Grønland i Aalborg. Nordjyllands Historiske Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønland i Aalborg. Nordjyllands Historiske Museum"

Transkript

1 Grønland i Aalborg Nordjyllands Historiske Museum 1

2 Grønland i Aalborg Inger Kirstine Bladt og Bodil Frandsen Copyright 2010 ISBN I Nordjylland snakker man sgu ikke så meget. Jeg har fornemmet, at der er mange lighedspunkter, især oppe i Vendsyssel. Man overdriver ikke så meget. Grønlandsk lærer Om Aalborg: Den er til at overskue, men alligevel stor, den har det hele! Grønlandsk studerende i Aalborg i 1990 erne

3 Is og sne, kolonitid, storslået natur, sociale problemer, Knud Rasmussen, selvstyre, globalisering, slædehunde og kajakker, minedrift, selvmord, firehjulstrækkere, Kronprins Frederik, myter, isbjørne, musik der er mange billeder, der melder sig på nethinden, når danskere hører ordet Grønland. Generelt er det et unuanceret billede mange danskere har af Grønland og grønlændere. Enten er det den storslåede natur (inklusive den globale opvarmning) og den traditionelle inuit-kultur, som medierne fokuserer på, eller også er det de sociale problemer med misbrug, selvmord og flugten fra Grønland, der er i centrum. Det helt almindelige moderne arbejds- og dagligliv, som grønlændere lever i Grønland (og i Danmark) ignoreres i medierne og er ikke særligt kendt i befolkningen. At Grønland spiller en særlig rolle i forhold til Aalborg er heller ikke særligt kendt; Aalborg er den danske storby, hvor der bor flest grønlændere i forhold til hele indbyggertallet, og det er fra Aalborg, at næsten alle varer fragtes til Grønland (61 % af disse varer kommer fra Aalborgvirksomheder). Aalborg Kommune har ikke mindre end to venskabsbyer i Grønland Nuuk og Ittoqqoortoormiit (Scoresbysund). Kommunen indgik endvidere i 2007 en samarbejdsaftale med det grønlandske hjemmestyre inden for f.eks. erhverv, kultur, uddannelse og IT. Ud af dette samarbejde er bl.a. sprunget Arctic Business Network, der er et netværk med nordjyske og grønlandske virksomheder. Der er god grund til at beskæftige sig med dette oversete fænomen. I 2009 blev der derfor sat fokus på Grønland i Aalborg i et meget frugtbart samarbejde mellem Aalborg Historiske Museum, Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Bibliotekerne og Det grønlandske Hus. Samarbejdet gik ud på at lave en samlet satsning på at gøre opmærksom på temaet. Aalborg Stadsarkiv udstiller og indsamler erindringer, interviews, fotos og arkivalier. Aalborg Bibliotekerne udstiller og afholder arrangementer. Det grønlandske Hus bidrager med at skaffe oplysninger og kontakter og med udlån af grønlandske effekter. Aalborg Historiske Museum står bag en række interviews og udstillingen Grønland i Aalborg. Der er indtil videre optaget interviews med omkring 25 personer, der i kortere eller længere tid har boet, arbejdet eller studeret i Aalborg, og der er indsamlet en del fotos. Dette bliver bevaret for eftertiden på Aalborg Stadsarkiv. Citaterne i denne publikation er indsamlet i denne forbindelse. Faldskærmsudspring på Grønlands nationaldag i Aalborg. Foto: Det grønlandske Hus 3

4 4

5 Grønland og Danmark et historisk rids Grønlands oprindelige befolkning har været på blot nogle få tusinde - Grønlands naturlige ressourcer sætter en naturlig grænse for hvor mange, der kan leve direkte af fangst. De første spor efter mennesker (Independence I og Sarqaq-kulturen) på Grønland er fra omkring 2500 før vor tidsregning. Sarqaqfolket, der bukkede under for 2500 år siden, var jægere, bevæbnet med bue og pil. Senere kom Dorset-folket, der brugte harpun til jagt på hvalrosser, sæl og rensdyr. Omkring år 900 uddøde også denne kultur, og så kom Thulekulturens fangere nordfra, næsten samtidig med at nordbo-bønderne kom østfra. Inuitterne levede hovedsageligt af fangst af havpattedyr; sæler, hvaler, hvalrosser. Det var i 982 at Erik den Røde og hans folk var nødt til at forlade Island pga. en drabssag, og fandt Grønland langt mod vest. De nordboer fra Island og Norge, der i vikingetiden bosatte sig i Sydgrønland, ernærede sig ved dyrehold i de dybe grønne fjorde. Nordbobefolkningen talte omkring 3000 personer. Arkæologer har kunnet spore nordboer i Grønland helt op til 1400-tallet. Den sidste skrevne beretning om nordboer er fra 1408 derefter er der ingen spor efter dem. Kun efterkommerne af Thulekulturens fangere var tilbage, da europæerne i 1600-tallet genopdagede det Grønland, der havde været inuitternes alene i 200 år. I tallet havde europæerne fået øjnene op for de fine ting, man kunne bytte sig til med inuitterne. Europæiske hvalfangere og handelsfolk byttede sig til spæk, tran, skind og narhvalstænder til gengæld for knive, nåle og redskaber af jern, og perler og spejle af glas. Grønland hørte fra nordbotiden under den norske konge, og da Norge fik fælles union med Danmark fulgte tilhørsforholdet med, på trods af unionens ophævelse i I 1721 koloniseredes Grønland med den danske missionær Hans Egede som frontfigur. Den danske handel med Grønland blev etableret i kølvandet på hans kolonisering af Grønland og oprettelsen af kolonien Godthåb i Efter nogle mislykkede forsøg på at opretholde handel til området, lod kong Christian VI i 1734 den nordjyske købmand Jakob Severin få monopol på besejlingen og handelen til Grønland i et sidste forsøg på at redde hele missions- og koloniseringsprocessen. Jakob Severin tog opgaven alvorligt og anlagde et skibsbyggeri, et trankogeri og en havn ved Hals nærmere bestemt det område, der kaldes Blødens Pæle. I tæt samarbejde med missionen anlagde han desuden en række nye kolonier i Grønland, bl.a. Jakobshavn (Illulisat), der er opkaldt efter ham. Den svensk-italienske biskop Olaus Magnus ( ) tegnede i 1547 Carta Marina, der viser Nordens lande. I øverste venstre hjørne af dette kortudsnit ses spidsen af Grønland. Personerne på kortet repræsenterer hhv. en nordbo og en skrælling (nordboernes navn for kalaallit, grønlandsk inuit). Kilde: Wikipedia De små hvalfangerperler er stadig vigtige i den grønlandske kvindedragts perlearbejde. 5

6 Kortet viser, hvor Jakob Severin anlagde sin havn. Sejladsen udgik fra området Blødens Pæle, mens havnen administreredes fra gården Bløden, som under Jakob Severin blev omdøbt til Grønlandslykke. Herfra udvandrede mange østvendsysselske bønderkarle til Grønland. Trods statsstøtte gav handelsvirksomheden stadig underskud, og i 1749 måtte Jakob Severin opgive foretagendet. Grønlandshandelen overgik nu til Det Almindelige Handelskompagni, der etablerede sig på Grønlands Handels Plads i København, men i 1774 gik også dette kompagni konkurs. I stedet dannede den danske stat selskabet Den Kongelige Grønlandske Handel - i daglig tale kaldet KGH der fik eneret på al handel med Grønland, en position selskabet opretholdt frem til Det lå i kolonitidens verdenssyn at koloniernes opgave var at afgive rigdomme til kolonimagterne, samtidig med at de skulle omvendes til kristendommen. Koloniseringen virkede både fysisk og psykisk: Fysisk ved at der kom nye varer og større bofasthed, psykisk ved at tankeverdenen blev påvirket af de kristne missionærer, der f.eks. søgte at afskaffe flerkoneriet. Således var det også med Grønland. Inuitterne blev afhængige af kolonimagtens varer; kugler, krudt, jern og kaffe, kandis og alkohol. Alkohol blev uddelt som belønning. Europæiske sygdomme som mæslinger og kønssygdomme hærgede i befolkningen. Sult og nød blev ofte resultatet af, at man byttede sin fangst bort for europæiske varer. I 1844 indførtes pengeøkonomi i Grønland, og inuitterne kunne nu gemme pengene og behøvede ikke straks at bytte deres skind med naturalier. Man var hermed på vej væk fra selvforsyning til pengeøkonomi. I starten af 1900-tallet blev der lavet forsøg med landbrug og fårehold, og minedrift på kryolit blev en økonomisk guldgrube for den danske stat. Den officielle politik blev nu, at grønlænderne skulle rustes til at kunne leve i fri forbindelse med omverdenen, når koloniherredømmet blev ophævet. Den grønlandske kunstner Aron af Kangeq har her tegnet sin opfattelse af en missionærs omvendelse af inuitter. Kilde: Wikipedia 6

