Udredningen bør afgives til regeringen senest den 1. oktober 2006 med henblik på efterfølgende offentliggørelse. Kildemateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udredningen bør afgives til regeringen senest den 1. oktober 2006 med henblik på efterfølgende offentliggørelse. Kildemateriale"

Transkript

1 Bilag 1 Kommissorium for udarbejdelse af en historisk udredning om omstændighederne i forbindelse med Grønlands ændrede status fra koloni til ligeberettiget del af riget ved ændringen af grundloven i 1953: Regeringen anmoder Dansk Institut for Internationale Studier om at udarbejde en historisk udredning omhandlende perioden fra 1945 til og med 1954 om omstændighederne i forbindelse med Grønlands ændrede status fra koloni til ligeberettiget del af riget ved ændringen af grundloven i 1953, herunder begivenhedsforløbet i Danmark/Grønland og i FN i forbindelse med behandling af Danmarks meddelelse til FN herom. Udredningen bør afgives til regeringen senest den 1. oktober 2006 med henblik på efterfølgende offentliggørelse. Kildemateriale Det forventes, at DIIS vil søge adgang til akter i FN med bistand i fornødent omfang fra relevante danske myndigheder. Herudover vil grundlaget for DIIS undersøgelse bl.a. være de akter, som måtte bero hos berørte statslige myndigheder, især Statsministeriet, Rigsombudsmanden i Grønland (tidligere Landshøvdingen over Grønland), Udenrigsministeriet og Justitsministeriet samt det tidligere Ministerium for Grønland. DIIS vil endvidere kunne anmode om adgang til akter hos andre myndigheder. De nærmere retningslinier for DIIS adgang til og brug af akter hos danske myndigheder fremgår af bilaget til kommissoriet og svarer til de gældende retningslinier for DIIS arbejde med udredningen om Danmarks sikkerhedspolitiske situation under den kolde krig. Det skal sikres, at DIIS undersøgelse kan gennemføres på bedst mulige grundlag. Offentliggørelse i den endelige udredning af ikke frit tilgængelige akter, som til brug for udredningen er udleveret til DIIS, sker efter aftale med de berørte myndigheder. DIIS kan supplere grundlaget for udredningen med interviews med politikere, embedsmænd, journaliser samt andre relevante personer med særlig indsigt i begivenhederne i den omhandlede periode. Grønlands Hjemmestyre har tilkendegivet, at Hjemmestyrets relevante akter vil blive stillet til rådighed efter anmodning fra DIIS på nærmere af Hjemmestyret angivne vilkår. 307

2 Bilag til regeringens kommissorium Vejledende retningslinier vedrørende adgangen til berørte danske myndigheders akter i forbindelse med DIIS udarbejdelse af en historisk udredning om omstændighederne i forbindelse med Grønlands ændrede status fra koloni til ligeberettiget del af riget ved ændringen af grundloven i 1953 DIIS vil få adgang til evt. akter fra Statsministeriet, Rigsombudsmanden i Grønland (tidligere Landshøvdingen over Grønland), Udenrigsministeriet og Justitsministeriet samt det tidligere Ministerium for Grønland. DIIS vil også kunne anmode om adgang til akter fra andre myndigheder. DIIS adgang til akterne er reguleret af offentlighedsloven, arkivloven og Statsministeriets cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 vedrørende sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO, EU eller WEU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt. Der vil blive tale om, at DIIS får adgang på særlige vilkår til myndighedernes akter. Myndighederne bestræber sig således på at yde arkivadgang og meroffentlighed i videst muligt omfang, og for DIIS adgang vil gælde følgende vejledende retningslinier: 1. Adgangen til myndighedernes akter, der er afleveret til Rigsarkivet, sker efter reglerne i arkivloven og ifølge normal praksis. 2. Adgangen til akter, der endnu ikke er afleveret til Rigsarkivet, administreres af den myndighed, der opbevarer akterne. Adgangen reguleres af arkivloven eller offentlighedsloven efter nedenstående punkter 2.a. 2.d. a. DIIS medarbejdere får med den begrænsning, der følger af pkt. 2.b. - adgang til at gennemgå alle myndighedernes relevante akter. b. Myndighederne kan tage stilling fra sag til sag med hensyn til DIIS eventuelle ønsker om gennemgang af særligt sensitivt materiale. c. DIIS adgang til yderligere materiale fastlægges på grundlag af konkrete anmodninger. d. Klassificerede såvel som uklassificerede dokumenter må kun kopieres eller medbringes efter aftale med den eller de berørte myndigheder. 3. Adgangen til materiale i henhold til pkt. 2.a. 2.d. gives under forudsætning af, at DIIS medarbejdere accepterer tavshedspligt i henhold til et pålæg herom og sikkerhedsgodkendelse i henhold til Statsministeriets sikkerhedscirkulære fra Tavshedspligten gøres i det fornødne omfang løbende til genstand for konkret drøftelse med myndighederne under hensyntagen til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til fremmede magter eller forholdet til tredjemand. Tavshedspligten gælder indtil videre. 4. DIIS medarbejdere vejledes om tavshedspligtens nærmere indhold. Som led heri forpligter DIIS medarbejdere sig til at tage de nødvendige hensyn, herunder ved 308

3 anonymisering, til beskyttelse af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til fremmede magter eller tredjemand. 5. DIIS vil ikke kunne anvende klassificeret materiale, herunder af udenlandsk oprindelse, eller andet materiale, der er omfattet af tavshedspligten, med mindre der opnås samtykke fra udstederen. En udtalelse fra særligt berørte myndigheder, firmaer eller personer bør om nødvendigt indhentes forinden. Der kan efter aftale parafraseres over akter, der ikke kan figurere i noteapparatet, og myndigheden vejleder om dette, idet manuskriptet fremsendes til gennemsyn. 6. DIIS kan udføre interviews med embedsmænd, politikere, journalister samt andre relevante personer med særlig indsigt i begivenhederne i den omhandlede periode. Myndighederne vil efter konkret anmodning, i det omfang det under hensyntagen til de beskyttelsesværdige interesser, der er nævnt i pkt. 3 er muligt, ophæve tavshedspligten helt eller delvist for tidligere eller nuværende medarbejdere. 7. Myndighederne er indstillede på at medvirke til offentliggørelse af bilagsmateriale i forbindelse med DIIS udgivelse af udredningen. 8. Uanset øget aktivitet som følge af DIIS udredning skal forskere uden for projektet og andre, der ønsker at benytte myndighedernes arkivalier, behandles efter normal praksis. 309

