Middelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør.

Transkript

1 NOTAT Projekt Kunde Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 01 Dato Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for infiltration gennem digerne Dato Grundlaget I Forundersøgelsen for vådområde i Enge ved Sidinge Fjord (Rambøll februar 2013) er der udført beregninger af vandstanden i Sydkanalen, herunder også beregnet vandstandsstigningen i kanalen med stor afstrømning fra oplandet og lukket sluse. Middelvandstanden om sommeren er ca. 0,0 m, som stiger lidt ved lukket sluse, men sjælden til mere end + 0,2 m ved normal nedbør. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C T F Ref Middelvandstanden i Sydkanalen er om vinteren ud for det projekterede vådområde normalt + 0,25 m. Ved højvande i Isefjord vil vandstanden i Sydkanalen stige, så vandstanden i Sydkanalen med middel vinterafstrømning vil nå + 0,50 m efter 9 timer og + 0,75 m efter 16 timer med lukket sluse. Vandstanden i Sydkanalen ud for vådområdet vil således i det meste af vinteren være mellem + 0,25 m og + 0,50 m. Baeshøjgård Enge, som overvejende ligger vest for digerne mod Sidinge Fjord, er afvandet med pumpe, som holder en grundvandsstand langs diget på mellem 0,8 m og 1,4 m. Terrænkoten langs diget er på landvindingens side mellem + 0,0 m og 1,0 m. Der regnes i denne vurdering med 0,50 m. De øverste 0,25 m er pløjelaget. Infiltration af vand gennem diget vil derfor afvandes til kote 0,75 m, hvor det på oversiden af den intakte fjordbund vil sive til drænledninger om vinteren. Om sommeren vil en mindre infiltration opsuges af pløjelaget og planterne, da der på grund af fordampningen normalt er et ned- Rambøll Danmark A/S CVR NR /5 Medlem af FRI

2 børsunderskud, som er mm pr. måned i maj til august. 1.2 Diget langs Sydkanalen Ifølge vedtægten er diget udført med en kronebredde på 1,00 m i kote 1,13 m DVR90 (1,20 m DNN) og et anlæg på 1:1,5 m. Sydkanalen har en bundbredde på 2,0 m i kote 0,5 m. Ådiget mod engene er regnet med en kronebredde på 1,0 m i kote + 1,0 m med samme anlæg. Figur 1: Tværsnit i eksisterende dige Figur 1 viser et tværsnit i digerne med Sydkanalen med middel vintervandstanden på + 0,25 m. Infiltrationen gennemdiget afhænger af jordens permeabilitet (gennemtrængelighed) og af potentialforskellen pr. m jord. I dette tilfælde er potentialforskellen (+ 0,25 m + (- 0,75 m)) = 1,00 m. Længden gennem diget er 5,5 m så potentialforskellen (hældningen på vandspejlet gennem diget) er 0,18 m/m. Tilsvarende er potentialforskellen om sommeren (+ 0,00 m + (- 0,75 m)) = 0,75 m. Længden gennem diget er 5,75 m så potentialforskellen (hældningen på vandspejlet gennem diget) er 0,13 m/m. Med projektet fyldes Sydkanalen op med jord fra bunden af den kommende sø, så der bliver en ca. 8 m bred banket fra diget til søbredden. Banketten komprimeres med kørsel af bæltemaskinerne. Det eksisterende ådige bevares under kote + 0,70 m. Figur 2: Tværsnit i dige med banket 2/5

3 Figur 2 viser et tværsnit i digerne med Sydkanalen fyldt op som en ca. 8 m bred banket, hvori det eksisterende ådige indgår. Vådområdets middelvandstand på + 0,50 m er vist. I dette tilfælde er potentialforskellen (+ 0,50 m + (- 0,75 m)) = 1,25 m. Længden gennem banket diger er nu ca. 12 m så potentialforskellen (hældningen på vandspejlet gennem diget) er 0,10 m/m både vinter og sommer. Det ses, at potentialforskellen især om vinteren, hvor infiltrationen kunne belaste drænsystemet, er mindre med projektet end i den aktuelle tilstand. Størrelsen af infiltrationen afhænger også af jordens permeabilitet. Permeabiliteten af det eksisterende dige kendes ikke, men kan være større nu på grund af muldvarpe, regnorme mv., end da diget blev bygget. Hvis permeabiliteten af banketten og ådiget er større end digets permeabilitet, vil potentialforskellen Δh m/m være mindre i banketten end i diget, dvs. at faldet i vandspejlet pr. m i banketten vil være mindre end i diget. Forudsættes uændret vandstand på forsiden af det eksisterende dige på + 0,25 m skal potentialforskellen i banketten være: (+ 0,50 m - 0,25 m) / 7 m = 0,036 m/m. Dette betyder, at selv om permeabiliteten af jorden i banketten er 5 gange større end af jorden i diget, vil infiltrationen gennem diget være uændret. Ved højvandshændelser med lukket sluse eller med stor vandføring i Sydkanalen vil vandstandsstigningen i vådområdet være mindre end i den aktuelle Sydkanal, så der især i disse tilfælde også vil blive væsentlig mindre infiltration med projektet. (Se notat om oversvømmelse fra Sydkanalen) Konklusion: Vådområdet medfører ikke mere, snarere mindre infiltration gennem diget langs Sydkanalen. 1.3 Infiltration under diget mod Sydkanalen Den oprindelige fjordbund er generelt meget vandtæt, da den er aflejret i en rolig fjord og oftest består af fint sand, hvor alle porer er udfyldt med lerpartikler. Hvis der er porøse lag under diget, vil der ske infiltration fra bunden af Sydkanalen, som er delvist nedgravet i fjordbunden med en potentialforskel på (+ 0,25 m + 0,75 m) = 1,0 m, jf. tværsnittet Figur 1. Når slusen lukker, stiger vandstanden i Sydkanalen hurtigt over + 0,50 m. Med projektet fyldes Sydkanalen op og afgravning i den kommende sø skal ske mindst 10 m fra banketten. Selv om vandstanden i vådområdet hæves med 0,25 m lukkes adgangen i Sydkanalen til evt. porøse lag ved opfyldning af Sydkanalen og den længde infiltrationen gennem porøse lag fra bunden af søen til Inddæmningen vil få en længde, som øges fra 6 m til 14 m med en potentialforskel der øges 25 % til 1,25 m. 1.4 Diget mod Baeshøjgård Enge Baeshøjgård Enge er i dag afvandet med en pumpe placeret ved starten af Sydkanalen. 3/5

4 Langs diget til Inddæmningen er der en 231 m lang pumpekanal fra pumpestationen mod nord. På denne strækning vil vandstanden i jorden normalt være under kote 1,0 m. Fra pumpekanalens start fortsætter diget frem til Nordkanalen med en samlet længde på 440 m, hvor terrænet i kote +/- 0,0 m er afvandet med dræn til en rørlagt hovedledning. Uden for pumpekanalen vil der om vinteren være et sekundært vandspejl under pløjelaget, som afvandes på den intakte fjordbund til drænene. Om sommeren er der normalt ikke noget sekundært vandspejl. Diget mellem Baeshøjgård Enge og Landvindingslaget er ifølge Landvindingslagets vedtægt af samme dimension som langs Sydkanalen. Det er dog oplyst, at diget ikke er vedligeholdt efter oprettelsen af pumpelaget, da der ikke mere er risiko for oversvømmelse fra det pumpede område. Ifølge Vedtægten er der på fire strækninger af i alt 403 m i diget på matr. nr. 1a og 1b indbygget en betonmur i digets midte fra kote 0,0 til kote + 1,20 m DNN (-0, ,13 m DVR90). Den nøjagtige placering af disse fire betonmure er ikke kendt, men matr. 1b er arealet op mod pumpekanalen. I den aktuelle tilstand vil der ikke ske infiltration gennem diget på strækningen med pumpekanalen og en meget begrænset infiltration om vinteren på den øvrige strækning. Vådområdeprojektet indebærer, at pumpekanalen fyldes op og fjorddiget forsynes med en min. 3 m bred banket for at sikre diget mod erosion og reducere infiltration gennem diget. Figur 3: Tværsnit i dige med banket og tilfyldt pumpekanal Figur 3 viser et tværsnit i diget med pumpekanal med opfyldning og 3 m bred banket. Såfremt der er en betonvæg i diget vil det være en effektiv bremse for infiltrationen. Uden betonvæg vil infiltrationen gennem diget afhænge af jordens permeabilitet og af potentialforskellen pr. m jord. I dette tilfælde er potentialforskellen (+ 0,50 m + (- 0,75 m)) = 1,25 m. Længden gennem diget og banket er 8 m så potentialforskellen (hældningen på vandspejlet gennem diget) er 0,16 m/m. Dette er mindre end i den aktuelle tilstand i diget ved Sydkanalen med potentialforskellen på 0,18 m/m, men dog mere end i den aktuelle situation, hvor der ingen infiltration er. Infiltrationen gennem banket og dige vil ikke være større end den 4/5

5 aktuelle infiltration gennem diget langs Sydkanalen, som ikke er kritisk for dyrkningen af arealerne langs diget. På den strækning, hvor der er betonmur i diget, vil der ikke være infiltration gennem diget. På strækningen fra pumpekanalen til Nordkanalen er vådområdet holdt væk fra diget på to delstrækninger, hvor der udføres diger uden om højspændingsmasterne. Af de 440 m er de 65 m + 10 m således beskytte fuldstændigt mod infiltration fra vådområdet. På den øvrige strækning på 365 m opbygges en 4 m bred banket, som skal kunne fungere som adgangsvej til masten. Tværsnit af dige og banket er vist på Figur 4. Figur 4: Tværsnit i dige med banket og tilfyldt pumpekanal Længden gennem diget og banket er 9 m så potentialforskellen (hældningen på vandspejlet gennem diget) er 0,14 m/m. Dette er mindre end i den aktuelle tilstand i diget ved Sydkanalen på 0,18 m/m, men dog mere end i den aktuelle situation, hvor der ingen infiltration er. Infiltrationen gennem banket og dige vil ikke være større end den aktuelle infiltration gennem diget langs Sydkanalen, som ikke er kritisk for dyrkningen af arealerne langs diget. På den strækning, hvor der er betonmur i diget, vil der ikke være infiltration gennem diget. Konklusion: Vådområdet vil betyde en begrænset infiltration genne diget på de strækninger, hvor der ikke er en betonmur. Infiltrationen vil dog være mindre end den aktuelle infiltration gennem diget mod Sydkanalen. 5/5