Husejerne lukker øjnene for energifrås

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Husejerne lukker øjnene for energifrås"

Transkript

1 2. Nr. årgang 7 4. årgang Nr. 1 Januar August Januar Foto Anders Bach TEMA Husejerne lukker øjnene for energifrås 9 ud af 10 danske husejere mener ikke, at deres bolig har brug for energiforbedringer. Tallet står i skærende kontrast til det faktum, at næsten halvdelen af de danske huse fråser med energien Af ANJA BINDERUP, Noget tyder på, at boligejerne har et urealistisk billede af deres hus energitilstand. De har den opfattelse, at deres bolig er god og sund og er derfor ikke synderligt motiverede for at lave energiforbedringer. En ny undersøgelse foretaget af You Gov for Dansk Byggeri viser, at 90 % af de danske husejere ikke mener, at deres bolig har behov for energiforbedringer. Husejernes egen vurdering stemmer desværre ikke overens med virkeligheden, idet næsten halvdelen af de danske husstande har et energimærke, der er dårligere end et D-mærke. - Vi skal have gang i energirenoveringen af de danske parcelhuse. Men markedet står næsten stille. En del af forklaringen er, at husejerne enten ikke ved eller lukker øjnene for, at deres bolig sluger for meget energi. Derfor skal vi have synliggjort behovet, så husejerne kan få øjnene op for, hvor meget de kan spare på energiregningen, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri. Fortsætter side 3 Kun tilskud får husejere til at energirenovere Det kræver et klækkeligt tilskud at få danskerne til at energirenovere huset, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri Læs mere side 4 Det hemmelige tilskud Energiselskaberne har fokus rettet mod industrien og "glemmer" de private boligejere. Det betyder, at alt for få husejere kender selskabernes tilskudsordning Læs mere side 5 Mere udfordring på skolebænken, tak Erhvervsskolerne udfordrer ikke eleverne nok, mener virksomhederne. Dansk Byggeri ønsker en reform af erhvervsuddannelserne Læs mere side 7

2 LEDER 2 Foto Ricky John Molloy Beskæftigelsespolitik med fokus på virksomhederne Arbejdsklausuler er højest en del af løsningen Regeringen har annonceret, at der skal gøres en ekstra indsats i forhold til at sikre overholdelse af de gældende regler på det danske arbejdsmarked. Dansk Byggeri fremhæver den løbende dialog med alle parter i byggeriet som det mest effektive værktøj i forhold til at sikre, at reglerne overholdes på byggepladserne. Skrækscenariet er 98 forskellige regelsæt med arbejdsklausuler et sæt for hver kommune. Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør I Danmark bruger vi cirka 16 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen om året. De penge kanaliserer vi rundt i et system, som administrerer hele indsatsen i 94 jobcentre og fire beskæftigelsesregioner. Det lyder dyrt, stort og helt uoverskueligt. Man må spørge, om det virkelig er effektivt. Og det har regeringen så heldigvis også gjort. Den har sat tidligere skatteminister Carsten Koch i spidsen for et udvalg, som er i gang med at kulegrave beskæftigelsesindsatsen. Og her må man så håbe, at ambitionerne er høje for det er vel ikke nok bare at kigge systemet efter i sømmende. Måske er det hele logikken i vores beskæftigelsespolitik, vi skal gøre op med. I dag er logikken, at den ledige er en stakkels klient, som har behov for hjælp fra systemet til at finde et job. Og at virksomheder er nogle, man primært er i kontakt med, hvis ledige skal ud i såkaldt støttet beskæftigelse, som fx løntilskudsjob, virksomhedspraktikker og jobprøvninger. Heldigvis finder hovedparten af de ledige ret hurtigt selv job, fordi vi har et meget mobilt arbejdsmarked danskerne skifter i gennemsnit job hver fjerde år, og virksomheder og ledige møder hver dag hinanden helt ukompliceret. Stillinger bliver slået op, og netværket bliver brugt, når der skal rekrutteres. Hvis politikerne fortsat planlægger at bruge et 2-cifret mia. beløb på beskæftigelsesindsatsen, er det værd at overveje, om ikke det er muligt at vende logikken på hovedet og få sat virksomhederne i centrum af beskæftigelsesindsatsen. Så indsatsen i højere grad kommer til at handle om at forstå virksomhedernes akutte behov for arbejdskraft. Hvis beskæftigelsesministeren vil gøre sig håb om at få flere ledige danskere i job, så skal beskæftigelsessystemet skifte gear. Jobcentrene skal med de mange milliarder i baghånden forpligtige sig til en langt mere virksomhedsnær og vågen indsats i forhold til de jobåbninger, som vores fleksible arbejdsmarked byder på. Dem kommer vi til at se flere af, blandt andet som en følge af de kommende års store anlægsinvesteringer. Færre hænder rammes af konkurser Antallet af konkurser i byggeog anlægsbranchen ligger stadig på et højt niveau. En ny analyse fra Dansk Byggeri viser dog, at der er sket et fald i antallet af beskæftigede pr. konkurs. I øjeblikket er der knap fire beskæftigede pr. konkurs, hvorimod der for to år siden var godt seks beskæftigede pr. konkursramte virksomhed. Det lysner for byggevareeksporten til Tyskland Selvom byggevareeksporten halter en del efter den samlede danske vareeksport, så anes der lys i horisonten med en positiv fremgang på hovedmarkederne, hvor især Tyskland trækker læsset. Her er der en fremgang på 23 %, hvilket især skyldes en stor eksport af jern- og stålkonstruktioner til byggeriet. At jobcentrene løser den opgave, er vel ikke for meget at forlange for 16 mia. kr. om året. 2 August 2013 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Aske Muff, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm, Mette Skovgaard Petersen og Anette Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , Udkommer 10 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 TEMA Fortsat fra forsiden Husejerne lukker øjnene for energifrås De lavthængende frugter Dansk Byggeri opfordrer desuden til, at man høster de lavt hængende frugter ved at sikre, at husejerne tænker i energirigtige løsninger, når de alligevel skal renovere boligen. Og der er nok at tage fat på, for behovet for at renovere vil eksplodere i de kommende år. De mange parcelhuse, der blev bygget mellem 1965 og 1980, er nemlig ved at trænge til en kærlig hånd. Tal fra SBi viser således, at boligejerne frem til 2050 skal have sat nye vinduer, facader og tage i stand for mellem 9 og 14 mia. kr. om året. - Det arbejde skal naturligvis gøres energirigtigt. Netop tag, vinduer og facader betyder utrolig meget for energiregnskabet, så det er nu, vi skal slå til. Ellers kommer muligheden først igen om år, fastslår Michael H. Nielsen, og fortsætter: - Ekstraudgiften til energirigtige byggevarer er beskeden, så det vil være synd og skam for både husejerens pengepung og miljøet, hvis man ikke vælger at energioptimere, når man alligevel skal renovere sit hus. Husejeres vurdering af boligens energimæssige tilstand % Dårlig energimæssig tilstand Hverken god eller dårlig energimæssig tilstand God energimæssig tilstand Ved ikke Vigtige dråber i havet Selvom et nyt tag her og et sæt nye vinduer der kan synes som små dråber i det store hav, når man taler et fossilfrit samfund, så er indsatsen hos de enkelte husejere langt fra uvæsentlig i det store perspektiv. For at nå målet om, at den danske bygningsbestand skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i 2035 om blot 22 år er det alfa og omega, at også husejerne er med på vognen. - Vi når aldrig de politiske målsætninger uden også at inddrage de private husejere. Men det kræver, at de bliver klædt ordentligt på. Først og fremmest skal de være klar over, at deres hus har behov for forbedringer. Dernæst kræver Vurderer, at der er behov for energirenovering Vurderer, at der ikke er behov for energirenovering Kilde: You Gov og Dansk Byggeri det, at de har et økonomisk incitament, siger Michael H. Nielsen. Den politiske holdning har hidtil været, at markedet selv kommer i mål på det private boligområde. Men det har vist sig ikke at holde stik. - De påståede besparelsespotentialer har ikke været rentable nok til at kunne tjene sig selv hjem over en tilpas kort årrække. Så nu er vi desværre vidner til, at der er sket alt, alt for lidt, siger Michael. H. Nielsen. Behov for økonomisk tilskud Men der er ved at danne sig nye politiske strømme, og klima-, energi- og bygningsministeren har netop fremlagt forslag til en ny lov, der via en certificeringsordning skal gøre det lettere for boligejerne at få adgang til kvalificeret rådgivning. Og ved årsskiftet forventes initiativet Grøn Boligkontrakt at blive sat i søen. Initiativet skal gøre det nemmere for boligejeren at foretage energirenoveringer og fremme finansiering af energibesparelsesprojekter. Desuden forventes regeringens strategi for energirenovering fremlagt ved årsskiftet. - Det er alt sammen vigtige skridt i den rigtige retning. Men politikerne bliver nødt til at tage boligejernes nølen alvorligt. Det handler ikke kun om adgangen til rådgivning og adgangen til finansiering. Det handler i ligeså høj grad om at få boligejerne til at agere, hvilket kræver økonomiske incitamenter, der er stabile og har en volumen, der aktiverer boligejerne, siger Michael H. Nielsen, og fortsætter: - Her bør politikerne allerede nu igangsætte en plan for, hvordan en grøn udgave af Bolig- Job-ordningen kan iværksættes, når den nuværende ordning udløber i Og det skal vel at mærke være en ordning, der er målrettet netop energiforbedringer af boligen, hvilket betyder, at volumen skal øges. 2 Husejerne skal være klar over, at deres hus har behov for forbedringer - og de skal have et økonomisk incitament. - Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy Om undersøgelsen YouGov har for Dansk Byggeri gennemført en spørgeskemaundersøgelse om energirenovering blandt husejere. I undersøgelsen indgår besvarelserne fra personer, der ejer eget stuehus til landbrugsejendom, parcelhus/villa eller et række-, kæde- eller dobbelthus. Det betyder, at resultaterne skal tolkes som "af den del af befolkningen, som er husejere". Der er i alt spurgt personer. 3

4 TEMA Kun tilskud får danskerne til at energirenovere Der skal tilskud til, og det skal være et tilskud, der kan mærkes, ellers dropper danskerne at energirenovere parcelhuset, lejligheden eller sommerhuset. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri Af ANETTE SØRENSEN, Politikerne vil gerne have Hr. og Fru Jensen til at udskifte vinduer, hulmurisolere og investere i jordvarme eller solceller. Målet er, at danskerne sparer så meget på energien, at Danmark i 2020 kan skære 40 % af CO2-udledningen. Men på trods af besparelsespotentialet er boligejerne tilbageholdende med at hive den store pengepung frem og investere i energirenovering. Der skal tilskud til, og hvis det ikke er stort nok, så bliver energirenoveringsprojekterne liggende i skuffen. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Dansk Byggeri viser nemlig, at 27 % af boligejerne har konkrete projekter, som de gerne vil gennemføre. Men det sker kun, hvis de kan få et tilskud, og det skal være større end det nuværende håndværkerfradrag. - Politikerne bør lave en tilskudsordning, der gør, at boligejerne kan mærke en økonomisk fordel i at energirenovere. Eftersom vores bygninger står for 40 % af energiforbruget, er det nødvendigt at få netop den gruppe til at handle i hvert fald hvis Danmark skal skære 40 % af udledningen af drivhusgasser, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius. Ny ordning er nødvendig En hulmursisolering af en klassisk murermestervilla koster typisk omkring kr., isolering af et tag koster cirka kr. og udskiftning af de gamle vinduer med trelags energiruder koster cirka kr. Det er netop den slags projekter, der for alvor kan mindske energiforbruget. Via BoligJob-ordningen kan danskerne i dag få en skatterabat på kr., hvilket svarer til et tilskud på kr., og så et mindre beløb hos energiselskaberne til at udføre den slags større energirenoveringer. - Det har desværre vist sig ikke at være nok til at få sat turbo på energirenoveringen, siger Torben Liborius. Han foreslår derfor, at regeringen lader sig inspirere af Sverige og indfører en ordning, hvor boligejere får et tilskud på op til kr. mod selv at betale et tilsvarende beløb. Boligejerne skal naturligvis ikke have det gratis, men hvis man som boligejer skal energirenovere for mellem og kr., så batter BoligJob-ordningens skatterabat på kr. ikke ret meget. Men med et tilskud på op til kr. til arbejdsløn bliver energirenovering for alvor attraktivt, og det vil betyde, at der vil blive investeret i energibesparende tiltag for mindst kr. Det er den slags investeringer, der gør en forskel i Danmarks energiregnskab, siger Torben Liborius. Tilskud til energirenovering Har du konkrete projekter for energirenovering, som du kun vil gennemføre, hvis du fik et tilskud på op til kr., hvor du selv skal betale et tilsvarende beløb? % Kilde: You Gov og Dansk Byggeri NB Tilskud virker En undersøgelse fra Boligejernes Videnscenter, Bolius, bekræfter, at boligejerne ikke går i gang med grønne investeringer af sig selv. Her svarede 49 %, at der skal en fordelagtig tilskudsordning til, hvis de skal energirenovere. Og 43 % ville blive motiveret til at gå i gang med arbejdet, hvis de til gengæld fik et nedslag i ejendomsskatten. - Politikerne bør gå i gang med at gøre Ja Nej Ved ikke DANSK BYGGERIS FORSLAG TIL NY TILSKUDSORDNING: 2 Alle personer over 18 år kan få et tilskud på maksimalt kr. mod at investere et tilsvarende beløb i forbindelse med energirenovering 2 Tilskud gives ud fra en grøn positivliste udarbejdet af Energistyrelsen 2 Tilskud gives til både helårshuse, fritidshuse, lejere og andelshavere - Politikerne bør lave en tilskudsordning, der gør, at boligejerne kan mærke en økonomisk fordel i at energirenovere, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy det mere attraktivt at renovere for at spare på energien, og de må acceptere, at det koster, hvis man vil være verdens klimaduks og udlede mindst mulig CO2. Det kommer ikke bare af sig selv, siger Torben Liborius. 2 4

5 TEMA - Kun 20 % af det 1,5 mia. kr. store tilskud i energiaftalen går til husejerne. Det er ikke godt nok, siger Mieke Bak Rasmussen, energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri 2 Foto Ditte Brøndum Det hemmelige tilskud Energiselskaberne har fokus rettet mod industrien og "glemmer" de private boligejere. Det betyder, at under hver tredje danske husejer kender muligheden for at få tilskud til energiforbedringer. Det skal der rettes op på, mener Dansk Byggeri Af ASKE MUFF, Kun 29 % af danskerne ved, at man kan søge om tilskud ved sit energiselskab, hvis man vil skifte tag, vinduer eller på anden måde energirenovere sit hus. Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Dansk Byggeri vurderer, at det lave kendskab til ordningen, skyldes den måde, energiaftalen mellem regeringen og energiselskaberne er skruet sammen på. Som aftalen ser ud nu, er selskaberne forpligtet til at nedbringe energiforbruget i Danmark med en vis mængde årligt. - Energiselskaberne bestemmer imidlertid selv, hvor de vælger at sætte ind. Derfor vælger de typisk at gennemføre energibesparelser i industrien, hvor det er billigere for dem at nedbringe energiforbruget, forklarer Mieke Bak Rasmussen, der er energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri. Kender du følgende ordninger? % Håndværkerfradrag Tilskud fra energiselskaber Med en stor investering kan et hus måske komme til at spare 2000 kwh om året, mens den tilsvarende investering i industrien vil kunne spare meget mere. Det skyldes, at der her er tale om nogle meget større enheder. - Husejernes lave kendskab til tilskuddet kan forklares med, at selskaberne ikke bruger ressourcer på at oplyse og informere dem om det, siger Mieke Bak Rasmussen. Energiselskaberne har kort sagt ikke nogen grund til at tage fat i husejerne. Af samme grund går kun 20 % af det 1.5 mia. kr. store tilskud i energiaftalen til husejerne. Langt størstedelen havner i industrien. Tilskud rykker ikke Det manglende kendskab blandt husejerne er ikke det eneste problem ved tilskuddet. Dansk Byggeris analyse viser Har aldrig hørt om Har hørt om, men kender næsten ikke Kender til ordningen Kilde: You Gov og Dansk Byggeri også, at langt de fleste husstande, som rent faktisk har benyttet sig af tilskuddet, ville have lavet renoveringen, uanset om de havde fået tilskuddet eller ej. Det bliver underbygget af Energistyrelsens evaluering af ordningen, som har samme konklusion. Ifølge Mieke Bak Rasmussen skyldes det, at det økonomiske incitament ved ordningen er meget lille for husejeren, fordi det i de fleste tilfælde kun dækker 5-8 % af den samlede pris: - For husejerne skyder ordningen helt forbi, både hvad angår kendskabet til den og ikke mindst tilskuddets størrelse, som ikke har nogen reel betydning for, om et projekt bliver gennemført. Det er ikke godt nok. Lovgivning spænder ben 40 % af Danmarks energifor- Energiselskabernes tilskud Man kan søge tilskud til de fleste forbedringer, hvor man nedsætter sit energiforbrug, fx: 2 Alle typer efterisolering 2 Udskiftning til energivinduer 2 Solceller 2 Installation af jord- eller solvarme Tilskuddets størrelse afhænger af selskabet, men ligger typisk mellem 20 og 40 øre pr. sparet kilowatttime. brug kommer imidlertid fra bygninger, fx private boliger og offentlig bebyggelse. Og hvis de klima- og energipolitiske mål om et fossilfrit Danmark i 2050 skal nås, kan man ikke bare nøjes med at lave energiforbedringer i industrien, forklarer Mieke Bak Rasmussen. - Når så stor en del af landets energiforbrug kommer fra bygninger, bliver vi nødt til også at sætte ind der. Det er dyrere på kort sigt, men det betaler sig i længden, fordi vi kan se, at energibesparelser i bygninger har længere levetid end i industrien, siger hun. Der er i øjeblikket en ny energiaftale i høring, men her bliver ikke lagt op til en fastsat forpligtelse for energiselskaberne. Det bliver blot aftalt, at selskaberne primært skal have fokus på energibesparelser i bygninger. Dansk Byggeri mener ikke, at det er forpligtende nok. - De tomme hensigtserklæringer rykker ingen steder. Derfor anbefaler vi, at man fastsætter et bindende mål om, at minimum 50 % af energibesparelser skal ske i bygninger. Heraf bør halvdelen hentes i klimaskærme, der er en fælles betegnelse for de ydre dele af en bygning som vinduer, ydrevægge og tag, siger Mieke Bak Rasmussen. Desuden vil Dansk Byggeri have indrettet tilskudsordningen således, at den i højere grad tilgodeser de dyre, men langsigtede energiforbedringer i bygninger. 2 5

6 TEMA Håndværkeren er nøglen til energirenovering Klamme vægge, iskolde gulve og manglende dagslys. Det er hverdag for mange boligejere, og de kan ikke finde hoved og hale i, hvordan de skal gribe problemerne an. Nu skal et statsstøttet initiativ hjælpe boligejerne. Men det lykkes kun, hvis håndværkeren bliver krumtap for indsatsen, mener Dansk Byggeri Af METTE SKOVGAARD PETERSEN, Grøn Boligkontrakt Der er afsat 50 mio. kr. over de næste tre år til initiativet Grøn Boligkontrakt, som sættes i søen fra 1. januar Projektet har til formål at skabe en samlet og enkel indgang for boligejere, der skal i gang med at energirenovere. Projektet baserer sig bl.a. på erfaringerne fra Dansk Byggeris udviklingsprojekt OneStop Energi. Dansk Byggeri deltager i udmøntningen af initiativet og arbejder for, at det skal blive et forretningsorienteret koncept, hvor blandt andet håndværksvirksomhederne bliver den centrale samarbejdspartner for husejerne. Ved årsskiftet søsætter regeringen det nye koncept Grøn Boligkontrakt, der skal gøre det lettere for boligejere at komme i gang med energirenovering. - Udover at formindske CO2-udslippet, vil energirenoveringer i boliger også kunne mærkes på boligejerens livskvalitet gennem fx mere dagslys og bedre indeklima. Og boligens ejendomsværdi og energiregning vil uden tvivl blive bedre, siger energipolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mieke Bak Rasmussen. 2 Foto COLORBOX Tag udgangspunkt i håndværkeren Men mange boligejere er slet ikke klar over, at deres bolig er i så energimæssig dårlig stand, at den har brug for forbedringer. Og de, der har indset problemet, ved ikke, hvor de skal tage fat. Hvis Grøn Boligkontrakt skal få en betydelig effekt, er det ifølge Dansk Byggeri helt afgørende, at konceptet tilrettelægges med udgangspunkt i håndværkerne. Bolius seneste boliganalyse konkluderer nemlig, at boligejere stoler mest på håndværkere, de har fået anbefalet, eller den håndværker, de plejer at bruge. Og en analyse fra Energistyrelsen viser en tendens til, at boligejere primært indhenter viden om energiforbedringer gennem en snak med deres håndværker, som efterfølgende laver et tilbud til dem. - Det er altså hverken i byggemarkedet, på internettet eller hos arkitekter, at boligejerne leder efter troværdig viden, når de skal lave energiforbedringer. Derfor er det helt centralt, at Grøn Boligkontrakt udvikles, så håndværkeren bliver den centrale indgang for boligejeren, og at det er ham, der samler trådene og præsenterer en samlet løsning for boligejeren, siger Mieke Bak Rasmussen. Byg videre på energivejlederne Der findes allerede kompetente håndværkere med specialiseret viden i forhold til energiforbedringer i bygninger. Knap Hvor vigtige er disse forhold for dit valg af en bestemt håndværker? Jeg kender dem i forvejen/ har fået dem anbefalet Pålidelighed Gode priser De er lokalt forankret God kommunikation fra håndværkerens side Kan udføre arbejdet hurtigt Kilde: Bolius Boliganalyse 2013 Fleksibilitet % håndværkere er i dag uddannede energivejledere. Ifølge Dansk Byggeri er energivejlederuddannelsen derfor oplagt at bygge videre på. - Energivejlederne er uddannede til at kombinere deres bygnings- eller installationstekniske viden med nye løsningsmuligheder inden for energieffektivisering og -besparelser. Hvis vi bygger videre på deres eksisterende kompetencer med supplerende uddannelse om fx dokumentation til pengeinstitutter, er det muligt at søsætte projektet allerede fra 1. januar, siger Mieke Bak Rasmussen. 2 6

7 2 Foto Jens Hemmel Mere udfordring på skolebænken, tak Erhvervsskolerne udfordrer ikke eleverne nok, mener bygge- og anlægsvirksomhederne. Dansk Byggeri ønsker en reform af erhvervsuddannelserne Af ASKE MUFF, Der har i den seneste tid været meget debat om kvaliteten af uddannelserne på landets erhvervsskoler. En ny undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri indikerer, at bygge- og anlægsvirksomhederne er utilfredse med undervisningens kvalitet. Således svarer 60 % af - Vi vil gerne have indført mere differentieret undervisning, så alle har mulighed for at blive fagligt udfordret, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri 2 Foto Ricky John Molloy hederne også efterlyser det i undersøgelsen. Uddannelserne har brug for udvikling. Ekstra fag i vinterperioden En anden mulighed for at øge kvaliteten af uddannelserne er ved at placere et ekstra skoleophold om vinteren. Her ligger byggeriet alligevel mere stille, og det vil derfor være oplagt for lærlingene at bruge tiden på skolebænken. Knap halvdelen af virksomhederne bakker i undersøgelsen op om idéen med mere vinterundervisning. - Virksomhederne har ofte svært ved at undvære deres lærlinge i højsæsonen hen over sommerhalvåret, ligesom det er her, lærlingene har bedst mulighed for at prøve kræfter med spændende og varierende opgaver. Til gengæld er ordrebøgerne ofte tynde om vinteren, hvorfor det kunne være en fin måde at putte ekstra læring ind i eleverne i den periode, siger Louise Pihl. Innovation på skoleskemaet Virksomhederne har i undersø- virksomhederne, at lærlingene ikke bliver udfordret tilstrækkeligt på erhvervsskolerne. I Dansk Byggeri glæder man sig derfor over, at der fra regeringens side er lagt op til, at den kommende erhvervsskolereform indeholder adgangskrav. - Der er ikke særlig stor prestige i at gå på en erhvervsuddannelse, og det er ærgerligt, at det er blevet sådan. Derfor glæder vi os over regeringens udmeldinger. Vi har anbefalet adgangskrav i årevis, og det ser ud til, at politikerne har lyttet til os. Helt konkret ser vi gerne, at det minimum kræver et 2-tal i dansk og matematik kombineret med en optagelsessamtale på erhvervsskolen for at komme ind. Det kan være med til at komme det store frafald til livs og vil desuden hæve det faglige niveau, siger afdelingschef i Dansk Byggeri, Louise Pihl, og fortsætter: - Desuden vil vi gerne have indført mere differentieret undervisning, så alle har mulighed for at blive udfordret rent fagligt sådan som virksomgelsen også angivet, hvilke fag, de anser som de vigtigste ud over de klassiske faglige fag. Her scorer klima og energi samt arbejdsmiljø højest, mens innovation og iværksætteri kommer lige efter. På disse områder kan erhvervsskolerne i endnu højere grad være med til at understøtte udviklingen i branchen. - Langt de fleste erhvervsskoler er i dag godt med i forhold til både klima, energi og arbejdsmiljø, og de spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at give fremtidens arbejdskraft stærke kompetencer inden for disse områder, siger Louise Pihl. Fag som innovation og iværksætteri fylder derimod ikke ret meget på de tekniske uddannelser, og det vil Louise Pihl gerne have det til at fylde mere: - Vi tror, det vil være attraktivt for lærlingene, og at det kan være med til at tiltrække de stærke elever for disse fag vil give nogle kompetencer, som kan være med til at skabe dynamik og udvikling i branchen. 2 7

8 Lars Christian Lilleholt, energiordfører (V) Steen Gade, energiordfører (SF) Byggeduellen 9 ud af 10 husejere mener ikke, at deres bolig har brug for energiforbedringer, viser en ny analyse fra Dansk Byggeri. Tallet står i skærende kontrast til det faktum, at næsten halvdelen af de danske husstande har et energimærke, der er dårligere end et D-mærke. Potentialet for at spare på energien er enormt, og politikerne er i fuld gang med at udvikle nye løsninger, der skal få boligejerne i gang med at energirenoverer. Men er det de rigtige løsninger? Ifølge analysen handler det først og fremmest om at få boligejernes øjne op for behovet og dernæst at få dem til at agere, hvilket kræver et økonomisk tilskud af en vis størrelse. Vi har spurgt to MF ere, hvordan de mener, vi kan overvinde barriererne Er det acceptabelt, at under en tredjedel af husejerne kender energiselskabernes tilskud? Lars Christian Lilleholt: Nej, det er ikke godt nok. Energiselskaberne har en stor forpligtelse til at synliggøre muligheden for at få tilskud til energiforbedringer. Men jeg mener også, at håndværkerne spiller en stor rolle. De har den direkte kontakt med boligejerne, når de er ude og byde på en opgave, og de bør i den forbindelse informere om de tilskudsmuligheder, der er. 2 Steen Gade: Nej, det er ikke acceptabelt. Jeg vil opfordre energiselskaberne til at informere mere og bedre om deres tilskudsordning. 2 Af ANJA BINDERUP, Dansk Byggeris analyse viser, at der er behov for et tilskud på op til kr., før husejerne vil energirenovere deres bolig. Vil Grøn Boligkontrakt virke, når den ikke er bundet op på noget tilskud? Lars Christian Lilleholt: Jeg tror ikke på, at det er via tilskud, vi skal få gang i boligejernes energirenoveringer. I stedet skal borgerne informeres om mulighederne og fordelene ved at energiforbedre deres bolig. Men man kan også overveje, at forlænge Boligjob-ordningen, når den udløber i 2014, og i den forbindelse forhøje fradraget til kr. per person. Boligjob-ordningen er enkel og en stor succes, så det vil være oplagt at forlænge den. 2 Steen Gade: Min vurdering er, at Grøn Boligkontrakt vil virke. Desuden mener jeg ikke, vi skal bruge penge på yderligere tilskud. Vi har allerede BoligJob-ordningen, hvor det i år og i 2014 er muligt at få fradrag på håndværkerregningen på kr. Der er ikke behov for at sætte det beløb yderligere i vejret. I stedet tror jeg på, at oplysning, viden og at vise de gode eksempler er vejen frem, når vi skal have boligejerne i gang med at energirenovere. 2 Husejerne har et urealistisk billede af deres hus energimæssige tilstand. Vil I gøre noget for at synliggøre behovet? Lars Christian Lilleholt: Der er brug for langt mere information om de muligheder og besparelsespotentialer, der er, ved at energirenovere sin bolig. Jeg håber desuden på, at Boligjob-ordningen bliver forlænget og selve fradragesbeløbet bliver forhøjet, så vi ad den vej kan få gang i energirenoveringerne. Jeg er dog også klar over, at mange lige nu er begrænset rent økonomisk, da det kan være svært at låne penge i banken. 2 Steen Gade: Ja, og der er flere ting, man kan gøre. Grundlæggende er der behov for langt mere information til boligejerne, så Grøn Boligkontrakt bør følges op af en oplysningskampagne. Hertil kommer energimærket. Mærket i sig selv har haft en positiv effekt, men man bør sætte større fokus på betydningen af mærket fx ved at inddrage ejendomsmæglerne. Det vil også være gavnligt at inddrage håndværkerne. Jeg kunne derfor godt ønske mig mere efteruddannelse til håndværkerne på energiområdet fx ved at bygge videre på den energivejlederuddannelse, vi har i dag. 2

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Fradrag får danskerne til at købe hvidt

Fradrag får danskerne til at købe hvidt 2 Foto Ricky John Molloy Fradrag får danskerne til at købe hvidt En ny spørgeundersøgelse fra YouGov peger på, at håndværkerfradraget på 5.000 kroner får danskerne til at hive boligprojekterne frem fra

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013

Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Arbejdsgruppemøde om Boligejernes behov i Grøn Boligkontrakt 1. juli 2013 J.nr. Ref. MRK Side 1 Referat fra 2. møde d. 27. juni 2013 Formål med mødet Formålet med mødet var at definere afsættet for de

Læs mere

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi.

Genindfør BoligJobordningen Men målret fradraget til energieffektivisering og vedvarende energi. Til Statsminister Helle Thorning-Schmidt Finansminister Bjarne Corydon Økonomiminister Margrethe Vestager Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen Klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Læs mere

Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer. Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013.

Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer. Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. Holdningsanalyse januar 2013 Energiforbedringer Rapport vedrørende østjydernes forventninger til investeringer i energiforbedringer i 2013. 1 Metode og baggrund Baggrund og formål Analysen har som formål

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen

Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Hvad ser Dansk Byggeri i krystalkuglen? Energi og Byggemesse 2012 Den 20. november, Borgen, Sønderborg Chefkonsulent Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri og Erhvervspolitisk afdeling Erhvervs- og arbejdsgiverorganisation

Læs mere

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet

SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk en central hjemmeside for energieffektivitet SparEnergi.dk er Energistyrelsens forbrugerrettede hjemmeside, der på en enkel og overskuelig måde tilbyder målrettede og relevante digitale værktøjer,

Læs mere

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE

GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE GRØN BOLIGKONTRAKT MÅLGRUPPEANALYSE Indhold 1. OM UNDERSØGELSEN 2. HOVEDKONKLUSIONER 3. GENNEMFØRTE ENERGIFORBEDRINGER 4. FREMTIDIGE ENERGIPROJEKTER 5. RÅDGIVNING BEHOV OG HOLDNINGER 6. SAMLET OVERBLIK

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen.

Energitjek ordningen er igangsat og nedenfor er en kort beskrivelse og status på ordningen. Notat Klimapartnerskab mellem SE og Vejen Kommune Køb af UP-front vindstrøm, er som det fremgår af dagsordenspunktet, 1 ud af i alt 4 delaftaler som følge af den indgåede klimapartnerskabs aftale mellem

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1

BedreBolig. Energirigtig renovering af private boliger. BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 BedreBolig Energirigtig renovering af private boliger BB_A4_folder_Medarb_Byggemarked_150123.indd 1 23/01/15 15:31 2 BedreBolig BedreBolig en helhedsorienteret tilgang til energirenovering BedreBolig er

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG TIL SALG 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU SÆLGER BOLIG SOLGT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte

BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte BedreBolig i Høje-Taastrup Kommune muligheder for økonomisk og anden støtte De hidtidige erfaringer med energimodernisering Økonomisk støtte Introduktion til aktører i relation til BedreBolig-ordningen

Læs mere

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør

Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Håndværkerfradraget virker

Håndværkerfradraget virker 2. Nr. årgang 4 5. årgang Nr. 1 Januar Maj Januar / juni 2010 2010 2014 2 Foto Ricky John Molloy TEMA BOLIGJOB-ORDNINGEN Håndværkerfradraget virker BoligJob-ordningen er den gulerod, der får danskerne

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne

Evaluering af BedreBoligordningens. - Kontaktpunkterne Evaluering af BedreBoligordningens testforløb - Kontaktpunkterne Energistyrelsen 27. juni 2014 Agenda Baggrund og formål Hovedkonklusioner Anbefalinger Baggrund og formål Energistyrelsen har bedt (GK),

Læs mere

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Jerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer

Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Notat 17. august 2010 Skattefradrag for energiforbedrende vedligeholdelse, renoveringer og investeringer Dansk Byggeri foreslår en ordning til renovering og vedligeholdelse af boliger med følgende karakteristika:

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE

Dybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015

Lokal- og regionskonference. Den 15. januar 2015 Lokal- og regionskonference Den 15. januar 2015 Status på Dansk Byggeris strategi Claus Bering, næstformand i Dansk Byggeri På kant med konkurrenceloven 25 virksomheder fik i okt. 2014 bødeforlæg på samlet

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Kolben 15 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. januar 2014 Til den 13. januar 2024. Energimærkningsnummer 311033525

Læs mere

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig

Tænk energien med, når du forbedrer din bolig Tænk energien med, når du forbedrer din bolig - dine fordele og muligheder ved at renovere energirigtigt Februar 2014 BedreBolig stiller skarpt på energien i boligen De fleste parcelhuse og rækkehuse i

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet

Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Fremtidens bud på krav og forventninger i markedet Kai Borggreen/ Vagn Holk Lauridsen Teknologisk Institut/ Videncenter for energibesparelser i bygninger Energy Flex house prosumer Hvor langt er vi i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Viaduktvej 6 Postnr./by: 6360 Tinglev BBR-nr.: 580-015339 Energikonsulent: Knud Midtgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Knud Midtgaard

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer

Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer Energirenovering af enfamiliehuse Udfordringer og erfaringer DTU, 20. November 2013 InnoBYG Esmir Maslesa Videnskabelig assistent DTU Management Engineering Udvikling Innovation Viden Matchmaking Energi

Læs mere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere

Kom godt i gang. Inspiration til BedreBolig-rådgivere Kom godt i gang Inspiration til BedreBolig-rådgivere 2 BedreBolig BedreBolig 3 Indhold Velkommen til BedreBolig... 4 Målrettet markedsføring... 5 Hjemmesiden det centrale omdrejningspunkt... 7 BedreBolig-sekretariatet

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen

Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? V/ chefkonsulent Lars Korsholm, Energistyrelsen Hvad er BedreBolig? Ny ordning under Energistyrelsen Skal fremme energirenovering af private boliger Fjerne barrierer gøre det nemt og

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010.

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet skulle finansieres af EU og laves i samarbejde med 2 andre kommuner, Kalundborg og Gribskov

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Lodskovvej 5 5863 Ferritslev Fyn Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. december 2012 Til den 11. december 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

SOLCELLER energi for alle

SOLCELLER energi for alle SOLCELLER energi for alle 1 LAD SOLEN SKINNE PÅ DIN EL-REGNING Interessen for solcelleanlæg er steget markant de senere år og denne interesse ser ud til at fortsætte ikke mindst fordi det forventes at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grønlandsvej 33 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003463 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo

Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo Energirenoveringer for lejere Pilotprojekt Wilkenbo 21 Ejendomme på Frederiksberg /2380 lejligheder CSR Temaer forankret i PrivatBo s administration af Frederiksberg Boligfond CSR: V1.0 CSR Målsætninger:

Læs mere

Større bygge- og renoveringsprojekter

Større bygge- og renoveringsprojekter Større bygge- og renoveringsprojekter Mini-Byggekonference 18. august : Byggeriet i Bevægelse Jens Abildgaard, Grontmij Carl Bro 1 Omdrejningspunktet Omdrejningspunktet i dagens tema er at iværksætte udgiftsneutrale

Læs mere

Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger

Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger Barrierer og incitamenter Hvordan fremmes energibesparelser i eksisterende bygninger, herunder lejeboliger Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Ålborg Universitet Temadag og reduktion

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse

BedreBolig. Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse BedreBolig Information til fagfolk om BedreBolig en ny godkendelsesordning under Energistyrelsen om energirenovering af enfamiliehuse Udgivet 13. december 2013 - opdateret 15. januar 2014 Baggrund BedreBolig

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Modul 1: Barrierer for energibesparelser

Modul 1: Barrierer for energibesparelser Modul 1: Nyt køkken?? Har du tænkt på dit CO2-regnskab? Hvor meget kan der spares?...2 Barrierer...3 Overvindelse af barrierer...5 I betragtning af hvor store energibesparelser, der kan opnås ved at renovere

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere