Grønland i Aalborg. Nordjyllands Historiske Museum

Transkript

1 Grønland i Aalborg Nordjyllands Historiske Museum 1

2 Grønland i Aalborg Inger Kirstine Bladt og Bodil Frandsen Copyright 2010 ISBN I Nordjylland snakker man sgu ikke så meget. Jeg har fornemmet, at der er mange lighedspunkter, især oppe i Vendsyssel. Man overdriver ikke så meget. Grønlandsk lærer Om Aalborg: Den er til at overskue, men alligevel stor, den har det hele! Grønlandsk studerende i Aalborg i 1990 erne

3 Is og sne, kolonitid, storslået natur, sociale problemer, Knud Rasmussen, selvstyre, globalisering, slædehunde og kajakker, minedrift, selvmord, firehjulstrækkere, Kronprins Frederik, myter, isbjørne, musik der er mange billeder, der melder sig på nethinden, når danskere hører ordet Grønland. Generelt er det et unuanceret billede mange danskere har af Grønland og grønlændere. Enten er det den storslåede natur (inklusive den globale opvarmning) og den traditionelle inuit-kultur, som medierne fokuserer på, eller også er det de sociale problemer med misbrug, selvmord og flugten fra Grønland, der er i centrum. Det helt almindelige moderne arbejds- og dagligliv, som grønlændere lever i Grønland (og i Danmark) ignoreres i medierne og er ikke særligt kendt i befolkningen. At Grønland spiller en særlig rolle i forhold til Aalborg er heller ikke særligt kendt; Aalborg er den danske storby, hvor der bor flest grønlændere i forhold til hele indbyggertallet, og det er fra Aalborg, at næsten alle varer fragtes til Grønland (61 % af disse varer kommer fra Aalborgvirksomheder). Aalborg Kommune har ikke mindre end to venskabsbyer i Grønland Nuuk og Ittoqqoortoormiit (Scoresbysund). Kommunen indgik endvidere i 2007 en samarbejdsaftale med det grønlandske hjemmestyre inden for f.eks. erhverv, kultur, uddannelse og IT. Ud af dette samarbejde er bl.a. sprunget Arctic Business Network, der er et netværk med nordjyske og grønlandske virksomheder. Der er god grund til at beskæftige sig med dette oversete fænomen. I 2009 blev der derfor sat fokus på Grønland i Aalborg i et meget frugtbart samarbejde mellem Aalborg Historiske Museum, Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Bibliotekerne og Det grønlandske Hus. Samarbejdet gik ud på at lave en samlet satsning på at gøre opmærksom på temaet. Aalborg Stadsarkiv udstiller og indsamler erindringer, interviews, fotos og arkivalier. Aalborg Bibliotekerne udstiller og afholder arrangementer. Det grønlandske Hus bidrager med at skaffe oplysninger og kontakter og med udlån af grønlandske effekter. Aalborg Historiske Museum står bag en række interviews og udstillingen Grønland i Aalborg. Der er indtil videre optaget interviews med omkring 25 personer, der i kortere eller længere tid har boet, arbejdet eller studeret i Aalborg, og der er indsamlet en del fotos. Dette bliver bevaret for eftertiden på Aalborg Stadsarkiv. Citaterne i denne publikation er indsamlet i denne forbindelse. Faldskærmsudspring på Grønlands nationaldag i Aalborg. Foto: Det grønlandske Hus 3

