Grønland i Aalborg. Nordjyllands Historiske Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønland i Aalborg. Nordjyllands Historiske Museum"

Transkript

1 Grønland i Aalborg Nordjyllands Historiske Museum 1

2 Grønland i Aalborg Inger Kirstine Bladt og Bodil Frandsen Copyright 2010 ISBN I Nordjylland snakker man sgu ikke så meget. Jeg har fornemmet, at der er mange lighedspunkter, især oppe i Vendsyssel. Man overdriver ikke så meget. Grønlandsk lærer Om Aalborg: Den er til at overskue, men alligevel stor, den har det hele! Grønlandsk studerende i Aalborg i 1990 erne

3 Is og sne, kolonitid, storslået natur, sociale problemer, Knud Rasmussen, selvstyre, globalisering, slædehunde og kajakker, minedrift, selvmord, firehjulstrækkere, Kronprins Frederik, myter, isbjørne, musik der er mange billeder, der melder sig på nethinden, når danskere hører ordet Grønland. Generelt er det et unuanceret billede mange danskere har af Grønland og grønlændere. Enten er det den storslåede natur (inklusive den globale opvarmning) og den traditionelle inuit-kultur, som medierne fokuserer på, eller også er det de sociale problemer med misbrug, selvmord og flugten fra Grønland, der er i centrum. Det helt almindelige moderne arbejds- og dagligliv, som grønlændere lever i Grønland (og i Danmark) ignoreres i medierne og er ikke særligt kendt i befolkningen. At Grønland spiller en særlig rolle i forhold til Aalborg er heller ikke særligt kendt; Aalborg er den danske storby, hvor der bor flest grønlændere i forhold til hele indbyggertallet, og det er fra Aalborg, at næsten alle varer fragtes til Grønland (61 % af disse varer kommer fra Aalborgvirksomheder). Aalborg Kommune har ikke mindre end to venskabsbyer i Grønland Nuuk og Ittoqqoortoormiit (Scoresbysund). Kommunen indgik endvidere i 2007 en samarbejdsaftale med det grønlandske hjemmestyre inden for f.eks. erhverv, kultur, uddannelse og IT. Ud af dette samarbejde er bl.a. sprunget Arctic Business Network, der er et netværk med nordjyske og grønlandske virksomheder. Der er god grund til at beskæftige sig med dette oversete fænomen. I 2009 blev der derfor sat fokus på Grønland i Aalborg i et meget frugtbart samarbejde mellem Aalborg Historiske Museum, Aalborg Stadsarkiv, Aalborg Bibliotekerne og Det grønlandske Hus. Samarbejdet gik ud på at lave en samlet satsning på at gøre opmærksom på temaet. Aalborg Stadsarkiv udstiller og indsamler erindringer, interviews, fotos og arkivalier. Aalborg Bibliotekerne udstiller og afholder arrangementer. Det grønlandske Hus bidrager med at skaffe oplysninger og kontakter og med udlån af grønlandske effekter. Aalborg Historiske Museum står bag en række interviews og udstillingen Grønland i Aalborg. Der er indtil videre optaget interviews med omkring 25 personer, der i kortere eller længere tid har boet, arbejdet eller studeret i Aalborg, og der er indsamlet en del fotos. Dette bliver bevaret for eftertiden på Aalborg Stadsarkiv. Citaterne i denne publikation er indsamlet i denne forbindelse. Faldskærmsudspring på Grønlands nationaldag i Aalborg. Foto: Det grønlandske Hus 3

4 4

5 Grønland og Danmark et historisk rids Grønlands oprindelige befolkning har været på blot nogle få tusinde - Grønlands naturlige ressourcer sætter en naturlig grænse for hvor mange, der kan leve direkte af fangst. De første spor efter mennesker (Independence I og Sarqaq-kulturen) på Grønland er fra omkring 2500 før vor tidsregning. Sarqaqfolket, der bukkede under for 2500 år siden, var jægere, bevæbnet med bue og pil. Senere kom Dorset-folket, der brugte harpun til jagt på hvalrosser, sæl og rensdyr. Omkring år 900 uddøde også denne kultur, og så kom Thulekulturens fangere nordfra, næsten samtidig med at nordbo-bønderne kom østfra. Inuitterne levede hovedsageligt af fangst af havpattedyr; sæler, hvaler, hvalrosser. Det var i 982 at Erik den Røde og hans folk var nødt til at forlade Island pga. en drabssag, og fandt Grønland langt mod vest. De nordboer fra Island og Norge, der i vikingetiden bosatte sig i Sydgrønland, ernærede sig ved dyrehold i de dybe grønne fjorde. Nordbobefolkningen talte omkring 3000 personer. Arkæologer har kunnet spore nordboer i Grønland helt op til 1400-tallet. Den sidste skrevne beretning om nordboer er fra 1408 derefter er der ingen spor efter dem. Kun efterkommerne af Thulekulturens fangere var tilbage, da europæerne i 1600-tallet genopdagede det Grønland, der havde været inuitternes alene i 200 år. I tallet havde europæerne fået øjnene op for de fine ting, man kunne bytte sig til med inuitterne. Europæiske hvalfangere og handelsfolk byttede sig til spæk, tran, skind og narhvalstænder til gengæld for knive, nåle og redskaber af jern, og perler og spejle af glas. Grønland hørte fra nordbotiden under den norske konge, og da Norge fik fælles union med Danmark fulgte tilhørsforholdet med, på trods af unionens ophævelse i I 1721 koloniseredes Grønland med den danske missionær Hans Egede som frontfigur. Den danske handel med Grønland blev etableret i kølvandet på hans kolonisering af Grønland og oprettelsen af kolonien Godthåb i Efter nogle mislykkede forsøg på at opretholde handel til området, lod kong Christian VI i 1734 den nordjyske købmand Jakob Severin få monopol på besejlingen og handelen til Grønland i et sidste forsøg på at redde hele missions- og koloniseringsprocessen. Jakob Severin tog opgaven alvorligt og anlagde et skibsbyggeri, et trankogeri og en havn ved Hals nærmere bestemt det område, der kaldes Blødens Pæle. I tæt samarbejde med missionen anlagde han desuden en række nye kolonier i Grønland, bl.a. Jakobshavn (Illulisat), der er opkaldt efter ham. Den svensk-italienske biskop Olaus Magnus ( ) tegnede i 1547 Carta Marina, der viser Nordens lande. I øverste venstre hjørne af dette kortudsnit ses spidsen af Grønland. Personerne på kortet repræsenterer hhv. en nordbo og en skrælling (nordboernes navn for kalaallit, grønlandsk inuit). Kilde: Wikipedia De små hvalfangerperler er stadig vigtige i den grønlandske kvindedragts perlearbejde. 5

6 Kortet viser, hvor Jakob Severin anlagde sin havn. Sejladsen udgik fra området Blødens Pæle, mens havnen administreredes fra gården Bløden, som under Jakob Severin blev omdøbt til Grønlandslykke. Herfra udvandrede mange østvendsysselske bønderkarle til Grønland. Trods statsstøtte gav handelsvirksomheden stadig underskud, og i 1749 måtte Jakob Severin opgive foretagendet. Grønlandshandelen overgik nu til Det Almindelige Handelskompagni, der etablerede sig på Grønlands Handels Plads i København, men i 1774 gik også dette kompagni konkurs. I stedet dannede den danske stat selskabet Den Kongelige Grønlandske Handel - i daglig tale kaldet KGH der fik eneret på al handel med Grønland, en position selskabet opretholdt frem til Det lå i kolonitidens verdenssyn at koloniernes opgave var at afgive rigdomme til kolonimagterne, samtidig med at de skulle omvendes til kristendommen. Koloniseringen virkede både fysisk og psykisk: Fysisk ved at der kom nye varer og større bofasthed, psykisk ved at tankeverdenen blev påvirket af de kristne missionærer, der f.eks. søgte at afskaffe flerkoneriet. Således var det også med Grønland. Inuitterne blev afhængige af kolonimagtens varer; kugler, krudt, jern og kaffe, kandis og alkohol. Alkohol blev uddelt som belønning. Europæiske sygdomme som mæslinger og kønssygdomme hærgede i befolkningen. Sult og nød blev ofte resultatet af, at man byttede sin fangst bort for europæiske varer. I 1844 indførtes pengeøkonomi i Grønland, og inuitterne kunne nu gemme pengene og behøvede ikke straks at bytte deres skind med naturalier. Man var hermed på vej væk fra selvforsyning til pengeøkonomi. I starten af 1900-tallet blev der lavet forsøg med landbrug og fårehold, og minedrift på kryolit blev en økonomisk guldgrube for den danske stat. Den officielle politik blev nu, at grønlænderne skulle rustes til at kunne leve i fri forbindelse med omverdenen, når koloniherredømmet blev ophævet. Den grønlandske kunstner Aron af Kangeq har her tegnet sin opfattelse af en missionærs omvendelse af inuitter. Kilde: Wikipedia 6

7 I 1953 blev grundloven ændret således, at Grønland blev et dansk amt i stedet for en koloni. Samfundet kom ud for en kolossal omvæltning. Bygder blev nedlagt, og befolkningen koncentreredes i de større byer, hvor der opførtes fiskefabrikker. Unge grønlændere begyndte i højere grad at rejse til Danmark for at uddanne sig. Mange blev i Danmark fordi fødestedskriteriet gav danskere i Grønland højere løn end grønlændere for det samme arbejde. I løbet af 1970erne voksede en grønlandsk national bevidsthed frem især mange unge mente, at den danske indflydelse skulle indskrænkes. I 1979 blev det ved valg besluttet at indføre hjemmestyre i Grønland. Hjemmestyret overtog efterhånden ved hjælp af det årlige bloktilskud fra Danmark selv styringen af skole, kultur og de sociale forhold, landsplanlægning og skatteområdet. I 2009 blev der med indførelse af selvstyre taget endnu et skridt i retning af frigørelse fra den tidligere kolonimagt. Grønland fik et større selvstyre på 30 områder, bl.a. kontrol med politi, kystvagt og retsvæsen. Dansk som officielt sprog afløses af grønlandsk, når selvstyret på et tidspunkt udvides. Thulebageren er en af de mange forretninger i Grønlandskvarteret, der har taget navn fra Grønland. Foto: Aalborg Stadsarkiv. Grønlandskvarteret Grønlandskvarteret er en stor bydel i Aalborg med mange tusinde indbyggere. Kvarteret blev udviklet i 1950erne og 1960erne, og vejnavnene begyndte at blive uddelt i Vejene er opkaldt efter grønlandske lokaliteter, forskere og personligheder. I 1950erne var man meget stolte over Grønland, der jo havde været isoleret fra Danmark under 2. verdenskrig. Gaderne fik navne som Knud Rasmussensvej, Peter Freuchensvej, Mylius Erichsensvej, Umanakvej, Diskovej og Thulevej. Man havde dog glemt Aalborgs venskabsby Scoresbysund derfor skiftede man i 1964 navnet Upernavikvej ud med Scorebysundvej. Også det grønlandske Hus ligger i Grønlandskvarteret. Det grønlandske flag er tegnet af den grønlandske kunstner og tidligere landsstyremedlem Thue Christiansen. Symbolet er den opgående sol over isen, der står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer. Kunstneren Julie Edel Hardenberg har i anledning af selvstyredagen 21. juni 2009 lavet dette kæmpemæssige flag af brugt tøj. Det hænger på gavlen af Blok P i Nuuk der i øvrigt er så stor, at 1 % af Grønlands befolkning bor her! 7

8 8 Venskabsbyer Aalborg har ikke mindre end 2 venskabsbyer i Grønland; Nuuk (Godthåb) og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund). Formålet med venskabsbyerne er at fremme samarbejdet inden for en lang række områder som havn, erhverv, uddannelse, universiteter, turisme og meget andet. Nuuk og Aalborg blev venskabsbyer i I fire år fra 1998 til 2001 havde Aalborg hvert år besøg af en flok årige skolebørn i et par måneder. For mange af børnene var det første gang de var uden for Scoresbysund. En af drengene blev for eksempel rigtigt bange, da han så en voksmodel med tøj på i en af forretningerne i Reykjavik. Han var forfærdet over, at mennesker stod udstillet bag glas. Andre undrede sig over, at der også var stjerner på himlen her. Aalborg Stiftstidende 6/ Det er også vigtigt, at elevernes horisont udvides. Vi lever meget isoleret, og det er af stor betydning, at eleverne får et større kendskab til verden udenfor. Hvis skole-eleverne fra venskabsbyen skal have en uddannelse i Grønland, så er det væsentligt, at de får et rimeligt fagligt niveau. Det ekstra skub kan skolerne og opholdet i Aalborg være med til at give dem. Aalborg Stiftstidende 29/ Den venskabelige forbindelse med Scoresbysund stammer helt tilbage til 1960erne hvor skipper Ejnar Mikkelsen, der havde grundlagt Scoresbysund, kom til Danmark med et par isbjørneunger. Københavns Zoo sagde nej tak, men i Aalborg ville man gerne have bjørneungerne og det blev starten på venskabet.

9 Grønlandshandel KGH overtog i 1774 ikke alene handlen, men også det eksisterende skibstrafikanlæg ved Grønlands Handels Plads i Strandgade, og gennem de næste knap 200 år foregik næsten al udskibning af varer til og fra Grønland fra dette sted. Til Grønland sendtes et fast og ret restriktivt udvalg af dagligdags fornødenheder såsom isenkram, tømmer, stof osv. Varetransporten den modsatte vej bestod mest af råvarer, der blev forarbejdet i Danmark. Dette sidste vidner ikke mindst navnene på nogle af de gamle bygninger og pakhuse på pladsen ved Strandgade om; her kunne man f.eks. finde det såkaldte Skindpakhus samt Trankogeriet. I takt med at befolkningstallet i Grønland steg, steg også godsmængden, og anlægget i Strandgade kom efterhånden under pres. Den tendens blev yderligere forstærket, da KGH i 1950 mistede sit handelsmonopol, og i stedet alene fik forsyningspligten til landet. Med den frie handel voksede såvel udvalget af, som efterspørgslen efter varer til Grønland. Senest fra 1960 erne stod det klart, at det gamle anlæg ved Trangraven ikke i længden kunne klare presset. Denne erkendelse faldt samtidig med, at man fra politisk side begyndte at undersøge, hvilke statsinstitutioner der med fordel kunne flyttes til provinsen. KGH kom lidt modstræbende - hurtigt i søgelyset, og i 1964 nedsatte Ministeriet for Grønland et udvalg, der dels skulle vurdere konsekvenserne ved en eventuel udflytning for KGH, dels hvilken by, der måtte være bedst egnet. Dette arbejde trak ud, og først efter syv års arbejde, to tilbuds- og forhandlingsrunder og et hav af betænkninger traf regeringen en beslutning. Den 12. marts 1971 blev det meddelt, at KGH s transportvirksomhed skulle flyttes til Aalborg, og efter yderligere forhandlinger kunne parterne 14. december samme år underskrive de endelige kontrakter om både leje, drift og anlæg af den fremtidige havn. Med beslutningen om at gøre Aalborg til basishavn for hele grønlandstrafikken startede planlægningen af et enormt anlægsarbejde i den østlige del af Aalborg Havn. Parterne, der skulle samarbejde om såvel bygning som fremtidig drift af den nye basishavn, var KGH der i 1971 ejedes af den danske stat, Aalborg Kommune og Aalborg Havn, der dengang hørte under kommunen. Det nye anlæg, som i folkemunde hurtigt blev døbt Grønlandshavnen, blev praktisk talt bygget på bar mark, og skulle fuldt udbygget bestå af 580 meter bolværk, 4 pakhuse, en service- og en administrationsbygning, en kantinebygning, en portvagt og parkeringspladser til 250 biler. Alt skulle efter planen stå færdigt oktober 1973, så tidsplanen var mere end stram. 2. november 1973 en måned senere end oprindeligt planlagt fandt den officielle indvielse af Grønlandshavnen i Aalborg sted, og dermed var udflytningen af KGH tilendebragt. Reelt havde havnen dog været i funktion i et stykke tid, bl.a. afgik det første skib til Grønland allerede i januar 1973 fra det nye anlæg. Pakning af container i Grønlandshavnen. (Foto: Royal Arctic Line A/S) 9

10 Åbningen af havnen og KGH s indflytning var en begivenhed, som ikke mindst Aalborg by havde god grund til at fejre. Et af regeringens hovedmotiver for overhovedet at gennemføre udflytningen af en statsinstitution som KGH, var at øge egnsudviklingen på erhvervs- og bosætningsområdet i en positiv retning. I en tid med oliekrise og stor arbejdsløshed var den umiddelbare positive effekt, at hele anlægsarbejdet og efterfølgende KGH s flytning til Aalborg bragte mange folk i arbejde. Men også på længere sigt viste egnsudviklingen sig positiv. Efterhånden som KGH fik sig etableret i byen, voksede netværket af lokale samarbejdspartnere et faktum, som i dag tydeligt kan aflæses ved et besøg i Grønlandshavnen, hvor navne som Blue Water Shipping, Polar Seafood og Arctic Import alle vidner om nordjysk handel med Grønland. For KGH blev udflytningen til gengæld en kærkommen anledning til at genforhandle betingelserne for besejlingen til Grønland med Ministeriet for Grønland. Før udflytningen var besejlingen i princippet givet fri, men skulle en flytning og dermed etableringen af et nyt stort havneanlæg give mening, var det vigtigt at sikre besejlingens enhed hos KGH. Dette skete gennem indførelse af en såkaldt koncession (dvs. tildelt rettighed) på besejlingen i Koncessionen skulle hurtigt vise sig vigtig, for op gennem 1970 erne voksede godsmængden betragteligt. Det gjaldt ikke mindst den voksende efterspørgsel efter frost- og køletransport, der især var en følge af eksporten af rejer fra Grønland og til Danmark. Borgmester Kaj Kjær tager første spadestik til udvidelsen af lagerkapaciteten i Grønlandshavnen i Varerne transporteres rundt i pakhuset med truck. Foto: Royal Arctic Line A/S Den øgede handel og de nye lagerkrav betød, at man i 1979 og igen i midten af 1980 erne måtte udvide havneanlægget med ekstra pakhusplads samt køle-/ fryserum. Med overgangen til hjemmestyre i Grønland i 1979 ændredes hele KGH s struktur og virke. Som statsinstitution skulle virksomheden overgå til Grønland, hvilket efter mange og lange forberedelser trådte i kraft d. 1. januar Udadtil markeredes ændringen gennem navneskiftet fra den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) til det grønlandske Kalaallit Niuerfiat (KNI). Indadtil betød det blandt andet, at KNI s øverste ledelse og administration flyttede til Nuuk, ligesom hele virksomhedens fremtidige drift og virke nu tog afsæt i de grønlandske ønsker og behov. I første omgang fik ændringerne ikke den store betydning for Grønlandshavnen i Aalborg. Havnen 10

11 Gantrykranen på Grønlandshavnen i Aalborg. Under de GrønlandskeDage i Aalborg i 2008 holdt man bl.a. Åben Havn i Grønlandshavnen, hvor man kunne vinde en tur op i den 50 m høje kran. (Foto: Royal Arctic Line A/S) tjente stadig sit oprindelige formål, nemlig at være basishavn for gods til Grønland. Men naturligt nok begyndte man fra hjemmestyrets side at interessere sig for hvorvidt KNI s koncession på grønlandssejladsen, samt basishavnens placering i Aalborg, nu også var den mest optimale. Drøftelserne kulminerede i 1992, hvor parterne efter natlige forhandlinger enedes om den såkaldte Aalborg-aftale, der trådte i kraft fra nytåret Den indebar, at ejerskabet til bygningerne på havnearealerne fremtidigt skulle tilfalde et ejendomsselskab Grønlandshavnens Ejendomme I/S der var ligeligt ejet af hhv. Hjemmestyret og Aalborg Havn. Samtidig blev KNI s transportsektion omdannet til et aktieselskab, som fik navnet Royal Arctic Line A/S. Til gengæld var Hjemmestyret bundet til at bruge Aalborg som basishavn frem til1998. Med den nye struktur og samarbejdsaftale på plads skulle der gå meget længere end frem til 1998, før basishavnens placering i Aalborg igen kom i spil. Men i 2006 besluttede hjemmestyret at sende placeringen af basishavnen for Grønland i udbud, og Aalborg, Århus og Esbjerg blev inviteret til at afgive bud. Selvom Aalborg med et godt renomme, et stort netværk og det solide kendskab til de grønlandske ønsker og behov stod stærkt, blev udbuddets to runder en nervepirrende affære. Men d. 26. september 2006 kunne man ånde lettet op, for Grønlands Landsstyre valgte at bevare basishavnen i Aalborg foreløbig frem til I er dem der står os nærmest I er den by og den egn i Danmark, der står os nærmest, og det skyldes ikke kun tilstedeværelsen af Royal Arctic Line, KNI og folk som Fjord Riisgaard og andre gode mennesker. Nej, det er fordi Aalborg er en helt igennem Grønlandsorienteret by, og det går igen både på politikerside og i erhvervslivet, sagde den grønlandske førstemand Lars Emil Johansen på en konference med titlen Grønland mulighedernes land i Aalborg Industri- og Handelskammer december (Aalborg Stiftstidende 5/ ) 11

12 Grønland i Aalborg Aalborg i Grønland Da det grønlandske Landsstyre efter udbudsrunden i 2006 tog beslutning om at bevare basishavnen i Aalborg, blev det begrundet i to forhold; at der kunne opnås en årlig økonomisk besparelse på 10,5 mio. kr. og at der var gode og konstruktive forslag til at gøre et godt samarbejde endnu bedre. Selvom de økonomiske forhold nok har vejet tungest, har det andet argument bestemt ikke været uden betydning. Faktisk indgik en strategi for fremtidigt netværkssamarbejde også udover det rent transportmæssige som et element i udbuddet, og der er ingen tvivl om, at Aalborg på dette punkt stod stærkt. Gennem Grønlandshavnens godt 30-årige historie i Aalborg havde både erhverv, foreninger, institutioner og myndigheder opbygget et solidt netværk, som både formelt og især uformelt samarbejdede på en lang række områder. Da de mange aftaler blev samlet sammen og nedskrevet i forbindelse med udbudsmaterialet, fremkom et imponerende katalog af netværk og samarbejder, og opgaven blev nu at strukturere aftalerne i en række fremtidige netværks- og udviklingsaftaler. At samarbejdet mellem grønlandske og aalborgensiske virksomheder har rødder langt tilbage, fremgår af denne notits fra 1970 erne, hvor Provinsbanken lægger lokaler til en turismeudstilling om Grønland. 12

13 Først og fremmest lavede man den nye basishavnaftale. I modsætning til tidligere hvor aftalen blev indgået af myndighederne, er den nye aftale formelt indgået og reguleret af på den ene side Royal Arctic Line A/S på vegne af hjemmestyret, og på den anden side Aalborg Havn A/S på vegne af Aalborg Kommune. Aftalen rummer først og fremmest de konkrete økonomiske og juridiske betingelser for drift og brug af Grønlandshavnen, men bag disse konkrete forhold lå en hensigtserklæring om at undersøge mulighederne for yderligere samarbejde. Det førte i 2007 til en generel aftale om udvikling af samarbejde mellem hhv. Aalborg Kommune og Grønlands Hjemmestyre, indenfor f.eks. erhverv, kultur, uddannelse og IT. Aftalen er i sig selv bemærkelsesværdig, fordi den går på tværs af de normale myndighedsskel mellem stat og kommune, og efterhånden som samarbejdet folder sig ud, bliver konstruktionen stadig mere unik. En direkte følge af samarbejdet, var de såkaldte GrønlandskeDage i Aalborg i Bag arrangementet stod - udover Aalborg Kommune og Hjemmestyret - også Nuuk Kommune og Aalborg Havn A/S, og desuden bakkede erhvervslivet op om arrangementet. I perioden maj december løb en række arrangementer af stabelen med så stor succes, at man nu er enedes om at gentage ideen, men skiftevis i Grønland og i Aalborg. erhvervsmæssige samarbejde mellem Aalborg/ Nordjylland og Grønland på alle områder med fælles interesse. Trods netværkets korte levetid er det allerede nu en stor og velfunderet succes med ca. 60 fuldgyldige eller associerede medlemmer. Endelig har Aalborg kommune gennem mange år haft en venskabsbyaftale med både Ittoqqortoormiit kommune og Nuuk kommune (nu Sermersooq kommune). Aftalen med Nuuk blev i 2005 udvidet til at omfatte et generelt samarbejde og en erfaringsudveksling kommunerne imellem, heriblandt muligheden for personale- og jobudveksling. Et kik i en køledisk i Nuuk hver uge kommer der friske varer via Grønlandshavnen i Aalborg. Logo for Arctic Business Network. Et andet initiativ, udsprunget af samarbejdsaftalen mellem Aalborg Kommune og Grønlands Hjemmestyre, var dannelsen af Arctic Business Network i Forlægget for samarbejdet var det såkaldte Grønlandsudvalg, dannet under Aalborg Industri- og Handelskammer, men samarbejdet blev nu udvidet til at være et tværgående netværk med sekretariat i både Grønland og Aalborg. Målet med Arctic Business Network er at styrke og udvikle det Losning af skib i Grønlandshavnen. Containernes dekoration kaldes Moving Art, og nogle af dem blev lavet under de GrønlandskeDage i Aalborg i (Foto: Royal Arctic Line A/S) Hver uge sender Royal Arctic Line et containerskib fra Grønlandshavnen i Aalborg til Grønland. Denne trafik har umådelig stor betydning, da næsten alt hvad man kan købe i forretningerne i Grønland er sendt via Aalborg - dog skal man dog lige fraregne de flyfriske varer som frisk mælk og grøntsager, der sendes med fly fra Kastrup. Efter Grønlandshavnens flytning til Aalborg blev der lavet fremstød mod det grønlandske marked for at få de grønlandske kunder til at købe varer hos aalborgensiske virksomheder. Fremstødet hed Aalborg møder Grønland. I denne forbindelse blev der blandt andet afholdt en messe i Nuuk, hvor det blev præsenteret hvad nordjyske virksomheder kunne tilbyde til Grønland. Det er i den grad lykkedes, at over 60 % af de varer, der sendes til Grønland, stammer fra virksomheder i Aalborg og omegn! 13

14 Royal Arctic Line A/S Royal Arctic Line A/S, Nuuk Arctic Container Operation A/S, Aalborg Royal Arctic Linieagentur A/S, Aalborg Royal Arctic Bygdeservice A/S, Nuuk Royal Arctic Tankers A/S, Nuuk Arctic Umiaq LIne A/S, Nuuk Aalborg Stevedoor Company A/S, Aalborg Nordjysk Kombi Terminal A/S, Aalborg Aalborg Toldoplag A/S, Aalborg Royal Arctic Spedition A/S, Nuuk Diagram over Royal Arctic Lines opbygning. Royal Arctic Line A/S består af en række forskellige aktieselskaber og afdelinger. Ikke mindre end 750 personer arbejder i koncernen, heraf et par hundrede i Aalborg. Kilde: Royal Arctic Lines hjemmeside, Grønlandshavnen i Aalborg er basishavn for al handel med Grønland. Her ligger Royal Arctic Lines Linieagentur, Arctic Container Operation m.v. Royal Arctic Linieagentur A/S er generalagent for Royal Arctic Line A/S. Her koordineres de mere end forsendelser, der årligt transporteres. Aktieselskabet, der blev dannet i 1992, ejes 100 % af Grønlands Selvstyre. Royal Arctic Line A/S har koncession på al fragt fra Danmark til Grønland, og kendetegnes ved de store røde skibe, der ses i alle havne i Grønland, og i Grønlandshavnen i Aalborg. 14

15 Det meste gods kommer fra Aalborg Royal Arctic Line har lavet en opgørelse opdelt efter postnumre - over hvor de varer der bestilles fra Grønland, kommer fra. Den viser med al ønskelig tydelighed at næsten 2/3 kommer fra Aalborg. Den markedsføring af Aalborg-virksomheder man har kørt i Grønland, har altså båret frugt. Forsendelser via Aalborg i 2008 i m 3. Udlandet (Københavnsomr.) (Nordsjælland) (Midtsjælland) (Sydsjælland) Royal Arctic Lines hovedaktivitet er linjetrafikken mellem Grønland og resten af verden, og sejladsen til byer og bygder i Grønland. Koncernens 5 store Atlantskibe Arina Arctica, Irena Arctica, Mary Arctica, Naja Arctica, Nuka Arctica anløber på skift Grønlandshavnen i Aalborg med deres last af rejer, fisk og andet gods. På havnen i Aalborg arbejder omkring 140 personer med de store containere, der udgør lasten på skibene. Hver torsdag afsejler et stort fragtskib til Nuuk med alle tænkelige varer, der er bestilt af privatpersoner og firmaer i Grønland. Atlantskibene tager 7 dage om at sejle til Nuuk. 65 % af varerne skal til de fire største havne omkring 38 % af varerne går til Nuuk. Selskabet besejler 15 grønlandske havne, og betjener 57 bygder. Ud over de 5 Atlantskibe har Royal Arctic Line stykgodsskibet Pajuttat, kystpassagerskibet Ilaasartaat, og de 4 bygdeskibe Angaju Ittuk, Aqqaluq Ittuq, Anguteq Ittuk og Johanna Kristina. Containere på havnen i Nuuk Fotos: Royal Artic Line (Fyn) (Koldingomr.) (Esbjergomr.) (Vejleomr.) (Herningomr.) (Thistedomr.) (Århusomr.) (Silkeborgomr.) (Viborgomr.) (Randersomr) (Aalborgomr.) (Nordjylland) Kilde: Royal Arctic Lines hjemmeside. 15

16 Med speciale i Grønlandshandel Gennem de seneste 30 år har den dansk/grønlandske koncern Arctic Group A/S været leverandør til svært tilgængelige områder som Grønland. Arctic Group A/S er en af de største leverandører til Royal Arctic Lines skibe på Grønlandshavnen. De varer der sendes til Grønland fra Grønlandshavnen kommer for en stor dels vedkommende gennem Arctic Group (Arctic Import og XL-BYG Arctic Import). Firmaet har årlige forsendelser Opslag fra tryksag fra I hele virksomhedens levetid har der været fokus på markedsføring mod kunderne, for at illustrere det brede produktprogram, der blev tilbudt. I midten af 1980 erne blev der lavet et fremstød mod det grønlandske marked for at få grønlændere til at købe varer hos aalborgensiske virksomheder. Fremstødet hed Aalborg møder Grønland. til Grønland ( fra Grønlandshavnen og med luftfragt) Fra Arctic Import og XL-BYG Arctic Import i Nørresundby er der pakkeri og levering til skibsafgange fra Grønlandshavnen hver uge. Lagerkapaciteten er på mange tusinde m 2. I 1978 blev virksomheden Arctic Import etableret i Nuuk. Den grønlandske handelsvirksomhed blev dannet på baggrund af et stigende behov for levering af detail- og håndværksprodukter og konceptløsninger til det grønlandske marked. I 1984 blev et indkøbskontor derfor etableret i Nørresundby. Kontoret blev naturligt placeret med god adgang til Grønlandshavnen og Aalborg Lufthavn. Dette kontor har udviklet sig til i dag at være koncernens hovedsæde. Såvel Arctic Group koncernens hovedsæde som Arctic Import og XL-BYG Arctic Import er hjemmehørende i Nørresundby. Her beskæftiges 80 medarbejdere, hvoraf 6 er grønlandsksprogede. I Grønland er der endvidere beskæftiget 90 medarbejdere, hvoraf 75 er grønlændere. Arctic Group er et stort foretagende, der har 5 supermarkeder og 2 engrosbutikker, en trælasthandel og et showroom i Grønland. 16 Fotos: Arctic Group A/S

17 Royal Greenland A/S I 1960 blev der lavet reklamefremstød for Royal Greenland. Foto: Brems, Aalborg Stadsarkiv Medens de store fragtskibe hver uge sejler fra Aalborg til Grønland med alle tænkelige slags varer, er det næsten kun én slags varer, der sejles den modsatte vej! 97 % af eksporten fra Grønland (i kroner) består af rejer, hellefisk og torsk, samt lidt krabber, rødfisk, havkat og stenbiderrogn. Rejerne udgør dog langt den største del. Alle disse fiskeprodukter bearbejdes, pakkes og forhandles gennem Royal Greenland A/S. Navnet Royal Greenland stammer fra Den Kongelige Grønlandske Handels (KGH) tid, hvor fiskeprodukter fra Grønland fik denne betegnelse. Oprindeligt var det primært olie og tran man i KGH var interesseret i, men fra 1903 begyndte man også at styrke fiskeriet og at handle med fisk. I 1950erne blev der igangsat et industrialiseringsprogram i Grønland med det formål at gøre Grønland til en moderne fiskeri-nation. Der blev bygget fiskefabrikker i de større byer på vestkysten, og anskaffet fisketrawlere, således at der kom et regulært fiskerierhverv. Man satsede i starten stærkt på torsk, men klimaændringer betød, at det senere i stedet blev rejer, der blev den største indtægtskilde. Royal Greenland ejes af Selvstyret som et A/S (fra 1990 til i dag). Hovedkontoret er i Nuuk, og selskabsretsligt er firmaet hjemmehørende i Grønland. Hele firmaets salg og økonomi styres fra Svenstrup ved Aalborg. I 2008 var der 2213 ansatte i hele koncernen, heraf 1015 på fabrikker og skibe i Grønland, 386 i Danmark og 812 på øvrige koncernens øvrige afdelinger. Royal Greenland er dermed Grønlands største virksomhed, både hvad angår arbejdspladser og omsætning. Ud over i Grønland og Danmark har firmaet afdelinger over hele verden. De vigtigste salgsafdelinger er i Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Bortset fra varer til det grønlandske hjemmemarked går al Royal Greenlands handel fra Grønland med Royal Arctic Lines skibe gennem Grønlandshavnen i Aalborg. Her pakkes de på det store rejepakkeri ved Grønlandshavnen. Tørfisk, rejer og fisk til hjemmemarkedet produceres i Nuuk. I Aalborg bliver produkterne opbevaret før salg, sendt videre for at blive videreforædlet på andre fabrikker eller for videre eksport. Royal Greenland handler med varer fra hele verden; ud af de tons seafood-produkter der blev solgt i 2008, kom tons fra Grønland. Det er den grønlandske produktion, der går via Aalborg, de øvrige 2/3 går på kryds og tværs. Royal Greenland har bl.a. fabrikker i Glyngøre, Tyskland, Polen og Canada. 17 Fotos: Royal Greenland A/S

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt.

Kære ATASSUT s Landstingsgruppe Tak for jeres spørgsmål. Jeg skal forsøge at svare så fyldestgørende som overhovedet muligt. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut Allattoqarfiat Ingerlatseqatigiiffinnut Allattoqarfik Landsstyrets Sekretariat Bestyrelsessekretariatet ATASSUT s Landstingsgruppe

Læs mere

Delegationsrejsen 2014

Delegationsrejsen 2014 Delegationsrejsen 2014 Erhvervsliv mødes i Grønland Delegationsrejse med Arctic Business Network Så er programmet klar for forårets store delegationsrejse til Grønland et stærkt tilbud til alle med interesse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Lønsom produktion i Danmark

Lønsom produktion i Danmark Royal Greenland Seafood A/S Royal Greenland A/S er en verdensomspændende koncern inden for fisk & skaldyr med godt 2.000 ansatte og en omsætning på ca. 5 mia. dkk. * Primære markeder europæiske lande +

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Truck of the year 2008.

Truck of the year 2008. Den nye TGS. Truck of the year 2008. www.man.dk S for Sejrherre af Truck of the Year 2008 Ingen anden lastbilproducent har vundet prisen Truck of the Year 7 gange og det overrasker ikke. MAN har med den

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn

Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Kunstnere, der har malet billeder i Randbøl sogn Tekst og affotografering N.M. Schaiffel-Nielsen Kunstmaler Axel Marinus Sørensen. Han ville så gerne have heddet Randbøl til efternavn, men det ville myndighederne

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst Årets Karneval i Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev Juni Læs om Årets karneval 3.klasse på koloni Legefidusen i hesteskoen 2.klasses overnatning i dus BEMÆRK DUS-avisen kan kun ses på Mellervangskolens

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011

VOLUMENSTUDIE AF BÅDEOPBEVARING I KLINTHOLM HAVN. Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 VOLUMENSTUDIE AF ÅDEOPEVARING I KLINTHOLM HAVN X Udarbejdet af Lykke & Nielsen Arkitekter for Vordingborg kommune 3. Maj 2011 Placering af hal til reparation og opmarganisering både i Klintholm havn. 2

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Bestyrelsens beretning om 2014 til BS Seniormotions generalforsamling tirsdag d. 17. marts 2015 i Strandens Forsamlingshus. Stavgang generelt:

Bestyrelsens beretning om 2014 til BS Seniormotions generalforsamling tirsdag d. 17. marts 2015 i Strandens Forsamlingshus. Stavgang generelt: Side 1 af 5 Bestyrelsens beretning om 2014 til BS Seniormotions generalforsamling tirsdag d. 17. marts 2015 i Strandens Forsamlingshus. Bestyrelsesmøder: Alle planlagte bestyrelsesmøder har været afholdt.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Stærk på samarbejde og transport

Stærk på samarbejde og transport Stærk på samarbejde og transport Shape:IT Seminar onsdag d. 18. november 2009. Organisationsformer Kommunal havn Kommunal selvstyrehavn Hel/delvis kommunalt aktieselskab Privat havn Statshavn Havne som

Læs mere

LÆS OM: NYHEDSBREV Marts 2010 NR. 2, 2010. Nyhedsbrevet for marts: Vores nye design 2. Status på hjemmesiden 2. Seminaret: Folkesundhed og livsstil 3

LÆS OM: NYHEDSBREV Marts 2010 NR. 2, 2010. Nyhedsbrevet for marts: Vores nye design 2. Status på hjemmesiden 2. Seminaret: Folkesundhed og livsstil 3 NYHEDSBREV Marts 2010 NR. 2, 2010 Billede fra sidste års seminar Nyhedsbrevet for marts: Vores nye design 2 LÆS OM: Status på hjemmesiden 2 Seminaret: Folkesundhed og livsstil 3 Forhandlerrejsen 4 Inatsisartut

Læs mere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere

Nyhedsbrev. Husk at sætte kryds i kalenderen til Konsumfisk netværksdag torsdag den 1. november 2012. Oktober 2012. Kære læsere Nyhedsbrev Oktober 2012 Kære læsere Generationsskifte-selskaberne i både Hvide Sande og Thyborøn-Thorsminde vil gerne gøre opmærksom på, at de hjælper unge, der gerne vil købe sig ind i fiskeriet. Idéen

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler?

Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Virksomhederne i Frederikshavn Kommune er i vækst og leder efter dygtige medarbejdere og studerende måske er det dig, de mangler? Et erhvervsliv i vækst, som har brug for dig 2 Vækst, innovation og gode

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere