Indsatser til unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd. Virksomme indsatser, Socialstyrelsen, 21. oktober 2019

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Indsatser til unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd. Virksomme indsatser, Socialstyrelsen, 21. oktober 2019"

Hans Østergaard
4 år siden
Visninger:

1 Indsatser til unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd Virksomme indsatser, Socialstyrelsen, 21. oktober 2019

2 Viden om unge og indsatser Kortlægningsundersøgelse for Socialstyrelsen af Metodecentret og DEFACTUM. 1. En målgruppebeskrivelse 2. En indsatsmodel Begge publikationer kan hentes på Socialstyrelsens hjemmeside.

3 Hvad kendetegner unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd?

4 Lignende målgrupper? Ligheder Adfærd, som er skadelig for kroppen Ikke suicidale, men potentielt livstruende Ses især blandt unge og unge voksne De unge skjuler deres adfærd og søger sjældent hjælp Ses som en måde at regulere følelser på og skabe oplevelse af kontrol Fysiologisk afhængighedsforhold Forskelle Ikke samme diagnosestatus Flere piger lider af spiseforstyrrelser, lige mange piger og drenge lider af selvskadende adfærd

5 Tidlige advarselstegn Den unge har en oplevelse af uoverkommelige samfundsmæssige krav Den unge har et stærkt ønske om kontrol Den unge har oplevet social eksklusion eller trækker sig selv fra det sociale. Selvværdsproblemer Stor selvkritik Vedvarende tristhed Vanskeligheder ved én-til-én relationer Uvilje mod blottelse (fx at fællesbade), spise sammen m.m.

6 Årsagsfaktorer Stressfølsomhed Vanskelig affektregulering Usikker identitet Selvhad Situationer eller forhold, der skaber stort pres eller stress (fx forældres skilsmisse, skoleskift, dødfald m.v.) Interpersonelle vanskeligheder Traumer i barndommen (mobning, overgreb, omsorgssvigt m.v.) Dysfunktioner i omgivende systemer (hjem, skole, jævnaldrende) Hyppige slankekure og (indirekte) slankepres fra familier og venner.

7 En ond cirkel Mistrivsel Årsager "X" Følgevirkninger: selvstraf, følelse af skyld, skam, tomhed, ambivalens, m.m. Spiseforstyrrelse/ selvskadeadfærd Lindring

8 Principper for praksis Indsatsmodel

9 Hvorfor principper? Vi har brug for at være metodebevidste Vi har brug for at være systematiske Men,... Virkeligheden sociale situationer er aldrig ens, men dybt kontekstafhængige Vores metoder må indeholde et fortolkningsrum Faglig dømmekraft er central for at skabe mening og troværdighed for borgeren

10 Hvad er et princip? Ikke-manualiseret, men evaluérbar Skal udfoldes i hvert forløb Rummer stor grad af fleksibilitet Kontekstfølsom tilgang Kræver stor opmærksomhed i udførelse og understøttelse: Fra fidelitet til kvalitet Better never stops

11 #1 Indsatsen skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unge Bredde i tilbuddet: Tilbuddet indeholder flere forskellige typer af metoder og behandlingsformer. Tilbuddet har mulighed for sikre tidlig og hurtig indsats. Individuelt tilrettelagt indsats: Indsatsen skræddersyes den enkelte unges behov, ønsker og ressourcer. Dette gælder både metode, indhold og varighed. Der følges løbende og systematisk op. Opmærksomhed på opsporing og rekruttering: Der tilbydes en nem vej ind, fx gennem åbne, uvisiterede tilbud.

12 #2 Indsatsen skal være dialektisk og balanceret Fagpersonerne skaber en balance mellem: På den ene side tydeligt og kontinuerligt se og anerkende, hvor den unge befinder sig i forløbet På den anden side løbende understøtte og anspore til gunstig udvikling og forandring hos den unge Fagpersonerne skal mestre flere konkrete redskaber, metoder eller teknikker, som sikre høj faglig kvalitet ift. begge dimensioner, herunder fx kædeanalyse, diverse analytiske skemaer m.m.

13 #3 Indsatsen skal være familie- og netværksinvolveren de Inddragelse af familien og familiedynamikken: Familien og familiens indbyrdes relationer ses som en del af indsatsen for den unge. Familien indgår som en samarbejdspartner og er med til at definere eget behov for hjælp. Selvstændigt fokus på forældre og søskende: Opmærksomhed på hvordan den unges adfærd påvirker forældre og søskende. Fokus på at skabe forståelse og undgå uhensigtsmæssige reaktioner. Sikre fælles fodslag i hele netværket: Indsatsen koordineres med andre professionelle i den unges og familiens liv.

14 #4 Fagpersonerne i tilbuddet har ekspertise og erfaring i at støtte unge i målgruppen Tilbuddet bemandes med fagprofessionelle, der har både erfaring og kompetencer, som matcher målgruppen. Der arbejdes i vid udstrækning tværfaglig og teambaseret. Der sker målrettet og løbende kompetenceudvikling af personalet.

15 #5 Tilbuddet skal sikre tvær-organisatorisk samarbejde med andre relevante indsatser Tilbuddet etablerer faste samarbejdsflader og -relationer til andre professionelle, der beskæftiger sig med målgruppen (fx sygehusvæsen, jobcentre, misbrugscentre). Der etableres samarbejdsflader mellem børne- og voksenområdet, så der skabes gode overgange for de unge.

16 Hvor starter man? UNGE MED SELVSKADENDE ADFÆRD EGENTLIG BEHANDLINGSINDSATS FACILITERET STØTTETILBUD ÅBENT RÅDGIVNINGS- TILBUD TVÆRORGANISATORISK AFSTEMNING C EGENTLIG BEHANDLINGSINDSATS FACILITERET STØTTETILBUD ÅBENT RÅDGIVNINGS- TILBUD TVÆRORGANISATORISK AFSTEMNING A B UNGE MED SPISEFORSTYRRELSE

Relaterede dokumenter

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn Nordiske Kvinder mod Vold 2019 Vores ærinde 1. Synliggøre et problem, som vedrører alt for mange 2. Vise problemets faktiske karakter 3. Anvise mulige veje til