Forbedring af Broslundediget

Transkript

1 A/S Valnæsgaard Forbedring af Broslundediget Projekteringsnotat Januar 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BAGGRUND 1 2. DATAGRUNDLAG 7 3. OVERVEJELSER PROJEKTFORSLAG KONSEKVENSER 15 BILAGSFORTEGNELSE Skala Bilag 1: Nyt tværdige og hævning af Broslundediget 1:1.000 Bilag 2: Højdekurver af området ved Broslundediget 1:1.000 Bilag 3: Projekteret ny Valnæsvej, længdeprofil 1:125 Bilag 4: Projekteret kystdige og vej, St , tværprofil 1:50 Bilag 5: Projekteret kystdige, St , tværprofil 1:50 Bilag 6: Projekteret kystdige, St , tværprofil 1:50 Bilag 7: Projekteret tværdige, St. 71 og St :50 Bilag 8: Broslundedigeprojekt, længdeprofil 1:25/1: BAGGRUND Ejerne af de to ejendomme, Valnæsgaard og Resle Skov, har efter grundige overvejelser besluttet at ansøge om en ændring af digeforholdene langs Valnæsvej ved Broslunde på Falsters nordvestligste spids til imødegåelse af nye oversvømmelser. Projektområdet og projektets indhold er vist på kortet i Figur 1 og Bilag 1. Baggrunden herfor er, at der under det meget kraftige højvande, som indtraf i Storebæltsregionen og Smålandsfarvandet natten mellem den 1. og 2. november 2006, skete et omfattende digebrud på det ca. 721 m lange Broslundedige. Her- Udarbejdet af: Niels Riis Dato:

2 ved blev de to beboelsesejendomme Valnæsvej 22 og 24 oversvømmet. Skyttehuset, Valnæsvej 22 blev totalskadet og er siden nyopført af ejeren A/S Valnæsgaard, mens nr. 24 blev renoveret af ejeren af Resle Skov. Efterføl-gende blev en ca. 550 m lang strækning af diget langs Valnæsvej og Broslunde-marken nord for istandsat af de samme to lodsejere. Under det kraftige højvande, som indtraf natten mellem den 6. og 7. december 2013 i forlængelse af stormen Bodil, skete der digebrud på to andre dæmninger tilhørende Valnæsgaard på det nordvestligste Falster med store oversvømmelser til følge. Dette omfattede inddæmningen Lille Salteng øst for Broslundediget og Store Salteng/Myggetvig på nordsiden af Valnæshalvøen. Valnæsgaard har efterfølgende søgt Kystdirektoratet og fået tilladelse til at renovere digeanlæggene, hvilket blev udført i efteråret Senest har NaturRådgivningen i marts 2017 kunnet konstatere omfattende skader på den udvendige stensikring af Broslundediget. Beskadigelserne er fordelt over en samlet strækning på 320 meter, som vist på kortet i Figur 1. Stensikringen er delvist skredet ned på strækninger med en samlet længde på 166 m, hvor den underliggende fibertekstil er blotlagt og på nogle strækninger revet i stykker (Figur 2). Figur 1. Kort over Broslundediget fremhævet med gul streg og de observerede skader efter højvandet den 4. januar 2017 fremhævet med lilla streg på baggrund af ortofoto DDO 2016, COWI optaget den 5. juni 2016 og vist i skala 1: Disse digeskader er opstået efter en kontrolopmåling den 22. september Skaderne kan enten være sket i forbindelse med stormen Urd den december 2016 eller ved højvandet natten mellem den januar 2017 eller måske ved en kombination af de to hændelser. NaturRådgivningen Side 2

3 Figur 2. Den måske mest beskadigede strækning af Broslundediget, hvor stensikringen er skredet ned, fibertekstilen revet i stykker og den bagvedliggende digefyld eroderet, set den 6. marts Skaderne lignede mere en nedskridning af stensikringen, end at stenbelægningen var skyllet ned, da der ikke lå en tydelig stenvold tilbage ved digets yderste fod. En mulighed er derfor, at stensikringen er blevet underskyllet ved digefoden, og at den stejle stenbelægning kan være skredet ned i de eroderede huller i stranden. Ved højvandet den januar 2017 observerede ejeren af naboejendommen, Resle Skov, samtidig tegn på indtrængende vand igennem diget 8 forskellige steder langs diget. Digerne på Valnæsgaard menes oprindeligt at være opført i 1830 erne. På det høje målebordsblad fra 1888, som er vist i Figur 3, kan man se diget syd om Lille Salteng og Broslundemarken, samt at området har afløb til havet to steder henholdsvis mod øst og vest. På det lave målebordsblad fra 1901/1941, som er vist i Figur 4, ser man en udvikling i området, hvor der i perioden var etableret en roebane på tværs af Lille Salteng og en anden fra Valnæsgaard ned langs vestsiden af Lille Salteng og videre langs kysten mod vest, hvor det nuværende dige ligger langs Broslundemarken, og ud til Dybhavn med en udskibningsmole, som var opført i På luftfotoet fra maj 1954 på Danmarks Miljøportal, Arealinformation fremstår Broslundemarken opdyrket, og alle de åbne grøfter er forsvundet (Figur 5). NaturRådgivningen Side 3

4 Figur 3. Det høje målebordsblad fra 1888 over Valnæs vist i skala 1:20.000, SDFE. Figur 4. Det lave målebordsblad fra 1901 med rettelser fra 1941 over Valnæs vist i skala 1:20.000, SDFE. NaturRådgivningen Side 4

5 Figur 5. Ortofoto af området omkring Lille Salteng og Broslundemarken, som det fremstod ved US Airforce s luftfotografering i maj 1954, Danmarks Miljøportal og COWI. Figur 6. Broslundediget set mod øst med Valnæsvej og Skyttehuset, nr. 22 til venstre samt med den i 2006 renoverede digestrækning B midt i billedet set den 30. april NaturRådgivningen Side 5

6 Figur 7. Broslundediget set mod øst med Valnæsvej og haven samt indkørslen til nr. 22 til venstre og stenglaciset mod kysten til højre på den i 2006 renoverede digestrækning B set den 14. maj Det nye tværdige og vejrampen etableres i baggrunden bag hækken. Figur 8. Broslundediget set mod vest med Valnæsvej og nr. 24 til højre og træerne på diget i baggrunden af billedet set den 6. marts NaturRådgivningen Side 6

7 2. DATAGRUNDLAG Følgende data er lagt til grund for den videre projektering: Højdeforhold Terrænforholdene i området er beskrevet ved hjælp af Danmarks Højdemodel fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE, som er opmålt ved en laserskanningen den 8. marts 2014, hvor afstanden fra et fly til jordoverfladen måles med laserstråler fra et roterende spejl samtidig med, at flyets position løbende måles med GPS og en tredobbelt gyro. Målingerne er kalibreret til kotesystem, DVR90, med et antal kontrolmålinger til veldefinerede flader på jorden. Efter en bearbejdning af målepunkter med fjernelse af afvigende målinger og en udtynding af måledata, ligger højdemodellen med en terrænkote for hver 0,4 m i planen bestemt med en middelfejl, som er oplyst til at være bedre end 0,05 m. Højdemodellen er hermed en meget detaljeret beskrivelse af terrænforholdene. Højdemodellen er vist i en højdebestemt farvelægning på Figur 9. Figur 9. Den digitale højdemodel af området i og omkring Broslundemarken fra marts 2014 vist med en højdebestemt farvelægning i en regnbueskala fra mørkeblå i kote 1,5 m, gul i kote +1,5 m og rød i kote +4,5 m og derover samt med en indlagt 30 o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Udsnit af Danmarks Højdemodel fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, SDFE vist i skala 1: Laserskanning har den fordel, at en del af laserstrålerne når ned igennem bevoksningen og reflekteres på jordoverfladen. Laserskanning kan derfor måle terrænoverfladen i for eksempel skov. Til gengæld registreres vandflader som om, at det var terræn, og metoden kan ikke skelne mellem vandflader og jordoverflader. NaturRådgivningen Side 7

8 Det ses af højdemodellen, at der er to lavninger i Broslundemarken, som begge når ned omkring kote 0. Det ses også, at terrænet omkring ejendommen Valnæsvej nr. 22 ligger i ca. kote 1,0 m, mens terrænet omkring den vestlige ejendom, Valnæsvej nr. 24 er lidt højere omkring kote 1,4 m. Endelig ses det, at terrænet mellem Broslundemarken og Lille Salteng ligger over kote 1,70 m ved Valnæsvej på strækningen fra Valnæsgaard og ned til diget, som dermed udgør vandskellet mellem de to inddæmninger. På grundlag af højdemodellen er der beregnet 0,25 m højdekurver, der er vist som højdekonturering på kortet i Bilag 2. Digeopmåling NaturRådgivningen har den 12. maj 2014 og den 22. september 2016 foretaget en opmåling af 266 punkter på og omkring Broslundediget. Opmålingen er udført med Trimble R8-3 RTK GPS/GLONASS i UTM zone 32N Euref89 og tilknyttet kotesystem Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90 via referencesignaler fra GPSnet. Opmålingen starter med enkelte koter på det nyrenoverede Lille Salteng dige, som har St. 0 til 823 m. Opmålingen fortsætter herefter på Broslundediget 721 m mod vest, som har St. 823 til m, frem til diget når terræn på vejen langs kysten inde i Resle Skov. Det opmålte længdeprofil af den vestlige del, St til m er udtegnet og vedlagt som Bilag 8. Opmålingen viser, at digekronen på Broslundediget varierer mellem kote 2,10 m og 2,41 m DVR90. Der er i alt opmålt 8 tværprofiler af diget, hvoraf de 3 vestligste indgår i projektets tværprofiloptegninger i Bilag 4 til 6. Vandstandsforhold Blandt de permanente vandstandsmålestationer omkring Smålandsfarvandet har vi anvendt vandstandsmåleren med svømmer i Bandholm Havn på det nordlige Lolland, som den 6. december 2013 nåede en vandstand i kote 1,54 m DVR90. Hændelsen var speciel ved, at højvandet var langvarigt, 12,5 timer over kote 1,20 m i Bandholm. Højvandet var ledsaget af en vedvarende kuling fra nordvest, som mod andre tilsvarende kyster skabte op til 0,6-0,8 m høje bølger. Kystdirektoratet har i sin tidligere udgivelse Højvandsstatistikker 2002 angivet en 20 års hændelse i Bandholm Havn til kote 1,40 m DVR90 og en 100 års hændelse til kote 1,55 m DVR90, hvilket dog var baseret på en måleserie fra Desværre indgår Bandholm Havn ikke længere i Kystdirektoratets højvandsstatistikker. Kystdirektoratet har dog i en rapport fra 2011 angivet en vandstand den november 2006 i Bandholm Havn i kote 1,80 m DVR90. Blandt de sidste 30 års kraftige højvandshændelser fra andre havne i området kan nævnes et vandspejl i kote 1,64 m DVR90 i Karrebæksminde og 1,62 m DVR90 i Korsør Havn den 2. november 2006 og 1,53 m DVR90 i Korsør Havn den 21. februar Fra Korsør Havn foreligger der daglige vandstandsmålinger fra de seneste NaturRådgivningen Side 8

9 127 år, og vi skal tilbage til den 31. december 1904 for at finde et tilsvarende højvande, som var i kote 1,48 m DVR90, men som i forhold til nutidens havvandstand vil svare til kote 1,56 m DVR90. I Kystdirektoratets Højvandstatistikker 2017 (fra 2018) er det på grundlag af 16 års målinger af vandstanden i Karrebæksminde Havn beregnet, at vandstanden statistisk set hvert 20. år vil overskride kote 1,43 m og hvert 100. år kote 1,60 m, begge angivet i DVR90 og omregnet til vandstandsniveauet i Der skal således i dag lægges 0,06 m til disse værdier på grund af stigende havvandstand, og de aktuelle statistiske værdier er derfor 1,49 m og 1,66 m DVR90. Alle de statistiske beregninger er udført ved hjælp af en Weibull fordeling af de målte ekstremhændelser på grundlag af de foreliggende vandstandsmålinger fra en længere årrække. I Storebæltsområdet er måleserien fra Korsør Havn interessant pga. sin længde på 127 år. Alle de historiske vandstandsdata er forsøgt korrigeret for den stigende havvandstand kaldet trenden ved, at de er omregnet/normaliseret til havets vandstandsniveau i De statistiske værdier skal derfor tillægges den aktuelle detrending faktor frem til i dag, som ovenfor anført for Karrebæksminde. Metoden forudsætter, at fordelingen af højvandshændelser over tid har været uændret igennem måleperioden, og det er måske ikke korrekt i lyset af klimaforandringer. Disse vandstande overgås klart af stormfloden den 13. november 1872, hvor vandstanden i den sydøstlige del af Smålandshavet nåede op i 5,5 fod over daglig vande, svarende til ca. kote 1,76 m DVR90, mens vandstanden langs Lollands sydkyst nåede omkring 3 meter og med den højeste målte vandstand i Årøsund i 3,45 m over daglig vande. Samlet er vi kommet frem til, at vandstanden i kote 1,80 m DVR90 i Bandholm Havn den 1.-2, november 2006 er vores bedste bud på en aktuel 100-års hændelse i det sydøstlige Smålandsfarvand, som fremskrevet med trenden til i dag svarer til en vandstand i kote 1,84 m DVR90. Afvandingsforhold Broslundemarken er drænet i 1935 efter Hedeselskabets projekt D1018, som er vist på Bilag 1. Dræningen blev på dette tidspunkt udført med afløb ind i Lille Salteng. På et senere tidspunkt er hovedledningen blevet omlagt med fald mod vest, således at afstrømningen er ført frem til en 1,2 m pumpebrønd med en eldrevet dykpumpe. Hovedledningens og pumpens dimensioner er ikke oplyst. Pumpebrønden er placeret vest for ejendommen Broslunde, Valnæsvej 22, som det ses på fotoet i Figur 10, og med afløb til en grøft i skovbrynet af Resle Skov, som løber mod syd og igennem en cm rørledning ud i stranden (Bilag 1). Oplandet til pumpestationen i Broslundemarken er opgjort til 57 ha. Årsmiddelafstrømningen fra oplandet er ud fra målinger i Fribrødre Å på Nordfalster bestemt til 5,8 l s -1 km -2 svarende til en årsmiddelvandføring på 3,3 l/s fra oplandet til Broslundemarken. NaturRådgivningen Side 9

10 Figur 10. Pumpestationen i Broslundemarken set i maj Figur 11. Overgangen mellem den stensikrede digestrækning B af Broslundediget foran nr. 22 og græsdiget på strækning C foran nr. 24 set mod vest med Resle Skov i baggrunden den 6. maj NaturRådgivningen Side 10

11 3. OVERVEJELSER Skaderne på Broslundediget i 2017 er voldsomme og meget bekymrende. Dette dige er efter renoveringen af Lille Salteng-diget nu det svageste af digerne på Valnæsgaard. Broslundediget er både relativt lavt med koter mellem 2,1 og 2,4 m, og diget er meget stejlt med et typisk skråningsanlæg 1:2 på begge sider. Kun en ca. 80 m lang strækning ud for ejendommen Valnæsvej 22 er i en rimelig god stand med et kraftigt stenglacis på ydersiden med et skråningsanlæg, som nærmer sig 1:3. Den mest nærliggende løsning på de opståede skader var at prøve, at få repareret med bedre materialer. Denne løsning var billigst, men det var usikkert, om løsningen vil kunne holde til et lignende højvande. En bedre og mere sikker løsning var, at lade diget renovere til et nyt og bedre digeprofil. Denne sidste løsning var dyrest og ville forinden kræve myndighedsgodkendelser. Et højere dige med et mindre skråningsanlæg vil på sigt være den bedste løsning, som vil begrænse risikoen for nye skader eller oversvømmelser, men som samtidig vil kræve mere plads. Muligheden for at udvide diget ud i vandet vil være meget bekostelig og rummer risiko for yderligere erosion i havbunden foran diget, der herved vil få karakter af en dæmning ude i vandet. Det blev også anset for tvivlsomt, om der vil kunne opnås myndighedsgodkendelse af en digeudvidelse ud i havet. Mulighederne for en ombygning af diget ind i land til en mindre udvendig hældning og en højere digekrone er begrænset af Valnæsvej, der løber tæt ind under diget på den landværts side, som det ses på kortet i Figur 1. En udvidelse af diget ind i land på den ca. 482 m lange strækning øst for ejendommen Valnæsvej 22 vil derfor kræve, at vejen bliver flyttet ind i land. Valnæsvej er kommunevej med registreringsnummer 2323 i Guldborgsund Kommune. Lodsejeren har været indstillet på, at bekoste en renovering af diget på hele strækningen, samt at lægge jord til en flytning af Valnæsvej ind i land. Guldborgsund Kommune er derfor blevet spurgt, om kommunen vil betale de direkte omkostninger ved flytningen af Valnæsvej. Guldborgsund Kommunes Teknik, Miljø og Ejendomsudvalg har på sit møde den 17. december 2018 besluttet, at Guldborgsund Kommune ikke vil afholde udgifterne til en omlægning af Valnæsvej. De samlede omkostninger ved et kombineret digeprojekt og vejprojekt står ikke helt mål med værdien af de ca. 10 ha i den centrale og østlige del af Broslundemarken, som ved et sådant projekt vil blive sikret mod oversvømmelser. De to berørte lodsejere er derfor kommet frem til den løsning, at de i stedet ønsker at sikre de to beboelsesejendomme og en alternativ adgangsvej ad en skovvej fra Valnæsvej nr. 24 og mod nord til Valnæsgaard. En sådan løsning indebærer etablering af et tværdige fra det nuværende kystdige og mod nord til højt terræn på østsiden af ejendommen Valnæsvej nr. 22 og en renovering af de vestligste 270 meter af det nuværende Broslundedige samt en rampe på Valnæsvej op over det NaturRådgivningen Side 11

12 nye tværdige. Løsningen indebærer, at de østligste 442 meter af Broslundediget forbliver uændret med den aktuelle risiko for digebrud og oversvømmelser af Valnæsvej og af Broslundemarken. 4. PROJEKTFORSLAG De vestligste 270 m af Broslundediget skal renoveres for at kunne sikre ejendommene mod en gentagelse af 100-års hændelsen fra 2006 i nutidig vandstandskote 1,84 m DVR90 med tillæg af 0,5 m for bølger og opskyl. Broslundediget ønskes derfor hævet til den samme kronekote i 2,5 m DVR90, som blev anvendt på Lille Saltengdiget, og i 1,0 m s kronebredde. Det udvendige skråningsanlæg bør ikke være stejlere end 1:3, hvilket på strækninger uden et beskyttende forland, vil kræve et stenglacis på ydersiden. Og på bagsiden af diget bør skråningsanlægget ikke være stejlere end 1:2 ned til terrænet bag diget. De projekterede tiltag er vist på projektskitsen i Figur 12 og på projektkortet i Bilag 1. Figur 12. Projektskitse over de ansøgte og projekterede forhold ved Broslunde. Tværdiget er vist med lyslilla streg. Den hævede strækning af Broslundediget er fremhævet med orange streg, vejrampen på Valnæsvej er vist med sort streg, eksisterende dræn er vist med rød stiplet streg og gravefeltet for en sø til fremskaffelse af digefyld er vist med lysegrøn farve på baggrund af ortofoto DDO 2016, COWI optaget den 5. juni 2016 og vist i skala 1: NaturRådgivningen Side 12

13 Samtidig skal der etableres et 182 m langt tværdige fra det nuværende kystdige i St m og mod nord til højt terræn på Broslundemarken øst for ejendommen Valnæsvej nr. 22. Dette dige skal sikre mod oversvømmelse af ejendommene i Broslunde i tilfælde af digebrud på den østlige del af Broslundediget. Diget anlægges som et græsdige ligeledes med kronekote i 2,5 m DVR90 og kronebredde 1,0 m samt med skråningsanlæg 1:2 til begge sider, da diget ikke forventes at ville blive bølgepåvirket. Tværdiget krydser hen over den bestående cm hovedafvandingsledning, som er etableret senere end drænsystemet fra 1935 og med afløb til pumpestationen i Broslunde. For at sikre imod vandindtrængning til Broslunde fra Broslundemarken i tilfælde af en oversvømmelse, skal der etableres en brønd på rørledningen midt i tværdiget med en mulighed for at lukke for rørgennemløbet. Af hensyn til den fortsatte færdsel på Valnæsvej, skal vejen hæves med 1,4 m op over det nye tværdige på en rampe med 4-8 % hældning til hver side og en 4,0 m lang afsats på toppen af tværdiget i kote 2,5 m DVR90. Rampen opføres i bundsikringssand. Vejen anlægges asfalteret med 3,0 m vejbredde, mindst 2 % sidehældning, 0,5 m stabilgruskant til hver side og yderligere 1,5 m græsrabat til hver side. Det hævede dige fordeler sig på 3 delstrækninger: De første 40 meter, St , udgør Strækning A på sydsiden af vejrampen, hvor hele digeprofilet skal renoveres med en omlægning af det nuværende stenglacis på en ny geotekstil som følge af indtruffen digeskade. Her skal der samtidig tilføres ekstra sten for at kunne opnå et skråningsanlæg 1:3 mod kysten. Strækning B omfatter de 80 meter, St syd for ejendommen Valnæsvej 22, hvor diget blev renoveret efter digebruddet i 2006, men hvor kronen skal hæves til kote 2,50 m DVR90, og hvor der skal tilføres lidt ekstra sten til at sikre en jævn forskråning mod kysten. Strækning C omfatter de 150 meter, St syd for ejendommen Valnæsvej 24, hvor diget er beskyttet af et forland, men hvor diget skal hæves og udvides til de anførte dimensioner, hvilket på grund af vejen kun kan ske mod syd. Det er beregnet, at der skal afgraves 600 m 3 muld, græstørv og dårlig digefyld. Til beklædning af diger medgår 400 m 3 muld. Der bliver således et overskud på 200 m 3 muld og andet fyld. Der skal anvendes ca m 3 lerholdig råjord til tværdiget og hævningen af det bestående dige. Der skal anvendes ca. 240 m 3 bundsikring og stabilgrus til vejrampen og vejens bærelag plus 150 m 2 asfalt. Endelig forventes behov for tilførsel af 180 m 3 sten. Til fremskaffelse af den nødvendige lerholdige råjord ønskes der gravet en sø på marken syd for Valnæs Skov og øst for Resle Skov, som vist på projektskitsen i Figur 12. Denne sø graves fra kote 0,00 m DVR90 og med skråningsanlæg 1:5 til terræn, hvilket giver en ydre grundflade på m 2 og et bruttovolumen på NaturRådgivningen Side 13

14 m 3, hvoraf de 500 m 3 skønnes at være muld. Søen forventes at få en vandflade på 820 m 2 ved et vandspejl i kote 1,50 m DVR90. Der forventes at blive et jordoverskud i form af muld på ca. 700 m 3, som ønskes udplaneret i et ca. 0,3 m tykt lag på de laveste dele af Broslundemarken omkring hovedafvandingsrørledningen øst for tværdiget, svarende til et ca m 2 stort areal. Vi har i august 2017 søgt ledningsoplysninger i Ledningsejerregisteret, LER, som viser, at TDC har et telekabel liggende langs nordsiden af den nuværende vej, og at SEAS NVE har et 10 kv elkabel liggende i marken nord for vejen. Sidstnævnte anlæg er tinglyst ved deklaration den 2. juni Disse ledningsanlægs omtrentlige placering er vist på kortet i Bilag 1 sammen med kendte dræn. Valnæsgaard har endvidere en privat vandledning liggende ud til ejendommene Valnæsvej 22 og 24, hvis placering vi ikke kender. Vi har haft kontakt til SEAS NVE, som ikke ønsker den tinglyste adgang til deres elkabel væsentligt forringet. Omkostningerne ved projektets gennemførelse fordeles mellem ejerne af de to berørte ejendomme i forholdet mellem de direkte forbundne omkostninger på hver lodsejers jord. Vejrampen er en fælles omkostning, som fordeles i forholdet. Figur 13. Projektmodellen baseret på den digitale højdemodel af området i og omkring Broslunde fra 2014, hvor de hævede diger, tværdiget, den nye vejrampe og den udgravede sø uden vand er indlagt med de aktuelle dimensioner, vist med en højdebestemt farvelægning i en regnbueskala fra mørkeblå i kote 1,5 m, gul i kote +1,5 m og rød i kote +4,5 m og derover samt med en indlagt 30 o belysning, der fremhæver terrænkonturerne. Udsnit af Danmarks Højdemodel fra SDFE vist i skala 1: NaturRådgivningen Side 14

15 5. KONSEKVENSER Projektet har til formål at sikre, at bebyggelsen i Broslunde og vejadgangen i kritiske situationer til i alt 3 ejendomme sikres. Projektet er således dimensioneret til den nuværende 100-års højvandshændelse med 0,2 m overhøjde og yderlige 0,5 m til bølgeslag og opskyl. Med den nuværende vandstandsstigningstendens vil projektet være forberedt til en 100-års hændelse 50 år frem i tiden. Når projektet ikke er lagt højere, skyldes det den begrænsede plads mellem kysten og den nuværende Valnæsvej. Projektet indebærer, at et areal på ca. 50 m 2 af forstranden ud for digestrækning A, St m bliver inddraget i diget, og at ca. 200 m 2 af forlandet på digestrækning C bliver inddraget i diget. Heraf er ca. 150 m 2 fredsskovpligtigt areal. Kystbeskyttelsen ligger på matrikuleret areal og når dermed ikke ud på Søterritoriet. Forbedringen af den eksisterende stensikring af strækningen St til m vil reducere risikoen for digebrud, som vil skade bebyggelsen i Broslunde. Det forventes ikke, at stensikringen vil ændre på risikoen for digebrud på den resterende del af Broslundediget eller på Lille Salteng-diget øst for. Den beskedne stensikring får ingen betydning for materialetransporten langs med kysten. Færdslen langs stranden er i forvejen vanskeliggjort af stensikringen på strækningen St til St m som følge af den eksisterende stensikring (Figur 7). Med projektet vil denne gene blive udvidet med de 40 meter på delstrækning A. I praksis er dette uden betydning, da den offentlige vej Valnæsvej forløber på nordsiden af diget, og der er praksis for at lokalbefolkningen efter behov går over diget til stranden, hvilket bl.a. kan ses af trampestien længere mod øst ved digets St. 830 m, Borgmesterstien. Det bliver desværre nødvendigt at fælde de gamle flotte egetræer på det eksisterende dige på delstrækning C, Figur 8, hvor de udgør et sekundært skovbryn. Sikkerhedsmæssigt er hastigheden på Valnæsvej altafgørende. Der bør derfor øst for ramperne opsættes en hastighedsbegrænsning på 40 km/t, som svarer til reaktionstiden og bremselængden på hver side af rampen på tværdiget. På samme stander opsættes, advarselstavle A36, vejbump. Derudover bør der opsættes et trafikspejl på digekronens strandværts side, så alle og især udkørende fra Nr. 22 kan orientere sig om modkørende. Projektforslaget indebærer, at et areal på 0,3 ha af den anmeldte markblok nummer tilhørende A/S Valnæsgaard vil skulle medgå til etablering af det nye tværdige, de nye vejramper samt blive uegnet til dyrkning på vestsiden af tværdiget. Tilsvarende vil et 0,3 ha stort areal af den anmeldte markblok nummer tilhørende A/S Valnæsgaard medgå til etablering af den nye sø eller blive uegnet til dyrkning på nord- og vestsiden af vandhullet ind mod skovbrynene af Valnæs Skov og Resle Skov. NaturRådgivningen Side 15

16

17

18

19

20

21

22

23 Valnæsgaard Broslunde Samlet opmåling Broslunde digeprojekt Projekteret digekrone Vandspejl Opmålt digekrone Kote i m DVR90 1: Start hævet dige cm RØRINDLØB 18 cm RØRUDLØB Slut hævet dige TERRÆN RESLE SKOV Station i m 1:1000 VASP / NSR ProjektID :