7 I 1953 blev grundloven ændret således, at Grønland blev et dansk amt i stedet for en koloni. Samfundet kom ud for en kolossal omvæltning. Bygder blev nedlagt, og befolkningen koncentreredes i de større byer, hvor der opførtes fiskefabrikker. Unge grønlændere begyndte i højere grad at rejse til Danmark for at uddanne sig. Mange blev i Danmark fordi fødestedskriteriet gav danskere i Grønland højere løn end grønlændere for det samme arbejde. I løbet af 1970erne voksede en grønlandsk national bevidsthed frem især mange unge mente, at den danske indflydelse skulle indskrænkes. I 1979 blev det ved valg besluttet at indføre hjemmestyre i Grønland. Hjemmestyret overtog efterhånden ved hjælp af det årlige bloktilskud fra Danmark selv styringen af skole, kultur og de sociale forhold, landsplanlægning og skatteområdet. I 2009 blev der med indførelse af selvstyre taget endnu et skridt i retning af frigørelse fra den tidligere kolonimagt. Grønland fik et større selvstyre på 30 områder, bl.a. kontrol med politi, kystvagt og retsvæsen. Dansk som officielt sprog afløses af grønlandsk, når selvstyret på et tidspunkt udvides. Thulebageren er en af de mange forretninger i Grønlandskvarteret, der har taget navn fra Grønland. Foto: Aalborg Stadsarkiv. Grønlandskvarteret Grønlandskvarteret er en stor bydel i Aalborg med mange tusinde indbyggere. Kvarteret blev udviklet i 1950erne og 1960erne, og vejnavnene begyndte at blive uddelt i Vejene er opkaldt efter grønlandske lokaliteter, forskere og personligheder. I 1950erne var man meget stolte over Grønland, der jo havde været isoleret fra Danmark under 2. verdenskrig. Gaderne fik navne som Knud Rasmussensvej, Peter Freuchensvej, Mylius Erichsensvej, Umanakvej, Diskovej og Thulevej. Man havde dog glemt Aalborgs venskabsby Scoresbysund derfor skiftede man i 1964 navnet Upernavikvej ud med Scorebysundvej. Også det grønlandske Hus ligger i Grønlandskvarteret. Det grønlandske flag er tegnet af den grønlandske kunstner og tidligere landsstyremedlem Thue Christiansen. Symbolet er den opgående sol over isen, der står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer. Kunstneren Julie Edel Hardenberg har i anledning af selvstyredagen 21. juni 2009 lavet dette kæmpemæssige flag af brugt tøj. Det hænger på gavlen af Blok P i Nuuk der i øvrigt er så stor, at 1 % af Grønlands befolkning bor her! 7

8 8 Venskabsbyer Aalborg har ikke mindre end 2 venskabsbyer i Grønland; Nuuk (Godthåb) og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Formålet med venskabsbyerne er at fremme samarbejdet inden for en lang række områder som havn, erhverv, uddannelse, universiteter, turisme og meget andet. Nuuk og Aalborg blev venskabsbyer i I fire år fra 1998 til 2001 havde Aalborg hvert år besøg af en flok årige skolebørn i et par måneder. For mange af børnene var det første gang de var uden for Scoresbysund. En af drengene blev for eksempel rigtigt bange, da han så en voksmodel med tøj på i en af forretningerne i Reykjavik. Han var forfærdet over, at mennesker stod udstillet bag glas. Andre undrede sig over, at der også var stjerner på himlen her. Aalborg Stiftstidende 6/ Det er også vigtigt, at elevernes horisont udvides. Vi lever meget isoleret, og det er af stor betydning, at eleverne får et større kendskab til verden udenfor. Hvis skole-eleverne fra venskabsbyen skal have en uddannelse i Grønland, så er det væsentligt, at de får et rimeligt fagligt niveau. Det ekstra skub kan skolerne og opholdet i Aalborg være med til at give dem. Aalborg Stiftstidende 29/ Den venskabelige forbindelse med Scoresbysund stammer helt tilbage til 1960erne hvor skipper Ejnar Mikkelsen, der havde grundlagt Scoresbysund, kom til Danmark med et par isbjørneunger. Københavns Zoo sagde nej tak, men i Aalborg ville man gerne have bjørneungerne og det blev starten på venskabet.

9 Grønlandshandel KGH overtog i 1774 ikke alene handlen, men også det eksisterende skibstrafikanlæg ved Grønlands Handels Plads i Strandgade, og gennem de næste knap 200 år foregik næsten al udskibning af varer til og fra Grønland fra dette sted. Til Grønland sendtes et fast og ret restriktivt udvalg af dagligdags fornødenheder såsom isenkram, tømmer, stof osv. Varetransporten den modsatte vej bestod mest af råvarer, der blev forarbejdet i Danmark. Dette sidste vidner ikke mindst navnene på nogle af de gamle bygninger og pakhuse på pladsen ved Strandgade om; her kunne man f.eks. finde det såkaldte Skindpakhus samt Trankogeriet. I takt med at befolkningstallet i Grønland steg, steg også godsmængden, og anlægget i Strandgade kom efterhånden under pres. Den tendens blev yderligere forstærket, da KGH i 1950 mistede sit handelsmonopol, og i stedet alene fik forsyningspligten til landet. Med den frie handel voksede såvel udvalget af, som efterspørgslen efter varer til Grønland. Senest fra 1960 erne stod det klart, at det gamle anlæg ved Trangraven ikke i længden kunne klare presset. Denne erkendelse faldt samtidig med, at man fra politisk side begyndte at undersøge, hvilke statsinstitutioner der med fordel kunne flyttes til provinsen. KGH kom lidt modstræbende - hurtigt i søgelyset, og i 1964 nedsatte Ministeriet for Grønland et udvalg, der dels skulle vurdere konsekvenserne ved en eventuel udflytning for KGH, dels hvilken by, der måtte være bedst egnet. Dette arbejde trak ud, og først efter syv års arbejde, to tilbuds- og forhandlingsrunder og et hav af betænkninger traf regeringen en beslutning. Den 12. marts 1971 blev det meddelt, at KGH s transportvirksomhed skulle flyttes til Aalborg, og efter yderligere forhandlinger kunne parterne 14. december samme år underskrive de endelige kontrakter om både leje, drift og anlæg af den fremtidige havn. Med beslutningen om at gøre Aalborg til basishavn for hele grønlandstrafikken startede planlægningen af et enormt anlægsarbejde i den østlige del af Aalborg Havn. Parterne, der skulle samarbejde om såvel bygning som fremtidig drift af den nye basishavn, var KGH der i 1971 ejedes af den danske stat, Aalborg Kommune og Aalborg Havn, der dengang hørte under kommunen. Det nye anlæg, som i folkemunde hurtigt blev døbt Grønlandshavnen, blev praktisk talt bygget på bar mark, og skulle fuldt udbygget bestå af 580 meter bolværk, 4 pakhuse, en service- og en administrationsbygning, en kantinebygning, en portvagt og parkeringspladser til 250 biler. Alt skulle efter planen stå færdigt oktober 1973, så tidsplanen var mere end stram. 2. november 1973 en måned senere end oprindeligt planlagt fandt den officielle indvielse af Grønlandshavnen i Aalborg sted, og dermed var udflytningen af KGH tilendebragt. Reelt havde havnen dog været i funktion i et stykke tid, bl.a. afgik det første skib til Grønland allerede i januar 1973 fra det nye anlæg. Pakning af container i Grønlandshavnen. (Foto: Royal Arctic Line A/S) 9

10 Åbningen af havnen og KGH s indflytning var en begivenhed, som ikke mindst Aalborg by havde god grund til at fejre. Et af regeringens hovedmotiver for overhovedet at gennemføre udflytningen af en statsinstitution som KGH, var at øge egnsudviklingen på erhvervs- og bosætningsområdet i en positiv retning. I en tid med oliekrise og stor arbejdsløshed var den umiddelbare positive effekt, at hele anlægsarbejdet og efterfølgende KGH s flytning til Aalborg bragte mange folk i arbejde. Men også på længere sigt viste egnsudviklingen sig positiv. Efterhånden som KGH fik sig etableret i byen, voksede netværket af lokale samarbejdspartnere et faktum, som i dag tydeligt kan aflæses ved et besøg i Grønlandshavnen, hvor navne som Blue Water Shipping, Polar Seafood og Arctic Import alle vidner om nordjysk handel med Grønland. For KGH blev udflytningen til gengæld en kærkommen anledning til at genforhandle betingelserne for besejlingen til Grønland med Ministeriet for Grønland. Før udflytningen var besejlingen i princippet givet fri, men skulle en flytning og dermed etableringen af et nyt stort havneanlæg give mening, var det vigtigt at sikre besejlingens enhed hos KGH. Dette skete gennem indførelse af en såkaldt koncession (dvs. tildelt rettighed) på besejlingen i Koncessionen skulle hurtigt vise sig vigtig, for op gennem 1970 erne voksede godsmængden betragteligt. Det gjaldt ikke mindst den voksende efterspørgsel efter frost- og køletransport, der især var en følge af eksporten af rejer fra Grønland og til Danmark. Borgmester Kaj Kjær tager første spadestik til udvidelsen af lagerkapaciteten i Grønlandshavnen i Varerne transporteres rundt i pakhuset med truck. Foto: Royal Arctic Line A/S Den øgede handel og de nye lagerkrav betød, at man i 1979 og igen i midten af 1980 erne måtte udvide havneanlægget med ekstra pakhusplads samt køle-/ fryserum. Med overgangen til hjemmestyre i Grønland i 1979 ændredes hele KGH s struktur og virke. Som statsinstitution skulle virksomheden overgå til Grønland, hvilket efter mange og lange forberedelser trådte i kraft d. 1. januar Udadtil markeredes ændringen gennem navneskiftet fra den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) til det grønlandske Kalaallit Niuerfiat (KNI). Indadtil betød det blandt andet, at KNI s øverste ledelse og administration flyttede til Nuuk, ligesom hele virksomhedens fremtidige drift og virke nu tog afsæt i de grønlandske ønsker og behov. I første omgang fik ændringerne ikke den store betydning for Grønlandshavnen i Aalborg. Havnen 10

