DELEHAVE SKABER FÆLLES GLÆDE. Arbejdsweekend for alle NYT. TEMA Foreningernes fremtidige rolle FOKUS ANDELSLIV MEDLEMSBLAD FOR ANDELSHAVERE

Transkript

1 NR. 2 MAJ 2015 NYT MEDLEMSBLAD FOR ANDELSHAVERE TEMA Foreningernes fremtidige rolle FOKUS Arbejdsweekend for alle ANDELSLIV DELEHAVE SKABER FÆLLES GLÆDE

2 leder Beskatning og ophævelse af maksimalpriser to sider af samme sag Vi nærmer os i skrivende stund et folketingsvalg, og fra flere politiske partier hører vi nu, at de påtænker at ophæve maksimalpriserne, hvis de vinder valget. For den andelshaver, som har en eftertragtet bolig og påtænker at sælge den, kan det forslag lyde yderst fordelagtigt. Men i ABF frygter vi, hvad det på sigt kan betyde for andelsboligen som boligform. For hvad er konsekvenserne af den frie prissætning, som en ophævelse af maksimalprisbestemmelsen vil føre til? Ingen kan i dag være i tvivl om, at en ophævelse af maksimalpriser uundgåeligt vil føre til, at andelsboligforeninger vil blive pålagt en ny ejendomsværdibeskatning som en naturlig konsekvens. Det påpeger en række boligøkonomer. Tidligere Økonomi- og Erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), er tidligere kommet til samme konklusion: Frie priser medfører beskatning af andelsboligforeninger. En beskatning vil dermed ramme alle os, der har valgt andelsboligen som boligform. En ophævelse af maksimalprisen vil tillige føre til store prishop i de større byer og dermed gøre det endnu vanskeligere for førstegangskøbere, unge mennesker eller andre med lavere indkomst at komme ind på En beskatning vil dermed ramme alle os, der har valgt andelsboligen som boligform. andelsboligmarkedet. En udvikling, som vi efter min opfattelse ikke har brug for i en tid, hvor det allerede er blevet meget vanskeligere at bosætte sig i storbyerne som førstegangskøber. Andelsboligforeninger, der bliver belastet med en ejendomsværdibeskatning, vil ikke længere være den unikke tredje boligform, som vi kender i dag - hvor den fælles ejendomsret og den demokratiske, organisatoriske struktur sikrer gode, vedligeholdte ejendomme. ABF vil derfor arbejde målrettet for, at vi fortsat har en boligform, der hverken er ejer- eller lejebolig, men midt imellem. En boligform, der også er tilgængelig for personer med mellem- og lavindkomster, så vi ikke ender med henholdsvis rige og fattige kvarterer i vores byer. Og maksimalprisen er fortsat et vigtigt redskab til at forhindre, at det sker. n Hans Erik Lund LANDSFORMAND MEDLEMSBLAD FOR ANDELSBOLIGFORENINGERNES FÆLLESREPRÆSENTATION NR. 2, MAJ 2015 UDGIVET AF ABFNYT APS FORSIDEN: ANDELSSAM- FUNDET I HJORTSHØJ. FOTO: HELENE BAGGER MEDLEMSRÅDGIVNING MAN. - FRE TELEFON: ABF'S SEKRETARIAT & MEDLEMSRÅDGIVNING VESTER FARIMAGSGADE 1, 8. SAL 1606 KØBENHAVN V TELEFON: ABF@ABF-REP.DK REDAKTION JAN HANSEN (ANSVARSHAVENDE) LISE CLEMMENSEN (REDAKTØR) THEA GREGERSEN LAYOUT: ROBERT HAREN TRYK: DATAGRAF COMMUNICATIONS ANNONCER: EKSTRÖMS ANNONCE SERVICE: CARSTEN EKSTRÖM TELEFON: ABFNYT@ANNONCE-SERVICE.DK EFTERTRYK AF ARTIKLER OG BILLEDER I ABFNYT MÅ KUN FINDE STED EFTER FORUDGÅENDE AFTALE. KONTROLLERET AF FAGPRESSENS MEDIE KONTROL OPLAG FOR PERIODEN 1. JULI JUNI 2014 NORDISK MILJØMÆRKNING 541 Tryksag 166

3 8 Foreningernes fremtidige rolle UDVIKLINGSHÆMMEDE GIVER LIV I ANDELSSAMFUNDET / HVILKEN ROLLE SKAL ANDELSBOLIGFORENINGEN SPILLE? / DET NØDVENDIGE FORARBEJDE 4 EN HJÆLPENDE HÅND SPARER DIG FOR PENGE 6 KORT NYT 8 UDVIKLINGSHÆMMEDE GIVER LIV I ANDELSSAMFUNDET 12 HVILKEN ROLLE SKAL ANDELSBOLIGFORENINGEN SPILLE? 14 DET NØDVENDIGE FORARBEJDE 17 BAG DØRENE 20 ABF NYT 22 KALENDER 24 KRYDS & TVÆRS 26 HAVEN SOM FAVNER TO FORENINGER 30 SPØRG EKSPERTEN 4 Fokus ARBEJDSWEEKEND FOR ALLE 26 Andelsliv HAVEN SOM FAVNER TO FORENINGER 17 Andelsliv BAG DØRENE 3

4 fokus TEKST THEA GREGERSEN FOTO JACOB NIELSEN En hjælpende hånd sparer dig for penge Træk i arbejdstøjet. Fælles arbejdsdage i gården eller på de grønne arealer sparer både andelsboligforeningen for dyre håndværkerregninger og skaber sammenhold mellem naboer. Sommeren venter lige om hjørnet. Rundt om i Danmark hives havemøblerne frem, og grillen renses. I mange andelsboligforeninger betyder det, at man afholder arbejdsdage for andelshaverne, så gården eller haven kan blive luget for ukrudt eller bænkene blive malet. Der er penge at spare Foreningerne kan spare mange penge, hvis andelshaverne selv giver et nap med, når der skal laves små reparationer eller forbedringer. Det fortæller Mette Dyregaard, som er juridisk konsulent i ABF. Fællesarbejdet kommer samtlige andelshavere til gode økonomisk, fordi foreningen ellers skal betale en fagmand for at udføre arbejdet, så der er penge at spare ved at gøre arbejdet selv. Det påvirker jo boligafgiften positivt, forklarer Mette Dyregaard. 4 ABFnyt Hun er ofte er i kontakt med foreninger, der har stor succes med arbejdsdage. Det er klart, at der er mange reparationer, som man kan lave selv, og der er selvfølgelig også forskel på hvilke aktiviteter, foreningerne tager fat på afhængigt af, om det er tæt/lavt byggeri eller etagebebyggelse. I etageforeningerne tager de typisk fat på at gøre baggården pæn, rydde op på loftet eller i tørrekælderen. I tæt/lavt-bebyggelserne er det ofte de udendørs havearealer, som man gør klar til sommeren. Sammenholdet styrkes Det er ikke kun pengepungen, der nyder godt af arbejdsweekenderne. Mange andelsboligforeninger oplever, at det sociale sammenhold i foreningerne bliver bedre. Vores erfaring er, at de andelshavere, der deltager i arbejdsweekenderne, har det rigtig sjovt undervejs. De krydrer arbejdsdagene med en god frokost og kage om eftermiddagen. Mette Dyregaard peger også på, at det praktiske fællesarbejde er en god måde at forebygge eventuelle konflikter på. Mens man går med fejekosten i hånden, lærer man overboen at kende på en helt ny måde, og fordi man får sat ansigt på hinanden, er det lidt lettere at få sagt med et smil, at man synes, der indimellem bliver spillet lidt for høj musik. Manglende deltagelse Selvom aktivitetsdagene medvirker til, at andelshavernes økonomi er positiv på bundlinjen, oplever mange foreninger dog samtidigt, at det er svært at lokke andelshaverne med ud i gården eller på fællesarealerne. Det er ikke muligt at tvinge andelshavere

5 fokus til at medvirke på fællesarbejdsdagene, da der er regler om personlig frihed, som generalforsamlingens flertal ikke kan gribe ind i. Mette Dyregaard uddyber. Men hvis man som andelshaver til en generalforsamling har stemt ja til, at aktivitetsdagene indføres i vedtægterne, har man forpligtet sig til at deltage. Og foreningen har ret til at opkræve et gebyr, hvis man udebliver. Hvis man derimod til en generalforsamling har stemt imod afholdelsen af aktivitetsdagene, er man undtaget. ABF opfordrer dog altid til, at fællesarbejde sker på et frivilligt grundlag. Pas på elskabet Selvom man kan spare mange penge, er der naturligvis også begrænsninger for, hvad man som forening kan lade den enkelte andelshaver gøre. Andelshaver må ikke udføre opgaver, som ifølge lovgivningen skal udføres af en fagmand. Det gælder fx visse elinstallationer. Ligesom hun også fraråder, at man begynder at kravle på taget eller et skur. Der er jo ingen, der skal komme galt afsted. Det er meningen, at man skal have det sjovt, siger hun og fortsætter. Desuden er det jo klart, at vi ikke alle sammen er lige rørige. Så kan man måske i stedet sørge for kaffe og sodavand, bage en kage eller hente haveredskaber til de andelshavere, der skal ned på alle fire og luge ukrudt. n 5

6 kort nyt Digitale byggetilladelser Skal jeres forening opsætte altaner, bygge nyt skur eller ønsker du som andelshaver at etablere/renovere et badeværelse, kan du fremover kun søge digitalt hos Byg & Miljø. Du kan logge ind med NemID og herefter uploade informationer, tegninger og beskrivelser og med et klik sende ansøgningen afsted til rette kommune og sagsbehandler. På Byg & Miljøs hjemmeside finder du flere informationer om digitale byggetilladelser og en række videoer, som beskriver, hvad du kan bruge Byg & Miljø til, og hvordan du kommer godt i gang med din ansøgningsproces. Skal du købe havemøbler? Læs mere på Foråret står i flor, og sommeren banker på døren. Med andre ord er det tid til at komme ud og nyde det gode vejr - og gerne i en blød havestol. Står du som andelshaver overfor at skulle købe havemøbler til din terrasse eller balkon, eller mangler jeres forening nye havemøbler til fællesarealerne, så har du her nogle tips til at tage det rigtige valg. Bolius, Boligejernes Videncenter, har nemlig samlet en række spørgsmål, som du bør stille sig selv, inden du griber dankortet i det lokale byggemarked. Ifølge Bolius bør du blandt andet overveje, hvor meget tid du vil bruge på vedligeholdelse, hvor havemøblerne skal opbevares om vinteren, og hvilken pris, kvalitet og holdbarhed møblerne skal have? Med andre ord er der penge at spare, hvis du tænker dig godt om, inden havemøblerne bliver købt Læs mere om valg af havemøbler på Renteshopping Nu hvor ABFnyt opfordrer dig til at forhandle renten på dit andelsboliglån, så får du her et godt tip til, hvor du kan starte din renteshopping. Du kan fx starte på hjemmesiden mybanker.dk. Hvis du indtaster dine egne oplysninger på bankudlån, udregner mybanker.dk, om der er andre pengeinstitutter, der kan give dig en lavere rente end den, du har i dag. Samtidig kan mybanker.dk hjælpe dig med at formulere de spørgsmål, du kan stille for at forhandle bedre priser. På mybanker.dk finder du også en video, som fortæller dig, hvor nemt det er at skifte bank. Lav rente på andelsboliglån Gode budskaber kan ikke gentages for ofte. Husk derfor at tage en snak med din bankrådgiver, hvis du har et andelsboliglån eller påtænker at optage et. Ifølge business.dk går andelshavere nemlig glip af lave renter på deres andelsboliglån, fordi de ikke forhandler med deres bankrådgiver. Bankerne har ifølge business.dk råd til at sætte renterne ned på andelsboliglån, fordi de rentesatser, som bankerne låner penge til, inden de låner pengene videre til andelshaverne, er faldet. Rentefaldet er bare ikke kommet andelshaverne til gode. Hermed er opfordringen givet videre. Læs mere på Ny sats til Gør-det-selv -folket Når værdien af andelsboligens forbedringer skal opgøres, kan du som andelshaver medregne det arbejde, som du selv har udført. ABF fastsætter timesatser for værdien af eget arbejde, og regulerer dem på baggrund af Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger. I 2015 udgør den vejledende timesats for eget arbejde: 178 kr./time i København 156 kr./time for resten af landet. Du finder et link til artiklen på ( ) Læs mere på ABF-REP.DK > LOV OG FAKTA > BYGGERI OG VEDLIGEHOLD > VÆRDI AF EGET ARBEJDE 6 ABFnyt

7 Det er sikkerhedsdøren, der holder tyvene væk, ikke låsen. Det er vigtigt med en god lås, men det, som stopper indbrudstyven, er en dør, der er svær at bryde igennem. Stålplade i flere lag, hageformede stålnokker og låserigler i både for- og bagkant af dørbladet gør det næsten umuligt at forcere en Daloc sikkerhedsdør. At Daloc sikkerhedsdøre derudover både er fleksible og elegante skyldes, at dørenes design og modstandsdygtighed er resultatet af intelligente og gennemtænkte sikkerhedsdetaljer kombineret med de materialer, de er konstrueret af. Stort projekt? Vore erfarne og professionelle montører udskifter døren til en lejlighed på under en halv dag. Gå ind på Daloc.com (eller scan QR-koden) og læs mere. Sikkerhedsdøre

8 tema TEKST JAKOB KEHLET FOTO HELENE BAGGER TEMA: FORENINGERNES FREMTIDIGE ROLLE I de kommende år vil færre og færre danskere skulle udføre flere og flere velfærdsydelser. Det hænger ikke sammen og ressourcestærke andelsboligforeninger kan være en del af løsningen. Tag med til andelssamfundet Hjortshøj, hvor andelshavere og udviklingshæmmede er en del af hinandens hverdag. Læs A/B Rønnebærhavens bud på foreningens fremtidige rolle i velfærdssamfundet og få inspiration fra Center for frivilligt socialt arbejde til, hvordan jeres forening eller du som andelshaver kan komme i gang, hvis I ønsker at tage et socialt ansvar. Udviklingshæmmede giver liv i andelssamfundet Der skal være plads til alle på samme måde, som man så det i traditionelle landsbysamfund. Sådan lød et af argumenterne, da Andelssamfundet i Hjortshøj for tre år siden tilbød 16 udviklingshæmmede at blive nye naboer. Vi hilser på Rasmus Lindhøj Nielsen, der kommer gående op over markerne med den lille rødpelsede hund, som han går tur med et par gange om ugen. Begge er blevet våde af turen, men det ser ikke ud til at genere dem, for forårssolen skinner. - Jeg får en - nogle gange to - dvd-film for at gå tur med hunden, fortæller Rasmus, der er en af 16 udviklingshæmmede beboere i de små dekorative huse, som for tre år siden blev bygget i hjertet af Andelssamfundet i Hjortshøj. Foruden husene er der også et flot fælleshus i bofællesskabet, hvor der bliver lavet mad til beboerne, og hvor de kan se tv og møde hinanden. Vi kigger ind i Rasmus ryddelige hus, hvor fortjenesten fra hundeluftningen er sirligt placeret på hylder fra gulv til loft. Mere liv i hverdagen Andelssamfundet i Hjortshøj er et social-økologisk lokalsamfund, hvor man ønsker at afprøve nye miljømæssige tiltag og sociale fællesskabsformer. Samfundet består af otte bogrupper, både leje- og ejerboliger, andelsboligforeningen Søvejen samt en bogruppe for udviklingshæmmede under Århus kommune. Med på dagens rundvisning er tre andelshavere fra A/B Søvejen, der ligger to minutters stivandring fra bofællesskabet. - Beboerne med særlige behov indgår på lige fod som os andre i dagligdagen. Man bestemmer selv, hvor meget man vil omgås, men det er helt klart, at der er kommet mere liv i andelssamfundet, siden de 16 udviklingshæmmede flyttede ind, fortæller Jette Meinike, der er en af de 42 beboere i de 17 andelsboliger. Hun har boet der siden 2004, hvor andelsboligerne var indflytningsklare. Frivillige i genbrugsbutikken Jette Meinike er aktiv i andelssamfundets genbrugsbutik, og her møder hun flere af de udviklingshæmmede, der ligesom hende gerne vil yde en frivillig indsats. - Det kan være tidskrævende at arbejde sammen med de udviklingshæmmede beboere, fordi der skal bruges energi på at holde dem til ilden. Men det er op til hver enkelt af de frivillige i genbrugsbutikken at afgøre, hvor meget de vil inddrage dem i arbejdet, siger hun. På nogle områder yder de udviklingshæmmede dog en indsats, som er svær at få andre til at varetage. Rasmus Lindhøj Nielsen slår for eksempel græs mellem træerne i andelssamfundets frugthave, hvilket var svært for de øvrige beboere at afse tid til. Nu får han løn for at stå for opgaven. Andelssamfundet har også en kvægflok på 20 køer og kalve, en bestand af geder og nogle 8 ABFnyt

9 tema Rasmus Lindhøj Nielsen tjener op til to dvd-film ved at gå tur med en af de andre af andelssamfundets beboeres hund. Legetøjs-entreprenørmaskiner er et andet samleobjekt, som fylder godt op i hans lille hus. 9

10 tema Jette Meinike (tv), Astrid Løfstedt og Morten Jensen fra A/B Søvejen synes der er kommet mere liv i andelssamfundet, siden en gruppe udviklingshæmmede flyttede ind i boligerne bag de tre andelshavere. gange også økologiske grise. Hvert område styres af en arbejdsgruppe. Morten Jensen er en af de ansvarlige for kvæggruppen, og her yder de udviklingshæmmede også en stor hjælp. Tag for eksempel Claus Sejerup. - Claus er vokset op på en gård, og jeg må indrømme, at han faktisk er bedre til at køre traktor end mig. Til gengæld er han ikke så god til at huske, siger Morten Jensen. Velkommen i min baghave De første tanker om at tilbyde udviklingshæmmede bolig i Andelssamfundet i Hjortshøj går helt tilbage til år Under overskriften Velkommen i min baghave ønskede beboerne at inkludere personer med særlige behov i deres lille samfund. To af andelssamfundets ildsjæle, Erling Deigaard og Henrik Kjærsgaard, som begge er socialpædagoger, holdt fast i ideen, og efter 12 år passede projektet endeligt ind i Aarhus Kommunes byggeplaner. I dag er de to socialpædagoger ansat i bofællesskabet, hvor der er fast personale tilknyttet frem til klokken 22 hver dag. - Vi bygger videre på nogle af de gode tanker, der var i de traditionelle landsbysamfund, hvor udviklingshæmmede var De udviklingshæmmede beboere vil rigtig gerne give en hånd med, når der skal løses fællesopgaver i andelssamfundet. Peter Nielsen kan for eksempel godt lide at køre med andelssamfundets traktor. en integreret del af hverdagen i modsætning til i dag, hvor de ofte lever i ghettoer, siger Morten Jensen, der taler af erfaring. Han er selv ansat i et bofællesskab uden for andelssamfundet. Butik og bageri Netop nu er Andelssamfundet i Hjorthøj ved at opføre en butik og et bageri, og det er tanken, at Andelssamfundet i Hjortshøj Grundlagt 1986 og bebygget siden Målsætningen var og er at skabe et social-økologisk lokalsamfund. Andelssamfundet har som erklæret mål at inkludere samfundets svageste. nogle af de udviklingshæmmede måske kan få arbejde her. - Det afhænger dog helt af Aarhus Kommunes praksis. Lige nu satser kommunen mest på, at udviklingshæmmede skal ud på ordinære arbejdspladser, siger formand for andelsboligforeningens bestyrelse, Astrid Løfstedt. Det har været ukompliceret for de 300 beboere i andelssamfundet at inkludere 16 udviklingshæmmede i hverdagen, og derfor er Jette Meinike, Morten Jensen og Astrid Løfstedt åbne for, at også andre grupper kan blive en del af gadebilledet i andelssamfundet. - Vi vil gerne afspejle det samfund, som vi lever i, og lige nu er vi måske lidt ens i hudfarven, så vi kunne godt forestille os, at vi på et tidspunkt tilbød nogle flygtninge at flytte ind, siger Morten Jensen. n Der bor 300 personer fordelt i otte bogrupper: Fire ejerbogrupper, to lejerbogrupper, en andelsbogruppe og et bofællesskab for udviklingshæmmede. Andelsboligforeningen Søvejen består af 17 rækkehuse mellem 62 og 105 m2 samt et fælleshus på 80 m2. Der er i alt 42 beboere. Bofællesskabet for udviklingshæmmede hører under Aarhus kommune og omfatter 16 beboere med særlige behov. Mellem husene ligger et stort fælleshus med køkken, plads til fællesspisning, fjernsynsstue og personalefaciliteter. Du kan læse mere om andelssamfundet på andelssamfundet.dk. 10 ABFnyt

11 Vælg en rigtig maler. Så er det mere værd fra starten. Energirenovering Bæredygtigt byggeri Termografering Miljødriftplaner Byfornyelse Tagboliger Trapperenovering Altaner og tagterrasser Tag- og vinduesudskiftning Skrabe / Slibe Grundmale Arkitekter A/S Svanemosegaardsvej 9A DK 1967 Frederiksberg C Tlf Fax info@plan1.dk arkitekter maa / par Spartle / Slibe Få styr på foreningens vedtægt - køb en vedtægtsgennemgang hos ABF ABF s medlemsrådgivning tilbyder medlemsforeninger at gennemgå deres vedtægt i forhold til, om der er uhensigtsmæssige bestemmelser eller bestemmelser, som bør opdateres for at leve op til gældende lovgivning. Mellemmale En vedtægtsgennemgang indeholder også tekstforslag til ny formulering, så det er nemt og sikkert for foreningen at revidere sin vedtægt. ABF tilbyder to typer af vedtægtsgennemgang: En kommenteret gennemgang En overgang til ABF s standardvedtægt Begge ydelser tager udgangspunkt i ABF s standardvedtægt, som er revideret i oktober Læs mere om vedtægtsgennemgang på > MEDLEMSKAB > VEDTÆGTSGENNEMGANG EnRigtigMaler.dk Læs mere om ABF s nye standardvedtægt på > LOV & FAKTA > STANDARDVEDTÆGT DANSKE MALERMESTRE Du kan kende medlemmer af Danske Malermestre på M-mærket. Det er din garanti for mesterligt arbejde.

12 tema TEKST JAKOB KEHLET FOTO HELENE BAGGER Hvilken rolle skal andels Andelsboligforeningen kan spille mange roller i samfundet. Formand for A/B Rønnebærhaven, Bo Nordby, er tilhænger af den sociale rolle, og hans tanker bakkes op af Instituttet for fremtidsforskning. - For eksempel står deleøkonomien stærkere end nogensinde før. I dag inviterer folk via en app fremmede til at dele en middag eller til at deles om udgifterne til en køretur til den anden ende af landet. Det er en klar tendens i tiden, at vi åbner os mere op end tidligere, siger Anders Bjerre. Også på det frivillige område er inte- Kunne man forestille sig, at en privat andelsboligforening gik i samarbejde med en kommune om at ansætte en SOSU-assistent til seniorerne i foreningen? Eller er det muligt, at de ældre i en andelsboligforening passer børn for travle forældre i hverdagen, og at forældrene dernæst hjælper de ældre med havearbejdet i weekenden? Det skal i hvert fald undersøges, lyder svaret fra formand for andelsboligforeningen Rønnebærhaven i Tranbjerg, Bo Nordby. Han efterlyser visioner for, hvordan andelsboligforeninger kan byde ind og bidrage til at sikre velfærden i fremtiden. - Velfærdssamfundet står over for store udfordringer. Der bliver flere ældre borgere i samfundet og færre, der arbejder, ligesom udgifter til det sociale og sundhedsmæssige område stiger stærkt. Derfor kan velfærden ikke blive ved med at komme ovenfra, som vi er vant til, siger Bo Nordby, der mener, at fremtidens velfærd i højere grad vil blive et fælles anliggende, som det offentlige og borgerne arbejder sammen om. Han mener, tiden er inde til, at der kommer nye punkter på dagsordenen, når andelsboligforeninger holder generalforsamlinger. - I øjeblikket handler diskussionen i andelsboligforeningerne alt for meget om mig : Min bolig, mit swaplån, min situation. Det kunne være spændende også at sætte det lange lys på og begynde at tale om, hvordan vi selv kan give et nap med i samfundsudviklingen i bredere forstand, siger Bo Nordby. Den perfekte konstruktion Han mener, at andelsboligforeningen har en perfekt konstruktion til at påtage sig et socialt ansvar. - I vedtægterne kunne man indføje muligheden for, at foreningen kan påtage sig sociale opgaver. Samtidig har mange andelsboligforeninger de fysiske rammer til at skabe sociale aktiviteter, siger Bo Nordby, der selv bor i en andelsboligforening med et stort fælleshus. Det bruges flittigt af andelsboligforeningens medlemmer, men kunne sagtens udnyttes endnu mere. Han mener, at tiden er moden til, at andelsboligforeningerne for eksempel kan indgå partnerskabsaftaler med kommunerne om ansættelse af en SOSU-assistent og lignende aktiviteter. - Det er selvfølgelig ikke noget, som alle skal, men en udfordring, som foreningen kan vælge at arbejde med. Et samarbejde med kommunen kan ikke alene være et gavnligt bidrag til velfærden. Andelsboligforeningerne kan også blive en troværdig og værdifuld partner for kommunen, siger Bo Nordby. Passer ind i tidens tendenser Bo Nordbys tanker falder godt i tråd med tidens tendenser, mener seniorforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning, der i 2008 stod bag rapporten Andelsboliger i fremtiden, som var bestilt af ABF. 12 ABFnyt

13 tema boligforeningen spille? ressen øget. Opgørelser viser, at aldrig har så mange danskere udført frivilligt socialt arbejde som nu. - Danskerne vil gerne være en del af noget større ved for eksempel at deltage i Kirkens Korshærs eller Røde Kors arbejde. Måske kan andelsboligforeningerne også byde ind med frivilligt arbejde, siger han. Han ser dog også nogle problemer ved at sætte frivilligheden på dagsordenen i andelsboligforeninger. Hvis indsatsen rettes ind mod foreningen, så beboerne skal hjælpe hinanden, skal man finde den rette balance, mener ham. - Det er nemmest for ligeværdige parter at bytte tjenester. Børnepasning byttes bedst mellem familier, der er ens dvs. hvor begge parter har børn og kan tage sig af hinandens børn på skift. Hvis den frivillige indsats har karakter af godgørenhed over for de medlemmer i andelsboligforeningen, der ikke har så mange ressourcer, så skal man også overveje, hvordan hjælpen opleves af den modtagende part. Det kan være psykologisk ubehageligt at være den, der skal modtage, siger Anders Bjerre. Eksemplets magt Bo Nordby kender også til skepsis mod sine tanker om socialt ansvar. - Jeg bliver ofte mødt af sætningen hvordan har du så tænkt dig, at det skulle kunne lade sig gøre, og det irriterer mig lidt, for jeg har naturligvis ikke svar på alt. Mit ærinde er i første omgang at rejse en debat om nye muligheder for andelsboliger i fremtiden. Og så mener jeg, at vi må se at komme i gang, og så må det være eksemplets magt, der viser, hvad der kan bære, og hvad der ikke kan, og hvem der vil være med til hvad, siger Bo Nordby. Han kunne godt tænke sig, at der for alvor kommer blus på visionerne, og at ABF også bliver gearet til at bistå udviklingen for eksempel gennem rådgivning til de andelsboligforeninger, der har lyst til at gå i gang med opgaven. n Læs rapporten Andelsboliger i fremtiden på > BESTIL MATERIALE > PJECER OG PUBLIKATIONER Hvilken rolle synes du, at andelsboligforeninger skal spille? Du kan kommentere på: facebook.com/abf.rep.dk. Formand for A/B Rønnebærhaven, Bo Nordby mener, at andelsboligforeninger skal tage et socialt ansvar i fremtidens velfærdssamfund. 13

14 tema TEKST JAKOB KEHLET Det nødvendige forarbejde Nøje tanker og overvejelser er vigtige, hvis en andelsboligforening vil byde ind med frivilligt socialt arbejde. Men rammerne skal på den anden side ikke blive for faste, lyder rådet fra konsulent Hans Stavnsager fra Center for frivilligt socialt arbejde. Den vigtigste værdi ved at yde et stykke frivilligt, socialt arbejde er de menneskelige relationer, der opstår. - Selve aktiviteten er faktisk underordnet. Det vigtigste er, at mennesker bliver bragt sammen på en måde, som de synes om, og så er det ligegyldigt, om de går en tur i naturen, er sammen om fællesspisning eller noget helt tredje, siger konsulent Hans Stavnsager fra Center for frivilligt socialt arbejde. De fleste andelsboligforeninger har tilstrækkeligt med menneskelige ressourcer til at sætte en frivillig social indsats i værk, og der er allerede mange initiativer i mindre målestok i mange andelsboligforeninger. Men hvis en andelsboligforening beslutter sig for at yde en ekstra indsats, er det vigtigt, at medlemmerne af andelsboligforeningen først og fremmest er enige om det, og at de dernæst gør sig overvejelser om, hvor indsatsen skal ske. Ifølge Hans Stavsager bør andelsboligforeningen beslutte sig for, om indsatsen skal gøres indadtil i selve foreningen eller udadtil, altså rettet mod det omgivende (lokal)samfund. Indadtil husk at lytte De fleste andelsboligforeninger består af både ressourcestærke ildsjæle og svagere personer, der ikke har samme gennemslagskraft og måske kun kan tilbyde en begrænset indsats. Hvis et frivilligt initiativ skal have en chance for at appellere til andelsboligforeningen bredt, nytter det derfor ikke, at det kun er de energiske ildsjæle, der bestemmer. - Hvis indsatsen skal omfatte alle, er det også vigtigt, at alle kommer til orde. Erfaringen viser, at ildsjælene nogle gange har svært ved eller helt glemmer at lytte til de knap så ressourcestærke beboere, men det er vigtigt at sætte god tid af til det. Hvis indsatsen skal blive vellykket, skal man tage højde for, at behov og motivation i en andelsboligforening er forskellig fra andelshaver til andelshaver. Projekter, der ser gode ud på papiret, kommer ikke op at flyve, hvis man ikke lytter til argumenter hele vejen rundt, siger Hans Stavnsager. En løsning, hvor medlemmerne bytter tjenester a la hvis du skovler sne for mig, babysitter jeg for dine børn, kan være værdifulde, så længe det ikke får et omfang og en organiseringsgrad, som 14 ABFnyt

15 tema kommer på kant med skattelovgivningen. Men byttehandler kræver også omtanke. - Et bytteforhold kræver, at man har noget at bytte med, og skal der være plads til alle i sådan en ordning, må man overveje, hvordan man forholder sig til, at nogle ikke kan byde ind med lige så meget som andre, siger Hans Stavnsager. Velfærdsstaten er under pres i disse år, men Hans Stavnsager er skeptisk over for, om frivillige projekter skal være en del af løsningen på de projekter, som det offentlige lægger fra sig. Han frygter, at en del af drivkraften i et frivilligt projekt i så fald vil gå tabt. - Fokus vil skifte, og dynamikken vil forsvinde, hvis der kommer fagpersoner fra det offentlige og siger, at en opgave skal løses på en bestemt måde. Man skal huske på, at mange af de nye tanker og ideer, der afprøves i det offentlige, udspringer af innovative, frivillige projekter ikke omvendt, siger Hans Stavnsager, der frygter, at innovationen går fløjten, hvis rammerne bliver for faste. Udadtil spørg kommunen En sommerfest i andelsboligforeningen, hvor beboerne på byens flygtningecenter bydes indenfor. Et kor, hvor handicappede fra naboinstitutionen inviteres til at synge med. Der er mange muligheder for at inddrage personer eller grupper i et frivilligt socialt initiativ, hvis andelsboligforeningen vælger at åbne sin sociale indsats mod lokalsamfundet. - Hvis en andelsforening har lyst til at gå i gang med et stykke socialt arbejde, men ikke lige ved, hvem der kunne have brug for en indsats, er det muligt at gå ind på kommunens hjemmeside og lede efter grupper, der får støtte efter servicelovens 18. Mange kommuner har også frivillighedscentre, hvor man kan henvende sig og høre, hvor der er muligheder for at gøre en indsats, forklarer Hans Stavnsager. Ofte vil et initiativ fra en andelsboligforening også give bonus i form af, at koret for eksempel kan få lov at øve i handicapinstitutionens lokaler, eller at der på anden vis etableres et noget-for-noget-forhold mellem parterne. Drop femårsplanerne Frivilligt arbejde drives af at være sjovt og givende for alle parter, og selv om det er en god idé at gøre sig grundige overvejelser, inden man går i gang, så skal rammerne ikke være for faste, fastslår Hans Stavnsager. - Der er ingen grund til at lave femårsplaner eller stille succeskriterier op. Nogle gange går en frivillig indsats i sig selv igen, og det skal man ikke lade sig frustrere af, men i stedet lægge det bag sig og bruge energien på nye ideer. Han peger på, at frivillige sociale initiativer i visse tilfælde også kan bruges til at løse problemer i et byområde, uden at man behøver at inddrage politi eller andre myndigheder. - Et godt eksempel er et plejecenter, der lå som nabo til en skole. Nogle af de store elever hærgede rundt på plejecentrets område og lavede hærværk i meget beskedent omfang, men i stedet for at fare frem med trusler inviterer plejecentret eleverne indenfor, så de kunne benytte plejecentrets værksteder. På den måde opstod der et socialt miljø mellem plejecentrets brugere og eleverne, fortæller Hans Stavnsager. Andelsboligforeninger, der har fået lyst til at gå i gang, kan finde flere oplysninger på Center for frivilligt socialt arbejdes hjemmeside, frivillighed.dk. De fleste kommuner har som nævnt medarbejdere, der kan rådgive om frivilligt arbejde i kommunerne. Center for frivilligt socialt arbejde har ligeledes en rådgivningstjeneste. n 15

16 NYT MEDLEMSTILBUD -SÆLG SELV DIN ANDELSBOLIG ABF har indgået et samarbejde med boligsalgsportalen Boliga Selvsalg. Som medlem af ABF får du 20% rabat, når du opretter en annonce på Boliga Selvsalg. Annoncen bliver automatisk vist på boliga.dk - Danmarks førende boligsalgsportal. Læs mere på abf-rep.dk Små foreninger store tidsbesparelser Nem Administration til boligforeninger med maks. 20 boliger Bruger I alt for meget tid på selv at administrere jeres boligforening? Lad os gøre det nemt for jer. Vi tilbyder boligforeninger med maks. 20 boliger en fast lav pris på Nem Administration: Kr ,- inkl. moms. pr. år. > Huslejeopkrævning > Betaling af regninger og daglig bogføring > Restance inddrivelse hos beboerne > Overdragelsesaftaler og sagsbehandling ved andelssalg* > Bestyrelses web-portal, hvor I kan følge bogholderiet, få adgang til foreningsdokumenter etc. Brug jeres tid rigtigt start her: eller på Sven Westergaards Ejendomsadministration A/S Store Kongensgade 24B DK-1264 København K * Gebyr betales særskilt af køber/sælger

17 TEKST LISE CLEMMENSEN FOTO HELENE BAGGER andelsliv BAG DØRENE A/B Vadestedet i Ry favner alle aldersgrupper. ABFnyt har ringet på for at finde ud af, hvem der gemmer sig bag dørene. Navn og alder: Anne Mayoh, 46 og Salke, 16 år. Hvad laver I til daglig? Jeg er tale-/hørekonsulent. Hvorfor bor du i andelsbolig? Jeg skelner mellem andelsbolig og bofællesskab. Vi bor i bofællesskab og vi bor her, fordi jeg værdsætter samværet i hverdagen og den fælles ansvarlighed over for hinandens trivsel, de fælles ejendomme, og at vi forsøger at fremme bæredygtighed. Hvor mange år har du boet i foreningen? Tre år. Fortæl noget om dig selv, som dine naboer ikke ved? Da jeg var 22 år, spillede jeg klovneprinsesse i ca. 60 forestillinger for børnehaver. Hvad er det bedste ved at bo i din forening? Det bedste er at dele hverdagen med så mange søde, sjove og inspirerende mennesker. Der er altid nogle at dele en oplevelse, tanke eller problemløsning med. Sammen kan vi mere. Når min datter flytter hjemmefra, kan hun også være tryg ved, at jeg ikke kommer til at kede mig. Hvad er dine ønsker for foreningen i fremtiden? At andelshavere kan få realkreditlån, og at ejendommene også bliver vurderet efter et herlighedsprincip, dvs. et fællesskab sidestillet med fx. god udsigt/beliggenhed. Men også det, at vi formår at skabe et endnu bedre fællesskab, hvor alle kan føle sig trygge og har mod på og bliver værdsat for at byde ind med de kvaliteter, som de hver især har. 17

18 andelsliv Navn og alder: Inge Thomsen, 59 og Jørn Erbs, 63 år. Hvad laver I til daglig? Jørn: Jeg er pensionist. Inge: Jeg arbejder som socialpædagog. Hvorfor bor I i andelsbolig? Inge: Vi faldt for fællesskabet. Vi flyttede ind, fordi der hele tiden er mennesker tæt på os og på børnene, dengang de var små. Jørn: Og så er der det praktiske, da vi spiser sammen fire dage om ugen. Det er god, billig mad, og vi får også en kop kaffe bagefter. Vi får bedre mad, end hvis vi selv skulle lave det. Hvor mange år har I boet i foreningen? Inge: I 25 år. Vi er dem, som har boet her næstlængst, så vi har modtaget og sagt farvel til et hav af mennesker. De fleste flytter ikke så langt, og mange har bosat sig i Ry og omegn. Så vi ser stadig mange af de gamle vadere. Fortæl noget om jer selv, som jeres naboer ikke ved? Inge: I store træk ved naboerne det meste. Men på det dybere plan er der selvfølgelig forskel, da man er tættere personligt på nogle naboer end på andre, og derfor ved mere om hinanden. Så ja, der er noget, som ikke alle ved. Jørn: Jeg er enig. Selvfølgelig er det ikke alt, som vi ved om hinanden. Hvad er det bedste ved at bo i din forening? Inge: Vores forening er meget fleksibel. Vi har fx to heste, som fylder meget og optager ½ tønde land, og det er der plads til. Det er muligt at leve sine drømme ud her. Jørn: Vi er åbne over for forskelligheder. Hvad er jeres ønsker for foreningen i fremtiden? Jørn: Der er mange, som flytter ud og ind, så en mere stabil forening vil være rart. Inge: Det betyder ikke så meget for mig. Det er altid søde mennesker, som flytter ind. Jeg håber, at vores forening kan følge med tiden. Vi bliver jo ældre og vores behov ændrer sig også, så jeg håber, at tolerancen og den gensidige respekt bliver ved med at være her. Navn og alder: Ole G. Jørgensen, 40, Trine Bang, 37, og børnene Bertil på 5 og Alma på 8 år. Hvad laver I til daglig? Ole: Jeg er leder af den Selvejende Institution Godsbanen. Trine: Jeg er programkoordinator for Europæisk Kulturhovedstad Hvorfor bor I i andelsbolig? Ole: Her kommer vi naboerne ved. Jeg kan godt lide ideen om, at vi deles. Vi skal ikke købe vores egen trillebør, trailer, spade osv. Det køber vi i fællesskab, og det giver god mening. Trine: Jeg er enig. Det handler også om at give vores børn et fællesskab, hvor de vokser op sammen med andre børn og voksne. Hvor mange år har I boet i foreningen? Trine: Vi har boet her i tre år. Vi flyttede ind april Fortæl noget om jer selv, som jeres naboer ikke ved? Trine: Vi ved jo meget om hinanden. Hos os ser vi rigtig mange film og spiser meget slik, når vi hygger, så vi er ikke så økologiske. Ole: (griner) Det tror jeg nu godt, de ved. Hvad er det bedste ved at bo i jeres forening? Trine: At deles om de daglige gøremål, såsom madlavning, havearbejde, indkøb og vedligeholdelse. Det gør hverdagen nemmere. Ole: Det er muligheden for en fleksibel hverdag. Vi har vores eget hus og så et fælleshus med plads til 100 mennesker. Her er musikstudie og maleværksted, og det ville vi aldrig have plads til i vores eget hus. Og så har vi holdt klassefester med børn og voksne. Man kan lave mange aktiviteter her. Hvad er jeres ønsker for foreningen i fremtiden? Trine: At vi bliver ved med at være mangfoldige, og at der fortsat vil bo mange forskellige mennesker her. Og så ønsker jeg et shelter (overdækket skur) ved bålpladssen og gerne flere børn i foreningen. Ole: Jeg er enig, og jeg håber også, at vi kan fortsætte vores gode udvikling. Vi har lige fået solceller på alle huse. Det er super godt. 18 ABFnyt

19 andelsliv Navn og alder: Janne Jørgensen, 60 og Hans Nørgaard, 63 år. Hvad laver I til daglig? Janne: Jeg er speciallærer indenfor psykiatrien. Hans: Jeg er socialrådgiver. Jeg underviser i mindfullness og gymnastik. Det tror jeg ikke, at mine naboer ved. Hans: Jeg er direktør i et firma, som laver designerklistermærker til dekoration på fliser i fx badeværelse og køkken. Det tror jeg ikke, at der er mange, som ved. Navn og alder: Lars Aagaard, 43, Mette, 10, Mads, 16 og Magnus, 12 år. Hvad laver du til daglig? Jeg forsker i genterapi på Aarhus Universitet. Hvorfor bor du i andelsbolig? Jeg boede på kollegium, da jeg studerede, hvor jeg godt kunne lide kombinationen af fællesskab og privatliv. Det har jeg også fundet her i foreningen. Vi hjælper hinanden og er et bofællesskab, hvor vi spiser sammen. Hvor mange år har du boet i foreningen? Jeg flyttede hertil i 2011, da jeg blev skilt, så fire år. Fortæl noget om dig selv, som dine naboer ikke ved? Det er et sjovt spørgsmål (tænkepause). Jeg er i et nyt forhold, det ved de andre ikke. Det bliver sjovt at fortælle i ABFnyt, griner Lars. Hvad er det bedste ved at bo i din forening? De fælles middage og arbejdsdage, hvor vi starter med morgenmad og spiser frokost sammen og klør på for at vedligeholde stedet. Det er en fin måde at gøre tingene på. Vi griber i flok, det er super hyggeligt, og så får vi toplækker aftensmad fire dage om ugen. Du sætter dig til bordet en mandag aften og får god mad, sætter tallerkenen i stativet bagefter og drikker en kop the/ kaffe sammen. Det er herligt. Hvad er dine ønsker for foreningen i fremtiden? Jeg håber, at vi kan forynge os og holde os unge som forening. Jeg vil gerne have flere børn og unge ind i foreningen, som har kræfter og gerne vil stedet her. Det giver liv og dynamik, at vi kan favne alle aldersgrupper. Hvorfor bor I i andelsbolig? Janne: Vi bor i bofællesskab, fordi vi er gamle kollektivister, og det passer til os. Vi har vores eget lille rækkehus med køkken og bad og så et stort fælleshus. Vi holder af at leve tæt sammen med folk. Hans: Jeg prioriterer det sociale fællesskab. Vi har et stort fælleshus på 2 x 287 m2 med stort fælleskøkken, hvor vi spiser sammen 3-4 gange om ugen med fokus på økologi og laver maden i fællesskab. Hvor mange år har I boet i foreningen? Janne: Vi har boet her i 21 år. Fortæl noget om jer selv, som jeres naboer ikke ved Janne: Jeg skal lige tænke mig om, for mange kender os godt. Hvad er det bedste ved at bo i jeres forening? Janne: At mødes med folk, som man godt kan lide og drikke en kop kaffe. Det sociale er det bedste. Det er et godt sted at have børn og børnebørn. Vi har gode legepladser, og det er et stort plus. Hans: Jeg er enig med min frue. Det sociale fællesskab er det bedste. Vi har også forskellige arbejdsgrupper. Vi nyder livet omkring bofællesskabet, vi hygger os med det. Hvad er jeres ønsker for foreningen i fremtiden? Janne: Jeg ønsker stabilitet, at vi har en stor aldersspredning og børn i alle aldre. Hans: Jeg ønsker, at vores ombygningsprojekt med nyt tag og nye vinduer snart bliver færdigt. BAG DØRENE: I hvert nummer af ABFnyt er der spot på mangfoldigheden og diversiteten blandt landets andelshavere. 19

20 abf nyt Ny formand / Foreningsmail Foråret står i generalforsamlingens tegn i mange foreninger, og det kan betyde nye ansigter i bestyrelserne. ABF anbefaler, at foreningen har en foreningsmail, som alle bestyrelsesmedlemmer har adgang til. Det sikrer en nemmere overgang i forbindelse med nye medlemmer og en mere smidig, daglig drift. Husk entrepriseforsikring Hvis foreningens adresse har været knyttet op på et tidligere medlem af bestyrelsen, så husk at informere offentlige myndigheder, såsom kommunen og CVR-registret. Det gælder dog ikke de foreninger, som har fast adresse hos fx administrator eller i deres bestyrelseslokale/-kontor. Husk at give ABF besked om formandsændringer og eventuel ny mail og postadresse. Du kan skrive til os på abf@abf-rep.dk, ringe på eller taste selv på abf-rep.dk > Log in. Mange foreninger kommer ud for, at der skal foretages arbejder på foreningens ejendom. Når foreningen skal finde en entreprenør til arbejdet, skal I være opmærksomme på, at Byg Garanti-ordningen ikke gælder for andelsboligforeninger, hvis entreprenøren går konkurs. ABF anbefaler derfor, at foreningen ved aftalens indgåelse stiller krav til entreprenøren om tegning af entrepriseforsikring til sikring af tab i forbindelse med fejl og mangler, som er opstået inden konkursen. I skal i aftalen med entreprenøren have dokumentation for, at en sådan forsikring er tegnet, samt kvittering for, at forsikringen er betalt og ikke mindst i hvor lang tid, forsikringen er gældende. Entreprenøren kan tegne forsikringen på årsbasis eller fra gang til gang. Når en forening fremsætter et sådant krav i aftalen med entreprenøren, øges foreningens mulighed for at få dækket tab i forbindelse med fejl og mangler, hvor disse er opstået inden konkursen, hvis en entreprenør skulle gå konkurs. ABF i tal På ABF s hjemmeside kan du læse og downloade ABF s årsrapport 2013/2014 og tilhørende revisionsprotokollat. Her kan du blive klogere på ABF s økonomi, og hvordan dine kontingentpenge er blevet forvaltet. Revisorprotokollatet har i øvrigt ingen anmærkninger til regnskabet, som revisorerne vurderer er udført efter revisionsnormerne Læs ABF s årsrapport 2013/2014 på > OM ABF > FORMÅL OG VISION Læs mere på > LOV OG FAKTA > BYGGERI OG VEDLIGEHOLD > BYGGEKRAV En hjælpende hånd Har du brug for at få malet væggene eller overvejer du at få nyt badeværelse? Hvis ja, så er der hjælp at hente i ABF s firmaguide. Her finder du malere og badeværelsesfirmaer, men også advokater, administratorer og revisorer, som kan være relevante for foreningens bestyrelse. Nye kategorier og firmaer kommer hele tiden til firmaguiden, så brug den næste gang du har brug for en hjælpende hånd. Kender du firmaer, som kan være relevante at få i guiden, så send en mail til ABF. Værdifuld viden Er du nysgerrig efter at vide mere om andelsboligforhold? Så husk, at ABF er på de sociale medier. Du kan møde ABF på Facebook, Twitter og LinkedIn, hvor vi deler nyheder, information og organisationsnyt. Du har også har mulighed for at kommentere og dele relevante opslag, fx erfaringer med røggener eller billeder fra jeres hverdag. 20 ABFnyt Find firmaguiden på Find ABF på FACEBOOK.COM/ABF.REP.DK TWITTER.COM/ABF_NYHEDER LINKEDIN.COM/COMPANY/ABF