltningslovens regler om partsindsigt, har arbejdsgiveren efter de nye regler som udgangspunkt ikke ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren. Arbejdsgiveren har alligevel ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger, hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Dette gælder dog ikke, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger efter forholdets særlige karakter er påkrævet (her følges bestemmelserne i Forvaltningslovens 15 b nr. 5). De nye regler fordrer en øget opmærksomhed på hvilke oplysninger, der sendes til arbejdsgiveren. Der har derfor været behov for at ændre proceduren for formidling af oplysninger om afgørelsesgrundlaget i afgørelsessager samt proceduren for de anmodninger om aktindsigt, hvor arbejdsgiver er part i sagen. Den ny praksis indebærer, at den enkelte sagsbehandler foretager en konkret, individuel vurdering af, hvilke oplysninger, som har betydning for afgørelsen, og udelukkende fremsender disse oplysninger til arbejdsgiveren. For nuværende indebærer den ændrede praksis også, at den enkelte sagsbehandler ved tvivl hellere sender for få end for mange oplysninger til arbejdsgiver. Det har betydet, at der aktuelt er en klagesag i Ankestyrelsen, da arbejdsgiveren ikke finder, at oplysningerne er tilstrækkelige. Jobcenterets sygedagpengeteam afventer afgørelse i sagen, som vil ligge til grund for udarbejdelsen af en arbejdsgang. Regelforandringen har betydet øget administrationstid for medarbejderne i sygedagpengeteamet. 13

15 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d LOVGRUNDLAG Lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik samt Vejledning nr af 19. december INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. at orientering om ændring af lov om sygedagpenge og lov om en aktiv socialpolitik tages til efterretning /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om en aktiv socialpolitik.pdf 2 Åben Vejledning om arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren.pdf 81008/ /19 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 14

16 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo marts 2019 Åben sag Sagsnr.: 18/32324 Sagsansvarlig: tfi.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling og forventede regnskabsskøn på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 3 måneds forbrug i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Med udgangspunkt i forbruget og modtagerudviklingen i de første 3 måneder af 2019 kan der imødeses en budgetudfordring i størrelsesordenen ca. 24 mio. kr. på udvalgets områder samlet set i Budgetudfordringen skyldes primært 2 forhold: 1) Finansieringsomlægningen pr. 1. januar 2019, som medfører at kommunens hidtidige refusionsindtægter på driftsudgifter til aktivering bortfalder og i stedet indgår i bloktilskuddet og 2) udviklingen i antallet af overførselsmodtagere. I årets første 3 måneder har antallet af overførselsmodtagere ligget markant over det budgetterede gennemsnit for året. Da antallet af overførselsmodtagere er sæsonafhængigt forventes antallet at falde i løbet af sommeren, men det gennemsnitlige skøn for det samlede antal overførselsmodtagere i 2019 er stadig 226 højere end budgettet. De ovenstående merudgifter forventes i nogen grad at blive imødegået af mindreudgifter til integrationsprogrammet og billigere aktivering. Afslutningsvis forventes en merudgift på ca. 2 mio. kr. til boligstøtte, som udelukkende varetages af Udbetaling Danmark. Samlet set er skønnet efter 3 måneder en samlet merudgift på ca. 24 mio. kr. Kommunen overgik ultimo 2018 til et nyt IT fagsystem KMD Momentum på beskæftigelsesområdet. Sådanne skift giver altid udfordringer ift. historiske data, hvorfor aktivitetsudviklingen og registreringerne i det nye system tjekkes og følges nøje. Det er imidlertid ikke vurderingen, at skiftet af IT system giver usikkerhed om det økonomiske skøn for

17 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d ØKONOMI Efter 3 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent marts 2018: 22,7 % Nettoforbrugsprocent marts 2019: 25,7 % INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at sagen tages til efterretning /kam. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Økonomiopfølgning marts /19 2 Åben Udviklingen i antal fuldtidspersoner marts /19 3 Åben Gennemsnitlig månedlig refusionsprocent /19 4 Åben Status på til- og afgang marts 2019.pdf /19 5 Åben Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo marts /19 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 16

18 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i 2018 Åben sag Sagsnr.: 14/31597 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Ankestyrelsen har udsendt statistik til alle kommuner med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser i klagesager vedrørende kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Statistikken for 2018 forelægges til orientering. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ankestyrelsen har udsendt statistik til kommunerne med de seneste tal for Ankestyrelsens afgørelser. Ankestyrelsen har i 2018 afgjort 119 klagesager over kommunens afgørelser på beskæftigelsesområdet. Tårnby kommune har fået medhold i 73 sager, ændret 19 sager, hjemvist 17 sager, afvist 10 sager på afgørelser afgjort efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social pension samt Sygedagpengeloven. Omgørelsesprocenten beregnes som antallet af ændrede eller hjemviste afgørelser set i forhold til det totale antal eksklusiv afviste afgørelser. Dermed er kommunens omgørelsesprocent på 33% mod 28% for landet som helhed. Forskellen skyldes, at kommunen har fået hjemvist en større andel end landet som helhed. Andelen som ændres er identisk med landet som helhed i Vedlagte rapport indeholder tabeller der viser, hvordan Ankestyrelsen afgørelser har fordelt sig i forhold til sags- og afgørelsesområde for Tårnby Kommune og på landsplan. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at tage orienteringen til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik over klager til Ankestyrelsen /19 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 17

19 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 19/5636 Sagsansvarlig: shc.as Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 18

20 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 4. Meddelser 1. Brev fra beskæftigelsesministeren vedr. De Beskæftigelsespolitiske mål 2020 (53769/19) 2. Bilag 1 Beskæftigelsespolitiske mål 2020 (53772/19) 3. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse (67789/19) 4. Rapport_revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpenge (67783/19) 5. Bilagsrapport_endelig_revurdering-og-anvendelse-af-forlaengelsesreglerne-isygedagpenge (67793/19) 6. Orientering fra Borgmesteren vedr. udvalgsbetjening (67989/19) 7. Orienteringsskrivelse (L 140) fra UIM (82168/19) 8. Bilag: Ny opholds- og selvforsørgelseserklæring (82176/19) 9. Brev til kommunerne vedr. LAB a-kasseforsøget (95435/19) 10. Bilag 1. A-kasser og kommuner i Forsøg om mere ansvar til a-kasser (95438/19) 11. Orienteringsbrev ny retssikkerhedsvejledning april 2019 (102551/19) 5. Status på unge ultimo marts Status på unge ultimo marts 2019 (96122/19) 6. Seniorførtidspension 1. Notat fra STAR (86760/19) 2. Antal Tilkendte - bilag 1 (86763/19) 3. Antal tilkendte - bilag 2 (86765/19) 4. Brev fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til kommunerne om seniorførtidspension (BM ID: ) - Brev til kommuner om seniorførtidspension.pdf (86766/19) 8. Orientering om lovændring på beskæftigelsesområdet 1. Lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om en aktiv socialpolitik.pdf (81008/19) 2. Vejledning om arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren.pdf (81012/19) 9. Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo marts Økonomiopfølgning marts 2019 (104387/19) 2. Udviklingen i antal fuldtidspersoner marts 2019 (105473/19) 3. Gennemsnitlig månedlig refusionsprocent (103902/19) 4. Status på til- og afgang marts 2019.pdf (103400/19) 5. Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo marts 2019 (105717/19) 10. Statistik over Ankestyrelsens afgørelser i Statistik over klager til Ankestyrelsen 2018 (64014/19) 19

21 Bilag: 4.1. Brev fra beskæftigelsesministeren vedr. De Beskæftigelsespolitiske mål 2020 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53769/19

22 Borgmestre Formænd for Beskæftigelsesudvalgene Jobcenterchefer Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K i alle landets kommuner T E bm@bm.dk De beskæftigelsespolitiske mål 2020 CVR Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer Det går fremad på det danske arbejdsmarked. Vi skal bruge fremgangen til at få flere i arbejde med en fokuseret indsats og derfor er jeg glad for at kunne annoncere tre beskæftigelsespolitiske mål for 2020, som Beskæftigelsesrådet også bakker op om. 21. februar 2019 J.nr Regeringen har allerede gennemført flere store initiativer, der træder i stedet for det, der har været formålet med flere af de beskæftigelsespolitiske mål fra tidligere år. Med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen giver vi blandt andet kommunerne langt større frihed til at planlægge indsatsen for de ledige. Fremover kan indsatsen i kommunerne i højere grad tilrettes med udgangspunkt i den enkelte borger. Der er også blevet lanceret et benchmarksystem, som skal give indsigt i kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet, og som kan danne grundlag for blandt andet skærpet opfølgning overfor de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar. Derudover har vi indgået en aftale, der forenkler og skærper sanktionsreglerne, og som betyder, at snyd og misbrug af systemet vil få mærkbare konsekvenser, samtidig med at reglerne bliver enklere at forstå for både sagsbehandlere og borgere. Derfor er der mulighed for at fastsætte et mindre antal beskæftigelsespolitiske mål, som dermed kan udgøre afsættet for en mere fokuseret beskæftigelsespolitisk indsats i kommunerne. De beskæftigelsespolitiske mål for 2020 er: 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. 2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 3. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse Jeg mener, at disse tre mål vil sætte en god retning for nogle af de vigtigste og mest relevante indsatsområder i Det er fortsat helt afgørende at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering og en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. Derudover skal integrationsindsatsen sikre, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Der

23 bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. Slutteligt er det vigtigt at bevare det øgede fokus på at få flere personer med handicap ind på arbejdsmarkedet. Jeg vedlægger et notat med en mere uddybende beskrivelse af de enkelte mål. For at understøtte kommunernes arbejde med de beskæftigelsespolitiske mål vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med Beskæftigelsesrådet drøfte indikatorer, som vil blive udstillet på Jobindsats.dk med henblik på at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen. Jeg ser meget frem til at følge kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater tæt ud fra 2020-målene. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

24 Bilag: 4.2. Bilag 1 Beskæftigelsespolitiske mål 2020 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53772/19

25 NOTAT Udkast til beskæftigelsespolitiske mål for J.nr CAP Marie Lyck-Damgaard 1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft (videreføres fra 2019) Jobcentrenes arbejde skal understøtte, at virksomhederne får og kan fastholde den arbejdskraft, de har behov for. Jobcentrene skal derfor have fokus på at understøtte virksomhedernes behov for rekruttering og på en opkvalificeringsindsats, som er målrettet virksomhedernes efterspørgsel efter medarbejdere. For virksomhederne er det afgørende, at de kan få den rigtige arbejdskraft på det rigtige tidspunkt - ikke hvilken kommune de ledige bor i. 2. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende (videreføres fra 2019) Det er helt centralt, at integrationsindsatsen sigter mod, at flygtninge og familiesammenførte hurtigst muligt efter, de har opnået asyl, kommer ud på danske arbejdspladser og får opbygget de kvalifikationer og det netværk, der skal til for at kunne få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed forsørge sig selv. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. 3. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse (videreføres fra 2019) Det går godt på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har aldrig været højere. Alligevel viser VIVE s seneste rapport om handicap og beskæftigelse for 2016, at det kun er hver tredje person med et større handicap, der er i job mod knap 8 ud af 10 blandt personer uden handicap. Samtidig viser rapporten, at en væsentlig andel af personer med handicap uden beskæftigelse vurderer, at de har en arbejdsevne. Det er derfor vigtigt at der i kommunerne sættes fokus på at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap.

26 Bilag: 4.3. Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67789/19

27 Til Kommunerne Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk Orientering om Ankestyrelsens praksisundersøgelse om revurdering og forlængelses af sygedagpengeperioden Ankestyrelsen har den 5. marts 2019 offentliggjort en praksisundersøgelse om revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden. Praksisundersøgelsen er vedlagt og kan ligeledes findes på Ankestyrelsens hjemmeside CVR marts 2019 I praksisundersøgelsen har Ankestyrelsen undersøgt 13 kommuners praksis om anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven 27, stk. 1, nr. 2 og 3 og overgang til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet. J.nr. 17/15483 Ankestyrelsen har følgende anbefalinger til kommunerne på baggrund af undersøgelsen: Kommunerne skal sikre, at der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om sygedagpengeperioden skal forlænges, eller om borgeren skal henvises til et jobafklaringsforløb. Der kan ikke opstilles retningslinjer for, hvilke oplysninger der er nødvendige at indhente, da det altid beror på en konkret vurdering. Der skal foreligge oplysninger, der beskriver borgerens helbredsmæssige tilstand på vurderingstidspunktet. Kommunerne skal under sygeforløbet løbende følge op på borgerens situation og registrere relevante oplysninger i kommunens journal. Oplysninger om sygeforløbet er væsentlige, når der i forbindelse med revurdering skal foretages en helhedsvurdering af borgerens situation. Kommunerne skal være opmærksomme på, at forlængelsesbestemmelsen i 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen ikke kan anvendes alene til en afklaring af den helbredsmæssige tilstand. Der skal også være konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen.

28 Hvis der er konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen, skal kommunerne være opmærksomme på, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at afklaringen kan gennemføres inden for 69 uger. Kommunerne skal ved anvendelsen af forlængelsesbestemmelsen i 27, stk. 1, nr. 3, om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet være opmærksomme på, om borgeren er i behandling. Der skal være tale om behandling, som kan genskabe arbejdsevnen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om lægelig anbefalet behandling, bør kommunen spørge ind til indholdet af behandlingen og behandlingssigtet. Hvis borgeren er i behandling på revurderingstids-punktet, bør kommunen spørge den behandlende læge eller egen læge om prognose og tidsperspektiv for behandlingen. Kommunerne skal være opmærksomme på, at de lægelige oplysninger ikke kan stå alene, men at der skal foretages en helhedsvurdering af sagens samlede oplysninger. Kommunerne skal være opmærksomme på, at helhedsvurderingen efter retssikkerhedslovens 7 a foretages rettidigt. Kommunerne skal være opmærksomme på, at begrundelsen for afgørelsen indeholder en redegørelse for de faktiske omstændigheder, som kommunen lægger vægt på ved deres vurdering. Der skal i afgørelsen henvises til den på afgørelsestidspunktet gældende lovbekendtgørelse med henvisning til lovbekendtgørelsens nummer og dato. STAR vil i løbet af foråret opdatere vejledning nr af 22. december 2017 om sygedagpengeperioden og forlængelse. Venlig hilsen Mie Skovbæk Mortensen Chefkonsulent Arbejdsmarkedsydelser 2

29 Bilag: 4.4. Rapport_revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpenge Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67783/19

30 Marts 2019 Revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven

31 2 Ankestyrelsen Telefon: mandag til fredag klokken 9-15 Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice Mailadresse: Hjemmeside: ISBN nr.:

32 3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. BAGGRUND FOR UNDERSØGELSEN... 5 KAPITEL 2. HOVEDRESULTATER OG ANBEFALINGER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER ANBEFALINGER KAPITEL 3. REGLERNE OM REVURDERING OG FORLÆNGELSE 14 KAPITEL 4. KOMMUNERNES ANVENDELSE AF FORLÆNGELSESREGLEN OM AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN UNDERSØGELSENS RESULTATER FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERINGER FIRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS TIDSPUNKTET FOR FORLÆNGELSEN KAPITEL 5. KOMMUNERNES ANVENDELSE AF FORLÆNGELSESREGLEN OM BEHANDLING OG FORVENTNING OM TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM BEHANDLING OG FORVENTNING OM TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET UNDERSØGELSENS RESULTATER FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERINGER TRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS KAPITEL 6. OVERGANG TIL JOBAFKLARINGSFORLØB SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER GENERELT OM JOBAFKLARINGSFORLØB UNDERSØGELSENS RESULTATER TRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERINGER TO EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS STANDSNINGSTIDSPUNKTET TO EKSEMPLER PÅ STANDSNINGSTIDSPUNKT KAPITEL 7. OPLYSNINGSGRUNDLAGET SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER GENERELT OM OPLYSNINGSGRUNDLAGET UNDERSØGELSENS RESULTATER TRE EKSEMPLER PÅ TILSTRÆKKELIGT OPLYSNINGSGRUNDLAG EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGT OPLYSNINGSGRUNDLAG... 60

33 4 KAPITEL 8. DE FORMELLE SAGSBEHANDLINGSREGLER SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER GENERELT OM RETSSIKKERHEDSLOVENS 7 A UNDERSØGELSENS RESULTATER GENERELT OM BEGRUNDELSE REGLERNE OM BEGRUNDELSE KUN OPFYLDT I NOGEN GRAD GENERELT OM PARTSHØRING HØJ GRAD AF OVERHOLDELSE AF REGLERNE OM PARTSHØRING GENERELT OM KLAGEVEJLEDNING UNDERSØGELSENS RESULTATER KAPITEL 9. METODE GENERELT OM PRAKSISUNDERSØGELSEN UDVÆLGELSE AF KOMMUNER OG SAGER ANALYSESKEMAER OG VURDERINGSGRUNDLAG... 74

34 5 KAPITEL 1 1. Baggrund for undersøgelsen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse af udvalgte kommuners praksis om revurdering efter sygedagpengelovens 24 og anvendelsen af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2 og 3. Baggrunden for praksisundersøgelsen er, at der ser ud til at være en kommunal variation i andelen af sygedagpengemodtagere, som overgår til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet. Af evalueringen af det fremrykkede revurderingstidspunkt, som Deloitte har udarbejdet for STAR, 1 ser det umiddelbart ud til, at variationen knytter sig til kommunernes praksis for brugen af forlængelsesreglen i sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen. HVORDAN ANVENDER KOMMUNERNE FORLÆNGELSES- REGLERNE? Formålet med undersøgelsen Formålet med praksisundersøgelsen er at belyse, hvordan kommunerne anvender forlængelsesreglerne i 27, stk. 1, nr. 2 og 3, ved revurderingstidspunktet. Dette har betydning for, om den enkelte borger kan få forlænget sygedagpengeperioden, eller om borgeren i stedet vurderes at have ret til et jobafklaringsforløb. Undersøgelsen tager afsæt i kommunernes afgørelser, hvor: Sygedagpengeperioden er forlænget efter 27, stk. 1, nr. 2, da det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, og dette kan ske inden for 69 uger. Sygedagpengeperioden er forlænget efter 27, stk. 1, nr. 3, da den sygemeldte er under eller venter på lægelig behandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Sygedagpengeperioden ikke er blevet forlænget ved revurderingstidspunktet, og borgeren er derfor overgået til et 1 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udarbejdet af Deloitte (2017): Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt delanalyse 1.

35 6 jobafklaringsforløb, fordi pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Ankestyrelsen har tidligere undersøgt, hvordan kommunerne ved revurderingstidspunktet forstod og anvendte reglerne om forlængelse og jobafklaringsforløb. Denne praksisundersøgelse omfattede også afgørelser efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2 og 3, samt sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge ophører, og den sygemeldte overgår til jobafklaringsforløb. 2 Rapporten er skrevet med læring for øje. Tanken er, at kommunale praktikere kan få vejledning om netop det spørgsmål, de arbejder med. Det er også baggrunden for, at der til hvert kapitel er udarbejdet en lille sammenfatning med konkrete anbefalinger om de emner, der behandles i kapitlet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et mindre antal sager fra hver af de 13 deltagende kommuner. Formålet har dermed ikke været at måle de enkelte kommuners praksis. Konklusioner og anbefalinger er baseret på undersøgelsens samlede resultat. Kort om sygedagpengereformen Med sygedagpengereformen fra 2014 blev der indført en ny sygedagpengemodel, som blandt andet medførte, at tidspunktet for revurdering blev rykket frem fra 52 uger til 22 uger, samt at sygemeldte blev sikret økonomisk tryghed gennem hele perioden med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Sygemeldte, som ved revurderingstidspunktet ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden, selv om de fortsat er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. 2 Ankestyrelsen (2015): Ankestyrelsens praksisundersøgelse Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden.

36 7 KAPITEL 2 2. Hovedresultater og anbefalinger Ankestyrelsen har undersøgt 13 kommuners praksis om anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven 27, stk. 1, nr. 2 og 3, og overgang til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet. I UNDERSØGELSEN INDGÅR 127 SAGER, HERAF: 49 sager om forlængelse efter 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen. 28 sager om forlængelse efter 27, stk. 1, nr. 3, om behandling og forventet tilbagevenden til arbejdsmarkedet. 50 sager om stop af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb. 2.1 HOVEDRESULTATER OG KONKLUSIONER To tredjedele af afgørelserne er i overensstemmelse med sygedagpengelovens regler Undersøgelsen viser, at kommunerne i 81 ud af 127 sager har truffet afgørelse i overensstemmelse med regler og praksis. De resterende sager er ikke i overensstemmelse med regler og praksis. De sager ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis det havde været klagesager.

37 8 Overordnet set kan det konkluderes, at det særligt er kommunernes afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb, der er i overensstemmelse med regler og praksis. Derimod er en større andel af de sager, hvor der er truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, ikke i overensstemmelse med regler og praksis. Hvorfor er nogle af afgørelserne ikke korrekte? Der er forskellige grunde til, at afgørelserne ikke er i overensstemmelse med regler og praksis. I nogle sager er forlængelsesbetingelserne ikke opfyldt, mens andre sager ikke er tilstrækkeligt oplyste til at vurdere forlængelsesbetingelserne. Der er også enkelte sager, hvor borgeren ikke er uarbejdsdygtig. Forlængelsesbetingelserne er ikke opfyldt I 52 procent af de sager, der ikke er korrekte, er ingen af forlængelsesbetingelserne opfyldt. De sager ville være blevet ændret, hvis der havde været tale om klagesager.

38 9 DEN HELBREDS- MÆSSIGE TIL- STAND ER UAF- KLARET Årsagen til, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt, er typisk, at den helbredsmæssige tilstand ikke er tilstrækkeligt afklaret til at vurdere borgerens arbejdsevne på længere sigt. I tilfælde, hvor borgerens helbredsmæssige tilstand er uafklaret, er det ikke muligt at konstatere et sikkert behov for afklaring af borgerens arbejdsevne. Det er heller ikke muligt at angive en sikker vurdering af, at borgeren vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang. I de situationer skal borgeren overgå til et jobafklaringsforløb. Sager, der ikke er tilstrækkeligt oplyste 41 procent af de sager, der ikke er korrekte, er ikke tilstrækkeligt oplyste til, at kommunerne kunne træffe afgørelse. Disse sager ville være blevet hjemvist, hvis der havde været tale om klagesager. DEN HELBREDS- MÆSSIGE TIL- STAND ER IKKE TILSTRÆKKELIGT BESKREVET PÅ REVURDERINGS- TIDSPUNKTET I sagerne, der ikke er tilstrækkeligt oplyste, er der typisk tale om, at borgerens helbredstilstand ikke er tilstrækkeligt beskrevet på revurderingstidspunktet til at vurdere forlængelsesmulighederne. Det skyldes enten, at der mangler lægelige oplysninger om borgerens helbredsmæssige tilstand på vurderingstidspunktet, eller at kommunen ikke har fået svar fra lægen, som er tilstrækkelige til at vurdere forlængelsesmulighederne. Det kan også være situationer, hvor borgeren skal til en undersøgelse kort tid før revurderingstidspunktet, og kommunen ikke har indhentet oplysninger om resultatet af undersøgelsen. Nedenfor gennemgås de forskellige afgørelsestyper og de typiske situationer, hvor afgørelsen ikke er korrekt.

39 10 IKKE BEHOV FOR AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN Afklaring af arbejdsevnen Af de afgørelser efter 27, stk. 1, nr. 2, der ikke er korrekte, er forlængelsesbetingelsen ikke opfyldt i 63 procent af sagerne. Borgeren skulle i de sager være overgået til jobafklaringsforløb. Årsagen til, at forlængelsesbetingelsen ikke er opfyldt, er typisk, at der ikke var behov for en afklaring af arbejdsevnen. Hvis borgeren eksempelvis er i et behandlingsforløb eller afventer udredning, er det ikke muligt at vurdere, om der vil blive behov for en afklaring af arbejdsevnen. 33 procent af sagerne er ikke tilstrækkeligt oplyste til, at der kan foretages en vurdering. Typisk mangler der aktuelle helbredsoplysninger på revurderingstidspunktet. BORGEREN ER IKKE I BEHANDLING ELLER IKKE TILSTRÆK- KELIG SIKKER VURDERING AF MULIGHED FOR AT VENDE TILBAGE Behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet Af de afgørelser efter 27, stk. 1, nr. 3, der ikke er korrekte, er forlængelsesbetingelsen ikke opfyldt i 50 procent af sagerne. De typiske årsager hertil er, at borgeren ikke er i behandling, eller at der ud fra en helhedsvurdering ikke er en tilstrækkelig sikker vurdering af, at borgeren vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for tidsperioden. I 43 procent af sagerne er der ikke et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Typisk mangler der en lægelig vurdering af prognose og tidsperspektiv. Det kan enten være, fordi kommunerne ikke har indhentet oplysninger herom, eller fordi lægen ikke har besvaret kommunernes spørgsmål tilstrækkeligt kvalificeret. Overgang til jobafklaringsforløb Hovedårsagen til, at afgørelserne om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb ikke er korrekte, er, at helbredstilstanden ikke er tilstrækkeligt beskrevet på revurderingstidspunktet.

40 11 Kommunerne anvender i høj grad den korrekte dato Ankestyrelsen har undersøgt, om kommunerne anvender den korrekte dato for ophør af sygedagpenge, og om kommunerne lader en forlængelse have virkning fra det korrekte tidspunkt. Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad anvender den korrekte dato for ophør eller forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. De formelle sagsbehandlingsregler er i høj grad opfyldt Undersøgelsen viser, at i alle sager, hvor der er truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge, har kommunerne foretaget en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp efter retssikkerhedslovens 7 a. I hovedparten af sagerne er vurderingen efter retssikkerhedslovens 7 a foretaget rettidigt. Undersøgelsen viser også, at kommunerne i høj grad opfylder forvaltningslovens regler om afgørelsens form og krav til begrundelse, partshøring og klagevejledning.

41 ANBEFALINGER Ankestyrelsen har på baggrund af sin gennemgang af sagerne og de resultater og konklusioner, der er beskrevet ovenfor, identificeret en række anbefalinger til kommunernes sagsbehandling. I de enkelte kapitler i rapporten er disse anbefalinger nærmere uddybet. UNDERSØGELSEN GIVER SÆRLIGT ANLEDNING TIL FØLGENDE ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE: Kommunerne skal sikre, at der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om sygedagpengeperioden skal forlænges, eller om borgeren skal henvises til et jobafklaringsforløb. Der kan ikke opstilles retningslinjer for, hvilke oplysninger der er nødvendige at indhente, da det altid beror på en konkret vurdering. Der skal foreligge oplysninger, der beskriver borgerens helbredsmæssige tilstand på vurderingstidspunktet. Kommunerne skal under sygeforløbet løbende følge op på borgerens situation og registrere relevante oplysninger i kommunens journal. Oplysninger om sygeforløbet er væsentlige, når der i forbindelse med revurdering skal foretages en helhedsvurdering af borgerens situation. Kommunerne skal være opmærksomme på, at forlængelsesbestemmelsen i 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen ikke kan anvendes alene til en afklaring af den helbredsmæssige tilstand. Der skal også være konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen. Hvis der er konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen, skal kommunerne være opmærksomme på, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at afklaringen kan gennemføres inden for 69 uger.

42 13 Kommunerne skal ved anvendelsen af forlængelsesbestemmelsen i 27, stk. 1, nr. 3, om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet være opmærksomme på, om borgeren er i behandling. Der skal være tale om behandling, som kan genskabe arbejdsevnen. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om lægelig anbefalet behandling, bør kommunen spørge ind til indholdet af behandlingen og behandlingssigtet. Hvis borgeren er i behandling på revurderingstidspunktet, bør kommunen spørge den behandlende læge eller egen læge om prognose og tidsperspektiv for behandlingen. Kommunerne skal være opmærksomme på, at de lægelige oplysninger ikke kan stå alene, men at der skal foretages en helhedsvurdering af sagens samlede oplysninger. Kommunerne skal være opmærksomme på, at helhedsvurderingen efter retssikkerhedslovens 7 a foretages rettidigt. Kommunerne skal være opmærksomme på, at begrundelsen for afgørelsen indeholder en redegørelse for de faktiske omstændigheder, som kommunen lægger vægt på ved deres vurdering. Der skal i afgørelsen henvises til den på afgørelsestidspunktet gældende lovbekendtgørelse med henvisning til lovbekendtgørelsens nummer og dato.

43 14 KAPITEL 3 3. Reglerne om revurdering og forlængelse Formålet med kapitlet er at give et overblik over de anvendte regler i undersøgelsen om revurdering og forlængelse. REGLERNE OM REVURDERING OG FORLÆNGELSE Reglerne om revurdering findes i sygedagpengelovens 24, stk. 1. Revurderingstidspunktet indtræder ved udgangen af den måned, hvor der er udbetalt løn eller sygedagpenge på grund af sygdom i mere end 22 uger inden for de forudgående ni kalendermåneder. Reglerne om forlængelsesmulighederne findes i sygedagpengelovens 27, stk. 1. Der findes syv forlængelsesmuligheder. Det er en forudsætning for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, at mindst én af forlængelsesbestemmelserne er opfyldt. Senest ved revurderingstidspunktet skal kommunen på et oplyst grundlag træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden skal forlænges, eller om den sygemeldte skal henvises til et jobafklaringsforløb. Det betyder, at hvis borgeren er uarbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, så skal en af forlængelsesbetingelserne være opfyldt for, at borgeren fortsat kan modtage sygedagpenge. Er betingelserne ikke opfyldt, overgår borgeren til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. PRINCIPAFGØ- RELSE Forlængelsesreglerne er ikke rangordnet Hvis kommunen træffer afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeperioden, skal det fremgå af afgørelsen, at alle syv forlængelsesmuligheder har været vurderet. Ingen af forlængelsesgrundene i sygedagpengelovens 27, stk. 1, har forrang i forhold til de øvrige regler i bestemmelsen. Kommunen skal ved forlængelse af sygedagpengeperioden anvende den regel, som på tidspunktet for beslutningen om forlængelse, er mest relevant at benytte i det konkrete tilfælde.

44 Hvis kommunen forlænger udbetalingen af sygedagpenge, skal kommunen løbende følge op på, om betingelserne for forlængelse fortsat er til stede. Hvis borgeren ikke længere opfylder betingelserne for forlængelse, skal kommunen tage stilling til, om en af de øvrige forlængelsesbetingelser er opfyldt. 15

45 16 KAPITEL 4 4. Kommunernes anvendelse af forlængelsesreglen om afklaring af arbejdsevnen 49 SAGER OM FORLÆNGELSE EFTER 27 STK. 1 NR. 2 Ud af de i alt 127 sager, som undersøgelsen omfatter, er der 49 sager, hvor kommunerne har afgjort, at udbetalingen skulle forlænges efter 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen. Dette kapitel er baseret på de 49 sager. 4.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Undersøgelsen viser, at i mere end halvdelen af sagerne er afgørelsen ikke i overensstemmelse med regler og praksis. I de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, skyldes det i en overvejende del af sagerne, at betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt. I en mindre del af sagerne skyldes det, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. I størstedelen af sagerne var tidspunktet for forlængelsen fastsat korrekt. Undersøgelsens resultater om forlængelsesbestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen giver anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:

46 17 ANBEFALINGER Kommunerne skal være opmærksomme på, at forlængelsesbestemmelsen ikke kan anvendes alene til en afklaring af den helbredsmæssige tilstand. Der skal også være konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen. Kommunerne skal være opmærksomme på, om borgeren vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet uden iværksættelse af afklarende foranstaltninger. I så fald vil der ikke være behov for en afklaring af arbejdsevnen. Hvis der er konstateret et behov for afklaring, skal kommunerne være opmærksomme på, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at afklaringen kan gennemføres inden for 69 uger. 4.2 GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN I det følgende beskriver vi reglen om afklaring af arbejdsevnen. Der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sy- PRINCIPAFGØ- RELSE D-5-03 Forlængelse efter reglen om afklaring af arbejdsevnen kræver, at der er et sikkert behov for afklaring. REGLEN OM AFKLARING AF ARBEJDSEVNEN Bestemmelsen findes i sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2: 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i 24, når 1) 2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger, 3)

47 18 PRINCIPAFGØ- RELSE Når der er en forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang, vil det som udgangspunkt ikke være nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne. Det gælder, selvom kommunen iværksætter en virksomhedspraktik med henblik på at optrappe arbejdstiden. PRINCIPAFGØ- RELSE D-6-08 Der skal være tilstrækkelig sikkerhed eller sandsynlighed for, at afklaring af arbejdsevnen kan ske inden for tidsperioden, ellers kan bestemmelsen ikke finde anvendelse. PRINCIPAFGØ- RELSE D-8-03 Forlængelse af dagpengeperioden med henblik på afklaring af arbejdsevnen kunne ikke overstige 2 x 13 uger (nu 69 uger), selv om afklaringen ikke var afsluttet inden periodens udløb. gemeldtes arbejdsevne, så sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger. Behov for afklaring af arbejdsevnen Formålet med en afklaring af arbejdsevnen er, at kommunen kan træffe beslutning om, hvilken hjælp der videre skal tilbydes. Det skal afklares, hvor meget borgeren vil være i stand til at arbejde fremover, så kommunen på den baggrund kan afgøre, om borgeren har brug for støtte i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er afgørende for at forlænge efter bestemmelsen, at der på vurderingstidspunktet er konstateret et behov for at afklare borgerens endelige arbejdsevne. Borgerens helbredsmæssige tilstand skal være tilstrækkeligt afklaret til, at det er muligt at vurdere borgerens arbejdsevne på længere sigt. I modsat fald er det ikke muligt at konstatere et behov for afklaring af den endelige arbejdsevne. Det betyder, at der ikke kan ske forlængelse, hvis det ikke er udelukket, at borgeren vil kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet efter behandling eller eventuelle andre tiltag, der vil kunne genskabe borgerens arbejdsevne. Gennemføre afklaring af arbejdsevnen Hvis der er konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen, er det yderligere en betingelse for forlængelse, at afklaringen med tilstrækkelig sikkerhed kan gennemføres inden for perioden på 69 uger. Det er ikke muligt at forlænge sygedagpengeperioden samlet set i mere end 69 uger efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen. Det er derfor ikke muligt at forlænge sygedagpengeperioden yderligere, hvis afklaringen ikke kan afsluttes inden for tidsperioden. Der kan heller ikke ses bort fra ventetid på iværksættelse af virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger. 4.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater og datagrundlag i forhold til afgørelser om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter forlængelsesreglen om afklaring af arbejdsevnen. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 22 sager, svarende til 45 procent, har truffet en afgørelse, der samlet set er i overensstemmelse med regler og praksis. I 27 sager, svarende til

48 19 55 procent, er afgørelsen samlet set ikke i overensstemmelse med regler og praksis. Se tabel 4.1. I de 27 sager, hvor afgørelsen ikke er korrekt, er årsagen i 17 sager, at ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt. Ni sager er ikke tilstrækkeligt oplyst. I en sag falder besvarelsen i kategorien andet. I den sag er betingelsen om uarbejdsdygtighed ikke opfyldt.

49 FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERIN- GER Nedenfor gennemgås fire konkrete eksempler, hvor der i alle tilfælde er konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen, og hvor afklaringen med tilstrækkelig sikkerhed vil kunne gennemføres indenfor perioden på 69 uger. Sag nr. 51: Sagen handler om en 44-årig borger, der blev sygemeldt den 31. marts 2017 fra sit arbejde som chauffør. Borgeren blev sygemeldt på grund af en neurologisk lidelse. Borgeren blev under sygemeldingen udredt, og blev i den forbindelse diagnosticeret med dissemineret sklerose. Som følge af sklerosen havde borgeren let nedsat kraft og følesans. Derudover havde borgeren af og til en følelse af at være kognitivt påvirket og havde udtalt træthed. Desuden havde borgeren tinnitus i højre øre, og det var usikkert, om det skyldes sklerosen. Borgeren havde udviklet mavesår under sygemeldingen. Borgeren blev behandlet med biologisk medicin for sklerosen, og havde siden ikke haft egentlige attacks. Borgeren havde bivirkninger af behandlingen i form af hyppige toiletbesøg. Borgeren var desuden bange for, at der ville komme et nyt attack, og var på- BEHANDLINGS- MULIGHEDER UDTØMTE Sag nr. 43: Sagen handler om en 50-årig borger, der blev sygemeldt den 3. april 2017 grundet KOL. Borgeren blev sygemeldt fra beskæftigelse som pædagog 35 timer om ugen. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om afklaring af arbejdsevnen. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Egen læge oplyste, at borgeren havde KOL i svær grad, og at hun fik den relevante behandling. Behandlingsmulighederne var udtømte og helbredstilstanden var stationær. Lægen vurderede, at borgeren havde en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne. Det var ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang arbejdsevnen var nedsat uden en afprøvning. Der var derfor grundlag for at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen. FOREBYGGENDE B EHANDLING

50 21 ANKESTYRELSEN BEMÆRKER Når der er tale om kronisk sygdom, der er fremadskridende, kan det være relevant at afklare arbejdsevnen uanset viden om, at der ikke er tale om afklaring af den endelige arbejdsevne. virket af denne frygt. Egen læge vurderede, at der ikke var tegn på, at borgeren var ved at udvikle en depression. Desuden vurderede egen læge, at borgeren i den daværende situation nok ville være stationær år frem. Revurderingstidspunktet indtrådte den 31. oktober Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om afklaring af arbejdsevnen. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Egen læge vurderede, at borgerens tilstand var stationær og formentligt ville være det år frem. Borgeren var alene i forebyggende behandling for sklerose, og der var ikke andre behandlingsmuligheder på afgørelsestidspunktet. Egen læge oplyste, at der ville være skånehensyn i forhold til nedsat arbejdstid, og at borgeren langsomt skulle øge timetallet, indtil hun fornemmede, at hun blev udtrættet. AFKLARING I FORHOLD TIL OR- DINÆRT ARBEJDE PRINCIPAFGØ- RELSE Bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen omfatter også afklaring i forhold til ordinært arbejde. Sag nr. 53: Sagen handler om en 55-årig borger, der blev sygemeldt den 31. marts 2017 på grund af depression, mavesmerter og diabetes 2 med følgesygdomme som nedsat syn og nervepåvirkning af ben. Borgeren blev sygemeldt fra ledighed. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at lægen havde beskrevet kroniske og stationære lidelser. Lægen forventede ikke, at borgeren igen ville kunne komme til at arbejde på fuld tid. Borgeren var på tidspunktet i gang med en optrænende praktik som sluttede den 3. december Kommunen forventede, at borgeren herefter ville være på 35 timer om ugen og derfor ville kunne raskmeldes. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Der var behov for en afklaring af arbejdsevnen og ikke alene en optrapning af arbejdstiden i en praktik. Borgerens depression var stabiliseret, så det var de kroniske og stationære lidelser, der var årsag til uarbejdsdygtigheden. Egen læge var i tvivl, om borgeren ville kunne vende tilbage til arbejde på 37 timer. Det

51 22 seneste ordinære arbejde, borgeren havde været i, var som skibsassistent i BEHANDLINGS- FORLØB IKKE AFSLUTTET PRINCIPAFGØ- RELSE Det er ikke en betingelse for forlængelse, at den helbredsmæssige tilstand er stationær. Tilstanden skal være tilstrækkelig afklaret til, at det er muligt at konstatere et sikkert behov for afklaring. Derudover skal der være tilstrækkelig sikkerhed for, at både den helbredsmæssige tilstand og arbejdsevnen kan afklares inden for perioden på 69 uger. Sag nr. 101: Sagen handler om en 45-årig borger, der blev sygemeldt 26. april 2017 på grund af fibromyalgi. Hun havde smerter og sov dårligt. Hun havde også koncentrations- og hukommelsesproblemer. Borgeren blev sygemeldt fra ledighed. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren var sygemeldt fra ledighed på grund af gener fra fibromyalgi. Generne var universelle muskelsmerter. Borgeren havde smerter i hvile og om natten. Smerterne forværredes ved belastning og gav kognitive problemer (hukommelses- og koncentrationsbesvær). Borgeren var ikke god bogligt og havde altid arbejdet inden for landbrug. Borgeren havde siden 9. maj 2017 været i behandlingsforløb på smerteklinik. Borgerens medicin var under justering. Hun havde gennemgået smertetacklingskursus og psykologforløb. Borgerens læge vurderede, at borgerens funktionsniveau var meget nedsat, og at overtræning/belastning ville føre til øgede smerter. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Egen læge oplyste, at borgeren havde nedsat funktionsniveau. Borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet havde været ustabil, og hun havde ikke forudsætninger for at varetage andre arbejdsopgaver end fysisk krævende. Borgeren var tilknyttet et forløb på smerteklinik, hvor der var tre gange tilbage. Forløbet på smerteklinikken var derfor næsten afsluttet, og lægen forventede ikke bedring af arbejdsevnen.

52 FIRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS Nedenfor gennemgås fire eksempler, hvor afgørelsen efter en konkret vurdering ikke var i overensstemmelse med regler og praksis. Det første eksempel viser, at bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen ikke alene kan anvendes til at afklare den helbredsmæssige tilstand. Forlængelse efter bestemmelsen kræver, at der er konstateret et behov for afklaring, og at både den helbredsmæssige tilstand og arbejdsevnen vil kunne afklares inden for 69 uger. AFKLARING AF DEN HELBREDS- MÆSSIGE TILSTAND Sag nr. 1: Sagen drejer sig om en 34-årig borger, der blev sygemeldt den 17. april 2017 på grund af depression. Under sygeforløbet pådrog borgeren sig hjernerystelse, som medførte gener i form af svimmelhed og kvalme. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Kommunen afgjorde, at sygedagpengeudbetalingen skulle forlænges efter forlængelsesreglen om afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at der var et behov for afklaring af arbejdsevnen. Kommunen lagde i den forbindelse vægt på, at borgeren skulle starte i et forløb ved en neurooptometrist. PRINCIPAFGØ- RELSE D-5-03 Forlængelse efter reglen om afklaring af arbejdsevnen kræver, at der er et sikkert behov for afklaring. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt. På revurderingstidspunktet var borgeren fortsat i behandling ved psykolog. I forhold til hjernerystelsen afventede borgeren et forløb ved neurooptometrist, og prognosen for svimmelheden kom an på, hvad resultatet af en neurologisk speciallæges vurdering ville være. Der var derfor fortsat mulighed for bedring af den helbredsmæssige tilstand, og det var ikke muligt at vurdere arbejdsevnen på længere sigt. Det var derfor usikkert, om der var behov for afklaring af arbejdsevnen. Næste eksempel viser, at en praktik med henblik på at optrappe arbejdstiden ikke kan sidestilles med en afklaring af den endelige arbejdsevne. Hvis borgeren ved optrapning af arbejdstiden vil blive i stand til at arbejde i samme omfang som før sygemeldingen, er der ikke tale om en afklaring med henblik på, hvilken hjælp der videre skal tilbydes, og afklaringen falder uden for formålet med bestemmelsen.

53 24 OPTRAPNING AF ARBEJDSTID Sag nr. 4: Sagen handler om en 53-årig borger, der blev sygemeldt den 19. maj 2017 på grund af depression. Borgeren arbejdede ved sygemeldingen som sekretær. Borgeren havde forud for denne sygemelding været sygemeldt i en kortere periode som følge af stress i forbindelse med en opsigelse. Ifølge attest til sygedagpengeopfølgning af den 26. juni 2017 var årsagen til den aktuelle sygemelding depression med symptomer på tristhed, koncentrationsbesvær og hukommelsesbesvær. Borgeren modtog psykologbehandling og profiterede af dette. Lægen vurderede på daværende tidspunkt, at tidsperspektivet for genoptagelse af arbejdet var ca. otte uger. Borgeren ville have behov for at starte på væsentligt nedsat tid. Ifølge borgerens egne oplysninger modtog hun på revurderingstidspunktet fortsat psykologbehandling, og behandlingen havde god effekt. Borgeren følte, at det gik bedre, men hun var bekymret for, om hun ville kunne klare et arbejde på fuld tid. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017, og kommunen traf afgørelse efter forlængelsesreglen om afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren havde modtaget relevant behandling og havde fået det bedre. Borgeren var derfor henvist til et afklaringsforløb med henblik på at optrappe arbejdstiden. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt, da sagen ikke var tilstrækkelig oplyst på revurderingstidspunktet. Der forelå på revurderingstidspunktet alene en attest til sygedagpengeopfølgning fra egen læge dateret den 26. juni Kommunen havde ikke indhentet yderligere oplysninger fra egen læge eller fra behandlende psykolog til brug for vurderingen af, om sygedagpengeperioden kunne forlænges. Det kan ikke ud fra sagens øvrige oplysninger vurderes, om sygedagpengeperioden kunne forlænges. Det var derfor ikke muligt at vurdere, om borgeren havde behov for at få afklaret sin arbejdsevne, eller om der alene var behov for optrapning af arbejdstiden. Næste eksempel viser, at såfremt der ikke er en behandlingsplan med et forholdsvis klart tidsperspektiv, er der ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at både den helbredsmæssige tilstand og arbejdsevnen vil kunne afklares inden for 69 uger.

54 25 GENNEMFØRE AFKLARING INDEN FOR PERIODEN Sag nr. 71: Sagen handler om en 58-årig borger, der blev sygemeldt den 21. april 2017 på grund af infektion (rosen) og en nervelidelse. Borgeren havde også Parkinson. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Kommunen afgjorde, at udbetalingen af sygedagpenge skulle forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren havde en kronisk lidelse (Parkinson), og at egen læge vurderede, at borgeren havde en varigt nedsat arbejdsevne på grund af øget trætbarhed fysisk som psykisk. Borgeren havde også infektion i højre ben. Han fik behandling i form af medicin og kompressionsstrømper. Borgeren var også henvist til et forløb med henblik på vægttab. Egen læge vurderede, at borgeren ville være symptomfri for infektion efter 1-2 måneder. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt, da ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt. Borgeren blev sygemeldt på grund af infektion i højre ben. Han var flere gange behandlet med antibiotika, men infektionen var vendt tilbage. På revurderingstidspunktet var borgeren fortsat under udredning for den bagvedliggende årsag. Egen læge troede, at det kunne skyldes svær overvægt og nedsat venefunktion. Borgeren var skrevet op til forløb om hjælp til vægttab. Borgeren skulle også have kompressionsstrømper for at hjælpe mod sår på benene, men det havde ikke på revurderingstidspunktet været muligt at måle op til strømpen på grund af vand i benene. Borgeren havde desuden karpaltunnelsyndrom og afventede undersøgelse i december med henblik på eventuel operation. Uanset, at der var behov for en afklaring af borgerens arbejdsevne på grund af sygdommen Parkinson, var det nødvendigt at afvente en stabilisering af de øvrige lidelser, før det var muligt at iværksætte en retvisende afklaring. Det var derfor ikke muligt at vurdere, om en afklaring ville kunne ske inden for 69 uger. Det sidste eksempel viser, at hvis borgeren på sigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang i et andet erhverv evt. med kendte skånehensyn, vil der ikke være behov for en afklaring af arbejdsevnen.

55 26 GENOPTAGE ARBEJDE I ANDET ERHVERV Sag 114: Sagen handler om en 58-årig borger. Han blev sygemeldt den 26. januar 2017 på grund af slidgigt i hoften. Borgeren blev sygemeldt fra sit arbejde som rengøringsassistent og blev opsagt under sygeperioden. Borgeren afventede ved sygemeldingen en operation, hvor øverste del af lårbensknoglen og en del af hofteskålen skulle skiftes ud. Egen læge oplyste i juli måned, at operation i marts måned og den efterfølgende genoptræning for så vidt var forløbet glat, men at borgeren fortsat havde ondt. Borgeren var set af ortopædkirurgerne efter operationen, hvor man fandt god stilling og ingen tegn på infektion. Borgeren havde i forløbet efter operationen gået med albuestok, hvilket havde medført problemer med venstre skulder. Han havde fået en blokade og skulle forsøge at træne skulderen. Operation ville næppe komme på tale. Egen læge vurderede, at borgeren ikke ville kunne vende tilbage til hårdt fysisk arbejde. Borgeren havde slidgigt i både hænder, skuldre, hofte, knæ og ryg. Kommunen kontaktede forud for ophør af sygedagpenge borgerens læge telefonisk. Lægen oplyste i den forbindelse, at borgeren havde været til konsultation hos ortopædkirurgerne som vurderede, at der ikke var yderligere kirurgiske behandlingsmuligheder. Der var tale om slidgigt, en stationær lidelse, som ikke vurderedes at blive bedre. Ortopædkirurgen anbefalede henvisning til reumatolog med henblik på smertelindring. Egen læge havde derfor henvist borgeren til reumatolog. Borgeren oplyste i forbindelse med opfølgningssamtale den 29. august 2017, at han havde tid hos reumatolog den 22. september Han oplyste også, at han fortsat gik til fysioterapeut to gange om ugen. Han oplevede god effekt af træningen i form af bedre bevægelighed. Revurderingstidspunktet var den 31. august Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter forlængelsesreglen om afklaring af arbejdsevnen. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke er korrekt. Borgeren var fortsat i behandling hos fysioterapeut, hvor borgeren oplevede bedring. Han var desuden henvist til reumatolog med henblik på smertelindring. Der var således fortsat mulighed for bedring af den helbredsmæssige tilstand. Uanset, at borgerens slidgigt ik-

56 27 ke kunne helbredes, og at borgeren med lidelsen ikke ville kunne vende tilbage til sit arbejde som rengøringsassistent, så var det ikke udelukket, at borgeren efter yderligere bedring af tilstanden ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang med skånehensyn overfor fysisk belastende arbejde. Der var derfor på revurderingstidspunktet ikke konstateret et sikkert behov for afklaring af arbejdsevnen. 4.6 TIDSPUNKTET FOR FORLÆNGELSEN Undersøgelsens resultater Undersøgelsen viser, at tidspunktet for forlængelsen i 44 ud af i alt 49 sager, svarende til 90 procent, er korrekt, når kommunen træffer afgørelse om forlængelse efter 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen. I fem sager, svarende til ti procent, er tidspunktet for forlængelsen ikke korrekt. Det skyldtes i hovedparten af sagerne, at afgørelse om forlængelse er truffet med tilbagevirkende kraft, se tabel 4.2. Hvornår regnes forlængelsen fra? Kommunen skal inden revurderingstidspunktet afgøre, om den sygemeldte har ret til sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet. Hvis kommunen inden revurderingstidspunktet træffer afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring, løber perioden på 69 uger fra dagen efter revurderingstidspunktet.

57 28 PRINCIPAFGØ- RELSE Kommunens vurdering af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages ud fra oplysningerne på tidspunktet for kommunens gyldige afgørelse. Forlængelse efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse. Hvis kommunen ikke rettidigt træffer afgørelse og først efter revurderingstidspunktet afgør, at udbetalingen af sygedagpenge skal forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen, regnes de 69 uger fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse om forlængelse. Der kan ikke træffes afgørelse om forlængelse af sygedagpengeperioden med tilbagevirkende kraft. Forlængelsesperioden regnes derfor ikke fra revurderingstidspunktet, hvis afgørelsen først træffes efter revurderingstidspunktet. EKSEMPEL PÅ BEREGNING AF FORLÆNGELSESPE- RIODEN Borgeren blev sygemeldt den 6. februar Revurderingstidspunktet var den 31. august Kommunen traf den 8. september afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter 27, stk. 1, nr. 2, fra den 1. september Ankestyrelsen vurderer, at forlængelsen først løber fra kommunens gyldige afgørelse. Der kan ikke træffes afgørelse om forlængelse efter 27, stk. 1, nr. 2, med tilbagevirkende kraft.

58 29 KAPITEL 5 5. Kommunernes anvendelse af forlængelsesreglen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet 28 SAGER OM FORLÆNGELSE EFTER SYGEDAGPEN- GELOVENS 27, STK. 1, NR. 3 Ud af de i alt 127 sager, som undersøgelsen omfatter, er der i 28 sager truffet afgørelse om forlængelse efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3, forlængelsesbestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Dette kapitel er baseret på de 28 sager. 5.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Undersøgelsen viser, at kommunerne i halvdelen af sagerne har truffet en korrekt afgørelse. I den anden halvdel er afgørelsen samlet set ikke i overensstemmelse med regler og praksis. I halvdelen af de sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, skyldes det, at ingen af forlængelsesbetingelserne er opfyldt. Derudover er der en sag, hvor betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke er opfyldt, men borgeren opfylder en af de øvrige forlængelsesmuligheder. De resterende sager er ikke i overensstemmelse med regler og praksis, da de ikke er tilstrækkeligt oplyst. I alle sager er tidspunktet for forlængelse fastsat korrekt. Undersøgelsens resultater om forlængelsesreglen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet giver anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:

59 30 ANBEFALINGER Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne sikrer, at sagen er tilstrækkelig oplyst til at foretage en helhedsvurdering. Når der foretages en helhedsvurdering er det væsentligt, at der i sagen er beskrevet, hvordan udviklingen af helbredstilstanden har været under sygeforløbet. Kommunerne skal være opmærksomme på, at de lægelige oplysninger ikke kan stå alene, men at der skal foretages en helhedsvurdering af sagens samlede oplysninger. Hvis borgeren er i behandling på revurderingstidspunktet, bør kommunen spørge den behandlende læge om prognose og tidsperspektiv for behandlingen. I nogle tilfælde vil det være tilstrækkeligt at spørge borgerens egen læge. Det afhænger altid af en konkret vurdering. Kommunerne skal være opmærksomme på, om borgeren er i lægelig behandling i bestemmelsens forstand. Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om behandling, bør kommunen spørge ind til indholdet af behandlingen og behandlingssigtet. Der skal være tale om behandling, som kan genskabe arbejdsevnen. Kommunerne skal være opmærksomme på, om der er behov for at spørge supplerende ind til en læges vurdering af prognose og tidsperspektiv, hvis denne fremstår ubegrundet. 5.2 GENERELT OM FORLÆNGELSESREGLEN OM BEHANDLING OG FORVENTNING OM TILBAGE- VENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET I det følgende beskriver vi reglerne om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

60 31 Det er afgørende, at der er tale om lægeordineret behandling, eller at en læge har angivet, at behandlingen kan medvirke til at borgeren genskaber sin arbejdsevne. Der skal desuden være tale om egentlig behandling eller jævnlig kontrol hos en læge eller anden behandler, der udfører lægeordineret behandling. PRINCIPAFGØ- RELSE Lægeordineret fysioterapeutisk behandling kan betragtes som lægebehandling i lovens forstand. Fysioterapeutisk behandling kan være afgørende for at genskabe arbejdsevnen. PRINCIPAFGØ- RELSE D Psykologbehandling betragtes som lægebehandling. PRINCIPAFGØ- RELSE Træning på egen hånd kunne ikke sidestilles med lægebehandling. Der blev lagt vægt på, at sygemeldte ikke var i et uafsluttet lægeligt forløb, hvor pågældende skulle komme til kontrol. REGLERNE OM BEHANDLING OG FORVENTNING OM TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET Bestemmelsen findes i sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3: 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i 24, når 1) 2) 3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet, 4) Der kan ske forlængelse efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, når den sygemeldte er under eller venter på lægelig behandling, og pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden 134 uger fra revurderingstidspunktet. Der er to betingelser, der skal være opfyldte, før udbetalingen kan forlænges efter denne bestemmelse: Borgeren skal være under eller afvente lægelig behandling, og der skal være en sikker forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet inden for perioden. Der skal være tale om genoptagelse af beskæftigelse i samme omfang som inden sygemeldingen. Betingelsen om lægelig behandling Det beror altid på en konkret vurdering, om der er tale om lægelig behandling i bestemmelsens forstand.

61 32 PRINCIPAFGØ- RELSE Der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, når det efter en konkret helhedsvurdering skønnes, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse. Dette kan også være tilfældet, selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet. Sygedagpengeudbetalingen kan også forlænges, selvom der er behov for langsom optrapning sideløbende med lægelig behandling. PRINCIPAFGØ- RELSE Ved helhedsvurderingen skal der foretages en samlet vurdering af de lægelige oplysninger sammenholdt med den sygemeldtes forhold i øvrigt. Lægeordineret fysioterapeutisk behandling og psykologbehandling kan betragtes som lægebehandling i lovens forstand. Det er en konkret vurdering, om træning på egen hånd kan sidestilles med lægelig behandling. Betingelsen om sikker forventning Der skal være en sikker forventning om, at borgeren vender tilbage på arbejdsmarkedet i samme omfang som inden sygemeldingen. Efter praksis foretages denne vurdering på baggrund af en helhedsvurdering af alle sagens oplysninger. Ved vurderingen af, om den pågældende kan vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for fristen, skal den lægelige vurdering sammenholdes med den sygemeldtes vilkår i øvrigt. Helhedsvurderingen indeholder elementer som sygdommens karakter, udviklingen i helbredstilstanden under sygeforløbet, sociale forhold, hidtidig tilknytning til arbejdsmarkedet og motivation for tilbagevenden. Helhedsvurderingen er en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. Vurderingen skal være konkret i hvert enkelt tilfælde, og kan ikke alene basere sig på en generel prognose for alle under samme behandling. Der kan ske forlængelse efter bestemmelsen, selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang. Det er ikke udelukket at forlænge efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, selvom der kan være behov for en langsom optrapning eventuelt med skånehensyn. 5.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER Undersøgelsen viser, at i 14 ud af 28 sager, svarende til 50 procent, er kommunens forlængelse af sygedagpengeudbetalingen i overensstemmelse med regler og praksis, se tabel 5.1. PRINCIPAFGØ- RELSE D Den sikre forventning skal bero på et skøn ud fra en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, og ikke på en generel prognose for alle under samme behandling.

62 33 Der er tre forskellige årsager til, at afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen ikke er i overensstemmelse med regler og praksis. I syv sager er ingen af forlængelsesbetingelserne opfyldte. Seks sager er ikke tilstrækkeligt oplyst til at vurdere forlængelsesmulighederne. I en sag er betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet ikke opfyldt, men borgeren opfylder betingelsen for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om verserende arbejdsskadesag, se figur 5.1.

63 FIRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERIN- GER Nedenfor vises fire eksempler, hvor vurderingen efter bestemmelsen om behandling og sikker forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet er korrekt. Det første eksempel viser, at der er tale om en helhedsvurdering, hvor den lægelige vurdering sammenholdes med sagens øvrige oplysninger. I eksemplet understøttes den lægelige vurdering af den fremgang, der er sket under sygeforløbet og borgerens egen forventning. HELHEDS- VURDERING Sag nr. 34: Sagen handler om en 56-årig borger. Han blev sygemeldt den 24. april 2017 på grund af en hjerneblødning. Borgeren arbejdede ved sygemeldingen som lastbilschauffør. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Kommunen traf den 3. oktober 2017 afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden

64 35 til arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen er korrekt. Borgeren var på revurderingstidspunktet i behandling i form af et genoptræningsforløb. Der forelå desuden en sikker vurdering af, at han ville kunne genoptage arbejde i hidtidigt omfang inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Borgerens læge oplyste kort tid før revurderingstidspunktet, at der var en forventning om, at borgeren ville kunne genoptage sit arbejde på deltid inden for cirka tre måneder. Derudover var der en forventning om, at han ville kunne raskmeldes fuldt ud inden for yderligere tre til fire måneder. Borgeren havde efter hjerneblødningen oplevet motoriske og kognitive vanskeligheder. Lægen oplyste, at borgeren havde flyttet sig betydeligt gennem sygeforløbet. Ifølge borgerens egne oplysninger kunne han stadig mærke en fremgang, og han oplevede en tydelig bedring i sin helbredstilstand. Næste eksempel viser, hvordan kommunen korrekt har håndteret, at lægen ændrede sin vurdering. ÆNDRET PROGNOSE Sag nr. 110: Sagen handler om en 45-årig borger. Hun blev sygemeldt den 5. april 2017 på grund af brystkræft. Hun blev sygemeldt fra arbejde som lærer. Hun blev opereret to gange under sygedagpengeforløbet, og der var som led i behandlingsforløbet planlagt efterfølgende kemo- og strålebehandling. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Lægen fra onkologisk ambulatorium vurderede i september 2017, at der ikke ville være varige skånehensyn i forhold til arbejdsmarkedet, og at borgeren ville blive fuldstændig rask. Lægen vurderede dog, at tidsperspektivet for sygemeldingen var usikkert. Kommunen sendte partshøring om påtænkt afgørelse om overgang til jobafklaringsforløb. I partshøringsperioden afleverede borgeren journaloplysninger fra onkologisk afdeling. Oplysningerne angav nu et konkret tidsperspektiv for sygemeldingen. Kommunen kontaktede den behandlende læge for at afklare, hvorfor lægen havde ændret vurderingen. Lægen oplyste, at årsagen

65 36 til den ændrede vurdering var, at borgeren havde flyttet sig meget i den mellemliggende periode også i kraft af, at kemobehandlingen var ændret, således at hun ikke havde så mange bivirkninger. Kommunen afgjorde herefter, at hun opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren var i kræftrehabiliteringsforløb, og at lægen vurderede, at hun ville kunne vende tilbage til hidtidigt arbejde. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen er korrekt. På revurderingstidspunktet modtog borgeren kemo- og strålebehandling i forlængelse af operationer for brystkræft. Der forelå en prognose og et begrundet tidsperspektiv fra det behandlende sygehus, hvilket i øvrigt var underbygget af borgerens egen vurdering. Borgeren havde været optimistisk under hele sygeforløbet. Hun oplyste ved samtale den 18. oktober 2017, at hun selv troede på, at hun kunne starte på fuld tid i april Nedenfor vises et eksempel, hvor vurderingen af bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet alene er foretaget på baggrund af vurderingen fra den behandlende psykiater. Der er tale om en vurdering, som er velbegrundet på baggrund af det konkrete sygeforløb. LÆGELIG VURDERING KONKRET BEGRUNDET Sag nr. 125: Sagen handler om en 30-årig borger, der blev sygemeldt den 8. marts 2016 på grund af angst. Borgeren oplevede også kognitive problemer med hukommelses- og koncentrationsbesvær. Borgeren blev sygemeldt fra ledighed. Revurderingstidspunktet var den 30. september Kommunen afgjorde, at udbetalingen af sygedagpenge kunne forlænges efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Den behandlende psykiaters vurdering af prognose og tidsperspektiv var begrundet ud fra det konkrete sygdomsforløb. Psykiateren vurderede, at prognosen var god, specielt når det relativt korte sygdomsforløb,

66 37 samt den bedring, der var set, blev taget i betragtning. Borgeren modtog psykoterapeutisk og medicinsk behandling, og psykiateren vurderede, at der ikke var behov for anden behandling inden raskmelding kunne opnås. Psykiater vurderede også, at borgerens funktionsniveau var godt, og at angsttilstanden ikke havde et kronisk præg. Ud fra den bedring, borgeren havde oplevet i sygdomsforløbet, vurderede psykiateren, at borgeren realistisk set ville kunne opnå raskmelding inden for 3-4 måneder. Borgeren havde også selv oplyst om bedring i tilstanden. Det sidste eksempel viser, at sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, selvom der er behov for langsom optrapning sideløbende med lægelig behandling. LANGSOM OPTRAPNING Sag nr. 126: Sagen handler om en 40-årig borger. Hun blev sygemeldt den 2. februar 2016 på grund af stress. Borgeren blev sygemeldt fra sit arbejde som lærer. Borgeren var under sygemeldingen i behandling ved psykolog. Der blev planlagt praktik på en folkeskole fra den 15. august 2017, hvor borgeren langsomt skulle optrappe arbejdstiden. Den behandlende psykolog oplyste i en statusattest af den 21. juli 2017, at borgeren var i klar bedring. Borgeren var klar til at komme i gang og glædede sig til praktikken, men havde brug for at komme stille og roligt i gang. Hun havde fortsat et let vakt alarmberedskab og kunne hurtigt blive overstimuleret og opleve tilbagevendende symptomer. Det var psykologens vurdering, at borgeren ville have genoptrænet arbejdsevnen i løbet af ca. et halvt år, alt afhængig af processen. Revurderingstidspunktet var den 31. august Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen vurderer, at der er tale om en korrekt afgørelse. Borgeren var fortsat i behandling ved psykolog. Der var iværksat en praktik med henblik på optrapning af arbejdstid og raskmelding til det ordinære ar-

67 38 bejdsmarked. Borgeren havde under sygemeldingen oplevet fremgang i sin tilstand, og psykologens vurdering understøttede, at borgeren ville kunne raskmeldes efter optrapning af arbejdstiden sideløbende med samtaler ved psykologen. 5.5 TRE EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM IKKE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS Nedenfor gennemgås tre eksempler på konkrete vurderinger efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det første eksempel viser, at det er en betingelse for forlængelse efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet, at der er tale om behandling, og der skal være en sikker forventning om, at borgeren vender tilbage til arbejdsmarkedet inden for perioden. Begge kriterier skal være opfyldt. TO KRITERIER - HVORAF KUN ÉT ER OPFYLDT Sag nr. 42: Sagen handler om en 60-årig borger. Hun blev sygemeldt den 15. marts 2017 på grund af en blodprop i hjernen. Borgeren blev sygemeldt fra arbejde som rengøringsassistent 30 timer om ugen. Efter blodproppen oplevede borgeren gener i form af svimmelhed og træthed. Hun var utryg ved at foretage sig noget selvstændigt og fik støtte af sin mand. Hun hjalp ikke længere med de praktiske ting i hjemmet. Hun var indlagt i perioden fra den 22. marts 2017 til den 3. april Herefter fulgte hun et genoptræningsforløb i kommunalt regi. Revurderingstidspunktet var den 30. september Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunen lagde vægt på, at borgeren var i et fastlagt genoptræningsforløb. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt. Kommunen har ikke inddraget alle relevante kriterier i begrundelsen. Kommunen har alene lagt vægt på, at borgeren var i behandling i form af et

68 39 genoptræningsforløb. Kommunen har ikke forholdt sig til, hvorvidt der var en sikker forventning om, at borgeren ved hjælp af behandlingen ville blive i stand til at genoptage arbejdet i hidtidigt omfang. Ankestyrelsen vurderer, at den sikre vurdering ikke var til stede. Det fremgår af en statusattest fra egen læge af den 8. august 2017, at borgeren led af svære balanceproblemer. Der var desuden mange sociale problemer, som uden tvivl påvirkede borgerens tilstand. Lægen oplyste ved statusattest af den 30. august 2017, at lægen dagen forinden havde haft en samtale med borgeren. Hendes symptomer i form af balanceproblemer, svimmelhed og usikkerhed var uændrede. Lægen oplyste, at borgeren fortsat gik til genoptræning, men at det ikke forventedes, at udbyttet ville blive så stort, at hun ville kunne bestride sit rengøringsjob. I det hele taget havde lægen svært ved at forestille sig borgeren varetage et hvilket som helst job. På den baggrund var der ikke en sikker vurdering af, at borgeren ville blive i stand til at genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse. Betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen var derfor ikke til stede. Nedenstående eksempel viser et tilfælde, hvor lægens vurdering tilsidesættes på baggrund af en helhedsvurdering. Når der ikke foreligger en plan for den videre behandling, eller når behandlingen endnu ikke er påbegyndt, vil det i mange tilfælde ikke være muligt at angive en tilstrækkelig sikker vurdering. LÆGELIG VURDERING TILSIDESÆTTES Sag nr. 66: Sagen handler om en 42-årig borger. Borgeren blev sygemeldt den 13. april 2017 på grund af stress med depressive- og angstsymptomer. Desuden havde borgeren en stofskiftesygdom. Borgeren var på tidspunktet for sygemeldingen ansat som kurérer/chauffør. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren havde genoptaget arbejdet delvist, og at der var behov for gradvis øgning af arbejdstid og -opgaver.

69 40 Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt. På revurderingstidspunktet afventede borgeren opstart af et behandlingsforløb ved psykiatrien. Borgeren afventede også kardiologisk udredning. Borgeren havde genoptaget arbejdet delvist den 2. oktober 2017 med 2 timer 3 dage om ugen. Ankestyrelsen er opmærksom på, at egen læge vurderede, at borgerens tilbagevenden til arbejdet kunne strække sig over et halvt år. Ankestyrelsen vurderer, at der ud fra en helhedsvurdering på revurderingstidspunktet ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at borgeren ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i samme omfang som inden sygemeldingen. Borgeren var ikke begyndt i behandlingsforløbet i psykiatrien, og det var derfor uvist, hvordan han ville respondere på behandlingen. Desuden var det uvist, om kardiologisk udredning ville føre til et behov for behandling. Det sidste eksempel viser et tilfælde, hvor samtaler ved egen læge efter en konkret vurdering ikke kunne betragtes som behandling i bestemmelsens forstand. ER SAMTALER VED EGEN LÆGE BEHANDLING? Sag nr. 120: Sagen handler om en 44-årig borger. Han blev delvist sygemeldt den 28. februar 2017 på grund af stress forårsaget af arbejdspres. Borgeren blev under sygefraværet opsagt fra sit arbejde pr. 31. oktober På tidpunktet for sygemeldingen arbejdede borgeren delvist 12 timer om ugen. Borgeren øgede gradvist arbejdstiden, og arbejdede i juli timer om ugen. Det medførte forværring af tilstanden, og borgeren blev fuldtidssygemeldt. Borgeren oplyste, at egen læge vurderede, at han havde behov for fuldtidssygemelding i tre måneder, da han havde behov for ro for at få det bedre. Borgeren oplyste også, at han tidligere havde gået til psykolog/stressbehandling, men at han ikke gjorde det mere. Han følte ikke, at han fik så meget ud af det. Han oplyste videre, at han blev fulgt af egen læge ca. en gang om måneden. Han havde modtaget beroligende piller og sovepiller før, men han tog ikke noget på daværende tidpunkt. I juli måned blev der indhentet en statusattest fra egen læge. Lægen oplyste, at borgeren skulle være fuldtids-

70 41 ANKESTYRELSEN BEMÆRKER Samtaler hos egen læge kan efter en konkret vurdering anses som behandling i bestemmelsens forstand. Det er afgørende for vurderingen, om samtalerne har karakter af egentlig behandling, og om samtalerne er afgørende for, at borgeren genskaber arbejdsevnen. sygemeldt resten af sin ansættelse. Herefter forventedes fuld raskmelding. Herefter skulle borgeren søge jobs i et sundt arbejdsmiljø. Af opfølgning med borgeren efter lægens erklæring fremgår det, at borgeren selv anså tidsperspektivet for raskmelding for realistisk. Revurderingstidspunktet var den 30. september Kommunen traf afgørelse om at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke er korrekt. Ankestyrelsen vurderer, at borgeren ikke var i behandling i bestemmelsens forstand. Det fremgår af sagen, at lægen vurderede, at borgeren havde behov for ro for at få det bedre. Borgerens opfølgning hos egen læge ca. en gang om måneden kan ikke sidestilles med egentlig behandling. Det var ikke samtalerne hos lægen, der skulle genskabe borgerens arbejdsevne, men derimod ro. Betingelserne for forlængelse efter denne bestemmelse var derfor ikke opfyldte.

71 42 KAPITEL 6 6. Overgang til jobafklaringsforløb 50 SAGER OM AFSLAG PÅ FORLÆNGELSE AF UDBE- TALING AF SYGEDAGPENGE OG OVERGANG TIL JOBAFKLARINGSFORLØB Ud af de i alt 127 sager, som undersøgelsen omfatter, er der i 50 sager truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge ved revurderingstidspunktet og overgang til jobafklaringsforløb. Dette kapitel er baseret på de 50 sager. 6.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad træffer rigtige afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb. I de få sager, hvor afgørelsen ikke er i overensstemmelse med regler og praksis, skyldes det i de fleste tilfælde, at sagen ikke har været tilstrækkeligt oplyst. I størstedelen af sagerne er tidspunktet for ophøret af sygedagpenge korrekt. Undersøgelsens resultater om overgang til jobafklaringsforløb, giver anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen:

72 43 ANBEFALINGER Kommunerne skal sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til at kunne vurdere forlængelsesmulighederne, før sagen afgøres. Kommunerne skal være opmærksomme på, at udbetalingen af sygedagpenge ikke kan standses med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at i de tilfælde, hvor der træffes afgørelse efter revurderingstidspunktet, er der ret til sygedagpenge til og med datoen for kommunens afgørelse. 6.2 GENERELT OM JOBAFKLARINGSFORLØB I det følgende beskrives reglerne om jobafklaringsforløb. REGLERNE OM JOBAFKLARINGSFORLØB Reglerne findes i sygedagpengelovens 24, stk. 2, og 27, stk. 3, og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 12b. Hvis en sygemeldt ved revurderingstidspunktet eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne ikke opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, men fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, overgår borgeren til et jobafklaringsforløb. Overgang til jobafklaringsforløb Betingelsen for at overgå til jobafklaringsforløb er, at borgeren er uarbejdsdygtig og ikke har ret til forlængelse af udbetaling af sygedagpenge. Borger overgår til jobafklaringsforløb fra det tidspunkt, hvor borgeren ikke længere er berettiget til sygedagpenge. Senest fire uger efter overgang til jobafklaringsforløb skal sagen behandles i kommunens rehabiliteringsteam. Forud for mødet udarbejder sagsbehandler og borgeren rehabiliteringsplanens forberedende del.

73 44 Rehabiliteringsteamet kommer med en indstilling til, hvilken indsats der skal iværksættes under jobafklaringsforløb. På den baggrund udarbejder sagsbehandleren i kommunen og borgeren planens indsatsdel. Indholdet af et jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløb er et individuelt tilpasset forløb. Det er en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov herunder helbredstilstand. Jobafklaringsforløb har til formål at bringe borgeren tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Jobafklaringsforløb kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløb kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. En afklaring af den helbredsmæssige tilstand kan ske sideløbende med jobafklaringsforløbet. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren. 6.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater og datagrundlag i forhold til afgørelser om ophør af sygedagpenge ved revurderingstidspunktet og overgang til jobafklaringsforløb. Undersøgelsen viser, at kommunernes afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb i høj grad er rigtige. 45 ud af 50 sager, svarende til 90 procent, er i overensstemmelse med regler og praksis, se tabel 6.1.

74 I fem sager om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb er afgørelsen ikke i overensstemmelse med regler og praksis. I fire sager skyldes det, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til at vurdere forlængelsesmulighederne. Ankestyrelsen ville have hjemvist sagerne, hvis der havde været tale om klagesager. I en sag, hvor årsagen er andet opfylder borgeren ikke betingelsen om uarbejdsdygtighed, se figur

75 TRE EKSEMPLER PÅ KORREKTE VURDERIN- GER I nedenstående tre eksempler er borgerens helbredstilstand ikke tilstrækkeligt afklaret til, at det er muligt at vurdere, om der vil være behov for en afklaring af arbejdsevnen, eller om borgeren ved hjælp af behandling vil kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang. Det er derfor nødvendigt at afvente den videre udredning og/eller behandling, før det er muligt at vurdere borgerens arbejdsevne på længere sigt. Udredning og/eller behandlingen foregår derfor i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. AFVENTER BEHANDLING Sag nr. 30: Sagen handler om en 52-årig borger, der blev sygemeldt den 7. september 2016 på grund af kronisk rygskævhed og følger heraf i form af koncentrationsbesvær, spændingshovedpine og træthed. Borgeren blev set af neurolog og reumatolog. Neurologen fandt normale forhold og reumatologen anbefalede fokuseret fysioterapeutisk træning. Eventuel kirurgisk korrektion kunne først overvejes efter træningsforløb hos fysioterapeut. Borgeren blev også henvist til et forløb hos AS3 med et forløb hos psykolog og jobcoach. Der blev i den forbindelse fundet mistanke om ADHD, og borgeren blev gennem egen læge henvist til psykiater. Revurderingstidspunktet var den 31. marts Kommunen traf afgørelse om, at borgeren skulle overgå til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren var henvist til udredning/behandling hos en psykiater, hvorfor det ikke var muligt at vurdere arbejdsevnen på længere sigt. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen er korrekt. Borgeren afventede opstart hos psykiater. Reumatologen havde anbefalet træning af ryg hos fysioterapeut. Det var derfor nødvendigt at afvente effekten af den videre udredning og behandling, før det var muligt at vurdere arbejdsevnen på længere sigt. HELBREDSTIL- STAND UAFKLARET - KONKURRERENDE LIDELSER Sag nr. 36: Sagen handler om en 40-årig borger, der blev sygemeldt den 5. april 2017 på grund af udredning for søvnapnø og mistanke om narkolepsi. Udredningen for narkolepsi blev stoppet under sygeforløbet, fordi

76 47 PRINCIPAFGØ- RELSE Principafgørelsen fastslår, at en kommunen ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt kan stille krav om vægttab. Det er en betingelse for, at der kan stilles krav om vægttab, at det er dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på arbejdsevnen. Det er samtidig en betingelse, at der er lægelig indikation for, at vægttab vil medføre forbedring af arbejdsevnen. symptomerne pludseligt ophørte. Borgeren var fortsat uarbejdsdygtig på grund af meget nedsat lungefunktion. Under sygemeldingen blev borgeren diagnosticeret med forhøjet blodtryk og KOL. Der var desuden fundet skimmelsvamp i borgerens lejlighed. Borgeren var overvægtig og ryger. Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede afgørelsen med, at den helbredsmæssige tilstand var uafklaret. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Borgeren havde nedsat funktionsevne. Egen læge vurderede, at det ville blive svært at arbejde fuld tid med den nedsatte lungefunktion. Lægen vurderede, at vægttab, rygestop og KOL rehabilitering ville medføre en bedring i tilstanden. Først efter disse tiltag ville det være muligt at vurdere arbejdsevnen. På revurderingstidspunktet var borgeren i behandling for KOL og forhøjet blodtryk, som endnu ikke var velbehandlet. Borgeren fulgte desuden kostvejledning og var henvist til rygestop. Det var dermed ikke muligt at vurdere arbejdsevnen på længere sigt. AFVENTER UDREDNING OG BEHANDLINGS FORLØB Sag nr. 60: Sagen handler om en 22-årig borger, der blev sygemeldt den 8. marts 2017 på grund af piskesmæld. Hun arbejdede forud for sygemeldingen som tjener 30 timer om ugen. Revurderingstidspunktet var den 30. september Kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren var helbredsmæssigt uafklaret. Der var indhentet en statusattest fra egen læge dateret 18. august 2017, hvor lægen oplyste, at der var forsøgt fysioterapi, kiropraktor og akupunktur uden effekt. Hun var set i Rygcenteret to gange, hvor der var anbefalet træning i kommunalt regi. Dette var afsluttet. Hun afventede nu en tid på smertecenter i december Lægen vurderede, at borgeren ikke ville kunne

77 48 vende tilbage til arbejdet som tjener. Hun ville ikke kunne raskmeldes til andre erhverv, før hun var smertedækket. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. I forhold til borgerens piskesmæld afventede hun tid på smerteklinik, som forhåbentlig kunne medføre en bedre smertedækning. Desuden oplyste borgeren i forbindelse med en opfølgningssamtale kort før revurderingstidspunktet, at hun var blevet henvist til psykiatrisk afdeling grundet hendes psykiske tilstand. Hun mente selv, at hun havde fået en depression. Der var således behov for at afvente udredning/behandling i forhold til den psykiske tilstand og forløb ved smertecenteret i forhold til piskesmæld, før det var muligt at vurdere borgerens fremtidige arbejdsevne. 6.5 TO EKSEMPLER PÅ VURDERINGER, SOM IK- KE ER I OVERENSSTEMMELSE MED REGLER OG PRAKSIS I de sager, hvor kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb ikke er korrekt, skyldes det i de fleste tilfælde, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst. Nedenstående to eksempler er eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at træffe afgørelse om forlængelsesmulighederne. I det første eksempel kunne kommunen ikke afgøre sagen på baggrund af indhentede oplysninger fra egen læge. Egen læge kunne ikke udtale sig om prognose og tidsperspektiv, fordi der fortsat pågik kontroller og et genoptræningsforløb. Borgeren havde været til kontrol på det behandlende sygehus inden afgørelsestidspunktet, og kommunen burde derfor have indhentet oplysninger herfra og fra genoptræningsforløbet. KONTROL INDEN AFGØRELSES- TIDSPUNKTET Sag nr. 80: Sagen handler om en 59-årig borger, der blev sygemeldt den 6. februar 2017 fra sit arbejde som sygehjælper. Hun blev sygemeldt på grund af overbelastning af knæet og slidgigt/sprængt ledbånd i venstre tommelfinger. Borgeren blev opereret i tommelfingeren den 2. maj 2017.

78 49 Revurderingstidspunktet var den 31. august Udbetalingen af sygedagpenge blev administrativt forlænget efter revurderingstidspunktet. Kommunen afgjorde den 19. september 2017, at udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre, og at borgeren skulle overgå til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede afgørelsen med, at egen læge i august 2017 ikke kunne udtale sig om prognose og tidsperspektiv for sygemeldingen, fordi der fortsat pågik kontrolforløb og genoptræningsforløb. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen ikke er korrekt. Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst til at vurdere, om borgeren på afgørelsestidspunktet opfyldte betingelserne for forlængelse efter bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Egen læge vurderede, at arbejdsevnen ikke var truet, såfremt man fandt et passende arbejde, der tilgodeså skånebehovene for fingeren og knæet. Lægen kunne ikke udtale sig om hverken tidspunktet for deltids- eller fuldtidsarbejde. Lægen henviste til, at der fortsat pågik kontroller og genoptræningsforløb. Det fremgår desuden af attesten, at borgeren skulle til kontrol inden for en uge i forhold til genoptræningsforløbet. Der havde desuden været kontrol ved opererende kirurg den 18. august Der havde således inden afgørelsestidspunktet været kontrol ved den opererende kirurg og kontrol i forhold til genoptræningsforløbet. Kommunen indhentede ikke inden afgørelsestidspunktet oplysninger fra hverken genoptræningsforløb eller sygehuset, og kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere bestemmelsen om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Nedenstående eksempel viser, at det ikke er tilstrækkeligt, at kommunen har forsøgt at indhente oplysninger inden revurderingstidspunktet, hvis ikke der i de indhentede oplysninger er svaret kvalificeret på kommunens spørgsmål. SPØRGSMÅL IKKE KVALIFICERET BESVARET Sag nr. 106: Sagen handler om en 42-årig borger, der blev sygemeldt den 22. marts 2017 på grund af en piskesmældslæsion. Borgeren var uddannet maskiningeniør og arbejdede ved sygemeldingen som konstruktionschef.

79 50 Revurderingstidspunktet var den 31. oktober 2017, og kommunen traf afgørelse om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgerens helbredsmæssige tilstand var uafklaret på revurderingstidspunktet. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt, idet sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet. Borgerens læge oplyste i en statusattest fra ultimo august 2017, at borgeren fortsat var i gang med smertestillende behandling, hvilket havde haft nogen effekt. Lægen bad kommunen indhente en specifik helbredsattest, hvis lægen skulle kunne besvare kommunens spørgsmål, herunder vurdere prognosen og eventuelle skånehensyn. Kommunen har ikke indhentet yderligere lægelige oplysninger forud for revurderingstidspunktet den 31. oktober 2017, og der foreligger ikke øvrige oplysninger i sagen, som kan danne grundlag for en vurdering af forlængelsesmulighederne. 6.6 STANDSNINGSTIDSPUNKTET Undersøgelsen viser, at i sagerne, hvor kommunerne har truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb, er tidpunktet for ophør af sygedagpenge korrekt i 41 ud af 50 sager, hvilket svarer til 82 procent af sagerne. I ni sager, svarende til 18 procent af sagerne, er standsningstidspunktet ikke korrekt, se tabel 6.2.

80 51 Årsagerne til, at standsningstidspunktet ikke er korrekt er i fem sager, at kommunen har truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge efter revurderingstidspunktet og har afgjort, at udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre på et tidspunkt, der lå senere end tidspunktet for kommunens afgørelse. I tre sager har kommunen truffet afgørelse med tilbagevirkende kraft. I en sag har kommunen standset udbetalingen dagen inden revurderingstidspunktet. PRINCIPAFGØ- RELSE Der kan ikke træffes afgørelse med tilbagevirkende kraft i sager om afslag på forlængelse af sygedagpengeudbetaling. Hvornår skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre? Kommunen skal inden revurderingstidspunktet have afgjort, om der er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge. Hvis kommunen ikke inden dette tidspunkt træffer afgørelse om, at udbetalingen skal stoppe, har borgeren ret til sygedagpenge, indtil der bliver truffet en afgørelse om ophør. Borgeren får i de tilfælde udbetalt sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, uden at der i sygedagpengeloven er grundlag for udbetalingen. Udbetalingen af sygedagpenge forlænges i de sager administrativt. I de tilfælde har borgeren kun ret til sygedagpenge til og med den dato, hvor kommunen afgør, at der ikke længere er ret til sygedagpenge. Kommunen kan ikke fastsætte et standsningstidspunkt, der ligger efter den dato. 6.7 TO EKSEMPLER PÅ STANDSNINGSTIDS- PUNKT Nedenstående to eksempler viser tilfælde, hvor kommunen ikke har anvendt et korrekt tidspunkt for ophør af sygedagpenge. I det første eksempel var udbetalingen af sygedagpenge administrativt forlænget. Kommunen fastsatte et tidspunkt for ophør af sygedagpenge, der lå efter kommunens afgørelse. OPHØR EFTER AFGØRELSES- TIDSPUNKT Sag nr. 17: Borgeren blev sygemeldt den 26. oktober Revurderingstidspunktet var den 31. maj Kommunen traf den 19. oktober 2017 afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge efter den 31. oktober 2017.

81 52 Ankestyrelsen vurderer, at borgeren kun havde ret til sygedagpenge til og med datoen for kommunens gyldige afgørelse den 19. oktober Udbetalingen af sygedagpenge var administrativt forlænget ud over revurderingstidspunktet, og der var derfor ikke grundlag i loven til at fortsætte udbetalingen efter datoen for afgørelsen om ophør. Det næste eksempel viser et tilfælde, hvor udbetalingen af sygedagpenge er standset med tilbagevirkende kraft. TILBAGE- VIRKENDE KRAFT Sag nr. 88: Borgeren blev sygemeldt den 6. marts Revurderingstidspunktet var den 31. oktober Kommunen traf den 1. november 2017 afgørelse om at standse udbetalingen af sygedagpenge efter revurderingstidspunktet den 31. oktober Ankestyrelsen vurderer, at borgeren havde ret til sygedagpenge til og med datoen for kommunens gyldige afgørelse den 1. november Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke standses med tilbagevirkende kraft.

82 53 KAPITEL 7 7. Oplysningsgrundlaget Ankestyrelsen har undersøgt, i hvilket omfang sagerne har været oplyste, da kommunen afgjorde sagen. 7.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Undersøgelsen viser, at en overvejende del af sagerne er tilstrækkeligt oplyste. En mindre del af sagerne var ikke tilstrækkeligt oplyste, og ville være blevet hjemvist, hvis Ankestyrelsen havde behandlet klagesagen. Nogle sager kunne have været bedre oplyste, men kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse. Undersøgelsens resultater om oplysningsgrundlaget giver anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen: ANBEFALINGER Kommunerne skal sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse Kommunerne skal under sygeforløbet løbende følge op på borgerens situation og registrere relevante oplysninger i kommunens journal. Oplysninger om sygeforløbet er væsentlige, når der i forbindelse med revurdering skal foretages en helhedsvurdering af borgerens situation. Kommunerne bør overveje, hvem der har det bedste kendskab til borgerens behandling, og dermed bedst kan svare kvalificeret på kommunens spørgsmål til brug for vurderingen af forlængelsesmulighederne.

83 GENERELT OM OPLYSNINGSGRUNDLAGET I det følgende beskrives reglerne om oplysningsgrundlaget. REGLERNE OM OPLYSNING AF SAGEN Reglerne findes i retssikkerhedslovens 10 og 11. Det fremgår af retssikkerhedslovens 10, at det er kommunens ansvar at oplyse sagen tilstrækkeligt, før der træffes afgørelse. Ifølge retssikkerhedslovens 11 skal den sygemeldte medvirke til oplysningen af sagen. Kommunen kan i henhold til retssikkerhedslovens 11 a forlange at få oplysninger fra fx sygehuse, læger, psykologer og autoriserede sundhedspersoner i øvrigt. Kommunerne skal sørge for at have tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen (officialprincippet). Et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag er en forudsætning for at kunne træffe en rigtig afgørelse. Det er altid en konkret vurdering, hvilke oplysninger der er behov for, før der kan træffes en afgørelse. Helhedsvurdering Kommunen skal foretage en vurdering ud fra sagens samlede oplysninger (helhedsvurdering). Kommunen kan ved afgørelsen eksempelvis inddrage lægelige oplysninger, oplysninger fra arbejdsgiver eller faglig organisation, oplysninger fra praktisk afprøvning, oplysninger om borgerens sociale forhold og borgerens egne oplysninger. Lægelige oplysninger Lægelige oplysninger er ofte centrale, når det skal afgøres, om den sygemeldte opfylder betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de lægelige oplysninger sjældent kan stå alene. OPLYSNINGERNES AKTUALITET De lægelige oplysninger skal som udgangspunkt beskrive tilstanden på revurderingstidspunktet. Ældre lægelige oplysninger kan inddrages, hvis der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, eller hvis udviklingen i helbredstilstanden har været som forventet.

84 55 PRINCIPAFGØ- RELSE Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være begrundet OPFØLGNING Hvis ældre lægelige oplysninger lægges til grund for kommunens afgørelse, skal der være dokumentation i sagen i øvrigt for, at der ikke har været en udvikling i helbredstilstanden, eller at tilstanden har udviklet sig som forventet. Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være begrundet. Kommunen skal derfor bede om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke har oplyst, hvorfor prognosen er ændret. Det kan eksempelvis ske ved telefonisk kontakt til lægen. Indhentelse af de helbredsmæssige oplysninger i sagen behøver ikke altid ske via skriftlige attester. Opfølgning under sygeforløbet Det er vigtigt, at der under sygeforløbet løbende følges op på sygedagpengemodtagerens situation. REGLERNE OM OPFØLGNING Reglerne om opfølgning fremgår af sygedagpengelovens kapitel 6. Kommunen skal tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Den sygemeldte skal inddrages i opfølgningen. Som led i opfølgningsforløbet skal kommunen bl.a. holde samtaler og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. Kommunen skal iværksætte den relevante indsats og fremme gradvis tilbagevenden til arbejdet. Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen. Det kan eksempelvis være arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner og sygehuse. Opfølgningen i sygedagpengesagen er vigtig i forhold til at have et tilstrækkeligt grundlag til at foretage en helhedsvurdering ved revurderingstidspunktet. Konsekvenserne af mangelfuldt oplysningsgrundlag Hvis der træffes en afgørelse, og sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, er afgørelsen ugyldig. Hvis Ankestyrelsen i en klagesag vurderer, at oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt, vil sagen blive hjemvist.

85 56 HJEMVISNING Hjemvisning indebærer efter almindelig forvaltningsret en annullation af den påklagede afgørelse, medmindre andet fastsættes i hjemvisningsafgørelsen. Annullationen betyder, at retsvirkningerne af den påklagede afgørelse ophæves (afgørelsen får ikke virkning efter sit indhold). PRINCIPAFGØ- RELSE Der kan ikke træffes afgørelse med tilbagevirkende kraft i sager om afslag på forlængelse af sygedagpengeudbetaling. Hvis Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse om afslag på forlængelse af sygedagpengeudbetaling, og kommunens afgørelse er ugyldig, vil udbetalingen af sygedagpenge først kunne standses, når kommunen træffer en gyldig afgørelse. Udbetalingen af sygedagpenge kan ikke standses med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1, om revurdering og forlængelse. Når sagen er hjemvist til kommunen, betyder det, at der skal træffes en ny afgørelse. Hvis kommunen træffer afgørelse om ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, skal vurderingen af forlængelsesmulighederne foretages på baggrund af oplysningerne på tidspunktet for kommunens gyldige afgørelse. 7.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER I 82 ud af de i alt 127 sager er sagerne tilstrækkeligt oplyste. Det svarer til 65 procent af sagerne. I 26 sager, svarende til 21 procent, mangler der enkelte mindre væsentlige oplysninger. I de sager har kommunen haft tilstrækkelige oplysninger til at afgøre sagen, men kunne med fordel have indhentet yderligere oplysninger. I to af sagerne, hvor der mangler mindre væsentlige oplysninger, er der tale om, at kommunen ikke forud for første opfølgningssamtale har indhentet LÆ 285 eller andre helbredsmæssige oplysninger. 19 sager, svarende til 15 procent, er ikke tilstrækkeligt oplyst. Sagerne ville være blevet hjemvist, hvis de havde været påklaget til Ankestyrelsen, se tabel 7.1.

86 TRE EKSEMPLER PÅ TILSTRÆKKELIGT OP- LYSNINGSGRUNDLAG Nedenfor gennemgås tre eksempler på sager, hvor oplysningsgrundlaget var tilstrækkeligt til, at kommunen kunne træffe afgørelse om forlængelsesmulighederne. Det første eksempel viser, hvad kommunen skal gøre, hvis kommunens anmodning om helbredsmæssige oplysninger ikke er besvaret inden revurderingstidspunktet. ATTEST IKKE BESVARET PRINCIPAFGØ- RELSE En kommune kan ikke opfylde sin oplysningspligt ved at konstatere, at en læge ikke har besvaret en henvendelse eller ikke ønsker at udtale sig. En eventuel tvivl om den sygemeldtes helbredstilstand skal ikke komme den sygemeldte til skade. Sag nr. 18: Sagen handler om en 28-årig borger, der blev sygemeldt den 1. december 2016 på grund af depression, angst og ADHD. Borgeren blev sygemeldt fra pædagoguddannelsen. Revurderingstidspunktet var den 30. juni Kommunen havde den 31. maj 2017 anmodet Distriktspsykiatrien om en statusattest. Kommunen havde ikke modtaget svar herpå inden revurderingstidspunktet. Kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere forlængelsesmulighederne. Udbetalingen af sygedagpenge blev forlænget administrativt, indtil attesten var modtaget. Attesten blev modtaget den 19. september 2017, og kommunen afgjorde den 18. oktober 2017, at borgeren ikke opfyldte betingelserne for forlængelse af sygedagpengeperioden. Kommunen vurderede, om forlængelsesbetingelserne var opfyldt på tidspunktet for kommunens afgørelse, ud fra oplysninger om helbredstilstanden på det tidspunkt. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Det er korrekt, at kommunen var nødsaget til

87 58 at afvente oplysningerne fra psykiatrien, før der var tilstrækkelige oplysninger til at træffe afgørelse. Kommunen har desuden anvendt det korrekte tidspunkt for vurderingen af forlængelsesmulighederne. Det næste eksempel viser et tilfælde, hvor det var nødvendigt at stille supplerende spørgsmål til lægens besvarelse, før sagen var tilstrækkeligt oplyst. SUPPLERENDE SPØRGSMÅL TIL LÆGENS BESVARELSE Sag nr. 38: Sagen handler om en 53-årig borger, der blev sygemeldt den 26. april Hun blev sygemeldt fra sit arbejde som ernæringsassistent, pædagogmedhjælper og køkkenmedhjælper på grund af kroniske rygsmerter og knæsmerter. Hun blev afskediget under sygemeldingen. Revurderingstidspunktet var den 31. august Til brug for vurderingen af forlængelsesmulighederne indhentede kommunen en kopi af en speciallægeerklæring udarbejdet på forespørgsel fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Heri var borgerens rygproblematik beskrevet som stationær. Borgeren angav selv rygproblematikken som den primære årsag til uarbejdsdygtigheden. Kommunen indhentede desuden en statusattest fra egen læge. Egen læge oplyste, at det var under overvejelse, om borgeren skulle henvises til ortopædkirurg til en vurdering af smerterne i knæet. Lægen oplyste desuden, at borgeren havde udviklet en depressionslignende tilstand, men ikke ønskede medicinsk behandling. Endelig oplyste egen læge, at prognosen var svær grundet de mange problemstillinger, men at borgeren skønnedes fuldt arbejdsdygtig i løbet af 3-6 måneder. Attesten gav anledning til at stille supplerende spørgsmål til lægen. Kommunen spurgte, om det i forhold til de psykiske problemstillinger var relevant med henvisning til psykolog som alternativ til den medicinske behandling. Der blev desuden spurgt om, hvad der var den primære årsag til borgerens sygemelding, og om borgeren var blevet henvist til ortopædkirurgisk vurdering af knæet. Lægen besvarede, at det var lægens opfattelse, at bor-

88 59 geren ikke havde behov for henvisning til psykolog, idet der nærmere var tale om en tabsreaktion i forhold til hendes identitet på arbejdsmarkedet. Lægen oplyste desuden, at årsagen til sygemeldingen var smerte i knæ, ryg og muskler. Hun var nu blevet henvist til ortopædkirurgerne med henblik på knæet. Hun var desuden kommet under udredning for muskelsmerterne. Lægen mistænkte, at hun havde udviklet fibromyalgi, men denne diagnose var ikke stillet. Efter svar på de supplerende spørgsmål var sagen tilstrækkeligt oplyst og kommunen afgjorde, at udbetalingen af sygedagpenge skulle ophøre, og at borgeren skulle overgå til jobafklaringsforløb. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Ankestyrelsen vurderer, at sagen på baggrund af de supplerende spørgsmål, der blev stillet til egen læge, var tilstrækkeligt oplyst. Herefter var det klart, at lægens prognose og tidsperspektiv på 3-6 måneder ikke var tilstrækkeligt sikkert. Det var desuden klarlagt, at det ikke kun var den stationære ryglidelse, der var årsag til borgeres uarbejdsdygtighed. Det var derfor korrekt, at det var nødvendigt at afvente det videre udrednings- og eventuelle behandlingsforløb, før det var muligt at vurdere borgerens arbejdsevne på længere sigt. Det sidste eksempel viser, at kommunen ikke skal afvente helbredsundersøgelser, der ligger efter revurderingstidspunktet, hvis borgerens tilstand på revurderingstidspunktet er tilstrækkeligt belyst. KONSULTATION EFTER REVURDERINGS TIDSPUNKTET Sag nr. 119: Sagen handler om en 45-årig borger, der blev sygemeldt den 13. januar 2017 på grund af akut belastningsreaktion. Borgeren oplevede tinnitus og var meget lyd- og støjfølsom. Der var tale om tilbagevendende stresssymptomer. Borgeren blev sygemeldt fra ledighed. Revurderingstidspunktet var den 31. juli Borgeren blev under sygeforløbet henvist til psykiater. Egen læge oplyste i en statusattest forud for revurderingstidspunktet, at lægen ikke kunne besvare kommu-

89 60 nens spørgsmål om prognose og tidsperspektiv. Lægen henviste til at afvente psykiatrisk vurdering. Borgeren havde tid til første konsultation ved psykiatrien den 25. juli Kommunen kontaktede psykiateren telefonisk den 27. juli Psykiateren oplyste, at første samtale alene havde handlet om at hilse på hinanden og sætte ansigt på. Der var ikke talt om det fremtidige behandlingsforløb, hvorfor psykiateren ikke kunne hjælpe med besvarelse af kommunens spørgsmål. Næste konsultation var den 1. august ANKESTYRELSEN BEMÆRKER Det er ikke en betingelse for at træffe afgørelse, at borgerens helbredstilstand er afklaret. Borgerens helbredstilstand på revurderingstidspunktet skal være beskrevet. Såfremt borgerens helbredstilstand er uafklaret, vil det være en del af sagens oplysningsgrundlag. Kommunen traf den 31. juli 2017 afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge med overgang til jobafklaringsforløb efter den 31. juli Kommunen begrundede afgørelsen med, at borgeren afventede yderligere behandling. Det var på revurderingstidspunktet derfor ikke muligt at vurdere, om der ville blive behov for afklaring. Der var heller ikke en sikker lægelig vurdering om genoptagelse af arbejde i hidtidigt omfang inden for 134 uger. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse er korrekt. Sagen var tilstrækkeligt oplyst til at træffe afgørelse om forlængelsesmulighederne, uanset at kommunen ikke havde modtaget svar på spørgsmål omkring behandling, prognose og tidsperspektiv. Kommunen skulle ikke afvente borgerens konsultation den 1. august Der forelå oplysninger om borgerens helbredstilstand på revurderingstidspunktet den 31. juli Tilstanden var på daværende tidspunkt uafklaret, da behandlingen ved psykiatrien endnu ikke var startet op. 7.5 EKSEMPEL PÅ UTILSTRÆKKELIGT OPLYS- NINGSGRUNDLAG Eksemplet viser et tilfælde, hvor kommunen forud for revurderingstidspunktet burde have fulgt op på, om helbredstilstanden havde udviklet sig som forventet.

90 61 AKTUELLE OPLYSNINGER ANKESTYRELSEN BEMÆRKER Såfremt der i ældre lægelige oplysninger er angivet en prognose frem i tid, bør kommunen følge op på, om helbredstilstanden udvikler sig som forventet. Dette kan enten ske via den løbende opfølgning med borgeren eller ved indhentelse af nye lægelige oplysninger forud for revurderingstidspunktet. Sag nr. 55: Sagen drejer sig om en 37-årig borger, der blev sygemeldt den 10. maj 2017 på grund af to diskusprolapser i lænderyggen. Revurderingstidspunktet var den 30. september Kommunen traf den 14. september 2017 afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om behandling og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på, at borgeren var i et behandlingsforløb ved fysioterapeut. Kommunen anførte i afgørelsen, at det vurderedes, at borgeren enten kunne genoptage arbejdet som bygningsmaler eller ville kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet indenfor et andet passende arbejdsområde i et ikke rygbelastende erhverv i løbet af efteråret. Ankestyrelsen vurderer, at kommunens afgørelse ikke er korrekt. Ankestyrelsen vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, da der mangler lægelige oplysninger om borgerens samlede helbredstilstand på revurderingstidspunktet. De seneste oplysninger er fra 3. august Lægen oplyste her, at prognosen var usikker, men at der var fremgang. Ved fortsat fremgang vurderede lægen, at borgeren muligvis kunne starte i job i efteråret. Lægen oplyste desuden, at borgerens tilstand skulle revurderes efter 1-2 måneder fra den 3. august Kommunen havde ikke inden revurderingstidspunktet fulgt op herpå.

91 62 KAPITEL 8 8. De formelle sagsbehandlingsregler Ankestyrelsen har undersøgt, om afgørelserne er i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning. Ankestyrelsen har også undersøgt, om kommunerne har overholdt retssikkerhedslovens 7 a. 8.1 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt overholder retssikkerhedslovens 7 a og forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning. Undersøgelsens resultater om de formelle sagsbehandlingsregler, giver anledning til følgende anbefalinger fra Ankestyrelsen: Kommunerne skal ved begrundelsen henvise til de konkrete forhold, der lægges vægt på ved vurderingen. Kommunerne skal være opmærksomme på at henvise til den lovbekendtgørelse (nummer og dato), der er gældende på tidspunktet for kommunens afgørelse. Kommunerne skal være opmærksomme på at give korrekt og præcis klagevejledning. Kommunerne skal være opmærksomme på, at helhedsvurderingen efter retssikkerhedslovens 7 a foretages rettidigt.

92 GENERELT OM RETSSIKKERHEDSLOVENS 7 A I det følgende beskrives 7 a-vurderingen. REGLEN I 7 A Reglen findes i retssikkerhedsloven. Kommunen skal, inden en erhvervsrettet foranstaltning hører op, tage stilling til, om der er behov for yderligere tiltag for at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Denne vurdering skal fortages senest 14 dage inden ophøret. Der skal foretages en helhedsvurdering af borgerens situation. PRINCIPAFGØ- RELSE D Stop af sygedagpenge er ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Helhedsvurderingen skal afklare, om borgeren ved sygedagpengeophøret skal tilbydes yderligere foranstaltninger for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Denne vurdering skal tage afsæt i en vurdering af borgerens arbejdsevne. Som et led i helhedsvurderingen skal kommunen overveje, om eventuelle samarbejdspartnere bør inddrages, f.eks. arbejdsgiver, læge, eller den faglige organisation. Der er ingen formkrav til vurderingen. Inddragelse af relevante parter kan ske skriftligt, telefonisk eller ved personlig samtale. Det skal fremgå af kommunens journal eller anden registrering, at kommunen forud for ophøret har foretaget en vurdering af, hvad der videre skal ske. 8.3 UNDERSØGELSENS RESULTATER Nedenfor præsenteres undersøgelsens hovedresultater og datagrundlag i forhold til retssikkerhedslovens 7 a. Undersøgelsen viser, at i alle sager, hvor der er truffet afgørelse om ophør af sygedagpenge, har kommunen foretaget en vurdering efter retssikkerhedslovens 7 a, se tabel 8.1. I sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge er forlænget, er 7 a-vurderingen ikke relevant, da udbetalingen af sygedagpenge ikke ophører.

93 Undersøgelsen viser også, at i de sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering efter retssikkerhedslovens 7 a, er vurderingen foretaget rettidigt i 37 ud af de i alt 50 sager, hvilket svarer til 74 procent af sagerne. 64

94 GENERELT OM BEGRUNDELSE I det følgende beskrives reglerne om begrundelse. REGLERNE OM BEGRUNDELSE Reglerne om begrundelse fremgår af forvaltningslovens En afgørelse skal begrundes, når afgørelsen ikke fuldt ud giver borgeren medhold. Begrundelsen skal give borgeren en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende udfald. Begrundelsen skal angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen og om fornødent en kort redegørelse af de faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen. Det betyder, at når kommunen foretager en vurdering, skal det forklares, hvad der lægges vægt på ved vurderingen. Det er ikke nødvendigt at redegøre for alle sagens faktiske oplysninger. Der skal alene henvises til de oplysninger, som er tillagt væsentlig vægt ved vurderingen. En begrundelse skal også indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. På den måde kan borgeren selv finde frem til reglerne. Kommunen kan også vedlægge et uddrag af reglerne. PRINCIPAFGØ- RELSE Forlængelsesreglerne er ikke rangordnet. Begrundelsen skal desuden indeholde et svar på de relevante bemærkninger, som borgeren er fremkommet med i forbindelse med partshøringen. En afgørelse om ophør af sygedagpenge skal altid begrundes. Ankestyrelsen vurderer, at afgørelser, hvor udbetalingen af sygedagpenge forlænges, også skal begrundes. Det skyldes, at borgeren ved afgørelsen skal kunne se kommunens begrundelse for, hvorfor den pågældende forlængelsesregel er anvendt. Kommunen skal altid anvende den forlængelsesregel, der er mest relevant på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeudbetaling. Borgeren kan klage over kommunens valg af forlængelsesregel.

95 66 KONSEKVENS AF MANGELFULD BEGRUNDELSE? Manglende eller mangelfuld begrundelse kan medføre, at en afgørelse er ugyldig. Det afhænger af en konkret vurdering af manglens karakter, og om manglen har påvirket afgørelsens resultat. Mangelfuld begrundelse vil normalt kunne afhjælpes af ankeinstansen, hvorimod manglende eller vildledende begrundelse som udgangspunkt vil medføre ugyldighed. 8.5 REGLERNE OM BEGRUNDELSE KUN OPFYLDT I NOGEN GRAD Undersøgelsen viser, at i 15 ud af 127 sager, svarende til 12 procent af sagerne, er kommunens begrundelse i høj grad i overensstemmelse med forvaltningslovens regler om begrundelse. I høj grad dækker over de situationer, hvor begrundelsen giver en fyldestgørende forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. Det er fx de situationer, hvor det klart fremgår, hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen og i henhold til hvilke retsregler, afgørelsen er truffet. I 92 ud af 127 sager, svarende til 72 procent, er kommunens begrundelse kun i nogen grad i overensstemmelse med reglerne om begrundelse. I nogen grad dækker over de situationer, hvor kommunens begrundelse ikke fuldt ud giver en fyldestgørende forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, eller hvor kommunens henvisning til retsregler er ufyldestgørende. I 20 sager, svarende til 16 procent, er afgørelsen kun i mindre grad i overensstemmelse med reglerne om begrundelse. I mindre grad dækker over situationer, hvor kommunens begrundelse kun i ringe grad giver en forklaring på, hvorfor afgørelse har fået det pågældende indhold. Det kan også være situationer, hvor der er flere forhold i begrundelsen, som ikke fuldt ud opfylder forvaltningslovens krav til en begrundelse. Der er eksempelvis tilfælde, hvor kommunen kun i nogen grad har angivet, hvilke konkrete omstændigheder der er lagt vægt på, og hvor kommunens henvisning til retsregler samtidig er ufyldestgørende, eksempelvis fordi der er henvist til en tidligere gældende lovbekendtgørelse, se tabel 8.3.

96 67 Når der træffes afgørelse om ophør af sygedagpenge, skal kommunen gennemgå alle forlængelsesmulighederne og begrunde, hvorfor betingelserne ikke er opfyldt. EKSEMPEL PÅ EN MANGELFULD BEGRUNDELSE Kommunen har som begrundelse for afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetaling anført: Årsagen til forlængelsen af dine sygedagpenge er, at vi anser det for nødvendigt, at du gennemfører virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger, for at din arbejdsevne kan klarlægges. Dette betyder, at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger. Ankestyrelsen vurderer, at begrundelsen kun i nogen grad lever op til reglerne i forvaltningsloven om begrundelse. Kommunen skal også anføre hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for vurderingen.

97 GENERELT OM PARTSHØRING I det følgende beskrives reglerne om partshøring. REGLERNE OM PARTSHØRING Reglerne om partshøring fremgår af forvaltningslovens 19 og 20. Sagens parter skal vide, hvilke oplysninger myndigheden har i sagen. De skal desuden have mulighed for at kommentere og/eller supplere oplysningerne, inden der træffes afgørelse. Partshøringen er en garanti for, at kommunen træffer en korrekt og lovlig afgørelse. Der er ikke et formkrav til selve høringsproceduren, som kan gennemføres skriftligt eller mundtligt. Formen skal dog respektere formålet med pligten til partshøring, altså ønsket om at parten får mulighed for at kommentere, korrigere og supplere sagens faktuelle grundlag. PARTSHØRINGS- FRIST KONSEKVENSEN VED MANGLENDE PARTSHØRING Partens frist for at komme med bemærkninger skal være rimelig i forhold til de oplysninger, som parten skal gennemgå, og afgørelsens karakter. Det afgørende er, hvor omfattende oplysningerne er, og hvor bebyrdende sagen er. Hvis kommunen ikke har partshørt forud for afgørelsen, kan det medføre afgørelsens ugyldighed. Manglende partshøring kan føre til, at der træffes en forkert afgørelse, fordi grundlaget for afgørelsen er forkert eller utilstrækkeligt. Ugyldighed kræver dog, at fejlen konkret har haft betydning for afgørelsens resultat. Er der tale om en klagesag, vil manglende partshøring sjældent medføre, at sagen hjemvises. I de fleste tilfælde vil kommunen eller Ankestyrelsen kunne reparere fejlen. 8.7 HØJ GRAD AF OVERHOLDELSE AF REGLER- NE OM PARTSHØRING Undersøgelsen viser, at kommunerne i høj grad overholder reglerne om partshøring. I 77 sager, svarende til 61 procent af sagerne, har partshøring ikke været relevant. Det svarer til de sager, hvor udbetalingen

98 69 af sygedagpenge er forlænget. I de sager, er der altid svaret, at partshøring ikke er relevant. I 47 ud af 50 sager, svarende til 94 procent af sagerne, hvor partshøring er relevant, har kommunerne i høj grad foretaget partshøring. I to sager, svarende til fire procent, lever partshøringen kun i nogen grad op til forvaltningslovens krav til partshøring. Det drejer sig om, at kommunen efter partshøringen har modtaget lægelige oplysninger, som borgeren ikke er partshørt over. I en sag, svarende til to procent af sagerne, har kommunen ikke fortaget en tilstrækkelig partshøring. Det fremgår af sagen, at partshøringsbrev og afgørelse er sendt til borgeren samme dag, se tabel 8.4.

99 GENERELT OM KLAGEVEJLEDNING I det følgende beskrives reglerne om klagevejledning. REGLERNE OM KLAGEVEJLEDNING Reglerne om klagevejledning findes i forvaltningslovens 25. En klagevejledning er fyldestgørende, hvis den indeholder angivelse af: hvilken instans klagen skal sendes til, fremgangsmåden ved indgivelse af klagen, tidsfrist for indgivelsen af klagen FORMKRAV En klagevejledning kan fremgå af selve afgørelsen eller en vedlagt vejledning. Hvis klagevejledningen er vedlagt, skal det fremgå af afgørelsen. Klagevejledningen skal være klar og præcis, så modtageren ikke kan komme i tvivl om, hvornår en klage skal være indgivet i kommunen. KLAGEFRISTEN Klagen er rettidig, når klagen er modtaget i kommunen inden fire uger. Klagefristen på fire uger regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen er kommet frem (dvs. den dag afgørelsen lander i postkassen eller mailboksen hos borgeren). Det er ikke et krav, at den er kommet til kundskab (dvs. at borgeren har åbnet brevet/mailen og læst det). Det betyder, at kommunen ikke i afgørelsen kan fastsætte tidsfristen for klagen til fire uger efter datoen for afgørelsen, fordi kommunen ikke på tidspunktet for afsendelsen kan forudse, hvornår afgørelsen kommer frem. Dette gælder også selvom afgørelsen sendes med digital post. KONSEKVENSER VED MANGELFULD KLAGE- VEJLEDNING Manglende eller mangelfuld klagevejledning kan ikke medføre, at kommunens afgørelse er ugyldig, men at der dispenseres for klagefristen.

100 UNDERSØGELSENS RESULTATER Undersøgelsen viser, at kommunerne i 48 ud af 127 sager, svarende til 38 procent, i høj grad har givet en korrekt klagevejledning. I 79 sager, svarende til 62 procent af sagerne, har kommunerne givet en klagevejledning, der i nogen grad er korrekt. I nogen grad dækker over de situationer, hvor kommunens klagevejledning kunne have været mere udførlig, se tabel 8.5. I flere sager har kommunen oplyst, at klagen skal være indgivet inden kontortids ophør på klagefristens sidste dag. I de tilfælde skal kontortidens ophør fremgå af klagevejledningen eller afgørelsen (eksempelvis på brevpapiret). Er dette ikke tilfældet, vil klagevejledningen kun i nogen grad være i overensstemmelse med reglerne. I andre sager har kommunen angivet et bestemt tidspunkt for indgivelse af klagen, eller formuleringen i vejledning har ikke været tilstrækkelig præcis. I de tilfælde er kommunens klagevejledning også i nogen grad korrekt.

101 72 KAPITEL 9 9. Metode 9.1 GENERELT OM PRAKSISUNDERSØGELSEN Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som Ankestyrelsen benytter til at belyse, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen og at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning. Reglerne om praksiskoordinering Reglerne om praksiskoordinering findes i retssikkerhedslovens kapitel 11. Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. En praksisundersøgelse skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner i henhold til retssikkerhedslovens 79 a. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunernes afgørelser. 9.2 UDVÆLGELSE AF KOMMUNER OG SAGER Udvælgelse af kommuner Der har deltaget 13 kommuner i praksisundersøgelsen. De 13 kommuner er udvalgt i samarbejde med STAR. Kommunerne er udvalgt på baggrund af andelen af sygedagpengemodtagere, der inden 35. uge efter påbegyndt sygedagpengeforløb er påbegyndt i jobafklaringsforløb. 3 Der er udvalgt fem kommuner med lav andel af sygedagpengemodtagere i jobafklaringsforløb. Tre kommuner med en gennemsnitlig andel af sygedagpengemodtagere i jobafklaringsforløb, og fem kommuner 3 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udarbejdet af Deloitte (2017): Evaluering af det fremrykkede revurderingstidspunkt delanalyse 1.

102 73 med en høj andel af sygedagpengemodtagere i jobafklaringsforløb. Kommunerne er derudover udvalgt ud fra kriterier om demografisk og geografisk spredning. Derudover må kommunerne ikke have deltaget i praksisundersøgelsen fra Udvælgelse af sager De 13 udvalgte kommuner er blevet bedt om at indsende i alt 10 sager fordelt som følger jf. bilag 6: Indkaldelsesbrev: 4 afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb 4 afgørelser om forlængelse efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2 2 afgørelser om forlængelse efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3 Kommunerne er bedt om at fremsende de 10 nyeste afgørelser, der er truffet inden 1. november Det er et krav, at sagerne ikke må være anket. Sager der er påklaget, men hvor afgørelsen efter genvurderingen er ændret, og sagen herefter ikke er videresendt til Ankestyrelsen, indgår i undersøgelsen. Ankestyrelsen har modtaget 130 sager. Sagerne blev derefter screenet ud fra kriterierne i indkaldelsesbrevet, og seks af de 130 sager opfyldte ikke kriterierne i indkaldelsesbrevet. Kommunerne eftersendte herefter seks nye sager. Efter påbegyndt måling fremgik det, at endnu tre sager ikke overholdt kriterierne i indkaldelsesbrevet. Undersøgelsen er derfor baseret på i alt 127 sager. Fordelingen af de 127 sager, der er indgået i undersøgelsen, er som følger: 4 Ankestyrelsen (2015): Ankestyrelsens praksisundersøgelse Revurdering og forlængelse af sygedagpengeperioden.

103 ANALYSESKEMAER OG VURDERINGS- GRUNDLAG Analyseskemaer I forbindelse med Ankestyrelsens vurdering af de enkelte sager, er der anvendt et måleskema med spørgsmål, der er fundet relevante for undersøgelsen, jf. bilag 6: Analyseskema. For at give et mere nuanceret billede af sagsbehandlingen, og grundlag for en bedre tilbagemelding til kommunerne, er der så vidt muligt anvendt svarmulighederne ja/nej eller graduerede svarmuligheder i vurderingerne. Til begge skalaer er tilknyttet et bemærkningsfelt, som er brugt til at notere yderligere væsentlige forhold for sagsmålingen med relation til det konkrete spørgsmål, som bemærkningsfeltet vedrører. Vurderingsgrundlag Kommunerne er blevet bedt om at sende samtlige relevante akter i sagerne. Kommunerne er desuden bedt om at fremsende alle akter, der måtte være indkommet i perioden mellem kommunens afgørelse og frem til indkaldelsesbrevet. Ankestyrelsen har i enkelte sager rettet henvendelse til kommunen for at få fremsendt supplerende akter til sagen. Det har alene været i de tilfælde, hvor det var åbenlyst, at akterne ved en fejl ikke var medsendt. Det er herefter ved undersøgelsen lagt til grund, at samtlige akter er modtaget. Sagerne er derfor bedømt på det fremsendte grundlag, hvilket antages at være det samme grundlag, som kommunerne har haft, da de afgjorde sagen. De enkelte sager er målt ud fra, om de samlet set er afgjort i overensstemmelse med gældende lovgivning og praksis. Der er tale om en stikprøve af et mindre antal sager fra hver af de deltagende kommuner. Formålet har dermed ikke været at måle de enkelte kommuners praksis. Konklusioner og anbefalinger er baseret på undersøgelsens samlede resultat.

104 Bilag: 4.5. Bilagsrapport_endelig_revurdering-og-anvendelse-afforlaengelsesreglerne-i-sygedagpenge Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67793/19

105 Marts 2019 Revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven Bilagsrapport

106 2 Indholdsfortegnelse BILAG 1: FIGUR OG TABELLER, DER IKKE INDGÅR I RAPPORTEN... 3 BILAG 2: REGLER... 7 BILAG 3: PRINCIPAFGØRELSER BILAG 4: KOMMUNEFORDELTE RESULTATER BILAG 5: INDKALDELSESBREV BILAG 6: ANALYSESKEMA... 35

107 3 Bilag 1: Figur og tabeller, der ikke indgår i rapporten Aldersfordeling på tværs af de tre typer af afgørelser i undersøgelsen Nedenstående figur viser aldersfordelingen i forhold til de tre typer af afgørelser, der indgår i undersøgelsen, se figur 1.1.

108 Sygdomsårsager I nedenstående tabel (tabel 1.1) fremgår sygdomsårsager. Der er i alt 80 sager, hvor sygdomsårsagen falder i kategorien Andet. I tabellen på næste side (tabel 1.2) fremgår hvad kategorien Andet indeholder. 4

109 5

110 6

111 7 Bilag 2: Regler Der er alene medtaget regler, der er relevante for undersøgelsen. Uddrag af lov om sygedagpenge, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018 Kapitel 8 Revurderingstidspunkt 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2. Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn 1) fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom, 2) fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller 3) i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven). Stk. 4. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere ikke søgnehelligdage. Kapitel 9 Forlængelse af sygedagpengeperioden 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i 24, når 1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, 2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klar-

112 8 lægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger, 3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet, 4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, 5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, 6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller 7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension. Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus. Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uddrag af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr af 21. november 2016 Kapitel 12 b Jobafklaringsforløb 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. 24 a i lov om sygedagpenge. En person, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men hvis ret til sygedagpenge ophører efter 24 c, stk. 1, i lov om sygedagpenge, har ret til at

113 få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. 68 f. Stk. 2. Senest 4 uger efter overgang til et jobafklaringsforløb eller 4 uger efter det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse om, at personen er berettiget til et jobafklaringsforløb efter 24 a i lov om sygedagpenge, skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb. Stk. 4. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. 68 e, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Stk. 5. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Et jobafklaringsforløb ophører på det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen. Stk. 6. Et jobafklaringsforløb ophører, når en person overgår til at modtage sygedagpenge efter 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge. 68 e. Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse, herunder om personen vurderes 1) at kunne vende tilbage i arbejde, 2) at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb eller 3) at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Stk. 2. Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb. Stk. 3. Hvis kommunen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 9

114 10 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter 68 f iværksættes 1) en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen og 2) et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og mindst seks gange inden for 6 kalendermåneder, jf. 18, stk. 2. Stk. 4. Inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde. 68 f. Et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, med henblik på at personen bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse. Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet. Stk. 3. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren. Stk. 4. Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ikke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 eller virksomhedspraktik efter kapitel g. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb. Stk. 2. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Stk. 3. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. 6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

115 11 Uddrag af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts 2018 Kapitel 2 Borgeren Erhvervsrettede foranstaltninger 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning. Kapitel 3 a Oplysningspligt m.v. Sagens oplysning m.v. 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. 11. Myndigheden kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og

116 12 sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension. Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2 i indkomstregisteret, jf. 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4. Stk. 6. Ved klage til Ankestyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger efter 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Tilsvarende gælder ved Udbetaling Danmarks behandling af sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. for personer med bopæl i udlandet. 11 b. Hvis borgeren ikke medvirker, jf. 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, jf. 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. 11 a, stk. 2, og 11 c. Uddrag af lov om forvaltningslov, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 Kapitel 5 Partshøring

117 Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, 2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, 5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller 6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet af bestemmelsen i stk I sager, hvor myndigheden efter anmodning fra en part kan ændre afgørelsen, kan myndigheden undlade at foretage partshøring, hvis sagens karakter og hensynet til parten selv taler for det. Stk. 2. Er partshøring undladt i medfør af stk. 1, skal afgørelsen ledsages af de oplysninger, som parten ellers skulle være gjort bekendt med efter bestemmelsen i 19. Parten skal samtidig gøres bekendt med adgangen til at få sagen genoptaget. Myndigheden kan fastsætte en frist for fremsættelse af begæring om genoptagelse. Stk. 3. Hvor adgangen til at påklage den trufne afgørelse til en anden forvaltningsmyndighed er tidsbegrænset og begæringen om sagens genoptagelse fremsættes inden klagefristens udløb, afbrydes klagefristen. Klagefristen løber i så fald videre fra det tidspunkt, hvor den nye afgørelse er meddelt parten, dog med mindst 14 dage.

118 14 Retten til at afgive udtalelse 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis 1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, 2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller 3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes. Kapitel 6 Begrundelse m.v. 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen. Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret. 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Stk. 3. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf b. Kapitel 7 Klagevejledning 25. Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herun-

119 der om eventuel tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Stk. 2. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk

120 16 Bilag 3: Principafgørelser De nævnte principafgørelser kan findes i deres helhed i Ankestyrelsens principdatabase på 1.Sygedagpengelovens 24 og 27 Principafgørelse D-2-02 om dagpenge - ugyldighed - helhedsvurdering - afklarende foranstaltninger - vurdering af uarbejdsdygtighed - væsentlige mangler ved sagsbehandlingen. Resumé: Ankestyrelsen har behandlet en sag med henblik på nærmere belysning af hvilke forhold, der skal tages i betragtning ved vurderingen af spørgsmålet om uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand. Ankestyrelsen fandt, at det var en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, at kommunen havde vurderet den sygemeldtes uarbejdsdygtighed alene på grundlag af de lægelige oplysninger, og at afgørelsen derfor var ugyldig. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på baggrund af de helbredsmæssige oplysninger samt den sygemeldtes alder og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste par år var behov for en nærmere undersøgelse af hans arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til sygedagpenge. Ankestyrelsen henviste endvidere til at kommunen i forbindelse med dagpengeopfølgningen skal vurdere, om der er behov for optræning, revalidering eller andre former for bistand med henblik på at bevare den sikredes tilknytning til arbejdsmarkedet. Principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - forrang - varighedsbegrænsningens indtræden - lovens formål. Resumé: Der var ikke grundlag for at antage, at en af forlængelsesgrundene i sygedagpengelovens 27 skulle have forrang for en anden. Kommunen skulle ved forlængelse af udbetaling af sygedagpenge efter 27 anvende den regel, som på tidspunktet for beslutning om forlængelse, var mest relevant at benytte i det konkrete tilfælde. Kommunens pligt til at foretage opfølgning i sygedagpengesagen består uafhængig af, hvilken forlængelsesbestemmelse der er anvendt. Principafgørelse om sygedagpenge - tidsbegrænsning ny sygemelding. Resumé: Når den sygemeldte tidligere har opbrugt sin ret til sygedagpenge på grund af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens 24, vil den sygemeldte ved fornyet sygemelding ikke være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Hvis den sygemeldte opfylder beskæftigelseskravet overfor arbejdsgiver ved at have været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger i mindst 74 timer, vil den sygemeldte være berettiget til udbetaling af sygedagpenge eller løn fra arbejdsgiver i arbejdsgiverperioden. Arbejdsgiver vil være berettiget til refusion af sygedagpenge fra kommunen i arbejdsgiverperioden, hvis der er tegnet forsikring, eller hvis der er indgået en aftale efter sygedagpengelovens 56.

121 17 Principafgørelse om sygedagpenge - Højesteretsdom - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - genoptagelse - forældelse - modregning Resumé: Ny praksis. Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1, når der er truffet en gyldig afgørelse. Udbetalingen af sygedagpenge standses ikke automatisk på revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne. Kommunen skal, forinden udbetalingen af sygedagpenge standses, have vurderet og besluttet, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden eller for at iværksætte revalidering, ressourceforløb, visitere til fleksjob eller tilkende førtidspension. Hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller inden udløbet af en af forlængelsesmulighederne har truffet afgørelse om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse om standsning af sygedagpenge. Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Principafgørelse om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - hjemvisning Resumé: Supplement til principafgørelse Kommunen skal foretage en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i 24, stk. 1. Afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen skal derfor træffes inden udløbet af sygedagpengeperioden. Hvis Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1, til fornyet behandling med den retsvirkning, at kommunens afgørelse bliver ugyldig, vil udbetalingen af sygedagpenge først kunne standses, når der træffes en gyldig afgørelse. Hjemvisning indebærer efter almindelig forvaltningsret en annullation af den påklagede afgørelse, medmindre andet fastsættes i hjemvisningsafgørelsen. Annullation indebærer, at retsvirkningerne af den påklagede afgørelse ophæves. Principafgørelse om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft Resumé: Supplement til principafgørelse Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft efter sygedagpengelovens 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1. Kommunen skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i 24, stk. 1. Hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet eller inden ophør af en af forlængelsesmulighederne har

122 18 truffet afgørelse, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse. Kommunens vurdering af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages ud fra de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for kommunens gyldige afgørelse. Oplysninger fra f.eks. undersøgelser foretaget på hospital, eller forløb af afklarende foranstaltninger foretaget efter revurderingstidspunktet og indtil afgørelsestidspunktet, skal indgå i kommunens vurdering af, om der er mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge. Vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages på det tidspunkt, hvor der træffes en gyldig afgørelse. Hvis afgørelsen træffes efter revurderingstidspunktet, er vurderingstidspunktet og revurderingstidspunktet derfor ikke sammenfaldende. Kommunen kan ikke forlænge udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. En forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge skal derfor regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse. Hvis kommunen efter revurderingstidspunktet træffer afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter 27, stk. 1, nr. 2, regnes de 69 uger fra afgørelsestidspunktet. Forlængelser efter 27, stk. 1, nr. 3, løber efter ordlyden i bestemmelsen indtil 134 uger efter revurderingstidspunktet, uanset tidspunktet for bevillingen. I den konkrete sag havde kommunen tidligere truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 7. Ankestyrelsen ændrede afgørelsen, da det vurderedes, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen traf herefter afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft til varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet). Ankestyrelsen fandt, at der på kommunens afgørelsestidspunkt var behov for en afklaring af arbejdsevnen, og at forlængelsen skulle løbe fra kommunens afgørelsestidspunkt. 2. Sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2 Principafgørelse SM D-3-03 om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - tidsmæssig anvendelsesområde dagpenge. Resumé: Forlængelsesbestemmelsen om manglende afklaring af arbejdsevnen kan også anvendes mere end 26 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at det overordnede formål med bestemmelsen ifølge bemærkningerne til lovforslaget er at forlænge dagpengeretten med op til 2 x 13 uger, hvis der på det tidspunkt, hvor der ikke er andre forlængelsesmuligheder, mangler en afklaring af den sikredes arbejdsevne til brug for beslutning om, hvilken hjælp der videre skal tilbydes. Ankestyrelsen fandt ikke, at der i bemærkningerne til lovforslaget var afgørende holdepunkter for, at bestemmelsens anvendelsesområde skulle begrænses til de første 26 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Principafgørelse D-5-03 om forlængelse - behov for afklaring af arbejdsevnen dagpenge.

123 19 Resumé: Det fremgik af en aktuel statusattest fra det behandlende sygehus, at ansøgeren var i et behandlingsforløb, og at det var umuligt at sige noget om, hvorvidt sygdommen ville påvirke erhvervsevnen. Ankestyrelsen fandt, at der ikke var noget sikkert behov for arbejdsprøvning eller andre foranstaltninger med henblik på at klarlægge ansøgerens arbejdsevne på længere sigt. Ansøger havde ikke ret til forlængelse af dagpengeperioden. Principafgørelse SM D-8-03 om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - periodens længde - mangelfuld opfølgning - opfølgningsplan - skriftlig helhedsvurdering - ophør af erhvervsrettet foranstaltning - frist - ugyldighed - hjemvisning dagpenge. Resumé: Forlængelse af dagpengeperioden med henblik på afklaring af arbejdsevnen kunne ikke overstige 2 x 13 uger, selv om afklaringen ikke var afsluttet inden periodens udløb. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke i loven eller forarbejderne til loven var støtte til forlængelse i mere end 2 x 13 uger. Sagen blev hjemvist til ny vurdering i kommunen, da reglerne om opfølgning ikke var overholdt. Begrundelsen var, at der er tale om sagsbehandlingsregler, som har karakter af garantiforskrifter for, at der træffes en indholdsmæssigt rigtig afgørelse. Manglende overholdelse af reglerne indebærer, at der er en formodning om, at en afgørelse indholdsmæssigt er påvirket af sådanne regler. Afgørelsen er derfor ugyldig, medmindre det konkret kan afkræftes, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat. I denne sag kunne det ikke afkræftes. Principafgørelse SM D om forlængelse - stationærtidspunkt - uafklaret helbredstilstand dagpenge. Resumé: Der var ikke grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen ud over varighedsbegrænsningen. Der blev lagt vægt på, at helbredstilstanden var så uafklaret, at det ikke var muligt at afgøre, om der skulle iværksættes revalidering eller arbejdsprøvning med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den sygemeldte var ikke under lægebehandling, som inden for en periode på 26 uger eller 2 x 26 uger ville bringe hende i stand til at genoptage arbejdet, og der var ikke grundlag for at rejse sag om førtidspension som følge af den fortsatte behandling og muligheden for forbedring af helbredstilstanden. Principafgørelse D-6-08 om forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - tilstrækkelig sikkerhed dagpenge. Resumé: Dagpengene kunne ikke forlænges efter bestemmelsen om afklaring af arbejdsevnen. Begrundelsen var, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed eller sandsynlighed for, at en afklaring af arbejdsevnen ville kunne ske inden for højst 2 x 13 uger. Ansøger var i psykologbehandling, og den behandlende psykolog mente, at tilstanden måtte betragtes som stationær, hvis behandlingen ikke var begyndt at virke inden for ca. 3 måneder. Principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - afklarende foranstaltninger - uændrede forhold.

124 20 Resumé: En igangværende forlængelse af sygedagpenge i op til 26 uger kunne ikke afbrydes efter indhentelse af en speciallægeerklæring, der ikke dokumenterede ændringer i ansøgers helbredsmæssige eller sociale forhold. Der var ikke truffet afgørelse om udsættelse, og der var ikke oplysninger, som kunne begrunde bortfald af sygedagpenge. Principafgørelse om sygedagpenge - afslag på forlængelse - afklaring af arbejdsevnen. Resumé: Sygedagpenge kan forlænges efter 27, stk. 1, nr. 2, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Selvom sygedagpengene har været forlænget efter 27, stk. 1, nr. 4, for at afklare, om den sygemeldte ville være berettiget til fleksjob eller førtidspension, kan reglen i nr. 2 også anvendes til yderligere afklaring af arbejdsevnen, når arbejdsevnen ikke er tilstrækkeligt afklaret efter nr. 4. Der er ikke en rangorden i forlængelsesmulighederne, hvilket fremgår af principafgørelse Kommunen skal anvende den mest relevante mulighed i det konkrete tilfælde. Ordlyden af 27, stk. 1, nr. 2, om at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne kan omfatte både afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked samt i forhold til fleksjob og førtidspension. Det er en forudsætning, at den sygemeldte i øvrigt opfylder betingelserne i 27, stk. 1, nr. 2. Principafgørelse om sygedagpenge - varighedsbegrænsning - udsættelse forlængelse. Resumé: 27, stk. 1, nr. 2 anvendes, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Det overordnede formål med bestemmelsen er at forlænge dagpengeretten, hvis der mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne til brug for beslutning om, hvilken hjælp, som videre skal tilbydes. Det er en betingelse, at der på tidspunktet ikke er andre mulige forlængelsesgrunde. En uafklaret helbredsmæssig situation er ikke en hindring for, at der kan ske forlængelse efter 27, stk. 1, nr. 2. Det forudsætter dog, at både arbejdsevnen og de helbredsmæssige forhold kan afklares inden for bestemmelsens forlængelsesperiode. Det er generelt en betingelse for forlængelse efter 27, stk. 1, at der foreligger et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag til at vurdere, om betingelserne for forlængelse er opfyldt. Principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse afklaring af arbejdsevnen optrapning af arbejdstiden - virksomhedspraktik Resumé: Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne er opfyldt, jf. sygedagpengelovens 27, stk. 1. Udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når det anses for nødvendigt at gennemføre en virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, jf. sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 2.

125 21 Formålet med bestemmelsen er at forlænge sygedagpengeperioden, hvis der mangler en afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne til brug for kommunens beslutning om, hvilken hjælp, der videre skal tilbydes. Det er dermed en betingelse for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, at der er et behov for afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne. Når der er en forventning om, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang, vil det som udgangspunkt ikke være nødvendigt at afklare den sygemeldtes arbejdsevne. Dette gælder, selvom kommunen iværksætter en virksomhedspraktik med henblik på at optrappe arbejdstiden. I den konkrete sag blev borgeren sygemeldt på grund af en diskusprolaps i lænden. Borgeren var ikke længere i behandling, og var startet i en virksomhedspraktik med henblik på optrapning af arbejdstiden. Der var en god prognose, og en forventning om, at borgeren ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse. Der var derfor ikke et afklaringsbehov, og ikke grundlag for at forlænge sygedagpengeperioden. Virksomhedspraktikken kunne ikke sidestilles med en afklarende foranstaltning. 5. Sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3 Principafgørelse SM D om ventetid - organtransplantation - forlængelse af dagpengeperioden dagpenge. Resumé: Dagpengeperioden kunne forlænges for en lønmodtager under ventetid på organtransplantation, idet bekendtgørelsens bestemmelse om ventetid efter sin ordlyd ikke udelukker tilfælde, hvor der af andre grunde end sygehusets ressourcemæssige problemer ventes på behandling på offentligt sygehus. Det forventedes, at lønmodtageren ville kunne genoptage arbejdet inden for 26 uger efter operationen. REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENODEN Principafgørelse SM D om dagpenge- varighedsbegrænsning forlængelse - forventning om genoptagelse af arbejdet. Resumé: Dagpengeperioden kunne ikke forlænges udover varighedsbegrænsningen, da lønmodtageren ikke med tilstrækkelig sikkerhed skønnedes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 26 eller 2 x 26 uger, (og der ikke kunne ske forlængelse på andet grundlag). Ankestyrelsen lagde vægt på, at det af en erklæring fra den behandlende psykolog fremgik, at der ville blive tale om et meget langvarigt behandlingsforløb, og på at erklæringen ikke indeholdt nogen vurdering af, hvornår behandlingen kunne forventes afsluttet. Der var derfor ikke ved varighedsbegrænsningens indtræden basis for en forventning om, at lønmodtageren ville blive i stand til at genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for senest 2 x 26 uger fra varighedsbegrænsningens indtræden. Principafgørelse SM D om forlængelse - stationærtidspunkt - uafklaret helbredstilstand dagpenge. Resumé: Der var ikke grundlag for at forlænge dagpengeudbetalingen ud over varighedsbegrænsningen. Der blev lagt vægt på, at helbredstilstan-

126 22 den var så uafklaret, at det ikke var muligt at afgøre, om der skulle iværksættes revalidering eller arbejdsprøvning med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den sygemeldte var ikke under lægebehandling, som inden for en periode på 26 uger eller 2 x 26 uger ville bringe den sygemeldte i stand til at genoptage arbejdet, og der var ikke grundlag for at rejse sag om førtidspension som følge af den fortsatte behandling og muligheden for forbedring af helbredstilstanden. RDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIO- DEN Principafgørelse SM D om varighedsbegrænsning - forlængelse - venter på lægebehandling dagpenge. Resumé: Dagpengeudbetalingen kunne ikke forlænges med henvisning til, at ansøger ventede på behandling på offentligt sygehus, da ansøger først var henvist til denne behandling nogen tid efter varighedsbegrænsningens indtræden. Principafgørelse SM D om dagpenge ventetid lægebehandling yderligere forlængelse - hospitalsbehandling. Resumé: En kommune, der tidligere havde forlænget dagpengeudbetalingen med henblik på afklaring af arbejdsevnen, kunne ikke give afslag på yderligere forlængelse efter bestemmelsen om lægebehandling med den begrundelse, at kvinden ikke ved varighedsbegrænsningens indtræden havde ventet på lægebehandling på offentligt sygehus, som kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger regnet fra dette tidspunkt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det 2 måneder efter varighedsbegrænsningens indtræden blev besluttet, at kvinden skulle opereres, og at operationen skulle foretages 7 måneder senere. Der kunne således ses bort fra ventetiden på hospitalsbehandling ved afgørelsen om eventuel yderligere forlængelse. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen, som skulle tage stilling til, om der var grundlag for at forlænge udbetalingen af dagpenge yderligere, herunder om det efter en lægelig vurdering kunne forventes, at behandlingen ville kunne genskabe arbejdsdygtigheden inden for 26 uger eller eventuelt inden for 2 x 26 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden, når der blev set bort fra ventetiden på hospitalsbehandling. Principafgørelse SM D-4-07 om forlængelse - lægelig vurdering sygedagpenge. Resumé: En kvinde havde ret til at få forlænget sygedagpengeudbetalingen udover varighedsbegrænsningen, da praktiserende læge på dette tidspunkt vurderede, at arbejdsdygtigheden ville være genskabt inden for et par måneder, dvs. indenfor 26 uger. At lægen havde tilføjet, at det kunne blive nødvendigt med en arbejdsprøve med henblik på, hvor meget patienten kunne holde til, vurderedes ikke at ændre ved den samlede vurdering, hvorefter hun forventedes at blive arbejdsdygtig inden for 26 uger. Principafgørelse D om forlængelse - lægebehandling - arbejdsdygtig - prognose sygedagpenge.

127 23 Resumé: Det var en forudsætning for at få forlænget sygedagpengene efter varighedsbegrænsningens indtræden, at ansøger, der skulle i behandling, opfyldte betingelsen om efter en lægelig vurdering at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse efter de 48 ugers behandling. Dette skøn beroede på en konkret vurdering af det enkelte tilfælde, og ikke på en generel prognose for alle under samme behandling. Principafgørelse om dagpenge - piskesmæld - varighedsbegrænsningens indtræden forlængelse. Resumé: Der var ikke grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge til en 44-årig kvinde med følger efter whiplash. Begrundelsen var, at det ikke med tilstrækkeligt sikkerhed kunne forventes, at kvinden ville genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse på normale vilkår inden for 2 gange 52 uger, regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden. Principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - behandling - lægeordineret - fysioterapeutisk behandling. Resumé: Lægeordineret behandling, herunder lægeordineret fysioterapeutisk behandling, kan anses for at være lægebehandling i sygedagpengelovens forstand, uanset om behandlingen faktisk foretages af en læge. Principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægelig vurdering - helhedsvurdering - forventning om genoptagelse af arbejde. Resumé: Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens 27, stk. 1, er opfyldt. Der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3, når det efter en konkret helhedsvurdering af sagens oplysninger skønnes, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Dette kan også være tilfældet, selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang. Ved helhedsvurderingen kan der blandt andet lægges vægt på den sygemeldtes helbredsmæssige forhold, de sociale forhold, og om den sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan desuden lægges vægt på behandlingens art, f.eks. om der er tale om et kendt indgreb, der forventes at kunne bringe den sygemeldte tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse. Sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, selvom der er behov for langsom optrapning sideløbende med lægelig behandling. Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være begrundet. Kommunen skal derfor bede om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke har oplyst, hvorfor prognosen er ændret. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i to sager om muligheden for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3. I sag nr. 1 kunne sygedagpengeudbetalingen forlænges efter en helhedsvurdering af sagens oplysninger. Der blev lagt vægt på, at den sygemeldte kort før revurderingstidspunktet var blevet opereret for en diskuspro-

128 24 laps, og at der ikke var oplysninger om efterfølgende komplikationer. Lægen forventede sygemelding i to til tre måneder, hvorefter den sygemeldte formentlig kunne begynde langsomt op på arbejde. Den sygemeldte havde desuden haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I sag nr. 2 var sagen ikke tilstrækkeligt oplyst til, at kommunen kunne vurdere, om den sygemeldte havde ret til forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, da der manglende en udtalelse fra den behandlende psykolog. Derudover havde egen læge foretaget en ubegrundet ændret vurdering af prognosen, hvorfor kommunen skulle bede lægen om en konkret begrundelse for den nye vurdering. Principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse - lægebehandling - træning på egen hånd Resumé: Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens 27, stk. 1, er opfyldt. Der kan ske forlængelse efter sygedagpengelovens 27, stk. 1, nr. 3, når den sygemeldte efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Det er desuden en betingelse for forlængelse efter bestemmelsen, at pågældende er i lægebehandling. Efter en konkret vurdering kan der være tale om lægebehandling i sygedagpengelovens forstand, selvom behandlingen ikke udføres af en læge. F.eks. kan genoptræning være omfattet af begrebet lægebehandling. Ved vurderingen af, om der er tale om lægebehandling i sygedagpengelovens forstand, er det afgørende, at der er tale om lægeordineret behandling. Der skal desuden være tale om egentlig behandling eller jævnlig kontrol hos en læge eller anden behandler, der udfører lægeordineret behandling. I den konkrete sag kunne træning på egen hånd ikke sidestilles med lægebehandling. Ankestyrelsen lagde vægt på, at den sygemeldte ikke var i et uafsluttet lægeligt forløb, hvor pågældende jævnligt skulle komme til kontrol. Principafgørelse om sygedagpenge - forlængelse lægelig vurdering helhedsvurdering Resumé: Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens 27, stk. 1, er opfyldt. Der kan ske forlængelse efter 27, stk. 1, nr. 3, når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet. Den lægelige vurdering skal ses i sammenhæng med sagens samlede oplysninger. Det betyder, at der skal anlægges en helhedsvurdering ved vurderingen af, om den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang inden for 134 uger. Momenter der blandt andet kan indgå i helhedsvurderingen er de lægelige oplysninger, den sygemeldtes egne oplysninger, sygdommens art, behandlingens varighed, den generelle fremgang i forløbet, sociale forhold, eventuelle afklarende foranstaltninger og konkurrerende lidelser.

129 25 I den konkrete sag forelå der en lægelig prognose for tilbagevenden til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang, men ud fra en helhedsvurdering af sagens samlede oplysninger vurderer Ankestyrelsen, at denne ikke var tilstrækkelig sikker. Ankestyrelsen lægger vægt på, at det var uafklaret, hvordan den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand ville udvikle sig og tidsperspektivet for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdsmarkedet var usikkert. Derudover var det usikkert, hvilken effekt den ekstra støtte og hjælp i forhold til de sociale belastninger ville have på den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand. 3. Behandlingsmuligheder Principafgørelse SM om førtidspension - sygedagpenge - forlængelse af sygedagpengeperioden - behandlingsmuligheder - antidepressiv medicin - depression - lykkepiller. Resumé: Der kan ved afgørelse om førtidspension og forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder i form af behandling med antidepressiv medicin. Det er en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om lægeordineret forslag til behandling med antidepressiv medicin i overensstemmelse med de professionelle, generelle retningslinjer blandt andet fra Sundhedsstyrelsen. Behandling med antidepressiv medicin udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed. Principafgørelse SM om sygedagpenge - forlængelse af sygedagpengeperioden - behandlingsmuligheder - antidepressiv medicin - depression - alkohol - lykkepiller. Resumé: Der kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder i form af behandling med antidepressiv medicin. Det er en betingelse, at der foreligger konkrete oplysninger om lægeordineret forslag til behandling med antidepressiv medicin i overensstemmelse med de professionelle, generelle retningslinjer bland andet fra Sundhedsstyrelsen. Behandling med antidepressiv medicin udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed. I det konkrete tilfælde var det absolut nødvendigt for en god behandlingseffekt, at alkoholmisbrug blev behandlet sideløbende. Ellers var der ikke mulighed for en tilstrækkelig behandling for depression. Principafgørelse SM om sygedagpenge - afslag på forlængelse - overvægt - behandlingsmuligheder - arbejdsevne. Resumé: En kommune kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt stille krav om vægttab, og borgeren har pligt til at medvirke ved behandlingen. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed. Det er en betingelse for, at der kan stilles krav om vægttab, at det er dokumenteret, at overvægten i sig selv har indflydelse på arbejdsevnen. Det

130 26 er samtidig en betingelse, at der er lægelig indikation for, at vægttab vil medføre forbedring af arbejdsevnen. Principafgørelse SM D om sygedagpenge - afslag på forlængelse - behandlingsmuligheder - diskusprolaps - operation - mod ansøgers vilje. Resumé: Der kan ved afgørelse om forlængelse af sygedagpenge som udgangspunkt tages hensyn til, at der er behandlingsmuligheder f.eks. i form af operation for diskusprolaps i lænden. Behandlingen skal efter al erfaring med rimelig sikkerhed kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen og må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for borgerens liv og førlighed. Operation for diskusprolaps i lænden udgør ikke en væsentlig risiko for liv og førlighed. Videnskabelige undersøgelser har vist, at det er yderst sjældent, at der vil forekomme varige komplikationer efter en operation for diskusprolaps i lænden. I det konkrete tilfælde ønskede borgeren ikke at bliver opereret. Beskæftigelsesudvalget fandt, at der var lægelig indikation for, at borgeren fik foretaget en operation for diskusprolaps i lænden, og at en operation var en konkret og realistisk behandlingsmulighed, som ville kunne forbedre borgerens helbredstilstand og arbejdsevne. Der var derfor fortsat behandlingsmuligheder og derfor usikkerhed om borgerens arbejdsevne. Derfor var der i den konkrete sag ikke grundlag for at forlænge sygedagpengene. 7. Retssikkerhedslovens 7a Principafgørelse SM D om dagpenge hjemvisning standsning ophør af erhvervsrettet foranstaltning. Resumé: Ankestyrelsen fandt, at standsning af sygedagpenge indebærer ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Nævnet burde derfor have inddraget retssikkerhedslovens 7a i behandlingen af en klage over standsning af dagpenge. Ankestyrelsen lagde vægt på, at bestemmelsen skulle sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge deres ressourcer gennem et arbejde. Der skal derfor sikres en sammenhæng i indsatsen til personer, som har behov for hjælp, fx ved ophør af sygedagpenge, således at kommunen før ophør af en foranstaltning skal sikre sig, hvad der videre skal ske i relation til udnyttelse af arbejdsevnen. Sagen blev hjemvist til nævnet til vurdering af, om kommunen havde overholdt denne sagsbehandlingsregel, og hvad konsekvensen skulle være, hvis forskriften ikke var overholdt. Principafgørelse SM D om dagpenge standsning. Resumé: Retssikkerhedslovens 7a gav ikke i sig selv ret til en forlængelse af dagpengene, når betingelserne for forlængelse ikke var opfyldt. Kommunen burde dog have inddraget bestemmelsen ved behandling af en klage over dagpengene.

131 27 Principafgørelse SM R-1-06 om dagpenge - ophør - formel mangel - faglig organisation - erhvervsrettede foranstaltninger. Resumé: Den faglige organisation skulle inddrages i kommunens vurdering inden den traf afgørelse om ophør af sygedagpenge. Da det ikke kunne afvises, at organisationen kunne have bidraget med noget nyt, var afgørelsen ugyldig. Principafgørelse SM D om ugyldighed - garantiforskrift - standsning - ophør af erhvervsrettet foranstaltning - yderligere foranstaltninger - sygedagpenge. Resumé: Kommunens afgørelse om standsning af sygedagpenge var ugyldig, idet der ikke forud for afgørelsen var taget stilling til, om der var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. Standsning af sygedagpenge er ophør af en erhvervsrettet foranstaltning. Bestemmelsen i retssikkerhedsloven om ophør af erhvervsrettede foranstaltninger har karakter af en garantiforskrift. Ved manglende overholdelse af en garantiforskrift er der en formodning for, at afgørelsen indholdsmæssigt er påvirket. Principafgørelse om erhvervsrettede foranstaltninger - helhedsvurdering - klage - sygedagpenge ressourceforløb. Resumé: Kommunen skal i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet foranstaltning tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Denne helhedsvurdering indeholder en afgørelse. Borgeren kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunen traf i den konkrete sag afgørelse om at stoppe borgerens sygedagpenge. Samtidig tog kommunen stilling til, at der ikke var behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Borgerens retsstilling, efter at hun ikke længere kunne få sygedagpenge, var afhængig af resultatet af kommunens helhedsvurdering. Kommunens helhedsvurdering var derfor en afgørelse om afslag på yderligere foranstaltninger, herunder ressourceforløb. Borgeren kunne klage over, at hun ikke var blevet tilkendt et ressourceforløb. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt i den konkrete sag, at borgeren ikke var berettiget til et ressourceforløb. 8. Retssikkerhedslovens 10 og 11a Principafgørelse om sygedagpenge ophør - oplysningsgrundlag - psykisk lidelse - lægers oplysningspligt. Resumé: En kommune havde ikke opfyldt sin pligt til at oplyse en sag tilstrækkeligt ved blot at konstatere, at en læge ikke havde besvaret en henvendelse og ikke telefonisk havde ønsket at udtale sig til kommunen om sygemeldtes psykiske lidelse. Ifølge retssikkerhedslovens bestemmelser om oplysningspligt kan en myndighed efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange at en læge, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle en sag. En eventuel tvivl om den sygemeldtes

132 28 daværende helbredstilstand, som ikke kunne afklares efterfølgende, skulle ikke komme den sygemeldte til skade. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt på baggrund af nye indhentede oplysninger, at sygemeldte ikke uden rimelig grund havde undladt at medvirke ved kommunens opfølgning på tidspunktet for standsning af hans sygedagpenge. Sygedagpengene skulle derfor genoptages fra dette tidspunkt. 9. Forvaltningsloven/forvaltningsret Principafgørelse SM F-2-01 om partshøring ugyldighed - førtidspension. Resumé: Et nævn havde i forbindelse med behandlingen af en sag om forhøjelse af førtidspension undladt at partshøre ansøgers advokat over en indhentet specifik helbredsattest. Ankestyrelsen fandt, at der var tale om oplysninger af væsentlig betydning for sagen, og at det ikke var godtgjort, at den manglende partshøring havde været uden betydning for afgørelsen. Ankestyrelsen fandt afgørelsen ugyldig og hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse. Principafgørelse SM F-5-01 om partshøring aktindsigt - svarfrist. Resumé: En svarfrist på 8 dage i forbindelse med partshøring over nævnets mødeoplæg blev anset for tilstrækkelig. En svarfrist på 1 dag i forbindelse med aktindsigt blev ikke anset for at opfylde betingelsen i forvaltningsloven. Undladelsen af at overholde reglen fandtes dog uden betydning i den konkrete sag. Principafgørelse SM F-3-06 om partshøring væsentlig - redegørelse. Resumé: I en sag om afslag på revalidering undlod nævnet at partshøre over en redegørelse udarbejdet af en faglig organisation. Redegørelsen var væsentlig for sagens udfald. (Ankestyrelsen partshørte over redegørelsen og reparerede således fejlen, men udtalte kritik). REVURDERING OG FORLÆNGELSE AF SYGEDAGPENGEPERIODEN Principafgørelse SM F-1-08 om suspension - klagefrist - mundtlig afgørelse - manglende klagevejledning - sygedagpenge - indgribende afgørelse. Resumé: Det havde ikke betydning, at borgeren havde udtrykt enighed om, at sygedagpengene skulle ophøre. Det var en afgørelse af indgribende betydning for borgeren og afgørelsen burde derfor efter god forvaltningsskik have været skriftlig og med klagevejledning. Klagefristen blev derfor suspenderet. Principafgørelse SM U om beregning - arbejdsskade - dispensation - ankefrist - udløb - kontortids ophør - fax - e- mail. Resumé: Det Ankestyrelsen har behandlet 2 sager om udløb af 4 ugers ankefristen, hvor anken er afsendt som fax eller på den dag fristen

133 29 udløb (fristdagen). Ankestyrelsen lagde ved afgørelserne til grund, at 4 ugers fristen ifølge pkt. 212 i Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven og Klagevejledningen på det sociale område pkt. 51 udløber på fristdagen ved kontortids ophør. I sag nr. 1 forelå der dokumentation for, at anken var afsendt som fax på fristdagen, tirsdag, klokken I sag nr. 2 var anken afsendt på fristdagen, onsdag, pr. klokken Ankestyrelsen fandt i begge sager, at der ikke var klaget rettidigt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der på Arbejdsskadestyrelsens brevpapir var angivet en åbningstid på hverdage fra 10 til 15, torsdag dog klokken 10 til 18. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at der forelå særlig grund til at se bort fra fristen og lagde herved vægt på, at det ikke af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse klart fremgik, hvad der forstås ved kontortids ophør

134 Bilag 4: Kommunefordelte resultater 30

135 31

136 Bilag 5: Indkaldelsesbrev 32

137 33

138 34

139 35 Bilag 6: Analyseskema Analyseskema til praksisundersøgelse om revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven Der forekommer hop i spørgeskemaet afhængig af svaret på, hvilke forhold sagen drejer sig om. Hvis du gerne vil printe skemaet, skal du trykke på printerikonet nedenfor. God fornøjelse. 1. Identifikation af sagen 1.1 Sagsnummer 1.2 Kommune 1.3 Sagsmåler 2. Grundoplysninger 2.1 Borgerens køn Mand Kvinde

140 Borgerens fødselsår 3. Oplysninger om borgerens sygeforløb 3.1 Angiv datoen for første sygedag Dag Uoplyst Måned Uoplyst År Uoplyst 3.2 Bemærkninger

141 Angiv årsagen til sygemeldingen? (sæt gerne flere kryds) Hjertekarsygdom Kræft Luftvejssygdom Brækket arm, ben el. lign. Stress/angst/depression Andet - angiv årsag: 3.4 Bemærkninger 3.5 Angiv datoen for revurderingstidspunktet Dag Uoplyst Måned Uoplyst År

142 38 Uoplyst 3.6 Bemærkninger 4. Oplysninger om kommunens afgørelse 4.1 Angiv datoen for kommunens afgørelse Dag Uoplyst Måned Uoplyst År Uoplyst

143 Bemærkninger 4.3 Hvilken afgørelse har kommunen truffet? Afslag på forlængelse af udbetaling af sygedagpenge Afslag på forlængelse af udbetaling af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb Forlængelse af udbetaling af sygedagpenge efter 27, stk. 1, nr. 2 Forlængelse af udbetaling af sygedagpenge efter 27, stk. 1, nr. 3 Andet 4.4 Bemærkninger 5. Den materielle vurdering af kommunens afgørelse 5.1 Er afgørelsen samlet set rigtig? Ja, afgørelsens resultat er i overensstemmelse med regler og praksis (spring til pkt. 5.5)

144 40 Nej, afgørelsens resultat er ikke i overensstemmelse med regler og praksis (ved afkrydsning i nej, skal pkt og 5.4 besvares. Der er mulighed for flere kryds) 5.2 Hvis nej i pkt. 5.1, hvad skyldes det? (sæt gerne flere kryds) Ved svarmulighed 3 tænkes der på sager, hvor kommunen har givet afslag på forlængelse, hvor Ankestyrelsen finder, at der er grundlag for forlængelse. Ved svarmulighed 4 tænkes der på sager, hvor kommunen har forlænget sygedagpengeperioden efter 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, men hvor Ankestyrelsen finder, at der ikke er grundlag for forlængelse. Manglende stillingtagen til én eller flere af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens 27, stk. 1 Manglende henvisning til jobafklaringsforløb Én af forlængelsesmulighederne er opfyldt Ingen af forlængelsesmulighederne er opfyldt Sagen er ikke tilstrækkeligt oplyst Andet 5.3 Bemærkninger

145 Ville afgørelsen blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag? Ændret Hjemvist Andet 5.5 I hvilket omfang er sagen oplyst? Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Væsentlige oplysninger mangler 5.6 Bemærkninger 5.7 Angiv, hvor de oplysninger, der har afgørende betydning for oplysningsgrundlaget, kommer fra (sæt gerne flere kryds) Sygehusregi Egen læge Speciallæge Psykolog Fysioterapeut el. lign. Borgerens egne oplysninger Faglig organisation Arbejdsgiver Afprøvning og/eller andre erhvervsrettede foranstaltninger Andet - fra hvem og hvor kommer oplysningerne fra:

146 Bemærkninger 5.9 Er datoen for ophør/forlængelse af udbetaling af sygedagpenge korrekt? Ja Nej 5.10 Bemærkninger 5.11 Er vurderingen efter 27, stk. 1, nr. 1, korrekt? Ja Nej Ikke relevant 5.12 Bemærkninger

147 Er vurderingen efter 27, stk. 1, nr. 2, korrekt? Ja Nej Ikke relevant 5.14 Bemærkninger 5.15 Er vurderingen efter 27, stk. 1, nr. 3, korrekt? Ja Nej Ikke relevant 5.16 Bemærkninger 5.17 Er vurderingen efter 27, stk. 1, nr. 4, korrekt? Ja Nej Ikke relevant

148 Bemærkninger 5.19 Er vurderingen efter 27, stk. 1, nr. 5, korrekt? Ja Nej Ikke relevant 5.20 Bemærkninger 5.21 Er vurderingen efter 27, stk. 1, nr. 6, korrekt? Ja Nej Ikke relevant 5.22 Bemærkninger

149 Er vurderingen efter 27, stk. 1, nr. 7, korrekt? Ja Nej Ikke relevant 5.24 Bemærkninger 6. Vurdering af formelle regler 6.1 Har kommunen foretaget en vurdering efter retssikkerhedslovens 7a? Ja Nej Ikke relevant 6.2 Hvis ja, har kommunen foretaget vurderingen efter retssikkerhedslovens 7a rettidigt? Ja Nej 6.3 Bemærkninger

150 Er begrundelsen for afgørelsen i overensstemmelse med FVL 22-24? I høj grad I nogen grad I mindre grad Nej 6.5 Bemærkninger 6.7 Er klagevejledningen korrekt? (FVL 25) I høj grad I nogen grad I mindre grad Nej 6.8 Bemærkninger

151 Har der været foretaget partshøring? (FVL 19) I høj grad I nogen grad I mindre grad Nej Partshøring er ikke relevant 6.10 Bemærkninger 6.11 Er der øvrige bemærkninger til sagens formalitet? Ja Nej 6.12 Bemærkninger 7. Øvrige bemærkninger til sagen

152 Bilag: 4.6. Orientering fra Borgmesteren vedr. udvalgsbetjening Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67989/19

153 From: ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSSEKRETARIATET Sent: 7 Mar :58: To: ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSSEKRETARIATET Subject: Mail vedr. udvalgsbetjening Importance: High Fra: Allan S. Andersen Sendt: 07. marts :53 Til: Lars Hein <lars.hein@kmbtaarnby.dk>; Mads Vinterby <mads.vinterby@kmbtaarnby.dk>; henrik.zimino@kmbtaarnby.dk; Einer Lyduch <einer.lyduch@kmbtaarnby.dk>; Winnie Sørensen, Kastrup <winnie.sorensen@3f.dk> Cc: Betina Grimm <bgr.tf@taarnby.dk>; KIM ASKELUND MADSEN <kam.sf@taarnby.dk>; MORTEN SVAN <msv.uk@taarnby.dk>; Klavs Gross <kgr.of@taarnby.dk>; Johnny Sell <jse.of@taarnby.dk>; JENS NORDENTOFT LAURIDSEN <JNL.HB.UK@taarnby.dk>; YVETTE KOVÁCS <yvk.of@taarnby.dk> Emne: Mail vedr. udvalgsbetjening Prioritet: Høj Kære alle udvalgsformænd, forvaltningschefer mf. Efter flere henvendelser fra udvalgsmedlemmer, fremsendes nedenstående tekst til udvalgsbehandling i de forskellige stående udvalg under meddelelser. Udvalgsformanden anbefaler, at XX-udvalg tager følgende meddelelse til efterretning. Styrelsesvedtægten fastsætter de nærmere regler for kommunens styrelse herunder opgavefordeling i de stående udvalg. Henvendelser fra udvalgsmedlemmer om konkrete forhold, som henhører under udvalget skal sendes til udvalgsformanden med cc til borgmesteren. Generelle henvendelser fra udvalgsmedlemmer skal altid sendes til borgmesteren, som har den øverste daglig ledelse af kommunens administration herunder anmodninger om sagsindsigt, jf. styrelseslovens 9 og 31, stk. 3. Jeg anbefaler at vedlagte meddelelse behandles på de stående udvalgsmøder efter følgende tidsplan. Bygge- og Ejendomsudvalget den 12. marts 2019 Teknik- og Miljøudvalget den 14. marts 2019 Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. marts 2019 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget den 19. marts 2019 Kultur- og Fritidsudvalget den 25. marts 2019 Børne- og Skoleudvalget den 4. april Venlig hilsen Allan S. Andersen Borgmester TÅRNBY KOMMUNE AMAGER LANDEVEJ KASTRUP

154 TEL DIR MAIL

155 Bilag: 4.7. Orienteringsskrivelse (L 140) fra UIM Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82168/19

156 Til samtlige kommunalbestyrelser m.v. Orienteringsskrivelse om ændringer af integrationsloven, repatrieringsloven og lov om aktiv socialpolitik som følge af vedtagelse af lovforslag nr. L 140 i Folketinget den 21. februar Folketinget har den 21. februar 2019 vedtaget lovforslag nr. L 140 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.). 15. marts 2019 Integrationskontor Slotsholmsgade København K Tel Mail uim@uim.dk Web CVR-nr Dette brev indeholder en orientering om ændringerne i integrationsloven og repatrieringsloven samt om ydelsesnedsættelse for forsørgere. Ændringsloven og det bagvedliggende lovforslag kan i øvrigt findes på Retsinformation på: Lov nr. 174 af 27. februar A. Indledning Lovændringerne indeholder en række nye benævnelser af integrationsprogrammet, integrationsydelsen, medborgerskabserklæringen og integrationskontrakten. Endvidere opdeles integrationslovens personkreds i fire målgrupper i stedet for tre og lovens formålsbestemmelse justeres. Derudover afskaffes kommunernes pligt til at anvise en permanent bolig efter reglerne i integrationsloven. Reglerne om repatriering ændres blandt andet således, at målgruppen udvides, at kommunerne får mulighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering, at kommunerne skal indberette afgørelser om repatriering, og at kommunerne skal beskrive deres arbejde med repatriering i beskæftigelsesplanerne. Endelig ændres benævnelsen af integrationsydelser fra 1. januar 2020 til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og ydelsen reduceres ligeledes med virkning fra 1. januar 2020 for forsørgere. B. Ændringer i integrationsloven 1. Nye benævnelser Side 1/8

157 Program og ydelser Integrationsprogrammet ændrer navn til selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet for alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. For andre familiesammenførte benævnes programmet fremover introduktionsprogram. Integrationsydelsen benævnes fremover selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen. Benævnelserne af de to programmer skal ses i sammenhæng med justeringen af ordlyden i formålsbestemmelsen i integrationsloven om, at rammerne for opholdet i Danmark udgøres af opholdsgrundlaget. For nogle vil det klare udgangspunkt være midlertidigt ophold og et klart udgangspunkt om hjemrejse, når beskyttelsesbehovet ikke længere er til stede, eller opholdstilladelsen ikke forlænges, og for alle vil der være fokus på selvforsørgelse så hurtigt som muligt. Alle, der hidtil har modtaget integrationsprogram, vil derfor modtage enten selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram. Denne understregning af rammer og en klar forventningsafstemning via de nye benævnelser for programmet betyder også, at for nyankomne flygtninge m.v., der indgår i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram efter integrationsloven, ændres benævnelsen på integrationsydelsen til en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. For andre ændres benævnelsen for ydelsen til overgangsydelse. Der ændres ikke i indholdet af programmet. Kontrakt og erklæring Integrationskontrakten benævnes kontrakten og erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund ændres til opholds- og selvforsørgelseserklæring. Erklæringen underskrives både af nyankomne udlændinge, som tilbydes et program efter integrationsloven og af forskellige persongrupper under udlændingeloven som betingelse for henholdsvis at opnå permanent opholdstilladelse og for at få ægtefællesammenføring. Opholds- og selvforsørgelseserklæringen er samtidig rent indholdsmæssigt blevet opdateret og tilpasset, så teksten afspejler alle de persongrupper, som underskriver erklæringen og for nogle det klare fokus på midlertidighed og hjemrejse. Den nye erklæring er opdelt i to dele. Første del vedrører alle de udlændinge, som i forskellige situationer skal underskrive erklæringen. Dvs. både nyankomne udlændinge og udlændinge, der skal underskrive erklæringen som betingelse for at opnå permanent opholdstilladelse og ægtefællesammenføring. Anden del vedrører de særlige forhold, som derudover gør sig gældende for nyankomne udlændinge. Anden del er markeret med en overskrift for nyankomne, for at understrege, at dele af erklæringen er særligt rettet til nyankomne. Side 2/8

158 Den nye erklæring er vedhæftet dette brev og findes også på ministeriets hjemmeside. 2. Ny opdeling af integrationslovens personkreds Integrationslovens personkreds består af udlændinge, der er flygtninge, familiesammenførte eller indvandrere. Fra den 1. juli 2019 opdeles lovens afgrænsning af familiesammenførte udlændinge i to nye hovedgrupper. Således at familiesammenførte til flygtninge bliver en selvstændig gruppe, og andre familiesammenførte udlændinge, herunder familiesammenførte til fastboende danske statsborgere og fastboende udlændinge, der har haft opholdstilladelse i mere end de sidste tre år, udgør en særskilt gruppe. Integrationsloven vil fortsat omfatte en bredere kreds af nyankomne udlændinge, men personkredsen vil for fremtiden være opdelt i fire hovedgrupper i stedet for de nuværende tre, nemlig: flygtninge, familiesammenførte udlændinge til en flygtning, andre familiesammenførte udlændinge samt indvandrere. Der ændres ikke ved definitionen af, hvad der forstås ved en flygtning eller en indvandrer i integrationslovens forstand. Den nye opdeling af personkredsen skal ses i sammenhæng med, at det tidligere integrationsprogram ændrer navn til henholdsvis et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram for alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge eller et introduktionsprogram for andre familiesammenførte udlændinge. Opdelingen skal således sikre, at det er tydeligt, hvilke personer der fremadrettet skal modtage selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og hvilke personer der skal modtage et introduktionsprogram, jf. afsnit B.1 ovenfor. 3. Justering af formålsbestemmelsen Formålsbestemmelsen i integrationslovens 1 sætter rammerne for integrationspolitikken og favner alle nyankomne udlændinge med ophold i Danmark, omfattet af lovens personkreds i integrationslovens 2. Regeringen lægger vægt på, at der under flygtninges ophold i Danmark skal være en klar ramme og en forventningsafstemning fra dag ét om, at opholdet er midlertidigt, og at indsatsen rettet mod job og selvforsørgelse ikke ændrer på, at man som udgangspunkt skal vende tilbage til sit hjemland, når beskyttelsesbehovet ophører. Formålsbestemmelsen er nu justeret, så den bedre afspejler den klare ramme for udlændingepolitikken og sikrer den rette forventningsafstemning for nyankomne. Bestemmelsen betoner fortsat vigtigheden af, at udlændingen tager ansvar for egen integration, bliver selvforsørgende, får en forståelse for de danske værdier m.v. Formålet er endvidere fortsat at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner og foreninger m.v. kan bidrage til integrationsindsatsen. Side 3/8

159 4. Afskaffelse af kommunernes pligt til at anvise en permanent bolig efter integrationsloven Efter de hidtil gældende regler i integrationslovens kapitel 3 var kommunerne forpligtet til ved modtagelse af nye flygtninge, der blev visiteret til kommunen at anvise en permanent bolig, når det var muligt. Indtil det var muligt, skulle kommunen anvise et midlertidigt opholdssted. Fremover skal kommunen fortsat anvise et midlertidigt opholdssted til de nye flygtninge, der visiteres til kommunen. Men nyankomne flygtninges særlige krav på en permanent bolig efter integrationsloven er ophævet, og kommunerne har ikke længere en særlig forpligtelse efter integrationsloven til at anvise en permanent bolig. Såfremt den pågældende udlænding ikke har mulighed for selv at finde en bolig, har den pågældende samme adgang til at få hjælp fra kommunen, som alle andre boligtrængende borgere efter de almindelige principper og regler for løsning af kommunale boligsociale opgaver. De flygtninge, som er boligsøgende i længere tid også efter, at introduktionsperioden i medfør af integrationsloven er ophørt skal have mulighed for at blive boende på et midlertidigt opholdssted under uændrede vilkår, indtil den pågældende selv kan skaffe en bolig, eller kommunen kan anvise en anden bolig. Kommunen har endvidere fortsat mulighed for at anvise en permanent bolig efter integrationsloven til de flygtninge, som er omfattet af integrationslovens regler om boligplacering, og som kommunen har pligt til anvise et midlertidigt opholdssted. Der ændres ikke ved reglerne om, hvad der forstås ved midlertidige opholdssteder. Endvidere præciseres det i loven, at kommunen ikke kan anvise et midlertidigt opholdssted eller en permanent bolig, der er beliggende i et udsat boligområde. Der er tale om videreførelse af det ubetingede forbud mod anvisning af et midlertidigt opholdssted eller en bolig i sådanne områder. Reglerne tilpasses samtidig de ændringer af lov om almene boliger, som blev gennemført ved lov nr af 27. november 2018 om nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v. 5. Fravigelse af krav om kontinuerlige virksomhedsrettede tilbud ved deltagelse i tilbud efter repatrieringsloven Kommunerne får fremover mulighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering efter en konkret vurdering, når det vurderes at være relevant i forhold til at understøtte og forberede en varig tilbagevenden til hjemlandet eller et tidligere opholdsland. Side 4/8

160 Kommunerne får samtidig mulighed for at fravige kravet i integrationslovens 17 a om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats for de udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og som tilbydes vejledning og opkvalificering efter repatrieringsloven. Det gælder, hvis udlændingens deltagelse i et tilbud efter repatrieringsloven vil betyde, at den pågældende udlænding ikke kan overholde kravene i integrationsloven om en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats. Om tilbuddene henvises til afsnit C nedenfor. 6. Hjælp i særlige tilfælde Kommunalbestyrelsen afholder fremover endeligt udgifterne til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 6 i integrationsloven. I dag forhindrer lovgivningen ikke, at der udbetaltes hjælp efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik til udlændinge i de første 3 år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Da staten fortsat refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, bestemmes det i integrationslovens 39 a, at udlændinge omfattet af integrationslovens kapitel 6 alene kan modtage hjælp i særlige tilfælde efter integrationslovens kapitel 6. Personer omfattet af integrationslovens kapitel 6 vil dog fortsat kunne modtage hjælp efter 81 a og 82 a i lov om aktiv socialpolitik, som ikke findes tilsvarende i integrationsloven. Efter 81 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Efter 82 a i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen yde tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp på lavt niveau. Ifølge de tidligere gældende regler i integrationsloven fandt bestemmelserne om hjælp i særlige tilfælde anvendelse de første 3 år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Bestemmelserne i integrationslovens kapitel 6 om hjælp i særlige tilfælde finder fremover anvendelse de første 5 år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen. Kommunen afholder fremover fuldt ud udgifterne efter kapitel 6 i integrationsloven, mens der fortsat er 50 pct. statsrefusion af udgifterne efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Den nye bestemmelse i integrationslovens 45, stk. 3, fastslår, at staten fortsat refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter i forbindelse med udlændinges deltagelse i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet, jf. 23 f, og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter 24 a, stk. 2. Side 5/8

161 C. Ændringer i repatrieringsloven Udvidet målgruppe Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der i forbindelse med repatriering løses fra deres danske statsborgerskab, har nu mulighed for at søge om repatrieringsstøtte. Det er en betingelse for at få adgang til støtten, at den pågældende i forbindelse med udrejse løses betinget fra sit danske statsborgerskab. Herudover er det en betingelse for udbetaling af anden del af repatrieringsstøtten, som vedrører støtte til etablering, sygeforsikring eller behandlingsudgifter samt skolegang, at den pågældende er ubetinget løst fra sit danske statsborgerskab. Mulighed for at modtage repatrieringsstøtte til lande, hvor der meddeles ophold efter udlændingelovens 7, stk. 3 Der er fremover mulighed for at yde økonomisk støtte til personer med mere end ét års lovligt ophold i Danmark, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed for at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus på grund af de generelle forhold i hjemlandet). Vejledning og opkvalificering Derudover får kommunerne mulighed for at tilbyde vejledning og opkvalificering i Danmark til alle personer i målgruppen for repatriering, når det vurderes at være relevant i forhold til varig tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der vil f.eks. være tale om mulighed for korterevarende opkvalificerende kurser, eksempelvis i AMU-regi. Personer, der tager imod tilbuddet vil fortsat kunne modtage ydelser efter ydelseslovgivningen, det vil sige lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik. Registrering af repatrieringer Efter den hidtil gældende praksis har kommunerne alene foretaget frivillige indberetninger om afgørelser efter repatrieringsloven. Med henblik på at sikre en systematisk registrering af repatrieringer, herunder at gennemføre tilsyn og kontrol med repatrieringsordningen, indføres en retlig forpligtelse for kommunerne til at indberette afgørelser efter repatrieringsloven. Kommunernes indberetninger skal i praksis foregå som i dag til Dansk Flygtningehjælp, der for tiden på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet varetager den individuelle og generelle rådgivningsopgave om repatriering. Beskrivelse af repatrieringsindsatsen i beskæftigelsesplanen Fremover skal kommunerne som en fast del af den årlige, lokale beskæftigelsesplan beskrive, hvordan den enkelte kommune arbejder med rådgivning og information om repatriering. Denne ændring er foretaget i lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen. Formålet er at skabe større fokus på kommunernes ar- Side 6/8

162 bejde med repatrieringsindsatsen. Dette gælder både internt i kommunen, men også mellem kommuner og andre aktører på repatrieringsområdet, så der skabes muligheder for vidensdeling, herunder med fokus på, hvordan kommunerne har implementeret den systematiske vejledningspligt i integrations- og beskæftigelsesindsatsen. Vejledning om repatrieringsloven Der henvises til den opdaterede vejledning om repatrieringsloven, der forventes at blive offentliggjort i maj D. Ydelsesnedsættelse for forsørgere Pr. 1. januar 2020 nedsættes selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelsen for forsørgere: selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere nedsættes med kr. fra kr. til kr. pr. måned (2019-niveau), og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte forsørgere nedsættes med kr. pr. person pr. måned fra kr. til kr. (2019-niveau) pr. person svarende til kr. pr. husstand. Nedsættelsen gælder først, når der er optjent ret til den halve børne- og ungeydelse, dvs. efter 36 måneders ophold i Danmark. Enlige forsørgere defineres i lov om aktiv socialpolitik uanset alder på baggrund af, om forælderen har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Samlevende og gifte forsørgere afgrænses i loven på baggrund af, at de ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Personer, der har optjent børne- og ungeydelse efter den tidligere optjeningsperiode på 2 års bopæl eller beskæftigelse inden for de seneste 10 år, vil være omfattet af nedsættelsen, da alle omfattet af denne ordning pr. 1. januar 2020 vil være berettiget til den fulde børne- og ungeydelse. Har begge forældre optjent hel eller delvis ret til børne- og ungeydelse, er den af forældrene, der har arbejdet eller boet i Danmark i den længste periode, afgørende for udbetalingsniveauet. Når integrationsydelsen for forsørgere nedsættes sker der tilsvarende en nedsættelse af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere m.v. med henholdsvis kr. for enlige forsørgere og kr. for samlevende og gifte forsørgere pr. person. Samtidig nedsættes loftet for ægtefæller, som ikke opfylder 225-timersreglen, og hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til integrationsydelse. Side 7/8

163 Ydelsesnedsættelsen gælder ikke integrationsydelsesmodtagere, der har optjent mindre end 36 måneders børne- og ungeydelse. Loftstørrelserne for disse personer er derfor uændrede. E. Ikrafttrædelse Ændringerne trådte i kraft den 1. marts 2019, jf. dog nedenfor. Det betyder, at afskaffelsen af kommunernes pligt til at anvise en permanent bolig efter integrationsloven har virkning for de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til en kommune i medfør af integrationslovens 10 efter den 1. marts De nye benævnelser af integrationsprogrammet og opdelingen af integrationslovens personkreds i 4 målgrupper træder i kraft den 1. juli De nye benævnelser af ydelserne implementeres parallelt med nedsættelse af ydelsen fra den 1. januar Med venlig hilsen Lars von Spreckelsen-Syberg Kontorchef Side 8/8

164 Bilag: 4.8. Bilag: Ny opholds- og selvforsørgelseserklæring Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82176/19

165 Opholds- og selvforsørgelseserklæring Navn: Person-ID/cpr.nr.: Jeg erklærer herved, at jeg vil arbejde aktivt for at sikre min egen og mine herboende børns og ægtefælles/samlevers selvforsørgelse, aktive deltagelse i og bidrag til det danske samfund. Jeg erklærer derfor følgende: Jeg vil på alle måder overholde den danske lovgivning og respektere de danske demokratiske principper. Jeg anerkender, at det danske sprog og kendskabet til det danske samfund er nøglen til en god og aktiv tilværelse i Danmark. Jeg anerkender, at de enkelte borgere og familier har ansvar for at forsørge sig selv. Jeg anerkender, at mænd og kvinder har lige pligter og rettigheder i Danmark, og at både mænd og kvinder skal bidrage til samfundet. Mænd og kvinder har således den samme ret og i visse tilfælde pligt til at uddanne sig og arbejde, ligesom mænd og kvinder har den samme ret til at deltage i demokratiske processer. Både mænd og kvinder har pligt til at betale skat og varetage forældreansvaret over for deres børn. Jeg ved, at det i Danmark er strafbart at udøve vold mod og ulovlig tvang over ægtefælle og andre, herunder børn. Jeg anerkender, at der i Danmark skal være lige respekt og udfoldelsesmuligheder for alle børn både piger og drenge så de kan vokse op til at blive aktive og ansvarlige medborgere, der er i stand til at træffe deres egne valg. Jeg vil sikre, at mine børn får den bedst mulige opvækst og skolegang samt, at de aktivt deltager i det danske samfund. Blandt andet vil jeg sørge for, at mit barn lærer dansk så tidligt som muligt og dygtiggør sig gennem skoleforløbet, og jeg vil samarbejde aktivt med barnets daginstitution eller skole. Jeg ved, at omskæring af piger samt brug af tvang ved ægteskabsindgåelse er strafbare handlinger i Danmark. Jeg respekterer det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, kønnenes ligestilling og tros- og ytringsfriheden, som er grundlæggende i Danmark. Jeg ved, at diskrimination på grund af bl.a. køn eller hudfarve og trusler og hån mod grupper på grund af bl.a. tro eller seksuel orientering er strafbare handlinger i Danmark. Jeg anerkender, at det danske samfund tager skarpt afstand fra terrorisme. Jeg ved, at den, som er vidende om, at der tilsigtes begået en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, som udgangspunkt har pligt til at gøre, hvad der står i hans eller hendes magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved politianmeldelse, og at

166 undladelse heraf kan straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt begået. Jeg anerkender, at aktivt engagement er en forudsætning for at kunne deltage i og bidrage til det danske samfund, uanset hvor længe mit ophold her i landet måtte vare. Jeg ved, at rammerne for mit ophold i Danmark defineres af mit opholdsgrundlag, hvor der for nogle grupper i udgangspunktet er tale om et midlertidigt ophold. Jeg ved, at man som flygtning som udgangspunkt ikke har krav på opholdstilladelse, hvis forholdene i ens hjemland har ændret sig på en sådan måde, at beskyttelsesbehovet ikke længere er til stede, og man kan vende hjem. Jeg ved, at man som familiesammenført til en flygtning som udgangspunkt ikke har krav på opholdstilladelse, hvis den herboende flygtnings beskyttelsesbehov ikke længere er til stede. Jeg ved, at en midlertidig opholdstilladelse derfor kan inddrages eller nægtes forlænget. Jeg ved, at aktiv deltagelse, det at bidrage til det danske samfund og en indsats for at forsørge mig selv også kan være en styrke i forhold til at skulle vende tilbage til mit hjemland. Jeg ved, at man som herboende udlænding kan ansøge om økonomisk støtte efter repatrieringsloven til at rejse hjem til sit oprindelige hjemland eller tidligere opholdsland, hvis man på et tidspunkt skulle ønske dette. Jeg er som nyankommet udlænding herudover bekendt med, at det for nyankomne udlændinge gælder, at: (nedenstående punkter er alene relevante for nyankomne udlændinge, der underskriver erklæringen) Jeg vil lære dansk og tilegne mig viden om det danske samfund hurtigst muligt. Jeg ved, at jeg kan lære dansk ved at deltage i den danskuddannelse, som kommunen tilbyder mig. Jeg vil arbejde på at blive selvforsørgende gennem deltagelse på arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Jeg ved, at det kan hjælpe mig til at opnå ordinær beskæftigelse og blive selvforsørgende, at jeg deltager i de aktiviteter, som er beskrevet i min kontrakt med kommunen. Jeg ved, at forlængelse af min opholdstilladelse er betinget af, at grundlaget for opholdstilladelsen fortsat er til stede, og at man som flygtning som udgangspunkt ikke har krav på opholdstilladelse, hvis beskyttelsesbehovet ikke længere er til stede, og man kan vende hjem. Jeg ved, at man som familiesammenført til en flygtning som udgangspunkt ikke har krav på opholdstilladelse, hvis den herboende flygtnings beskyttelsesbehov ikke længere er til stede. Dato: Underskrift:

167 Bilag: 4.9. Brev til kommunerne vedr. LAB a-kasseforsøget Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95435/19

168 Alle landets kommuner Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk Forsøg med Mere ansvar til a-kasserne CVR Kære borgmester Som led i aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats skal der igangsættes et forsøg, hvor udvalgte a-kasser i en 4-årig periode får ansvaret for dele af kontaktforløbet for dagpengemodtagere. På baggrund af en ansøgningsrunde har aftalekredsen udvalgt de a-kasser og kommuner, som skal deltage i forsøget. 2. april 2019 J.nr De udvalgte a-kasser er: Faglig fælles a-kasse (3F) Metalarbejdernes a-kasse (Dansk Metal) Fag og arbejdes a-kasse (FOA) Magistrenes a-kasse (MA) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles Arbejdsløshedskasse (FTF-A) HK a-kasse Socialpædagogernes a-kasse Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende a-kasse (BUPL-A) Min a-kasse Aftalepartierne har bl.a. lagt vægt på, at a-kasserne repræsenterer forskellige faggrupper og brancher. De udvalgte forsøg dækker ikke nødvendigvis samme område. Nogle er landsdækkende (eksklusiv frikommuner, der gennemfører forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere), mens andre dækker et mere afgrænset geografisk område. Den præcise udstrækning af hvert forsøg fremgår af vedlagte oversigt. Forsøget forventes igangsat 1. januar 2020 samtidig med, at den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventes at træde i kraft. Jeg vil snarest muligt sende et udkast til en bekendtgørelse, der regulerer forsøget, i ekstern høring. Kommuner og andre interesserede, som ønsker at følge forsøget, kan finde flere oplysninger herom på:

169 Jeg håber, at I vil bakke op om initiativet og fortsat understøtte det gode samarbejde mellem kommuner og a-kasser. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

170 Bilag: Bilag 1. A-kasser og kommuner i Forsøg om mere ansvar til a-kasser Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 95438/19

171 N O T A T Bilag 1: A-kasser og kommuner i Forsøg med mere ansvar til a-kasserne April 2019 J.nr. 19/05126 APOL RHO Af nedenstående tabel fremgår de a-kasser, som er udvalgt til at deltage i Forsøg om mere ansvar til a-kasser, samt de kommuner, som a- kasserne deltager i. De 15 frikommuner, som har mulighed for at gennemføre forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere, er ikke en del af Forsøg med mere ansvar til a-kasserne. Kommuner A-kasser Faglig Fælles (3F) A-kasse Metalarbejdernes A-kasse FOA - Fag og Arbejdes A-kasse Magistrenes A-kasse FTF- A- kasse HK /Danmarks A-kasse Socialpædagogernes landsdækkende A- kasse BUPL, A- kasse Min A- kasse Antal a- kasser per kommune Aabenraa x x x x 4 Aarhus x x x x x x x x 8

172 Kommuner A-kasser Faglig Fælles (3F) A-kasse Metalarbejdernes A-kasse FOA - Fag og Arbejdes A-kasse Magistrenes A-kasse FTF- A- kasse HK /Danmarks A-kasse Socialpædagogernes landsdækkende A- kasse BUPL, A- kasse Min A- kasse Antal a- kasser per kommune Albertslund x x x x 4 Assens x x x x x x 6 Billund x x x x 4 Bornholm x x x x 4 Brøndby x x x x 4 Dragør x x x x x 5 Egedal x x x x 4 Esbjerg x x x x 4 Faaborg-Midtfyn x x x x x x 6 Fanø x x x x 4 Favrskov x x x x x x 6 Faxe x x x x 4 Fredericia x x x x x x 6 Frederiksberg x x x x x x 6 Frederikssund x x x 3 Furesø x x x 3 Gentofte x x x x x 5 Gladsaxe x x x x 4 2

173 Kommuner A-kasser Faglig Fælles (3F) A-kasse Metalarbejdernes A-kasse FOA - Fag og Arbejdes A-kasse Magistrenes A-kasse FTF- A- kasse HK /Danmarks A-kasse Socialpædagogernes landsdækkende A- kasse BUPL, A- kasse Min A- kasse Antal a- kasser per kommune Glostrup x x x x 4 Greve x x x x x 5 Guldborgsund x x x x 4 Haderslev x x x x 4 Halsnæs x x x 3 Hedensted x x x x x 5 Helsingør x x x 3 Herlev x x x x 4 Herning x x x x x 5 Hillerød x x x 3 Holbæk x x x x 4 Holstebro x x x x x 5 Horsens x x x x x 5 Hvidovre x x x x 4 Høje-Taastrup x x x x x 5 Hørsholm x x x x 4 Ikast-Brande x x x x x 5 Ishøj x x x x x 5 3

174 Kommuner A-kasser Faglig Fælles (3F) A-kasse Metalarbejdernes A-kasse FOA - Fag og Arbejdes A-kasse Magistrenes A-kasse FTF- A- kasse HK /Danmarks A-kasse Socialpædagogernes landsdækkende A- kasse BUPL, A- kasse Min A- kasse Antal a- kasser per kommune Kalundborg x x x x 4 Kerteminde x x x x x x 6 Kolding x x x x x 5 København x x x x x x 6 Køge x x x x 4 Langeland x x x x x 5 Lejre x x x x 4 Lemvig x x x x x 5 Lolland x x x x 4 Lyngby-Taarbæk x x x x x 5 Middelfart x x x x x 5 Norddjurs x x x x x x 6 Nordfyns x x x x x x 6 Nyborg x x x x x x 6 Næstved x x x x 4 Odder x x x x x x 6 Odense x x x x x x x 7 Odsherred x x x x 4 4

175 Kommuner A-kasser Faglig Fælles (3F) A-kasse Metalarbejdernes A-kasse FOA - Fag og Arbejdes A-kasse Magistrenes A-kasse FTF- A- kasse HK /Danmarks A-kasse Socialpædagogernes landsdækkende A- kasse BUPL, A- kasse Min A- kasse Antal a- kasser per kommune Randers x x x x x x 6 Ringkøbing-Skjern x x x x x 5 Ringsted x x x x 4 Roskilde x x x x 4 Rudersdal x x x x 4 Rødovre x x x x x 5 Samsø x x x x x 5 Silkeborg x x x x x x 6 Skanderborg x x x x x x 6 Skive x x x x x 5 Slagelse x x x x x 5 Solrød x x x x 4 Sorø x x x x 4 Stevns x x x x 4 Struer x x x x x 5 Svendborg x x x x x x 6 Syddjurs x x x x x x 6 Sønderborg x x x x 4 5

176 Kommuner A-kasser Faglig Fælles (3F) A-kasse Metalarbejdernes A-kasse FOA - Fag og Arbejdes A-kasse Magistrenes A-kasse FTF- A- kasse HK /Danmarks A-kasse Socialpædagogernes landsdækkende A- kasse BUPL, A- kasse Min A- kasse Antal a- kasser per kommune Tårnby x x x x x 5 Tønder x x x x 4 Vallensbæk x x x x x 5 Varde x x x x 4 Vejen x x x x 4 Vejle x x x x x 5 Viborg x x x x x x 6 Vordingborg x x x x 4 Ærø x x x x x 5 Antal kommuner per a-kasse De 15 frikommuner, som har mulighed for at gennemføre forsøg med kontaktforløbet for dagpengemodtagere, er ikke en del af Forsøg med mere ansvar til a-kasserne. 6

177 Bilag: Orienteringsbrev ny retssikkerhedsvejledning april 2019 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

178 Til samtlige kommuner m.fl Holmens Kanal København K Telefon sm@sm.dk Sagsnr Doknr Dato Orientering om ny vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Børne- og socialministeren har underskrevet vedhæftede vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. I vejledningen er indarbejdet de ændringer i retssikkerhedsloven, der er vedtaget ved udgangen af 2018 og træder i kraft senest den 1. april Det drejer sig om: Lov nr. 442 af 8. maj 2018, for så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen i retssikkerhedslovens 8. Lov nr.703 af 8. juni 2018, vedrørende retssikkerhedslovens 3 a om sagsbehandlingsfrister for afgørelser efter lov om social service (serviceloven) og 79 b og 84 a om kommunalbestyrelsesbehandling af danmarkskortet over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven. Lov nr af 18. december for så vidt angår ændring af retssikkerhedslovens 12 f i forbindelse med indførelse af til karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle. Lov nr af 27. december 2018 for så vidt angår ændringer i retssikkerhedslovens 59 b og 59 c om Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Lov nr af 27. december 2018 for så vidt angår ændringer af retssikkerhedslovens 9 a og 55 i forbindelse med lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Lov nr af 27. december 2018 for så vidt angår ændringer i retssikkerhedsloven som følge af lovgivningen om Familieretshuset. Med lov om Familieretshuset nedlægges Statsforvaltningen, og Familieretshuset oprettes. Statsforvaltningens og Ankestyrelsens familieretlige opgaver vil herefter blive varetaget af Familieretshuset og familieretten. På det sociale område opdateres vejledningen som følge af, at afgørelseskompetencen vedrørende optagelse i botilbud uden samtykke efter lov om social service overføres fra Statsforvaltningen til Familieretshuset. Herudover er foretaget opdatering som følge af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, lov nr. 502 af 23. maj Endelig er vejledningen opdateret med hensyn til Ankestyrelsens praksis, og der er foretaget enkelte præciseringer og tilføjelser. 1

179 Vejledningen erstatter vejledning nr af 7. december Med venlig hilsen Anita Hørby Jura og International 2

180 Bilag: 5.1. Status på unge ultimo marts 2019 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96122/19

181 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/22544 DOK. NR.: SAGSBEH.: Linda Rosa Johansen Status på unge ultimo marts 2019 Unge under 30 år på overførsel i Tårnby set ift. arbejdsstyrken er nogenlunde uændret sammenlignet med 2017 (aktuelt 2,2 pct.). Niveauet er lavere end i landet og hovedstadsområdet. Antallet af unge på offentlig forsørgelse er aktuelt 637 svarende til ca. 16% og andelen er steget ift Af de unge er 36% kontanthjælpsmodtagere og 25% a-dagpengemodtagere. De 2 største A-kasser for de unge forsikrede er 3F og HK. I marts 2019 er 26% af unge under 30 år udsluset til ordinært arbejde eller uddannelse. Varigheden af det sidste kontaktforløb er kortere for de unge. Effekten af aktivering højere for de unge (13 procentpoint højere i marts). 1. Udvikling i overførselsmodtagere Andelen af unge under 30 år på offentlig forsørgelse fremgår af figuren nedenunder. Som det kan ses, er andelen nogenlunde uændret og udgør en mindre del af arbejdsstyrken, end de gør i både hele landet og Region Hovedstaden. I sidste halvår af 2018 er Tårnby Kommune imidlertid kommet på niveau med regionen. Andelen af unge på offentlig forsørgelse af arbejdsstyrken (16-66 årige) 1 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 maj-18 jun-18 jul-18 aug-18 sep-18 okt-18 nov-18 dec-18 jan-19 feb-19 Hele landet RAR Hovedstaden Tårnby 1 Der gøres opmærksom på, at data er fra Jobindsats.dk, som efterregulerer de seneste 2 mdr. 1

182 TÅRNBY KOMMUNE Udviklingen i antallet af unge på offentlig forsørgelse er stigende, hvilket illustreres i figuren nedenfor, hvor vi kan se, at der er sket en stigning blandt unge under 30 år siden marts 2017 fra ca. 13% til ca. 16% ultimo marts Der sker altså isoleret set i Tårnby Kommune en stigning blandt unge på offentlig forsørgelse, men som vi så ovenfor, er andelen faldende set ift. arbejdsstyrken. Udviklingen i borgere på offentlig forsørgelse % 16% 14% 12% 10% ,9% mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 Andelen af unge i procent dec-17 jan-18 feb-18 mar-18 apr-18 maj-18 jun-18 jul-18 aug-18 sep-18 Antallet af unge okt-18 nov-18 dec-18 jan-19 feb-19 mar-19 15,7% 8% Nedenfor kan det ses, at 25% af de unge overførselsmodtagere er på dagpenge og 36% på kontant- og uddannelseshjælp. Fordeling på målgrupperne pr. marts % 4% 2% 0% Kontant- og uddannelseshjælp 16% 36% A-dagpenge 18% 25% Integration Sygedagpenge Ressourceforløb 6% 7% 9% 7% 13% 14% Førtidspension 7% 23% Fleksjobberettiget 3% 14% Revalidering 1% 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Alle Unge under 30 2

183 TÅRNBY KOMMUNE Grafen nedenfor viser, hvilke A-kasser, de forsikrede unge er medlem af. 3F s og HK s A-kasser er de 2 største for såvel de unge som alle. 3FA HK Akademikernes 5% 9% 12% 13% Kristelig A-Kasse 7% 8% 7% Det Faglige Hus 7% FOA Funkt. og tjenestemænd 5% 7% 7% 8% Magistrenes A-Kasse 2% 5% Min A-Kasse ASE 3% 5% 4% 7% Metalarbejderne 2% 3% BUPL 2% 3% Øvrige 15% A-kasse fordeling primo % 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% Alle Unge under 30 2 Øvrige dækker over Journalistik mv, Socialpædagoger, Danmarks Lærere, El-faget, Byggefagene, Ledernes A-kasse, Teknikernes A-Kasse, Danske Sundhedsorg.A-kasse, Næring mv, Frie Funktionærers A-kasse, Dana og CA. 3

184 TÅRNBY KOMMUNE 2. Andel udsluset til job eller uddannelse Figuren nedenfor viser, hvor stor en andel af afsluttede forløb i 2019, som har ført til job eller uddannelse (udslusningsgrad). Det fremgår at udslusningsgraden er 58% for de unge forsikrede ledige, hvilket betyder, at 58% af de afsluttede forløb for denne målgruppe har ført til job eller uddannelse. Af grafen ses, at udslusningsgraden samlet set i 2019 er 26% for de unge og 19% for alle. Der gøres opmærksom på, at de unge i højere grad tilgår og afgår. Udslusningsgrad fra januar 2019 til ultimo marts 2019 Forsikret ledig 58% 57% Uddannelsesog kontanthjælp 24% 26% Øvrige 7% 13% I alt 19% 26% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Unge under 30 Alle 3. Varighedsfordeling Grafen nedenfor viser antallet af personer i procent fordelt på varigheden af de seneste kontaktforløb. Det kan ses, at de unge oftest er ledige i 5-26 uger, hvor 35% ligger i marts Hos alle er den største kategori over 52 uger, hvor der er 44% i marts Varighed pr. ultimo marts 2019 Alle 12% 29% 15% 44% Unge under 30 19% 35% 16% 30% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger 4

185 TÅRNBY KOMMUNE 4. Effekt Nedenfor fremgår udviklingen i effekt af aktivering for de unge under 30 år sammenlignet med alle ledige generelt i kommunen. Effekten af aktivering er opgjort som borgere, der har afsluttet deres tilbud 4-6 mdr. før opgørelsesmåneden, som altid måles den sidste dag i måneden. Gennemsnittet i 2018 for effekten af aktivering blandt de unge har været 35%, mens den for alle har været 23%. Effekten af aktivering er generelt højere for de unge, mens udviklingen for de 2 aldersgrupper følger hinanden. Aktuelt er effekten af aktivering 34% for de unge og 21% for alle. Der gøres opmærksom på, at aktiveringen jf. lovgivning er højere blandt unge, end den er hos andre aldersgrupper. Udvikling i effekt af aktivering 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 jan-18 Unge under 30 feb-18 mar-18 apr-18 maj-18 jun-18 Alle jul-18 aug-18 sep-18 okt-18 nov-18 dec-18 jan-19 feb-19 mar-19 5

186 Bilag: 6.1. Notat fra STAR Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86760/19

187 N O T AT Afrapportering om kommunernes anvendelse af ordningen om seniorførtidspension Marts 2019 Muligheden for tilkendelse af førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension bliver anvendt i mindre omfang end forventet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor foretaget en mindre undersøgelse af drivere og barrierer for anvendelsen af ordningen i en række kommuner. Der er indsamlet viden fra de fem kommuner, der i høj grad anvender seniorførtidspension. De fem kommuner er Gladsaxe, Lejre, Assens, Hedensted og Hvidovre. Derudover er der indsamlet viden via spørgeskemaer fra 12 kommuner, der slet ikke eller i lav grad anvender seniorførtidspension. De 12 kommuner er Gentofte, Rødovre, Vejen, Viborg, Odder, Allerød, Brøndby, Herlev, Halsnæs, Struer, Vesthimmerland og Lemvig. Der indgår således 17 kommuner i undersøgelsen. De pågældende kommuner er i sagens natur ikke repræsentative for landets øvrige kommuner, og deres besvarelser giver således ingen information om situationen i andre kommuner end de adspurgte. De indsamlede resultater er således alene til inspiration. 1. Sammenfatning Det er karakteristisk for de kommuner, der anvender ordningen i højere grad end de fleste, at de har både viljen og evnen En positiv indstilling og udbredt vilje til at anvende ordningen. Et godt kendskab til ordningen og en god forståelse for forskellen på reglerne om førtidspension efter de almindelige regler og reglerne om seniorførtidspension Anbefalinger til udbredelse af ordningen: Sikre et godt kendskab til ordningen og en forståelse for forskellen på reglerne om førtidspension efter de almindelige regler og reglerne om seniorførtidspension. Kommunerne har rutiner eller arbejdsgange, der sikrer opmærksomhed på at finde de borgere, der er i målgruppen. Alle relevante medarbejdere har adgang til kvalificeret faglig sparring. Alle relevante sagsbehandlere regelmæssigt informeres om ordningen, så den ikke glemmes og så også nye medarbejdere får kendskab til ordningen.

188 2. Opsamling af viden STAR har besøgt og interviewet fem kommuner, der anvender ordningen i højere grad end gennemsnittet. Der er sendt spørgeskemaundersøgelse til de 15 kommuner, der anvender ordningen i meget begrænset omfang eller slet ikke; 12 kommuner har svaret. De fem kommuner, der anvender ordningen i højere grad end andre I alle besøgte kommuner er der er en positiv indstilling til ordningen, og udbredt vilje til at anvende den. I alle besøgte kommuner er der et godt kendskab til ordningen og en god forståelse for forskellen på reglerne om førtidspension efter de almindelige regler og reglerne om seniorførtidspension. Nogle af kommunerne havde vanskeligheder med at vurdere omfanget af borgerens arbejdsevne, når der ikke må iværksættes indsatser for at afklare arbejdsevnen. Nogle kommuner pegede på, at det er et uvant snævert perspektiv for vurdering af arbejdsevnen i forhold til andre målgrupper, når det ikke skal vurderes, om arbejdsevnen kan udvikles. Kommuner, der anvender ordningen i begrænset omfang eller slet ikke Punkterne gør sig gældende for en eller flere, men ikke alle kommuner. I stedet for seniorførtidspension tilkendes der ofte førtidspension efter de almindelige regler. Nogle af disse kommuner, kan ikke se, at kravene er anderledes end for de almindelige sager om førtidspension. Modtager ingen ansøgninger eller har ingen ansøgere i målgruppen. Fælles for alle 18 kommuner, der indgår i undersøgelsen Punkterne gør sig gældende for en eller flere, men ikke alle kommuner. Har personer i målgruppen som hellere vil blive i eller visiteres til et lille fleksjob. Samarbejder med de faglige organisationer om at finde personer i målgruppen. Vurderer at målgruppen er begrænset. Samlet set peger undersøgelsen på særligt tre barrierer i forhold til at anvende ordningen A. Nogle kommuner har svært at se forskellen på almindelige sager om førtidspension og seniorførtidspension. B. Nogle kommuner finder det vanskeligt at vurdere arbejdsevnen i sager om seniorførtidspension, fordi der ikke må iværksættes tiltag, der kan afklare arbejdsevnen. C. Nogle kommuner vurderer, at målgruppen er begrænset i forhold til de øvrige målgrupper. 2

189 Ad A. Forskellen mellem almindelig førtidspension og seniorførtidspension I sager om seniorførtidspension skal alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne ved fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb. Ansøgere med meget begrænset arbejdsevne, kan ikke gives afslag på seniorførtidspension med den begrundelse, at deres arbejdsevne kan udvikles i et lille fleksjob. Der skal ses bort fra kravet om, at alle muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal være udtømt, og der skal ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud. Ad B. Vurdering af arbejdsevnen i sager om seniorførtidspension Den lægelige dokumentation i sagen skal tillægges særlig stor vægt i sager om seniorførtidspension. Der kan og bør indhentes yderligere lægelig dokumentation, hvis denne kan bidrage yderligere til at afklare borgerens arbejdsevne. Den lægelige dokumentation i sagen beskriver borgerens aktuelle funktionsevne og skånebehov, samt om der er udsigt til forbedringer i funktionsevnen. Sammenholdt med borgerens uddannelsesmæssige baggrund, joberfaring m.v. kan jobcentret vurdere, om der er konkrete jobfunktioner borgeren umiddelbart vil kunne varetage på arbejdsmarkedet. (Jobcentret kan eventuelt bede en virksomhedskonsulent om at vurdere mulighederne på arbejdsmarkedet). Iværksatte eller planlagte aktiviteter, der har til formål at afklare borgerens arbejdsevne, fortsætter under behandlingen af en ansøgning om seniorførtidspension, og kan dermed bidrage til afklaring af borgerens arbejdsevne. Ad C. Målgruppen har en begrænset størrelse Ordningen risikerer at blive overset, fordi målgruppen er lille i forhold til de øvrige målgrupper. Sagsbehandlerne oparbejder ikke særlige kompetencer i forhold til anvendelse af ordningen. Kommunen har pligt til at informere borgerne om ordningen; det sker ikke, hvis den bliver glemt. 3. Anbefalinger til udbredelse af ordningen Sikre et godt kendskab til ordningen og en forståelse for forskellen på reglerne om førtidspension efter de almindelige regler og reglerne om seniorførtidspension. Kommunerne har rutiner eller arbejdsgange, der sikrer opmærksomhed på at finde de borgere, der er i målgruppen. Alle relevante medarbejdere har adgang til kvalificeret faglig sparring. Alle relevante medarbejdere regelmæssigt informeres om ordningen, så den ikke glemmes og også nye medarbejdere får kendskab til ordningen. 3

190 Bilag: 6.2. Antal Tilkendte - bilag 1 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86763/19

191 Bi l a g 1 Seniorførtidspension Marts 2019 J.nr Forskelle på almindelig førtidspension og seniorførtidspension I sager om seniorførtidspension skal der alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne ved fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb. Ansøgere med meget begrænset arbejdsevne, kan ikke gives afslag på seniorførtidspension med den begrundelse, at deres arbejdsevne kan udvikles i et lille fleksjob. Der skal ses bort fra kravet om, at alle muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal være udtømt, og der skal ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud. Vurdering af arbejdsevnen i sager om seniorførtidspension Den lægelige dokumentation i sagen skal tillægges særlig stor vægt i sager om seniorførtidspension. Der kan og bør indhentes yderligere lægelig dokumentation for borgerens aktuelle funktionsevne og skånebehov, samt udsigt til forbedringer i funktionsevnen, hvis denne kan bidrage yderligere til at afklare borgerens arbejdsevne. Jobcentret skal sammenholde den lægelige dokumentation med borgerens uddannelsesmæssige baggrund, joberfaring m.v. med henblik på at vurdere, om der er konkrete jobfunktioner, borgeren umiddelbart vil kunne varetage på arbejdsmarkedet. Iværksatte eller planlagte aktiviteter, der har til formål at afklare borgerens arbejdsevne, fortsætter under behandlingen af en ansøgning om seniorførtidspension, og kan dermed bidrage til afklaring af borgerens arbejdsevne.

192 Bilag: 6.3. Antal tilkendte - bilag 2 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86765/19

193 BIL AG2 Seniorførtidspension fordelt på kommuner og kommuner med forpligtende samarbejde Marts 2019 J.nr Tabel 1 viser det samlede antal afgørelser i sager om seniorførtidspension i kommunerne i perioden 2014 til 2018 fordelt på kommuner og kommuner med forpligtende samarbejde. Det skal bemærkes, at der er tale om kommunernes egne registreringer. Tabel 1: Antal tilkendelser og afslag på seniorførtidspension i kommuner og kommuner med forpligtende samarbejde i perioden 2014 til Kommune Tilsagn Afslag Aabenraa 31 4 Aalborg 60. Aarhus Albertslund 8. Allerød.. Assens 28. Ballerup 13. Billund 3. Bornholm 5. Brøndby 3. Brønderslev 13 3 Egedal.. Esbjerg 15. Faaborg-Midtfyn 15 3 Fanø.. Favrskov 12. Faxe 9. Fredensborg 9. Fredericia 20. Frederiksberg 23. Frederikshavn 15 5 Frederikssund 18. Furesø 8. Gentofte 3. Gladsaxe 36. Glostrup..

194 Greve 25. Gribskov 19. Guldborgsund 14. Haderslev 34 3 Halsnæs 7. Hedensted 25. Helsingør 14 6 Herlev 3. Herning 10. Hillerød 6. Hjørring 9. Holbæk 34 3 Holstebro 16 3 Horsens 18. Hvidovre 34 4 Høje-Taastrup 5 3 Hørsholm 11. Ikast-Brande 10. Jammerbugt 18. Kalundborg 13 4 Kerteminde 6. Kolding 44. København Køge 16. Langeland 12. Lejre 18. Lemvig.. Lolland 18. Lyngby-Taarbæk 10. Læsø.. Mariagerfjord 8. Middelfart 17. Morsø 6. Norddjurs 14 5 Nordfyn 3. Nyborg 9. Næstved 26 5 Odder.. Odense 49. Odsherred 9. 2

195 Randers 48. Rebild 9. Ringkøbing-Skjern 8. Ringsted 12. Roskilde 11. Rudersdal 13. Rødovre.. Samsø.. Silkeborg 5. Skanderborg 13. Skive 5. Slagelse 16 3 Solrød 10. Sorø 6. Stevns 7. Struer.. Svendborg 16 5 Syddjurs 16. Sønderborg 32. Thisted 5. Tårnby-Dragør 13 Tønder 9 7 Vallensbæk-Ishøj 7. Varde 5. Vejen.. Vejle 38. Vesthimmerland.. Viborg 6. Vordingborg 19 4 Ærø Kilde: Kommunernes indberetninger af afgørelser i førtidspensionssager til hhv. Ankestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Note: Bemærk: Af diskretionshensyn er alle celler med mindre end tre personer angives med.. Et. kan derfor betyde, at værdien reelt er 0, 1 eller 2. I alt viser det rigtige antal, men en summering af kolonnerne vil ikke vise det rigtige antal personer. Anm. Kommunerne Tårnby-Dragør og Vallensbæk-Ishøj indgår i et forpligtende samarbejde, og indberetter data fælles. Kommunerne Frederikshavn-Læsø og Esbjerg-Fanø indgår ligeledes i forpligtende samarbejde, men da Fanø og Læsø endnu ikke har indberettet til STAR, er der ikke samme problematik med ikke at kunne vise dem separat. 3

196 4

197 Bilag: 6.4. Brev fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til kommunerne om seniorførtidspension (BM ID: ) - Brev til kommuner om seniorførtidspension.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86766/19

198 Til samtlige kommuner Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk Seniorførtidspension CVR Kære borgmester Som I formentlig er bekendt med pågår der i øjeblikket politiske drøftelser om vilkårene for nedslidte seniorer. Men de pågående drøftelser skal ikke stå i vejen for, at I nu skærper fokus på brugen af seniorførtidspension, herunder sikrer at reglerne anvendes korrekt, og at de nedslidte seniorer, der henvender sig på jobcentrene, vejledes om muligheden for seniorførtidspension. Det er en afgørende forudsætning for, at seniorførtidspensionen kan give de seniorer, der efter et langt arbejdsliv er nedslidte, mulighed for en værdig tilbagetrækning. 12. marts 2019 J.nr I slutningen af 2018 igangsatte jeg en kampagne for at gøre kommuner og borgere særligt opmærksom på seniorførtidspensionsordningen. I den forbindelse bad jeg Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at foretage en rundspørge blandt de kommuner, som anvender seniorførtidspension i større omfang end andre og blandt de kommuner som stort set ikke anvender ordningen. Afrapporteringen er vedlagt til jeres orientering. Det fremgår heraf, at det, der karakteriserer de kommuner, der anvender seniorførtidspension i større omfang, er: En positiv indstilling og udbredt vilje til at anvende ordningen. Et godt kendskab til ordningen og en god forståelse for forskellen på reglerne om førtidspension efter de almindelige regler og reglerne om seniorførtidspension. De kommuner, som bruger ordningen i begrænset omfang, peger omvendt på, at de ikke kan se, at kravene for seniorførtidspension er anderledes end for almindelig førtidspension, og nogle peger på, at de i stedet for seniorførtidspension tilkender førtidspension efter de almindelige regler. Nogle af kommunerne peger desuden på, at der er borgere, der foretrækker et fleksjob på få timer frem for seniorførtidspension. Tilbagemeldingerne viser også, at nogle kommuner har udfordringer med at administrere ordningen. Det er fx ikke alle kommuner, der har en systematisk tilgang der sikre, at alle i målgruppen vejledes om muligheden for at søge om seniorførtidspension. Jeg vil derfor opfordre alle kommuner til at sikre følgende:

199 Et godt kendskab til ordningen samt forståelse for forskellen på reglerne om førtidspension og reglerne om seniorførtidspension. Rutiner eller arbejdsgange, der sikrer opmærksomhed på at identificere borgere, der er i målgruppen. At alle relevante medarbejdere regelmæssigt informeres om ordningen, så den ikke glemmes blandt de andre og større målgrupper, og så også nye medarbejdere får kendskab til ordningen. At borgerne vejledes konkret om ordningen, således at de er bekendt med muligheden for at indgive en ansøgning. Der har i medierne været fokus på, at der kan gives afslag på seniorførtidspension, hvis blot borgeren kan arbejde én time i et fleksjob. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at slå fast, at dette ikke er korrekt. Der kan ikke gives afslag på en ansøgning om seniorførtidspension med henvisning til, at borgeren kan klare et fleksjob på få timer. Det er en betingelse for visitation til fleksjob i få timer, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne, og dermed er fleksjob i få timer ikke et alternativ til seniorførtidspension, hvor man ikke må iværksætte indsatser for at udvikle arbejdsevnen. Personer, der opfylder betingelserne for seniorførtidspension, men som selv ønsker at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet i et lille fleksjob, skal naturligvis fortsat have mulighed for det. Jeg har vedlagt et bilag, som jeg håber, kan være med til at sikre og udbrede kendskabet til de særlige regler, der gør sig gældende for muligheden for at tilkende førtidspension efter reglerne om seniorførtidspension. Jeg har ligeledes vedlagt en oversigt, der viser antallet af tilkendelser og afslag på ansøgninger om seniorførtidspension fordelt på kommuner og kommuner med forpligtende samarbejde. Venlig hilsen Troels Lund Poulsen 2

200 Bilag: 8.1. Lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om en aktiv socialpolitik.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81008/19

201 LOV nr 1522 af 18/12/2018 (Historisk) Udskriftsdato: 20. marts 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/09631 Senere ændringer til forskriften LBK nr 68 af 25/01/2019 LBK nr 247 af 13/03/2019 Lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018, som ændret ved 3 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: 1. Efter 68 indsættes:» 68 a. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter 54 i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Stk. 3. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge efter 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.«2 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, som ændret senest ved 1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: 1. Efter 69 u indsættes i kapitel 6 b:» 69 v. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter 69 t i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4. 1

202 (Historisk) Stk. 2. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Stk. 3. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter 69 t, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.«3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Loven har virkning for anmodninger om aktindsigt, som modtages i kommunerne og Ankestyrelsen fra den 1. januar Givet på Christiansborg Slot, den 18. december 2018 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Troels Lund Poulsen 2

203 Bilag: 8.2. Vejledning om arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81012/19

204 VEJ nr af 19/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. marts 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j. nr. 18/09631 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelt om arbejdsgivers ret til indsigt efter forvaltningsloven 3. Begrænsning i arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger 3.1. Helbredsmæssige oplysninger 3.2. Lægelige oplysninger 3.3. Særligt om notatpligt 4. Arbejdsgiverens ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren 4.1. Partshøring 4.2. Aktindsigt 4.3. Begrundelse 5. Hensynet til lønmodtagerens interesse i at hemmeligholde helbredsmæssige eller lægelige oplysninger på grund af forholdets særlige karakter 6. Eksempler på situationer, hvor det konkret skal vurderes, om arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger 6.1. Afslag på forlængelse af sygedagpenge (sygedagpengelovens 27) 1. Indledning Vejledningen beskriver de nye regler, der fra 1. januar 2019 begrænser arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, selvom arbejdsgiver er part i sagen. Reglerne findes i 68 a i lov om sygedagpenge og 69 v i lov om aktiv socialpolitik. Som en undtagelse til forvaltningslovens regler om partsindsigt, har arbejdsgiveren efter de nye regler som udgangspunkt ikke ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag i kommunen eller i Ankestyrelsen om refusion af sygedagpenge efter 54 i lov om sygedagpenge eller refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter 69 t i lov om aktiv socialpolitik. Da arbejdsgiveren har en økonomisk interesse i form af ret til refusion, når arbejdsgiveren udbetaler løn under lønmodtagerens sygdom, har arbejdsgiveren alligevel ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvis afslag på refusion af 1

205 sygedagpenge efter 54 i lov om sygedagpenge eller refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter 69 t i lov om aktiv socialpolitik. Dette gælder dog ikke, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger efter forholdets særlige karakter er påkrævet. For øvrige oplysninger i sager om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring gælder forvaltningslovens regler om ret til indsigt i oplysninger og dokumenter derimod fortsat. Det kan f.eks. være oplysninger om kommunens opfølgning, herunder oplysninger om lønmodtagerens deltagelse i forløb, som har til formål at få den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. I vejledningens afsnit 2 beskrives i hovedtræk de almindelige forvaltningsretlige regler om partsindsigt, herunder hvornår en arbejdsgiver er part i refusionssagen. I vejledningens afsnit 3 gennemgås, hvad der skal forstås ved helbredsmæssige og lægelige oplysninger, og begrænsningen i forhold til arbejdsgiverens ret til at blive gjort bekendt med sådanne oplysninger. I vejledningens afsnit 4 gennemgås, hvornår arbejdsgiveren alligevel har ret til at blive gjort bekendt med de pågældende oplysninger. I vejledningens afsnit 5 gennemgås, hvornår afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger gør det påkrævet, at arbejdsgiveren ikke får oplysningerne, selvom de er væsentlige for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvis afslag på refusion. Endelig beskrives i vejledningens afsnit 6 konkrete eksempler på situationer, hvor det skal vurderes, om arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med lægelige eller helbredsmæssige oplysninger i forbindelse med, at kommunen træffer afgørelse om helt eller delvis afslag på refusion. 2. Generelt om arbejdsgivers ret til indsigt efter forvaltningsloven Arbejdsgivers partstatus En arbejdsgiver, som udbetaler løn under sygefraværet til en lønmodtager, er part i refusionssagen om sygedagpenge. Det skyldes, at arbejdsgiveren har ret til refusion for de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til. At arbejdsgiveren har partsstatus i refusionssagen, er desuden lagt til grund i flere af Ankestyrelsens principafgørelser, herunder principafgørelse D og senest i principafgørelse Det samme forudsættes også at finde anvendelse for arbejdsgivere, som modtager refusion for løn udbetalt under et jobafklaringsforløb. Dette gælder både for offentlige og private arbejdsgivere. For så vidt angår jobafklaringsforløb, er det kun arbejdsgivere, hvor lønmodtageren var ansat på tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløb, som er part i refusionssagen og dermed har ret til refusion. Hvis lønmodtageren efter overgang til jobafklaringsforløb ansættes hos en ny arbejdsgiver, f.eks. i forbindelse med en praktik, der etableres som led i jobafklaringsforløbet, vil denne arbejdsgiver ikke have ret til refusion, hvis lønmodtageren sygemeldes under ansættelsen. 2

206 Partsaktindsigt Det følger af forvaltningslovens 9 om partsaktindsigt, at en part i en afgørelsessag kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter, herunder indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter. Partshøring Det følger videre af forvaltningslovens 19 om partshøring, at såfremt en part ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part, og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Begrundelse for en afgørelse Det fremgår af forvaltningslovens 24, at en begrundelse for en afgørelse udover henvisning til de retsregler, hvorefter afgørelsen er truffet, også skal angive de hovedhensyn, der har været for en evt. skønsudøvelse. Dette betyder, at hvis en afgørelse er baseret på kommunens eller Ankestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er indgået i afgørelsen også kunne tilgå arbejdsgiveren. Herudover skal begrundelsen om fornødent indeholde en kort redegørelse for sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det betyder, at arbejdsgiver som modtager af en afgørelse om f.eks. afslag på refusion også herigennem kan blive bekendt med relevante oplysninger, der indgår i sagen. Undtagelse til arbejdsgivers ret til indsigt Efter forvaltningslovens 15 b, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Forvaltningslovens 15 b, nr. 5, gælder også for partshøring og begrundelser, hvilket betyder, at indholdet af partshøringen og begrundelsen kan begrænses i det omfang, oplysninger kan undtages fra aktindsigt. 3. Begrænsning i arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger Sygedagpengeloven 68 a. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter 54 i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. 3

207 Stk. 3. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge efter 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Lov om aktiv socialpolitik 69 v. En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter 69 t i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Stk. 3. Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter 69 t, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Med virkning fra 1. januar 2019 har en arbejdsgiver som udgangspunkt ikke ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren efter forvaltningslovens 9, 19 og 24, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i kommunen eller Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen. 68 a i lov om sygedagpenge og 69 v i lov om aktiv socialpolitik medfører, at arbejdsgiverens ret til at blive bekendt med oplysninger efter forvaltningslovens 9, 19 og 24 begrænses for så vidt angår helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren. Bestemmelserne skal derfor ses som en undtagelse til forvaltningslovens regler om partsaktindsigt. Reglerne har virkning for sager, der behandles af kommunerne eller Ankestyrelsen fra den 1. januar 2019 og arbejdsgiveres anmodninger om aktindsigt, som modtages i kommunerne og Ankestyrelsen fra den 1. januar Bestemmelserne har betydning både for kommunen, som i første instans behandler og træffer afgørelse om refusion til en arbejdsgiver, og for Ankestyrelsen, når denne behandler en klage over en afgørelse om refusion fra kommunen. Det er adgangen til to former for oplysninger, som arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige oplysninger og lægelige oplysninger om lønmodtageren. Der 4

208 er alene tale om oplysninger, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring i kommunen eller i Ankestyrelsen. For øvrige oplysninger i sager om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring gælder forvaltningslovens regler om ret til indsigt i oplysninger og dokumenter derimod fortsat. Det kan f.eks. være oplysninger om kommunens opfølgning, herunder oplysninger om lønmodtagerens deltagelse i forløb, som har til formål at få den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet. Reglerne i lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik indskrænker ikke arbejdsgiverens mulighed for at forlange en friattest eller mulighedserklæring eller oplysningerne heri efter 36 og 36 a i lov om sygedagpenge, eller arbejdsgiverens ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger efter anden lovgivning Helbredsmæssige oplysninger Ved helbredsmæssige oplysninger forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Definitionen på helbredsmæssige oplysninger svarer til definitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 15, i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger m.v. (databeskyttelsesforordningen), og skal forstås i overensstemmelse hermed. Helbredsmæssige oplysninger omfatter herefter enhver oplysning om f.eks. en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sygehistorie, en sundhedsfaglig behandling eller den registreredes fysiologiske eller biomedicinske tilstand uafhængigt af kilden hertil, f.eks. fra en læge eller anden sundhedsperson, et hospital, medicinsk udstyr eller in vitrodiagnostik. Omfattet af begrebet er endvidere oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende rusmidler. Det er et krav, at oplysningen i et vist omfang er konkretiseret. En oplysning om, at en person er syg uden angivelse af, hvori sygdommen består, kan eksempelvis ikke anses for at være en helbredsoplysning. Både den tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og mentale helbredstilstand er omfattet af begrebet. Helbredsmæssige oplysninger er som udgangspunkt helt generelt undtaget fra arbejdsgiverens ret til at blive gjort bekendt med oplysninger, uanset i hvilken sammenhæng de optræder. Dette betyder, at helbredsmæssige oplysninger, der er afgivet til andre, herunder til kommunen, også er undtaget. En helbredsmæssig oplysning i en samtalerapport eller et mødereferat kan arbejdsgiveren derfor som udgangspunkt ikke blive gjort bekendt med. Se dog afsnit Lægelige oplysninger Ved lægelige oplysninger forstås øvrige oplysninger, som ikke er helbredsmæssige oplysninger, der udveksles mellem en læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren i forbindelse med det pågældende sygdomsforløb. 5

209 Andet sundhedspersonale er i denne sammenhæng for det første enhver, der er autoriseret i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar. Denne autorisation gives typisk igennem reglerne i autorisationsloven og omfatter bl.a. læger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, sygeplejersker og social og sundhedsassistenter. Andet sundhedspersonale dækker også personer, som udfører opgaver, der ikke hviler på en autorisation, men hvis virke har samme formål som de nævnte sundhedspersoner. Dette gælder f.eks. psykoterapeuter. Der kan være tale om forskellige typer oplysninger, herunder oplysninger om private, sociale, religiøse, eller arbejdsmæssige forhold, som gives til en læge, psykolog eller andet sundhedspersonale inden for rammerne af det tillidsforhold, der nødvendigvis må være i relationen mellem sundhedspersoner og patienter. Det afgørende for om oplysningerne er omfattet af begrebet lægelige oplysninger er, at oplysningerne er afgivet i den særlige fortrolige relation mellem læge, psykolog eller anden sundhedsperson og patient. Sådanne oplysninger er ofte nødvendige som led i lægens, psykologens eller sundhedspersonens mulighed for at få et samlet billede af den sygemeldte lønmodtagers livssituation og iværksættelse af den rette behandling. Hensigten er således, at lønmodtageren ikke skal være tilbageholdende med at betro sig til læge, psykolog eller anden sundhedsperson, for at undgå, at disse oplysninger unødigt tilgår arbejdsgiveren, hvilket kan være til skade for behandlingsmulighederne og derved eventuelt forhale en helbredelse. Det indebærer, at f.eks. en oplysning om, at lønmodtageren ikke trives på arbejdet, ikke skal tilgå arbejdsgiveren i en refusionssag, hvis oplysningen er udvekslet i det fortrolige rum mellem læge, psykolog eller anden sundhedsperson og lønmodtageren, mens en sådan oplysning kan tilgå arbejdsgiveren, hvis den f.eks. er givet til en kommunal medarbejder i forbindelse med kommunens opfølgningsindsats. Der er ikke tale om et fortroligt forhold af samme karakter i forbindelse med kommunens opfølgning, som der er i relationen mellem læge, psykolog og andet sundhedspersonale og lønmodtager. Oplysninger afgivet til kommunen om lønmodtagerens private forhold har arbejdsgiveren derfor ret til at blive gjort bekendt med som part i refusionssagen efter de almindelige forvaltningsretlige regler, hvorimod arbejdsgiveren ikke har ret til at få indsigt i helbredsmæssige oplysninger om f.eks. diagnose, symptomer og medicinering Særligt om notatpligt Det følger af offentlighedslovens 13, at en myndighed har notatpligt. Det betyder, at en myndighed skal gøre notat om oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, medmindre oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter. En arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med oplysninger, der har betydning for vedkommendes interessevaretagelse i forbindelse med en sag om refusion, omfatter også oplysninger, der fremgår af et notat. Ved lægelige oplysninger, jf. 68 a, stk. 3, i lov om sygedagpenge og 69 v, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, skal en sagsbehandler være opmærksom på, hvor de lægelige oplysninger kommer fra, da det er af betydning for, om arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne. Hvis oplysningen fremgår af f.eks. en lægeattest, har arbejdsgiveren som udgangspunkt ikke ret til at blive gjort bekendt med oplysningen, mens dette ikke er tilfældet, hvis samme oplysning fremgår af et journalnotat, der er udarbejdet på baggrund af den sygemeldtes oplysninger til sagsbehandleren. 6

210 Helbredsmæssige oplysninger, som defineret i 68 a, stk. 2, i lov om sygedagpenge og 69 v, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, er helt generelt undtaget fra arbejdsgiverens ret til indsigt, uanset i hvilken sammenhæng de optræder, medmindre arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne efter 68 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge eller 69 v, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. En helbredsoplysning i en samtalerapport eller et mødereferat kan arbejdsgiveren derfor som udgangspunkt ikke få indsigt i. 4. Arbejdsgiverens ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren Sygedagpengeloven 68 a. Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge efter 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Lov om aktiv social politik 69 v... Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter 69 t, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Arbejdsgiverens adgang til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring er med 68 a i lov om sygedagpenge og 69 v i lov om aktiv socialpolitik begrænset sådan, at arbejdsgiveren alene skal gøres bekendt med sådanne oplysninger, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion. Dette gælder dog ikke, hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Se afsnit 5. Arbejdsgiveren har kun adgang til helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren i forbindelse med en sag om at stoppe eller nedsætte arbejdsgiverens ret til refusion. Så længe arbejdsgiveren får refusion i samme omfang som hidtil, er oplysningerne ikke af væsentlig betydning for arbejdsgiverens mulighed for at varetage sine økonomiske interesser. Det forhold, at oplysningen skal være væsentlig for arbejdsgiverens ret til refusion betyder, at såfremt pågældende oplysning har betydning for afgørelsen om helt eller delvist afslag på refusion, har arbejdsgiveren ret til at blive gjort bekendt med oplysningen. Hvis nedsættelsen af refusion sker som følge af, at lønmodtageren ikke kan få forlænget sin ret til sygedagpenge efter 27, stk. 1, og derfor overgår til ressourceforløbsydelse under jobafklaring, vil oplysningerne 7

211 også kunne være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Eksempel 1 En lønmodtager sygemeldes fra sit arbejde som lærer, efter hun er blevet opsagt fra sit arbejde. Af lægeattesten fremgår, at lønmodtageren er sygemeldt på grund af en belastningsreaktion (stressreaktion) efter en fyring. Lønmodtageren oplyser ved samtale med kommunen, at hun ikke er i stand til at arbejde hos den nuværende arbejdsgiver i opsigelsesperioden, men at hun ser sig i stand til at arbejde på en anden arbejdsplads. Kommunen agter i den konkrete situation at træffe afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpengerefusionen med begrundelse i lønmodtagerens oplysninger i sagen. Kommunen skal partshøre arbejdsgiveren, inden den træffer afgørelse om at stoppe for udbetaling af sygedagpengerefusionen. I forbindelse med partshøringen skal kommunen vurdere, hvilke oplysninger der kan videregives til arbejdsgiveren. Hvis kommunen påtænker at træffe afgørelse om at stoppe for udbetaling af sygedagpengerefusion alene på baggrund af lønmodtagerens oplysninger, vil lønmodtagerens oplysninger til kommunen som udgangspunkt kunne videregives til arbejdsgiveren, hvorimod det efter en konkret vurdering ikke vil være nødvendigt at videregive oplysningerne fra lægeattesten til arbejdsgiveren. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger, fordi oplysningerne er af væsentlig betydning for arbejdsgiverens varetagelse af sine økonomiske interesser i refusionssagen, har arbejdsgiveren alene ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne, og arbejdsgiveren har ikke ret til at få adgang til de underliggende lægeerklæringer og journaler. Dette er en undtagelse til forvaltningslovens regler, hvor en part f.eks. i forbindelse med en partshøring efter forvaltningslovens 19, har adgang til sagens dokumenter og ikke kun til oplysningerne i sagen. Selve dokumenterne (lægeerklæringer, journalnotater m.v.), hvoraf de helbredsmæssige eller lægelige oplysninger fremgår, kan således ikke videregives til arbejdsgiveren. Kommunen eller Ankestyrelsen skal derfor gengive oplysningerne så nøjagtigt som muligt i et særskilt dokument til arbejdsgiveren, hvor de lægelige eller helbredsmæssige oplysninger indgår, f.eks. i et høringsbrev eller som en del af begrundelsen for afgørelsen. Eksempel 2 I en sag, hvor kommunen agter at træffe afgørelse om at stoppe for udbetaling af sygedagpenge, fordi ingen af forlængelsesreglerne i 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge er opfyldt, og lønmodtageren skal overgå til ressourceforløbsydelse under jobafklaring, vil arbejdsgiveren delvist miste refusion, da ydelsen som udgangspunkt vil blive nedsat. Kommunen vil i begrundelsen for afgørelsen lægge vægt på de helbredsmæssige oplysninger, der fremgår af sagen. De helbredsmæssige oplysninger fremgår af lægejournaler. 8

212 I dette tilfælde gengives de relevante lægelige eller helbredsmæssige oplysninger fra journalerne til arbejdsgiveren i et høringsbrev med frist for arbejdsgiverens bemærkninger, inden der træffes afgørelse i sagen. Oplysningerne skal gengives så nøjagtigt som muligt i forhold til det oplyste. Kommunen vil dog ikke skulle videregive oplysningerne, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Se afsnit 5. En arbejdsgiver vil kunne blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger i tre situationer: i forbindelse med en partshøring, jf. forvaltningslovens 19 (se afsnit 4.1) i forbindelse med arbejdsgiverens anmodning om aktindsigt, jf. forvaltningslovens 9 (afsnit 4.2). i forbindelse med, at der træffes afgørelse om fradrag, nedsættelse eller ophør af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, som en del af begrundelsen, jf. forvaltningslovens 24 (se afsnit 4.3) 4.1. Partshøring I det omfang kommunen eller Ankestyrelsen efter forvaltningslovens 19 skal høre arbejdsgiveren, før kommunen eller Ankestyrelsen træffer afgørelse, skal helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren tilgå arbejdsgiveren, hvis oplysningerne vurderes at have væsentlig betydning for afgørelsen om helt eller delvist afslag på refusion. Dette gælder dog ikke, hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren efter forholdets særlige karakter er påkrævet, se afsnit 5. Arbejdsgiveren har i forbindelse med en partshøring ret til at blive gjort bekendt med de helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, fordi oplysningerne er af væsentlig betydning for arbejdsgiverens varetagelse af sine økonomiske interesser i refusionssagen. Arbejdsgiverens ret til partshøring i andre oplysninger end lægelige og helbredsmæssige oplysninger er derimod ikke begrænset, og det samme gælder adgangen til sagsdokumenterne. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om oplysninger, som kan/skal undtages fra retten til aktindsigt efter forvaltningsloven eller persondataloven, og som derfor ikke kan videregives uden lønmodtagerens samtykke. Når der er tale om andre oplysninger end lægelige og helbredsmæssige oplysninger, som defineret i 68 a, stk. 2 og 3, i lov om sygedagpenge og 69 v, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik kan arbejdsgiveren blive gjort bekendt med disse oplysninger, i det omfang disse oplysninger indgår i refusionssagen. Dette kan f.eks. være oplysninger om kommunens opfølgning, herunder oplysninger om den sygemeldtes deltagelse i forløb, som har til formål at få den sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet Aktindsigt I det omfang kommunen eller Ankestyrelsen efter forvaltningslovens 9 skal give arbejdsgiveren aktindsigt i sagens oplysninger, skal helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren tilgå arbejdsgiveren, hvis oplysningerne vurderes at have væsentlig betydning for arbejdsgiverens varetagelse af sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion. Dette gælder dog ikke, hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren efter forholdets særlige karakter er påkrævet, se afsnit 5. 9

213 Arbejdsgiverens ret til aktindsigt er alene begrænset i relation til helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, ikke i andre oplysninger eller dokumenter. Dette gælder f.eks. oplysninger om en lønmodtagers deltagelse i kommunens opfølgningssamtaler. Da oplysningerne om lønmodtagerens helbredsmæssige og lægelige forhold skal være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, kan en arbejdsgivers anmodning om aktindsigt i helbredsmæssige eller lægelige oplysninger på et tidspunkt, hvor arbejdsgiverens adgang til refusion ikke er berørt, ikke imødekommes Begrundelse Helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren skal indgå som en del af begrundelsen for en afgørelse, hvis de er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen om helt eller delvist afslag på refusion. Sådanne oplysninger skal tilgå arbejdsgiveren, da de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Dette gælder dog ikke, hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren efter forholdets særlige karakter er påkrævet, se afsnit 5. Det er kun nødvendige helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refusion, som arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med. Heri ligger bl.a., at hvis en afgørelse kan begrundes og samtidig leve op til forvaltningslovens krav til en begrundelse alene ud fra oplysninger om f.eks. lønmodtagerens funktionsnedsættelse uden brug af diagnoser, skal kommunen ikke oplyse arbejdsgiveren om diagnosen. Eksempel 3 En lønmodtager er sygemeldt fra sit arbejde som lagermedarbejder på grund af en brækket skulder. Af de lægelige oplysninger (lægeattest og journaler fra sygehus) i sagen fremgår - udover, at højre skulder er brækket, og at prognose for en bedring af funktionsniveauet er usikker - at lønmodtageren tidligere har haft et alkoholmisbrug, og at han derfor fortsat er på antabus. På revurderingstidspunktet vurderer kommunen, at betingelserne for at forlænge sygedagpengeudbetalingen ikke er opfyldt efter 27, stk. 1, og lønmodtageren overgår til jobafklaringsforløb. Kommunen vurderer i den konkrete situation, at lønmodtagerens tidligere alkoholmisbrug ikke har betydning for afgørelsen. Kommunen skal partshøre arbejdsgiveren over oplysningerne om skulderen og den usikre prognose for raskmelding. Arbejdsgiveren har ikke ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne om lønmodtagerens tidligere alkoholmisbrug. Kommunen vil dog ikke skulle videregive oplysningerne, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Se afsnit 5. Ankestyrelsen har i vejledningen At skrive en afgørelse uddybet kravene til begrundelsen for afgørelsen, som gælder for afgørelser, der er rettet både mod borgere og arbejdsgivere, der er part i en sag om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb. Se nærmere Ankestyrelsens vejledning, som findes på ast.dk. 10

214 5. Hensynet til lønmodtagerens interesse i at hemmeligholde helbredsmæssige eller lægelige oplysninger på grund af forholdets særlige karakter I vurderingen af, om arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren efter 68 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge og 69 v, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal der altid foretages en afvejning af på den ene side lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse og på den anden side arbejdsgiverens interesse i at blive gjort bekendt med de helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren med henblik på at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Afvejningen kan således medføre, at hensynet til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse vejer tungest, og at arbejdsgiverens ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne afskæres. Afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne er de samme hensyn, som gælder i forhold til 15 b, nr. 5, i forvaltningsloven, om partsaktindsigt. Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, at bestemmelsen skal anvendes med tilbageholdenhed. Der skal derfor foreligge meget tungtvejende grunde til, at arbejdsgiveren kan nægtes partsaktindsigt. I forhold til anvendelsen af 68 a, stk. 4, i lov om sygedagpenge og 69 v, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, skal der derfor foreligge meget tungtvejende grunde til, at arbejdsgiveren ikke har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvis afslag på refusion. Afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse betyder, at oplysningerne kun kan undtages fra arbejdsgiverens ret til at blive gjort bekendt med oplysningerne, hvis der er nærliggende fare for, at privates eller det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning, hvis arbejdsgiveren bliver gjort bekendt med oplysningerne. Der skal foreligge en nærmere konkretiseret risiko for, at lønmodtagerens interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Afvejningen skal foretages for hver enkelt oplysning i et dokument. Afvejningen foretages af den myndighed, der i øvrigt skal eller har truffet afgørelsen i den aktuelle sag. Ved vurderingen af, om en oplysning skal undtages fra partens adgang til aktindsigt, er det ofte nødvendigt at indhente en erklæring fra den, oplysningen vedrører, om karakteren og vægten af de interesser, som vedkommende måtte have i, at der ikke meddeles aktindsigt i det pågældende materiale, jf. FOB Afvejningen kan således medføre, at hensynet til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse vejer tungest, og at arbejdsgiverens indsigt i oplysningerne afskæres. Et eksempel på denne interesseafvejning er en afgørelse af 13. november 2015 fra Ankestyrelsen, hvor kommunen fik medhold i, at oplysningerne ikke kunne undtages fra arbejdsgiverens ret til indsigt. Kommunen havde forud for afgørelsen om at give arbejdsgiveren aktindsigt foretaget en konkret, individuel væsentlighedsvurdering af, om der var grundlag for at undtage oplysninger om lønmodtagerens rent helbredsmæssige og sociale forhold. Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at der ikke i det konkrete 11

215 tilfælde var nærliggende fare for, at private interesser ville lide skade af væsentlig betydning og henviste i den forbindelse til, at det følger af ordlyden i bestemmelsen i forvaltningsloven og forarbejderne hertil, at undtagelsen skal anvendes med tilbageholdenhed. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at både statusattest fra egen læge og beskrivelse af aktuel situation fra psykolog omhandlede oplysninger om lønmodtagerens skånehensyn, og hvordan delvis genoptagelse af arbejdet havde været af betydning for lønmodtagerens helbredssituation, hvilket var vigtigt for arbejdsgiveren at vide. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at lønmodtageren ikke havde oplyst eller konkretiseret, hvilke skadevirkninger, der ville være forbundet med aktindsigten, udover den generelle betragtning om, at arbejdsgiveren ikke har adgang til oplysninger om diagnoser og helbredsmæssige oplysninger. I forbindelse med, at kommunen eller Ankestyrelsen indhenter lønmodtagerens udtalelse om evt. skadevirkninger af, at arbejdsgiveren bliver gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger, bør lønmodtageren samtidig vejledes om, at konsekvensen af, at lønmodtageren ikke svarer eller undlader at komme med en nærmere beskrivelse af, hvilke eventuelle skadevirkninger, lønmodtageren mener, at der kan opstå ved, at oplysningerne udleveres, er, at oplysningerne vil blive udleveret til arbejdsgiveren, hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvis afslag på refusion. 6. Eksempler på situationer, hvor det konkret skal vurderes, om arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger 6.1. Stop af sygedagpenge på grund af, at lønmodtageren ikke anses for uarbejdsdygtig (sygedagpengelovens 7, stk. 3) Det er en betingelse for ret til sygedagpenge, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, jf. 7, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Eksempel 4 En butiksmedarbejder i en dagligvarebutik sygemeldes med en skade i skulderen. Medarbejderens arbejdsfunktion i butikken er at fylde varer op samt betjene kassen. Efter 3 måneder har smerterne fortaget sig lidt, men medarbejderen har fortsat smerter i skulderen og er derfor fortsat uarbejdsdygtig i forhold til sin konkrete beskæftigelse. Medarbejderen afskediges herefter med 3 måneders løn, da virksomheden ikke regner med, at pågældende kommer tilbage på arbejdspladsen. Da sygefraværet har varet mere end 3 måneder, skal kommunen efter 7, stk. 3, i lov om sygedagpenge, foretage en vurdering af, om den sygemeldte er uarbejdsdygtig i forhold til anden beskæftigelse. 12

216 Af en lægeattest i sagen fremgår, at lægen vurderer, at medarbejderen ikke kan genoptage arbejdet som butiksmedarbejder uden risiko for en forværring af skaden i skulderen, men at medarbejderen kan varetage andet arbejde, som ikke belaster skulderen. Kommunen vurderer, at den sygemeldte med tilstrækkelige skånehensyn vil kunne arbejde på kontor, hvilket pågældende tidligere har gjort i en periode, og på den baggrund opfylder den sygemeldte ikke længere betingelsen om at være uarbejdsdygtig. Kommunen agter herefter at stoppe for udbetaling af sygedagpenge og hermed for arbejdsgiverens sygedagpengerefusion. Kommunen skal partshøre arbejdsgiveren, inden afgørelsen træffes, da arbejdsgiveren udbetaler løn i opsigelsesperioden og dermed er part i refusionssagen. Kommunen skal i den forbindelse gøre arbejdsgiveren bekendt med de helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som kommunen støtter sin vurdering på. Kommunen vil dog ikke skulle videregive oplysningerne, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Se afsnit Afslag på forlængelse af sygedagpenge (sygedagpengelovens 27) Ved en borgers overgang til jobafklaring med ressourceforløbsydelse vil der som udgangspunkt ske en reduktion af arbejdsgiverens refusion. Arbejdsgiveren vil derfor have en væsentlig økonomisk interesse i sagen, som han skal have mulighed for at varetage ved at blive gjort bekendt med de oplysninger, der er afgørende for afgørelsen om, at borgeren ikke opfylder betingelserne for at forlænge sygedagpengene efter nogen af forlængelsesreglerne, jf. 27, stk. 1. For så vidt angår ophør af sygedagpenge, jf. 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, vil en afgørelse ofte handle om, hvorvidt de i lovens 27, stk. 1, anførte forlængelsesregler finder anvendelse. Hvis kommunen har truffet afgørelse om, at ingen af de i 27, stk. 1, oplistede forlængelsesregler finder anvendelse, men dog har foretaget en nærmere prøvelse i relation til en eller flere af disse forlængelsesregler, vil arbejdsgiveren som en del af begrundelsen for afgørelsen kunne blive gjort bekendt med oplysninger af lægelig eller helbredsmæssig karakter, der gør det muligt for arbejdsgiveren at tage stilling til, om der skal klages over kommunens afgørelse. Eksempel 5 Kommunen påtænker at træffe afgørelse om at stoppe for udbetaling af sygedagpenge, da kommunen på revurderingstidspunktet, jf. 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, vurderer, at betingelserne for at forlænge sygedagpengeperioden ikke er opfyldt efter nogen af forlængelsesreglerne i 27, stk. 1. De helbredsmæssige og lægelige oplysninger, der foreligger i sagen, er dels en statusattest vedrørende lønmodtagerens helbredsproblemer med ryggen - der ikke vurderes at være i en stationær tilstand og dels en statusattest fra en psykolog, hvoraf det fremgår, at lønmodtageren har personlighedsmæssige og sociale problemer, som - sammenholdt med et alkoholmisbrug - er en væsentlig udfordring i forhold til vedkommendes arbejdsmæssige fremtid. I kommunens påtænkte afgørelse indgår en konkret vurdering af muligheden for forlængelse efter samtlige forlængelsesmuligheder i 27, stk. 1, i lov om sygedagpenge. 13

217 I vurderingen efter stk. 1, nr. 1, (om hvorvidt det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked) indgår oplysninger fra statusattesten vedrørende lønmodtagerens helbredsproblemer med ryggen, hvoraf det fremgår, at ryglidelsen ikke er stabil eller stationær, hvilket betyder, at det ikke kan vurderes, om der kan iværksættes en revalidering med henblik på at vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. De samme helbredsoplysninger vil indgå i forhold til vurderingen efter stk. 1, nr. 2, (om hvorvidt det anses for nødvendigt at gennemføre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne). På baggrund af de helbredsmæssige oplysninger om rygproblemerne, som ikke er stationære, kan det ikke vurderes, om der er behov for at gennemføre afklarende foranstaltninger for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. I vurderingen efter stk. 1, nr. 3, (den sygmeldte er under eller venter på lægebehandling, og det skal vurderes, om der foreligger en sikker lægelig vurdering af, om vedkommende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet), hvor der skal foretages en helhedsvurdering af sagens oplysninger, herunder om det er muligt for lønmodtageren at genoptage arbejdet på samme niveau som før sygemeldingen, indgår oplysninger fra statusattesten fra psykologen om lønmodtagerens alkoholmisbrug og de personlighedsmæssige og sociale problemer. Inden kommunen træffer afgørelse, skal arbejdsgiveren partshøres. Arbejdsgiveren vil have ret til at blive gjort bekendt med de helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, som kommunen tillægger vægt ved afgørelsen om at stoppe for udbetalingen af sygedagpenge. Som udgangspunkt vil arbejdsgiveren have ret til at blive gjort bekendt med oplysninger, som fremgår af såvel statusattesten vedrørende de helbredsmæssige rygproblemer som af statusattesten om de personlighedsmæssige og sociale problemer, herunder oplysninger om alkoholmisbruget, før afgørelsen træffes, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Se afsnit Bortfald af sygedagpenge som følge af manglende medvirken (sygedagpengelovens 21) Kommunen kan standse sygedagpengene og dermed refusionen til arbejdsgiveren - efter 21, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge som følge af den sygemeldtes manglende deltagelse i kommunens opfølgning, herunder udeblivelse fra en opfølgningssamtale. Manglende medvirken i kommunens opfølgning Hvis den sygemeldte klart tilkendegiver, at den pågældende ikke vil medvirke i kommunens opfølgningsindsats eller afviser at fremskaffe dokumentation, må kommunen oplyse dette som begrundelse for, at der stoppes for udbetalingen af sygedagpenge og dermed for sygedagpengerefusionen. Arbejdsgiveren vil i sådanne situationer ikke have brug for helbredsmæssige eller lægelige oplysninger for at kunne varetage sine interesser i refusionssagen, og arbejdsgiveren har derfor ikke ret til at blive gjort bekendt med sådanne oplysninger, selvom der i sagen foreligger oplysninger om dette. Det er alene relevant for arbejdsgiveren at få oplyst, at grunden til, at der ikke kan gives refusion, er, at lønmodtageren ikke medvirker i kommunens opfølgning. Udeblivelse fra en opfølgningssamtale 14

218 En psykisk lidelse kan efter omstændighederne begrunde en udeblivelse fra en opfølgningssamtale. Har kommunen oplysninger om den sygemeldtes lidelse, men vurderer kommunen, at lidelsen ikke har kunnet afholde pågældende fra at deltage i opfølgningssamtalen, vil kommunen skulle træffe afgørelse om at stoppe for udbetaling af sygedagpenge på grund af den sygemeldtes udeblivelse. I denne situation vil arbejdsgiveren have ret til at blive gjort bekendt med de relevante oplysninger om lønmodtagerens psykiske lidelse. Afviser at deltage i genoptræning Hvis retten til sygedagpenge bortfalder, fordi den sygemeldte f.eks. afviser at deltage i genoptræning for at genvinde arbejdsevnen eller i øvrigt ved sin adfærd forhaler helbredelsen, har arbejdsgiveren brug for at vide, hvad den konkrete årsag er til, at sygedagpengerefusionen bortfalder for at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Oplysning om, hvilken form for genoptræning, som den sygemeldte ikke vil deltage i, eller hvilken adfærd der forhaler helbredelsen, kan have lægelig eller helbredsmæssig karakter, og sådanne oplysninger kan f.eks. bruges af arbejdsgiveren i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt kommunens afgørelse skal ankes, eller i en drøftelse mellem arbejdsgiver og den sygemeldte om f.eks. at ændre adfærd eller genoverveje beslutningen om ikke at deltage i genoptræning. Arbejdsgiveren skal i disse situationer som udgangspunkt have adgang til de lægelige eller helbredsmæssige oplysninger om lønmodtageren for at kunne varetage sine interesser i refusionssagen. Det vil dog stadig alene være de helbredsmæssige eller lægelige oplysninger, som konkret er af betydning for den pågældende refusionssag, som arbejdsgiveren skal have. Øvrige oplysninger, der f.eks. findes i en lægejournal, skal arbejdsgiveren ikke gøres bekendt med. Kommunen vil dog ikke skulle videregive oplysningerne, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Se afsnit 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 19. december 2018 Mie Skovbæk Mortensen / Jan Vinge Rasmussen 15

219 Bilag: 9.1. Økonomiopfølgning marts 2019 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

220 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen marts 2019 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Oversigt over udgifter og indtægter - Budget 2019 Udgifter 700,00 600,00 500,00 Mio. kr. 400,00 300,00 200,00 100,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,20 89,72 144,88 195,51 249,26 302,31 349,62 401,68 455,78 506,54 561,89 632,26 653,59 Forbrug ,63 96,15 154, Budget ,48 104,96 157,45 209,93 262,41 314,89 367,37 419,86 472,34 524,82 577,30 629,78 656,02 Indtægter Mio. kr. 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,27 21,71 34,81 49,22 56,87 70,71 80,89 95,99 106,51 115,67 126,07 146,23 167,72 Forbrug ,46 15,88 28, Budget ,03 26,06 39,08 52,11 65,14 78,17 91,19 104,22 117,25 130,28 143,31 156,33 162,85 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo marts 2018: 22,7 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo marts 2019: 25,7 % af det samlede budget Efter 3 måneders faktisk forbrug forventes en samlet budgetudfordring på ca. 24 mio. kr. Merforbruget skyldes primært finansieringsomlægning af aktiveringsindsatsen pr. 1. januar 2019, der flytter refusionsindtægten til bloktilskuddet, og dels en forventning om flere helårsmodtagere end budgetteret. Dette imødegås i nogen grad af forventede mindreudgifter til integrationsprogrammet og billigere aktivering. Endelig skønnes et merforbrug til boligstøtte, der varetages af Udbetaling Danmark, på ca. 2 mio. kr. Udgiftsniveauet er helt afhængigt af udviklingen i antallet af modtagere. Dette har i januar-marts været markant højere end budgettet. Sæsonudviklingen indebærer, at niveauet først på året typisk er højere end gennemsnittet, men det vurderes ikke sandsynligt, at niveauet resten af året kan komme langt nok ned til, at det vil bringe balance med budgettet. Det gennemsnitlige antal overførselsmodtagere skønnes aktuelt 226 højere end budgetteret. Sags nr. 18/32324 Side 1 af 4

221 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen marts 2019 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område: Arbejdsmarked Budget 2019 Udgifter 450,00 400,00 350,00 300,00 Mio. kr. 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,47 49,84 80,86 110,76 144,49 177,77 206,83 236,89 271,60 305,32 338,97 372,81 388,42 Forbrug ,54 53,37 87, Budget ,22 62,43 93,65 124,86 156,08 187,30 218,51 249,73 280,94 312,16 343,38 374,59 390,20 Indtægter 140,00 120,00 100,00 Mio. kr. 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,09 16,73 25,45 35,37 38,66 48,49 54,43 64,52 71,29 78,22 85,09 99,99 117,22 Forbrug ,82 10,58 18, Budget ,10 18,20 27,30 36,40 45,50 54,61 63,71 72,81 81,91 91,01 100,11 109,21 113,76 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo marts 2018: 20,4 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo marts 2019: 25,0 % af det samlede budget Baseret på forbruget og udviklingen i modtagere ultimo marts 2019 forventes en budgetudfordring på ca. 19 mio. kr. Ubalancen skyldes finansieringsomlægningen af aktiveringsindsats og en forventning om ca. 200 helårsmodtagere flere end budgetteret. Merforbruget imødegås i mindre grad af forventede mindreudgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb samt aktivering, som følge af hhv. lavere efterspørgsel og lavere priser. Sags nr. 18/32324 Side 2 af 4

222 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen marts 2019 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Sygedagpenge Budget 2019 Udgifter 120,00 100,00 80,00 Mio. kr. 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,92 17,81 29,57 37,73 47,30 56,28 64,31 73,44 82,37 90,76 101,50 111,63 112,38 Forbrug ,61 20,22 30, Budget ,71 17,43 26,14 34,86 43,57 52,28 61,00 69,71 78,43 87,14 95,86 104,57 108,93 Indtægter Mio. kr. 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,97 7,78 11,72 15,40 18,91 22,88 25,11 28,63 32,45 35,61 40,64 44,21 Forbrug ,19 4,43 8, Budget ,33 6,67 10,00 13,33 16,66 20,00 23,33 26,66 30,00 33,33 36,66 40,00 41,66 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo marts 2018: 32,0 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo marts 2019: 33,5 % af det samlede budget Baseret på forbruget og udviklingen i modtagere ultimo marts 2019 forventes en budgetudfordring på ca. 3 mio. kr. Ubalancen skyldes finansieringsomlægningen af aktiveringsindsats og en forventning om ca. 20 flere helårsmodtagere end budgetteret. Sags nr. 18/32324 Side 3 af 4

223 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen marts 2019 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Førtidspension og boligstøtte Budget 2019 Udgifter 160,00 140,00 120,00 100,00 Mio. kr. 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,81 22,07 34,45 47,03 57,47 68,25 78,48 91,35 101,81 110,47 121,42 147,82 152,79 Forbrug ,48 22,57 35, Budget ,55 25,10 37,66 50,21 62,76 75,31 87,86 100,42 112,97 125,52 138,07 150,62 156,90 Indtægter 7,00 6,00 5,00 Mio. kr. 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,18 1,01 1,58 2,12 2,81 3,31 3,58 6,37 6,60 5,01 5,37 5,60 6,29 Forbrug ,45 0,87 1, Budget ,59 1,19 1,78 2,38 2,97 3,56 4,16 4,75 5,35 5,94 6,53 7,13 7,42 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo marts 2018: 22,4 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo marts 2019: 23,1 % af det samlede budget Efter 3 måneders faktisk forbrug er forventningen en budgetudfordring på området på ca. 2 mio. kr. Budgetudfordringen skyldes primært merudgifter til boligstøtte, som både sagsbehandles og udbetales af Udbetaling Danmark. Sags nr. 18/32324 Side 4 af 4

224 Bilag: 9.2. Udviklingen i antal fuldtidspersoner marts 2019 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

225 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på forskellige overførselstyper A-dagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Integration Kontanthjælp Ressourceforløb og jobafklaring Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp I alt Mdr./År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. for året Budget Regnskabsskøn Note: Data er fra Momentum, opgjort i OPUS LIS

226 Bilag: 9.3. Gennemsnitlig månedlig refusionsprocent Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

227 Udviklingen i medfinansieringsgrad på forskellige overførselstyper Alle tal er angivet i procent A-dagpenge Integration Fleksjob og ledighedsydelse* Førtidspension* Kontanthjælp Ressourceforløb og jobafklaring Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp I alt** Mdr./År Januar 65,2 65,9 79,4 79,4 78,5 79,5 76,4 74,6 78,4 77,2 79,0 79,1 80,0 78,2 63,3 62,8 75,8 74,5 72,6 72,1 Februar 66,3 65,9 79,4 79,6 70,2 78,9 75,2 77,3 78,1 77,5 78,8 79,5 80,0 78,2 62,3 62,8 75,2 74,5 72,5 72,5 Marts 64,9 79,2 78,6 75,5 78,2 78,7 80,0 63,6 75,0 72,4 April 66,4 79,3 78,4 76,2 78,1 78,7 80,0 64,0 75,5 73,0 Maj 66,0 79,4 78,7 75,2 77,8 79,1 80,0 62,5 74,7 72,5 Juni 66,4 78,9 78,6 75,0 77,8 79,0 80,0 62,8 74,7 72,6 Juli 64,7 79,3 79,1 75,7 77,7 78,8 80,0 61,9 74,1 72,1 August 65,3 78,5 79,2 76,6 77,9 78,9 79,7 62,7 72,3 72,2 September 66,1 79,1 79,4 74,0 77,7 79,1 79,4 62,5 73,0 72,3 Oktober 66,4 79,3 79,5 75,5 77,8 79,1 80,0 60,9 73,1 72,1 November 66,9 79,2 79,0 74,0 77,4 78,9 80,0 62,6 73,7 72,4 December 65,6 79,2 79,5 73,3 77,2 79,1 80,0 62,2 73,4 71,9 Gns. for året 65,9 65,9 79,2 79,5 78,2 79,2 75,2 76,0 77,8 77,4 78,9 79,3 79,9 78,2 62,6 62,8 74,2 74,5 72,4 72,3 Budget 66,4 79,5 70,9 74,9 76,4 78,8 78,4 61,7 74,8 73,5 Regnskabsskøn 66,4 79,5 70,9 74,9 76,4 78,8 78,4 61,7 74,8 75,9 Note: Data på overførsler er fra STAR. I alt er et beregnet, vægtet gennemsnit. * Medfinansieringsgraden er gældende for nytilkendelser af fleksjob og førtidspension, samt alle tilkendelser af ledighedsydelse ** Udtryk for vægtet gennemsnit ekskl. førtidspension

228 Bilag: 9.4. Status på til- og afgang marts 2019.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

229 1. Oversigt TILGANG OG AFGANG PÅ KONTAKTFORLØB Til- og afgang for perioden 01/01/19 til 31/03/19 Tabellen viser til- og afgang for alle ydelsestyper år-måned. Afgang er fordelt på ordinær job, ordinær uddannelse og andet fx målgruppeskift, flytning eller sygdom. Udslusningsgraden er udregnet som udslusede til ordinær job eller uddannelses andel af den samlede afgang. Målgruppe Tilgang Afgang Netto Udsluset til ordinær job Udsluset til ordinær uddannelse Alt andet Udslusnings grad Dagpengemodtager ,9% Jobparat kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtager Aktivitetsparat kontanthjælpsog integrationsydelsesmodtager ,4% ,8% Revalidend ,9% Sygedagpengemodtager Visiteret til eller ansat i fleksjob Ung under 18 år Selvforsørgende ledig ,7% Rehabilitent ,1% Uddannelsesparat uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtager ,6% Jobafklaringsforløb ,8% Aktivitetsparat uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtager ,4% Indvandrer i introduktionsforløb 0 0 Ingen ydelse ,3% Kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtager i integrationsprogram Selvforsørgende i integrationsprogram Sum: ,7% Til- og afgang for perioden 01/01/19 til 31/03/19 Tabellen viser til- og afgang for alle ydelsestyper år-måned. Afgang er fordelt på ordinær job, ordinær uddannelse og andet fx målgruppeskift, flytning eller sygdom. Udslusningsgraden er udregnet som udslusede til ordinær job eller uddannelses andel af den samlede afgang. Opdateret: Webi Til- og Afgang samt udslusningsgrad kristoffer V2 185

230 1. Oversigt: Side 1 af 1

231 Bilag: 9.5. Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo marts 2019 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

232 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 19/3380 DOK. NR.: SAGSBEH.: CHRISTINA EJSING Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo marts Udlændingestyrelsen udmeldte den 28. september 2018 kommunekvoterne for alle landets kommuner. Tårnby Kommunes kvote for 2019 er 0 borgere. Antal flygtninge, der har fået opholdstilladelse i forhold til kvoten Antal har fået opholdstilladelse 6 0 kvote 29 0 Ovenstående opgørelse viser antallet af flygtninge, som har fået opholdstilladelse i forhold til kvoten. Antallet af flygtninge, der har fået opholdstilladelse i 2018, kan fortsat ændre sig i løbet af de første måneder i 2019, idet flygtningene først registreres i oversigten, når de ankommer til kommunen. Dette kan ske med måneders forsinkelse i forhold til afgørelsen om opholdstilladelse. Derfor er de efterfølgende opgørelser baseret på antallet af modtagne flygtninge i kommune. Antallet af modtagne flygtninge i 2017 kommunen var 26, mens den pr. ultimo december 2018 er 9. I 2019 har Tårnby kommune pr. ultimo marts ikke modtaget nogen flygtninge. 1

233 TÅRNBY KOMMUNE Modtagne flygtninge fordelt pr. måned Antal Januar Februar Marts April Maj Juni Juli AugustSeptember OktoberNovember December Ovenstående figur viser antallet af flygtninge, som er ankommet til kommunen. Pr. ultimo marts er der ikke personer, der er ankommet til kommunen, som har fået opholdstilladelse i 2018, og der er heller ikke ankommet personer, der har fået opholdstilladelse i Modtagne fordelt på civilstand % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Udledsagede børn 0% 0% Enlige 67% 0% Familier 33% 0% Kategorierne i ovenstående figur er defineret således: Familier er minimum 2 personer, som enten er forældre med barn eller ægtefæller (der skelnes ikke mellem om familien er i Danmark eller i hjemlandet). Enlige er flygtninge over 18 år uden familie. Uledsagede børn er børn i 0-18 år, der kommer til landet uden familie. Som det kan ses ud fra figuren er der 67% af flygtningene som ankom i 2018 enlige. Modtagne fordelt på boligplacering % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Midlertidig boligplaceret 78% 0% Permanent boligplacering 22% 0% 2

234 TÅRNBY KOMMUNE Ovenstående figur viser at andelen af midlertidig boligplacering er på 78 % af de ankomne på nuværende tidspunkt. Midlertidige placeringer i faktiske tal Antal Saltværksvej Ryumgårdsvej Birkegården Beboet Pladser I ovenstående figur kan belægningen på de midlertidige pladser aflæses. Fra 1. maj 2019 samles alle de midlertidige boliger på Birkegården, og de bygningerne, der i dag huser de midlertidige boliger, på Ryumgårdsvej og Saltværksvej frigives dermed til andet formål Modtagne fordelt på hjemland Afghanistan Gambia Iran Syrien Pakistan Eritrea Ovenstående figur viser, at flygtningene i 2018 hovedsagelig kom fra Iran og Syrien, mens der ikke er ankommet nogen borgere i Januar Februar Marts April Maj Juni Juli AugustSeptemberOktoberNovember December Antal der er gået i job 3

235 TÅRNBY KOMMUNE Modtagne fordelt på visitationsgrupper i % % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ej indplaceret 0% 0% Aktivitetsparate 0% 0% Jobparate 100% 0% Som det kan ses ud fra ovenstående figur er der en stor del af flygtningene jobparate. De flygtninge, som ikke er indplaceret, er børn eller lige ankommet. Modtagne fordelt på sprogligt niveau i % % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ej indplaceret 78% 0% Borger har en højere uddannelse i hjemlandet 11% 0% Borger har nogen skolegang 0% 0% Borger har manglende kendskab til det latinske alfabet eller manglende skolegang 11% 0% *Ej indplaceret er borgere der f.eks. afventer indplacering og opstart af sprogskole eller er børn. 4

236 TÅRNBY KOMMUNE Januar Februar Marts April Maj Juni Juli AugustSeptemberOktoberNovember December Antal der er gået i job Ovenstående tabel viser antallet af flygtninge, som er påbegyndt ordinær beskæftigelse. Dette kan både være midlertidig beskæftigelse og fastansættelse. Herudover kan antallet af flygtninge, som er startet på en uddannelse, ses i grafen nedenfor Januar Februar Marts April Maj Juni Juli AugustSeptemberOktoberNovember December Antal der er startet på uddannelse Da der for øjeblikket er fejl i de oplysninger, der ligger i fagsystemet, om grundtilskud og resultattilskud, har Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen valgt ikke at medtage de grafer herom, som notatet normalt indeholder. 5

237 Bilag: Statistik over klager til Ankestyrelsen 2018 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 30. april Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 64014/19

238 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 2018 Tårnby Kommune 26. februar 2019