4 4

5 Grønland og Danmark et historisk rids Grønlands oprindelige befolkning har været på blot nogle få tusinde - Grønlands naturlige ressourcer sætter en naturlig grænse for hvor mange, der kan leve direkte af fangst. De første spor efter mennesker (Independence I og Sarqaq-kulturen) på Grønland er fra omkring 2500 før vor tidsregning. Sarqaqfolket, der bukkede under for 2500 år siden, var jægere, bevæbnet med bue og pil. Senere kom Dorset-folket, der brugte harpun til jagt på hvalrosser, sæl og rensdyr. Omkring år 900 uddøde også denne kultur, og så kom Thulekulturens fangere nordfra, næsten samtidig med at nordbo-bønderne kom østfra. Inuitterne levede hovedsageligt af fangst af havpattedyr; sæler, hvaler, hvalrosser. Det var i 982 at Erik den Røde og hans folk var nødt til at forlade Island pga. en drabssag, og fandt Grønland langt mod vest. De nordboer fra Island og Norge, der i vikingetiden bosatte sig i Sydgrønland, ernærede sig ved dyrehold i de dybe grønne fjorde. Nordbobefolkningen talte omkring 3000 personer. Arkæologer har kunnet spore nordboer i Grønland helt op til 1400-tallet. Den sidste skrevne beretning om nordboer er fra 1408 derefter er der ingen spor efter dem. Kun efterkommerne af Thulekulturens fangere var tilbage, da europæerne i 1600-tallet genopdagede det Grønland, der havde været inuitternes alene i 200 år. I tallet havde europæerne fået øjnene op for de fine ting, man kunne bytte sig til med inuitterne. Europæiske hvalfangere og handelsfolk byttede sig til spæk, tran, skind og narhvalstænder til gengæld for knive, nåle og redskaber af jern, og perler og spejle af glas. Grønland hørte fra nordbotiden under den norske konge, og da Norge fik fælles union med Danmark fulgte tilhørsforholdet med, på trods af unionens ophævelse i I 1721 koloniseredes Grønland med den danske missionær Hans Egede som frontfigur. Den danske handel med Grønland blev etableret i kølvandet på hans kolonisering af Grønland og oprettelsen af kolonien Godthåb i Efter nogle mislykkede forsøg på at opretholde handel til området, lod kong Christian VI i 1734 den nordjyske købmand Jakob Severin få monopol på besejlingen og handelen til Grønland i et sidste forsøg på at redde hele missions- og koloniseringsprocessen. Jakob Severin tog opgaven alvorligt og anlagde et skibsbyggeri, et trankogeri og en havn ved Hals nærmere bestemt det område, der kaldes Blødens Pæle. I tæt samarbejde med missionen anlagde han desuden en række nye kolonier i Grønland, bl.a. Jakobshavn (Illulisat), der er opkaldt efter ham. Den svensk-italienske biskop Olaus Magnus ( ) tegnede i 1547 Carta Marina, der viser Nordens lande. I øverste venstre hjørne af dette kortudsnit ses spidsen af Grønland. Personerne på kortet repræsenterer hhv. en nordbo og en skrælling (nordboernes navn for kalaallit, grønlandsk inuit). Kilde: Wikipedia De små hvalfangerperler er stadig vigtige i den grønlandske kvindedragts perlearbejde. 5

6 Kortet viser, hvor Jakob Severin anlagde sin havn. Sejladsen udgik fra området Blødens Pæle, mens havnen administreredes fra gården Bløden, som under Jakob Severin blev omdøbt til Grønlandslykke. Herfra udvandrede mange østvendsysselske bønderkarle til Grønland. Trods statsstøtte gav handelsvirksomheden stadig underskud, og i 1749 måtte Jakob Severin opgive foretagendet. Grønlandshandelen overgik nu til Det Almindelige Handelskompagni, der etablerede sig på Grønlands Handels Plads i København, men i 1774 gik også dette kompagni konkurs. I stedet dannede den danske stat selskabet Den Kongelige Grønlandske Handel - i daglig tale kaldet KGH der fik eneret på al handel med Grønland, en position selskabet opretholdt frem til Det lå i kolonitidens verdenssyn at koloniernes opgave var at afgive rigdomme til kolonimagterne, samtidig med at de skulle omvendes til kristendommen. Koloniseringen virkede både fysisk og psykisk: Fysisk ved at der kom nye varer og større bofasthed, psykisk ved at tankeverdenen blev påvirket af de kristne missionærer, der f.eks. søgte at afskaffe flerkoneriet. Således var det også med Grønland. Inuitterne blev afhængige af kolonimagtens varer; kugler, krudt, jern og kaffe, kandis og alkohol. Alkohol blev uddelt som belønning. Europæiske sygdomme som mæslinger og kønssygdomme hærgede i befolkningen. Sult og nød blev ofte resultatet af, at man byttede sin fangst bort for europæiske varer. I 1844 indførtes pengeøkonomi i Grønland, og inuitterne kunne nu gemme pengene og behøvede ikke straks at bytte deres skind med naturalier. Man var hermed på vej væk fra selvforsyning til pengeøkonomi. I starten af 1900-tallet blev der lavet forsøg med landbrug og fårehold, og minedrift på kryolit blev en økonomisk guldgrube for den danske stat. Den officielle politik blev nu, at grønlænderne skulle rustes til at kunne leve i fri forbindelse med omverdenen, når koloniherredømmet blev ophævet. Den grønlandske kunstner Aron af Kangeq har her tegnet sin opfattelse af en missionærs omvendelse af inuitter. Kilde: Wikipedia 6

7 I 1953 blev grundloven ændret således, at Grønland blev et dansk amt i stedet for en koloni. Samfundet kom ud for en kolossal omvæltning. Bygder blev nedlagt, og befolkningen koncentreredes i de større byer, hvor der opførtes fiskefabrikker. Unge grønlændere begyndte i højere grad at rejse til Danmark for at uddanne sig. Mange blev i Danmark fordi fødestedskriteriet gav danskere i Grønland højere løn end grønlændere for det samme arbejde. I løbet af 1970erne voksede en grønlandsk national bevidsthed frem især mange unge mente, at den danske indflydelse skulle indskrænkes. I 1979 blev det ved valg besluttet at indføre hjemmestyre i Grønland. Hjemmestyret overtog efterhånden ved hjælp af det årlige bloktilskud fra Danmark selv styringen af skole, kultur og de sociale forhold, landsplanlægning og skatteområdet. I 2009 blev der med indførelse af selvstyre taget endnu et skridt i retning af frigørelse fra den tidligere kolonimagt. Grønland fik et større selvstyre på 30 områder, bl.a. kontrol med politi, kystvagt og retsvæsen. Dansk som officielt sprog afløses af grønlandsk, når selvstyret på et tidspunkt udvides. Thulebageren er en af de mange forretninger i Grønlandskvarteret, der har taget navn fra Grønland. Foto: Aalborg Stadsarkiv. Grønlandskvarteret Grønlandskvarteret er en stor bydel i Aalborg med mange tusinde indbyggere. Kvarteret blev udviklet i 1950erne og 1960erne, og vejnavnene begyndte at blive uddelt i Vejene er opkaldt efter grønlandske lokaliteter, forskere og personligheder. I 1950erne var man meget stolte over Grønland, der jo havde været isoleret fra Danmark under 2. verdenskrig. Gaderne fik navne som Knud Rasmussensvej, Peter Freuchensvej, Mylius Erichsensvej, Umanakvej, Diskovej og Thulevej. Man havde dog glemt Aalborgs venskabsby Scoresbysund derfor skiftede man i 1964 navnet Upernavikvej ud med Scorebysundvej. Også det grønlandske Hus ligger i Grønlandskvarteret. Det grønlandske flag er tegnet af den grønlandske kunstner og tidligere landsstyremedlem Thue Christiansen. Symbolet er den opgående sol over isen, der står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer. Kunstneren Julie Edel Hardenberg har i anledning af selvstyredagen 21. juni 2009 lavet dette kæmpemæssige flag af brugt tøj. Det hænger på gavlen af Blok P i Nuuk der i øvrigt er så stor, at 1 % af Grønlands befolkning bor her! 7

8 8 Venskabsbyer Aalborg har ikke mindre end 2 venskabsbyer i Grønland; Nuuk (Godthåb) og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Formålet med venskabsbyerne er at fremme samarbejdet inden for en lang række områder som havn, erhverv, uddannelse, universiteter, turisme og meget andet. Nuuk og Aalborg blev venskabsbyer i I fire år fra 1998 til 2001 havde Aalborg hvert år besøg af en flok årige skolebørn i et par måneder. For mange af børnene var det første gang de var uden for Scoresbysund. En af drengene blev for eksempel rigtigt bange, da han så en voksmodel med tøj på i en af forretningerne i Reykjavik. Han var forfærdet over, at mennesker stod udstillet bag glas. Andre undrede sig over, at der også var stjerner på himlen her. Aalborg Stiftstidende 6/ Det er også vigtigt, at elevernes horisont udvides. Vi lever meget isoleret, og det er af stor betydning, at eleverne får et større kendskab til verden udenfor. Hvis skole-eleverne fra venskabsbyen skal have en uddannelse i Grønland, så er det væsentligt, at de får et rimeligt fagligt niveau. Det ekstra skub kan skolerne og opholdet i Aalborg være med til at give dem. Aalborg Stiftstidende 29/ Den venskabelige forbindelse med Scoresbysund stammer helt tilbage til 1960erne hvor skipper Ejnar Mikkelsen, der havde grundlagt Scoresbysund, kom til Danmark med et par isbjørneunger. Københavns Zoo sagde nej tak, men i Aalborg ville man gerne have bjørneungerne og det blev starten på venskabet.

9 Grønlandshandel KGH overtog i 1774 ikke alene handlen, men også det eksisterende skibstrafikanlæg ved Grønlands Handels Plads i Strandgade, og gennem de næste knap 200 år foregik næsten al udskibning af varer til og fra Grønland fra dette sted. Til Grønland sendtes et fast og ret restriktivt udvalg af dagligdags fornødenheder såsom isenkram, tømmer, stof osv. Varetransporten den modsatte vej bestod mest af råvarer, der blev forarbejdet i Danmark. Dette sidste vidner ikke mindst navnene på nogle af de gamle bygninger og pakhuse på pladsen ved Strandgade om; her kunne man f.eks. finde det såkaldte Skindpakhus samt Trankogeriet. I takt med at befolkningstallet i Grønland steg, steg også godsmængden, og anlægget i Strandgade kom efterhånden under pres. Den tendens blev yderligere forstærket, da KGH i 1950 mistede sit handelsmonopol, og i stedet alene fik forsyningspligten til landet. Med den frie handel voksede såvel udvalget af, som efterspørgslen efter varer til Grønland. Senest fra 1960 erne stod det klart, at det gamle anlæg ved Trangraven ikke i længden kunne klare presset. Denne erkendelse faldt samtidig med, at man fra politisk side begyndte at undersøge, hvilke statsinstitutioner der med fordel kunne flyttes til provinsen. KGH kom lidt modstræbende - hurtigt i søgelyset, og i 1964 nedsatte Ministeriet for Grønland et udvalg, der dels skulle vurdere konsekvenserne ved en eventuel udflytning for KGH, dels hvilken by, der måtte være bedst egnet. Dette arbejde trak ud, og først efter syv års arbejde, to tilbuds- og forhandlingsrunder og et hav af betænkninger traf regeringen en beslutning. Den 12. marts 1971 blev det meddelt, at KGH s transportvirksomhed skulle flyttes til Aalborg, og efter yderligere forhandlinger kunne parterne 14. december samme år underskrive de endelige kontrakter om både leje, drift og anlæg af den fremtidige havn. Med beslutningen om at gøre Aalborg til basishavn for hele grønlandstrafikken startede planlægningen af et enormt anlægsarbejde i den østlige del af Aalborg Havn. Parterne, der skulle samarbejde om såvel bygning som fremtidig drift af den nye basishavn, var KGH der i 1971 ejedes af den danske stat, Aalborg Kommune og Aalborg Havn, der dengang hørte under kommunen. Det nye anlæg, som i folkemunde hurtigt blev døbt Grønlandshavnen, blev praktisk talt bygget på bar mark, og skulle fuldt udbygget bestå af 580 meter bolværk, 4 pakhuse, en service- og en administrationsbygning, en kantinebygning, en portvagt og parkeringspladser til 250 biler. Alt skulle efter planen stå færdigt oktober 1973, så tidsplanen var mere end stram. 2. november 1973 en måned senere end oprindeligt planlagt fandt den officielle indvielse af Grønlandshavnen i Aalborg sted, og dermed var udflytningen af KGH tilendebragt. Reelt havde havnen dog været i funktion i et stykke tid, bl.a. afgik det første skib til Grønland allerede i januar 1973 fra det nye anlæg. Pakning af container i Grønlandshavnen. (Foto: Royal Arctic Line A/S) 9

10 Åbningen af havnen og KGH s indflytning var en begivenhed, som ikke mindst Aalborg by havde god grund til at fejre. Et af regeringens hovedmotiver for overhovedet at gennemføre udflytningen af en statsinstitution som KGH, var at øge egnsudviklingen på erhvervs- og bosætningsområdet i en positiv retning. I en tid med oliekrise og stor arbejdsløshed var den umiddelbare positive effekt, at hele anlægsarbejdet og efterfølgende KGH s flytning til Aalborg bragte mange folk i arbejde. Men også på længere sigt viste egnsudviklingen sig positiv. Efterhånden som KGH fik sig etableret i byen, voksede netværket af lokale samarbejdspartnere et faktum, som i dag tydeligt kan aflæses ved et besøg i Grønlandshavnen, hvor navne som Blue Water Shipping, Polar Seafood og Arctic Import alle vidner om nordjysk handel med Grønland. For KGH blev udflytningen til gengæld en kærkommen anledning til at genforhandle betingelserne for besejlingen til Grønland med Ministeriet for Grønland. Før udflytningen var besejlingen i princippet givet fri, men skulle en flytning og dermed etableringen af et nyt stort havneanlæg give mening, var det vigtigt at sikre besejlingens enhed hos KGH. Dette skete gennem indførelse af en såkaldt koncession (dvs. tildelt rettighed) på besejlingen i Koncessionen skulle hurtigt vise sig vigtig, for op gennem 1970 erne voksede godsmængden betragteligt. Det gjaldt ikke mindst den voksende efterspørgsel efter frost- og køletransport, der især var en følge af eksporten af rejer fra Grønland og til Danmark. Borgmester Kaj Kjær tager første spadestik til udvidelsen af lagerkapaciteten i Grønlandshavnen i Varerne transporteres rundt i pakhuset med truck. Foto: Royal Arctic Line A/S Den øgede handel og de nye lagerkrav betød, at man i 1979 og igen i midten af 1980 erne måtte udvide havneanlægget med ekstra pakhusplads samt køle-/ fryserum. Med overgangen til hjemmestyre i Grønland i 1979 ændredes hele KGH s struktur og virke. Som statsinstitution skulle virksomheden overgå til Grønland, hvilket efter mange og lange forberedelser trådte i kraft d. 1. januar Udadtil markeredes ændringen gennem navneskiftet fra den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) til det grønlandske Kalaallit Niuerfiat (KNI). Indadtil betød det blandt andet, at KNI s øverste ledelse og administration flyttede til Nuuk, ligesom hele virksomhedens fremtidige drift og virke nu tog afsæt i de grønlandske ønsker og behov. I første omgang fik ændringerne ikke den store betydning for Grønlandshavnen i Aalborg. Havnen 10

11 Gantrykranen på Grønlandshavnen i Aalborg. Under de GrønlandskeDage i Aalborg i 2008 holdt man bl.a. Åben Havn i Grønlandshavnen, hvor man kunne vinde en tur op i den 50 m høje kran. (Foto: Royal Arctic Line A/S) tjente stadig sit oprindelige formål, nemlig at være basishavn for gods til Grønland. Men naturligt nok begyndte man fra hjemmestyrets side at interessere sig for hvorvidt KNI s koncession på grønlandssejladsen, samt basishavnens placering i Aalborg, nu også var den mest optimale. Drøftelserne kulminerede i 1992, hvor parterne efter natlige forhandlinger enedes om den såkaldte Aalborg-aftale, der trådte i kraft fra nytåret Den indebar, at ejerskabet til bygningerne på havnearealerne fremtidigt skulle tilfalde et ejendomsselskab Grønlandshavnens Ejendomme I/S der var ligeligt ejet af hhv. Hjemmestyret og Aalborg Havn. Samtidig blev KNI s transportsektion omdannet til et aktieselskab, som fik navnet Royal Arctic Line A/S. Til gengæld var Hjemmestyret bundet til at bruge Aalborg som basishavn frem til1998. Med den nye struktur og samarbejdsaftale på plads skulle der gå meget længere end frem til 1998, før basishavnens placering i Aalborg igen kom i spil. Men i 2006 besluttede hjemmestyret at sende placeringen af basishavnen for Grønland i udbud, og Aalborg, Århus og Esbjerg blev inviteret til at afgive bud. Selvom Aalborg med et godt renomme, et stort netværk og det solide kendskab til de grønlandske ønsker og behov stod stærkt, blev udbuddets to runder en nervepirrende affære. Men d. 26. september 2006 kunne man ånde lettet op, for Grønlands Landsstyre valgte at bevare basishavnen i Aalborg foreløbig frem til I er dem der står os nærmest I er den by og den egn i Danmark, der står os nærmest, og det skyldes ikke kun tilstedeværelsen af Royal Arctic Line, KNI og folk som Fjord Riisgaard og andre gode mennesker. Nej, det er fordi Aalborg er en helt igennem Grønlandsorienteret by, og det går igen både på politikerside og i erhvervslivet, sagde den grønlandske førstemand Lars Emil Johansen på en konference med titlen Grønland mulighedernes land i Aalborg Industri- og Handelskammer december (Aalborg Stiftstidende 5/ ) 11

12 Grønland i Aalborg Aalborg i Grønland Da det grønlandske Landsstyre efter udbudsrunden i 2006 tog beslutning om at bevare basishavnen i Aalborg, blev det begrundet i to forhold; at der kunne opnås en årlig økonomisk besparelse på 10,5 mio. kr. og at der var gode og konstruktive forslag til at gøre et godt samarbejde endnu bedre. Selvom de økonomiske forhold nok har vejet tungest, har det andet argument bestemt ikke været uden betydning. Faktisk indgik en strategi for fremtidigt netværkssamarbejde også udover det rent transportmæssige som et element i udbuddet, og der er ingen tvivl om, at Aalborg på dette punkt stod stærkt. Gennem Grønlandshavnens godt 30-årige historie i Aalborg havde både erhverv, foreninger, institutioner og myndigheder opbygget et solidt netværk, som både formelt og især uformelt samarbejdede på en lang række områder. Da de mange aftaler blev samlet sammen og nedskrevet i forbindelse med udbudsmaterialet, fremkom et imponerende katalog af netværk og samarbejder, og opgaven blev nu at strukturere aftalerne i en række fremtidige netværks- og udviklingsaftaler. At samarbejdet mellem grønlandske og aalborgensiske virksomheder har rødder langt tilbage, fremgår af denne notits fra 1970 erne, hvor Provinsbanken lægger lokaler til en turismeudstilling om Grønland. 12

13 Først og fremmest lavede man den nye basishavnaftale. I modsætning til tidligere hvor aftalen blev indgået af myndighederne, er den nye aftale formelt indgået og reguleret af på den ene side Royal Arctic Line A/S på vegne af hjemmestyret, og på den anden side Aalborg Havn A/S på vegne af Aalborg Kommune. Aftalen rummer først og fremmest de konkrete økonomiske og juridiske betingelser for drift og brug af Grønlandshavnen, men bag disse konkrete forhold lå en hensigtserklæring om at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde. Det førte i 2007 til en generel aftale om udvikling af samarbejde mellem hhv. Aalborg Kommune og Grønlands Hjemmestyre, indenfor f.eks. erhverv, kultur, uddannelse og IT. Aftalen er i sig selv bemærkelsesværdig, fordi den går på tværs af de normale myndighedsskel mellem stat og kommune, og efterhånden som samarbejdet folder sig ud, bliver konstruktionen stadig mere unik. En direkte følge af samarbejdet, var de såkaldte GrønlandskeDage i Aalborg i Bag arrangementet stod - udover Aalborg Kommune og Hjemmestyret - også Nuuk Kommune og Aalborg Havn A/S, og desuden bakkede erhvervslivet op om arrangementet. I perioden maj december løb en række arrangementer af stabelen med så stor succes, at man nu er enedes om at gentage ideen, men skiftevis i Grønland og i Aalborg. erhvervsmæssige samarbejde mellem Aalborg/ Nordjylland og Grønland på alle områder med fælles interesse. Trods netværkets korte levetid er det allerede nu en stor og velfunderet succes med ca. 60 fuldgyldige eller associerede medlemmer. Endelig har Aalborg kommune gennem mange år haft en venskabsbyaftale med både Ittoqqortoormiit kommune og Nuuk kommune (nu Sermersooq kommune). Aftalen med Nuuk blev i 2005 udvidet til at omfatte et generelt samarbejde og en erfaringsudveksling kommunerne imellem, heriblandt muligheden for personale- og jobudveksling. Et kik i en køledisk i Nuuk hver uge kommer der friske varer via Grønlandshavnen i Aalborg. Logo for Arctic Business Network. Et andet initiativ, udsprunget af samarbejdsaftalen mellem Aalborg Kommune og Grønlands Hjemmestyre, var dannelsen af Arctic Business Network i Forlægget for samarbejdet var det såkaldte Grønlandsudvalg, dannet under Aalborg Industri- og Handelskammer, men samarbejdet blev nu udvidet til at være et tværgående netværk med sekretariat i både Grønland og Aalborg. Målet med Arctic Business Network er at styrke og udvikle det Losning af skib i Grønlandshavnen. Containernes dekoration kaldes Moving Art, og nogle af dem blev lavet under de GrønlandskeDage i Aalborg i (Foto: Royal Arctic Line A/S) Hver uge sender Royal Arctic Line et containerskib fra Grønlandshavnen i Aalborg til Grønland. Denne trafik har umådelig stor betydning, da næsten alt hvad man kan købe i forretningerne i Grønland er sendt via Aalborg - dog skal man dog lige fraregne de flyfriske varer som frisk mælk og grøntsager, der sendes med fly fra Kastrup. Efter Grønlandshavnens flytning til Aalborg blev der lavet fremstød mod det grønlandske marked for at få de grønlandske kunder til at købe varer hos aalborgensiske virksomheder. Fremstødet hed Aalborg møder Grønland. I denne forbindelse blev der blandt andet afholdt en messe i Nuuk, hvor det blev præsenteret hvad nordjyske virksomheder kunne tilbyde til Grønland. Det er i den grad lykkedes, at over 60 % af de varer, der sendes til Grønland, stammer fra virksomheder i Aalborg og omegn! 13

14 Royal Arctic Line A/S Royal Arctic Line A/S, Nuuk Arctic Container Operation A/S, Aalborg Royal Arctic Linieagentur A/S, Aalborg Royal Arctic Bygdeservice A/S, Nuuk Royal Arctic Tankers A/S, Nuuk Arctic Umiaq LIne A/S, Nuuk Aalborg Stevedoor Company A/S, Aalborg Nordjysk Kombi Terminal A/S, Aalborg Aalborg Toldoplag A/S, Aalborg Royal Arctic Spedition A/S, Nuuk Diagram over Royal Arctic Lines opbygning. Royal Arctic Line A/S består af en række forskellige aktieselskaber og afdelinger. Ikke mindre end 750 personer arbejder i koncernen, heraf et par hundrede i Aalborg. Kilde: Royal Arctic Lines hjemmeside, Grønlandshavnen i Aalborg er basishavn for al handel med Grønland. Her ligger Royal Arctic Lines Linieagentur, Arctic Container Operation m.v. Royal Arctic Linieagentur A/S er generalagent for Royal Arctic Line A/S. Her koordineres de mere end forsendelser, der årligt transporteres. Aktieselskabet, der blev dannet i 1992, ejes 100 % af Grønlands Selvstyre. Royal Arctic Line A/S har koncession på al fragt fra Danmark til Grønland, og kendetegnes ved de store røde skibe, der ses i alle havne i Grønland, og i Grønlandshavnen i Aalborg. 14

15 Det meste gods kommer fra Aalborg Royal Arctic Line har lavet en opgørelse opdelt efter postnumre - over hvor de varer der bestilles fra Grønland, kommer fra. Den viser med al ønskelig tydelighed at næsten 2/3 kommer fra Aalborg. Den markedsføring af Aalborg-virksomheder man har kørt i Grønland, har altså båret frugt. Forsendelser via Aalborg i 2008 i m 3. Udlandet (Københavnsomr.) (Nordsjælland) (Midtsjælland) (Sydsjælland) Royal Arctic Lines hovedaktivitet er linjetrafikken mellem Grønland og resten af verden, og sejladsen til byer og bygder i Grønland. Koncernens 5 store Atlantskibe Arina Arctica, Irena Arctica, Mary Arctica, Naja Arctica, Nuka Arctica anløber på skift Grønlandshavnen i Aalborg med deres last af rejer, fisk og andet gods. På havnen i Aalborg arbejder omkring 140 personer med de store containere, der udgør lasten på skibene. Hver torsdag afsejler et stort fragtskib til Nuuk med alle tænkelige varer, der er bestilt af privatpersoner og firmaer i Grønland. Atlantskibene tager 7 dage om at sejle til Nuuk. 65 % af varerne skal til de fire største havne omkring 38 % af varerne går til Nuuk. Selskabet besejler 15 grønlandske havne, og betjener 57 bygder. Ud over de 5 Atlantskibe har Royal Arctic Line stykgodsskibet Pajuttat, kystpassagerskibet Ilaasartaat, og de 4 bygdeskibe Angaju Ittuk, Aqqaluq Ittuq, Anguteq Ittuk og Johanna Kristina. Containere på havnen i Nuuk Fotos: Royal Artic Line (Fyn) (Koldingomr.) (Esbjergomr.) (Vejleomr.) (Herningomr.) (Thistedomr.) (Århusomr.) (Silkeborgomr.) (Viborgomr.) (Randersomr) (Aalborgomr.) (Nordjylland) Kilde: Royal Arctic Lines hjemmeside. 15

16 Med speciale i Grønlandshandel Gennem de seneste 30 år har den dansk/grønlandske koncern Arctic Group A/S været leverandør til svært tilgængelige områder som Grønland. Arctic Group A/S er en af de største leverandører til Royal Arctic Lines skibe på Grønlandshavnen. De varer der sendes til Grønland fra Grønlandshavnen kommer for en stor dels vedkommende gennem Arctic Group (Arctic Import og XL-BYG Arctic Import). Firmaet har årlige forsendelser Opslag fra tryksag fra I hele virksomhedens levetid har der været fokus på markedsføring mod kunderne, for at illustrere det brede produktprogram, der blev tilbudt. I midten af 1980 erne blev der lavet et fremstød mod det grønlandske marked for at få grønlændere til at købe varer hos aalborgensiske virksomheder. Fremstødet hed Aalborg møder Grønland. til Grønland ( fra Grønlandshavnen og med luftfragt) Fra Arctic Import og XL-BYG Arctic Import i Nørresundby er der pakkeri og levering til skibsafgange fra Grønlandshavnen hver uge. Lagerkapaciteten er på mange tusinde m 2. I 1978 blev virksomheden Arctic Import etableret i Nuuk. Den grønlandske handelsvirksomhed blev dannet på baggrund af et stigende behov for levering af detail- og håndværksprodukter og konceptløsninger til det grønlandske marked. I 1984 blev et indkøbskontor derfor etableret i Nørresundby. Kontoret blev naturligt placeret med god adgang til Grønlandshavnen og Aalborg Lufthavn. Dette kontor har udviklet sig til i dag at være koncernens hovedsæde. Såvel Arctic Group koncernens hovedsæde som Arctic Import og XL-BYG Arctic Import er hjemmehørende i Nørresundby. Her beskæftiges 80 medarbejdere, hvoraf 6 er grønlandsksprogede. I Grønland er der endvidere beskæftiget 90 medarbejdere, hvoraf 75 er grønlændere. Arctic Group er et stort foretagende, der har 5 supermarkeder og 2 engrosbutikker, en trælasthandel og et showroom i Grønland. 16 Fotos: Arctic Group A/S

17 Royal Greenland A/S I 1960 blev der lavet reklamefremstød for Royal Greenland. Foto: Brems, Aalborg Stadsarkiv Medens de store fragtskibe hver uge sejler fra Aalborg til Grønland med alle tænkelige slags varer, er det næsten kun én slags varer, der sejles den modsatte vej! 97 % af eksporten fra Grønland (i kroner) består af rejer, hellefisk og torsk, samt lidt krabber, rødfisk, havkat og stenbiderrogn. Rejerne udgør dog langt den største del. Alle disse fiskeprodukter bearbejdes, pakkes og forhandles gennem Royal Greenland A/S. Navnet Royal Greenland stammer fra Den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) tid, hvor fiskeprodukter fra Grønland fik denne betegnelse. Oprindeligt var det primært olie og tran man i KGH var interesseret i, men fra 1903 begyndte man også at styrke fiskeriet og at handle med fisk. I 1950erne blev der igangsat et industrialiseringsprogram i Grønland med det formål at gøre Grønland til en moderne fiskeri-nation. Der blev bygget fiskefabrikker i de større byer på vestkysten, og anskaffet fisketrawlere, således at der kom et regulært fiskerierhverv. Man satsede i starten stærkt på torsk, men klimaændringer betød, at det senere i stedet blev rejer, der blev den største indtægtskilde. Royal Greenland ejes af Selvstyret som et A/S (fra 1990 til i dag). Hovedkontoret er i Nuuk, og selskabsretsligt er firmaet hjemmehørende i Grønland. Hele firmaets salg og økonomi styres fra Svenstrup ved Aalborg. I 2008 var der 2213 ansatte i hele koncernen, heraf 1015 på fabrikker og skibe i Grønland, 386 i Danmark og 812 på øvrige koncernens øvrige afdelinger. Royal Greenland er dermed Grønlands største virksomhed, både hvad angår arbejdspladser og omsætning. Ud over i Grønland og Danmark har firmaet afdelinger over hele verden. De vigtigste salgsafdelinger er i Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Bortset fra varer til det grønlandske hjemmemarked går al Royal Greenlands handel fra Grønland med Royal Arctic Lines skibe gennem Grønlandshavnen i Aalborg. Her pakkes de på det store rejepakkeri ved Grønlandshavnen. Tørfisk, rejer og fisk til hjemmemarkedet produceres i Nuuk. I Aalborg bliver produkterne opbevaret før salg, sendt videre for at blive videreforædlet på andre fabrikker eller for videre eksport. Royal Greenland handler med varer fra hele verden; ud af de tons seafood-produkter der blev solgt i 2008, kom tons fra Grønland. Det er den grønlandske produktion, der går via Aalborg, de øvrige 2/3 går på kryds og tværs. Royal Greenland har bl.a. fabrikker i Glyngøre, Tyskland, Polen og Canada. 17 Fotos: Royal Greenland A/S