11 Gantrykranen på Grønlandshavnen i Aalborg. Under de GrønlandskeDage i Aalborg i 2008 holdt man bl.a. Åben Havn i Grønlandshavnen, hvor man kunne vinde en tur op i den 50 m høje kran. (Foto: Royal Arctic Line A/S) tjente stadig sit oprindelige formål, nemlig at være basishavn for gods til Grønland. Men naturligt nok begyndte man fra hjemmestyrets side at interessere sig for hvorvidt KNI s koncession på grønlandssejladsen, samt basishavnens placering i Aalborg, nu også var den mest optimale. Drøftelserne kulminerede i 1992, hvor parterne efter natlige forhandlinger enedes om den såkaldte Aalborg-aftale, der trådte i kraft fra nytåret Den indebar, at ejerskabet til bygningerne på havnearealerne fremtidigt skulle tilfalde et ejendomsselskab Grønlandshavnens Ejendomme I/S der var ligeligt ejet af hhv. Hjemmestyret og Aalborg Havn. Samtidig blev KNI s transportsektion omdannet til et aktieselskab, som fik navnet Royal Arctic Line A/S. Til gengæld var Hjemmestyret bundet til at bruge Aalborg som basishavn frem til1998. Med den nye struktur og samarbejdsaftale på plads skulle der gå meget længere end frem til 1998, før basishavnens placering i Aalborg igen kom i spil. Men i 2006 besluttede hjemmestyret at sende placeringen af basishavnen for Grønland i udbud, og Aalborg, Århus og Esbjerg blev inviteret til at afgive bud. Selvom Aalborg med et godt renomme, et stort netværk og det solide kendskab til de grønlandske ønsker og behov stod stærkt, blev udbuddets to runder en nervepirrende affære. Men d. 26. september 2006 kunne man ånde lettet op, for Grønlands Landsstyre valgte at bevare basishavnen i Aalborg foreløbig frem til I er dem der står os nærmest I er den by og den egn i Danmark, der står os nærmest, og det skyldes ikke kun tilstedeværelsen af Royal Arctic Line, KNI og folk som Fjord Riisgaard og andre gode mennesker. Nej, det er fordi Aalborg er en helt igennem Grønlandsorienteret by, og det går igen både på politikerside og i erhvervslivet, sagde den grønlandske førstemand Lars Emil Johansen på en konference med titlen Grønland mulighedernes land i Aalborg Industri- og Handelskammer december (Aalborg Stiftstidende 5/ ) 11

12 Grønland i Aalborg Aalborg i Grønland Da det grønlandske Landsstyre efter udbudsrunden i 2006 tog beslutning om at bevare basishavnen i Aalborg, blev det begrundet i to forhold; at der kunne opnås en årlig økonomisk besparelse på 10,5 mio. kr. og at der var gode og konstruktive forslag til at gøre et godt samarbejde endnu bedre. Selvom de økonomiske forhold nok har vejet tungest, har det andet argument bestemt ikke været uden betydning. Faktisk indgik en strategi for fremtidigt netværkssamarbejde også udover det rent transportmæssige som et element i udbuddet, og der er ingen tvivl om, at Aalborg på dette punkt stod stærkt. Gennem Grønlandshavnens godt 30-årige historie i Aalborg havde både erhverv, foreninger, institutioner og myndigheder opbygget et solidt netværk, som både formelt og især uformelt samarbejdede på en lang række områder. Da de mange aftaler blev samlet sammen og nedskrevet i forbindelse med udbudsmaterialet, fremkom et imponerende katalog af netværk og samarbejder, og opgaven blev nu at strukturere aftalerne i en række fremtidige netværks- og udviklingsaftaler. At samarbejdet mellem grønlandske og aalborgensiske virksomheder har rødder langt tilbage, fremgår af denne notits fra 1970 erne, hvor Provinsbanken lægger lokaler til en turismeudstilling om Grønland. 12

13 Først og fremmest lavede man den nye basishavnaftale. I modsætning til tidligere hvor aftalen blev indgået af myndighederne, er den nye aftale formelt indgået og reguleret af på den ene side Royal Arctic Line A/S på vegne af hjemmestyret, og på den anden side Aalborg Havn A/S på vegne af Aalborg Kommune. Aftalen rummer først og fremmest de konkrete økonomiske og juridiske betingelser for drift og brug af Grønlandshavnen, men bag disse konkrete forhold lå en hensigtserklæring om at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde. Det førte i 2007 til en generel aftale om udvikling af samarbejde mellem hhv. Aalborg Kommune og Grønlands Hjemmestyre, indenfor f.eks. erhverv, kultur, uddannelse og IT. Aftalen er i sig selv bemærkelsesværdig, fordi den går på tværs af de normale myndighedsskel mellem stat og kommune, og efterhånden som samarbejdet folder sig ud, bliver konstruktionen stadig mere unik. En direkte følge af samarbejdet, var de såkaldte GrønlandskeDage i Aalborg i Bag arrangementet stod - udover Aalborg Kommune og Hjemmestyret - også Nuuk Kommune og Aalborg Havn A/S, og desuden bakkede erhvervslivet op om arrangementet. I perioden maj december løb en række arrangementer af stabelen med så stor succes, at man nu er enedes om at gentage ideen, men skiftevis i Grønland og i Aalborg. erhvervsmæssige samarbejde mellem Aalborg/ Nordjylland og Grønland på alle områder med fælles interesse. Trods netværkets korte levetid er det allerede nu en stor og velfunderet succes med ca. 60 fuldgyldige eller associerede medlemmer. Endelig har Aalborg kommune gennem mange år haft en venskabsbyaftale med både Ittoqqortoormiit kommune og Nuuk kommune (nu Sermersooq kommune). Aftalen med Nuuk blev i 2005 udvidet til at omfatte et generelt samarbejde og en erfaringsudveksling kommunerne imellem, heriblandt muligheden for personale- og jobudveksling. Et kik i en køledisk i Nuuk hver uge kommer der friske varer via Grønlandshavnen i Aalborg. Logo for Arctic Business Network. Et andet initiativ, udsprunget af samarbejdsaftalen mellem Aalborg Kommune og Grønlands Hjemmestyre, var dannelsen af Arctic Business Network i Forlægget for samarbejdet var det såkaldte Grønlandsudvalg, dannet under Aalborg Industri- og Handelskammer, men samarbejdet blev nu udvidet til at være et tværgående netværk med sekretariat i både Grønland og Aalborg. Målet med Arctic Business Network er at styrke og udvikle det Losning af skib i Grønlandshavnen. Containernes dekoration kaldes Moving Art, og nogle af dem blev lavet under de GrønlandskeDage i Aalborg i (Foto: Royal Arctic Line A/S) Hver uge sender Royal Arctic Line et containerskib fra Grønlandshavnen i Aalborg til Grønland. Denne trafik har umådelig stor betydning, da næsten alt hvad man kan købe i forretningerne i Grønland er sendt via Aalborg - dog skal man dog lige fraregne de flyfriske varer som frisk mælk og grøntsager, der sendes med fly fra Kastrup. Efter Grønlandshavnens flytning til Aalborg blev der lavet fremstød mod det grønlandske marked for at få de grønlandske kunder til at købe varer hos aalborgensiske virksomheder. Fremstødet hed Aalborg møder Grønland. I denne forbindelse blev der blandt andet afholdt en messe i Nuuk, hvor det blev præsenteret hvad nordjyske virksomheder kunne tilbyde til Grønland. Det er i den grad lykkedes, at over 60 % af de varer, der sendes til Grønland, stammer fra virksomheder i Aalborg og omegn! 13

14 Royal Arctic Line A/S Royal Arctic Line A/S, Nuuk Arctic Container Operation A/S, Aalborg Royal Arctic Linieagentur A/S, Aalborg Royal Arctic Bygdeservice A/S, Nuuk Royal Arctic Tankers A/S, Nuuk Arctic Umiaq LIne A/S, Nuuk Aalborg Stevedoor Company A/S, Aalborg Nordjysk Kombi Terminal A/S, Aalborg Aalborg Toldoplag A/S, Aalborg Royal Arctic Spedition A/S, Nuuk Diagram over Royal Arctic Lines opbygning. Royal Arctic Line A/S består af en række forskellige aktieselskaber og afdelinger. Ikke mindre end 750 personer arbejder i koncernen, heraf et par hundrede i Aalborg. Kilde: Royal Arctic Lines hjemmeside, Grønlandshavnen i Aalborg er basishavn for al handel med Grønland. Her ligger Royal Arctic Lines Linieagentur, Arctic Container Operation m.v. Royal Arctic Linieagentur A/S er generalagent for Royal Arctic Line A/S. Her koordineres de mere end forsendelser, der årligt transporteres. Aktieselskabet, der blev dannet i 1992, ejes 100 % af Grønlands Selvstyre. Royal Arctic Line A/S har koncession på al fragt fra Danmark til Grønland, og kendetegnes ved de store røde skibe, der ses i alle havne i Grønland, og i Grønlandshavnen i Aalborg. 14

15 Det meste gods kommer fra Aalborg Royal Arctic Line har lavet en opgørelse opdelt efter postnumre - over hvor de varer der bestilles fra Grønland, kommer fra. Den viser med al ønskelig tydelighed at næsten 2/3 kommer fra Aalborg. Den markedsføring af Aalborg-virksomheder man har kørt i Grønland, har altså båret frugt. Forsendelser via Aalborg i 2008 i m 3. Udlandet (Københavnsomr.) (Nordsjælland) (Midtsjælland) (Sydsjælland) Royal Arctic Lines hovedaktivitet er linjetrafikken mellem Grønland og resten af verden, og sejladsen til byer og bygder i Grønland. Koncernens 5 store Atlantskibe Arina Arctica, Irena Arctica, Mary Arctica, Naja Arctica, Nuka Arctica anløber på skift Grønlandshavnen i Aalborg med deres last af rejer, fisk og andet gods. På havnen i Aalborg arbejder omkring 140 personer med de store containere, der udgør lasten på skibene. Hver torsdag afsejler et stort fragtskib til Nuuk med alle tænkelige varer, der er bestilt af privatpersoner og firmaer i Grønland. Atlantskibene tager 7 dage om at sejle til Nuuk. 65 % af varerne skal til de fire største havne omkring 38 % af varerne går til Nuuk. Selskabet besejler 15 grønlandske havne, og betjener 57 bygder. Ud over de 5 Atlantskibe har Royal Arctic Line stykgodsskibet Pajuttat, kystpassagerskibet Ilaasartaat, og de 4 bygdeskibe Angaju Ittuk, Aqqaluq Ittuq, Anguteq Ittuk og Johanna Kristina. Containere på havnen i Nuuk Fotos: Royal Artic Line (Fyn) (Koldingomr.) (Esbjergomr.) (Vejleomr.) (Herningomr.) (Thistedomr.) (Århusomr.) (Silkeborgomr.) (Viborgomr.) (Randersomr) (Aalborgomr.) (Nordjylland) Kilde: Royal Arctic Lines hjemmeside. 15

16 Med speciale i Grønlandshandel Gennem de seneste 30 år har den dansk/grønlandske koncern Arctic Group A/S været leverandør til svært tilgængelige områder som Grønland. Arctic Group A/S er en af de største leverandører til Royal Arctic Lines skibe på Grønlandshavnen. De varer der sendes til Grønland fra Grønlandshavnen kommer for en stor dels vedkommende gennem Arctic Group (Arctic Import og XL-BYG Arctic Import). Firmaet har årlige forsendelser Opslag fra tryksag fra I hele virksomhedens levetid har der været fokus på markedsføring mod kunderne, for at illustrere det brede produktprogram, der blev tilbudt. I midten af 1980 erne blev der lavet et fremstød mod det grønlandske marked for at få grønlændere til at købe varer hos aalborgensiske virksomheder. Fremstødet hed Aalborg møder Grønland. til Grønland ( fra Grønlandshavnen og med luftfragt) Fra Arctic Import og XL-BYG Arctic Import i Nørresundby er der pakkeri og levering til skibsafgange fra Grønlandshavnen hver uge. Lagerkapaciteten er på mange tusinde m 2. I 1978 blev virksomheden Arctic Import etableret i Nuuk. Den grønlandske handelsvirksomhed blev dannet på baggrund af et stigende behov for levering af detail- og håndværksprodukter og konceptløsninger til det grønlandske marked. I 1984 blev et indkøbskontor derfor etableret i Nørresundby. Kontoret blev naturligt placeret med god adgang til Grønlandshavnen og Aalborg Lufthavn. Dette kontor har udviklet sig til i dag at være koncernens hovedsæde. Såvel Arctic Group koncernens hovedsæde som Arctic Import og XL-BYG Arctic Import er hjemmehørende i Nørresundby. Her beskæftiges 80 medarbejdere, hvoraf 6 er grønlandsksprogede. I Grønland er der endvidere beskæftiget 90 medarbejdere, hvoraf 75 er grønlændere. Arctic Group er et stort foretagende, der har 5 supermarkeder og 2 engrosbutikker, en trælasthandel og et showroom i Grønland. 16 Fotos: Arctic Group A/S

17 Royal Greenland A/S I 1960 blev der lavet reklamefremstød for Royal Greenland. Foto: Brems, Aalborg Stadsarkiv Medens de store fragtskibe hver uge sejler fra Aalborg til Grønland med alle tænkelige slags varer, er det næsten kun én slags varer, der sejles den modsatte vej! 97 % af eksporten fra Grønland (i kroner) består af rejer, hellefisk og torsk, samt lidt krabber, rødfisk, havkat og stenbiderrogn. Rejerne udgør dog langt den største del. Alle disse fiskeprodukter bearbejdes, pakkes og forhandles gennem Royal Greenland A/S. Navnet Royal Greenland stammer fra Den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) tid, hvor fiskeprodukter fra Grønland fik denne betegnelse. Oprindeligt var det primært olie og tran man i KGH var interesseret i, men fra 1903 begyndte man også at styrke fiskeriet og at handle med fisk. I 1950erne blev der igangsat et industrialiseringsprogram i Grønland med det formål at gøre Grønland til en moderne fiskeri-nation. Der blev bygget fiskefabrikker i de større byer på vestkysten, og anskaffet fisketrawlere, således at der kom et regulært fiskerierhverv. Man satsede i starten stærkt på torsk, men klimaændringer betød, at det senere i stedet blev rejer, der blev den største indtægtskilde. Royal Greenland ejes af Selvstyret som et A/S (fra 1990 til i dag). Hovedkontoret er i Nuuk, og selskabsretsligt er firmaet hjemmehørende i Grønland. Hele firmaets salg og økonomi styres fra Svenstrup ved Aalborg. I 2008 var der 2213 ansatte i hele koncernen, heraf 1015 på fabrikker og skibe i Grønland, 386 i Danmark og 812 på øvrige koncernens øvrige afdelinger. Royal Greenland er dermed Grønlands største virksomhed, både hvad angår arbejdspladser og omsætning. Ud over i Grønland og Danmark har firmaet afdelinger over hele verden. De vigtigste salgsafdelinger er i Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Bortset fra varer til det grønlandske hjemmemarked går al Royal Greenlands handel fra Grønland med Royal Arctic Lines skibe gennem Grønlandshavnen i Aalborg. Her pakkes de på det store rejepakkeri ved Grønlandshavnen. Tørfisk, rejer og fisk til hjemmemarkedet produceres i Nuuk. I Aalborg bliver produkterne opbevaret før salg, sendt videre for at blive videreforædlet på andre fabrikker eller for videre eksport. Royal Greenland handler med varer fra hele verden; ud af de tons seafood-produkter der blev solgt i 2008, kom tons fra Grønland. Det er den grønlandske produktion, der går via Aalborg, de øvrige 2/3 går på kryds og tværs. Royal Greenland har bl.a. fabrikker i Glyngøre, Tyskland, Polen og Canada. 17 Fotos: Royal Greenland A/S

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg?

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? 21. august 2009 Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? To hovedvinkler 1) Erhverv 2) Mennesker og kulturmøde Formål med projektet: Give et dækkende billede af Grønland i Aalborg, fordi det

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Udveksling til Bodø, Norge Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Cecilie Kragh Jespersen E-mail: cecilie_kragh3@hotmail.com Tlf. nr. 2878 1830 Evt. rejsekammerat: Betina Winsig Hansen og Ditte Struwe Bødker

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak.

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak. Torshavn 6 juni 2007-06-10 Til Nordplus Junior. Tak for jeres tilskud til vores studietur til Uummannaq. Vi er vel tilbage på Færøerne efter en uforglemmelig tur til Uummannaq. Vores kontaktpersoner i

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Narsaq maj 2011. Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord

Narsaq maj 2011. Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord Narsaq i billeder Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord Vi tager fra Kastrup tirsdag 3. maj kl. 9.00 mod Narsaq med mellemlanding i Sønder Strømfjord og Narsarsuaq. Kl. 17 lokal tid er vi indkvarteret

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland.

Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland. Så er jeg kommet hjem fra en oplevelsesrig praktik i Aasiaat - Grønland. Udover arbejdet på alderdomshjemmet lavede jeg en masse ting i fritiden. Øen der er 8x3 km storhvor der der tit meget stille, men

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Benediktes dagbog. 23/01-2016 Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle.

Benediktes dagbog. 23/01-2016 Der er noget uvirkeligt ved at se palmetræer, på samme måde som det er uvirkeligt at blive vækket af nogle andre fugle. Benediktes dagbog Australien var to fantastiske måneder. Jeg oplevede så meget også bare i de små ting at jeg hver aften var helt smadret når jeg gik i seng. Før jeg tog afsted kaldte folk det en oplevelse

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Skolelederens beretning 2015. For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Skolelederens beretning 2015 For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker. Jeg har været af sted på utallige lejrskoler i både udland og KBH. Hver eneste gang

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

En lille opdatering på året som snart er brugt op!!

En lille opdatering på året som snart er brugt op!! En lille opdatering på året som snart er brugt op!! Så har vi næsten slidt endnu et år op, og vi vil lige lave et lille tilbageblik på året, som har mindre end 2 måneder tilbage. Bestyrelsen har i året

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg bestod mine fag dernede, så det er jeg tilfreds med. Sværhedsgraden svingede meget Fra fag til fag.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg bestod mine fag dernede, så det er jeg tilfreds med. Sværhedsgraden svingede meget Fra fag til fag. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Oviedo Land: Spanien Periode: Fra: Januar

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Poul Pava Børnenes kunstner

Poul Pava Børnenes kunstner Poul Pava Børnenes kunstner Jamen jeg har sgu da ikke brug for anerkendelse fra en eller anden akademiker, som aldrig drev det til noget selv, og så er han professor og kan sidde og nedgøre andre folks

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 1: Interview med Lars Winge

Bilag 1: Interview med Lars Winge Bilag 1: Interview med Lars Winge 2 K (Kristoffer Merrild): Godt det er møde med Lars Winge der er øhh CSR chef i DSB L (Lars Winge): Jah jeg er chef for intern kommunikation og CSR 4 K: Hvor lang tid

Læs mere

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning

Turisme. Turismen 2006-2009 2010:2. Sammenfatning Turisme 21:2 Turismen 26-29 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 29 Figur 1. Hermed offentliggøres tallene for fly- og krydstogtpassagerstatistik. Publikationen indeholder et estimat over

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk - 1 -

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk - 1 - Sjov og fart Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev April BEMÆRK DUS-avisen kan også ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen. (Det talte ord gælder) Økonomiforvaltningen

Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen. (Det talte ord gælder) Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltningen 29-08-2017 Sagsnr. Dokumentnr. Mark Pelle Noppen (Det talte ord gælder) Overborgmesteren Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR salen Budgettale

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5

Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 KI L DE :AROUNDA2S E A-UGE342013 Kaj Lindvig siger på gensyn SIDE 5 projekter, men jeg savnede entreprenørånden, hvilket var én af årsagerne til, at jeg tog jobbet hos A2SEA, forklarer Kaj Lindvig. Møllerne

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev

MUSHEMBA FOUNDATION nyhedsbrev Kære venner og støtter af Mushemba Foundation og Trinity Skolen, Det er ca. 4 mdr. siden vi sidst har skrevet til jer, og givet opdatering på vores arbejde. Nu er det på tide, at vi informerer lidt igen

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere