Potentialet for. elbesparelser. i staten

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialet for. elbesparelser. i staten"

Transkript

1 Potentialet for elbesparelser i staten Dansk Energi Analyse A/S September 2008

2 Indhold Sammenfatning Indledning Statens elforbrug Det samlede elforbrug Elforbrugets fordeling på slutanvendelser Potentialet for elbesparelser "her og nu" Belysning Ventilation Specialblæsere Køl/frys Pumpning Elektronik, IT Trykluft Motorer Procesvarme Elvarme Diverse Sammenfatning Potentiale for elbesparelser år Belysning Ventilation Køl/frys Elektronik, IT Øvrige slutanvendelser Sammenfatning Besparelsespotentiale ved 6 års tilbagebetalingstid i Referencer

3 Sammenfatning Rapporten er en ajourføring af en potentialevurdering, som Birch & Krogboe udførte i Ajourføringen omfatter udelukkende statens elforbrug. Statens elforbrug 2007 vurderes til 570 GWh, fordelt med 27% på universiteter, 12% på gymnasier og VUC'er, 17% på forsvarets tjenestesteder, 15% på politi, DR m.v. og 29% til især administrative arbejdspladser. Fordelt på slutanvendelser udgør elektronik plus IT og belysning de største områder med hver 27%, mens ventilation står for 18% af elforbruget og køl/frys for 11%. Potentialet for elbesparelser i år 2008 ved en tilbagebetalingstid op til 4 år er vurderet til 23%, hvoraf 5% er adfærdsmæssige besparelser. De største potentialer (i GWh) er inden for belysning og ventilation. Også på områderne elektronik plus IT samt køl/frys er der store potentialer. Potentialet på 23% svarer til 130 GWh i 2008 til en omkostning på 185 mio. kr. I år 2015 forventes der at være yderligere muligheder for en effektivisering af elforbruget, idet der kommer nye apparater og styringer på markedet og idet udviklingen kan fremmes yderligere ved en målrettet F&U indsats i årene frem til Besparelsespotentialet vurderes til 35% mod de 23% i En stor del af det ekstra potentiale er inden for serverrum, hvor en samling af opgaverne kan reducere forbruget markant. Accepteres 6 års tilbagebetalingstid i 2008 i stedet for de 4 år, vurderes potentialet øget fra 23% til 27%. 2

4 1. Indledning Rapporten er udarbejdet for Energistyrelsen til brug ved styrelsens vurdering af energisparepotentialet i staten. I 2004 fik Energistyrelsen udarbejdet en vurdering af potentialet for energibesparelser i en række sektorer, herunder det offentlige (ref. 1). Nærværende notat er en ajourføring af 2004-rapporten for statens vedkommende og omfatter som 2004-rapporten en vurdering af statens elforbrug og forbrugets fordeling på slutanvendelser samt en vurdering af sparepotentialerne i år 2008 og Potentialet i 2008 omfatter "her og nu" besparelser, mens der for 2015 yderligere er medtaget besparelser, der forventes mulige i kraft af den teknologiske udvikling i årene frem til Potentialerne er opgjort ved en tilbagebetalingstid på op til 4 år, og for 2008 er potentialet yderligere anslået ved 6 års tilbagebetalingstid. 2. Statens elforbrug 2.1 Det samlede elforbrug Statens elforbrug i 2006 er vist i tabel 1, som er gengivet fra ref. 2. Det indberettede elforbrug på MWh er fordelt på 364 institutioner og 529 bygninger. Det gennemsnitlige elforbrug var i MWh pr. institution og MWh pr. bygning. Ifølge oplysninger fra FEM-sekretariatet, der udarbejder statistikken, omfatter opgørelsen godt 90% af statens elforbrug. Forbruget i 2006 (tabel 1, "I alt 1") kan således anslås til ca MWh. Tallet er eksklusive Rigshospitalet, der hører ind under Region Hovedstaden, DSB og Post Danmark, der er aktieselskaber, samt Banedanmark og Energinet.dk, der er særlige offentlige virksomheder. I 2007 er omkring 300 tidligere amtskommunale bygninger (gymnasier og voksenuddannelse) overført til Undervisningsministeriet. Elforbruget i gymnasierne vurderes til MWh, idet der er elever og et elforbrug pr. elev på ca. 700 kwh/år (vurderet ud fra et udvalg af gymnasiers elforbrug på Elsparefondens hjemmeside "Se elforbrug" og elevtallet ifølge gymnasiernes hjemmesider). Elforbruget ved voksenuddannelserne anslås til MWh/år, således at statens samlede elforbrug i 2007 i alt anslås til MWh. Fig. 1 viser statens elforbrug, fordelt på de områder, der har størst elforbrug. Universiteterne står for 27% af elforbruget, mens gymnasier og voksenuddannelser står for 12%. Forsvarets kaserner, flyvestationer og flådestationer bruger 17% af statens elforbrug, mens de øvrige områder, der vises særskilt i figur 1, ligger på 2 til 4% af elforbruget. Departementer, styrelser og lignende udgør 29% af forbruget. 2.2 Elforbrugets fordeling på slutanvendelser Der er foretaget en fordeling af statens elforbrug på slutanvendelser for dels at kunne vurdere vigtigheden af de enkelte slutanvendelser og dels at kunne vægte sparepotentialerne pr. slutanvendelse til et samlet potentiale for hele statens elforbrug. Fordelingen er sket ud fra kontakt til en række energimedarbejdere i staten, ref. 3, samt konsulenter m.v., der arbejder med statens elforbrug, ref. 4. Ingen af de kontaktede institutioner havde kortlagt elforbrugets fordeling på slutanvendelser, hvorfor kortlægningen er baseret på oplysninger fra de kontaktede medarbejdere og konsulenter samt en vurdering af belastningsforløb for en række institutioner, vist på Elsparefondens hjemmeside (ref. 5). Elsparefonden har i ref. 5 også opgjort elforbrugets fordeling på slutanvendelser for en lang 3

5 række statslige arbejdssteder, men fordelingerne virker skabelonagtige og har derfor stort set ikke været benyttet i indeværende undersøgelse. Tabel 1. Statens elforbrug i MWh/år i årene Universiteter 27% Gymnasier og VUC 12% Kaserner, flyvest, flådest. 17% Politi 4% Krimi.forsorgen 3% Museer og teatre 2% DR 4% Seruminst. 2% Øvrige (mest adm.) 29% Figur 1. Statens elforbrug 2007, fordelt på hovedområder 4

6 De slutanvendelser, som elforbruget er opdelt på, er: Belysning. Omfatter kontorbelysning, gangbelysning, belysning af udendørs arealer m.v. Endvidere udstillingsbelysning i museer o. lign. Ventilation. Elforbrug til ventilatorer og spjældmotorer m.v. i forbindelse med rumventilation, udsugninger fra toiletter, ventilation af serverrum, udsugning fra stinkskabe o. lign. Elforbrug til køling af ventilationsluften er medtaget under køl/frys. Specialblæsere. Lille område, der bl. a. omfatter blæsere i kedelbrændere. Køl/frys. Køleanlæg til ventilationsluft, herunder til køling af serverrum. Endvidere køleskabe, laboratoriefrysere, storkøkken-udstyr m. v. Elektronik, IT. Omfatter servere, netværk, PC'ere, dataskærme, printere o.s.v. Desuden sikringsudstyr, radarer, udsendelsesudstyr, MR-scannere på universiteter, elektroniske vægte, kopimaskiner, tab i UPS'er m.v. Pumpning. Pumper i varmeforsyningen, grundvandspumper m.v. Trykluft. Trykluftkompressorer på værksteder o. lign. Motorer. Andet udstyr som værkstedsmaskiner, elevatorer m.v. Procesvarme. Elforbrug i komfurer, ovne, kaffeautomater o. lign. samt i autoklaver og laboratorieovne. Elvarme. El til rumvarme og varmt vand. Diverse. F. eks. vakuumpumper. Fordelingen er vist i tabel 2 og figur 2. Det ses, at slutanvendelserne Elektronik og IT samt Belysning vurderes at være størst med hver 27% af statens elforbrug, efterfulgt af Ventilation med 18%. Køl/frys er den fjerdestørste slutanvendelse med 11%, mens de øvrige slutanvendelser udgør fra 1% til 6%. Det mest bemærkelsesværdige i forhold til ref. 1, som opgjorde fordelingen for hele det offentliges elforbrug, er, at elektronik og IT for statens vedkommende i 2007 vurderes til 27% mod 5% for det offentlige i ref. 1. Belysning vurderes til 27% mod 32% i ref. 1, hvilket bl. a. kan skyldes besparelser på lyset i de mellemliggende år. Pumpning vurderes i staten 2008 til 4% mod 11% i ref. 1. Forskellen skyldes især, at kommunerne har vandværker og rensningsanlæg. Ventilation vurderes noget større 18% contra 11% - for staten end i ref. 1, mens "Diverse" (der mest dækker over ufordelt forbrug) udgør 21% i ref. 1 og 0% i opgørelsen af statens elforbrug. 5

7 Slutanvendelse % af statens elforbrug Elforbrug 2007 GWh Belysning Ventilation Specialblæsere 1 6 Køl/frys Pumpning 4 23 Elektronik, IT Trykluft 1 6 Motorer 6 34 Procesvarme 4 23 Elvarme 1 5 Diverse 0 0 I alt Tabel 2. Statens elforbrug 2007, fordelt på slutanvendelser Belysning Ventilation Sp. Blæsere Køl/frys Pumpning Elektronik, PC'ere Trykluft Motorer Procesvarme Elvarme Figur 2. Statens elforbrug 2007, fordelt på slutanvendelser 3. Potentialet for elbesparelser "her og nu" I dette afsnit vurderes potentialet for elbesparelser "her og nu". Det omfatter besparelser ved ændrede driftstider, ændrede ydelser, udskiftning af udstyr og ved ændret adfærd. Omkostningerne ved gennemførelsen af ændringerne skal dækkes af elbesparelserne og eventuelle andre besparelser (f. eks. mindre vedligehold) og forudsættes tilbagebetalt inden for højst 4 år. For elprisen regnes med en marginalpris på 143 øre/kwh ekskl. moms. Prisen er fordelt med 75 øre/kwh til elkøb og distribution m.m. samt 67,5 øre/kwh i afgifter (CO 2 - afgift, elafgift og eldistributionsbidrag). Ved opgørelsen af potentialet er der taget udgangspunkt i bl. a. dagens lysniveauer og dagens luftskifter. Der er ikke modregnet for tilfælde, hvor elforbruget burde øges for f. eks. at hæve lysniveauet, så det kommer til at svare til de gældende normer, eller at øge luftskiftet for derved at hæve produktiviteten hos medarbejdere eller elever i de ventilerede lokaler. 3.1 Belysning 6

8 Lyskilderne i staten er helt overvejende lysstofrør, sparepærer (kompaktlysstofrør) og halogenpærer. Lyskildernes benyttelsestid blev i ref. 2 for det offentlige som helhed opgjort til ca h/år, hvilket antages at gælde også i dag for staten. Mange af lysstofrørene måske er det godt halvdelen sidder i ældre armaturer med spoler, som kunne udskiftes med effektive armaturer (elektroniske forkoblinger, gode reflektorer, gitre med lave tab) med effektive T5 rør. Tilbagebetalingstiden ved en "her og nu" udskiftning bliver dog typisk 6-8 år og kommer kun under 4 år for armaturer med lang driftstid. En udskiftning af ældre lysstofrør med T5 rør er mulig (om end den formentlig vil udskyde den energimæssigt bedre udskiftning af hele armaturet) og vil i de omfattede armaturer spare 20% af elforbruget, men tilbagebetalingstiden bliver i de fleste tilfælde over 4 år. Sparepærerne er energieffektive, mens halogenpærer ikke er det. Da halogenpærerne typisk benyttes i gangarealer og på toiletter uden de helt store krav til lyskvaliteten, kan de udskiftes med diodelys. En udskiftning på gangene vil p. g. a. høj driftstid for mange gangbelysninger og et stort antal lyskilder have en tilbagebetalingstid på 2-4 år. Besparelsesmulighederne ved effektive armaturer og lyskilder vurderes ved 4 års tilbagebetalingstid at være 12% af elforbruget. En reduktion af driftstiden for belysningen gennem "intelligente styringer" i form af tilstedeværelsesfølere, dagslysstyring, styring fra CTS-anlæg o. lign. er en anden væsentlig sparemulighed. Tilstedeværelsesfølere er allerede installeret en del steder i staten, men kan installeres flere steder, idet de har en tilbagebetalingstid under 4 år for gangarealer og for kontorlokaler med blot nogle få medarbejdere. En ny mulighed er lysrørsarmaturer med indbygget tilstedeværelsesføler, som kan udnyttes til at styre lyset på den enkelte arbejdsplads, men som endnu er for dyr som "her og nu" besparelse. Dagslysstyringer har ofte 4-8 års tilbagebetalingstid, mens CTS-anlæg kan have lavere tilbagebetalingstid dér, hvor de både styrer lys og ventilation m.m. Det vurderes, at de intelligente styringer kan indføres for yderligere 30% af belysnings-elforbruget og kan spare 30% svarende til i alt 9% besparelse. I lokaler, hvor det er for dyrt at indføre styringer, vil en ændret adfærd hos brugere og rengøringspersonale, så lyset slukkes, når lokalerne forlades, kunne bidrage med yderligere 5%. I alt vurderes potentialet i 2008 til 12 + (8 + 5) 0,88 = 24%, hvoraf 4% ved adfærd. 3.2 Ventilation Elforbruget til ventilation anslås fordelt med godt halvdelen til rumventilation, knapt en fjerdedel til ventilation af serverrum og knapt en fjerdedel til stinkskabe. For rumventilationen består mulighederne især i at nedregulere eller stoppe på tidspunkter, hvor ventilationen kan undværes helt eller delvist. Det gøres allerede mange steder, men kunne gennemføres mere konsekvent. Et stop kan f. eks. ske med ur, hvor tilbagebetalingstid måske bliver 0,1 år, mens reduceret luftskifte forudsætter brug af frekvensomformer eller lignende, hvor tilbagebetalingstiden typisk vil være 1-2 år. Besparelsespotentialet for disse muligheder vurderes til 12% af elforbruget til rumventilation. En anden mulighed er permanent at reducere luftskiftet. Det giver store besparelser i elforbruget (og sparer også på varmen), idet ventilatorernes elforbrug afhænger af luftskiftet i 3. potens. Luftskiftet kan være rigeligt stort som følge af bl. a. mangelfuld indregulering eller ændret anvendelse af lokalerne. Det er dog langtfra alle steder, at luftskiftet kan reduceres permanent, hvorfor besparelsespotentialet vurderes til 10%. 7

9 I de fleste ventilationsanlæg kan elforbruget reduceres 5-30% ved at skifte til spareventilator plus sparemotor. For et typisk anlæg på 10 kw og med 3000 h/år benyttelsestid vil tilbagebetalingstid være omkring 4-15 år. For større, ældre anlæg og anlæg med høj driftstid (bl. a. i serverrum) kan tilbagebetalingstiden komme under 4 år. Disse vurderes at bidrage med en elbesparelse på 3%. Andre muligheder kan bestå i at reducere tryktabet i systemet ved at fjerne overflødige komponenter, lave bløde bøjninger o.s.v. Ventilationsbehovet kan også reduceres ved bl. a. at lave separat lokaleopvarmning (så ventilationsanlægget ikke behøver køre for at varme lokalerne op) og ved at solafskærme lokalerne om sommeren. Også regelmæssig vedligehold og justering (adfærd) kan spare el. Alt i alt vurderes det, at elforbruget til almindelig rumventilation kan reduceres 28% ved en tilbagebetalingstid op til 4 år. For serverrum hænger ventilationsbesparelsen sammen med en bedre udnyttelse af serverne og en mere effektiv køling af serverne (se afsnit 3.4 og 3.6) med deraf følgende lavere luftskifte. Hertil kommer mulighederne i mere effektive ventilatorer. Det skønnes, at elforbruget til ventilation af serverrum kan reduceres med 40% inden for 4 års tilbagebetalingstid. Stinkskabe kan styres med bevægelsesmeldere, så luftskiftet reduceres, når der ikke arbejdes ved skabet. Denne reduktion bør ske energieffektivt, dvs. ved regulering af omdrejningstallet for ventilatormotorerne. Andre muligheder er adfærdsmæssige og består i at lukke lågen, når der ikke arbejdes ved skabet, kun at benytte stinkskabe, når det er nødvendigt (og ellers opstillinger i f. eks. lukkede kasser med lokaludsug), samt at foretage regelmæssig vedligehold og indregulering. De nævnte muligheder er udnyttet mange steder, men vurderes at kunne spare yderligere 25%. I alt vurderes besparelsespotentialet for ventilation til 30% ved 4 års tilbagebetalingstid. Heraf er 4% ved adfærd. 3.3 Specialblæsere Der er tale om forbrændingsluftblæsere i kedler, beluftere i laboratorier o. lign., hvor sparemulighederne ved en tilbagebetalingstid op til 4 år er små. For forbrændingsluftblæsere gælder også, at lavere tab fra blæseren til forbrændingsluften skal opvejes af øget brændselsforbrug. Potentialet sættes til 10%. 3.4 Køl/frys Køling af rumventilationen er endnu ikke særligt udbredt i statens bygninger. Besparelsesmulighederne er især i tilknytning til en reduceret eller tidsbegrænset ventilation og anslås til 20%. Luften i serverrum køles for at holde serverne på en lav temperatur. Besparelsesmulighederne ligger i at reducere varmeudviklingen i serverrummene ved bl. a. at samle opgaverne på færre servere (se afsnit 3.6) og flytte udstyr som krydsfelter, der ikke behøver køling, ud af rummene. Andre muligheder består i at indrette serverrummene, så serverne køles så effektivt som muligt (ref. 6), i at øge temperaturen til det højst acceptable, i at køle med udeluft direkte (frikøling), når luften er kold nok, at bruge naturlig køling (grundvand, havnevand o. lign.) samt i at udskifte splitanlæg (airconditionanlæg) med køling fra større, centrale og mere effektive køleanlæg. Elforbruget til køleskabe, flaskeautomater og frysere kan reduceres ved at skifte til mere effektive apparater og ved at udnytte apparaterne bedre (adfærd), så nogle kan slukkes. En udskiftning af et brugbart apparat vil sjældent kunne tilbagebetales på mindre end 4 år, hvorfor det især er den adfærdsmæssige besparelse, der kan udnyttes. 8

10 I alt vurderes besparelsespotentialet til 20% for almindelig rumventilation, 50% for serverrum og 20% for øvrige anvendelser (mest adfærd). Vægtet bliver det 30%, hvoraf 5% ved adfærd. 3.5 Pumpning Omfatter især cirkulationspumper til varme og varmt vand samt grundvandspumper. Pumperne i centralvarmeanlæg kan slukkes uden for opvarmningssæsonen, hvilket enken kan styres på CTS-anlæg eller manuelt (adfærd). Det er også muligt at udskifte til de mest energieffektive pumper. For lidt større cirkulationspumper kan der ved udskiftning spares op til 50% af elforbruget med en tilbagebetalingstid op til 4 år. Elforbruget til grundvandspumper kan reduceres ved at omdrejningstalsregulere dem ud fra det aktuelle niveau af grundvandet. I alt skønnes sparepotentialet til 25%, heraf 5% ved adfærd. 3.6 Elektronik, IT Af statens elforbrug på dette område går rundt regnet 75% til forskellige former for IT, mens resten går til radarer, udsendelsesudstyr, MR-scannere, laboratorieudstyr og kontormaskiner. I almindelighed vil tilbagebetalingstiden ved en "her og nu" udskiftning af elektronisk udstyr være væsentlig over 4 år, hvorfor besparelsesmulighederne især består i at reducere driftstiden samt i en bedre udnyttelse af udstyret (så noget kan tages ud af drift). Elforbruget til servere kan bringes ned ved at samle opgaverne på færre servere ("serverkonsolidering") (ref. 6) og ved at slukke for servere, når der ikke er brug for dem. Serverkonsolidering er gennemført i mindre omfang, og det vurderes, at det kan gennemføres for 50% af serverne (der tages ikke her stilling til, om de nødvendige personalemæssige ressourcer er til rådighed) og for disse kan spare 25% af elforbruget med en tilbagebetalingstid op til 4 år. En yderligere besparelsesmulighed består i at anskaffe blade servere, som bl. a. har den fordel at have fælles strømforsyning og dermed en større og mere energieffektiv strømforsyning. Blade servere er allerede indført en del steder, og vil formentlig kunne udnyttes mange flere steder, men tilbagebetalingstiden bliver de fleste steder under 4 år. Selv om det opgavemæssigt er muligt at slukke servere uden for deres brugstid og dermed spare en del el, er det uønsket p.g.a. frygten for problemer med udstyret. Besparelsespotentialet ved op til 4 års tilbagebetalingstid vurderes til 12% af elforbruget til statens servere eller ca. 5% af elforbruget til elektronik og IT. Det skal nævnes, at staten overvejer at samle alle administrative opgaver på nogle få server-centraler, hvilket kan give yderligere store besparelser. I almindelighed slukkes statens PC'ere ved arbejdstidens ophør. I arbejdstiden kan der spares ved at indføre "sleep mode" på de enkelte PC'ere, så de bruger mindre energi, nå medarbejderne er til møder o. lign. Besparelsen udgør måske 10-30% af elforbruget til PC'ere. Ved at benytte en elspareskinne kan det sikres, at også printer, hæve-sænkebord og andet elektronisk udstyr på arbejdspladsen afbrydes, når PC'en afbrydes. En bærbar PC bruger mindre energi end en stationær. Besparelsen er måske 30 W, så besparelsen alene vil ikke kunne tilbagebetale investeringen i en bærbar PC i dennes levetid. Potentialet inde for PC'ere og tilhørende udstyr vurderes til 25% svarende til ca. 10% af hele slutanvendelsen. Radarer, scannere o. lign. kan ikke slukkes, men det kan kontormaskiner (kopimaskiner m.m.) med f. eks. et ur. Anslås det, at halvdelen af kontorudstyret ikke slukkes i dag samt at der kan spares 50% af elforbruget ved at slukke uden for brugstiden, vil besparelsespotentialet for kontormaskinerne være omkring 25% eller 2% af slutanvendelsen. Ved op til 4 års tilbagebetalingstid vurderes det samlede besparelsespotentiale for denne slutanvendelse til 17%, heraf 2% delvis ved adfærd. 9

