Havneomdannelser. Erfaringer fra klubber og gode råd der kan skabe indflydelse. Dansk Forening for Rosport Dansk Kano- og Kajakforbund Dansk Sejlunion

Transkript

1 Havneomdannelser Erfaringer fra klubber og gode råd der kan skabe indflydelse Dansk Forening for Rosport Dansk Kano- og Kajakforbund Dansk Sejlunion Udkast jan 2011

2 INDLEDNING... 3 PLANLOVSSYSTEMET... 4 PLANLÆGNING ER POLITIK... 4 PLANLOVEN... 4 INDFLYDELSE FORLØB INTERESSER... 7 KOMMUNEPLANSTRATEGI... 7 KOMMUNEPLAN,... 7 revision, tillæg... 7 LOKALPLAN... 7 GODE RÅD TIL KLUBBERNE SÅDAN SKABES INDFLYDELSE... 8 KOM PÅ BANEN JO FØR JO BEDRE... 8 OPGØR NUTIDIGE OG FREMTIDIGE BEHOV OG ØNSKER... 8 ORGANISER KLUBBERNE OG SAMARBEJD OM HAVNENS FREMTID... 8 GÅ I DIALOG MED KOMMUNEN:... 9 PROCESSEN TAGER FORM HVIS MAN GÅR I STÅ HVAD SÅ? KLAGESYSTEMET DE 7 VIGTIGSTE RÅD DET ALLERVIGTIGSTE: EKSEMPLER OG ERFARINGER HVIS DU VIL VIDE MERE, HAVE GODE IDÉER

3 Indledning Lystbådene bliver større, og der bliver flere af dem; de kræver mere plads, både i vandet og på arealerne til vinteropbevaring. Samtidig er havnene og havnenes arealer kommet i spil, når kommunalpolitikere og byplanlæggere skal finde nye attraktive arealer til beboelse, ferieboliger og rekreative formål. Det gælder både for de gamle trafikhavne, hvor godsmængderne svinder ind, og hvor udviklingen vil, at arealerne bruges til alternative formål. Og det gælder for en del af de gamle lystbådehavne; der i mands minde har haft brugsretten til store arealer i forbindelse med havnen, arealer, der meget vel kan være mange millioner værd til f.eks. attraktivt boligbyggeri eller andre meget mere indbringende aktiviteter end vinteropbevaring af lystbåde. Der er således ingen tvivl om, at udviklingen er i gang, og at der kommer til at ske rigtig meget på havnene i årene fremover på de attraktive arealer. I denne udvikling kan klubberne nemt ende med billedligt talt at blive kørt over. For selv om der er mange vandsportsfolk i Danmark, er der ikke nok til, at de reelt kan true politikerne på stemmerne. Men når arealerne og pengene er i spil, er der åbnet for rigtig mange muligheder; og der er det vigtigt, at klubberne er i kørt i stilling til at få indflydelse Det er derfor vigtigt at man i klubberne ruster sig til opgaven og tager fat jo før jo bedre. For at give klubberne en hjælpende hånd er Vandsporterne gået sammen og har udarbejdet dette hæfte der har til formål at give råd og vejledning samt præsentere erfaringer som kan være med til at sikre klubberne indflydelse på havneomdannelsen.

4 Planlovssystemet - De formelle muligheder for indflydelse Planlægning er politik I dette afsnit præsenteres plansystemet og det forsøges at give et billede af det forløb der venter klubberne, fra de første pip om havneudvikling / omdannelse til et endelig projekt er ført ud i livet. Planloven KOMMUNEPLANLÆGNING Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Planloven indeholder særlige regler for planlægning i kystområder, idet disse skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af kystnærhed. Kommunalbestyrelserne har et stort ansvar for planlægningen i byerne og dermed for havneområderne. Det kræver visioner om hvilke byer og havne vi vil udvikle. Ligesom det kræver strategier og planlægning at skabe og bevare en høj kvalitet i de omgivelser, som borgerne skal leve i. Derfor er de politiske beslutningsprocesser med offentlig debat og afvejning af forskellige interesser en vigtig del af demokratiet. Kommunalbestyrelsen skal løbende revidere kommuneplanen. I første halvdel af valgperioden skal den fremlægge en politisk strategi for kommuneplanlægningen og beslutte de nødvendige revisioner af kommuneplanen. Vil kommunalbestyrelsen revidere hele planen eller dele deraf: for et emne eller et område feks: ældre havneområder. Mange kommuner kobler processen for strategiens tilblivelse sammen med andre politikområder, f.eks. erhvervsudvikling, kultur og sundhed. Og det giver idrætten gode muligheder for at levere et bidrag. Da planlægning er politik, vil det være lokalpolitiske beslutninger, der vore omgivelser. Det er de politiske beslutningsprocesser med offentlig debat og afvejning af forskellige interesser, der er en del af demokratiet. Men samtidig fordrer det store krav til kvaliteten og fagligheden i plandokumenterne og planprocesserne. Kommuneplanen består af en hovedstruktur med de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen, - retningslinjer for arealanvendelsen, - rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Desuden ledsages planen af en redegørelse for planens forudsætninger herunder den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse og hvordan kommuneplanen forholder til planstrategien, den regionale udviklingsplan, vandplanen, Natura-2000-planer og råstofplanen. Der skal også være kort og tekst der viser beskyttede områder efter anden lovgivning, f.eks. naturbeskyttelseslovens byggeog beskyttelseslinjer og reservationer.

5 Ved formuleringen af ovenstående har idrætten igen gode muligheder for at levere et gennemarbejdet oplæg om udviklingen, beskrivelser der kan indgå i redegørelsen og som peger frem mod visioner for havneomdannelsen. Kommuneplanen udgør rammen for udarbejdelse af lokalplaner og behandling af sager efter anden lovgivning. Lokalplaner udarbejdes løbende. Lokalplanpligt ved større bygge- og anlægsarbejder. Lokalplanen består af en redegørelse, bestemmelser og kortbilag. Redegørelsen beskriver, hvordan planen forholder sig til kommuneplanen og øvrige planlægning i området. Endvidere de juridisk bindende bestemmelser om anvendelse, bebyggelsens placering og udseende, trafikforhold, ubebyggede arealer mv. Lokalplanen kan regulere en række forhold bla.: zonestatus, anvendelse af arealer og bygninger, udstykningsforbold, vej-og stiforhold, bebyggelsens placering og omfang, anvendelse af bygninger, landskabsforhold, afskærmning mod støj, bevarelse af bebyggelse, friholdelse for bebyggelse, anlæg på vandområder i havne. Borgerinddragelse. Borgerne SKAL inddrages i planprocessen. Planlovens regler er minimumsregler som fastsætter mindst 8 uger hvor borgerne, foreningerne kan komme med bemærkninger, forslag o eller protester. Det er grundelement i planloven, at borgerne skal inddrages i planprocessen. Før en kommunal plan kan vedtages skal der offentliggøres et forslag og en redegørelse for forslagets forudsætninger. En frist på mindst 8 uger, hvor grundejere, foreninger, naboer, myndigheder mv. kan komme med indsigelser, bemærkninger, forslag eller protester. Det samme gælder for lokalplaner hvor borgere og myndigheder skal høres. Et lokalplanforslag skal lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger før kommunalbestyrelsen kan vedtage det endeligt. Planlovens regler om offentlighed er minimumsregler. Myndigheden vurderer selv, om der derudover bør udsendes mere debatmateriale, afholdes borgermøder, nedsættes arbejdsgrupper, oprettes elektroniske paneler. Kommunerne eksperimenterer med forskellige måder at inddrage borgere og foreninger mv. i planarbejdet. Som det fremgår af ovenstående, er vores erfaring, at det er for sent at reagere i den fase. Det gælder om at komme ind længe før der foreligger et forslag i høring. Læs konkret ideer og få gode råd til hvordan man kommer med i afsnittet: Gode råd til klubberne sådan skabes indflydelse. BYOMDANNELSE (et særligt redskab i relation til havneomdannelser) Planlovsændringen 2003 gør det muligt at udpege ældre erhvervs- og havneområder til byomdannelsesområder. Formålet er at fremme, at kommunerne i samarbejde med relevante parter omdanner områder med forladte bygninger og arealer, som har en god og ofte central placering i byerne. Beliggenheden gør det attraktivt at bruge arealkerne som nye udviklingsområder. Der er stor efterspørgsel efter attraktive boliger i byen, hvad tit kan honoreres i havneområderne, hvor erhvervsmæssig udnyttelse til havneformål ophører. Et byomdannelsesområde er defineret som et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lign. aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. Sådanne områder kan udlægges til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål samt erhvervsformål, der er forenelige med anvendelsen til boligformål.

6 Byomdannelse er et væsentligt element i kommunernes bypolitiske arbejde. Planloven indeholder værktøjer, der åbner mulighed for en omdannelse af tidligere havne- og industriområder til blandet byformål. Byomdannelsesområder afgrænses i kommuneplanen. Herefter er det muligt at lokalplanlægge for støjfølsom anvendelse og tilsidesætte støjreglerne for en kortere periode på ca. 8 år. Det er også muligt for grundejeren at indgå frivillige udbygningsaftaler med kommunen om at bidrage til den fysiske infrastruktur som f.eks. torve, gader og stier ved planlægningen for byudvikling eller byomdannelse. Områder for blandede byfunktioner. Rammer for lokalplanlægningen kan f.eks. angive en vis andel af bebyggelsen forudsættes anvendt til boligformål, en andel til kreative erhverv, en vis andel til serviceerhverv og/eller områder til butiksformål. Endvidere angives rækkefølgen for bebyggelse og ændret anvendelse af arealer til byformål og byomdannelsesområder. Anvendelse af vandområder og udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker. + Vejledning nr af 6/9/05 om lokalplanlægning for husbåde til helårsbebyggelse. Der er mulighed for at en kommune kan fastsætte rammer for vandområders anvendelse eller udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde, der ligger inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker. Der kan desuden kun planlægges for vandområder, der ligger inden for en havns dækkende værker eller i mindre omfang i en sådan tilknytning, at vandområdet kan siges at have en åbenlys sammenhæng med havnens dækkende værker. Der kan i kommuneplanen sættes rammer for, hvordan anvendelsen af de nærmere udpegede vandområder skal kunne foregå. F.eks. vil der kunne fastsættes bestemmelser om, at vandområder skal kunne udnyttes til fritidsaktiviteter som f.eks. vandski, vandcykler, dykning og svømmebassin. Vandområdet kan zoneres og reguleres, så interessekonflikter mellem offentligheden og andre med interesse i områderne forebygges. Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at planlægge større anlægsarbejder på vandområder. F.eks. kan der i kommuneplanen udpeges et vandområde, hvor en opfyldning kan finde sted og hvordan, så arealet efterfølgende kan udnyttes til bebyggelse. Nye projekter til omdannelse af havne til byformål vil herefter forudsætte, at kommunalbestyrelsen har tilvejebragt det fornødne plangrundlag for både land- og vandområdernes anvendelse. Der kræves tilladelse i den enkelte konkrete sag fra Kystdirektoratet til opfyldning, udgravning og faste anlæg m.. Det kan planlægges for vandområders anvendelse i forbindelse med udlæg af områder til husbåde mv. Det er ikke en forudsætning for, at der kan planlægges for bebyggelse på vandarealer (husbåde mv.), at området er udpeget til byomdannelsesområde. For nærmere vejledning om planlægning af bebyggelse på vandarealer se vejledning 9608.

7 Indflydelse forløb interesser Kommuneplanstrategi Kommuneplan, revision, tillæg Lokalplan

8 Gode råd til klubberne sådan skabes indflydelse - De uformelle muligheder for indflydelse I afsnittet om planloven blev de formelle muligheder for indflydelse beskrevet. Imidlertid viser erfaringen at klubberne kun får minimal indflydelse, hvis de kun ytrer sig i forbindelse med de offentlige høringer. Den afgørende og største indflydelse på et havneomdannelsesprojekt udøves gennem andre og mere uformelle kanaler. I den forbindelse er spørgsmålet om rettidig omhu meget væsentligt. I dette afsnit vil vi beskrive disse muligheder i form af en række gode råd og erfaringer. Kom på banen jo før jo bedre Når de første tanker om planer for havnen luftes eller endnu bedre inden er det vigtigt at klubberne hurtigst muligt kommer på banen. Vær fremadrettet og visionær sid ikke og vent på at der kommer noget fra kommunen. Kommunerne vurderer nemlig selv om der skal udsendes debatmateriale, afholdes borgermøder, nedsættes arbejdsgrupper eller lign. Der er kommuner, der drøfter strategi og udviklingsmuligheder på et mere uformelt grundlag inden den formelle planprocedure. Her er det vigtigt, at: 1) være aktiv for at komme med i en arbejdsgruppe, visionsgruppe, eller 17 stk 4 udvalg, 2) være med til at formulere vision som grundlag for evt. arkitektkonkurrence Opgør nutidige og fremtidige behov og ønsker Det er meget vigtigt at de enkelte klubber fra starten udarbejder en kravs og behovsanalyse til politikerne. Måske er der brug for flere faciliteter til den eksisterende havn eller måske en større udvidelse af havnen. Analysen bør i hvert tilfælde beskrive klubbernes nuværende og fremtidige behov for parkeringspladser, vinteropbevaringsareal, vandareal, arealbehov ved større stævner, campingmuligheder, interessekonflikter, udviklingsmuligheder, øvrige faciliteter m.m. (se eksempel på behovsanalyse fra Vejle i bilag 2: Fritidsområdet ). Organiser klubberne og samarbejd om havnens fremtid Klubberne kan godt blive bedre til at samarbejde ikke mindst på tværs af sportsgrenene - og finde fælles fodslag. I havneomdannelses sager er det 100 pct. nødvendigt, at alle de forskellige interessegrupper taler med én stemme. Ellers bliver de ikke hørt, viser erfaringen. Derfor er det en rigtig god idé, at klubben, kajakklubben, roklubben, dykkerklubben og gerne alle øvrige interessenter på havnen går sammen og organiserer søsporten i ét fælles og samlende organ/forhandlingsgruppe. Det er vigtigt, at dette organ/forhandlingsgruppen/organisation bemyndiges til at forhandle på alle klubbernes vegne. Og vigtigst af alt, aftal og nedfæld fælles spilleregler og arbejdsgrundlag og formuler en fælles vision og strategiske mål for søsporten på havnen der sikrer, at de enkelte klubber hver især får deres væsentligste behov opfyldt (som et eksempel på et fælles søsportsorgan se bilag 3 Kommissorium, Søsporten i Vejle).

9 Hvis alle interessenterne kan formulere fælles visioner og ønsker, er det meget nemmere for kommunalbestyrelsen at forholde sig til det, end hvis hver gruppe kommer med deres særkrav. Og der er naturligvis også meget mere vægt bag, når der står mange forskellige interessenter bag. Og det går vel at mærke ikke ud på bare at komme med et stort fælles NEJ det kommer der ikke noget godt ud af. Det er derimod vigtigt at tænke på, at udviklingen af arealerne skal være fremadrettet, og også skal kunne rumme byens og områdets andre fremtidige både maritime og rekreative aktiviteter. BOKS Citat: - Hvis klubberne billedligt talt er fem gamle sure mænd, der lægger armene over kors og siger nej til al udvikling, fordi de ønsker tingene som de altid har været, har de ingen chancer for at blive hørt! Gå i dialog med kommunen: Det politiske system hvor går man hen med sine budskaber og hvordan? Når organisationen, behovsanalysen og de fælles visioner er på plads indledes forhandlinger med den kommunale administration og /eller det politiske niveau i kommunen. I denne fase gælder det om at kunne nyttiggøre klubbens visioner som en gevinst ikke bare for klubbernes medlemmer men også for kommunens borgere som helhed. Er der fra kommunens side allerede spillet ud med en overordnet plan eller ideskitse gælder det om, på en konstruktiv måde at kvalificere dette i en retning så egne visioner og behov opfyldes. Inden klubbernes fællesorgan kaster sig ind i denne fase er det imidlertid væsentligt, at foreningen gør sig tanker på følgende områder: - Hvilke kommunale forvaltninger skal man inddrage i projektet eller søge at gå i dialog med? Indfaldsviklen er ofte Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor den fysiske planlægning herunder udarbejdelse af kommune- og lokalplanlægningen finder sted. Men det kan også være Fritids- og Kulturforvaltningen, der bestemt også kan have interesse i de idræts- og sundhedsmæssige gevinster en havneomdannelse kan medføre. - Hvordan vil klubbernes fællesorgan involvere de kommunale politikere i visioner og målsætninger for havneomdannelsen? Eejerskab til projektet blandt de kommunale politikere vil ofte være en fordel, hvis klubberne skal have succes med at få ført deres visioner ud i livet. - Hvordan vil klubberne / klubbens fællesorgan under vejs bruge pressen og gøre opmærksom på de gevinster, som visionen for havneomdannelsen vil medføre for kommunen? Boks Idrætten er ikke nødvendigvis en del af beslutningstagernes bevidsthed I anser jeres klub eller havn som vigtig. I jeres bevidsthed er det klart, hvad I vil og hvordan hverdagen fungerer på havnen, hvilke faciliteter osv. i har behov for. Men denne viden har politikere og embedsmænd nødvendigvis ikke. For dem vil klubben og dens aktiviteter ofte være en lille brik i et stort puslespil. Selvom kommunen ikke bevidst er ude på at genere klubbens eller havnens aktiviteter kan manglende viden

10 og forståelse om dagligdagen i klub og havn ofte føre til pudsige forslag, der strider mod klubbens visioner eller daglige virke og derfor opleves som en torn i øjet. Derfor er det afgørende, at politikere og embedsmænd på en konstruktiv måde bibringes denne viden, på et meget tidligt tidspunkt i processen. Det kan f.eks. ske ved, at klubben præsenterer klubbernes behovsanalyse og visioner for forvaltning og politikere jo før jo bedre. BOKS Mulighed eller konflikt! Erfaringerne viser, at der ofte er to indgange til et havneomdannelsesprojekt. Enten som en konfliktsag, hvor parterne har uforenelige krav/ønsker/rettigheder. Eller som en mulighed for at få flest mulige egne ønsker igennem via argumenter/dokumentation og et godt samarbejde med politikere, forvaltning og øvrige interessenter. For at lykkes må det tilstræbes at skabe sympati hos modparten for ens egne synspunkter/ønsker/behov. Boks Uvidenhed er den største årsag til ufred! Er du tvunget til at skulle noget sammen med andre, så opnår du kun noget positivt, hvis du forstår deres tanker og forudsætninger! Vil du have, så må du også give! Processen tager form (her mangler noget) Tag på inspirationstur, de gode havneomdannelser Da omdannelsen af havnearealerne skal være intensiv i sin arealudnyttelse og optimal funktionel er det en god idé på et meget tidligt stadie at repræsentanter fra byråd, forvaltning og berørte foreninger tager på ekskursion til steder, der kan inspirere. En inspirationstur kan være meget givtig, idet parterne under uformelle former får lejlighed til at lufte ideer og bearbejde indtryk som basis for en fælles referenceramme. Den første overordnede plan - Formuler visioner synergi ved flere parters bidrag For at fremme en hurtig og hensigtsmæssig afklaring skal parterne bliver enige om visionen for havneomdannelsen. Erfaringerne viser, at der hvor man har taget sig tid til at bearbejde visionen sammen naturligvis med hver sit udgangspunkt - har ikke alene processen været både positiv og konstruktiv, men resultatet er kommet til at indeholde mange flere kvaliteter, end hver enkelt part har kunnet udtænke. Arkitektkonkurrence Hvis man går i stå hvad så? Erfaringerne viser, at kommunerne generelt er gode til at involvere klubberne i havneomdannelsesprocessen. Der er set eksempler på studieture, interviewrunder og borgermøder enten i opstartsfasen eller senere i forløbet.

11 Klubberne er også generelt gode til at være på banen og er relativt tidligt i forløbet klar over, at der kommer til at ske et eller andet på havnen (gerne flere år inden at projekter konkretiseres). De skriver eksempelvis til politikerne eller embedsfolk med deres synspunkter, herunder officielle høringssvar eller beder om møder med politikere og forvaltning under vejs i forløbet. Men hvad gør man, når man har ytret sig og ikke føler at man i tilstrækkelig grad bliver hørt? Når man føler at tingene sker henover hoved på klubben og man ikke rigtig kan trænge igennem til politikere eller forvaltning? Når man føler man har gjort hvad man kunne og man ikke rigtigt har fantasi til at forestille sig, hvad man ellers skal gøre!! Nogle klubber går i dette stadie meget naturligt lidt i stå og indtager måske en passiv og afventende rolle. Her er det imidlertid vigtigt, at klubberne bliver aktivt opsøgende og udfarende i forhold til processen. I dette afsnit vil vi præsentere nogle af de kneb som klubber, der har følt sig presset af omstændighederne har benyttet og som har resultatet i en vis indflydelse på et givent projekt, plantiltag el.lign. Her er ideerne fra f.eks. Sønderborg værd at nævne. Gode eksempler på aktive klubber der spiller spillet og spiller på mange strenge. Overordnet har man lagt strategier for hvordan målet nås og hvordan medierne anvendes: - Inviterer politikerne ned på havnen til en rundvisning se på forholdene. - Inviterer politikerne til møde i klubben (Stuer) - Skriv løbende breve til forvaltning/politikere, hvor der argumenteres sagligt for sagen (Sønderborg) - Lav underskriftsindsamlinger (Sønderborg - gjorde stort indtryk på politikerne) - Skriv og få allierede til at skrive læserbreve (sagligt og lødigt) - Find allianceparter som har sammenfaldende interesser med klubberne. I visse tilfælde har det vist sig at være Danmarks Naturfredningsforening, naboer, Statens Miljøcentre (byggelinier, strandbeskyttelseslinier, Regionplan).(Sønderborg) BOKS Hold en god tone Visse steder har vi hørt politikere og embedsmænd der mener, at tonen er for hård og skinger og at dialogen mellem klub og kommune derfor ikke kører så godt. I visse tilfælde er politikerne ikke glade for en række meget hidsige udmeldinger bragt i pressen. Klubberne må, selvom de føler sig forurettet, ikke lade følelserne styre dialogen, da de derved risikerer, at minimere mulighederne for et konstruktivt og sagligt samarbejde. (Her kan katastrofeeksemplet fra Fredericia nævnes) Klagesystemet Nytter det at klage og hvad kan der egentlig klages over? Det kan være nærliggende at føle at man bør klage til nogen over afgørelser som man finder er urimelige. I den forbindelse skal det nævnes, at Naturklagenævnet kan behandle klager over afgørelser truffet efter planloven. Hovedreglen er, at der kun kan klages over om kommunen har fulgt lovens regler og om der er hjemmel til at træffe afgørelse. Man kan altså f.eks. få afprøvet om der er overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen, om loven, planerne er fortolket korrekt, om et projekt er lokalplanpligtigt og kræver udarbejdelse af en lokalplan, om et anlæg forudsætter en VVM-høring,

12 om en dispensation fra en lokalplan er lovlig, og om de almindelige forvaltningsretlige regler vedr. habilitet, partshøring, ligebehandling m.m. er fulgt. Man kan altså ikke klage over indholdet eller få afgjort de politiske vurderinger, som en plan indeholdeholder. Ansvaret for indholdet ligger hos kommunalbestyrelsen. Klage kan indgives af enhver med en retlig interesse i sagens udfald. Klagen skal være indgivet inden 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagen har normalt ikke opsættende virkning, men udnyttelsen af afgørelsen sker på eget ansvar, da Naturklagenævnet kan ændre afgørelsen. Naturklagenævnets afgørelse er endelig, så der kan ikke klages til minister eller andre administrative myndigheder. Afgørelser kan prøves ved domstolene og en afgørelse i Naturklagenævnet kan indbringes for domstolene og skal være anlagt inden 6 måneder. DE 7 VIGTIGSTE RÅD 1. Kom ind i forløbet jo før jo bedre og helts inden eller samtidig med at de første tanker om havneomdannelse overhoved luftes. 2. Saml / organiser alle klubber på havnen i et samarbejde om indholdet i havnens fremtid 3. Etabler et fællesorgan/forum/organisation, der bemyndiges til at tale alle klubbernes sag. 4. Udarbejd en behovsanalyse i hver enkelt klub 5. Formuler på baggrund af behovsanalysen fælles visioner og strategiske mål for havnens fremtid: Fastlæg fællesorganets funktion og kompetence da det er helt afgørende for at få indflydelse, at sagen kan bæres frem af fællesorganet. 6. Indled forhandlinger med det politiske system med At udtrykke jeres vilje til at ville medvirke At præsentere klubbernes behov og visioner 7. Går forhandlingerne / dialogen i står, så søg alternative veje til det politiske system Men undlad negative udmeldinger i pressen. Det allervigtigste: At du er klar over: At du selv sammen med dine klubkammerater skal lave arbejdet At I får nogen i klubben til at påtage sig arbejdet, som er indstillet på at tage slæbet i flere år At være bevidst om, at resultaterne bæres af personlige relationer, tillid, fortrolighed og gensidig respekt. Eksempler og erfaringer Bilagsdisposition Horsens

13 Stikord - Komme tidligt på banen, klubberne formulerede egen vision, inviterede politikere til havnen i forbindelse med større stævnet m.m. Vejle den gode proces (fra Havnen en attraktiv idrætsfacilitet) Vejle Søsports behovsanalyse + Visioner/kommissorium Stikord: Komme tidligt på banen, etablere samarbejde og samarbejdsorgan blandt alle søsportsklubber, den gode proces, tætte dialog til det politiske system, det gode slutresultater/ønskevisionen) Fredericia Stikord: Forhandling i mindre og lukkede rum, processen kan være lang/hav tålmodighed Skive Stikord: Vellykket proces, ekskursion, Sønderborg (Nuværende tekst om deres erfaringer skal nok gås efter i sømmende) Stikord: Vellykket lobbyarbejde. Spille på mange strenge Kolding Hvis du vil vide mere, have gode idéer.. Udover ovenstående og eksemplerne i denne folder har følgende klubber/kommuner (hjemmeside) gode erfaringer. Du kan kontakte NN osv osv Kontakt Dansk Sejlunion, tlf Dansk Forening for Rosport, tlf Dansk Kano Kajak forbund, tlf Danmarks Svømmeunion Dansk Sportsdykker Forbund Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, tlf

14 Vejle - den gode proces Vejle Havn er et eksempel på en meget vellykket havneomdannelsesproces, som efter alt at dømme resulterer i en omdannelse, hvor søsportsklubbernes ønsker og behov opfyldes og går hånd i hånd med andre rekreative aktiviteter og etableringen af boliger. Dermed skabes der ikke blot en maritim perle for havnens brugere, men for hele kommunens borgere. Succesen i Vejle tilskrives især det tætte samarbejde mellem havnens forskellige interessenter, hvilket bl.a. ses ved, at der fra begyndelsen både har siddet politikere og repræsentanter fra søsportsklubberne omkring bordet i projektets styregruppe. De etablerede lystbådehavne Vejle Søsport dannes Idéen med en omdannelse af Vejle Havn tog fart, da udviklingsselskabet MarineCity i 2005 kom med en visionsog masterplan for havneområdet. Udover MarineCitys plan blev havneprocessen for alvor kickstartet, da en privat investor lancerede planerne om etableringen af Bølgen et boligbyggeri i havnens nordlige del. Søsportsklubberne følte i samme periode, at området på og omkring Vejle Havn var rodet og utidssvarende. Klubberne ønskede derfor at få Vejle Kommune på banen for at begynde en aktiv proces og en åben debat med det formål at skabe et bedre havnemiljø. Søsportsklubbernes ønske var at højne havnens standard for både brugere, borgere og gæster og skabe en havn, som er "værd" at besøge. Lystbådehavnen har hidtil været placeret på lejede arealer, og den har aldrig været tilført midler til vedligeholdelse eller udvikling. Ro- og kajakklubben, der i øjeblikket deler en bygning, havde behov for mere plads. De forskellige søsportsklubber fandt derfor sammen og dannede organisationen Vejle Søsport, der er en sammenslutning af sejl-, motorbåds-, kajak-, ro- og dykkerklubben. I alt repræsenterer sammenslutningen sportsfolk. 31

15 Positivt samarbejde Vejle Søsport udpegede to personer, der fik ansvar og havde kompetence til at forhandle med kommunen og informere medierne om processen. Desuden udarbejdede ro-, kajak-, motorbåds- og sejlklubben samt lystbådehavnen hver deres behovsanalyse, som både inkluderede nutidige og fremtidige behov. Med behovsanalyserne i hånden kontaktede Vejle Søsport kommunen og fik et møde i stand med borgmesteren. Kommunen var meget interesseret i dialogen med idrætsforeningerne. Borgmester i Vejle, Leif Skov, der har erfaringer med en havneomdannelse i Brejning, var klar over vigtigheden af et godt samarbejde med idrætsforeningerne: Det afgørende er at tage brugerne af havnen med på råd helt fra starten. Det typiske problem er, at man i travlheden ikke tænker over, hvor vigtig processen og dialogen er. Vi skal som kommune ud og være synlige og imødekommende overfor alle interessenter for at optimere processen. Før processen begyndte, inviterede kommunen flere af Vejle Havns interessenter på ekskursion til havnene i Rungsted, Helsingborg, Kastrup, Dragør og Amager Strandpark. På turen blev der skabt gensidig forståelse og respekt, og de mange interessenter kom til at kende hinanden og forstå hinandens behov. Desuden blev der skabt en form for fælles referenceramme, hvilket Vejle Søsport betegner som meget afgørende i forhold til den videre proces. Da processen tog form, og der blev etableret en styregruppe for havneomdannelsen, var det således helt naturligt for Vejles borgmester, Leif Skov, at lade Vejle Søsport være en del af denne med to repræsentanter. Også i flere arbejdsgrupper fik Vejle Søsport plads. Ifølge Leif Skov har det været meget givtigt at have Vejle Søsport med i arbejdsgrupperne, da søsportsforeningerne har en meget praktisk og konstruktiv tilgang: Vi har haft meget gavn af at have foreningerne med i både styre- og arbejdsgrupperne. Det er jo dem der er eksperterne, siger Vejles borgmester. Havnen som maritim perle I begyndelsen af processen havde Vejle Kommune fokus på boligbyggeri og forventede, at havneomdannelsen ville genere overskud. Som processen skred frem, blev fokus imidlertid rettet mod at skabe en maritim perle for alle borgere i kommunen og besøgende udefra. Økonomisk betød det et skift fra et forventet overskud til en økonomisk nulløsning for kommunen. Som eksempel blev en del af pengene fra salg af arealerne til boligbyggeriet Bølgen øremærket til en flot offentlig promenade foran Bølgen. Vejen til succes i Vejle Foreningerne søgte sammen og talte med én stemme overfor det politiske og kommunale beslutningsorgan. Foreningerne formulerede og synliggjorde sit interessefællesskab. Kommunen inddrog klubberne, før det hele begyndte, og placerede dem både i arbejdsgrupper og i styregruppen. Kommunen var lydhør over for klubbernes forskellige ønsker og behov og anså dem som eksperter. Kommunen entrerede med en rådgiver, der har indsigt i og forståelse for Livet på havnen med udgangspunkt i mennesket som bruger. Der blev arrangeret studieture med kommunens beslutningstagere, hvor idéer opstod. Desuden blev der på disse ekskursioner etableret gensidig forståelse og respekt parterne imellem. De personer fra foreningerne, der forhandlede med bl.a. kommunen, havde fået overdraget beslutningskompetence fra baglandet, hvilket er vigtigt, hvis arbejdsprocessen ikke skal trækkes i langdrag. Søsportens strategiske hovedmål Søsporten vil aktivt medvirke til at udvikle området, så det bliver et spændende og varieret område for byens borgere og besøgende. Visionen er, at det bliver Danmarks bedste maritime område med kanaler, øer og lavt byggeri. Søsporten vil holde fast i den vedtagne Helhedsplan for Vejle Havn og kommunens arkitekturpolitik, så udviklingen styres af helhed og visioner og ikke af snævre merkantile interesser. Vejle Kommune bør være garant for denne helhedstænkning, så udviklingen af området ikke udelukkende lægges i hænderne på bygherrer og investorer. Endelig vil Vejle Søsport arbejde for, at der ikke etableres trafikveje langs med vandet eller veje, som adskiller de maritime/rekreative arealer fra vandet. I stedet arbejder sammenslutningen for, at der etableres promenader og lignende opholdsarealer og pladser, der er forbeholdt gående. Søsporten vil endvidere arbejde for, at klubberne ligestilles, så de alle på sigt underlægges Kulturog Fritidsforvaltningen. 32

16 Borgmester i Vejle, Leif Skov, siger: Det er i løbet af processen blevet vigtigere for os at lave byfornyelse og styrke vores idrætsanlæg i kommunen end at generere økonomisk overskud. Det betyder nu meget for os at forny og renovere idrætsfaciliteterne på havnen, og jeg har store forventninger til, at klubberne får nogle fantastiske faciliteter. Klubberne som ambassadører skyldes kommunens store lydhørhed og ønske om at inddrage klubberne. Kommunen har eksempelvis haft repræsentanter fra klubberne til at holde oplæg om havneprojektet på forskellige møder: Leif Skov, der er borgmester i Vejle, siger i den forbindelse: Det er meget givtigt, at det ikke kun er mig som repræsentant for kommunen, der fortæller om planerne med havnen. Det er mere troværdigt, og de fremmødte er oftest mere lydhøre, når det er deres egne, der fortæller. De etablerede lystbådehavne Omdannelsesprocessen har i 2009 stået på i ca. tre år, hvilket har resulteret i to forslag til en fremtidig havn. Og begge forslag opfylder de behov, som Vejle Søsport har beskrevet. Preben Werther, der er talsmand for Vejle Søsport, er meget tilfreds med forslagene: Årsagen til, at det er lykkedes at få indflydelse på dette store projekt, har først og fremmest været klubbernes sammenhold, som betyder, at forholdene i fremtiden vil blive forbedret for den enkelte klub. Desuden har det været vigtigt, at vi fra begyndelsen lavede noget solidt hjemmearbejde, før vi henvendte os til kommunen. Det har bl.a. betydet, at vi gennem hele processen har kunnet bidrage til udviklingen af havneomdannelsen. Resultatet af den gode proces i Vejle er, at klubberne er endt som ambassadører for de to planforslag, hvilket bl.a. Leif Skov siger endvidere: Der vil altid være skepsis, når nye tiltag igangsættes, og det er meget vanskeligt med forandring, hvis borgerne ikke føler, de er med på, hvad der sker. Det har derfor været afgørende for os som kommune at lytte og være imødekommende og på den måde få overbevist idrætsforeningerne om, at vi vil dem det godt. Foreningerne turde satse på, at vi ville dem det godt, og det skal de have ros for. I den forbindelse roser borgmesteren foreningerne for en god og konstruktiv dialog: En af de bedste ting ved at have inddraget foreningerne i omdannelsesprocessen af havnen er, at klubbernes medlemmer har kunnet spørge deres egne, fordi de hele tiden har vidst ligeså meget om planerne for havneomdannelsen som embedsmændene og politikkerne. 33