4 Bilag 2 Notat af 4. marts 2005 fra Grønlands Hjemmestyre. Uddybning af spørgsmålet vedr. analyse om processen forud for Grønlands statusændring i 1953 Landsstyreformanden har i brev af 20. december 2004 til statsministeren foreslået bl.a. følgende drøftet på et møde, der nu forventes afholdt 1. februar 2005: "Det andet emne vedrører Grønlands indlemmelse i rigsfællesskabet i 1953 og muligheden for at der udarbejdes en analyse om den proces der forløb dengang." Statsministeriet har ønsket uddybet hvad der ønskes undersøgt. Hermed et forslag til uddybning. Hermed et forslag til en sådan uddybning. Tidligere historiske undersøgelser (Finn Petersen: Grønlandssagens behandling af FN , Odense, 1975) har vist at det var et væsentligt mål for danske politikere og administratorer i perioden , at Grønland ikke blev betragtet som koloni, og at Danmark således ikke blev slået i hartkorn med de "egentlige kolonimagter. Samtidig var der i Landsrådet ønske om ligestilling med Danmark. Augo Lynge udtalte således på landsrådets møde i september 1951: "For det første bør man fortsætte med at udvide og styrke forbindelsen med Danmark, politisk, kulturelt og sprogligt for at understrege, at Grønlands er en del af Danmark og ønsker altid at være det. Grønland og dets befolkning - Grønlændere og Danske - bør fuldtud have ligestilling med andre danske statsborgere. Derfor må vi fastholde det ønske, at Grønland må i fremtiden have grønlandske repræsentanter i den danske rigsdag. Grønlands repræsentanter må uden mellemled kunne tale befolkningens sag i den danske rigsdag, således som færingerne gør det..." NAGs rapport bekræfter dette indtryk, men giver naturligt også anledning til at rejse spørgsmål om den procedure der blev fulgt, nemlig: A) Internt 1) Hvorfor blev der ikke afholdt en folkeafstemning i Grønland om grundlovsændringen og dermed Grønlands statusændring. Det forhold, at Augo Lynges og Landsrådets holdning formentlig var dækkende for befolkningen generelt, er ikke tilstrækkelig begrundelse til at undlade folkeafstemning i en sådant anliggende. 2) Når man i stedet nøjes med forelæggelsen for landsrådet i september 1952, hvorfor præsenterer man så ikke Landsrådet for de 3 muligheder, der indgår i FN-chartret art samt faktorlisterne fra : 1) Uafhængighed, 2) integration, 3) friere association (som bekendt indebar statusændringen ved grundlovsforslaget integration, og det var det eneste som Landsrådet blev præsenteret for. 310

5 3) Hvorfor præsenteres Landsrådet ikke for Poul Andersens og Alf Ross's særudtalelser til forfatningskommissionen, men alene deres fællesudtalelse. Alf Ross's særudtalelse pegede som bekendt også på mulighed 1) og 3). B) I forhold til FN 4) Hvilke overvejelser på politisk og administrativt plan, der ligger bag de indberetninger der blev afgivet til FNs 4. komite, der i følge det fremlagte materiale forekommer "taktiske" mhp. at opnå det ovenfor anførte mål. 5) Der har herudover været rejst kritik af nogle ifølge de foreliggende citater misvisende oplysninger afgivet over for Ecosoc i 1999 samt over for Komiteen vedr. Børnekonventionen i Dette bør ikke indgå i den historiske undersøgelse, men det kan evt. afklares administrativt, hvad der er oplyst. Ifølge NAG-rapporten (s. 172) skal Jakob Møller Lyberth have deltaget i dele af møderne i Ecosoc. Spørgsmålet om statusændringen fra koloni til integreret del af riget udadtil (i forhold til FN) hænger nøje sammen med den interne reformproces, der blev startet bl.a. efter Hans Hedtofts Grønlandsrejse. Dette bør formentlig også indgå i undersøgelsen. Der er derfor formentlig behov for en undersøgelse, der dækker perioden o- 311

6 Bilag 3. Poul Andersens og Alf Ross oprindelige responsum af 17. juni 1952: 312

7 313

8 314

9 315

10 316

11 317

12 318

13 Bilag 4. Poul Andersens og Alf Ross responsum af 17. juni 1952, men med Ross ændrede særudtalelse fra januar 1953: 319

14 320

15 321

16 Bilag 5. Statsminister Erik Eriksens brev af 13. august 1952 med den officielle anmodning om forelæggelse af spørgsmålet for Landsrådet: 322

17 323

18 Bilag 6. Statsminister Erik Eriksens brev af 13. august 1952 til landshøvding Lundsteens personlige og strengt fortrolige orientering: 324

19 325

20 Bilag 7. FN-resolution 567 (VI) af 18. januar 1952 med den første faktorliste: 326

21 327

22 328

23 Bilag 8. FN-resolution 648 (VII) af 10. december 1952 med den anden faktorliste: 329

24 330

25 331

26 Bilag 9. FN-resolution 742 (VIII) af 27. november 1953 med den tredje faktorliste: 332

27 333

28 334

29 Bilag 10. FN-resolution 849 (IX) af 22. november 1954 (Grønlandsresolutionen): 335

30 336

31 Bilag 11. Organer af betydning for administrationen af Grønland Oversigten rummer vigtige institutioner og organer, omtalt i udredningen Grønlands Styrelse Statsministeriets Grønlandsdepartement (2. Departement). Ministeriet for Grønland Grønlands Landsråd Direktorat med referat til indenrigsministeren og kultusministeren/- kirkeministeren. Under 2. verdenskrig var den danske regerings beføjelser overtaget af det såkaldte landsfogedstyre. Ved Grønlandslovene af 27. maj 1950 afløstes enhedsforvaltningen af Grønland af love for forskellige forvaltningsgrene. I den forbindelse ændredes Grønlands Styrelse pr. 1. juli 1950 til Statsministeriets Grønlandsdepartement. Heri indgik Grønlandsdepartementet. Efter oprettelsen af ministeriet overførtes en lang række sagområder til de almindelige fagministerier. Efter indførelse af hjemmestyre i 1979 overførtes i de følgende 10 år en lang række sagområder fra ministeriet til Grønlands Hjemmestyre. Indtil 1950 var der to landsråd, et sydgrønlandsk med 11 kredse og et nordgrønlandsk med 12 kredse. Derefter blev hele Grønland inddelt i 16 valgkredse, som valgte hver et medlem til Landsrådet. Direkte valg blev indført i Medlemmerne blev valgt på grundlag af deres personlige egenskaber, ikke efter partitilhørsforhold. Egentlige partidannelser skete først i slutningen af 1970 erne. Landsrådet fik til udtalelse forelagt alle regeringsforslag med bestemmelser, som udelukkende vedrørte Grønland, inden de blev fremsat for Folketinget. Efter 1945 gennemførte regeringen kun ændringer, der havde Landsrådets samtykke. Bortset fra denne rådgivende virksomhed, traf Landsrådet beslutninger i en lang række sager, som efterhånden blev henlagt til dets afgørelse, f.eks. på socialforsorgens og dyrefredningens område. Indtil 1950 skulle sådanne beslutninger godkendes i København. Efter 1950 skulle landshøvdingen alene udøve legalitetskontrol. Landshøvdingen var statens øverste embedsmand i Grønland. Han var indtil 1967 født formand for Landsrådet. Indtil 1967 blev Landsrådets sekretariatsfunktion varetaget af landshøvdingeembedet Folketinget Med grundloven af 1953 skulle to medlemmer af Folketinget vælges i Grønland Rigsdagens Grønlandsudvalg Forfatningskommissionen af 1946 Grønlandskommissionen Oprettet i 1925 som stående udvalg. Bestod af fire folketingsmedlemmer og fire landstingsmedlemmer frem til 1953, da det blev afløst af Folketingets Grønlandsudvalg med 10 medlemmer, heraf to medlemmer valgt i Grønland udpegede Grønlands Landsråd to tilforordnede til udvalget. Kommissionen bestod af statsministeren, justitsministeren og indenrigsministeren, samt 22 af partierne udpegede medlemmer af Rigsdagen og en repræsentant for Færøerne. Tilforordnede ved kommissionen som særligt sagkyndige var bl.a. professor, dr.jur. Poul Andersen og professor, dr.jur. & phil. Alf Ross. De to sidstnævntes responsum vedrørende Grønlands og Færøernes statsretlige stilling er gengivet i denne udrednings bilag 3 og 4. Hovedkommissionen bestod af 16 medlemmer. De ni underkommissioner havde i alt 106 medlemmer, heraf 12 grønlændere. Kommissionens betænkning fra februar 1950 lå til grund for en nyordning af de grønlandske forhold, udmøntet i otte love. Betænkningen indeholdt et afsnit om Grønlands fremtidige statsretlige stilling inden for riget. 337

32 Bilag 12 Statusændringen i Grønlændernes forhold til Danmark i perioden 1945 til 1954 Af Jens Heinrich Indledning Ofte er grønlænderne blevet fremstillet i faglitteraturen, især i denne periode, som autoritetstro 1 og konfliktsky i en vestlig europæisk henseende, forstået på den måde, at grønlændere traditionelt har håndteret svære situationer på anden måde end europæere 2. Det kunne umiddelbart betyde, at en undersøgelse af holdningerne til forholdet mellem Danmark og Grønland blandt grønlændere i tiden lige efter Anden Verdenskrig, ikke ville give et nævneværdigt resultat, da kilderne ikke indeholder spor af disse holdninger. I aviserne i perioden 1946 til 1954 ses dog ofte opfordringer fra læser til læser om, at hver enkelt bør deltage i samfundsdebatten og gøre sit til, at udvikle landet hen imod det danske kulturtrin 3. Tiden var præget af forhåbninger, usikkerhed og stillingtagen til udviklingen og hvilken kurs, der skulle vælges. Samtidig skal der ikke herske tvivl om, at grønlænderne ville have ændret styringen af landet 4. Taknemligheden over den danske indsats for at bringe Grønland og grønlænderne frem var udtalt: Vi har al mulig grund til at være taknemlig for den hjælp Danmark yder os, men vi må også hjælpe til. skriver Knud Heilmann 5. Grønlænderne mente selv, at de skulle tage større ansvar og være med til at skabe udviklingen. Forholdet mellem grønlændere og danskere har været karakteriseret som forholdet mellem forældre og børn 6. Grønlænderne havde meget at skulle lære, at blive uddannet og oplyst før end, at samfundet kunne frembyde større lighed mellem de to folk. Grønlænderne skulle selvstændiggøres 7 som et folk, men denne selvstændiggørelse skulle foregå indenfor rammerne af det danske rige. Et afgørende punkt for forståelsen af grønlændernes forhold til Danmark er, at dette bunder i, i hvor høj grad grønlænderne overtog de danskes holdning. Det er under alle 1 A. Olsen, tidsskriftet Grønland, 1971, nr. 4, s Konflikthåndtering i en vestlig europæisk henseende sættes her lig med direkte mundtlig konfrontation med den person, man måtte have problemer med. Se eventuelt Klaus George Hansen, Udvikling på grønlandske betingelser?, tidsskriftet Grønland, 1989, nr. 10, s Enok Sandgreen, AG 1952, s Kristoffer Lynge forslag fra 1938, s og s. 33 i De Grønlandske landsråds forhandlinger , JH Schultz A/S, København, Se ydermere Mathias Storchs Strejflys over Grønland (1930) angående samfundsforholdene i tiden før 2. verdenskrig. 5 Grønlænder bosat i Frederikshavn, AG 1952, s Jørgen Fleischer, interview 10. august Peter Nielsen, AG, 1953, s

33 omstændigheder en nærliggende tanke. Ikke at grønlænderne ikke kunne tænke selvstændige tanker, men deres referencerammer var ikke således, at de kunne forestille sig en løsrivelse fra Danmark, ligesom islændingene havde gjort i I takt med forhøjelsen af uddannelsesniveauet blandt grønlændere i tiden efter G-50 8 ændredes holdningerne til forholdet til Danmark. Samtidig føltes uligheden mellem grønlændere og danskere i stigende grad for grønlænderne, som et direkte udtryk for mindreværd. Ordet selvstændighed, brugt i betydningen af løsrivelse fra Danmark, blev så vidt vides første gang anvendt af Ulrik Rosing i et interview i AG 9 i Antallet af lokalaviser var pr. 31/ elleve 10 ud over Atuagagdliutit/Grønlandsposten fra Godthåb/Nuuk og Avangnamiok fra Godhavn/Qeqertarsuaq. Befolkning var pr. 31/ på og 31/ på individer. De aviser, der er gennemgået, er udvalgt ud fra et repræsentativitetskriterium og det er altså ikke alle aviser fra perioden, der er gennemgået. Direkte spor i kilderne 1) findes der en direkte henvisning i aviser eller tidsskrifter til forskellige meninger angående forholdet mellem Grønland og Danmark? 2) er der nogen kritik af grønlandske politikere i dette spørgsmål? 3) er der omtale/kritik af Grønlands kolonistatus? 4) er der tilkendegivelser i Grønland om Grønlandsspørgsmålet i FN-regi? 5) findes der direkte krav om selvstændighed? 6) er der noget, der tyder på at der var nogen, der ønskede større selvbestemmelsesret end den, politikerne accepterede? 7) blev dette ikke nævnt eller diskuteret overhovedet? 8) omtales Thulebasen eller de andre amerikanske baser? Indirekte spor i kilderne 1) findes der indirekte tilkendegivelser af, at der var forskellige opfattelser af disse spørgsmål? 2) er der noget spor efter selvstændige politiske bevægelser med krav til Danmark og/eller USA ud over det direkte skrevne? 88 Grønlandskommissionens Betænkning, København, AG er en forkortelse af avisen Atuagagdliutit/Grønlandsposten, de to aviser blev fusioneret i Aviserne i Grønland var i 1954: Månedlig kommunal avis(upernavik), Nasigfik (fra maj 1954, Umanak), Qutdleq(Qutdligssat), Iluliarmioq (Jakobshavn), Paortoq (Holsteinsborg), Meteôre (Sukkertoppen), Kamikken (Godthåb), Pamiut Avisia (Frederikshåb), Qaqortoq og Qualaleq Savautilik (Julianehåb) og endelig Tusardluarneq (Nanortalik), Beretning om Grønland, 1954, nr. 7, s

34 Udfoldelsesmuligheder I forbindelse med en klargøring af, hvilket mentalt rum og hvilke grænser for udfoldelsesmuligheder, der opereredes med i denne periode, står det klart at, det uden tvivl var et autoritært og formynderisk opbygget system. Tilsyneladende slog myndighederne hårdt ned på kritiske røster, hvilket følgende eksempler viser. Svend Frederiksen, der var søn af en dansk præst opvokset i Holsteinsborg/Sisimiut og gift med en grønlænderinde, blev i 1932 fyret fra seminariet i Godthåb pga. uenigheder med ledelsen omkring undervisningssproget og sendt ud af Grønland. Senere blev hans ønske om at vende tilbage til landet forhindret. 11 Et andet eksempel på den kompromisløse linie som myndighederne lagde for dagen, var Augo Lynges bortvisning til Egedesminde i Bortvisningen udsprang af myndighedernes frygt for hvilken indvirkning foreningen Nunatta Qitornai kunne få på ungdommen. 12 Hvorvidt myndighederne i øvrigt i denne periode udøvede censur overfor medierne, kan der ikke svares entydigt på. Dog var det forbundet med en vis risiko at protestere over forholdene frem Nyordningen, både for danskere og grønlændere. 13 Tilsyneladende paradoksalt er det dog, at man fra myndighedernes side ønskede at modne den grønlandske befolkning ved at styrke den offentlige debat blandt grønlænderne, bl.a. gennem støtten til aviserne og bladene, men samtidig bibeholdt man tilsyneladende en vis intolerance overfor systemkritik. Blandt grønlændere synes, at have fungeret en potent selvcensur, hvilket eksemplificeres i debatten mellem Gerhard Egede og Frederik Lynge, jf. nedenfor. Foreninger Augo Lynge dannede, mens han var seminarielærer i Godthåb i 1942 foreningen Nunatta Qitornai (Vort Lands Børn), der udgav et medlemstidsskrift Inusugtok. Foreningen havde til hensigt, at hævde den grønlandske duelighed især over for den danske dominans. 14 Kort efter blev Lynge forflyttet til efterskolen i Egedesminde angiveligt pga. den hos myndighederne frygtede effekt foreningen kunne få for tilstanden i datidens Godthåb. 15 Udokumenterede rygter vil vide, at Augo Lynge skulle have næret sympati for tyskerne, hvilket var en af grundene til hans forflyttelse.under Anden Verdenskrig var der tilsyneladende en vis form for sympati for nazismen. Man kunne så spørge om hvilken relevans det har, at kigge på nazisympatisører blandt grønlænderne i den periode? Jo, af den simple grund, at de personer, der var utilfredse med den danske tilstedeværelse og dominans, kunne tænke; min fjendes fjende må være min ven, altså at de danskerne i Grønland, der var på de allieredes side havde nazisterne som deres fjende, så måtte valget falde på nazisterne. Tanken om en eventuel tysk sejr ville give sympatisørerne en fordel i forbindelse med en helt anden nyordning end den, det i sidste ende blev til. En anden nærliggende tanke er den, at myndighederne af rent kyniske grunde udråbte systemkritikere som nazisympatisører for at stække dem. Samtidig skal der ikke herske tvivl om, at man blandt grønlændere formentlig var uvidende om nazismens sande væsen, og at tyskernes 11 Klaus George Hansen, tidsskriftet Grønland, 1993, nr. 1, s Jørgen Fleischer interview 10. august Ole Vinding, Kalâtdlit, 1950, maj/juni, s. 5 og Carl Broberg, Kalâtdlit, 1947, december, s Jørgen Fleischer, interview 10. august Udokumenterede rygter vil vide, at Augo Lynge nærede sympati for nazismen, se Hans Anthon Lynge i bladet Kalaaleq. 340

35 succes i de første krigsår har givet en del "fans". Hvorom alting er, så foreligger der dokumentation for, at der har været en vis form for naziaktivitet. Grønlands Nationalmuseum & Arkiv har i deres opbevaring armbind med et nazistisk logo og en isbjørn siddende ovenpå svastikaet. Disse forhold er dog aldrig blevet behandlet i nogen offentlig debat, ligesom en række forhold i tiden under Anden Verdenskrig i Danmark tidligere har været tabubelagt, så har det samme gjort sig gældende i Grønland. Foreningen Pekatigît Kalâtdlit (Den Grønlandske Forening) blev i 1939 oprettet i København foreningen fungerede med det formål, at danne et forum for debat og meningsudveksling blandt grønlændere. Da foreningsbladet således ikke var direkte relateret til Grønlands Styrelse, kan indlæggene heri formodes de, at have et mere frit præg. Den grønlandske autoritetstro eksemplificeres i Angmalortok Olsens artikel Grønlænder i Danmark, hvor visse havde ment, at Grønlands Styrelse skulle spørges om lov før foreningen blev dannet 16. Intet tyder dog på, at der skulle være nogen selvstændig politisk bevægelse, der ønskede at rive båndene over til Danmark i denne periode. Aviser Groenlandica, Grønlands nationale forskningsbibliotek, har en omfattende kollektion af grønlandske aviser, uden at samlingen kan siges at være komplet. Aviserne er som regel ordnet i års eller flerårige kompilationer. På hjemmesiden findes fire grønlandske aviser (Atuagagdliutit, Avangnâmiok, Nalunaerutit, Sujumut). Kalâtdlit ( og ) Foreningen Kalâtdlit (Grønlænderne) blev grundlagt i 1939 i København af bl.a. førnævnte Svend Frederiksen. Bladet var fra starten dobbeltsproget, hvilket var en sjældenhed i datidige grønlandske blade. Bladet modtog et fast tilskud om året fra landskassen, i 1951 var dette tilskud på 1200 kr. De samlede udgifter for foreningen var det år 5600 kr. Foreningen og dermed foreningsbladet stod ikke under myndighedernes direkte eller indirekte påvirkning. Frekvensen for avisens udgivelse var svingende, i perioder var det hver anden måned. Fra starten af 1954 var det hver måned. Fra september/oktober 1952 udkom avisen ikke før igen november/december Den enkelte avis omfang varierede i sideantal op til 24. Foreningen havde pr. 1. januar medlemmer. Fremme af grønlændernes rettigheder og kår var blandt foreningens aktiviteter, bl.a. sendte man en skrivelse i juni 1953 til landsrådet angående den manglende ligeløn mellem grønlændere og danskere i Grønland. Ifølge foreningen var Grønland kendetegnet ved en manglende politisk frihed og mulighed for selvstændig udvikling; sysselrådene, hvis medlemmer delvist bestod af danske embedsmænd, valgte således indtil nyordningen Landsrådenes medlemmer. Carl Broberg, som var foreningens formand, mente, at landsrådsmedlemmernes afhængighed af Grønlands Styrelse, hindrede en fri udvikling. Hans konkrete ønske for fremtiden var at: at Grønlænderne faar Ret til at leve deres Liv paa samme frie Maade i Grønland, som Danskerne gør det her [i Danmark - jh], og at de selv faar Lov til at bestemme deres egne Sager Angmalortok Olsen, tidsskriftet Grønland, 1971, nr. 4, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1947, juni s

36 og at Grønlandskommissionen nedsat i 1948 måtte skabe forhold hvor, at alle maa faa lige ret for loven, lige ret til arbejde og løn, lige ret i Danmark og Grønland. 18 Kursen skulle ændres, hvis forholdet mellem Grønland og Danmark ikke skulle lide skade: vi ønsker ikke at Udviklingen skal gaa videre ad samme Linje hidtil. Det Formynderskab, denne Stavnsbundethed, som Styrelsen stadig paatvinger Grønlænderne maa nu ophøre. 19 Og yderligere mht. de ufrie forhold for grønlændere: Tænke sig, at enhver ung Grønlænder, der rejser herned, [til Danmark jh] i Forvejen maa underskrive en Erklæring til Styrelsen om, at han underkaster sig dens Tilsyn og Bestemmelse. En Grønlænder her har ikke Lov til at gaa ud i det frie Arbejdsmarked, og bryder han dette Stavnsbaand, hvad der er sket i 2-3 Tilfælde, vil han ikke senere af Styrelsen kunne faa Ansættelse i sit fag i Grønland. En grønlandsk Smed giftede sig herhjemme mod Styrelsens Ønske med en dansk Pige. I Foraaret fik han Afslag paa en Ansøgning til Styrelsen om Ansættelse som Smed i grønland. To Dage efter saa han i Avisen, at Styrelsen søgte smede til Grønland. Saadan er Styrelsens Diktatur. Der er ikke brug for dem, der ikke vil adlyde. 20 Grønlænderne havde et stort arbejde med at blive oplyst, uddannet og dygtiggjort: Hvis grønlænderen ikke skal blive en anden klasses mand i sit eget land, bliver det et spørgsmål om liv og død at lære grundighed, orden, udholdenhed i stadigt dagligt arbejde også i perioder, hvor arbejdet ikke synes spændende mere, og ikke mindst samarbejde i stor stil. 21 Til trods for at der var kommet formel ligestilling i forbindelse med grundlovsændringen i 1953, var praksis, at forskellene mellem danskere og grønlændere nødvendiggjorde, at de to grupper blev behandlet forskelligt: Påstanden om, at grønlændere og danske er ligestillet efter den nye grundlovs ikrafttræden, holder i virkeligheden ikke stik. Der findes ingen reel ligestilling. Man kan måske karakterisere forholdet i dag med et paradoks ved at sige, at ønsket om ligestilling af grønlændere og danske opnås ved, at man ikke behandler dem lige. 22 Forskellen mellem danskere og grønlændere var også et udslag af, at der var tale om forskellige kulturer: Grønlænderne hører sammen med danskerne og er deres venner, men de er ikke danskere, men et selvstændigt folk med eget sprog og egen kultur og med en anden historie bag sig (selv om Danmark og Grønland også har en fælles historie) Carl Broberg, Kalâtdlit, 1948, september, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1947, december, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1948, juni s Holger Balle, Kalâtdlit, 1954, december, s. 10, oprindeligt fra Meddelelser om den grønlandske kirkesag. 22 Knud Hertling, Kalâtdlit, 1953, november/december, s Holger Balle, Kalâtdlit, 1954, december, s

37 Grønlandsbetænkningen fra 1946 blev i datiden anset som en dæmper på de kræfter og den energi, der havde grobund i forholdene under Anden Verdenskrig, hvor Grønland var blevet styret uden København med en deraf følgende selvtillid og håb for en fremtidig udvikling med en distinkt anderledes kurs. Monopolet og beskyttelsessystemet 24 skulle afskaffes. Danmark blev anset som læreren for det umyndige land Grønland der har ikke været nogen tvivl blandt grønlændere (og danskere), at grønlænderne havde meget at skulle lære, meget at skulle oplyses om og uddannes før en øget grad af selvforvaltning/selvstyre kunne realiseres; Den danske Regering bør føle sit Ansvar overfor den grønlandske Befolkning og indføre en bedre Samfundsordning for derigennem at lære Grønlænderne Selvstændighed. 25 Den manglende ligestilling mellem de to grupper udgjorde et problem for samarbejdet. Samarbejdet havde tidligere ikke været godt og betænkningens forslag om, at udvide landsrådene og kommunalbestyrelsernes beføjelser faldt i god jord, men samtidig beklagede man at f.eks. håndværkere ikke fik mulighed for ledende stillinger på deres område. 26 Der er ikke noget at sige til, at de store foretagender i Grønland skal have danske ledere, det kan ingen grønlænder på nuværende tidspunkt magte. Men de almindelige værksteder burde have en grønlænder som selvstændig leder. 27 Frederik Lynge citeres i Carl Brobergs indlæg i februar 1954 for at stille spørgsmålstegn ved, om Danmark overhovedet satte penge til på Grønland, når man regnede med kryolitindtægten. Frederik Lynge kan betragtes som en af de personer, der går længst i bestræbelserne for at hævde grønlændernes position i forhold til danskerne. Intet tyder dog på, at Frederik Lynge skulle have næret noget ønske om løsrivelse eller selvstændighed. Grønland skulle opbygges som et moderne samfund med de samme muligheder og rettigheder for borgerne som i Danmark. Danmark fungerede som forbillede på en helt række områder da det ofte var det eneste andet samfund, grønlænderne kendte til. Fagforeninger var derfor ligeledes inspireret af de danske. Når den i kommissionsbetænkningen [G-50 jh] forudsatte lovgivning er gennemført, vil De samvirkende Fagforbund søge nærmere forhandling med statsministeriet for tilvejebringelse af den nødvendige kontakt med de interesserede grønlandske kredse, eventuelt således, at der gennem disse forhandlinger kan sikres de faglige organisationer i Danmark mulighed for på stedet at undersøge forholdene og optage indledende forhandlinger med henblik på tilvejebringelse af en grønlandsk faglig organisation til varetagelse af de grønlandske arbejderes interesser. Disse bestræbelser fra De samvirkende Fagforbunds side håber vi bliver modtaget med glæde af grønlandske, så der kan oprettes et velordnet samfund arbejdsmæssigt set på Grønland, der vil medvirke til godt samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejder Ole Vinding, Kalâtdlit, 1948, september, s Ole Vinding, Kalâtdlit, 1948, september, s. 5 (oprindeligt Carl Broberg fra artikel Grønland og Danmark, Kulturkampen, 1938,nr. 6-7). 26 Redaktør Hans Olsen, Kalâtdlit, 150, juni, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1950, juni, s Carl Broberg, Kalâtdlit, 1950, juli/august, s

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015

Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 1 Grønlands Forsoningskommission Af Jens Heinrich, projektforsker, Forsoningskommissionen November 2015 Grønlands Forsoningskommission blev nedsat i 2014 under Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre). Kommissoriet

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges.

Det var ombudsmandens opfattelse at retsplejelovens regler om aktindsigt i straffesager eller i hvert fald principperne heri skulle bruges. 2012-2. Aktindsigt i sag om udlevering til udenlandsk myndighed afgøres efter retsplejelovens regler En journalist klagede til ombudsmanden over Justitsministeriets afslag på aktindsigt i ministeriets

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780

FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej Viby J. Forbundets j.nr. 10/136780 FOA Århus, Fag og Arbejde, Christian X's vej 56-58 8260 Viby J Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering

Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 16. november 2015 Udskriftsdato: 29. december 2016 (Gældende) Delvist afslag på aktindsigt i idékatalog. Ministerbetjeningsdokument. Ekstrahering Svar

Læs mere

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse

Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse 17-4. Forvaltningsret 11241.2 114.3 1.4 1.5 13.1. Mangelfuldt prøvelsesgrundlag i aktindsigtssag. Notatpligt. Begrundelse Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Myndighed: Underskriftsdato: 19. juni 2015 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 20. marts 2017 (Gældende) Justitsministeriet var berettiget til at afslå aktindsigt i dokumenter vedrørende Grimhøjmoskeen.

Læs mere

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt

Retsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets

Læs mere

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde

Beretning. forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Beretning nr. 13 Folketinget 2014-15 Beretning afgivet af Retsudvalget den 13. maj 2015 Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005

Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 24. maj 2011 Inspektion af Den sikrede institution Bakkegården den 6. oktober 2005 OPFØLGNING NR. 4 J.nr. 2005-3035-628/PK3 1/7 Den 8. september 2010 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 3 om inspektionen

Læs mere

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne

Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne Integrationsministerens skriftlige vejledning af borger der spørger om familiesammenføring på grundlag af EU-reglerne En borger havde fået afslag på at blive familiesammenført med sin registrerede partner.

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven

Forslag. Lov om ændring af tronfølgeloven 2008/1 LSF 1 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Statsministeriet Journalnummer: Statsmin. Fremsat den 7. oktober 2008 af statsministeren (Anders Fogh Rasmussen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende)

Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Myndighed: Folketingets Ombudsmand Underskriftsdato: 20. februar 2015 Udskriftsdato: 24. januar 2017 (Gældende) Afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumenter udvekslet mellem ministerier og

Læs mere

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Anmodet udenrigsministeriet om på ny at overveje et afslag på aktindsigt i en sag om levering af jagtfalke til visse arabiske stater.

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen.

Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens vurdering af sagen. 2015-71331 Statsforvaltningens brev til et nyhedsmedie Dato: 21-11-2016 Henvendelse vedrørende Region Syddanmarks afslag på aktindsigt Du har den 20. september 2016, som journalist for et nyhedsmedie anmodet

Læs mere

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden Aqqaluks Plads Demokratiets vugge i Grønland Mødesteder gennem tiden Nutidens demokratiske Grønland har sin vugge i det område, som vi i dag kalder for Aqqaluks Plads Inatsisartut kan kigge tilbage på

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir

Statsforvaltningens brev til en journalist. Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir 2014-216254 Statsforvaltningens brev til en journalist Viborg Kommune afslag på aktindsigt i interne dokumenter, herunder talepapir Henvendelse vedrørende Viborg Kommunes afgørelse om delvist afslag på

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Besvarelse af samrådsspørgsmål P fra Kulturudvalget:

Besvarelse af samrådsspørgsmål P fra Kulturudvalget: Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 157 Offentligt 1 Samråd den 7. juni 2016 kl. 14.00-15.00 Besvarelse af samrådsspørgsmål P fra Kulturudvalget: Hvad kan statsministeren oplyse

Læs mere

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011

Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender. 16. maj 2011 2011 13-4 Sagsbehandlingstid i sag om aktindsigt i bl.a. ministerkalender Skatteministeriet modtog den 6. august 2010 en anmodning om aktindsigt i ministerens repræsentationsudgifter fra ministerens tiltræden

Læs mere

Politiets Efterretningstjeneste PET Klausdalsbrovej Søborg Praksis hos PET om information til journalister

Politiets Efterretningstjeneste PET Klausdalsbrovej Søborg Praksis hos PET om information til journalister Politiets Efterretningstjeneste PET Klausdalsbrovej 1 2860 Søborg Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse:

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Juridisk faderløse. Pressemøde

Juridisk faderløse. Pressemøde Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

Faneblad 7 (Niels Helveg Petersen)

Faneblad 7 (Niels Helveg Petersen) S 6118 - Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Besvarelse af spørgsmål nr. S. 6118 af 13. september 2007 til udenrigsministeren stillet af Søren Espersen (DF). Spørgsmål nr. S 6118. Vil udenrigsministeren bekræfte,

Læs mere

Afslag på aktindsigt i 14 år gammelt referat af møde

Afslag på aktindsigt i 14 år gammelt referat af møde Myndighed: Underskriftsdato: 27. juni 2016 Folketingets Ombudsmand Udskriftsdato: 16. januar 2017 (Gældende) Afslag på aktindsigt i 14 år gammelt referat af møde Svar til journalist A, medie B 27-06-2016

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier 2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut

Læs mere

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling

Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Indsattes adgang til at udtale sig ved lukning af fængselsafdeling Udtalt, at principperne for gennemførelsen af en beslutning om nedlæggelse/lukning af en afdeling i et fængsel er et spørgsmål, som de

Læs mere

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011

2011 13-5. Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser. 17. august 2011 2011 13-5 Aktindsigt i generel sag om medarbejderes rejser En journalist klagede til ombudsmanden over Skatteministeriets afslag på aktindsigt i oplysninger om ni rejser som ansatte i SKAT havde foretaget.

Læs mere

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion

Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion 2-x. Forvaltningsret 1113.1 114.3 115.1 123.1. Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Henvendelse vedrørende Hvidovre Kommunes afslag på aktindsigt

Henvendelse vedrørende Hvidovre Kommunes afslag på aktindsigt 2016-54506 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 25-08-2016 Henvendelse vedrørende Hvidovre Kommunes afslag på aktindsigt Du har den 12. juli 2016 anmodet Hvidovre Kommune om at indbringe kommunens

Læs mere

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v.

Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. Kommunaludvalget 2008-09 B 13 Bilag 1 Offentligt Statsretlig vurdering af muligheden for nedsættelse af alderen for valgret til folketinget til 16 år m.v. 20-11-2008 Af professor, dr.jur. Michael H. Jensen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget.

2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. 2007-10-11. Gentofte Kommune. Vedr. lovligheden af beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget. Resumé: udtalt, at det forhold, at et på mødet omdelt afstemningstema ikke har været tilgængeligt

Læs mere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere

Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Flygtningenævnets behandling af 2 sager vedrørende iranske asylsøgere Udtalt over for flygtningenævnet, at jeg ikke kunne anse det for tilfredsstillende, at to sager indbragt for nævnet med henblik på

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold

Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold Sagsbehandlingstid i statsforvaltning. Ordnede forhold En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen

Læs mere

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~

l\jx;. Hændelsesforløb 'm ~ \~ Hændelsesforløb 2001 14. Folketingsbeslutning B37 om bl.a. danske specialoperationsstyrkers deltagelse i Operation december Enduring Freedom i Afghanistan. 2001 2002 9. januar - Tolken var udsendt med

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn

Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Opholdstilladelse til gæstearbejders barn Anmodet justitsministeriet om at tage en sag om opholdstilladelse til et barn af en herboende pakistansk gæstearbejder op til fornyet overvejelse, selv om barnets

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2015 Kontor: Sikkerheds-

Læs mere

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Folketingets Grønlandsudvalg Christiansborg 1240 København K Den 9. november 2016 Sagsnummer: 2016-8665 Miljø- og fødevareministerens

Læs mere

26 udvidelser ligner spin

26 udvidelser ligner spin OFFENTLIGHEDSLOV: 26 udvidelser ligner spin 26.maj 2013 Jesper Tynell, cand. mag., journalist og Cavlingvinder, Lars Rugaard, journalist og Cavlingvinder, Erik Valeur, journalist, forfatter og Cavlingvinder

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken

Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Forretningsorden for organisationsbestyrelsen i Boligselskabet Østparken Introduktion Valg til organisationsbestyrelsen sker hvert år på boligorganisationens repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor.

K,, Færøerne, har ved brev af 2. april 2003 søgt om optagelse i det danske revisorregister som registreret revisor. Kendelse af 11. april 2005. (J.nr. 03-226.941) Krav om bestået kvalifikationseksamen for optagelse i det danske register over registrerede revisorer Lov om statsautoriserede og registrerede revisorer 3,

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager

Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Bilag 14A Regler for juridisk / teknisk udtalelse i itsager Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 3 VOLDGIFTSINSTITUTTETS REGLER FOR JURIDISKE / TEKNISKE UDTALELSER

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg

Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Aktindsigt i toldvæsenets materiale fra kontrolbesøg Udtalt over for departementet for told- og forbrugsafgifter, at direktoratet for toldvæsenets faste praksis, hvorefter alle begæringer om aktindsigt

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation

Regler for mediation. J.nr.: K Regler for mediation Regler for mediation J.nr.: K-53 2015 Regler for mediation Voldgiftsinstituttet anbefaler følgende mediationsklausul: Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi. (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland

Forslag. Lov om ændring af lov om sundhedsvæsenet i Grønland 2008/1 LSF 52 (Gældende) Udskriftsdato: 14. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, REGSU, j.nr. 2003-12140-21 Fremsat

Læs mere

Det er efter Statsforvaltningens opfattelse ikke ganske klart, om din aktindsigtsanmodning

Det er efter Statsforvaltningens opfattelse ikke ganske klart, om din aktindsigtsanmodning 2016-66296 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 08-11-2016 Henvendelse vedrørende Vejle Kommunes afslag på aktindsigt Du har den 27. august 2016 anmodet Vejle Kommune om at indbringe kommunens

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

folketingets statsrevisorer en præsentation

folketingets statsrevisorer en præsentation folketingets statsrevisorer en præsentation 1 Indhold Forord 3 Præsentation af Statsrevisorerne 4 Statsrevisorernes Sekretariat 7 Statsrevisorerne lovgrundlag og opgaver 8 Lovgrundlag 8 Valg af Statsrevisorerne

Læs mere

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse

Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse Medarbejdere fik for sent besked om indstilling der kunne føre til opsigelse En avis bragte en artikel om afskedigelse af to kommunale medarbejdere. Ifølge artiklen havde formanden for et af kommunens

Læs mere

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering

Læs mere

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende:

Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved  af 18. august 2016 på vegne af massemediet har anmodet Region Sjælland om aktindsigt i følgende: 14 om meroffentlighed. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund Det fremgår af sagens dokumenter, at du ved e-mail af 18.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver

Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver Aktindsigt i korrespondance på e-mailserver En forening klagede til ombudsmanden over Økonomi- og Erhvervsministeriets afslag på aktindsigt i e-mail-korrespondance på Søfartsstyrelsens e-mailserver. Ombudsmanden

Læs mere

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad pkt. 1. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 5. september 2001 afgav jeg rapport om min opfølgningsinspektion den 24. august 2001 af detentionen i Nuuk. I rapporten anmodede jeg Politimesteren i Grønland, Justitsministeriet

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 13. december 2007 til en borger: Den 13. december 2007 Statsforvaltningen Sjælland, det kommunale Tilsyn, har via Beskæftigelsesnævnet, modtaget Deres mail af 26. august 2007,

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 3. marts 2009 (J.nr. 2008-0017864) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Niels Bolt Jørgensen og Jan

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag. Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen 2013/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 20. november 2013 af Pernille Skipper (EL), Rosa Lund (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015

BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober Senere ændringer til forskriften BEK nr 429 af 09/04/2015 BEK nr 283 af 26/03/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 12-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr.

Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Anette Degn :01 cc: Vedr. Iflg. aftale fremsendes hoslagt forretningsorden for bestyrelsen i Viby Andelsboligforening. Med venlig hilsen Ole Maltesen ----- Videresendt af Ole Maltesen/VAB - 02-12-05 11:12 ----- Anette Degn Til:

Læs mere

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011

UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 Dok.: KNO40167 UDKAST TIL MINISTERENS TALE under middag på Glyptoteket i anledning af Højesterets 350 års jubilæum den 14. februar 2011 1. Deres Majestæt, Deres Kongelige Højheder, mine damer og herrer.

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato: 15. december 2005

STATSMINISTERIET Dato: 15. december 2005 Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Svar på Spørgsmål 52 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 15. december 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 41-44, nr. 46-48, nr. 50-51

Læs mere

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009:

Tårnby Kommune. U.B. har blandt andet anført i sin mail af 6. maj 2009: Tårnby Kommune U.B. har ved mail af 6. maj 2009 rettet henvendelse til statsforvaltningen med klage over Tårnby Kommunes behandling af aktindsigtsbegæring af 27. januar 2009 om opførelse af nye gymnastik-

Læs mere

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist Aktindsigt i ændringsforslag til budget Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-190684 Dato: 18-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Syddanmark om aktindsigt Region Syddanmark har den 3. september

Læs mere

Forretningsorden for VA s bestyrelse Juni 2010

Forretningsorden for VA s bestyrelse Juni 2010 Forretningsorden for VA s bestyrelse Juni 2010 Kap. 1. Organisationsbestyrelsens beføjelser 1. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består at 7 medlemmer. Ethvert medlem er stemmeberettiget. Derudover

Læs mere

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller

Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 2015-47 Afslag på aktindsigt i oplysninger om gennemførte hastighedskontroller 7. september 2015 En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds indsats vedrørende hastighedskontrol

Læs mere

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer:

I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages følgende ændringer: Lovforslag (udkast) 17. februar 2015 Forslag til lov om ændring af arkivloven I arkivloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 1170 af 10. december 2008, foretages

Læs mere

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER

RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER RETNINGSLINJE OM YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIER Vedtaget af Hovedudvalget maj 2016 GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK / RETNINGSLINJE OM / YTRINGSFRIHED OG BRUGEN AF SOCIALE MEDIE R SIDE 2 /

Læs mere

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen

udbydelse ved salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen Salg af kommunale ejendomme til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller kommunalt ansatte Henstillet til indenrigsministeriet, at ministeriet gjorde samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt hovedstadsrådet

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere