Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt

Transkript

1 Assens Kommune Miljø og Natur Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt Notat Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. INDLEDNING 1 2. BAGGRUND 1 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG 4 4. PROJEKTBESKRIVELSE 5 5. TEKNISK KONSEKVENSVURDERING 6 BILAG 1. PROJEKTKORT, STENREVLE I HÅRBY Å. SKALA 1: INDLEDNING Assens Kommune fremlægger hermed et projekt til etablering af en stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget. Projektet har til formål at forbedre faunapassagen på stedet, hvor fisk mv. kan have svært ved at finde vej op og nedstrøms i vandløbet som følge af et kompliceret vandløbsforløb. Først er der sammenløbet mellem omløbet i Haarby Å omkring Haarby Mølle og afløbet fra Haarby Mølles turbineanlæg. Umiddelbart derefter er der en vandløbsdeling mellem omløbsstryget uden om opstemningen ved Haarby Elværk og et forløb igennem Elværksdammen. 2. BAGGRUND Assens Kommune har i oktober november 2015 etableret en ny vejbro over Hårby Å på Lindevænget i Haarby. Vejen er en privat fællesvej. Broen ligger på matr. nr. 26c Haarby By, Haarby tilhørende Assens Kommune. Broen og dens nærmeste omgivelser er vist på kortet i Figur 1. Den nye bro er opført med det dobbelte formål at sikre en række ejendomme mod oversvømmelser og dels at forbedre fiskepassagen i Hårby Å på stedet. Den gamle bro er en stenbro opført af kampesten i tre gennemløbsfag med en samlet gennemløbsbredde på ca. 5,0 m en gang før år Ved etableringen af Udarbejdet af: Niels Riis Dato: FRI

2 Assens Kommune: Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget opstemningen ved Haarby Elværk omkring 1920 er vandstanden hævet, hvorved broens gennemløb normalt er oversvømmet og dermed neddykket (Figur 2). Figur 1. Den nye vejbro over Hårby Å på Lindevænget i Haarby vist med gult sam men med den gamle bro og dæmningen i skala 1:8.000 på baggrund af ortofoto GeoDanmark, Geodatastyrelsen optaget i foråret Figur 2. Den gamle bro over Hårby Å på Lindevænget set fra syd i juni NaturRådgivningen Side 2

3 I 2006 gennemførte Fyns Amt et vandløbsrestaureringsprojekt for etablering af faunapassage uden om opstemningen ved Haarby Elværk i form af et nyt 300 m langt omløb vest om Haarby Elværks mølledam som et stenstryg med et samlet fald på 2,30 m, der startede på den nedstrøms side af den gamle bro. Omløbsstryget var dimensioneret således, at der fortsat er vand i Haarby Elværks mølledam og så vidt muligt med uændret vandspejlskote. Løsningen har siden modtaget kritik, fordi der i perioder med store vandføringer eller turbinedrift løb vand ind igennem Elværksdammen, hvilket kunne medføre tab af nedfaldsfisk og af ørredyngel, smolt under forårets udvandring til havet. Den nye bro er opført i beton med en vejbredde på 4,0 m og et 5,0 m bredt vandslug. Broen er placeret vest for den gamle bro og i en vinkel 45 o på vejen (Figur 3). Indløbet til broen udgør herefter begyndelsen af omløbsstryget, idet forbindelsen mellem omløbsstryget og Elværksdammen på den nedstrøms side af broen er blevet fyldt til med en lerdæmning. Den gamle bro er samtidig bevaret og udgør nu indløbet til Elværksdammen, idet op til halvdelen af den samlede vandføring i Hårby Å skal kunne løbe ind igennem Elværksdammen og hen over et gammelt overløbsanlæg, for at kunne holde vandspejlet i dammen og videre opstrøms inden for det tidligere vandspejlsniveau under store afstrømninger. Figur 3. Indløbet til den nye bro over Hårby Å på Lindevænget med den gamle bro til venstre og Elværksdammen i baggrunden set i marts Under etableringen af den nye bro viste det sig, at det ene sidefag i den gamle bro er stoppet til, og at broens kapacitet derfor er reduceret med ca. 25 %. Dette er sandsynligvis årsagen til, at der under store afstrømninger har været oversvømmelser omkring Lindevænget. Med den nye bro er der nu skabt rigelig kapacitet til NaturRådgivningen Side 3

4 at aflede afstrømningen i Hårby Å uden væsentlig opstuvning opstrøms for broerne. Det normalt dykkede indløb til den gamle bro virker samtidig begrænsende på tabet af smolt ind i Elværksdammen, da smolten normalt trækker nedstrøms i vandoverfladen og derfor bedre kan finde ind i omløbsstryget. Haarby Mølles turbineanlæg er fortsat i funktion, hvilket betyder, vandføringen igennem turbineanlæggets afløbskanal svinger mellem 0 l/s og 600 l/s. Det medfører vandstandssvingninger ved sammenløbet, som resulterer i en skiftevis indog udstrømning af vand til Elværksdammen samtidig med, at vandføringen i afløbskanalen under turbinedrift virker som falsk lokkevand, der kan få optrækkende fisk til at søge op i afløbskanalen. Assens Kommune ønsker derfor at etablere en stenrevle imellem på den ene side Hårby Ås hovedløb og den nye bro og på den anden side turbineanlæggets afløbskanal og den gamle bro, således at vandføringen fra omløbet omkring Haarby Mølle primært løber til omløbsstryget, og vandet fra turbineanlægget primært løber til Elværksdammen, men samtidig således at der kan ske den udveksling af vand mellem de to vandløbsdele, som er nødvendig for at opretholde vandføringen igennem omløbsstryget under turbinedrift ved små og mellemstore afstrømninger samt sikre mod oversvømmelser. 3. PROJEKTERINGSGRUNDLAG Til brug for udarbejdelse af projektforslaget har NaturRådgivningen den 20. marts 2016 foretaget en opmåling på stedet med RTK GPS og kikkertnivellement inkl. opmåling af et tværprofil af sammenløbet mellem Hårby Å og afløbskanalen fra Haarby Mølles turbineanlæg. Opmålingen er indlagt i vandløbsprogrammet VASP. Det 20 meter lange tværprofil strækker sig fra det det yderste elletræ imellem de to vandløbsgrene skråt til stenkastningen mellem de to broer (Figur 2) og op til det nordøstligste hjørne af den nye bros kantbjælke. Det opmålte tværprofil er vist i Figur 4. Figur 4. Det opmålte profil på tværs af sammenløbet mellem Hårby Å og afløbskanalen fra Haarby Mølles turbineanlæg med den nye vejbro længst til højre og med afstand og koter i meter i forholdet 1:1, med vandspejl vist med blåt og med overkanten af den foreslåede stenrevle vist med rød streg. NaturRådgivningen Side 4

5 Vandløbsbunden består generelt af sand og ligger på det dybeste sted i profilet i kote 4,90 m DVR90. I tilløbet af afløbskanalen fra turbineanlægget er der et ca. 30 cm tykt dyndlag oven på sandbunden. Vandspejlet var på opmålingstidspunktet i kote 5,73 m DVR90. Terrænet på halvøen imellem de to vandløbsgrene blev målt til kote 5,90 m. Undersiden af brodækket i den gamle bro er i ca. kote 5,54 m DVR90. Indløbet til stenstryget igennem den nye vejbro er anlagt med bund i kote 5,27 m DVR90, med en bundbredde på 1,0 m og skråningsanlæg 1:4 op til kote 5,77 m i broens bredde på 5,0 m samt med 5 fald på den første del af omløbsstryget. Når vandspejlet i Elværksdammen kommer over kote 5,85 m begynder der at løbe vand ind igennem Elværksdammen og igennem overløbet i dammens sydlige ende. Når vandspejlet kommer over kote 5,94 m sker der yderligere overløb over en 24 m lang overløbskarm. Der er endvidere ved projekteringen anvendt data og dimensioner fra Fyns Amts vandløbsprojekt i 2006 og fra Assens Kommunes projekt til ombygning af vejbroen i Der er her udført hydrauliske vandspejlsberegninger efter Mannings formel under anvendelse af ruhedstal M=15 i en serie af afstrømninger fra 1,0 l/s*km 2 til 64 l/s*km 2, hvilket er op til den største målte afstrømningshændelse. De udførte vandspejlsberegninger viser, at ved en median minimum vandføring på 139 l/s, som underskrides i snit hvert andet år, vil vandspejlet opstrøms broerne være i kote 5,54 m DVR90 svarende til underkanten af brodækket i den gamle bro. De første 750 l/s løber igennem omløbsstryget, hvorefter der også begynder at løbe vand ind igennem Elværksdammen. Dette sker i ca. 28 % af tiden. Ved en 10 års hændelse på 3700 l/s er vandspejlet opstrøms Lindevænget beregnet til kote 6,14 m, hvor vandet fordeler sig 50/50 mellem omløbsstryget og Elværksdammen. I de sidste 0,1 % af tiden løber der mest vand igennem Elværksdammen. Den største målte vandføring i Hårby Å i perioden inkl. var den 17. december 1979, hvor vandføringen ved Lindevænget er beregnet til 4700 l/s. 4. PROJEKTBESKRIVELSE Der ønskes anlagt en ca. 15 meter lang stenrevle langs østsiden af hovedløbet i Haarby Å på tværs af tilløbet af afløbskanalen fra Haarby Mølles turbineanlæg. Stenrevlen starter på sydsiden af det sydligste elletræ på halvøen imellem de to vandløbsgrene og fortsætter i en svag bue med en amplitude/udsving på 1,5 m frem til stenkastningen imellem de to broer. Forløbet af stenrevlen er skitseret på fotoet i Figur 5 og vist på projektkortet i Bilag 1. Det buede forløb følger den vestlige vandløbskant af Hårby Å i en bue rundt om to elletræer ved vandløbsbredden, som blev bevaret ved udgravningen til den nye vejbro. NaturRådgivningen Side 5

6 Figur 5. Forløbet af den foreslåede stenrevle vist med rød streg på foto af sammenløbet mellem Hårby Å og afløbskanalen med de to broer i forgrunden set den 21. marts Stenrevlen anlægges af 2 4 rækker Gærdesten i form af hele natursten mm, der lægges stablet op til ca. kote 5,65 m på tværs af vandløbet som et fladt stengærde med hældning ca. 1:1,5 til hver side. Der er beregnet et stenforbrug på 20 m 3. Der er indhentet et entreprenørtilbud på kr ekskl. moms for udførelse af arbejdet. Udgifterne til projektets gennemførelse afholdes af Assens Kommune. Assens Kommune er selv lodsejer på stedet. Ved projektets behandling efter vandløbsloven skal endvidere inddrages ejerne af ejendommene matr. nr. 26a, 56a og 56c Haarby By, Haarby tilhørende Strandgade 78, 76 og 74, alle 5683 Haarby. 5. TEKNISK KONSEKVENSVURDERING Stenrevlen anlægges op til kote 5,65 m, hvilket svarer til den vandstand, hvor toppen af stenene når oven vande i 25 % af tiden. Stenrevlen bliver ikke mere tæt, end at der kan ske den nødvendige gennemstrømning fra Hårby Å til Elværksdammen til opretholdelse af vandspejlet i perioder i sommerhalvåret med stor NaturRådgivningen Side 6

7 fordampning. Det er samtidig den periode af året, hvor der er mindst aktivitet på tubineanlægget. Når turbineanlægget kører med fuld kapacitet på 600 l/s vil der kunne blive et op til 7 cm højt overløb fra afløbskanalen henover stenrevlen og ned til omløbsstryget. Dette indebærer, at vandspejlet i afløbskanalen fra Haarby Mølles turbineanlæg ikke kommer højere end vist i højre side af det indsatte foto i Figur 5. Når turbineanlægget kører i perioder med lav vandstand i Elværksdammen vil stenrevlen medføre en mindre hævning af vandspejlet i dammen, men maksimalt til den højde, som ses i dammen i baggrunden på fotoet i Figur 3. Der vil hermed komme flere små udsving i vandstanden i Elværksdammen, som vil give en større udskiftning af vand i dammen i perioder, hvor der er turbinedrift, og hvor vandspejlet i dammen ikke når op over overløbsanlægget ved det tidligere elværk. Når der bliver behov for overløb fra Hårby Å og ind igennem Elværksdammen vil der være et tværsnit hen over stenrevlen på 3 til 9 m 2, hvilket er rigeligt til at sikre afledningen af de op til 2,5 m 3 /s uden store vandhastigheder og dermed uden væsentlig opstuvning i Hårby Å. NaturRådgivningen Side 7