Udredningen bør afgives til regeringen senest den 1. oktober 2006 med henblik på efterfølgende offentliggørelse. Kildemateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredningen bør afgives til regeringen senest den 1. oktober 2006 med henblik på efterfølgende offentliggørelse. Kildemateriale"

Transkript

1 Bilag 1 Kommissorium for udarbejdelse af en historisk udredning om omstændighederne i forbindelse med Grønlands ændrede status fra koloni til ligeberettiget del af riget ved ændringen af grundloven i 1953: Regeringen anmoder Dansk Institut for Internationale Studier om at udarbejde en historisk udredning omhandlende perioden fra 1945 til og med 1954 om omstændighederne i forbindelse med Grønlands ændrede status fra koloni til ligeberettiget del af riget ved ændringen af grundloven i 1953, herunder begivenhedsforløbet i Danmark/Grønland og i FN i forbindelse med behandling af Danmarks meddelelse til FN herom. Udredningen bør afgives til regeringen senest den 1. oktober 2006 med henblik på efterfølgende offentliggørelse. Kildemateriale Det forventes, at DIIS vil søge adgang til akter i FN med bistand i fornødent omfang fra relevante danske myndigheder. Herudover vil grundlaget for DIIS undersøgelse bl.a. være de akter, som måtte bero hos berørte statslige myndigheder, især Statsministeriet, Rigsombudsmanden i Grønland (tidligere Landshøvdingen over Grønland), Udenrigsministeriet og Justitsministeriet samt det tidligere Ministerium for Grønland. DIIS vil endvidere kunne anmode om adgang til akter hos andre myndigheder. De nærmere retningslinier for DIIS adgang til og brug af akter hos danske myndigheder fremgår af bilaget til kommissoriet og svarer til de gældende retningslinier for DIIS arbejde med udredningen om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den kolde krig. Det skal sikres, at DIIS undersøgelse kan gennemføres på bedst mulige grundlag. Offentliggørelse i den endelige udredning af ikke frit tilgængelige akter, som til brug for udredningen er udleveret til DIIS, sker efter aftale med de berørte myndigheder. DIIS kan supplere grundlaget for udredningen med interviews med politikere, embedsmænd, journaliser samt andre relevante personer med særlig indsigt i begivenhederne i den omhandlede periode. Grønlands Hjemmestyre har tilkendegivet, at Hjemmestyrets relevante akter vil blive stillet til rådighed efter anmodning fra DIIS på nærmere af Hjemmestyret angivne vilkår. 307

2 Bilag til regeringens kommissorium Vejledende retningslinier vedrørende adgangen til berørte danske myndigheders akter i forbindelse med DIIS udarbejdelse af en historisk udredning om omstændighederne i forbindelse med Grønlands ændrede status fra koloni til ligeberettiget del af riget ved ændringen af grundloven i 1953 DIIS vil få adgang til evt. akter fra Statsministeriet, Rigsombudsmanden i Grønland (tidligere Landshøvdingen over Grønland), Udenrigsministeriet og Justitsministeriet samt det tidligere Ministerium for Grønland. DIIS vil også kunne anmode om adgang til akter fra andre myndigheder. DIIS adgang til akterne er reguleret af offentlighedsloven, arkivloven og Statsministeriets cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO, EU eller WEU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt. Der vil blive tale om, at DIIS får adgang på særlige vilkår til myndighedernes akter. Myndighederne bestræber sig således på at yde arkivadgang og meroffentlighed i videst muligt omfang, og for DIIS adgang vil gælde følgende vejledende retningslinier: 1. Adgangen til myndighedernes akter, der er afleveret til Rigsarkivet, sker efter reglerne i arkivloven og ifølge normal praksis. 2. Adgangen til akter, der endnu ikke er afleveret til Rigsarkivet, administreres af den myndighed, der opbevarer akterne. Adgangen reguleres af arkivloven eller offentlighedsloven efter nedenstående punkter 2.a. 2.d. a. DIIS medarbejdere får med den begrænsning, der følger af pkt. 2.b. - adgang til at gennemgå alle myndighedernes relevante akter. b. Myndighederne kan tage stilling fra sag til sag med hensyn til DIIS eventuelle ønsker om gennemgang af særligt sensitivt materiale. c. DIIS adgang til yderligere materiale fastlægges på grundlag af konkrete anmodninger. d. Klassificerede såvel som uklassificerede dokumenter må kun kopieres eller medbringes efter aftale med den eller de berørte myndigheder. 3. Adgangen til materiale i henhold til pkt. 2.a. 2.d. gives under forudsætning af, at DIIS medarbejdere accepterer tavshedspligt i henhold til et pålæg herom og sikkerhedsgodkendelse i henhold til Statsministeriets sikkerhedscirkulære fra Tavshedspligten gøres i det fornødne omfang løbende til genstand for konkret drøftelse med myndighederne under hensyntagen til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til fremmede magter eller forholdet til tredjemand. Tavshedspligten gælder indtil videre. 4. DIIS medarbejdere vejledes om tavshedspligtens nærmere indhold. Som led heri forpligter DIIS medarbejdere sig til at tage de nødvendige hensyn, herunder ved 308

3 anonymisering, til beskyttelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til fremmede magter eller tredjemand. 5. DIIS vil ikke kunne anvende klassificeret materiale, herunder af udenlandsk oprindelse, eller andet materiale, der er omfattet af tavshedspligten, med mindre der opnås samtykke fra udstederen. En udtalelse fra særligt berørte myndigheder, firmaer eller personer bør om nødvendigt indhentes forinden. Der kan efter aftale parafraseres over akter, der ikke kan figurere i noteapparatet, og myndigheden vejleder om dette, idet manuskriptet fremsendes til gennemsyn. 6. DIIS kan udføre interviews med embedsmænd, politikere, journalister samt andre relevante personer med særlig indsigt i begivenhederne i den omhandlede periode. Myndighederne vil efter konkret anmodning, i det omfang det under hensyntagen til de beskyttelsesværdige interesser, der er nævnt i pkt. 3 er muligt, ophæve tavshedspligten helt eller delvist for tidligere eller nuværende medarbejdere. 7. Myndighederne er indstillede på at medvirke til offentliggørelse af bilagsmateriale i forbindelse med DIIS udgivelse af udredningen. 8. Uanset øget aktivitet som følge af DIIS udredning skal forskere uden for projektet og andre, der ønsker at benytte myndighedernes arkivalier, behandles efter normal praksis. 309

4 Bilag 2 Notat af 4. marts 2005 fra Grønlands Hjemmestyre. Uddybning af spørgsmålet vedr. analyse om processen forud for Grønlands statusændring i 1953 Landsstyreformanden har i brev af 20. december 2004 til statsministeren foreslået bl.a. følgende drøftet på et møde, der nu forventes afholdt 1. februar 2005: "Det andet emne vedrører Grønlands indlemmelse i rigsfællesskabet i 1953 og muligheden for at der udarbejdes en analyse om den proces der forløb dengang." Statsministeriet har ønsket uddybet hvad der ønskes undersøgt. Hermed et forslag til uddybning. Hermed et forslag til en sådan uddybning. Tidligere historiske undersøgelser (Finn Petersen: Grønlandssagens behandling af FN , Odense, 1975) har vist at det var et væsentligt mål for danske politikere og administratorer i perioden , at Grønland ikke blev betragtet som koloni, og at Danmark således ikke blev slået i hartkorn med de "egentlige kolonimagter. Samtidig var der i Landsrådet ønske om ligestilling med Danmark. Augo Lynge udtalte således på landsrådets møde i september 1951: "For det første bør man fortsætte med at udvide og styrke forbindelsen med Danmark, politisk, kulturelt og sprogligt for at understrege, at Grønlands er en del af Danmark og ønsker altid at være det. Grønland og dets befolkning - Grønlændere og Danske - bør fuldtud have ligestilling med andre danske statsborgere. Derfor må vi fastholde det ønske, at Grønland må i fremtiden have grønlandske repræsentanter i den danske rigsdag. Grønlands repræsentanter må uden mellemled kunne tale befolkningens sag i den danske rigsdag, således som færingerne gør det..." NAGs rapport bekræfter dette indtryk, men giver naturligt også anledning til at rejse spørgsmål om den procedure der blev fulgt, nemlig: A) Internt 1) Hvorfor blev der ikke afholdt en folkeafstemning i Grønland om grundlovsændringen og dermed Grønlands statusændring. Det forhold, at Augo Lynges og Landsrådets holdning formentlig var dækkende for befolkningen generelt, er ikke tilstrækkelig begrundelse til at undlade folkeafstemning i en sådant anliggende. 2) Når man i stedet nøjes med forelæggelsen for landsrådet i september 1952, hvorfor præsenterer man så ikke Landsrådet for de 3 muligheder, der indgår i FN-chartret art samt faktorlisterne fra : 1) Uafhængighed, 2) integration, 3) friere association (som bekendt indebar statusændringen ved grundlovsforslaget integration, og det var det eneste som Landsrådet blev præsenteret for. 310

5 3) Hvorfor præsenteres Landsrådet ikke for Poul Andersens og Alf Ross's særudtalelser til forfatningskommissionen, men alene deres fællesudtalelse. Alf Ross's særudtalelse pegede som bekendt også på mulighed 1) og 3). B) I forhold til FN 4) Hvilke overvejelser på politisk og administrativt plan, der ligger bag de indberetninger der blev afgivet til FNs 4. komite, der i følge det fremlagte materiale forekommer "taktiske" mhp. at opnå det ovenfor anførte mål. 5) Der har herudover været rejst kritik af nogle ifølge de foreliggende citater misvisende oplysninger afgivet over for Ecosoc i 1999 samt over for Komiteen vedr. Børnekonventionen i Dette bør ikke indgå i den historiske undersøgelse, men det kan evt. afklares administrativt, hvad der er oplyst. Ifølge NAG-rapporten (s. 172) skal Jakob Møller Lyberth have deltaget i dele af møderne i Ecosoc. Spørgsmålet om statusændringen fra koloni til integreret del af riget udadtil (i forhold til FN) hænger nøje sammen med den interne reformproces, der blev startet bl.a. efter Hans Hedtofts Grønlandsrejse. Dette bør formentlig også indgå i undersøgelsen. Der er derfor formentlig behov for en undersøgelse, der dækker perioden o- 311

6 Bilag 3. Poul Andersens og Alf Ross oprindelige responsum af 17. juni 1952: 312

7 313

8 314

9 315

10 316

11 317

12 318

13 Bilag 4. Poul Andersens og Alf Ross responsum af 17. juni 1952, men med Ross ændrede særudtalelse fra januar 1953: 319

14 320

15 321

16 Bilag 5. Statsminister Erik Eriksens brev af 13. august 1952 med den officielle anmodning om forelæggelse af spørgsmålet for Landsrådet: 322

17 323

18 Bilag 6. Statsminister Erik Eriksens brev af 13. august 1952 til landshøvding Lundsteens personlige og strengt fortrolige orientering: 324

19 325

20 Bilag 7. FN-resolution 567 (VI) af 18. januar 1952 med den første faktorliste: 326

21 327

22 328

23 Bilag 8. FN-resolution 648 (VII) af 10. december 1952 med den anden faktorliste: 329

24 330

25 331

26 Bilag 9. FN-resolution 742 (VIII) af 27. november 1953 med den tredje faktorliste: 332

27 333

28 334

29 Bilag 10. FN-resolution 849 (IX) af 22. november 1954 (Grønlandsresolutionen): 335

30 336

31 Bilag 11. Organer af betydning for administrationen af Grønland Oversigten rummer vigtige institutioner og organer, omtalt i udredningen Grønlands Styrelse Statsministeriets Grønlandsdepartement (2. Departement). Ministeriet for Grønland Grønlands Landsråd Direktorat med referat til indenrigsministeren og kultusministeren/- kirkeministeren. Under 2. verdenskrig var den danske regerings beføjelser overtaget af det såkaldte landsfogedstyre. Ved Grønlandslovene af 27. maj 1950 afløstes enhedsforvaltningen af Grønland af love for forskellige forvaltningsgrene. I den forbindelse ændredes Grønlands Styrelse pr. 1. juli 1950 til Statsministeriets Grønlandsdepartement. Heri indgik Grønlandsdepartementet. Efter oprettelsen af ministeriet overførtes en lang række sagområder til de almindelige fagministerier. Efter indførelse af hjemmestyre i 1979 overførtes i de følgende 10 år en lang række sagområder fra ministeriet til Grønlands Hjemmestyre. Indtil 1950 var der to landsråd, et sydgrønlandsk med 11 kredse og et nordgrønlandsk med 12 kredse. Derefter blev hele Grønland inddelt i 16 valgkredse, som valgte hver et medlem til Landsrådet. Direkte valg blev indført i Medlemmerne blev valgt på grundlag af deres personlige egenskaber, ikke efter partitilhørsforhold. Egentlige partidannelser skete først i slutningen af 1970 erne. Landsrådet fik til udtalelse forelagt alle regeringsforslag med bestemmelser, som udelukkende vedrørte Grønland, inden de blev fremsat for Folketinget. Efter 1945 gennemførte regeringen kun ændringer, der havde Landsrådets samtykke. Bortset fra denne rådgivende virksomhed, traf Landsrådet beslutninger i en lang række sager, som efterhånden blev henlagt til dets afgørelse, f.eks. på socialforsorgens og dyrefredningens område. Indtil 1950 skulle sådanne beslutninger godkendes i København. Efter 1950 skulle landshøvdingen alene udøve legalitetskontrol. Landshøvdingen var statens øverste embedsmand i Grønland. Han var indtil 1967 født formand for Landsrådet. Indtil 1967 blev Landsrådets sekretariatsfunktion varetaget af landshøvdingeembedet Folketinget Med grundloven af 1953 skulle to medlemmer af Folketinget vælges i Grønland Rigsdagens Grønlandsudvalg Forfatningskommissionen af 1946 Grønlandskommissionen Oprettet i 1925 som stående udvalg. Bestod af fire folketingsmedlemmer og fire landstingsmedlemmer frem til 1953, da det blev afløst af Folketingets Grønlandsudvalg med 10 medlemmer, heraf to medlemmer valgt i Grønland udpegede Grønlands Landsråd to tilforordnede til udvalget. Kommissionen bestod af statsministeren, justitsministeren og indenrigsministeren, samt 22 af partierne udpegede medlemmer af Rigsdagen og en repræsentant for Færøerne. Tilforordnede ved kommissionen som særligt sagkyndige var bl.a. professor, dr.jur. Poul Andersen og professor, dr.jur. & phil. Alf Ross. De to sidstnævntes responsum vedrørende Grønlands og Færøernes statsretlige stilling er gengivet i denne udrednings bilag 3 og 4. Hovedkommissionen bestod af 16 medlemmer. De ni underkommissioner havde i alt 106 medlemmer, heraf 12 grønlændere. Kommissionens betænkning fra februar 1950 lå til grund for en nyordning af de grønlandske forhold, udmøntet i otte love. Betænkningen indeholdt et afsnit om Grønlands fremtidige statsretlige stilling inden for riget. 337

32 Bilag 12 Statusændringen i Grønlændernes forhold til Danmark i perioden 1945 til 1954 Af Jens Heinrich Indledning Ofte er grønlænderne blevet fremstillet i faglitteraturen, især i denne periode, som autoritetstro 1 og konfliktsky i en vestlig europæisk henseende, forstået på den måde, at grønlændere traditionelt har håndteret svære situationer på anden måde end europæere 2. Det kunne umiddelbart betyde, at en undersøgelse af holdningerne til forholdet mellem Danmark og Grønland blandt grønlændere i tiden lige efter Anden Verdenskrig, ikke ville give et nævneværdigt resultat, da kilderne ikke indeholder spor af disse holdninger. I aviserne i perioden 1946 til 1954 ses dog ofte opfordringer fra læser til læser om, at hver enkelt bør deltage i samfundsdebatten og gøre sit til, at udvikle landet hen imod det danske kulturtrin 3. Tiden var præget af forhåbninger, usikkerhed og stillingtagen til udviklingen og hvilken kurs, der skulle vælges. Samtidig skal der ikke herske tvivl om, at grønlænderne ville have ændret styringen af landet 4. Taknemligheden over den danske indsats for at bringe Grønland og grønlænderne frem var udtalt: Vi har al mulig grund til at være taknemlig for den hjælp Danmark yder os, men vi må også hjælpe til. skriver Knud Heilmann 5. Grønlænderne mente selv, at de skulle tage større ansvar og være med til at skabe udviklingen. Forholdet mellem grønlændere og danskere har været karakteriseret som forholdet mellem forældre og børn 6. Grønlænderne havde meget at skulle lære, at blive uddannet og oplyst før end, at samfundet kunne frembyde større lighed mellem de to folk. Grønlænderne skulle selvstændiggøres 7 som et folk, men denne selvstændiggørelse skulle foregå indenfor rammerne af det danske rige. Et afgørende punkt for forståelsen af grønlændernes forhold til Danmark er, at dette bunder i, i hvor høj grad grønlænderne overtog de danskes holdning. Det er under alle 1 A. Olsen, tidsskriftet Grønland, 1971, nr. 4, s Konflikthåndtering i en vestlig europæisk henseende sættes her lig med direkte mundtlig konfrontation med den person, man måtte have problemer med. Se eventuelt Klaus George Hansen, Udvikling på grønlandske betingelser?, tidsskriftet Grønland, 1989, nr. 10, s Enok Sandgreen, AG 1952, s Kristoffer Lynge forslag fra 1938, s og s. 33 i De Grønlandske landsråds forhandlinger , JH Schultz A/S, København, Se ydermere Mathias Storchs Strejflys over Grønland (1930) angående samfundsforholdene i tiden før 2. verdenskrig. 5 Grønlænder bosat i Frederikshavn, AG 1952, s Jørgen Fleischer, interview 10. august Peter Nielsen, AG, 1953, s

33 omstændigheder en nærliggende tanke. Ikke at grønlænderne ikke kunne tænke selvstændige tanker, men deres referencerammer var ikke således, at de kunne forestille sig en løsrivelse fra Danmark, ligesom islændingene havde gjort i I takt med forhøjelsen af uddannelsesniveauet blandt grønlændere i tiden efter G-50 8 ændredes holdningerne til forholdet til Danmark. Samtidig føltes uligheden mellem grønlændere og danskere i stigende grad for grønlænderne, som et direkte udtryk for mindreværd. Ordet selvstændighed, brugt i betydningen af løsrivelse fra Danmark, blev så vidt vides første gang anvendt af Ulrik Rosing i et interview i AG 9 i Antallet af lokalaviser var pr. 31/ elleve 10 ud over Atuagagdliutit/Grønlandsposten fra Godthåb/Nuuk og Avangnamiok fra Godhavn/Qeqertarsuaq. Befolkning var pr. 31/ på og 31/ på individer. De aviser, der er gennemgået, er udvalgt ud fra et repræsentativitetskriterium og det er altså ikke alle aviser fra perioden, der er gennemgået. Direkte spor i kilderne 1) findes der en direkte henvisning i aviser eller tidsskrifter til forskellige meninger angående forholdet mellem Grønland og Danmark? 2) er der nogen kritik af grønlandske politikere i dette spørgsmål? 3) er der omtale/kritik af Grønlands kolonistatus? 4) er der tilkendegivelser i Grønland om Grønlandsspørgsmålet i FN-regi? 5) findes der direkte krav om selvstændighed? 6) er der noget, der tyder på at der var nogen, der ønskede større selvbestemmelsesret end den, politikerne accepterede? 7) blev dette ikke nævnt eller diskuteret overhovedet? 8) omtales Thulebasen eller de andre amerikanske baser? Indirekte spor i kilderne 1) findes der indirekte tilkendegivelser af, at der var forskellige opfattelser af disse spørgsmål? 2) er der noget spor efter selvstændige politiske bevægelser med krav til Danmark og/eller USA ud over det direkte skrevne? 88 Grønlandskommissionens Betænkning, København, AG er en forkortelse af avisen Atuagagdliutit/Grønlandsposten, de to aviser blev fusioneret i Aviserne i Grønland var i 1954: Månedlig kommunal avis(upernavik), Nasigfik (fra maj 1954, Umanak), Qutdleq(Qutdligssat), Iluliarmioq (Jakobshavn), Paortoq (Holsteinsborg), Meteôre (Sukkertoppen), Kamikken (Godthåb), Pamiut Avisia (Frederikshåb), Qaqortoq og Qualaleq Savautilik (Julianehåb) og endelig Tusardluarneq (Nanortalik), Beretning om Grønland, 1954, nr. 7, s

34 Udfoldelsesmuligheder I forbindelse med en klargøring af, hvilket mentalt rum og hvilke grænser for udfoldelsesmuligheder, der opereredes med i denne periode, står det klart at, det uden tvivl var et autoritært og formynderisk opbygget system. Tilsyneladende slog myndighederne hårdt ned på kritiske røster, hvilket følgende eksempler viser. Svend Frederiksen, der var søn af en dansk præst opvokset i Holsteinsborg/Sisimiut og gift med en grønlænderinde, blev i 1932 fyret fra seminariet i Godthåb pga. uenigheder med ledelsen omkring undervisningssproget og sendt ud af Grønland. Senere blev hans ønske om at vende tilbage til landet forhindret. 11 Et andet eksempel på den kompromisløse linie som myndighederne lagde for dagen, var Augo Lynges bortvisning til Egedesminde i Bortvisningen udsprang af myndighedernes frygt for hvilken indvirkning foreningen Nunatta Qitornai kunne få på ungdommen. 12 Hvorvidt myndighederne i øvrigt i denne periode udøvede censur overfor medierne, kan der ikke svares entydigt på. Dog var det forbundet med en vis risiko at protestere over forholdene frem Nyordningen, både for danskere og grønlændere. 13 Tilsyneladende paradoksalt er det dog, at man fra myndighedernes side ønskede at modne den grønlandske befolkning ved at styrke den offentlige debat blandt grønlænderne, bl.a. gennem støtten til aviserne og bladene, men samtidig bibeholdt man tilsyneladende en vis intolerance overfor systemkritik. Blandt grønlændere synes, at have fungeret en potent selvcensur, hvilket eksemplificeres i debatten mellem Gerhard Egede og Frederik Lynge, jf. nedenfor. Foreninger Augo Lynge dannede, mens han var seminarielærer i Godthåb i 1942 foreningen Nunatta Qitornai (Vort Lands Børn), der udgav et medlemstidsskrift Inusugtok. Foreningen havde til hensigt, at hævde den grønlandske duelighed især over for den danske dominans. 14 Kort efter blev Lynge forflyttet til efterskolen i Egedesminde angiveligt pga. den hos myndighederne frygtede effekt foreningen kunne få for tilstanden i datidens Godthåb. 15 Udokumenterede rygter vil vide, at Augo Lynge skulle have næret sympati for tyskerne, hvilket var en af grundene til hans forflyttelse.under Anden Verdenskrig var der tilsyneladende en vis form for sympati for nazismen. Man kunne så spørge om hvilken relevans det har, at kigge på nazisympatisører blandt grønlænderne i den periode? Jo, af den simple grund, at de personer, der var utilfredse med den danske tilstedeværelse og dominans, kunne tænke; min fjendes fjende må være min ven, altså at de danskerne i Grønland, der var på de allieredes side havde nazisterne som deres fjende, så måtte valget falde på nazisterne. Tanken om en eventuel tysk sejr ville give sympatisørerne en fordel i forbindelse med en helt anden nyordning end den, det i sidste ende blev til. En anden nærliggende tanke er den, at myndighederne af rent kyniske grunde udråbte systemkritikere som nazisympatisører for at stække dem. Samtidig skal der ikke herske tvivl om, at man blandt grønlændere formentlig var uvidende om nazismens sande væsen, og at tyskernes 11 Klaus George Hansen, tidsskriftet Grønland, 1993, nr. 1, s Jørgen Fleischer interview 10. august Ole Vinding, Kalâtdlit, 1950, maj/juni, s. 5 og Carl Broberg, Kalâtdlit, 1947, december, s Jørgen Fleischer, interview 10. august Udokumenterede rygter vil vide, at Augo Lynge nærede sympati for nazismen, se Hans Anthon Lynge i bladet Kalaaleq. 340

35 succes i de første krigsår har givet en del "fans". Hvorom alting er, så foreligger der dokumentation for, at der har været en vis form for naziaktivitet. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv har i deres opbevaring armbind med et nazistisk logo og en isbjørn siddende ovenpå svastikaet. Disse forhold er dog aldrig blevet behandlet i nogen offentlig debat, ligesom en række forhold i tiden under Anden Verdenskrig i Danmark tidligere har været tabubelagt, så har det samme gjort sig gældende i Grønland. Foreningen Pekatigît Kalâtdlit (Den Grønlandske Forening) blev i 1939 oprettet i København foreningen fungerede med det formål, at danne et forum for debat og meningsudveksling blandt grønlændere. Da foreningsbladet således ikke var direkte relateret til Grønlands Styrelse, kan indlæggene heri formodes de, at have et mere frit præg. Den grønlandske autoritetstro eksemplificeres i Angmalortok Olsens artikel Grønlænder i Danmark, hvor visse havde ment, at Grønlands Styrelse skulle spørges om lov før foreningen blev dannet 16. Intet tyder dog på, at der skulle være nogen selvstændig politisk bevægelse, der ønskede at rive båndene over til Danmark i denne periode. Aviser Groenlandica, Grønlands nationale forskningsbibliotek, har en omfattende kollektion af grønlandske aviser, uden at samlingen kan siges at være komplet. Aviserne er som regel ordnet i års eller flerårige kompilationer. På hjemmesiden findes fire grønlandske aviser (Atuagagdliutit, Avangnâmiok, Nalunaerutit, Sujumut). Kalâtdlit ( og ) Foreningen Kalâtdlit (Grønlænderne) blev grundlagt i 1939 i København af bl.a. førnævnte Svend Frederiksen. Bladet var fra starten dobbeltsproget, hvilket var en sjældenhed i datidige grønlandske blade. Bladet modtog et fast tilskud om året fra landskassen, i 1951 var dette tilskud på 1200 kr. De samlede udgifter for foreningen var det år 5600 kr. Foreningen og dermed foreningsbladet stod ikke under myndighedernes direkte eller indirekte påvirkning. Frekvensen for avisens udgivelse var svingende, i perioder var det hver anden måned. Fra starten af 1954 var det hver måned. Fra september/oktober 1952 udkom avisen ikke før igen november/december Den enkelte avis omfang varierede i sideantal op til 24. Foreningen havde pr. 1. januar medlemmer. Fremme af grønlændernes rettigheder og kår var blandt foreningens aktiviteter, bl.a. sendte man en skrivelse i juni 1953 til landsrådet angående den manglende ligeløn mellem grønlændere og danskere i Grønland. Ifølge foreningen var Grønland kendetegnet ved en manglende politisk frihed og mulighed for selvstændig udvikling; sysselrådene, hvis medlemmer delvist bestod af danske embedsmænd, valgte således indtil nyordningen Landsrådenes medlemmer. Carl Broberg, som var foreningens formand, mente, at landsrådsmedlemmernes afhængighed af Grønlands Styrelse, hindrede en fri udvikling. Hans konkrete ønske for fremtiden var at: at Grønlænderne faar Ret til at leve deres Liv paa samme frie Maade i Grønland, som Danskerne gør det her [i Danmark - jh], og at de selv faar Lov til at bestemme deres egne Sager Angmalortok Olsen, tidsskriftet Grønland, 1971, nr. 4, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1947, juni s

36 og at Grønlandskommissionen nedsat i 1948 måtte skabe forhold hvor, at alle maa faa lige ret for loven, lige ret til arbejde og løn, lige ret i Danmark og Grønland. 18 Kursen skulle ændres, hvis forholdet mellem Grønland og Danmark ikke skulle lide skade: vi ønsker ikke at Udviklingen skal gaa videre ad samme Linje hidtil. Det Formynderskab, denne Stavnsbundethed, som Styrelsen stadig paatvinger Grønlænderne maa nu ophøre. 19 Og yderligere mht. de ufrie forhold for grønlændere: Tænke sig, at enhver ung Grønlænder, der rejser herned, [til Danmark jh] i Forvejen maa underskrive en Erklæring til Styrelsen om, at han underkaster sig dens Tilsyn og Bestemmelse. En Grønlænder her har ikke Lov til at gaa ud i det frie Arbejdsmarked, og bryder han dette Stavnsbaand, hvad der er sket i 2-3 Tilfælde, vil han ikke senere af Styrelsen kunne faa Ansættelse i sit fag i Grønland. En grønlandsk Smed giftede sig herhjemme mod Styrelsens Ønske med en dansk Pige. I Foraaret fik han Afslag paa en Ansøgning til Styrelsen om Ansættelse som Smed i grønland. To Dage efter saa han i Avisen, at Styrelsen søgte smede til Grønland. Saadan er Styrelsens Diktatur. Der er ikke brug for dem, der ikke vil adlyde. 20 Grønlænderne havde et stort arbejde med at blive oplyst, uddannet og dygtiggjort: Hvis grønlænderen ikke skal blive en anden klasses mand i sit eget land, bliver det et spørgsmål om liv og død at lære grundighed, orden, udholdenhed i stadigt dagligt arbejde også i perioder, hvor arbejdet ikke synes spændende mere, og ikke mindst samarbejde i stor stil. 21 Til trods for at der var kommet formel ligestilling i forbindelse med grundlovsændringen i 1953, var praksis, at forskellene mellem danskere og grønlændere nødvendiggjorde, at de to grupper blev behandlet forskelligt: Påstanden om, at grønlændere og danske er ligestillet efter den nye grundlovs ikrafttræden, holder i virkeligheden ikke stik. Der findes ingen reel ligestilling. Man kan måske karakterisere forholdet i dag med et paradoks ved at sige, at ønsket om ligestilling af grønlændere og danske opnås ved, at man ikke behandler dem lige. 22 Forskellen mellem danskere og grønlændere var også et udslag af, at der var tale om forskellige kulturer: Grønlænderne hører sammen med danskerne og er deres venner, men de er ikke danskere, men et selvstændigt folk med eget sprog og egen kultur og med en anden historie bag sig (selv om Danmark og Grønland også har en fælles historie) Carl Broberg, Kalâtdlit, 1948, september, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1947, december, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1948, juni s Holger Balle, Kalâtdlit, 1954, december, s. 10, oprindeligt fra Meddelelser om den grønlandske kirkesag. 22 Knud Hertling, Kalâtdlit, 1953, november/december, s Holger Balle, Kalâtdlit, 1954, december, s

37 Grønlandsbetænkningen fra 1946 blev i datiden anset som en dæmper på de kræfter og den energi, der havde grobund i forholdene under Anden Verdenskrig, hvor Grønland var blevet styret uden København med en deraf følgende selvtillid og håb for en fremtidig udvikling med en distinkt anderledes kurs. Monopolet og beskyttelsessystemet 24 skulle afskaffes. Danmark blev anset som læreren for det umyndige land Grønland der har ikke været nogen tvivl blandt grønlændere (og danskere), at grønlænderne havde meget at skulle lære, meget at skulle oplyses om og uddannes før en øget grad af selvforvaltning/selvstyre kunne realiseres; Den danske Regering bør føle sit Ansvar overfor den grønlandske Befolkning og indføre en bedre Samfundsordning for derigennem at lære Grønlænderne Selvstændighed. 25 Den manglende ligestilling mellem de to grupper udgjorde et problem for samarbejdet. Samarbejdet havde tidligere ikke været godt og betænkningens forslag om, at udvide landsrådene og kommunalbestyrelsernes beføjelser faldt i god jord, men samtidig beklagede man at f.eks. håndværkere ikke fik mulighed for ledende stillinger på deres område. 26 Der er ikke noget at sige til, at de store foretagender i Grønland skal have danske ledere, det kan ingen grønlænder på nuværende tidspunkt magte. Men de almindelige værksteder burde have en grønlænder som selvstændig leder. 27 Frederik Lynge citeres i Carl Brobergs indlæg i februar 1954 for at stille spørgsmålstegn ved, om Danmark overhovedet satte penge til på Grønland, når man regnede med kryolitindtægten. Frederik Lynge kan betragtes som en af de personer, der går længst i bestræbelserne for at hævde grønlændernes position i forhold til danskerne. Intet tyder dog på, at Frederik Lynge skulle have næret noget ønske om løsrivelse eller selvstændighed. Grønland skulle opbygges som et moderne samfund med de samme muligheder og rettigheder for borgerne som i Danmark. Danmark fungerede som forbillede på en helt række områder da det ofte var det eneste andet samfund, grønlænderne kendte til. Fagforeninger var derfor ligeledes inspireret af de danske. Når den i kommissionsbetænkningen [G-50 jh] forudsatte lovgivning er gennemført, vil De samvirkende Fagforbund søge nærmere forhandling med statsministeriet for tilvejebringelse af den nødvendige kontakt med de interesserede grønlandske kredse, eventuelt således, at der gennem disse forhandlinger kan sikres de faglige organisationer i Danmark mulighed for på stedet at undersøge forholdene og optage indledende forhandlinger med henblik på tilvejebringelse af en grønlandsk faglig organisation til varetagelse af de grønlandske arbejderes interesser. Disse bestræbelser fra De samvirkende Fagforbunds side håber vi bliver modtaget med glæde af grønlandske, så der kan oprettes et velordnet samfund arbejdsmæssigt set på Grønland, der vil medvirke til godt samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejder Ole Vinding, Kalâtdlit, 1948, september, s Ole Vinding, Kalâtdlit, 1948, september, s. 5 (oprindeligt Carl Broberg fra artikel Grønland og Danmark, Kulturkampen, 1938,nr. 6-7). 26 Redaktør Hans Olsen, Kalâtdlit, 150, juni, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1950, juni, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1950, juli/august, s

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden Aqqaluks Plads Demokratiets vugge i Grønland Mødesteder gennem tiden Nutidens demokratiske Grønland har sin vugge i det område, som vi i dag kalder for Aqqaluks Plads Inatsisartut kan kigge tilbage på

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt.

2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. 2008-01-29. Halsnæs Kommune. Aktindsigt. Resumé: Udtalt, at Halsnæs Kommune ikke har handlet i strid med offentlighedslovens regler om aktindsigt ved at give afslag på aktindsigt i forvaltningens redegørelse

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2015 Kontor: Sikkerheds-

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener

Politik. Således godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 3. december 2008. Forretningsordener Boligforening Side 1 af 7 06-11-2014 Politik Mødevirksomhed. Det skal være interessant og givende at deltage i foreningens liv, både på møder og som medlem af en bestyrelse. Der skal være noget for Hovedet.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05

RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 RIGSREVISIONEN København, den 29. november 2005 RN A107/05 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Statsforvaltningens brev til journalist X

Statsforvaltningens brev til journalist X Statsforvaltningens brev til journalist X 03-07- 2014 Du har 28. marts 2014 rettet henvendelse til Statsforvaltningen vedrørende Rigshospitalets behandling af to sager om aktindsigt. Det fremgår af din

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven

Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Københavns Kommune aktindsigt efter offentlighedsloven Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det efter sagens oplysninger kan lægges til grund, at kommunen har fremfundet de sager, som det

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby

DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne. Att.: Simon Oxby DR Bornholm Åkirkebyvej 52 3700 Rønne Att.: Simon Oxby Resumé: Statsforvaltningen fandt ikke, at Bispebjerg Hospital havde handlet i strid med offentlighedslovens 2, stk. 3, ved at undtage oplysninger

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Jette S. Linnemann Souschef

Jette S. Linnemann Souschef X 27. januar 2011 Håndtering af behandlingsoverslag fra praktiserende tandlæge. Via sekretariatet i Det Sociale Nævn har det kommunale tilsyn modtaget en henvendelse fra dig vedrørende lovligheden af den

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist:

Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: Statsforvaltningens skrivelse af 22. august 2007 til en journalist: De har ved mail af 30. januar 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark. 22-08- 2007 Sagen vedrører Varde Kommunes afslag

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ]

43. Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; [ ] Lovafdelingen Dato: 22. maj 2013 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Thomas Klyver Sagsnr.: 2013-750-0098 Dok.: 773805 Notat om visse juridiske aspekter i forbindelse med overvejelser om

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier Lovafdelingen Dato: 11. marts 2014 Kontor: Lovkvalitetskontoret Sagsbeh: Katrine Busch Sagsnr.: 2011-750-0013 Dok.: 1109053 Kommissorium for Udvalg om åbenhed om den økonomiske støtte til politiske partier

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod

Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF. for. BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk. (advokat Hans Juhler) mod Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2008.175 FTF for BUPL Forbundet for pædagoger og klubfolk (advokat Hans Juhler) mod Kommunernes Landsforening for Århus Kommune (advokat Jørgen Vinding) Uoverensstemmelsen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejerlejlighed til salg, som klager ønskede at købe. 1 København, den 6. december 2010 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Finn Jørgensen Kongegade 6 5800 Nyborg Nævnet har modtaget klagen den 5. august 2010. Klagen angår spørgsmålet, om indklagede

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. februar 2013 11/16848 EGENBETALING AF VEJBELYSNING I brev af 26. oktober 2011 har grundejerforeningen klaget over Kommunens afgørelse af 29. september 2011 om

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger

Statsforvaltningen Hovedstadens brev til en borger Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Københavns Kommune ikke handlede i strid med biblioteksloven ved at nægte en borger adgang til at låne netlydbøger med den begrundelse, at borgeren ikke

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2011-0182 UL/bib. København, den 15. marts 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 15. marts 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S v/ advokat Ole Steen Christensen Østergade 10 8450 Hammel Nævnet har modtaget klagen den 1. september 2011.

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen)

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen) Kendelse af 20. september 1996. 96-13.093. Praktisk uddannelse i pengeinstituts revisionsafdeling godkendt. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 4 og 1, stk. 2, nr. 5 (Merete Cordes, Christen Sørensen,

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune

Statsforvaltningens brev til Odense Kommune 2014-212824 Statsforvaltningens brev til Odense Kommune Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedrørende Odense Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i specifikationer i borgmester Anker Boyes telefonregning

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S

VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S VEDTÆGTER FOR NATURGAS FYN I/S 1. Navn og hjemsted 1.1. Selskabets navn er Naturgas Fyn I/S. 1.2. Selskabets hjemsted er Odense Kommune. 2. Formål 2.1. Selskabets formål er inden for den til enhver tid

Læs mere

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv

Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring

Læs mere