Værd at vide om vejr og bølger

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om vejr og bølger"

Transkript

1 Om På kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og meteorologi. Med mere end 300 emneopdelte spørgsmål kan man desuden teste sin viden på hvert af områderne. Næsten hele det teoretiske pensum til duelighedsbeviset og speedbådskørekortet er dækket. På bl.a. sikkerhedsområdet går hjemmesiden langt videre end de opstillede minimumskrav, fordi vi har vurderet, at det vil være vigtigt for størstedelen af fritidssejlerne. 1. OPLAG KORT OG MATRIKELSTYRELSEN (G.2-03) / ANNONCE Hjemmesiden benyttes af mange undervisere og elever som supplement til undervisningen, men har også fundet sin plads blandt erfarne sejlere til at genopfriske kundskaberne på det ene eller andet område. Hjemmesiden er blevet til, drives og videreudvikles i et samarbejde mellem TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd. Vores fælles mål er at skabe større sikkerhed og tryghed blandt Danmarks mere end én million fritidssejlere gennem en oplysningsindsats, der kan medvirke til at mindske antallet af uheld og ulykker til søs Værd at vide om vejr og bølger DENNE PJECE ER SPONSERET AF TRYGFONDEN Søsportens Sikkerhedsråd har til formål at arbejde for sikkerhed til søs for alle, der benytter danske farvande til rekreative formål. B A S I S V I D E N O M H I M M E L O G H AV W W W. S O E S P O R T. D K

2 DENNE PJECE ER SPONSERET AF TRYGFONDEN Pjecens formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og til selv at kunne vurdere vejret. Derved bliver du bedre i stand til at afgøre, om der er forsvarligt at sejle ud eller hvis du er ude - om der skal søges havn. Vind Vinden er den del af vejret, som har størst betydning for sikkerheden ved sejlads. Vinden kan få både til at drive ukontrolleret, krænge og måske endda kæntre. Vinden kan specielt let få fat i gummibåde, luftmadrasser og lette fartøjer som f.eks. kanoer og kajakker. Det er også vinden der skaber bølger. Vindskalaen Vinden angives også ved sin styrke på Beauforts skala, enten med et tal eller med ord. På næstsidste side i denne pjece, kan du se et skema med vinden og dens virkning på havet og land. Herunder er en beskrivelse af de lave vindstyrker og en beskrivelse af de bølger, de skaber. Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser, nemlig dens retning og hastighed. Nogle gange angiver man også vindens drejning over tid. Vinden er aldrig helt konstant, så den vind man hører i vejrobservationer og vejrudsigter, er middelvinden, dvs. den gennemsnitlige vind, målt over 10 minutter og i 10 meters højde. Det kan altså af og til blæse mere, ja endog meget mere, end vejrudsigten melder. Vindretning Vindens retning er den kompasretning, hvorfra luften kommer. En sydvestlig vind er altså vind, der kommer fra sydvest. Vindhastighed Vejret har indflydelse på al sejlads, derfor skal du sikre dig, at vejret er godt nok, så længe sejlturen varer. Der er hvert år flere hundrede ulykker, uheld og eftersøgninger blandt fritidssejlere. Formentlig er det vejret, der i cirka halvdelen af tilfældene er helt eller delvist årsag til, at sejlturen ikke gik som forventet. Derfor skal man inden sejlturen skaffe sig viden om det forventede vejr. Du bør lægge mærke til vejret og vejrets forandring i timerne inden sejladsen, og du bør tage den nyeste farvandsudsigt lige inden du sejler ud. Det kan du læse mere om her. 2 Vindens hastighed angives på forskellige måder. I vejrudsigter gives den oftest i meter pr. sekund (m/s). Det er det samme, som mange sejlere kalder sekundmeter. I vejrkort vises vinden ofte i knob. Det er nemt at regne fra m/s til knob, for det er næsten sådan, at 1 m/s = 2 knob. Hvilken vind kan man sejle ud i? Vindstyrke 2 Ved vindstyrke 2 blæser det fra 1,6-3,3 m/s (eller 4-6 knob). Denne vind kaldes svag vind. Bølgerne er små, korte men veldefinerede. Bølgerne har et glasagtigt udseende og bryder ikke. Bølgerne ligner nærmest et kyllingenet. Der er ingen skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 0,2 meter. Om man bør sejle ud afhænger meget af fartøjet, farvandet og ens sejlererfaring. Generelt kan man sige, at: små, lette, smalle fartøjer (robåde, kajakker, små joller m.m.) bør allerede i let vind (dvs. vindhastighed 4-5 m/s, vindstyrke 3,) holde sig væk fra åbent farvand. Større fartøjer bør ved jævn vind (dvs. vindhastighed 6-8 m/s, vindstyrke 4) huske, at sejlads kan være ubehageligt og farligt for nogle børn samt for nervøse og uerfarne sejlere. I frisk vind (dvs. vindhastighed 9-11 m/s, vindstyrke 5) og derover bør kun store sødygtige fartøjer med erfarne sejlere ombord stå til søs. Forskellig vind over land og over vand Tiltagende og aftagende vind Det er godt at lægge mærke til, hvordan vinden ændrer sig, som tiden går. Når vindhastigheden bliver større, så kalder man det en tiltagende vind. Nogen siger, at det frisker op. Når vindhastigheden bliver mindre, kalder man det en aftagende vind. Nogen siger, vinden løjer (af) eller at vinden flover. Vindstyrke 4 Ved vindstyrke 4 blæser det fra 5,5-7.9 m/s (eller knob). Denne vindhastighed kaldes jævn vind. Bølgerne er mindre bølger, som har ret hyppige skumtoppe. Bølgehøjden er omkring 1,0 meter, når der har været plads og tid nok til at bygge bølgerne store. Vindstyrke 3 Ved vindstyrke 3 blæser det fra 3,4-5,4 m/s (eller 7-10 knob). Denne vindhastighed kaldes let vind. Bølgerne er kraftige småbølger, hvor toppene begynder at brydes, så der dannes et glasagtigt skum. Bølgehøjden kan være op til omkring 0,6 meter. Vejret kan være meget forskelligt over hav og over land. Det kan være helt anderledes hjemme i haven eller i havnen end ude på vandet. Ofte blæser det meget mere på vandet, og man kan runde en pynt og opdage, at det pludselig blæser op. Væn dig til at sammenligne vinden på land med vinden på vandet, så bliver du bedre til at kende forskellen, og lyt desuden altid til farvandsudsigten inden du sejler ud. 3

3 Lokale vinde Skyer Regn og byger I vejrudsigten hører man som regel kun om den generelle gennemsnitlige vind for et større område. Lokalt kan både vindhastighed og vindretning være helt anderledes. Det skyldes, at forskellige forhold skaber nye vinde oveni de andre vinde. Hvis man ikke er forberedt på dette, kan man blive slemt overrasket. Vindstød og vindbyger Når vinden kortvarigt (under 1 minut) tiltager eller aftager, kalder man det et vindstød. Når vinden i længere tid (over 1 minut) tiltager med mindst 8 m/s (16 knob), kalder man det en vindbyge. Vindstød og vindbyger kommer ofte sammen med regnbyger. Vind ved skyer Når en stor bygesky (cumulu-nimbus) passerer, vil man opleve, at vinden tiltager, når man nærmer sig skyen. Det skyldes, at regnen, som falder fra skyen, trækker kold luft med ned. Den kolde luft fra skyen har en større vindhastighed, som bevirker, at det ret pludseligt kan blæse op og give en vindbyge sammen med regnbygen. Ofte kommer vindbygen lige før, det begynder at regne. Vinden skifter også retning, og det kan blæse ret voldsomt under skyen. Men i løbet af minutter vil skyen være passeret. Vinden aftager herefter, finder sin gamle retning igen, og det holder op med at regne. Turbulent vind vindstød Når vinden blæser henover et ujævnt terræn med bakker, træer og huse, vil vinden bremses og dreje, og nogle steder hober luft sig op, så vindhastigheden tiltager. Luft fra højere luftlag, som har større hastighed, kommer også ned til overfladen og giver vindstød. Man siger, at luften er turbulent. Hvis man sejler tæt ved en kyst eller i fjorde og sunde, kan man opleve, at vinden er utilregnelig, og at der er mange vindstød. Søbrise En solrig sommerdag kan der ske det, at luften opvarmes mere over land end over hav. Så stiger luften til vejrs inde over landet. Til erstatning for den opstigende luft, trækkes vind fra havet mod land. Denne pålandsvind kaldes en søbrise. Søbrisen er der ikke om morgenen, men starter op ad formiddagen, og blæser kraftigst midt på eftermiddagen. Om aftenen forsvinder den igen, fordi solen nu ikke længere opvarmer landet. Mange sejlere har oplevet, at den gode vind på denne måde forsvandt ved starten på aftenkapsejladserne. Søbrisen kan blive en ret kraftig vind, op til hård vind, og den kan mærkes op til 20 sømil fra kysten. Ofte ses i øvrigt også cumulusskyer langs kysten. Landbrise er betegnelsen for det modsatte fænomen. Skyer findes i mange former og farver, og himlen kan forekomme kaotisk. Men grundlæggende kan man inddele dem i 3 typer: cumulus, stratus og cirrus. Cumulus Skyer der ligner blomkålshoveder, som vokser op enkeltvis og hvor man tydeligt ser skyens afgrænsning til himlen omkring, kaldes for cumulus. Man ser oftest blå himmel mellem cumulusskyerne, og de er som regel hvide, men de kan også være grå, hvis de ligger i skygge, eller hvis de er fulde af store regndråber. Stratus Skyer, der er en konturløs grå masse uden blå himmel imellem, kalder vi stratus. Det kan regne fra stratus, men hvis de er tynde, så solen ses igennem, kommer der som regel ikke regn. Det kan regne på to forskellige måder. Den ene kaldes byger og den anden vedvarende regn, silende regn eller blot regn. Når det regner fra cumulus-skyer, kommer regnen i byger, dvs. kortvarigt men intenst i f.eks. 20 minutter eller lignende. Bygerne kan være med lyn og torden. Ofte kommer der vindstød sammen med regnbygen, og det kan derved blæse kraftigt op på meget kort tid. Bygevejr kan være farligt vejr for lystfartøjer på vandet. Når det regner fra stratus-skyer, er det vedvarende regn - ofte af flere timers varighed. Vinden er som regel konstant både i retning og hastighed. Nedsat sigt Når tågedråber, regn eller sne svæver rundt i luften, kan man ikke se så langt. Man siger, at sigtbarheden er nedsat. Nedsat sigt er et både farligt og ubehageligt fænomen for sejlere. Ved nedsat sigt kan man ikke holde ordentligt udkig efter andre fartøjer, og fordi man heller ikke kan se bøjer, fyr og anden farvandsafmærkning, kan man miste orienteringen og navigere forkert. Store skibe har også problemer i tåge, og har bl.a. vanskeligt ved at se mindre fartøjer. Mange kollisioner og grundstødninger sker ved nedsat sigt. Små fartøjer bør ikke sejle ud, hvis der er udsigt til tåge. varm luft varm luft kold luft kold luft kold luft søbrise Cirrus De hvide og fjeragtige skyer, som ligger meget højt i atmosfæren, kaldes cirrus. Det regner aldrig fra cirrus, men de kan varsle, at regnvejr er på vej. Tåge og dis Tåge består af bittesmå vanddråber ligesom en sky. Når sigtbarheden er nedsat, så man kan se under 1000 m (1 km), kalder vi det tåge. Hvis sigtbarheden er nedsat, men man stadig kan se over 1000 m, kalder vi det dis eller tågedis. 4 5

4 Temperatur Strøm Vejrudsigter Luft- og vandtemperaturen har stor betydning for sejlere og roere, både for sikkerheden og for fornøjelsen ved at være på vandet. Hvis man ikke er passende klædt i forhold til lufttemperaturen, kan sejlads være både ubehageligt og risikabelt. Ophold i koldt vand medfører hurtigt en livsfarlig afkøling den såkaldte hypotermi. Derfor kan det være meget farligt at falde overbord. Husk at koldt vand "stjæler" kropsvarmen meget hurtigere end luft. Temperaturen i det danske havvand er selv om sommeren lav nok til at give hypotermi. Bølger Vindskabte bølger Når vinden blæser over vandet, skabes der bølger. Jo mere det blæser, des højere bliver bølgerne. Bølger vokser sig større og større, hvis der er plads nok, og hvis der er tid nok til det. Man kan derfor ofte se på bølgerne, hvor meget det blæser. Hvis man sejler tæt på en kyst i fralandsvind, eller man sejler i sunde, fjorde eller andre snævre og beskyttede farvande, vil bølgerne tæt ved kysten dog ikke vise, hvor meget det blæser, fordi der er læ fra kysten. Vindstød En gang imellem kommer der vindstød og vindbyger. Vandets overflade afslører ofte i hvilke områder det blæser lidt mere, fordi vandet vil have større krusninger eller bølger. Så kan man være forberedt, inden man sejler ind i området med mere vind. Nogle gange kommer vindstødene dog så pludseligt, at man ikke ser det på bølgerne. Bølger i læ og ved åbent stræk Man skal altså huske, at bølgerne ikke er lige store alle steder, selvom det blæser lige meget. Hvis der er fralandsvind, vil bølgerne være små helt inde ved kysten, hvor vinden ikke har plads til at bygge bølgerne store. Længere ude fra kysten vil bølgerne blive større og større. Dønninger Så længe vinden stadig blæser og overfører energi til vandet, kalder vi det bølger. Men når vinden forsvinder fra området, vil bølgerne bevæge sig videre, som dønninger. Dønninger er altså gamle bølger, der kan bevæge sig mange sømil, før de dør ud. Dønninger er ofte længere og blødere end bølger, og dønninger har ikke skumtoppe. Bølger og dønning Hvis bølger møder dønninger, vil de to slags søer bygge ovenpå hinanden, og man vil opleve nogle meget specielle søer, som kan være vanskelige at sejle i, og som i samme område kan have meget forskellig højde og facon. Krappe søer Når bølger bevæger sig ind på lavt vand, får de en anden facon. De bliver højere, kortere og stejlere, og man siger, at der er krappe søer. Krappe søer kan også ses, når bølger bevæger sig ind i en modstrøm. Disse bølger kan være farlige for små både, men heldigvis kan man se på vandet, at de er der. Strømmen angives ved sin sætning, dvs. den retning, vandet bevæger sig i. NØ-gående strøm er således en situation, hvor vandet bevæger sig i en NØ-lig retning. Bemærk, at denne angivelse er modsat af vinden. Strømmen angives også ved sin fart, der oftest gives i knob, som er sømil pr. time (1 knob = 1,9 km pr. time). Strømmen dannes især af vind og tidevand. Selv i stille og godt vejr kan der løbe en ret stærk strøm i danske farvande. Idvande Strømmen kan forskellige steder i samme farvand løbe i modsatte retninger og med forskellig hastighed. Inde langs en kyst fås en modsatrettet strøm af den, der er ude på det dybere vand. Sådan en kystnær modsat rettet strøm kaldes et idvande og kan med fordel benyttes af mange lystfartøjer, hvis man har strømmen mod sig ude på det dybere vand. Det er vigtigt at kende vejrudsigten, inden man tager ud på vandet. Vejret kan skifte hurtigt og uventet og blive farligt for små både. Desuden sikrer kendskab til vejrudsigten, at turen bliver behagelig, fordi man kan have påklædning og udstyr der passer til vejret. Meteorologerne fra DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) udsender vejrudsigter flere gange dagligt på forskellige måder. Man kan også få aktuelle observationer af vejret. Det kan du læse om herunder. Farvandsudsigter Der findes vejrudsigter, som specielt gælder for danske farvande. De kaldes farvandsudsigter, vejret til søs eller sejlervejr, alt efter hvor man finder dem. En vejrudsigt for hele Danmark er god at kende, inden man sejler ud, men det er meget bedre at kende farvandsudsigten, for der er ofte forskel på vejret på land og over vandet. Farvandsområderne 6 7

5 Nyttig viden Inden man sejler ud, er det godt som minimum at vide noget om: Vindretning Vindhastighed Nedbør Sigtbarhed Det er også muligt at få noget at vide om: Bølger, dønning, strøm, temperatur, lufttryk, luftfugtighed, salinitet og tidevand. Gode prognoser Vejrudsigter er mest nøjagtige, når de gælder for den nærmeste fremtid. De bliver mere og mere unøjagtige jo flere døgn, de rækker frem. Derfor er det bedst at tage den allernyeste vejrudsigt, lige inden man tager ud på vandet. Radio og telefon DMI udsender nye 24-timers udsigter for farvandene hver dag lidt før kl , 08.45, 11.45, og Vejrudsigten gælder for farvandsdistrikterne, som de ses af kortet på forrige side. Udsigterne kan høres på langbølge på 243 khz og på mellembølge på 1062 khz. Udsigterne kan også høres på telefon Farvandsvæsenet udsender også oplysninger om vind, strøm m.m. for farvandsområderne på telefon (til normal takst). Krak og DMI driver desuden i fællesskab en tjeneste, hvor man kan få tilsendt SMS er med vejrudsigter eller MMS er med radarbilleder til sin mobiltelefon. Internettet Der findes mange hjemmesider på internettet med meteorologiske oplysninger. For sejlere er der også adskillige sider, og der kommer løbende nye til. De hjemmesider, som er nævnt i det følgende, er blot nogen af dem. Det gode ved vejroplysninger på Internettet er bl.a., at man kan få de nyeste oplysninger som præsenteres med både tekst og billeder, og at man kan få både oversigter, observationer og prognoser. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) DMI har en hjemmeside med et utal af gode informationer om vejr og hav. Den findes på adressen Der kan sejleren finde både oversigter og udsigter for vejret i farvandene i tekst. Der er desuden prognosekort for det kommende døgn for vind, bølger, dønninger, strøm, temperatur og saltholdighed. Som en særlig service til lystsejlerne er der en udskriftvenlig side med kort for det kommende døgn, som man kan printe ud og tage med i båden. Ocean DMI DMI har også på adressen en side, hvor man kan se kort med forudsigelser for vind, bølger, strøm, havtemperatur, tidevand, saltholdighed m.m. for 54 timer over danske farvande og andre farvande Farvandsvæsenet Det danske farvandsvæsen har en fin hjemmeside på adressen Der kan man finde mange gode sejladsinformationer om bl.a. strøm, vandstand, bølger, temperatur og vind. Dansk Hydraulisk Institut (DHI) DHI har også en hjemmeside for alle på havet. Den findes på adresse Der kan man se prognoser for sejlere. Wetterzentrale Hvis man gerne vil have mere detaljerede vejrkort med fronter og andre oplysninger, kan de f.eks. findes på den tyske hjemmeside NOAA Hvis man er særlig vejrinteresseret, kan man gå ind på det amerikanske NOAAs hjemmeside på hvor der er mange informationer. Blandt andet udsender de dagligt vejrkort for hele verden. Din egen vejrudsigt Du kan hjælpe dig selv og dine medsejlende meget, hvis du er i stand til at forudsige, hvordan vejret vil forandre sig. Hvis meteorologen har varslet et vejrskifte, f.eks. større vindhastighed eller regn, kan du lettere se, når det er på vej, hvis du øver dig i at kunne se vejrskifte og kende vejrtyper. Man kan inddele det danske vejr i følgende vejrtyper: frontvejr, højtryksvejr, bygevejr og tåge. Frontvejr og lavtryk på vej Når frontvejr er på vej ind over Danmark, kommer det næsten altid fra en vestlig retning og breder sig ind over landet startende ved den jyske vestkyst. Frontvejr kommer ofte sammen med lavtryk og afløser tit en kortere eller længere periode med højtryksvejr. Det første man ser på den ellers blå himmel vil være høje, hvide, fjeragtige cirrusskyer som breder sig 8 9

6 over himlen i løbet af nogle timer. Derefter bliver skyerne lavere og tættere og til sidst kan man ikke se solen igennem. Det bliver overskyet med stratus-skyer, det bliver mørkere, og så kommer regnen fra fronten. Ved en front er der oftest silende regn, ofte i timevis eller det meste af dagen. Man kalder det vedvarende regn. Byger kan også forekomme. Hvis man har et barometer, vil man samtidig kunne se, at lufttrykket falder, og man vil muligvis opleve, at vinden tiltager og drejer. Højtryksvejr Hvis man har et barometer, kan højtryksvejr kendes på, at lufttrykket stiger og når over en værdi på omkring 1020 hpa. På nogle barometre står der smukt, og sådan er vejret. Man vil se, at der ikke er nedbør, og at vinden ofte bliver svag. Det sker dog ikke altid, for nogle gange kan det blæse ret meget ved højtryksvejr. Frisk til hård vind er ikke umuligt, men dog usædvanligt. I højtryksvejr er der ofte skyfrit, men der kan også være helt overskyet. Skyerne giver dog ikke regn. Højtryksvejr kan også være diset eller tåget, hvis luften er meget fugtig. Bygevejr eller tåge Hvis der ikke er lavtryk og frontvejr og ikke er højtryksvejr, så kan man få enten bygevejr eller nedsat sigt med dis eller tåge. Bygevejr får man, hvis luften kommer fra en kold retning og blæser ind over et varmt dansk land- eller havområde. Dis eller tåge får man, hvis luften kommer fra en varm retning og blæser ind over et koldt Danmark. Skyer som symptom Skyer kan vise hvilket vejr der er på vej. F.eks. ved vi at: 1. Når skyerne ligger højt oppe og er hvide og fjeragtige kommer der ikke nedbør. Al nedbør falder fra lave skyer. 2. Nedbør falder næsten altid fra mørke skyer, (men bemærk dog, at skyer også kan være mørke, fordi de ligger i skygge). 3. Hvis skyerne er tynde, så man kan se sol og måne igennem, eller hvis skyerne er små og flade, så kommer der heller ikke nedbør fra dem. 4. Hvis små blomkålsagtige skyer (cumulus) vokser sig større i løbet af dagen, så kan der komme byger fra dem senere på dagen. Der kan evt. være torden med. 5. Hvis der er skyer og lufttrykket samtidig er højt dvs. over ca hpa, så kommer der ikke nedbør fra skyerne. Vindhastighed/vindstyrke angivet i: Meter Knob Beau- Vindstyrkens Vindens virkning Vindens virkning Ca. pr. sek (sm/t) fort angivelse i på havet på land bølgei ord højde*) 0-0,2 Under 1 0 Stille vind Vandfladen spejlblank Røg stiger lige op - 0,3-1, Næsten stille Små krusninger Vimpler og løv 0,1 rører sig svagt 1,6-3, Svag vind Korte småbølger Vimpler løftes 0,2 Flag rører sig 3,4-5, Let vind Enkelte hvide skumtoppe Vimpler strækkes. 0,6 Flag løftes 5,5-7, Jævn vind Lange bølger. Flag strækkes. 1,0 Hyppige skumtoppe Grene bevæger sig 8,0-10, Frisk vind Hvide skumtoppe overalt Tykke grene bevæger 2,0 sig. Støv fyger 10,8-13, Hård vind Store bølger. Skumsprøjt Blæsten hviner 3,0 i ledninger 13,9-17, Stiv kuling Bølgerne tårner op, toppene Det er trættende at 4,0 brydes, skumstriber og gå mod vinden -sprøjt overalt 17,2-20, Hård kuling Bølgerne tårner op, toppene Besværligt at 5,5 brydes, skumstriber og gå i det fri -sprøjt overalt 20,8-24, Stormende Høje bølger. Vinden rusker i 7,0 kuling Toppende brækker træer og huse 24,5-28, Storm Brådsøer. Der opstår skader 9,0 Havet er næsten hvidt på huse og i naturen 28,5-32, Stærk storm Overalt frådende skum Der opstår skader 12,5 på huse og i naturen 32, Orkan Luften er fyldt med Der opstår skader 14,0 og der over og havskum og -sprøjt på huse og i naturen der over 1 knob = 1 sm. pr. time = ca. 1,85 km pr. time = 0,52 m/s. *) Bølgehøjde i meter på åbent hav 6. Hvis skyerne er mørke cumulus, som på billedet herover, og vejrudsigten har meldt byger, så skal man være opmærksom på, at det kan blæse meget op, når bygerne kommer

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk

Værd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og

Læs mere

med meteorologi ved Lars Nielsen

med meteorologi ved Lars Nielsen Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning

Læs mere

Vejret påvirker din rotur

Vejret påvirker din rotur Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,

Læs mere

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub

09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring

Læs mere

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014

Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter

Læs mere

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.

I det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende. Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod

Læs mere

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Lundeborg Lystbådehavn på position: Nr. 2 april - 2004 Mindeord Jeg har just modtaget den sørgelige meddelelse at Poul Olsen er død. Poul fungerede som næstformand i Alpha29-klubben siden 1999 og på vores bestyrelsesmøde i januar var Poul

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter

Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Nivå Sejlcenters Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Sejlcenter Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder praktisk

Læs mere

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer

AIS Automatic Identification System. Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System Til mindre fartøjer AIS Automatic Identification System AIS er et maritimt VHF-baseret system, som er obligatorisk for skibe over en vis størrelse. Med AIS udsender

Læs mere

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8

på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 KAJAK på Vejlefjordskolen Sikkerhedsinstruks for kajakaktiviteter Vejlefjordskolen maj 2013 Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation af rederen 2. Beskrivelse af sejladsaktiviteter 3. Identifikation

Læs mere

En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland.

En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland. Sjælland Rundt d. 2. juli 2011. En begivenhedsrig uforglemmelig og ikke mindst udfordrende tur rundt på Sjælland. Det var noget af en prøvelse ca. 700 ryttere blev sat på til dette års udgave af Sjælland

Læs mere

Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Markaryd 31. juli 2005 En analyse Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det

Læs mere

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN Tema om overisning ADVARSEL MOD OVERISNING DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN I LØBET AF GANSKE KORT TID - SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano.

Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. Sikkerhedsinstruks for Gudenaadalens Efterskoles undervisning og fritidsaktivitet i kano. 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Gudenaadalens Efterskole Hovedgaden 2 8860 Ulstrup

Læs mere

A. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer.

A. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer. OPGAVE 1 Marselisborg Havn Knebelbro Havn Planlæg en dagsejlads fra Marselisborg Havn til Knebelbro Havn. En koldfront passerer ind over landet i løbet af eftermiddagen. I formiddag sydvest 3-8 m/s, fra

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag!

Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Danmarks største FAI trekant - på VSK s 75 års jubilæumsdag! Hvordan kan det blive mere perfekt? Her kommer historien - for dem der har lidt tid. Jeg har i mange år forsøgt at slå rekorden for den største

Læs mere

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab.

Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Regler for Vinter-roning i Stouby kajak fællesskab. Hvis man ror i tidsrummet mellem standerstrygning i 31. oktober og til standerhejsning i 1. april, skal man overholde en række bestemmelser. I det tidsrum

Læs mere

Vejr. Matematik trin 1. avu

Vejr. Matematik trin 1. avu Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer

Læs mere

Fugt, skydække og solvind

Fugt, skydække og solvind Fugt, skydække og solvind Analyse af 26. maj 2007 Af Ove Fuglsang Jensen Flyvningerne den 26. maj 2007, blev en blandet oplevelse for mange. Der vil i denne artikel, blive givet et rids af den generelle

Læs mere

Del 8. Kan man ikke forestille sig hvor frustrerende det er, at regnen også skal forfølge os denne dag?

Del 8. Kan man ikke forestille sig hvor frustrerende det er, at regnen også skal forfølge os denne dag? Del 8 DAG 17. Bjerka Camping - Elvegård Camping (Saltstraumen). Kan man ikke forestille sig hvor frustrerende det er, at regnen også skal forfølge os denne dag? Jeg kan huske, at bare nogle få år tilbage,

Læs mere

Planlæg en dagsejlads fra Fynshav Bådehavn (Als) til Fåborg Trafikhavn (det grønne molefyr).

Planlæg en dagsejlads fra Fynshav Bådehavn (Als) til Fåborg Trafikhavn (det grønne molefyr). OPGAVE 1 Fynshav Bådehavn Fåborg Trafikhavn Planlæg en dagsejlads fra Fynshav Bådehavn (Als) til Fåborg Trafikhavn (det grønne molefyr). I formiddag syd 3-8 m/s, i eftermiddag syd 5-10 m/s og fra i aften

Læs mere

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken Elevhåndbog Sejlerskolen Sejlklubben Snekken 1 Velkommen til Sejlerskolen - Sejlklubben Snekken Hvis du har lyst til at lære at sejle, så tilbyder Snekken Sejlerskole undervisning i praktisk sejlads. Sejlerskolens

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Jazz og fadøl blandt andet

Jazz og fadøl blandt andet Side 1 Jazz og fadøl blandt andet En rotur til Tunø og Samsø, 2008. (Se KORT sidst i dokumentet). Af Lars Hector Koudal Århus Havkajak Klub en tidlig solrig morgen. I det bedst tænkelige sommervejr lagde

Læs mere

Vind mellem 4 og 8 m/sekundet og bølger. Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 30 kg).

Vind mellem 4 og 8 m/sekundet og bølger. Oppakning som til tur eller vægt svarende til det (20 30 kg). Havkajakinstruktør Arbejdspapir og uddybning til vejledende retningslinier Revideret 18 maj 2004 Gramattisk rettet 21 sep 2004 Kendt farvand: Sommerhalvåret: Aspiranten skal være bekendt med områdets specielle

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker

KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker KORSØR ROKLUB - Reglement for roning i kajakker Generelt Korsør Roklub er medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og er i den forbindelse forpligtiget til at overholde de af DKF vedtagne regler og

Læs mere

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre 2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT

Nyborg Roklubs ROREGLEMENT Roreglementet gælder for alle medlemmer og for alle bådtyper, undtagen kajakker. Kajakker har et særskilt reglement. Ved tilfælde af kæntring, og hvor båden efterlades, ring 114 og til en fra Nyborg Roklubs

Læs mere

Det er livsfarligt at få for lidt søvn

Det er livsfarligt at få for lidt søvn Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Vindmøllebekendtgørelsen

Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Information til forældre Flaskeernæring til børn H.C. Andersen Børnehospital Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Amning eller sutteflaske At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15

Læs mere

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual

GUMMIBÅD FISHMAN. Instruktions manual GUMMIBÅD FISHMAN Instruktions manual Vigtige sikkerhedsretningslinjer for brug af gummibåden. Læs og forstå disse retningslinjer, før båden tages i brug. ISO 6185-1 Båd Type I/II Båden er konstrueret til

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12

Vind. Forsøg : Vindenergy 1/12 Vind Af Forsøg : Vindenergy 1/12 Indholdsfortegnelse 1. Generelle facts om vind og vindenergi... 3 Hvilken retning kommer vinden fra?... 3 2. Ideel placering... 5 Forsøg 1:... 7 Teoretisk bestemmelse:...

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling:

Tørring. Materialelære. Friluftstørring og lagring. stabling: Tørring Friluftstørring og lagring Stabling Stabling af træ har overordentlig stor betydning for opnåelse af en god og ensartet ovntørring. Ved stablingen bør det tilstræbes at opbygge træstablen på en

Læs mere

Erfarne bilisters gode vaner

Erfarne bilisters gode vaner Erfarne bilisters gode vaner 25 3 Erfarne bilisters gode vaner De fleste ældre bilister er meget erfarne bilister. De mange års erfaring med at køre i trafik ken har givet dem indblik i, hvordan man skal

Læs mere

Vejr- og klimadata. Time - og døgnværdier

Vejr- og klimadata. Time - og døgnværdier 2013-09-09 12:06 UTC AUTO Vejr- og klimadata Danmark Time - og døgnværdier Station: 0618800 18. juni 2013-19. juni 2013 ISSN: YYYY-XXXX Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngbyvej 100, DK-2100 København

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser. Den 20. februar 2014

Sikkerhedsbestemmelser. Den 20. februar 2014 Sikkerhedsbestemmelser Den 20. februar 2014 Quick guide Erfaringsniveau, rettigheder og forudsætninger Rettigheder: lodret kolonne til venstre Niveauer: øverste vandrette celle Forudsætninger: I grå felter

Læs mere

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. En journalistisk beretning fra de meniges talsmand. Mange af os ombord har sammenlagt rundet de mere end 100 dage i operation UNIFIL, og hvordan bliver man ved med at holde dampen oppe, når helikopterøvelser

Læs mere

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction

Science Fiction. Fordybelsesområde: Science fiction Science Fiction Fordybelsesområde: Science fiction Begrundelse for valg af prøveoplæg: Jeg valgte Kælderfødt, fordi den snakkede for en god sag. Familier der pga. fattigdom bliver tvunget til at arbejde

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

udenfor, beslutter vi at hente et par hynder og vores dyner op i toilet huset, hvor vi kan ligge på gulvet. Pia lukker ikke et øje, men jeg får et

udenfor, beslutter vi at hente et par hynder og vores dyner op i toilet huset, hvor vi kan ligge på gulvet. Pia lukker ikke et øje, men jeg får et Polen 1. Mandag d. 5 maj står vi op ved 6 tiden, for at checke om der er tåge på Østersøen. Det er der ikke, i hvert fald ikke så langt vi kan se. Så vi gør søklar og stævner ud kl. 06:30. Det er en smuk

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune

Sikkerhedsinstruks for sejladsaktiviteter Ung i Århus, Fritidscenter Horsensvej, Århus kommune 1. Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person. Reder for sejladsaktiviteterne er: Fritidscenter Horsensvej Skjoldhøjvej 11 8381 Tilst 5157 5024 2. Sejladsaktiviteter.. Aktiviteter med

Læs mere

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL

NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL NÅR VEJRET SKIFTER UDEN VARSEL Forstå, hvordan pludselige skift i vejret påvirker køreoplevelsen. EN RAPPORT FRA 2 RESUMÉ 4 Når godt vejr bliver til dårligt og dårligt vejr bliver værre 5 Vejrforhold i

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen.

Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Sikkerhedsregler Egen erfaring og viden om kajak, vejr og kulde. Vandtemperatur. Afstand til kysten. Soloroning eller gruppe, herunder erfaring i gruppen. Egne færdigheder kajakteknisk. Udstyr, kajak,

Læs mere

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse

Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007

Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007 Side 1 Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007 Af Per Beldring Side 2 Danmark Rundt grænsen nået den 6. juni 2007 Af Per Beldring Bragt i Havkajak INfo februar 2008. Denne beretning er suppleret med

Læs mere

Projekt. Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254

Projekt. Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254 Projekt Opførelse af arkitekttegnet funkishus Gøngehusvej 254 Beskrivelse af ønsket opførelse af enfamiliehus Oversigt over omkringliggende bebyggelse, arkitektur og landskab Projektets idé og tanke Huset:

Læs mere

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om valg af jolle til fritidssejlads og -fiskeri PERSONLIG SIKKERHED TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Hvis man går en tur langs de danske strande og kigger på, hvad der ligger af både, så burde 70-80%

Læs mere

Fotografering med skyer og i gråvejr.

Fotografering med skyer og i gråvejr. Fotografering med skyer og i gråvejr. Fordi det er gråvejr betyder ikke at det også er dårligt fotovejr. Man kan sagtens tage flotte, og her i artiklen giver vi lidt inspiration til hvordan. Den første

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Sikkerhedsinstruks Hvidovre Kommunale Ungdomsskole for sejldage i Kalveboderne.

Sikkerhedsinstruks Hvidovre Kommunale Ungdomsskole for sejldage i Kalveboderne. Sikkerhedsinstruks Hvidovre Kommunale Ungdomsskole for sejldage i Kalveboderne. GENERELT: Sikkerhedsinstruksen gælder for de sejldage som Hvidovre Ungdomsskole afholder med skoleklasser og elever i Kalveboderne.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

Sejladsaktivitet: Havkajak

Sejladsaktivitet: Havkajak Sejladsaktivitet: Havkajak Det sikres at deltagerne er klædt på efter forholdene f.eks. våddragt, rojakke / regnjakke, neopren sko, hue, handsker mv. Desuden medbringes på længere ture nødtøj, tørt ekstra

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør

Læs mere

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 I år gik sommerturen til Stockholm. En frisk nogle gange hård vind fra sydvest sendte os to dage efter Sct.Hans ud af Limfjorden over Grenå og Helsingør til Svanemøllen

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Vuggestuen Heimdalsvej

Vuggestuen Heimdalsvej Velkommen til Vuggestuen Heimdalsvej Heimdalsvej 5 8230 Åbyhøj Tlf: 87 13 81 51 Kære. og forældre. Vi glæder os til, at du skal starte her hos os i vuggestuen Du skal gå på.. stue. De voksne på din stue

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: Maj 2013 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e) og kaldesignal(er) eller identificer gruppen af fartøjer

Læs mere

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op

5 nemme trin. Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk. - sådan tænder du op Den enkle løsning mod dårligt skorstenstræk Ved at installere en exodraft-røgsuger skaber du optimalt træk i skorstenen uanset vind og vejr, og opnår tilmed: Bedre forbrænding og brændselsøkonomi Sundere

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser for Rungsted Kajakklub (roreglement)

Sikkerhedsbestemmelser for Rungsted Kajakklub (roreglement) Sikkerhedsbestemmelser for Rungsted Kajakklub (roreglement) 1. Indledning Af klubbens vision fremgår, at Rungsted Kajakklub skal give mulighed for at dyrke sikker kajakroning. Sikkerhedsbestemmelserne

Læs mere

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009.

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux DEL 3 Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux I dag skulle Qashqai en vise, hvad den duede til. Der havde ikke været megen bjergkørsel indtil nu, så i dag skulle vi besejre Mont Ventoux. Toppen

Læs mere

For det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben

For det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben Langtidseksponering Rasve 25. juli 2015 På det seneste har jeg fundet langtidseksponering ret interessant. Præcis hvad det er, er jeg ikke helt klar over. En del af det er nok, at jeg tvinger mig til at

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

Lommevejrforudsigelse

Lommevejrforudsigelse Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

PERSIENNER. Brugsanvisning. til slutbrugeren GENERELT DRIFT. Dansk Version 1.0

PERSIENNER. Brugsanvisning. til slutbrugeren GENERELT DRIFT. Dansk Version 1.0 GENERELT Vindklasse 3 Vindhastighed i Beaufort 4 Bemærkninger 5 Ansvar 5 Symbolforklaring 6 Sikkerhedsinstruks 6 Korrekt brug 6 DRIFT Betjening 7 Drift med håndsving 7 Drift med motor 8 Motor med kontakt

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

Opgaver til lugtene du kan opleve på Fredericia Vold:

Opgaver til lugtene du kan opleve på Fredericia Vold: Opgaver til lugtene du kan opleve på Fredericia Vold: 1) Lugten kom til byen for cirka 50 år siden, og kan lugtes over hele verden. Den er blevet en fast del af vores hverdag, og vi lægger ikke så meget

Læs mere

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012

KKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012 KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering

Læs mere

Sikkerhedsinstrukser på Fjordvang Ungdomsskole

Sikkerhedsinstrukser på Fjordvang Ungdomsskole Sikkerhedsinstrukser på Fjordvang Ungdomsskole side 1 af 5 Som nævnt i skolens værdigrundlag, så er det bl.a. skolens mål, at eleverne gennem undervisning og samvær, skal blive dygtige, ansvarlige, engagerede

Læs mere

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende

Læs mere

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM Blå har været på banesiden af startlinjen ved startsignalet og er på vej tilbage for at starte korrekt. Gul er endnu ikke startet. Der er berøring mellem bådene, dog uden skade eller personskade. Der er

Læs mere

WLA 330 Vind-/ regnsensor

WLA 330 Vind-/ regnsensor WLA 330 Vind-/ regnsensor DK +45 4567 0300 info.dk@windowmaster.com UK +44 (0) 1536 510990 info@windowmaster.co.uk M itglied im DE +49 (0) 5221 6940-500 Vertrieb / -650 Technik info@windowmaster.de Fac

Læs mere

Arbejde med motorkædesave

Arbejde med motorkædesave Arbejde med motorkædesave At-vejledning B.5.1.1 September 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 2.07.2 af november 1983 Arbejde med motorkædesave skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med Atvejledningen

Læs mere