Udbygningsaftaler og Partnerskaber
|
|
- Frode Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udbygningsaftaler og Partnerskaber 2009
2 Indholdsfortegnelse Frivillige udbygningsaftaler om fysisk infrastruktur... 3 Udbygningsaftalernes sammenhæng med byplanlægningen... 4 Parternes muligheder for at udnytte udbygningsaftaler... 6 Lokalplanforslag og udbygningsaftaler... 7 Udbygningsaftalernes udfordring... 8 Andre aftaleformer... 9 Partnerskabsaftaler som forudsætning for udbygningsaftaler CASE: Et partnerskab i Stationszonen med aftale om udbygningsaftale... 12
3 Frivillige udbygningsaftaler om fysisk infrastruktur Udbygningsaftaler er en ny mulighed, der er introduceret i plansystemet ved vedtagelsen af ændringer til Planloven d. 1. juli De nye muligheder består i at kommunerne kan indgå frivillige aftaler med private grundejere om at medfinansiere en række fysiske infrastrukturanlæg i forbindelse med en byudvikling. Sociale infrastrukturanlæg såsom skoler, daginstitutioner, mm. er ikke omfattet af planlovens nye bestemmelser om udbygningsaftaler. De nye muligheder ændrer ikke på, at det stadig er en kommunal opgave at foretage de fornødne investeringer i forbindelse med udbygning af infrastruktur og byggemodning af et nyt byudviklingsområde. Loven åbner dog op for, at en grundejer kan tage initiativ til, at indgå en frivillig aftale med kommunen om at bidrage med finansiering af infrastrukturanlæg, hvis grundejeren finder dette hensigtsmæssigt med henblik på udnyttelse af sin ejendom. I de tilfælde er det kommunen, der suverænt bestemmer, om grundejerens initiativ skal imødekommes. De frivillige udbygningsaftaler kan indgås i tre typer byudviklingssituationer: Højere kvalitet a) I tilfælde hvor bygherren ønsker at forbedre kvaliteten af infrastruktur over et basis niveau, bedre end det, som kommunen vil afsætte økonomiske ressourcer til gennemførelse af. Ændret rækkefølge b) I tilfælde hvor infrastrukturprojekter, der er nødvendige for at en byudvikling kan finde sted på grund af kommunens manglende ressourcer, ikke kan gennemføres foreløbig og kommunen derfor har placeret byudviklingsprojekterne sent i kommunernes rækkefølgeplan. Hvis en privat grundejer bidrager til udgifterne til den nødvendige infrastruktur enten helt eller delvist, kan byudviklingen flyttes frem i rækkefølgeplanen i Kommuneplanen. Ændrede anlægsplaner c) I tilfælde hvor infrastrukturprojekter kan medvirke til at øge byggemulighederne i et område i forhold til de eksisterende planers muligheder, dvs. grundejere bidrager til infrastrukturanlæg, som kommunen ikke er forpligtet til at udføre, eksempelvis et grønt område. Det er dog en betingelse, at infrastrukturprojekterne ikke umiddelbart er omfattet af kommunens anlægsplaner eller overvejelser.
4 Udbygningsaftalernes sammenhæng med byplanlægningen Udbygningsaftaler, der vedrører en ændring af rækkefølgebestemmelserne har en klar sammenhæng med kommuneplanen. Rækkefølgebestemmelserne er en central del af kommuneplanen, og gennem dem sker der en prioritering af, i hvilken del af den 12- årige planperiode der kan ske en planlægning af nye byomdannelses- og byudviklingsprojekter. Når byrådet ved vedtagelsen af kommuneplanen derfor beslutter hvilke byudviklingsprojekter, der skal forløbe hvornår, er det en beslutning med store potentielle konsekvenser for kommunens sociale og fysiske infrastruktur. Derfor skal omfanget af nye boliger, der udløser behov for nye institutioner og omfanget af byggeri der medfører mere trafik og forsyningsbehov, gøres op, og der skal tages højde for konsekvenserne i kommuneplanlægningen. Derved sikres det, at der er sammenhæng mellem kommuneplanens mål for udbygningen og tilpasningen af kommunens fysiske infrastruktur med de udpegede byudviklingsområder. Den bedste måde at sikre denne sammenhæng på er gennem udarbejdelse af helhedsplaner, der fungerer på et niveau mellem kommuneplanen og lokalplanen. En helhedsplan er som sådan ikke et planbegreb i planloven og fungerer derfor som en uformel plantype. I princippet kan helhedsplaner også kaldes strukturplan, byudviklingsplan, dispositionsplan eller masterplan. Fælles for dem er, at de beskriver den indbyrdes sammenhæng mellem et områdes struktur med byområder, grønne områder, veje og forsyning med offentlig og privat service. De vil typisk indeholde kort, illustrationer og beskrivelser af hovedtræk i udformningen af byudviklingen, for at tydeliggøre de muligheder planen giver. Helhedsplanen for et udvalgt større område har en særlig styrke i forhold til at få udarbejdet mere præcise vurderinger af, hvilke byudviklingsmuligheder der eksisterer, og hvilke konsekvenser det vil have for byen. Helhedsplanen er det planværktøj, som på dette stadie i planlægningen, vil kunne give det mest præcise vurderingsgrundlag. Særligt vurderingen af behovet for fysisk infrastruktur er afhængig af helhedsplanlægningen og vil kunne spare en kommune for efterfølgende uforudsete udgifter til løsning af trafikale problemer. Helhedsplanen vil bedre kunne sikre, at nye lokalplaner indenfor et område fx en bymidte udarbejdes med bedre fokus på den indbyrdes sammenhæng.
5 De enkelte lokalplaner vil typisk hver for sig kunne realiseres uden de store konsekvenser for et byområde som helhed. Summen af konsekvenserne af en række lokalplaner kan derimod betyde sammenbrud i trafikafviklingen, øgede antal trafikulykker og lokale støjproblemer eller et bebygget miljø uden egentlige offentlige byrum, hvor folk kan mødes. Helhedsplanen har den styrke, at den kan vise, hvordan den indbyrdes sammenhæng skal være for at opfylde målene i planstrategi og kommuneplan. Det kan meget vel vise sig, at helhedsplaner er en nødvendig forudsætning for overhovedet at anvende udbygningsaftaler i kommunerne. Enten forstået som detaljerede kommuneplanrammer eller selvstændige planprodukter. At de kan vise sig at være en nødvendig forudsætning hænger sammen med, at byrådet ved vedtagelsen af rækkefølgebestemmelsen prioriterer rækkefølgen af byudviklingsprojekterne. I de tilfælde hvor prioriteringen skyldes manglende infrastruktur, er det nødvendigt, at identificerer rimelig præcist hvilke. Denne identifikation kræver et detaljeret billede af, hvor meget byggeri der kan opføres, hvilken anvendelse, hvilket trafikbillede der eksisterer, og hvor forbindelserne i byen skal være. Dette gøres reelt kun gennem udarbejdelsen af en helhedsplan. Helhedsplanen er derfor nødvendig for at sikre sammenhæng og give byrådet mulighed for en valid prioritering med rækkefølgebestemmelserne. Illustration af planlægningsafhængighed
6 Parternes muligheder for at udnytte udbygningsaftaler De frivillige udbygningsaftaler, der vedrører ændringer i kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, rummer nogle interessante perspektiver for både grundejere og kommune. Det gælder særligt de tilfælde, hvor kommunerne har været nødsaget til at placere byudviklingsområder sent i kommuneplanens bestemmelser om rækkefølgeplan. En sen placering skyldes overvejende den manglende økonomiske mulighed for at tilvejebringe kommunal finansiering af den nødvendige fysiske og/eller sociale infrastruktur. Kommunerne har derfor en interesse i at byudviklingsområderne udvikles, men må afvente indtil der er tilstrækkeligt økonomiske råderum. I byudviklingsprojekter vurderer investorerne markedsudvikling og foretager dispositioner i relation til deres udviklingsstrategier. I perioder, hvor der har været voldsom vækst i fx boligpriserne, har grundejerne naturligt haft meget fokus på at få tidsmæssigt fremmet plansager med boliger. Den bagvedliggende bevæggrund har bl.a. været et forsøg på at minimerer usikkerheden omkring prisudviklingen på boligmarkedet. Priser der stiger meget hurtigt, kan også gå den anden vej, som det har kunnet konstateres indenfor de sidste 2½-3 år. Det er et bevis på, at tidspunktet for hvornår en grundejer kan udvikle en ejendom i forhold til markedets efterspørgsel i sig selv, kan have en høj værdi. Et projekt der først kan udvikles om 12 år er derfor meget lidt værd sammenlignet med projektet, der kan afvikles om et år. Denne værdiforskel, der eksisterer som følge af byudviklings-projekternes forskellige igangsætningstidspunkter, er de frivillige udbygningsaftalers finansieringspotentiale. Grundejere, der selv skal tilbyde kommunerne muligheden for at deltage i infrastrukturopgaver, må vurdere, hvor meget dette finansieringspotentiale kan rumme. Her er det afgørende at holde sig for øje at det er grundejerne, der skal bringe muligheden om frivillige udbygningsaftaler i spil over for kommunen. Kommunen har til gengæld det almindelige ansvar, der følger af at være myndighed ved udarbejdelsen af kommuneplanen, dvs. ansvaret for, at der udarbejdes detaljerede og velargumenterede bestemmelser om rækkefølgen for, hvornår kommunens byudviklingsområder kan realiseres.
7 Det skal med andre ord være muligt for borgere, developere og grundejere, at aflæse baggrunden for placeringen af de enkelte byudviklingsprojekter i rækkefølgeplanen. 1 Lokalplanforslag og udbygningsaftaler Samtidig med offentliggørelse af lokalplanforslag skal kommunen oplyse, at der forligger udkast til en udbygningsaftale. Kommunen er ikke forpligtet til at offentliggøre selve aftalen, men blot orientere om, at den foreligger. Lokalplanforslaget er i høring i de sædvanlige minimum 8 uger. Kommunalbestyrelsen indgår udbygningsaftalen samtidig med at kommunalbestyrelsen vedtager lokalplanen endeligt. Oplysninger om udbygningsaftalen er indgået, omfatter alene information om udbygningsaftalens parter, formål - herunder hvilke ændringer i plangrundlaget, der foretages som følge af udbygningsaftalens indgåelse, samt hvilke infrastrukturanlæg grundejeren skal finansiere i forbindelse med indgåelse af udbygningsaftalen. Hvilke infrastrukturarbejder kan en udbygningsaftale omfatte Infrastrukturtyper, som den private grundejer kan bidrage til inden for det planlagte lokalplansområde Infrastrukturtyper, som den private grundejer kan bidrage til uden for det planlagte lokalplansområde Etablering af interne veje og stier, Etablering af forsyningsledninger til vand, varme, kloak, Flytning af eksisterende veje, Etablering af torve og pladser, Etablering af stoppesteder til kollektiv trafik, Etablering af parkeringsanlæg, belysning mv., Etablering af forsyningsnet til el, tele, bredbånd, andre forsyningskabler, Etablering og opgradering af rekreative områder og parker Etablering eller omlægning af overordnet kommunale vejanlæg, broer samt sporarealer, stoppesteder til den kollektive transport som gennemførelse af det lokalplanlagte område udløser ved bebyggelse, Etablering og opgradering af adgangsveje til området, Etablering, opgradering eller omlægning af forsyningsnet til el, tele, bredbånd og andre forsyningskabler, antenner, master, vand, varme mv. til området og Udbygning af eksisterende rensningsanlæg, varmeværker, hovedkloakker som følge af større belastning pga. etablering af bebyggelse af det nye Lokalplanområde. 1 Som noget nyt kan udbygningsaftalerne omfatte aftaler om at bygherre betaler for kommunernes interne arbejde ved udarbejdelsen af det nødvendige plangrundlag. I øvrige plansager gælder stadig, at bygherre kun må bidrage til planarbejdet og ikke kan finansierer kommunernes interne arbejdsressourcer.
8 Hvilke infrastrukturarbejder kan en udbygningsaftale ikke omfatte Gældende både ind og ude for lokalplanområdet Skoler Daginstitutioner Plejeboliger Andre sociale infrastrukturarbejder Udbygningsaftalernes udfordring Formålet med indførelse af planlovens bestemmelser om udbygningsaftaler er at lovfæste, at kommuner og private kan indgå aftaler, hvorefter private grundejere kan betale helt eller delvist for fysiske infrastrukturarbejder, som det reelt påhviler kommuner at udføre og betale og således, at den private grundejer herigennem kan få en fordel, det være sig ved højere standarder, fremrykning af lokalplan eller større byggemuligheder, på sin ejendom. Udbygningsaftaler lider dog af en række svagheder set fra den private grundejer og/eller developers side, nemlig: Aftaler kan alene indgås mellem kommunen og den private grundejer og altså ikke direkte med en developer, Aftalen kan kun indgås betinget, idet endelig godkendelse skal ske samtidig med vedtagelse af den lokalplan, som skal sikre den private grundejers fordel, og som er formålet med indgåelse af aftalen, Offentlighed. Selvom kommunen ikke har pligt til at offentliggøre den betingede eller endelige udbygningsaftale, vil kommunen dog være forpligtet til at offentliggøre, at den samt, hvilke ændringer i plangrundlaget en endelig vedtagelse heraf må forventes at få. Af ovennævnte svagheder er den største nok, at der ikke kan indgås en endelig bindende aftale, før i forbindelse med selve indgåelsen af en ny lokalplan. Set fra grundejerens side udgør dette en alvorlig risiko i udviklingsprojektet, der i nogle tilfælde kan strække sig over flere år. Typisk tager selve lokalplanfasen et års tid. Men inden da kan der ved større projekter have været en forudgående udviklings- og planlægningsperiode, der kan have fundet sted i et til to år. Det skal derfor være en risikovillig grundejer / udvikler, der vælger at anvende de nødvendige ressourcer på at udvikle et projekt, der efter 2 til 3 års arbejde ikke har nogen endelig garanti for at kunne realiseres. Ved indgåelse af en udbygningsaftale vil der oftest være en forventning fra alle parter om, at alle implicerede deltager får indflydelse på arbejdet med udarbejdelsen af en
9 helhedsplan, der vil danne baggrund for en senere lokalplan. Her gælder dog det samme forbehold, at den privates deltagelse i planarbejdet på dette stadium og finansiering/medfinansiering heraf kan være svær al den stund, at der ikke er sikkerhed for, at afholdelse af førnævnte omkostninger vil bære frugt for den pågældende grundejer. En væsentlig begrundelse for, at udbygningsaftaler ikke kan indgås på et tidligere tidspunkt er, at udbygningsaftaler ikke må kunne binde en kommune som planmyndighed. Det forhold, at der ikke kan indgås en endelig aftale før på et senere tidspunkt, vil nok være den største hæmsko for omfanget af indgåelse af udbygningsaftaler. For at udbygningsaftaler kan nyde større udbredelse som et planlægningsværktøj, er der derfor behov for at supplere dem med andre aftaleformer, der kan inddrage developere tidligere og minimere grundejere og developeres risiko i udviklingsprojekterne. Andre aftaleformer Der findes flere former for aftaler, der kan indgås mellem en kommune og en grundejer og developer, om samarbejde om udviklingsprojekter. Forskellen ligger i hvor meget parterne ønsker at forpligtige hinanden, og på hvilket tidspunkt i processen man ønsker at indgå en aftale. Nedenfor omtales kort forskellige aftaler, der kan indgås på forskellige niveauer af forpligtigelse. Letter of intent En simpel hensigtserklæring kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt. Et letter of intent anvendes typisk i de tidlige faser af et samarbejde med henblik på senere indgåelse af en egentlig aftale. Letter of intent kan indeholde en fælles vision for, hvad det er man ønsker at opnå ved et samarbejde. Hensigtserklæringen kan indeholde en fælles vision for et samarbejde, der ender op med både plan og udbygningsaftale på et senere tidspunkt. Aftale om plansamarbejde Der kan indgås en aftale om et plansamarbejde, hvor én eller flere parter samarbejder med kommunen om fx en helhedsplan, ud fra hvilken lokalplaner kan udarbejdes. Dette kan ske på forskellige niveauer og kan for så vidt klares med mindre aftaler om, hvem der leverer hvad i planlægningsprocessen ad hoc. Partnerskabsaftale
10 Indgåelse af en partnerskabsaftale kan ske mellem kommunen og den enkelte grundejer og developer. Der kan være mange niveauer for, hvor meget de forpligtiger partnerne. Aftalerne kan bringes i stand ved møder mellem kommunen og én eller flere grundejere samtidig. Når der er opnået enighed om aftalens indhold, kan der udformes en juridisk bindende aftale. Her kan der redegøres for alle aspekter om fordeling af udgifter til infrastruktur, rekreative områder mm. Det kan også aftales, at stille særlige krav til miljø, arkitektur, design, energiforsyning og lignende, som der ikke umiddelbart er mulighed for i kommune- og lokalplaner. Partnerskabsaftaler kan også indgås med henblik på, at fordele indtægter fra jordsalg mellem flere parter. Indgåelse af partnerskabsaftaler forhindrer ikke, at enkelte grundejere kan vælge at stå uden for aftaler om fx fordeling af udgifter. I de tilfælde må det nøje overvejes, hvilke konsekvenser det har for planerne og for processen med de øvrige grundejere. Partnerskabsaftaler kan gyldigt indgås mellem private og kommuner, forudsat at indhold og fremgangsmåde er indenfor kommunalfuldmagtens 2 grænser. Partnerskabsaftaler eller lignende aftaler er i stort omfang indgået og indgås fortsat mellem kommuner og private. Partnerskabsaftaler som forudsætning for udbygningsaftaler Partnerskaber er den aftaleform, som i omfang og forpligtigelse i langt de fleste tilfælde vil passe både kommune, grundejere og developer bedst. En partnerskabsaftale kan her indgås bindende og således, at der i aftalen anføres parternes opgaver og en omkostningsfordeling, der sikrer, at det planarbejde, der skal udføres, bliver udført eventuelt ved ekstern rådgivningsbistand betalt af den private i samarbejde med kommunen. Der er en række fordele både grundejere, developere og kommuner kan drage nytte af ved at anvende partnerskabsaftaler i sammenhæng med udbygningsaftaler: 1) En partnerskabsaftale kan indgås på et tidligt stadie i en udviklingsproces længe inden lokalplanens vedtagelse og kan derved medvirke til at minimere risikoen for parterne. 2 Ref. til kommunalfuldmagten
11 2) Partnerskabsaftalen kan også indgås med andre end grundejerne alene og kan derfor være en måde at inddrage developere i udviklingsprojekterne på et tidspunkt, hvor de ikke har ejerskab endnu. 3) Partnerskaberne kan indeholde overordnede kriterier for udbygningsaftalernes indhold og økonomiske råderum på et langt tidligere tidspunkt, end det bliver aktuelt at konkretisere udbygningsaftalens indhold. Ad 1) Muligheden for at indgå en partnerskabsaftale tidligt i planlægningsforløbet er i særlig grad interessant for developeren, der typisk vil være den part, der har den største økonomiske risiko i udviklingsfasen. Perioden inden vedtagelsen af lokalplanen kan strække sig over et par år og vil i sidste instans være betinget af byrådets politiske godkendelse af den endelige lokalplan. Uden sikkerhed for udfaldet af planlægningsarbejdet udgør dette med developerens øjne en betydelig risiko i udviklingsfasen. Partnerskabsaftaler kan dog indebære omkostningsfordeling af udgifter i planperioden mellem parterne. ad 2) Den problemstilling, at udbygningsaftalerne kun kan indgås mellem grundejere og kommunen, kan partnerskabsaftaler medvirke til at imødekomme. Grundejeren vil normalt ikke have den fornødne udviklingskapital og ekspertise til at samarbejde om et udviklingsprojekt. Derfor vil developeren være en nødvendig part i en partnerskabsaftale, og ved indgåelse af partnerskabsaftaler er der netop mulighed for, at inddrage developeren i aftalekomplekset og dermed i omkostningsfordelingen på et meget tidligt stadie. I nogen tilfælde vil de kunne erhverve ejendommen inden aftalen skal indgås. ad 3) Muligheden for at indgå en tidlig aftale om en senere udbygningsaftale vil i visse tilfælde være interessant for alle parter. Det giver en tidligere viden om en kommende opgaves omfang. Det har også den fordel, at man ikke i den tidlige fase af planlægningen nødvendigvis skal ligge sig fast på et præcist anlægsprojekt. I stedet kan man detailprojektere det i forbindelse med lokalplanarbejdet, hvor der er større viden om områdets fremtidige disponering. Ved indgåelse af udviklingsaftaler er disse begrænset af de muligheder der ligger i planloven, mens partnerskabsaftaler åbner op for indgåelse af mere vidtgående aftaler mellem private og kommunen. Ved indgåelse af partnerskabsaftaler er det dog vigtigt at holde sig for øje, at kommunen ikke handler i strid med kommunalfuldmagten, hvorfor det vil være en god idé i alle tilfælde, at overveje en forhåndsgodkendelse fra tilsynet. Herudover er det vigtigt at sikre sig, at alle nationale og EF s udbudsregler vil blive
12 overholdt. Indgåelse af partnerskabsaftaler vil derfor ofte kræve, at kommunen søger ekstern rådgivning. CASE: Et partnerskab i Stationszonen med aftale om udbygningsaftale I Plan 09 projektet om Stationszonen er der arbejdet med indgåelse af partnerskaber som en del af en realiseringsstrategi. Fra begyndelsen af planlægningsprocessen var det målet at sikre et plangrundlag på helhedsplanniveau, der ville muliggøre udviklingen af Stationszonen til en ny bydel i Hillerød. Som en del af realiseringsstrategien arbejdede kommunen på at inddrage grundejere og udviklere i et forpligtigende samarbejde i området. Målet var flerfoldigt. Dels ønskede man, at samle forskellige grundejere med mindre spredt placerede arealer, så man fik et reelt samlet område, hvorpå der kunne ske en byudvikling. Dels ønskede man, at inddrage eksterne professionelle organisationer med en viden om større byudviklingsprojekter. Og dels ønskede man, at drøfte muligheden for en aftale om finansieringen af en række udgifter forbundet med byudviklingen og en fordeling af en mulig indtjening. Kommunen indledte en dialog med grundejere i området i den tidlige fase af planlægning, inden der var udarbejdet en helhedsplan for området. Grundejerne havde alle arealer i tilknytning til kommunens egne arealer, og det blev drøftet, hvorvidt der var interesse for et samarbejde i form af et partnerskab med kommunen. Maj 2009 indgik kommunen en partnerskabsaftale med to arealudviklingsselskaber, om at udvikle et konkret areal indenfor Stationszonen man i fællesskab havde ejerskab til. Hver for sig havde parterne mindre eller for dårligt placerede arealer, men i fællesskab havde man et reelt område, der kunne udvikles med henblik på salg af byggeret. Den konkrete partnerskabsaftale indeholdt flere forpligtigende elementer. 1) Man ville sammen tilvejebringe et plangrundlag både masterplan og lokalplan - for arealerne. 2) Man ville dele initialudgifter til klargøring af grunden til udvikling (fjerne bygninger, rense jordforurening mv.) 3) Man ville fordele indtægter (minus initialudgifter) ved salg af byggeret.
13 4) Man ville afsætte et beløb til en udbygningsaftale om infrastruktur i forbindelse med lokalplanen. Fordelingsnøglen var andelen af ejerskab til jord inden for området. Ejede en grundejer 1/3 af arealet, skulle den pågældende afholde 1/3 af udgifterne til og have 1/3 af indtægterne ved salg af byggeret. Kriterierne for indholdet i udbygningsaftalen om infrastruktur blev overordnet beskrevet i partnerskabsaftalen, og der blev afsat 10 mio. kr. til dette. (se uddrag) Ved udarbejdelsen af den efterfølgende lokalplan, skal udbygningsaftalen udformes mere præcist. 5. Aftale om væsentlige anlægselementer som ikke er almindelig byggemodning: Neden for er angivet omlægning og genhusning af en række anlæg og funktioner, der er direkte relateret til gennemførelsen af udbygningen af "Carlsby": Genhusning af sianlæg (spildevandsanlæg) over for Byskolen. Bidrag til ny forbindelse over banen til erstatning for DSB S-togs A/S bro. Trafiksikring og regulering af Carlsbergvej og ved Københavnsvej. Genhusning af parkering i nærområdet. Ovennævnte summarisk omtalte anlægselementer beskrives efterfølgende nærmere med hensyn til omfang, pris og tidsfølge i en udbygningsaftale. Parterne er enige om, at den samlede udgift til gennemførelse af en udbygningsaftale ikke må overstige 10 mio. kr. ekskl. moms. I det omfang anlægselementerne besluttes gennemført, fordeles udgiften mellem parterne i henhold til Bilag E Fordelingsnøgle "Carlsby" Uddrag fra partnerskabsaftale indgået af Hillerød Kommune i 2009
14 BILAG 1 Skabelon for udbygningsaftalernes indhold Beskrivelse af ydelse og omfang Beskrivelse af, hvem der står for udførelsen af ydelsen (afgørende for udbudspligten) Eventuel etablering af fælles styregruppe Bestemmelser, der klart fastlægger omkostningsfordeling og hvem, der skal stå i forskud med henblik på finansiering af de aftalte infrastrukturarbejder Bestemmelse, der regulerer hvad der skal ske, hvis Naturklagenævnet i en klagesag ophæver Lokalplanen. (Udbygningsaftalen falder bort.) Sikkerhed for, at Grundejeren leverer det aftalte Betalingsgaranti Udførelsesgaranti Tinglysning Bod ved forsinkelse med adgang til træk på udførelsesgaranti/betalingsgaranti Bestemmelse om konsekvens, hvis udbygningsaftalen misligholdes. Tvistløsning
Anlæg af offentlige veje. Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun
1 Anlæg af offentlige veje Partner Hanne Mølbeck, Bech-Bruun 2 Hvad handler dette om? Ikke om det Foto: Samvirke.dk og b.dk men om det! 3 Hvem skal betale? Hovedregel: Offentlige veje er en offentlig forpligtelse,
Læs mereDer er ikke efter planloven pligt til at regulere alle de emner, som fremgår af lokalplankataloget.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 1 Den lovgivningsmæssige ramme for lokalplaner mv. Formålet med dette notat er at belyse det retlige grundlag for lokalplaner
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.024 for undervisningsområdet ved Mylius Erichsens Vej Aalborg Byråd godkendte
Læs mereK O M M U N E P L A N
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013
Læs merePartnerskabsaftale om udvikling af området ved Bella Center
Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Bella Center mellem Bella Center A/S CVR 26067715 Center Boulevard 5 2300 København S (herefter benævnt Grundejeren ) og Københavns Kommune Rådhuset 1599
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.024 for Institutionsbælte ved Annebergvej, Saxogade og Sankt Jørgens Gade Aalborg
Læs mereTREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg
TREHØJE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 151 Boligområde ved Kærvænget i Vildbjerg INDHOLDSFORTEGNELSE side Lokalplanen... 2 Afgrænsning... 3 Zonestatus... 3 Formål... 3 BESTEMMELSER 1 Anvendelse... 5 2 Afgrænsning
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014
Læs mereProjektudvikling. Ved Hanne Mølbeck og Andreas Antoniades
Projektudvikling Ved Hanne Mølbeck og Andreas Antoniades Den gode ide 3 Projektudvikling Det begynder med Den Gode Ide Projektets vision og formål Projektets delmål og resultater Projektets succeskriterier
Læs merePrivat finansiering af offentlig infrastruktur. Hanne Mølbeck, partner Bech-Bruun 6. december 2018 (D9)
Privat finansiering af offentlig infrastruktur Hanne Mølbeck, partner Bech-Bruun 6. december 2018 (D9) 2 Finansiering Offentlige veje er en offentlig opgave, jf. vejlovens 8, men er der alligevel en mulighed
Læs mere17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri
Rapport fra Helsingør Kommunes 17, stk. 4-udvalg med fokus på nybyggeri Dato: 2.juni 2015 version 1.1 Indhold Udvalget medlemmer og opgave... 3 Proces... 4 Data og fakta... 5 Arealer og byggemuligheder....
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs merePolitik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune
Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereOpsummering af kommunikation mellem J89 og Furesø kommune og politikere
Ny bebyggelse i Jonstrup Opsummering af kommunikation mellem J89 og Furesø kommune og politikere Indholdsfortegnelse: 7. april 2014. J89 skriver til kommunen... 1 Svar fra kommunen 14. april 2014... 2
Læs mereFreja ejendomme A/S, DSB Ejendomsudvikling A/S og Hillerød Kommune benævnes samlet Parterne.
Udbygningsaftale xx. xxx 2017 mellem og og Freja ejendomme A/S Nørregade 40, 2.sal 1010 København K DSB Ejendomsudvikling A/S Kalvebod Brygge 32, 3.sal 15610 København V Hillerød Kommune Trollesmindealle
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereGennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.
Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt
Læs mereÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 21. oktober 2004 Mogens Vasegaard 89 40 26 48
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet ophæver Hillerød Kommunes afgørelse af 26. august 2009 om vedtagelse af rammelokalplan nr. 346, Møllebro.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. juli 2011 J.nr.: NMK-34-00005 og NMK-34-00006 (tidl. NKN-33-03577 og NKN-33-03642) Ref.: TISOM AFGØRELSE i sag om Hillerød
Læs mereNotat. Model for salg af Regionshospitalet i Holstebro.
Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Notat Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Model for salg af Regionshospitalet i Holstebro. Indledning Det er tidligere
Læs mereIndsigelse i forbindelse med nabohøring vedrørende dispensationsansøgning matr. nr. 40 av, sagsnummer: 11-0221, AC 11/8253, dateret d. 6.6.
Egedal Kommune Bygge og Plancentret 11. juni 2011 Vedr.: Indsigelse i forbindelse med nabohøring vedrørende dispensationsansøgning matr. nr. 40 av, sagsnummer: 11-0221, AC 11/8253, dateret d. 6.6.2011
Læs mereSuperstadion og erhvervspark
Superstadion og erhvervspark Visionen er at gøre Køge Park til en publikumsmagnet for hele Sjælland, hvor man kan få sports- og andre kulturoplevelser i superligaklassen. Forholdene for Køge Kommunes breddeidræt
Læs mereUDKAST TIL BETINGET UDBYGNINGSAFTALE. NC og FK hver for sig benævnes også Part, samlet Parterne. Baggrund
UDKAST TIL BETINGET UDBYGNINGSAFTALE Mellem Og NC Byg ApS Lyngsø Allé 3, opgang C 2970 Hørsholm (herefter benævnt NC) Faxe Kommune Frederiksgade 9 4690 (herefter benævnt FK) NC og FK hver for sig benævnes
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereDe juridiske krav og udfordringer ved klargøring til salg. DFA Konference 20. juni 2014
De juridiske krav og udfordringer ved klargøring til salg DFA Konference 20. juni 2014 JURIDISKE UDFORDRINGER Strukturelle juridiske udfordringer ved salg af landbrugsselskaber Juridiske forhold der strukturelt
Læs mereNOTAT. Hvem det måtte vedrøre. Anmodning om interessetilkendegivelse byggeri i Ørestad Syd. Baggrund
NOTAT Til: Fra: Emne: Hvem det måtte vedrøre By & Havn Anmodning om interessetilkendegivelse byggeri i Ørestad Syd Baggrund 8. juli 2015 By & Havn udbyder nu ca. 120.000 em2 byggemuligheder til boligformål
Læs mere2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S
2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereKommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen
Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-103-00050 Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse
Læs mereUDKAST TIL BETINGET UDBYGNINGSAFTALE VEDRØRENDE STRANDLODSVEJ (Lergravsvej)
Bilag 8. UDKAST TIL BETINGET UDBYGNINGSAFTALE VEDRØRENDE STRANDLODSVEJ (Lergravsvej) mellem Skanska Danmark A/S Baltorpvej 158 2750 Ballerup Cvr. Nr. 24257150 (herefter benævnt Skanska) og Københavns Kommune
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereBoligprogram 2013. Planlægning
Boligprogram 2013 Planlægning Februar 2013 Boligprogram 2013 Planlægning Lone Wind lwnie@slagelse.dk 7. februar 2013 Der er udarbejdet boligprogram for 2013 for Slagelse Kommune. Der er taget udgangspunkt
Læs mereLOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold
Læs mereForslag til Lokalplan nr. 73.1. Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen
Forslag til Lokalplan nr. 73.1 Udstykning af Bygaden 37 i Landsbyen August 2014 Indhold Hvad er en lokalplan? Fremlæggelsesperiode... 3 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger... 3 Klagevejledning...
Læs mere10.2 Byggesagsspørgsmål Fastlæggelse af grænseværdier ved kystnært byggeri.
Kapitel 10 10. Anbefalinger til kommunale beslutninger og tiltag Oversigt 10.1 Beredskab Eksisterende beredskabsplan revideres og tilpasses kystplanen. Første prioritet: Lavtliggende byområder (klasse
Læs mereVedr. Vurdering af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven
Notat Jens Flensborg Advokat Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Aarhus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-11601 - 5 jfl@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR: 31 13 54 27 24. september
Læs mereMINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN
KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan
Læs mereB A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y
B A G G R U ND S A L G A F N O R D L I G E B Y G G E F E L T E R I F R A G A D E T I L B Y PARTNERSKABET BAG BYOMDANNELSESPROJEKTET FRA GADE TIL BY ER NU SÅ LANGT I PLANLÆGNINGEN AF BYGGEPROCESSEN, AT
Læs mereHovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur
Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og
Læs mereVidebæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000. Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald.
Videbæk i februar 2000 J. Nr. 27-11 -83 Revideret i juli 2000 Lokalplan nr. 83 For et blandet bolig- og centerområde i Spjald. Videbæk Kommune Tillæg nr. 5 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 83
Læs mereTillæg nr. 76 til Herning Kommuneplan 2009-2020
Tillæg nr. 76 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde OF12 og B16 Offentligt område ved Fuglsang Toft og Boligområde ved Fuglsang Sø 1. Tillæg nr. 76 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereRoskilde leger - Kom ud og leg!
9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereSTATIONSZONEN - OMSTIGNING TIL HILLERØD
STATIONSZONEN - OMSTIGNING TIL HILLERØD Ny cykelsti missing link til hele Vestbyen Skansevej 2 kontor/bolig - 7.000 etm Tofte - 9.000 etm kontor Ny adgangsvej forbi Mathildeparken Skole eller kontor? -
Læs mereLokalplan nr. 2.10 For et område ved Smedegade i Lohals
Lokalplan nr. 2.10 For et område ved Smedegade i Lohals Tillæg nr. 12 til Tranekær Kommuneplan 2000 Hvad er en lokalplan En lokalplan er en detaljeret plan for et område i en kommune. Den fastlægger en
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mereNOTAT Endelig vedtagelse af lokalplan 009-707 for boligområde ved Ramskovvej i Grenaa.
Plan- og Byggeafdelingen Dato: 05.09.2007 Reference: Birgit Kaarøe Direkte telefon: 8959 4057 E-mail: bk@norddjurs.dk Journalnr.: 07/13340 NOTAT Endelig vedtagelse af lokalplan 009-707 for boligområde
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs mereLOKALPLAN 2D2-2 NUUP KOMMUNEA SVØMMEHAL NUUSSUAQ FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ
LOKALPLAN 2D2-2 SVØMMEHAL NUUSSUAQ NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ APRIL 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v. skal
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. marts 2015 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 981, Etageboligbebyggelse
Læs mereNATURKLAGENÆVNET FORMANDEN
NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk 20. august 2008 J.nr.: NKN-33-02473 ssc Afgørelse i sagen om Tårnby Kommunes vedtagelse
Læs mereResume: Vedrørende Køge Kommunes j. nr. 2009-34804:
Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Byrådet i Køge Kommune ikke har handlet i strid med lovgivningen ved kommunens køb af tribuner på Herfølge Stadion. «brevdato» TILSYNET Vedrørende Køge Kommunes j.
Læs mereSådan vælger du den rette bil
Når du skal finde dig en bil der passer til dit og familiens kørselsbehov, er det en god ide at starte din research hjemmefra. Her kan du sammenligne bilernes kvalifikationer og prisniveau online for at
Læs mereUdfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014
Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen FBBB 24. marts 2014 HVAD GÅR GODT? HVAD GÅR SKIDT? Udfordringer for arbejdet med bæredygtighed i planlægningen. Intentioner vs Rammer/begrænsninger
Læs mereNotat. A. Salg skal ske til markedsprisen B. Kommunen skal handle økonomisk ansvarligt. Ad A: Salg skal ske til markedsprisen
Notat Forvaltning: Erhverv og Udvikling/ Miljø & Teknik, Fast Ejendom Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. maj 2010 10/003766 1 Udfærdiget af: Poul Krogsgaard Nielsen, Mona Andersen & Alex Weinreich Vedrørende: Lovlig
Læs mereProjektudvikling af Hvidovre Bymidte
Projektudvikling af Hvidovre Bymidte Uforpligtende markedsdialog mellem Hvidovre Kommune og Sophienberg Ejendomsudvikling A/S Andreas Christensen, advokat Peter Bisgaard, advokat 9. april 2013 Baggrund
Læs mereSKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D
Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns
Læs mereAfgørelse i sagen om Gladsaxe Kommunes tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2001
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. august 2004 J.nr.: 03-33/150-0195 ARS Afgørelse i sagen
Læs mereFinansiering af metro til Rødovre
Finansiering af metro til Rødovre Rødovre Kommune 1 Indledning Forfatter: Kristian Kolstrup Dato: 1. december 2014 I dette notat giver vi et overblik over mulighederne for finansiering af en metro til
Læs meregladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering
gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereLOKALPLAN 205. for Kløckershave og Salem
LOKALPLAN 205 for Kløckershave og Salem GENTOFTE KOMMUNE Gentoftegade INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 205 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereKommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.
Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret
Læs mereLokalplan 012-707. Forslag. Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa. med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)
T E K N I K O G M I L J Ø Forslag Lokalplan 012-707 Torv ved Søndergade og Åbyen i Grenaa med Kommuneplantillæg 28 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mereOptionsaftale. mellem. Horsens Kommune. vedrørende køberet til Campusgrunden, Horsens. UDKAST 29. oktober 2014
Optionsaftale mellem Horsens Kommune og [ ] vedrørende køberet til Campusgrunden, Horsens København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Danmark Shanghai 1801,
Læs mereVEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm
Læs mereAfgørelse i sagen om miljøvurdering af Vejle Kommunes lokalplanforslag for udvidelse af Vejle Sygehus samt etablering af parkeringspladser
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 13. november 2007 J.nr.: NKN-261-00025 trmas Afgørelse i sagen
Læs mere(UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole
Statsforvaltningen Midtjylland Det kommunale tilsyn E-mail: midtjylland@statsforvaltning.dk 1. marts 2013 (UDKAST) Silkeborg Byråds udtalelse vedr. salg af Marienlund Plejehjem til Silkeborg Efterskole
Læs mereDetailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring
Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved
Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og
Læs mereTillæg nr. 7. Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune, område til rekreative formål ved Holmsland Klitvej, Ringkøbing-Skjern Kommune
Tillæg nr. 7 Til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til rekreative formål ved Holmsland Klitvej, Søndervig Ortofoto Ringkøbing- Ringkøbing- 1. april 2014 1 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget
Læs mereProjektudvikling. Ved Torben Brøgger og Jesper Bøge Pedersen
Projektudvikling Ved Torben Brøgger og Jesper Bøge Pedersen Den gode ide 3 Projektudvikling Det begynder med "Den Gode Ide": Projektets vision og formål. Projektets delmål og resultater. Projektets succeskriterier.
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereLokalplan 029-707. Forslag. Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa. med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune)
TEKNIK OG MILJØ Forslag Lokalplan 029-707 Plejeboliger på Violskrænten i Grenaa med Kommuneplantillæg 31 (til Kommuneplan 1998-2010 for Grenaa Kommune) Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 87 59
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Læs mereLOKALPLAN NR. 20.20.04. Område til offentlige formål Stationspladsen i Kongerslev
T Anmelder: Sejlflod Kommune, Stationsvej 5, 9280 Storvorde tlf.: 96 77 99 00 ORIGINAL 22542? 03 OUU0.0070 LOKALPLAN NR. 20.20.04 ORIGINAL 225390 03 0000.0070.04.20015 TÅ 400r00 K Område til offentlige
Læs mereLOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE VED STILUNDVEJ I GESTEN
LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE VED STILUNDVEJ I GESTEN Redegørelse Lokalplanen og den overordnede planlægning Regionplanen Lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinierne i det
Læs mereADMINISTRATIONSGRUNDLAG
ADMINISTRATIONSGRUNDLAG Retningslinjer vedrørende administration af planlovens bestemmelser om planlægning for almene boliger (blandet boligsammensætning) 1. Indledning Aarhus vokser hastigt i disse år.
Læs mereTRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
Læs mereBetinget byudviklingsaftale om Bella Center Udkast
Betinget byudviklingsaftale om Bella Center Udkast 28.05.2014 Denne betingede byudviklingsaftale er indgået den [indsæt dato] 2014 mellem Bella Center A/S CVR 26067715 Center Boulevard 5 2300 København
Læs mereVedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: E-mail: Forvaltning: Dato: Sendes til: Erhvervsudvalget
Vedrørende: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken og bosætningspolitikken Sagsnavn: Erfaringsopsamling på erhvervspolitikken Sagsnummer: 24.10.00-A00-5-13 Skrevet af: Hanne Lykke Thonsgaard E-mail:
Læs mereSalg af nedlagt vejareal
Pkt. 24 Salg af nedlagt vejareal Sagsnr. 18469 Byrådet Lukket punkt Resume Der skal tages stilling til salg af et nedlagt vejareal på 170 m2, og der skal afsættes rådighedsbeløb og gives anlægsbevilling
Læs mereI mener, at Smutvej er en offentlig vej, og at det er Odense Kommunes ansvar at betale for vejbelysningen.
Dato 26. maj 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail fam@vd.dk Telefon +45 7244 3038 Dokument 15/02771-15 Side 1/8 Udkast til afgørelse, partshøring I har som ejere af ejendommene Svenstrupvej 25, Smutvej
Læs mereKærvejen i Øster Tørslev. Salgsvilkår
Kærvejen i Øster Tørslev Salgsvilkår Der er 2 grunde tilbage på udstykningen Kærvejen i Øster Tørslev. Byparcellerne er placeret midt i en aktiv landsby. Øster Tørslev ligger blot knapt 16 km fra Randers
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.025 for området ved Musikkens Hus Aalborg Byråd godkendte den 6. oktober 2014
Læs mereDen samlede økonomi. Resume
Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg
Læs mereBestyrelsens beretning for 2011-12.
Bestyrelsens beretning for 2011-12. Grundejerforeningen ønsker at sikre Trørød dets grønne karakter. Grønne haver med plads til træer, plæner, blomsterbede. En rolig trafik gennem landsbyen, der ikke skæmmer
Læs mere1) Politiske beslutninger om nyt by- og pendlercykelsystem
Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 1: Redegørelse for nyt by- og pendlercykelsystemet I forlængelse af forespørgslen om nyt by- og pendlercykelsystem på Borgerrepræsentationens møde den 10. oktober 2013
Læs mereNr. 1 Februar 2010. Indhold. 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen
Indhold 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen 1 Den fremtidige konkurrenceretlige regulering af motorkøretøjsbranchen Af Gitte Holtsø og fuldmægtig Daniel Barry Den 21.
Læs mereFysisk planlægning i Hvidovre
Fysisk planlægning i Hvidovre Bygge- og Planudvalget den 17. april 2018 - Centerchef Anja Whittard Dalberg Disposition 1. Hvorfor planlægning? 2. Planloven 3. Plansystemets planhierarki - Landsplanlægning
Læs mereForstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning
Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011
Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne
Læs mereCenterområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej
Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen
Læs mere