11 3.7 Trykluft Generelt er besparelsespotentialet ved trykluft stort. I staten er mulighederne bl. a. at substituere trykluft med f. eks. blæserluft, at sænke trykket eller differentiere på flere tryk, at slukke for kompressorer eller for sektioner af trykluftnettet, når der ikke bruges luft, samt at finde og udbedre lækager. Potentialet anslås til 30%. 3.8 Motorer Slutanvendelsen motorer repræsenteres især af maskiner i værksteder og laboratorier, hvor driftstiden generelt er lav. Potentialet ved 4 års tilbagebetalingstid sættes til 10%. 3.9 Procesvarme For ovne, opvaskemaskiner, el-autoklaver m.m. vil en udskiftning ikke kunne finansieres af elbesparelserne. Mulighederne ligger derfor især i en ændret adfærd, hvor driftstiden reduceres ved ikke at starte apparater, før de er fyldt helt op. Besparelsespotentialet skønnes til 20% Elvarme Elvarme benyttes meget få steder og mest i midlertidige eller afsides liggende lokaler. Sparemulighederne består i at sænke rumtemperaturen og slukke for varmen, når lokalerne ikke bruges. Sparepotentialet sættes til 10% Diverse Diverse udstyr udgør mindre end 1% af elforbruget. Det er derfor ikke vurderet nærmere Sammenfatning Besparelsespotentialet er sammenfattet i tabel 3. Det samlede potentiale ved "her og nu" besparelser i staten er vurderet til 23% ved op til 4 års tilbagebetalingstid. De største besparelser kan opnås inden for belysning, ventilation, elektronik og IT samt køl/frys. Inden for de øvrige slutanvendelser vurderes potentialet til 3% af statens samlede elforbrug. Slutanvendelse Andel af statens elforbrug % Besparelsespotentiale % I alt Heraf ved adfærd Vægtet besparelse % Belysning ,5 Ventilation ,4 Specialblæsere ,1 Køl/frys ,3 Pumpning ,0 Elektronik, IT ,6 Trykluft ,3 Motorer ,6 Procesvarme ,8 Elvarme ,1 I alt ,5 Tabel 3. Sammenfatning af "her og nu" besparelsespotentialet i 2008 ved tilbagebetalingstider op til 4 år 10

12 4. Potentiale for elbesparelser år 2015 Potentialet for elbesparelser i år 2015 vurderes med udgangspunkt i det potentiale for "her og nu" besparelser i år 2008, der er beskrevet i afsnit 3, tillagt de yderligere muligheder, som følger af den tekniske udvikling i årene Der medtages såvel teknisk udvikling, som "kommer af sig selv", som teknisk udvikling, der kan fremmes gennem en ekstra F&U indsats. Der modregnes ikke for elforbruget til at dække det øgede behov for edb-kraft, lys, køling af lokaler osv., som givetvis vil vise sig i de kommende år. 4.1 Belysning Det forventes, at diodelys bliver billigere og mere energieffektivt og får en bedre lyskvalitet, således at diodelys kan anvendes flere steder, end det er muligt i dag. En udvikling af pæne og smarte diodelys-armaturer vil øge interessen for denne lyskilde og vil dermed åbne for yderligere elbesparelser. En anden trend på belysningsområdet er udviklingen af individuelle, billige styringer, således at det bliver lønsomt at styre lyset efter dagslyset og/eller persontilstedeværelse også i mindre lokaler og ved de enkelte arbejdspladser. Potentialet i 2015 vurderes til 10% ud over de 24%, der er vurderet for 2008, dvs. i alt 34%. 4.2 Ventilation Personlig ventilation hvor der ventileres individuelt ved den enkelte arbejdsplads er en mulighed for både at forbedre komforten og spare energi. Det anslås, at denne mulighed i 2015 kan bidrage med en besparelse på 10% af elforbruget til rumventilation ved en tilbagebetalingstid op til 4 år. Der vil formentlig komme nye og/eller billigere måder at omdrejningstalsregulere ventilatormotorer på, ligesom der forventes udviklet nye følere, som kan bruges til at styre flere former for forurening i luften. De vurderes at åbne for yderligere 5% besparelse af elforbruget til rumventilation. I 2015 vil serverne være mere energieffektive. Under forudsætningen om uændret behov for server-ydelser vil behovet for ventilation af serverrum blive reduceret væsentligt. For stinkskabe kan der især peges på en mulighed for automatisk nedlukning af låger (styret af f. eks. en bevægelsesmelder), når der ikke arbejder ved skabet. Derved ændres en del af det adfærdsmæssige potentiale i 2008 til et teknisk potentiale. Potentialet vurderes at blive ca. 15% større i 2015 end i 2008 og i alt at blive 45%. 4.3 Køl/frys Den forventede energieffektivisering af serverne vil kunne betyde yderligere besparelser i elforbruget til køling af serverrum på 40% (40% af det elforbrug, der er tilbage efter de for 2008 beskrevne sparemuligheder). For storkøkken-køleskabe, flaskeautomater m.m. vil en energimærkning kunne medvirke til at apparaterne energieffektiviseres, men besparelsen i forhold til de eksisterende apparater vil generelt ikke kunne tilbagebetale investeringen på under 4 år. I alt vurderes potentialet til 37%, hvoraf 7% er opnået i kraft af den forventede/mulige udvikling i

13 4.4 Elektronik, IT Hvis planerne om en samling af statens administrative opgaver på nogle få servercentraler gennemføres, vil det åbne for en væsentlig effektivisering af elforbruget til administrative servere (og til ventilation og køling af disse). Under (den noget urealistiske) forudsætning af, at opgavemængden er den samme i 2015 som i 2008, vil besparelsespotentialet i servernes elforbrug være måske 40% svarende til ca. 15% af slutanvendelsens elforbrug. Der er naturligvis en række andre og nok så vigtige besparelser ved den beskrevne løsning, således at det bliver lidt arbitrært at tale om tilbagebetalingstiden. Udstyret bliver stadig mere kompakt og bliver derfor også udviklet til at have lavere tab (lavere elforbrug). Da tendensen samtidig er en billiggørelse af elektronisk udstyr, vil økonomien i f. eks. en udskiftning af PC'ere m.v. blive bedre. PC'ernes elforbrug kan også blive reduceret ved, at opgaverne i større grad afvikles på servere (med deraf følgende større elforbrug til disse), så PC'en mere tjener som en terminal. En yderligere indsats med f. eks. fælles EU mindstekrav vedr. standby forbrug vil også kunne give besparelser. Det vil dog kun øge potentialet lidt, da standby forbruget i 2008 forudsattes næsten undgået. En standardisering af strømforsyninger, så én enkelt kan forsyne alle apparater på en persons arbejdsplads, vil betyde mindre tab i strømforsyninger. Det anses dog næppe for realistisk til år Under forudsætningen om uændret behov kan det antages, at sparepotentialet vil være 35% i 2015 mod 18% i Øvrige slutanvendelser Der er en udvikling i gang mod mere eleffektive motorer og nye motortyper, som lettere omdrejningstalsreguleres, således at flere anvendelser (også inden for ventilation og køl/frys) kan reguleres energieffektivt inden for 4 års tilbagebetalingstid. På trykluftområdet forventes flere muligheder for at substituere trykluft med direkte eldrev med væsentligt lavere elforbrug. For pumperne ligger den væsentligste ekstra besparelsesmulighed i en reduktion af varmetabet i bygningerne, således at der skal cirkuleres mindre vandmængder i varmesystemerne. Besparelsespotentialet i 2008 er vurderet til 17% som gennemsnit for de øvrige slutanvendelser. Det ekstra potentiale i 2015 vurderes til 6%, så potentialet bliver i alt 23%. 4.6 Sammenfatning Besparelsespotentialet i år 2015 er sammenfattet i tabel 4 til i alt 35% ved op til 4 års tilbagebetalingstid. Dette potentiale er vurderet ud fra behovene år 2008, men med indregning af de ekstra muligheder, der forventes eller kan fremmes i de kommende år. Det største potentiale vurderes på områder elektronik og IT, hvor en stor del forudsættes opnået gennem en samling af de administrative opgaver på nogle få servercentraler. Slutanvendelse Andel af statens elforbrug % Besparelsespotentiale 2008 % 12 Besparelsespotentiale 2015 % Vægtet potentiale 2015 % Belysning ,2 Ventilation ,1 Køl/frys ,1 Elektronik, IT ,5 Øvrige ,9 I alt ,8 Tabel 4. Potentialet for elbesparelser år 2015

14 5. Besparelsespotentiale ved 6 års tilbagebetalingstid i 2008 Accepteres 6 års tilbagebetalingstid i stedet for de i afsnit 3 forudsatte 4 år vil potentialet for elbesparelser blive ca. 27% mod de 23% i tabel 3. Potentialet på belysningsområdet øges med ca. 5% (fra 24 til 29%), idet en større andel af lysstofrørs-belysningen vil kunne renoveres og dermed effektiviseres. Der kan også indføres tilstedeværelsesfølere og dagslysstyring flere steder. Sidstnævnte øger dog ikke potentialet, men ændrer nogle adfærdsmæssige besparelser til tekniske. På ventilationsområdet kan den længere tilbagebetalingstid øge potentialet med op mod 5%, idet tekniske forbedringer som mere effektive ventilatorer og frekvensstyring bliver muligt flere steder. På køl/frys anslås tilsvarende en potentialeforøgelse på op mod 5%. Det samme gælder elektronik og IT, hvor f. eks. blade servere vil kunne indføres flere steder. 13

15 6. Referencer 1. Potentialevurdering. Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor. Birch & Krogboe A/S Der er stadig styr på energien. Statens forbrug af varme, el og vand i Statusrapport. Energistyrelsen. August Elforbrugets fordeling samt besparelsesmuligheder har været drøftet med: Richard Bentsen, DMU Jan Birk, energiansvarlig for Nationalmuseet Niels Henning Juul, driftschef, Danmarks Radio Ole Kjærgaard, tekn. dir., UNI-C Thomas Klingemand, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Walther Lange, driftschef, Udenrigsministeriet Niels Martin Pedersen, KIT, Erhvervs- og Økonomiministeriet Claus Ravn, Københavns Universitet Erik Sørensen, chef for bygningsinstallationer, Naviair Lars Truelsen, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste 4. Elforbrugets fordeling samt besparelsesmuligheder har været drøftet med følgende konsulenter: Søren Aggerholm, SBi, AaU Tine Florin, DONG Energy Jørgen Hvid, Rambøll Jørn Borup Jensen, Dansk Energi Poul Erik Pedersen, Elsparefonden Jan Viegand, Viegand & Maagøe 5. Elsparefondens hjemmeside, fanen "Se elforbrug" Elforbrug i serverrum. Pilotprojekt. Teknologisk Institut. Juni

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg

Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg 19. november 2008 RMH + MJ Energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg Af Rikke Marie Hald, Energistyrelsen, og Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S Fra 1. januar 2008 skal større ventilations-

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver Et pejlemærke er det mål, Elsparefonden mener, er rimeligt for elbesparelser i en institution. Pejlemærket er delt op i 3

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - Departementet for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - Departementet 2009 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112213 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-056186-001 Adresse Biblioteket, ny del, Stenstuegade 14 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse

Læs mere

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112215 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-075946-001 Adresse Nørrevangsskolen, Rosenkildevej 88 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut

Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut 30. januar 2012 Sænk spændingen og spar på elektriciteten v. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S, og Claus Hvenegaard, Teknologisk Institut Artiklen beskriver de første resultater fra et Elforsk-projekt

Læs mere

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer

Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer Besparelsespotentiale ved effektivitetskrav til små motorer November 2009 Dansk Energi Analyse A/S Sammenfatning Energistyrelsen har ønsket en opgørelse af elforbruget og tabene i de helt små motorer,

Læs mere

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning

Energibesparelser i Praksis. Rådgivning Energibesparelser i Praksis Rådgivning Program for i dag Hvorfor spare på energien? Walk and Talk hos IRON Pump Hvor kan I spare? Kom godt i gang Opsamling og tak for i dag IRON Pump A/S er en 105 år gammel

Læs mere

Elmotorer og transmissioner

Elmotorer og transmissioner Elmotorer og transmissioner 1. Indledning 25. februar 2009 For elmotorer og transmissioner er "slutanvendelsen" tabene i de to komponenter. I det følgende vurderes mulighederne for at reducere disse tab

Læs mere

Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær

Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Landsbyens-energi Projektmøde i Halkær Tirsdag den 26. januar 2016 Marianne Bender, Energitjenesten Nordjylland Landsbyens Energi Kort om projektet og dets tilbud Erfaringer indtil nu: Hvad vi finder ved

Læs mere

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S 18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt

Læs mere

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen

Energihandlingsplan for Servicestyrelsen for Servicestyrelsen 2008 Servicestyrelsen Handlingsplan 1. Indledning Dette er handlingsplanen for Servicestyrelsen jf. Cirkulære for energieffektiviseringer i statens institutioner. Ministeriet har til

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

Screening af energiforbruget - Repetition

Screening af energiforbruget - Repetition Screening af energiforbruget - Repetition Resultater fra kortlægningen er udgangspunkt Kurver Nøgletal Mazda 323 FK 98 739 Diesel påfyldt Kørte km siden sidste påfyldning Nøgletal Udledni ng af CO2 Dato

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,

Læs mere

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr.

Energioptimering af bygning 1624 Frederiksborggade 15 Forslag nr.: 03 Elbesparelse 97.351 kwh/år 146.027 kr./år Varmebesparelse 0 kwh/år 0 kr. Energioptimering Rådgiver fra Energi Nord: Steen Lund Sømod tlf. 9936 9776 Dato: 16. august 2013 Dok.id-903963 Kundedata Firma:ATP Ejendomme Sag nr.: 001-00710-01 Kontaktperson: Christian Mølholm Telefon

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet

Energihandlingsplan for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri - Departementet Handlingsplan Dette er handlingsplanen for Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Luft, lys og elmotorer

Luft, lys og elmotorer % 2. juli 2009 Luft, lys og elmotorer - en ny analyse beskriver dagens muligheder for energibesparelser og vurderer besparelsespotentialet i erhvervslivet Af Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S

Læs mere

Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S

Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S 0 Energigennemgang af Würtzen Ortopædi A/S Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler

Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

Ventilationseftersynet består af en registrering af grundoplysninger, inspektion, målinger, rådgivning samt rapportering.

Ventilationseftersynet består af en registrering af grundoplysninger, inspektion, målinger, rådgivning samt rapportering. 25. november 2010 J.nr. 2501/1207-0002 Ref. jtl Side 1/6 Instruks for lovpligtigt ventilationseftersyn 19. februar 2007 rev. 1. november 2010 MJ 1. Indledning Ventilationseftersynet omfatter ventilationsanlæg

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Repetition fra workshop 2 og 3

Repetition fra workshop 2 og 3 Repetition fra workshop 2 og 3 Kortlægning af energiforbruget Medarbejderinvolvering Hvem er jeg? Christine Weibøl Bertelsen DTU Maskinlinje, energi DONG Energirådgiver i produktionsvirksomheder, kommuner

Læs mere

asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1

asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1 asdasdasd Energibesparelser i erhvervslivet 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Erhvervslivets energiforbrug... 4 3. Varmebesparelser... 8 3.1 Tab i kedler og varmedistribution... 8 3.2 Tørring og

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg

Trykluft. Optimering og projektering af anlæg Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4

Læs mere

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:

Grønne afgifter. Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...

Læs mere

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Skovvangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen

Indledende besøg. Poul Ib Pedersen Kolding Kommune 1 Indledende besøg Besøg d. 6/3-03 af: Repræsentanter for Kolding Kommune: Søren Østergaard Jensen og Nadeem Niwaz Energiansvarlig Torben Chr. Andersen og it-chef Poul Ib Pedersen Kolding

Læs mere

Energigennemgang af Solspejlet

Energigennemgang af Solspejlet 0 Energigennemgang af Solspejlet Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Energieffektiv belysning og god lyskvalitet. Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder. v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden

Energieffektiv belysning og god lyskvalitet. Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder. v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Energieffektiv belysning og god lyskvalitet Øget anvendelse af mere energieffektive lyskilder v/poul Erik Pedersen, Elsparefonden Elforbruget i husholdningssektoren Fordeling på slutanvendelser (ekskl.

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 02 Koldt vand 02 Varmt vand 03 EL 16 Belysning 16 Andet elforbrugende

Læs mere

5 miljøtiltag. der også kan blive til noget!

5 miljøtiltag. der også kan blive til noget! 5 miljøtiltag der også kan blive til noget! Indhold: Serverrum side 4 Køle- og fryseskabe side 7 Elspareskinner side 9 Ventilation side 11 Stinkskabe side 13 Andre projekter side 15 Perspektivering bagside

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Solsikkevej 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009657-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Se Elforbrug og Kurveknækkeraftaler Christian Jarby/Elsparefonden

Se Elforbrug og Kurveknækkeraftaler Christian Jarby/Elsparefonden Benchmarking, Grønne regnskaber og CO2-regnemaskiner Se Elforbrug og Kurveknækkeraftaler Christian Jarby/Elsparefonden Elsparefonden Klima- og Energiministeriet Elsparefonden Etableret ved lov i 1996 i

Læs mere

Standardværdikatalog for energibesparelser

Standardværdikatalog for energibesparelser Standardværdikatalog for energibesparelser Version: 5.1 Gyldig fra: 02.02.2016 Standardværdikataloget er udarbejdet i et samarbejde mellem Kataloget er endeligt godkendt af Energistyrelsen Indholdfortegnelse

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Gåskærgade 26 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005148-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udskiftning af toiletter. 48 m³ vand 1680 kr. 13290 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stationsvej 6 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-018498 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Overgårdsvej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-021415 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bygninger og Smart Grid

Bygninger og Smart Grid Bygninger og Smart Grid Fjernvarme med fokus på vandvarmere samt varmtvandsog direkte fjernvarmetilsluttede hårde hvidevarer Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, cnc@teknologisk.dk Indhold

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune

Renoveringskatalog. DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Renoveringskatalog DONG Energys udendørsbelysning i Allerød Kommune Udarbejdet af Jens Nelleberg og Tine Byskov Søndergaard DONG Energy Udendørsbelysning September 2012 Indholdsfortegnelse Sammenfatning...

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Ro 047 Stenvænget 1 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. november 2012 Til den 29. november 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner Page 1 of 10 CIR nr 27 af 19/04/2005 Gældende Offentliggørelsesdato: 26-04-2005 Transport- og Energiministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Vejledning til cirkulæret Den fulde tekst Cirkulære

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkeparken 228B 5240 Odense NØ BBR-nr.: 461-439462-043 Energikonsulent: Torben Stange Nielsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Rødager Alle 93 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-057714-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning nr.: 200016124 Gyldigt 5 år fra: 26-06-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Birkeparken 24 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-011852 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blumersgade 5 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-017248 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet

Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet Bilag i energihandlingsplan for Finansministeriet 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Finansministeriets forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag side 9

Læs mere

Energitjek i DagliBrugsen, Ballen, Samsø

Energitjek i DagliBrugsen, Ballen, Samsø Energitjek i DagliBrugsen, Ballen, Samsø 20 feb 2014 Michael Kristensen og Jan Jantzen mk@energiakademiet.dk www.night-hawks.eu/denmark IEE/12/671/S12.644734Duration: 1.4.2013-30.9.2015 The sole responsibility

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Hi 051 Esthersvej 34 2900 Hellerup Bygningens energimærke: Gyldig fra 19. oktober 2012 Til den 19. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sydkajen 2 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-006341 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013

ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 ENERGIRAPPORT 2012 3. januar 2013 Side 1 af 8 Energirapport for E/F Herman Bangs Have Frederiksberg Kommune ønsker at sætte fokus på mulighederne for at gennemføre energibesparelser i boligejendomme på

Læs mere

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann

Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden. FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Kortlægning af energiforbrug Region Hovedstaden FSTA september 2014 Lene Kuszon og Dorthe Bechmann Overblik Energi- og miljøarbejdet i Region Hovedstaden Kortlægning af energiforbruget Handlingsplan og

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Bernstorffsgade 38z 1577 København V 101-043932-002 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5

Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Lovpligtigt energieftersyn af ventilationsog klimaanlæg SIDE 1 AF 5 Rekvirent af eftersynet: Universitets- og bygningsstyrelsen ( UBST ) Lovpligtigt eftersyn af ventilations/klimaanlægget i følgende ejendom:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 58 m³ Naturgas, 496 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 18 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-016848 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Julsøvej, Risskov 40 - Postnr./by: 8240 Risskov BBR-nr.: 751-86916-9 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

Produktbeskrivelse 1. juni 2016

Produktbeskrivelse 1. juni 2016 Produktbeskrivelse 2 Indhold Indledning 3 Formål 4 Målgruppen 4 Forberedelse 5 Pris på energitjek 6 Tilskud 6 Opstart af Energitjek 7 Brochure, flyer og opslag 7 Tjeklisten til Energitjek i boligen 8 Fane

Læs mere

Ann Vikkelsø 40% 26-10-2014. Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt?

Ann Vikkelsø 40% 26-10-2014. Energibesparelser i boligen. Spar varme og få et godt indeklima. Er energibesparelser i boligen vigtigt? Energibesparelser i boligen Ann Vikkelsø, energirådgiver. Energitjenesten København Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energirådgiver Energitjek i lejligheder mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 9 Adresse: Brandholms Alle 15 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-006362-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller

Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Vejledning Energieffektiv drift af svømmehaller Svømmehaller er typisk de kommunale bygninger, som bruger mest energi. Eksempelvis har halvdelen af de danske svømmehaller med et 25 gange 15 meter-bassin

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Hobrovej 34 8900 Randers 730-012361-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 MWh Fjernvarme, 1752 kwh el SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 43 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-014451 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,

Læs mere

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel

Beslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3.1 MWh Fjernvarme, 544 kwh el. 1.7 MWh Fjernvarme, 539 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3.1 MWh Fjernvarme, 544 kwh el. 1.7 MWh Fjernvarme, 539 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jernbanevej 9 Postnr./by: 7900 Nykøbing M BBR-nr.: 773-127425 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Christen Kolds Vej 10 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-007346-014 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er

Læs mere

Energihandlingsplan for Klima og Energiministeriet

Energihandlingsplan for Klima og Energiministeriet for Klima og Energiministeriet 2008 Oversigt: 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 2. Klima og Energiministeriets forbrug side 6 3. Tekniske besparelsestiltag side 9 4. Håndbog i energirigtigt indkøb

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1

københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 københavns universitet Under udarbejdelse 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI / 1 5 PRINCIPPER FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET 1 2 Afdæk de præcise

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bolbrovænge 41A Postnr./by: 2960 Rungsted Kyst BBR-nr.: 223-084230 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Stadionparken 50 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111478-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 9

Energimærkning SIDE 1 AF 9 SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 13A 8900 Randers 730-015865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Vesterheden 39 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-139899-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere