FEDT- OG KULHYDRATDEBAT VITAMIN- OG MINERALINDTAG NY NORDISK KOST TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEDT- OG KULHYDRATDEBAT VITAMIN- OG MINERALINDTAG NY NORDISK KOST TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2009"

Transkript

1 FEDT- OG KULHYDRATDEBAT VITAMIN- OG MINERALINDTAG NY NORDISK KOST TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 NOVEMBER 2009

2 Kulhydrater eller ej det er spørgsmålet Om kulhydrater eller fedt er det vigtigste at arbejde med i overvægtsbehandlingen afhænger delvist af, hvilke eksperter man spørger. I Sverige er debatten intens. Af Kajsa Asp Jonson, diætist og journalist, Gøteborg. 4 Danskernes indtag af vitaminer og mineraler Generelt får danskerne tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, hvis de spiser varieret og får energi nok. Der er dog stadig problemer med indtaget af enkelte essentielle næringsstoffer, bl.a. D-vitamin. Af Lone Banke Rasmussen, ph.d., seniorforsker, Afd. for Ernæring, DTU-Fødevareinstituttet, København. 8 Børnene skal være smagsdommere Optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn - OPUS. Det storstilede projekt skal frem til 2013 bidrage til at få tankegangen bag det Nye Nordiske Køkken til at forplante sig i hele samfundet. Særligt med fokus på, at børnene skal være "smagsdommere". Af Charlotte Holm, cand. mag., seniorkonsulent, Mannov, København. 12 Perspektiv, tidsskrift om sukker og ernæring, 22. årgang, nr. 2, november ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. Udgives af: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København K. Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Scientific Adviser Ingrid Salomonsson, Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, Mannov. Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard Fotos: Christina Bull Tryk: Punkt & Pixel AB Debatindlæg, artikler og kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter fremført i Perspektiv er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Eftertryk og citater er tilladt med kildeangivelse. Uddrag fra artikler må dog kun anvendes og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. Besøg også vores hjemmeside: 2 Perspektiv nr. 2, november 2009

3 Ved vi nok? I dette nummer af Perspektiv har vi valgt at sætte fokus på debatten om evidensen for ernæringsanbefalingerne herunder kulhydrater og fedts rolle i ernæringen, og på befolkningens indtag af vitaminer og mineraler. I ernæringsdebatten har det løbende været fremført, at vi ikke får tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler. Men undersøgelser tyder på, at langt de fleste ligger tæt på eller over det anbefalede indtag blot vi spiser fornuftigt, varieret og får energi nok. Der er dog stadig enkelte områder, som kampagner med fordel kan fokusere på, som f.eks. den generelle mangel på vitamin D og et for lavt indtag af jern hos kvinder i den fødedygtige alder. Vi ved meget om, hvad der er skadeligt for sundheden, men ikke nok om, hvad der er gavnligt. Måske vil nogle af anbefalingerne ændre sig over årene i takt med, at vi får mere viden, men meget tyder på, at debatten om vitaminer og mineraler ikke bør være det bærende element i ernærings- og sundhedsdebatten. Derimod skal hele vores madkultur måske være det. Ud over at bevare energibalancen skal vi også fokusere fremadrettet. Her er det nye danske OPUS-projekt, også beskrevet i dette nummer, et spændende tiltag, hvor anvendelse af vores traditionelle og måske glemte nordiske råvarer og inspiration til spændende og sunde madoplevelser skal sive ned fra den gastronomiske elite til befolkningen. Ikke mindst til fremtidens kulturbærere, nemlig børnene. God læselyst og følg også med i debatten, bl.a. gennem vores e- nyhedsbrev, på God læselyst! Nordic Sugar A/S Perspektiv nr. 2, november

4 Hvilken kost er den bedste til at sikre vægttab og varig sundhed? I Sverige lyder der forskellige svar, alt efter hvem man spørger. Medierne skriver ofte om nye "opdagelser", hvilket fører til stor forvirring hos den almindelige læser. Selvudnævnte eksperter sætter spørgsmålstegn ved de evidensbaserede kostråd. Debatten er meget intensiv og er kommet til at handle mere om fordelingen af makronæringsstoffer end om den vigtige energibalance. Mange selvudnævnte eksperter sætter spørgsmålstegn ved evidensbaserede kostråd. Af Kajsa Asp Jonson, diætist og journalist, Gøteborg.

5 Kulhydrater eller ej det er spørgsmålet Summen af energiindtag og energiforbrug bestemmer kropsvægten. Det er det eneste, vi med hundrede procent sikkerhed ved er sandt, siger Ingrid Larsson, diætist og læge ved overvægtsmodtagelsen på Sahlgrenska Universitetssygehus i Göteborg. Ingrid forsker i emner relateret til udvikling af fedmebehandling for voksne og er med i den svenske Socialstyrelses arbejdsgruppe for nationale retningslinjer og metoder til forandring af usunde livsstilsvaner. Få kulhydrater, meget fedt LCHF står for Low Carb High Fat og betyder kort sagt, at man undgår eller stærkt begrænser indtaget af kulhydratkilder som pasta, brød, kartofler, rodfrugter, frugt og søde ting. LCHFkosten, som den beskrives på en af Sveriges mest velbesøgte sundhedsrelaterede hjemmesider, handler ikke kun om makronæringsstoffer (kulhydrater, fedt og protein), men også om at undgå tilsætningsstoffer og spise økologiske fødevarer. Man advarer om E-numre og glutamat, som man påstår giver øget appetit, sult, psykiske forstyrrelser og overvægt. Opfyldes alle kriterierne, bliver ikke kun kulhydratindtaget, men også energiindtaget lavt. Man skal undgå slik, kager, pølser og andre charcuterivarer, margarine, olier med omega-6-fedtsyrer (f.eks. majs- og solsikkeolie), pommes frites og chips. Protein begrænses til 0,5-1 gram pr. kilo idealvægt. Samtidig skal mængden af grøntsager være uforandret, men begrænses til de sorter, der vokser oven over jorden, dvs. tomat, agurk og salat. Der tilskyndes til et øget fedtindtag, helst i form af "naturlige" fedtstoffer som smør eller koldpresset kokosfedt. LCHF-bevægelsen mener, at den kost, som eksempelvis anbefales i de Nordiske Næringsstofanbefalinger er "helt ude i hampen", og at der mangler videnskab og dokumenterede erfaringer. Man tager udgangspunkt i sine egne erfaringer i stedet for randomiserede, kontrollerede studier, man tilskynder andre til at prøve selv og stole på sin krop i stedet for at stole på videnskaben, og man "smider alle fejlagtige kostråd væk og gør i stedet det modsatte". Man anklager dem, der er en del af det såkaldte etablissement for at være forstokkede, korrupte og for at være i lommerne på levnedsmiddelindustrien og lægemiddelvirksomheder. Samme vægttab uanset diættype Mange vægttabsundersøgelser har et stort frafald, og det er svært at måle, hvad forsøgspersonerne egentlig har spist, men den fælles succesfaktor er, at man bruger mere energi, end man tilfører. Under forudsætning af at energiindtaget reduceres, kan en kost med et lavt indhold af kulhydrater være en god måde til at opnå vægtreduktion over en periode på højst 6-12 måneder. Men Ingrid Larsson mener, at det er vigtigt at pointere, at dette ikke er en kost, som er forenelig med langsigtet sundhed. Overvægt og overvægtsrelaterede sygdomme er vor tids store sundhedsproblem, så at gå ned i vægt har højeste prioritet, men i det lange løb kan LCHF-kosten ikke anbefales på grund af det lave fiberindhold, den begrænsede mængde frugt, rodfrugter, bælgplanter og fuldkornsprodukter og dertil det høje indhold af mættet fedt. Al seriøs forskning peger i samme retning: Hårde fedtstoffer, bl.a. fra ost, fløde og smør, indebærer en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, insulinresistens, højt blodtryk og visse former for kræft. Ud af de foreliggende seriøse undersøgelser på området er 9 ud af 10 enige om, at mættet fedt er farligt. Fed mad har en høj energitæthed, og portionerne af en fedtrig kost skal være meget små, hvis man skal kunne spise dem og alligevel tabe sig. LCHF-bevægelsen mener, at den mest almindelige årsag til overvægt er et højt indtag af kulhydrater, en ubalanceret insulin- og blodsukkerkurve, som fører til sult og "hul i maven", insulinresistens og blokeret fedtforbrænding. Endvidere mener man, at fraværet af kulhydrater giver en mere jævn blodsukkerkurve, og at det udeblevne insulinsvar betyder, at man ikke kan tage på. Man mener, at LCHF-kost er en forudsætning for, at fedtforbrændingen kan fungere. Vi er vant til at tale om fedtkvalitet, men i kostrådgivningen fokuserer vi også på kulhydraternes kvalitet og taler ikke kun om energiprocenter, siger Ingrid Larsson. De fleste er enige om, at vi bør reducere vores forbrug af raffinerede kulhydrater. Slik, læskedrikke, hvidt brød og kager er stærkt bidragende til overvægt og fedme. Kulhydrater fra frugt, grøntsager og fuldkornsprodukter er derimod naturlige og vigtige ingredienser i en sund kost. Læge Annika Dahlqvist mener, at frugt er en sukkeropløsning, som ikke tilfører noget nyttigt, at man tager på af at spise frugt, og at fibre er sværere for tarmen at bearbejde og kan forårsage luftdannelse og tarmirritation. Ingvar Bosaeus, læge og adjungeret professor ved Afdelingen for Klinisk Ernæring på Göteborgs Universitet, mener, at argumenterne er så uvidenskabelige, at de ikke engang kan imødegås på en saglig måde: Vi spiser jo mad, ikke næringsstoffer. De enkelte næringsstoffer skal ses i deres sammenhæng. Man kan f.eks. ikke sammenligne fruktosesirup, når det anvendes som sødemiddel, med den fruktose, der findes i frugt. At sammenligne frugt med en sukkeropløsning er fuldstændig absurd. Undersøgelser af antioxidanter i tabletform bekræfter det samme. Risiciene ved et lavt kulhydratindtag gennem længere tid er alvorlige. Næringsstofferne mister mange af deres positive egenskaber, når man ekstraherer dem. Det er ulykkeligt, at debatten er kommet til at dreje sig om næringsstoffer i stedet for om mad, levnedsmidler og spiseadfærd, som er det centrale i, hvordan man holder sin vægt på længere sigt, siger Ingrid Larsson. Støtte og opfølgning er vigtigere end kostens præcise sammensætning. Kært barn har mange navne Begreber som fedtrig, fedtfattig og lavt kulhydratindhold tolkes på forskellig måde, og der findes ingen definition af begreberne selv hos de mest ivrige fortalere for LCHF, GI og lavkulhydrat- Perspektiv nr. 2, november

6 Det er ulykkeligt, at debatten er kommet til at dreje sig om næringsstoffer i stedet for om mad. kost. Atkins er fortaler for et højt proteinindtag, mens LCHF-bevægelsen i stedet anbefaler "naturligt fedt". GI (glykæmisk indeks) er egentlig et mål for, hvordan blodsukkeret stiger, efter at man har spist et kulhydratrigt levnedsmiddel, men GI-kost er i folkemunde kommet til at betyde, at man undgår kulhydrater. I praksis indebærer diæterne ofte et uforandret eller mindsket fedtindtag kombineret med en begrænset mængde kulhydrater. Fedtkvaliteten bliver ofte ringere, da der anbefales mættet fedt frem for olier og andre "hjertevenlige" former for fedt. Effekter i kroppen Diæterne har mange fællesnævnere og har lignende effekter i kroppen. Når man ikke tilfører kulhydrater, forbruges kroppens kulhydratlagre. Når kulhydratlagrene er brugt op, mindskes væskemængden også med et par kilo. Kroppen omstiller derefter sin forbrænding og begynder at anvende fedt og protein (fra maden og musklerne) som energikilde. Kroppen har brug for kulhydrater (glukose) for at forbrænde fedt på en effektiv måde. Manglen på glukose fører til, at der dannes såkaldte ketonstoffer, som øger blodets surhedsgrad, og den øgede mængde affaldsprodukter i blodet kan føre til ildebefindende. Ketonerne binder vand, hvilket øger væsketabet yderligere (via øget urinmængde). En kost med et højt proteinindhold kan også påvirke appetitten, da mange oplever den som mere mættende. Det spiller ingen større rolle, hvordan man går ned i vægt. Alle former for vægttab gør, at de medicinske problemer, der er en følge af energioverskuddet og forandringerne i stofskiftet, mindskes, forklarer Ingvar Bosaeus. Hvilken diæt, man vælger, gør ingen større forskel på resultatet. Hovedsagen er, at man følger diæten og får støtte og hjælp undervejs. Risiciene ved igennem længere tid helt at undgå kulhydrater er alvorlige. Der findes rapporter om et barn, som døde af hjertesvigt, en kvinde, som måtte indlægges på intensivafdelingen, en normalvægtig mand, som fra at være helt rask allerede efter to år havde en alvorlig risikoprofil, måtte påbegynde en medicinsk behandling for hjerte-kar-sygdom og blev impotent. Kolesterolværdien (LDL) og mængden af triglycerider var steget markant, og hjertepulsåren havde alvorlige forsnævringer. Vi ved ingenting om langtidseffekterne af LCHF, siger Ingrid Larsson. Men vi ved, at de, der spiser meget mættet fedt, kun lidt grøntsager og frugt, kun lidt fuldkorn og en begrænset mængde flerumættet fedt, oftere er overvægtige, har hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse kræftformer (bryst-, tyktarms- og prostatakræft). Derfor kan vi ikke anbefale LCHF som en livsstil. Medicinske effekter Mange synes, at de trives godt på LCHF-kost, men de bagvedliggende mekanismer kan være forskellige. Da der hos overvægtige personer til sta- 6 Perspektiv nr. 2, november 2009

7 dighed sker inflammatoriske processer i fedtvævet, kan man sige, at alle vægtreduktionsmetoder har en vis antiinflammatorisk indvirkning. Det kan være en "prædiabetiker", som forbedrer sit blodsukker og får bugt med en insulinresistens. Der kan også være psykologiske årsager. Hvis man oplever, at man har bedre kontrol over det, man spiser, giver det en følelse af, at man selv er herre over situationen og kan styre sin adfærd. Vægtreduktion i sig selv har en gavnlig virkning på kolesterolniveauet. Dette kan forklare, at selv en kost med en forholdsvis stor mængde mættet fedt somme tider ser ud til at have en gunstig indflydelse på blodfedtniveauet. I visse undersøgelser ser man visse forbedringer af triglyceriderne og HDL (det "gode" kolesterol), mens niveauet af totalkolesterol og LDL (det "onde" kolesterol) stiger. Er man vægtstabil eller tager på, forhøjes kolesterolindholdet af lavkulhydratkost, og samlet set får ca. en tredjedel af dem, som følger denne diæt, et højere kolesteroltal. Effekterne på blodsukker- og insulinniveauet varierer i forskellige undersøgelser. Visse steder behandler diabetessygeplejersker og læger patienterne i overensstemmelse med lavkulhydratmetoden, og indledningsvis kan f.eks. HbAlc-værdien (langtidsblodsukkeret) og taljemålet mindskes. Men der mangler videnskabeligt belæg for det generelle råd om at spise meget mættet fedt og få kulhydrater, og de langsigtede risici ved LCHF-kosten fremhæves ikke. Konspirationsteorier Kostrådene fra den svenske fødevarestyrelse, Livsmedelverket, gælder for raske personer og er baseret på viden om kroppens behov for næringsstoffer, svenske kostundersøgelser og aktuel forskning om sammenhængen mellem sundhed og livsstil. Eksperter fra de nordiske lande vurderer og vejer en meget stor videnskabelig datamængde, som bl.a. ligger til grund for de Nordiske Næringsstofanbefalinger. LCHF-bevægelsen omtaler sig selv som "velinformerede læger og forskere", som "forstyrrer de kommercielle budskaber, som mod betaling iklædes en videnskabelig sprogdragt". Ifølge Annika Dahlqvists blog er det SNF, Swedish Nutrition Foundation, som med midler fra levnedsmiddelindustrien "organiserer og bekoster praktisk taget al kostforskning, alle konferencer, forskermøder, uddannelser etc." Dette er utopi, siger Ingvar Bosaeus, som også er videnskabelig repræsentant for SNF. Vi ville gerne spille en større rolle, når det drejer sig om at fremme forskningen inden for ernæring og udviklingen af sunde levnedsmidler, men de ressourcer findes ikke i organisationen. Jim Mann er en af verdens mest velrenommerede forskere inden for kost og sundhed og har bl.a. deltaget i udarbejdelsen af evidensbaserede retningslinjer for behandling af diabetes og hjerte-kar-sygdomme, f.eks. i Verdenssundhedsorganisationen (WHO). I det ansete medicinske tidsskrift The Lancet udtrykker han i en artikel offentliggjort i september 2009 sin forundring over, at LCHF-kosten er slået så markant igennem netop i Sverige. Han mener, at det er ironisk, at det sker i det land, som har været banebrydende, når det gælder behandling og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme, og som er et af de få steder i verden, hvor det er lykkedes at vende den opadgående trend med overvægt og fedme hos børn og unge. Hvilken diæt, man vælger, gør ingen større forskel på resultatet. Hovedsagen er, at man følger diæten og får støtte og hjælp undervejs. REFERENCER Artiklen findes i fuld længde på Perspektiv nr. 2, november

8 Generelt ligger danskernes indtag af vitaminer og mineraler tæt på eller over det anbefalede indtag. Især indtaget af folat og vitamin C er steget gennem de seneste år. Spiser man varieret og får tilstrækkeligt med energi, vil langt de fleste få dækket deres behov for vitaminer og mineraler. Varieret kost er med til, at vi får dækket vores behov for vitaminer og mineraler. Af Lone Banke Rasmussen, ph.d., seniorforsker, Afd. for Ernæring, DTU- Fødevareinstituttet, København.

9 Danskernes indtag af vitaminer og mineraler Indtagelsen af vitaminer og mineraler i Danmark undersøges jævnligt i landsdækkende kostundersøgelser. De senest publicerede data er indsamlet i perioden Indtagelsen af vitaminer og mineraler gennem kosten hos voksne i forhold til det anbefalede ses i tabel 1 og hos børn i tabel 2. Generelt ligger indtagelsen af mikronæringsstoffer tæt på eller over planlægningsnormen (anbefalet indtag 1 ). For vitaminerne A, riboflavin, niacin og B12 samt mineralerne kalcium, fosfor og jod er indtaget rigeligt. Indtaget er på et acceptabelt niveau for vitaminerne E, thiamin, B6, folat og C samt mineralerne magnesium, zink, selen og kalium. D-vitaminindholdet i kosten er generelt lavt, og indholdet af jern er under det anbefalede for kvinder i den fertile alder. Fra 1995, hvor der også blev udført en landsdækkende kostundersøgelse, og frem til er der kun sket mindre ændringer i danskernes mikronæringsstofindtagelse 2. Den mest markante ændring er sket i jodindtagelsen, som er steget væsentligt, primært pga. jodberigelsen, se nedenfor. Indtaget af folat og C-vitamin er steget %. Dette skyldes, at danskernes indtag af frugt og grøntsager er steget. Der er ikke sket større fald i indtagelsen af nogen næringsstoffer. Ved sammenligning af de to kostundersøgelser vil man dog se et fald i vitamin A-indtagelsen. Dette skyldes ikke ændret indtag, men at måden, som vitamin A- indholdet i fødevarer beregnes på, er blevet ændret. Således beregnes A- vitaminaktiviteten af β-caroten nu som 1/12 mod tidligere 1/6. Spiser man nogenlunde varieret, og får man tilstrækkeligt med energi, vil der ikke være problemer med at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, med undtagelse af de to ovennævnte. Ved sammenligning af de nedre indtag (5 percentilen) med det gennemsnitlige behov, ses det, at der for en del af næringsstofferne er visse personer, som har et indtag under det gennemsnitlige behov. For en del af disse personer vil den lave indtagelse skyldes underrapportering og ikke et reelt lavt indtag. Kostundersøgelser i de øvrige nordiske lande 3, 4, 5 er blevet foretaget under anvendelse af tre forskellige metoder. Dette samt eventuelle forskelle i fødevaredatabaserne, som ligger til grund for beregningerne, gør det vanskeligt at sammenligne indtaget af mikronæringsstoffer landene imellem. I store træk er der ikke forskelle i mikronæringsstofindtagelsen i de fire lande. Jernindtagelsen hos kvinder og D- vitaminindtagelsen hos alle er under det anbefalede i alle landene, mens indtagelsen af øvrige mikronæringsstoffer generelt er tilfredsstillende. Brug af kosttilskud udbredt Brug af kosttilskud er meget udbredt i den danske befolkning, således tager omkring 60 % af kvinderne og 50 % af mændene kosttilskud 1. Brugen af kosttilskud er højest hos børn op til 11 år, lavest hos teenagere og stiger derefter med stigende alder. En stor del af de kosttilskud, der indtages, er almindelige multivitamin-mineraltabletter. Medregnes mikronæringsstofindtagelsen fra disse kosttilskud, er den mediane indtagelse af alle vitaminer og mineraler, undtagen D-vitamin, høj for både mænd og kvinder. Sammenlignes mikronæringsstofindtagelsen fra kosten hos dem, der tager kosttilskud, med dem, som ikke tager kosttilskud, ses generelt en lidt højere indtagelse hos de voksne, der tager kosttilskud end hos dem, der ikke gør 1, 6. Det vil sige, at det er dem, der i forvejen har den mest lødige kost og altså det mindste behov, der tager kosttilskud. Denne forskel ses ikke hos børn 1 og unge (upublicerede resultater). Ser man på gruppen, der ikke tager kosttilskud, er næringsstofindtagelsen dog også hos denne gruppe generelt over det gennemsnitlige behov (AR) 1. Lav indtagelse af visse mikronæringsstoffer Indtagelsen af D-vitamin er klart under det anbefalede i Danmark. Da vi får hovedparten af vores D-vitamin via sollyset, er en lav indtagelse ikke nødvendigvis lig med mangel på dette lidt specielle vitamin. D-vitaminstatus kan vurderes ved at måle indholdet af 25-hydroxyvitamin D i blodet. I Danmark er den officielle grænse for mangel en koncentration af 25-hydroxyvitamin D i blodet på under 50 nmol/l. Lægges denne grænseværdi til grund, lider ca. 70 % af danskerne af D-vitaminmangel i vinterhalvåret (upublicerede resultater). Der har gennem de seneste år været skrevet meget om D-vitamin. Lav D- vitaminstatus er sat i forbindelse med øget risiko for en række sygdomme. Der er imidlertid mange uafklarede spørgsmål vedrørende D-vitamin. Der har været udført meget få randomiserede studier angående D-vitamintilskuds forebyggende effekt over for forskellige sygdomme, og der er derfor meget få håndfaste beviser for D- vitamins mulige sygdomsforebyggende egenskaber. Mest veldokumentet er, at D-vitamintilskud i kombination med et kalciumtilskud nedsætter risikoen for faldulykker hos ældre og for osteoporose 7. Forskellige kostundersøgelsesmetoder i de nordiske lande gør det svært at sammenligne indtaget af vitaminer og mineraler landene imellem. I Danmark anbefales D-vitamintilskud til ældre og til mørklødede indvandrere samt andre, som ikke får ret meget sol, samt til spædbørn 7. D-vitaminberigelse diskuteres. I øjeblikket er der få produkter, som beriges frivilligt, f.eks. visse margariner. De eksisterende anbefalinger diskuteres nu i en arbejdsgruppe, som forventer at afslutte sit arbejde den 1. maj Lav D-vitaminindtagelse og lav D- vitaminstatus er udbredt i alle de europæiske lande. I Sverige er det obligatorisk at berige margarine, og siden 2007 også mælk, med D-vitamin. I Finland er det ligeledes obligatorisk at berige mælk og margarine med D-vitamin, mens det i Norge er frivilligt. Målrettet berigelse med jod Et andet næringsstof, som danskerne tidligere havde mangel på, er jod. Før 1998 var jodindtagelsen generelt lav, hvilket gav sig udslag i en høj forekomst af struma (forstørret skjoldbruskkirtel) og stofskiftesygdomme. På denne baggrund blev det besluttet Perspektiv nr. 2, november

10 Næsten alle fertile kvinder indtager for lidt jern, og nogle få procent har egentlig jernmangel REFERENCER Spagner C.The contribution of micronutrients from dietary supplements to the total intake of vitamins and minerals in the Danish population. Master thesis, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen and National Food Institute,Technical University of Denmark, Copenhagen Lyhne N, Christensen T, Groth MV et al. Danskernes kostvaner Hovedresultater. Danmarks Fødevareforskning, Afd. for Ernæring, Søborg Kostvanor och näringsintag i Sverige. Riksmaten Livsmedelsverket Artiklen findes med fuld referenceliste på at indføre berigelse med jod. Jodberigelsen startede som frivillig berigelse af alt salt i 1998, men blev i 2000 ændret til en obligatorisk berigelse af husholdningssalt samt salt til brug ved brødfremstilling. Inden berigelsen blev introduceret, blev der gennemført en større undersøgelse af jodindtagelsen, vurderet ved udskillelsen i urinen samt ved hjælp af fødevarefrekvensspørgeskema. Derudover blev skjoldbruskkirtlens størrelse, stofskiftehormoner m.m. målt 8, 9. Dette har gjort det muligt at følge effekten af jodberigelsen. Efter jodberigelsen er jodindtagelsen steget med ca. 50 µg pr. dag, så indtagelsen nu er omkring det anbefalede 10. Samtidig er skjoldbruskkirtlens størrelse blevet mindre, og færre har forstørret skjoldbruskkirtel 11. Jodberigelsen medførte en midlertidig, mindre stigning i forekomsten af hyperthyreose (for højt stofskifte), men denne stigning blev efterfulgt af et fald, så forekomsten nu er lavere end før jodberigelsen 12. Ligeledes er der set en mindre stigning i forekomsten af hypothyreose (for lavt stofskifte), men samlet set er forekomsten af hypothyreose lav i Danmark. Det forventes, at der vil gå en generation, før man ser den fulde effekt af jodberigelsen, ligesom effekten er afhængig af, at det meste salt fortsat beriges med jod. Det er kun obligatorisk at berige salt fremstillet i Danmark, derfor kan man godt finde ikke-beriget husholdningssalt i butikkerne. Ligeledes er det obligatorisk at berige brød fremstillet i Danmark, mens importeret brød ikke skal beriges. Jodberigelse af salt bruges i mange lande, og Danmark var det sidste europæiske land, der indførte jodberiget salt. Det er dog langt fra alle lande, hvor jodberigelsen har været så målrettet som i Danmark. I Norge beriges husholdningssalt kun med 5 µg/g, mens mængden i Danmark er 13 µg/g og i Sverige fås salt med µg jod pr. g salt. For lavt indtag af jern hos fertile kvinder Hos fertile kvinder er indtagelsen af jern stort set hos alle under det anbefalede, mens jernindtagelsen også er lav hos en del unge. Jernmangel ses hos 2-4 % af de fertile kvinder 13. I et udkast til en rapport fra den engelske Scientific Advisory Committee on Nutrition stilles der spørgsmålstegn ved jernanbefalingen, da jernstatus i blodet hos de fleste er tilfredsstillende trods indtag under det anbefalede. Endvidere har studier ikke vist særlig god overensstemmelse mellem jernindtagelsen, herunder jerntilskud, og jernstatus. I Danmark anbefales det ikke at tage jerntilskud, medmindre en blodprøve har vist jernmangel eller lave jerndepoter. Tilstrækkeligt folat fra kosten Generelt får danskerne tilstrækkeligt folat fra kosten. Kvinder, som ønsker at blive gravide, anbefales et tilskud på 400 µg folsyre dagligt ud over indtaget fra kosten for at nedsætte risikoen for at blive gravid med et foster med en neuralrørsdefekt. Flere steder i verden er der igangsat obligatorisk berigelse af bl.a. kornprodukter med folsyre for at nedsætte denne risiko. Det gælder dog ingen europæiske lande, selvom det har været diskuteret i flere lande, herunder Danmark, Norge og Sverige. Man har tidligere haft en forventning om, at folsyre kunne nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme, da et 10 Perspektiv nr. 2, november 2009

11 tilskud af folsyre nedsætter mængden af homocystein i blodet. Homocystein menes at være en risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme. Imidlertid har de fleste randomiserede undersøgelser, som er blevet publiceret de seneste år, ikke kunnet finde en beskyttende effekt af folsyretilskud på hjerte-karsygdomme. Derudover er der en mistanke om, at en øget folsyreindtagelse (ikke folat fra kosten kun den syntetiske folsyre) kan øge risikoen for især tarmkræft 14, 15. Dette er årsagen til, at man har valgt ikke at igangsætte obligatorisk folsyreberigelse i f.eks. Irland og England, som det ellers var planen. I flere lande, dog ikke Danmark, findes allerede en del produkter, som producenterne selv har valgt at berige med folsyre. Som i de fleste europæiske lande, herunder de nordiske, anbefales kvinder, der planlægger at blive gravide, fortsat et tilskud på 400 µg folsyre dagligt fra graviditeten planlægges til graviditetens 12. uge. Det er dog kun en mindre del af kvinderne, som følger denne anbefaling. En undersøgelse har således vist, at kun 13 % af de danske kvinder fulgte anbefalingen i perioden november 2000 til februar Kosttilskud kan betyde for højt indtag Indtagelsen af mikronæringsstoffer kan både være for lav og for høj. Ser man kun på kostens indhold af mikronæringsstoffer, er der ingen problemer med for højt indtag, men pga. den udbredte brug af kosttilskud kan indtagelsen af visse næringsstoffer for visse grupper godt overskride den øvre tolerable grænse for indtag (UL). Dette vil især gælde, hvis man tager store doser af enkelte næringsstoffer. Generelt er der dog ingen problemer for voksne, men en del børn, som tager kosttilskud, har en høj indtagelse i forhold til den øvre grænse for indtag (UL). Således overskrider % af børnene i 4-6-års-alderen UL for vitamin A, jern og/eller zink 1. Hvorvidt dette udgør et egentligt problem er vanskeligt at sige, da fastlæggelsen af UL for børn hviler på et løst grundlag grundet de meget få undersøgelser der er foretaget i denne gruppe. Tabel 1. Indtag af vitaminer og mineraler hos kvinder og mænd i aldersgruppen år. Resultaterne er opgivet i medianværdier med 5 og 95 percentiler i parentes og er baseret på kostdagbøger fra 2684 kvinder og 2383 mænd 1. Vitaminer Kvinder RI/AR/LI * Mænd RI/AR/LI ** Vitamin A (RE) 785 (326;1987) 700/500/ (392;2550) 900/600/500 Vitamin C (mg) 94 (36;228) 75/50/10 92 (35;205) 75/60/10 Vitamin D (µg) 2,1 (0,9;7,7) 7,5/-/2,5 2,5 (1,2;8,6) 7,5/-/2,5 Vitamin E (mg) 6,3 (3,2;12) 8/5/3 7,0 (3,4;13) 10/6/4 Thiamin (mg) 1,1 (0,6;1,7) 1,1/0,9/0,5 1,3 (0,7;2,2) 1,4/1,2/0,5 Riboflavin (mg) 1,4 (0,7;2,5) 1,3/1,1/0,8 1,7 (0,9;3,0) 1,7/1,4/0,8 Vitamin B6 (mg) 1,2 (0,7;2,0) 1,2/1,0/0,8 1,6 (0,9;2,4) 1,6/1,3/1,0 Vitamin B12 (µg) 3,9 (1,8;8,7) 2,0/1,4/1,0 5,3 (2,3;11,3) 2,0/1,4/1,0 Pantotensyre (mg) 4,0 (2,2;6,6) - 4,9 (2,7;7,9) - Folat (µg) 279 (148;507) 300/200/ (163;529) 300/200/100 Niacin (NE) 25 (14;38) 15/12/9 32 (19;50) 19/15/12 Mineraler Kalcium (mg) 948 (459;1699) 800/-/ (446;1875) 800/-/400 Jod (µg) 167 (89;278) 150/100/ (106;341) 150/100/70 Jern (mg) 8,7 (5,0;13) 15/10/5 *** 11 (6,2;17) 9/7/7 Fosfor (mg) 1216 (691;1921) 600/450/ (830;2376) 600/450/300 Selen (µg) 32 (18;54) 40/30/20 41 (22;67) 50/35/20 Zink (mg) 9,5 (5,5;14) 7/5/4 12 (7,0;18) 9/6/5 * Gælder for kvinder mellem 18 og 60 år, ** gælder for mænd mellem 18 og 60 år. *** Gælder for kvinder i den fertile alder. RI for andre kvinder er 9 og AR 6. Tabel 2. Indtag af vitaminer og mineraler hos børn 4-11 år. Resultaterne er opgivet i medianværdier med 5 og 95 percentiler i parentes, og er baseret på kostdagbøger fra 783 børn 1. Vitaminer Indtag Anbefalet indtag * Vitamin A (RE) 875 (384;1826) 400 Vitamin C (mg) 82 (35;185) 40 Vitamin D (µg) 1,9 (1,1;4,9) 7,5 Vitamin E (mg) 6,1 (3,7;10) 6 Thiamin (mg) 1,1 (0,7;1,7) 0,9 Riboflavin (mg) 1,6 (1,0;2,6) 1,1 Vitamin B6 (mg) 1,1 (0,7;1,8) 1 Vitamin B12 (µg) 4,6 (2,4;8,1) 1,3 Pantotensyre (mg) 4,0 (2,5;6,5) - Folat (µg) 251 (146;418) 130 Niacin (NE) 19 (12;30) 12 Mineraler Kalcium (mg) 1015 (592;1722) 700 Jod (µg) 168 (101;280) 120 Jern (mg) 7,7 (5,1;12) 9 Mangan (mg) 2,6 (1,5;5,0) - Fosfor (mg) 1256 (792;1927) 540 Selen (µg) 30 (19;48) 30 Zink (mg) 8,8 (5,6;13) 7 * Anbefalet indtag er for 6-9-årige. 1 Definition af begreberne anbefalet indtag (RI), gennemsnitligt behov (AR) og nedre grænse for indtag (LI) 17 : Anbefalet indtag beregnes som gennemsnitligt behov plus 2 standardafvigelser. Gennemsnitligt behov er det indtag, som opfylder behovet hos 50 % af den raske befolkning i en alders- og kønsgruppe.ar bruges til at vurdere tilstrækkeligheden af et indtag i en befolkningsgruppe, mens RI er det indtag, som opfylder behovet hos næsten alle personer i en befolkningsgruppe. Derudover findes begrebet nedre grænse for indtag (LI), som refererer til det niveau, under hvilket et indtag kan være utilstrækkeligt og kan medføre mangelsymptomer hos visse individer. Perspektiv nr. 2, november

12 Den tiltagende fedmeepidemi i Danmark skal bekæmpes med en Ny Nordisk Kost, hvor sundhed og velsmag går hånd i hånd. Lige nu er en stor gruppe fagfolk og forskere ved at afdække sundhedspotentialet i de nordiske råvarer. Samtidig står en anden ekspertgruppe klar i kulissen nemlig børnene, som skal bedømme smagen af de nye måltider, som et hold stjernekokke skal udvikle. OPUS-projektet skal blandt andet få børn til at få et mere naturligt og nært forhold til smag og madlavning. Af Charlotte Holm, cand. mag., seniorkonsulent, Mannov, København.

13 Børnene skal være smagsdommere Er en hestebønne sund? Hvordan kan kål indgå i et måltid på en ny og innovativ måde? Og hvordan vækker vi børns appetit på råvarer, som de ikke er vant til at spise? Det er nogle af de spørgsmål, der skal afklares i det ambitiøse, tværfaglige projekt OPUS optimal trivsel, udvikling og sundhed for danske børn gennem en ny sund nordisk kost. Udvikling af Ny Nordisk Kost OPUS er netop for alvor startet op og løber frem til Den femårige periode er opdelt i seks faser med forskellige fokuspunkter i alle faser arbejdes der dog hen imod det overordnede mål om at få udviklet en Ny Nordisk Kost, der kan fremme de danske børns sundhed. Arbejdet i fase 1 udvikling af Ny Nordisk Kost er i fuld gang ud fra præmisserne om, at kosten blandt andet skal bestå af gode nordiske råvarer og forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære. Parallelt hermed er sigtet at fremme dyrevelfærd og en bæredygtig produktion. En af de personer, der har sat sig for at finde ud af, hvilke råvarer Ny Nordisk Kost skal funderes på, er professor Lars Ove Dragsted fra Det Biovidenskabelige Institut, Københavns Universitet. Den danske madkultur er i dag ikke særlig stærk; vi har en forestilling om, at vi skal tage sydpå, hvis vi skal spise godt, og vores viden om vores egne råvarer er meget mangelfuld. Vi vil med Ny Nordisk Kost gerne være med til at overbevise danskerne om, at vi sagtens kan spise rigtig god og lækker mad herhjemme baseret på regionale råvarer samtidig med, at kosten er sund, siger Lars Ove Dragsted, og fortsætter: Vi arbejder på at færdiggøre første version af den liste med råvarer, som vi mener med fordel kan indgå i de konkrete måltider i Ny Nordisk Kost. Vi kigger meget på, hvordan vi populært sagt kan lave nye retter af gammelkendte råvarer. Vi har masser af råvarer tilgængelige uden for vores egen dør, som vi med tiden dog næsten er holdt op med at anvende. Eksempelvis bruger vi overhovedet ikke byg eller kål i det omfang, vi gjorde tidligere. Så nu handler det altså om at finde ud af, hvordan vi kan genopfinde disse råvarer i nye madretter, som folk ikke mindst børn kan lide. Ud fra et bæredygtighedsperspektiv kigger vi også på, hvordan vi kan udskifte nogle af vores nuværende ernæringskilder. Eksempelvis har kroppen brug for protein, som vi i dag i overvejende grad får fra kød og fisk. Den måde, man driver kvægavl og fiskeri på i dag, har dog en drænende påvirkning på klima og miljø, hvorfor vi bør spise mindre af især rødt kød og i stedet mere af proteinholdige råvarer som bælgfrugter, f.eks. hestebønnen, som vi nærmest ikke har spist siden Vikingetiden. Sundhedseffekt skal dokumenteres Imidlertid er de sundhedsfremmende egenskaber i mange af de råvarer, der formentlig skal indgå i Ny Nordisk Kost, endnu ikke fuldt ud belyst. Man har i dag ret god evidens for, at frugt og grønt har en sundhedsgavnlig effekt. Eksempelvis ved man fra befolkningsundersøgelser, at for hver 100 gram frugt og grønt, folk i gennemsnit indtager om dagen, mindskes risikoen for hjerte-kar-sygdomme med 4-11 procent. Men hvordan ser det ud med ikke helt så udbredte råvarer som hestebønner, bær og kål? Vi ønsker at gå bag om de sundhedsmæssige virkninger af de enkelte nordiske råvarer. Derfor vil projektet også omfatte pilotstudier, hvor vi tester Ny Nordisk Kost på forsøgspersoner. Og vores opgave er så at finde ud af, om kosten resulterer i vægttab, lavere kolesteroltal og blodtryk, bedre insulinfølsomhed mv. alle de typiske faktorer, der afslører vores sundhedstilstand. Såfremt sundheden forbedres, skal vi så forsøge at afdække, hvilke råvarer i kosten, der bevirker den forbedrede sundhedstilstand, og præcis hvilke komponenter i den enkelte råvare, der afstedkommer effekten, siger Lars Ove Dragsted, der ser frem til at finde ud af, om Ny Nordisk Kost har en bedre sundhedsmæssig effekt end den typiske sunde kost, vi spiser i dag. Stjernekokke ruller ærmerne op Mens Lars Ove Dragsted er engageret i råvarernes egenskaber, er Claus Meyer ansvarlig for selve udviklingen af de måltider, der skal udgøre den Nye Nordiske Kost. Claus Meyer erkender, at han står over for en stor udfordring: At bekæmpe fedmeepidemien med et velsmagende nordisk hverdagskøkken er nemmere sagt end gjort. Vi har derfor allieret os med nogle af landets skarpeste kokke. Camilla Plum, Kathrine Klinken, Nanna Simonsen, Bo Jacobsen, Thorsten Schmidt og Rene Redzepi er alle ekstremt dygtige til at transformere råvarer til den ypperste velsmag, men de er også mennesker, som ønsker at bruge deres talent på at arbejde for en smukkere spisekultur, der kan være til gavn og glæde for os alle. Store som små. Dermed ikke sagt, at det bliver nogen nem opgave, siger Claus Meyer. Målet for det fornemme kokketeam er at udvikle mere end 100 opskrifter på 10 morgenmåltider, 15 madpakker, 15 eftermiddagssnacks og 30 aftensmåltider. Opskrifterne vil blive testet, justeret og afprøvet i de senere faser af OPUS. De sundhedsfremmende egenskaber i mange råvarer er endnu ikke fuldt ud belyst. Børnene skal give grønt lys Mens det er stjernekokke, der står bag gryderne, når der skal fremtrylles innovative sunde måltider af nordiske råvarer, er det nogle helt andre, der har mandat til at vende tommelfingeren op eller ned til madretterne, nemlig børnene. Selvom ambitionen med OPUS er at få bredt Ny Nordisk Kost ud til hele den danske befolkning, er det stadig en forbedring af børns sundhed, der er det endegyldige mål for projektet. Derfor er det også børnene, der får lov at agere smagsdommere på Ny Nordisk Kost. Inge Tetens, forskningschef på DTU Fødevareinstituttet, har ansvaret for at teste den ernæringsmæssige kvalitet af Ny Nordisk Kost. Samtidig skal brugeraccepten af de måltider, som Perspektiv nr. 2, november

14 Lokale og nationale råvarer er centrale elementer i det nye nordiske køkken. stjernekokkene udvikler, testes af eksperter inden for sensorik på Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet. Inge Tetens fortæller: Det er helt afgørende for projektets succes, at børnene tager Ny Nordisk Kost til sig. Måden, børnenes accept af kosten testes på, er igennem såkaldte interventionsstudier, hvor Ny Nordisk Kost bliver serveret ude på skolerne. Parallelt hermed inviteres børn ind i laboratorier på Københavns Universitet, hvor professor Wender Bredie tester den sensoriske accept mere i dybden. Det vil sige: Hvilke smage og dufte kan børnene lide, og hvordan forholder de sig til nye smage, som de ikke tidligere har stiftet bekendtskab med. På baggrund af disse studier skal de konkrete måltidsforslag i Ny Nordisk Kost justeres til, så vi er sikre på, at vi har børnenes accept af den nye kost. DTU Fødevareinstituttet har også ansvaret for at udvikle en metode til at bestemme, hvad og hvor meget af den Nye Nordiske Kost, børnene i interventionsstudierne konkret spiser. Kun på den måde kan det nemlig vurderes, hvad maden reelt betyder for børnenes sundhed. Leverpostejmad er stadig ok Selvom Ny Nordisk Kost skal være et innovativt bud på en ny madkultur i Danmark, er det dog også vigtigt for Inge Tetens at understrege, at den nye kost et langt stykke hen ad vejen skal lægge sig op ad den almindelige kost, børn spiser i dag: Vi håber på, at der som del af Ny Nordisk Kost bliver udviklet en række sunde, smagfulde måltider, som kan erstatte de typiske måltider, børn får i dag. Men måltiderne må ikke ligge alt for langt væk fra det, som børn allerede spiser i dag, hvis de skal motiveres til at prøve noget nyt igennem en længere periode. Derfor kigger vi lige nu på, hvad det egentlig er, børn spiser både når de selv får lov at vælge, og når forældrene vælger for dem. Og det er stadig også helt okay at spise en leverpostejmad! Vi vil bare gerne præsentere børnene for nogle nye måltidsalternativer og derved forhåbentlig motivere til nogle generelt sundere kostvaner hos børnene. Hele pointen med måltidsforslagene i Ny Nordisk Kost er netop, at de skal være sundere end de typiske måltider. Så mens Lars Ove Dragsted undersøger de enkelte råvarers sundhedsfremmende egenskaber, ser Inge Tetens på de samlede måltidsforslags ernæringsmæssige kvalitet. Det vil sige, at hun sammen med sine kolleger evaluerer og efterfølgende kommer med forslag til justering af de udviklede måltider, så de dækker børns behov for næringsstoffer og ellers lever op til de officielle kostråd samt retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner. Inge Tetens ser frem til at præsentere børnene for Ny Nordisk Kost: Vi glæder os meget til at se, hvordan børnene modtager Ny Nordisk Kost. Igennem pilotstudierne vil vi hurtigt blive klogere på, om kosten bliver 14 Perspektiv nr. 2, november 2009

15 accepteret af børnene. Samtidig giver hele dette projekt også en rigtig god mulighed for at få meget mere viden om, hvordan man kan ændre børns kostvaner. Tankegods fra OPUS skal sprede sig Selve OPUS-projektet er som sådan kun sat til at vare fem år. Men ambitionerne med projektet rækker langt ud over denne korte årrække. Claus Meyer fortæller: Mange af resultaterne ved OPUS vil vi helt sikkert først se efter projektets afslutning. Det, vi skal nå på de fem år, er at undersøge, om et nyt nordisk måltidssystem kan fremme måltidsglæden og sundheden. Samtidig er det også en målsætning i sig selv at få skabt en bred folkelig interesse for projektet. For vi håber selvfølgelig, at OPUS og Ny Nordisk Kost vil virke som en katalysator for den fortsatte spredning af tankegodset og principperne fra det nye nordiske køkken til flest mulige mennesker i Norden, og at OPUS således kan bidrage til at åbne vores øjne for mulighederne i vores eget råvaregrundlag og være med til at udvikle et moderne, nordisk hverdagskøkken med mere kant og kvalitet. De typiske råvarer i Ny Nordisk Kost: Bær og frugt: blåbær, hindbær, brombær, tyttebær, æbler Rodfrugter Fuldkorn: rug, havre, byg Grønt og urter: kål, dild, persille, vilde urter Magre mejeriprodukter: mælk, skyr, kvark, ymer Fedt: rapsolie Fisk, herunder fed fisk: sild og laks Kød og fjerkræ: vildt, græssende kvæg Principperne bag Ny Nordisk Kost: Det Nye Nordiske Køkken skal: udtrykke den renhed, friskhed og enkelhed, som vi forbinder med vores region afspejle de skiftende årstider i sine måltider bygge på råvarer, som bliver særligt fremragende i vores klimaer, landskaber og vande forene kravet om velsmag med moderne viden om sundhed og velvære fremme de nordiske produkters og producenters mangfoldighed og udbrede kendskabet til kulturerne bag dem fremme dyrenes trivsel og en bæredygtig produktion i havet og i de dyrkede og vilde landskaber udvikle nye anvendelsesmuligheder for traditionelle nordiske fødevarer forene de bedste nordiske tilberedningsmetoder og kulinariske traditioner med impulser udefra kombinere lokal selvforsyning med regional udveksling af varer af høj kvalitet invitere forbrugere, andre madhåndværkere, landbrug, fiskeri, små og store fødevareindustrier, detail- og mellemhandlere, forskere, undervisere, politikere og myndigheder til et samarbejde om dette fælles projekt, der skal blive til gavn og glæde for alle i Norden. Bag OPUS: OPUS er et samarbejde mellem LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, Institut for Idræt ved Københavns Universitet, Fødevareinstituttet ved DTU, Meyers Madhus, Gentofte Universitetshospital, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus Universitet og Nordea-fonden. Perspektiv nr. 2, november

16 Nordic Sugar A/S Langebrogade 1 Postboks København K Returneres ved vedvarende adresseændring Ny folder: Om sukker & Sundhed Sundhedsdebatten har mange aspekter, men ikke alle er lige videnskabeligt velfunderede. Som en del af vores indsats for at få en mere nuanceret debat har vi udgivet en lille brochure "Om sukker og sundhed", som belyser en række typiske spørgsmål om sukkers sundhedsmæssige betydning. Konklusionerne i de enkelte afsnit er helt i tråd med, hvad en række internationale rapporter fra bl.a. WHO, EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) og det tidligere Ernæringsråd har konkluderet om sukker og sundhed. Folderen kan bestilles eller downloades på Her findes også videnskabelige referencer til emnerne, som omtales i folderen. Hold dig opdateret læs Du kan på tilmelde dig det gratis e-nyhedsbrev, der udkommer på både dansk og svensk. Herefter vil du 3-4 gange årligt modtage ernærings- og forskningsnyheder, resultater fra diverse forbrugeranalyser om ernæringsrelevante emner, samt invitationer til Nordic Sugars seminarer. Ernæringsdebat på internettet Nordic Sugar vil inden for et par måneder tilbyde alle, som arbejder med sundhed og ernæring, at deltage i et åbent debatforum på internettet. På forummet kan man f.eks. videredebattere de emner, der har været i Perspektiv, men det vil blive et åbent forum, så deltagerne også selv kan definere, hvilke områder der skal debatteres, og naturligvis gratis deltage og bidrage. Nærmere information følger bl.a. i Nordic Sugars e-nyhedsbrev og på ligesom debatforummet vil blive markedsført over for sundhedsfaglige grupper i Danmark og Sverige. Fortsat succes med fysisk aktivitet på gadeplan Perspektiv har tidligere (nr. 2, oktober 2008) omtalt projektet GAM3, som omhandler bl.a. streetbasket og streetdance på gadeplan i udsatte boligområder. En evaluering af projektet efter 8. sæson, hvor der har været træning i 24 byer og mere end fremmødte, viser, at det har været og er en succes at aktivere unge fysisk på den måde og dermed bidrage til en sundere livsstil. En række beskrivelser af enkeltpersoners udbytte af projektet kan ses på under nyheder. GAM3 er finansieret af offentlige og private sponsorer, herunder bl.a. Integrationsministeriet, en række kommuner, Carlsberg, ISS og Nordic Sugar. Læs mere om projektet og de forskellige aktiviteter på

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010

VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 VL4 MEYERS MADHUS 24. NOV. 2010 Claus Meyer Gastronomisk entreprenør Adj. Professor i Fødevarevidenskab, KU LIFE Meyer Gruppen 1 Claus Meyer Adm. Dir. Tage Nielsen Support Økonomi: M.v. Buchwald Kommunik.:

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB

KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på!

Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Læs det følgende grundigt igennem og så vil jeg afsløre hvordan du får et 10 gange bedre velvære og du undgår at tage så meget på! Det er et indiskutabelt faktum at vægttab kun kan ske ved at indtage mindre

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Kik på børnene - råd fra diætisten

Kik på børnene - råd fra diætisten Kik på børnene - råd fra diætisten Tynde børn må godt få en kakaomælk, men drenge, der tonser rundt, kan ikke klare sig med en halv kiwi til mellemmåltid Af Kim Haagen Andersen Hun har hjulpet 10 overvægtige

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield.

Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk. www.samsfield. Sportsman s Pet Food ApS. Thorsvej 106 7200 Grindsted Danmark Tlf. 75 33 75 55 Fax 75 33 75 56 email@sportsmans.dk www.samsfield.dk super premium dog food Super Premium Kvalitetsfoder Grain -NO RISK OF

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE!

UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! UDEN MAD OG DRIKKE DUR HELTEN IKKE! Annika Andersen Elifritz Om kost og sundhed Hvor mange her har nogensinde været på slankekur? 95% af alle danskere har været på slankekur. 95% af dem har ikke været

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Løberens kost og ernæring

Løberens kost og ernæring Løberens kost og ernæring Hvem er jeg? Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning Diætist STOTT pilates instruktør Personlig træner med speciale i udholdenhedsidræt, skader og kropsholdning Camilla.birkebaek@mail.dk

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 30 sider mad der slanker Verdens 10 bedste PROTEINKILDER Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt Sund og slank INDHOLD: Protein

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

Verdens bedste slankekur

Verdens bedste slankekur Verdens bedste slankekur Arne Astrup og Christian itz, to af de hotteste navne i dansk slankeforskning, er ikke bange for at tage munden fuld. I deres nye bog, lover de lover danskerne et hurtigt og effektivt

Læs mere

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Hold dig skarp med hjernemad. sider. 10 kostråd til hjernen. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Hold dig skarp med hjernemad 10 kostråd til hjernen INDHOLD: Hold hjernen skarp Sådan holder du dig skarp med hjernemad...4-5

Læs mere