Salt, sundhed og sygdom
|
|
|
- Thorvald Larsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF
2 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1 mol Na svarer til 23 g Na
3 3 Na s rolle i organismen Essentiel for mange metaboliske processer i cellen Regulering af syre-base balance, blodvolumen Nervefunktion Transportmekanismer for glukose og aminosyrer
4 4 Behov for natrium Min. 230 mg = 0,6 g salt pr. dag Nedre grænse for indtag 1,5 g salt pr. dag
5 5 Anbefaling for saltindtag Kvinder 6 g pr. dag Mænd 7 g pr. dag På længere sigt er målet 5-6 g pr. dag
6 6 Saltindtagelsen i DK Den national undersøgels af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Mænd Kvinder g/dag 4-9 år (n=482) 7,5±1,9 6,5±1, år (n=595) 8,8±2,6 6,8±2, år (n=3354) 9,8±3,1 7,3±2,1 Fejlkilder: Brug af salt i køkken og ved bordet
7 7 Saltindtagelsen i DK baseret på Na udskillelse i urinen Kvinder g/dag Mænd INTERSALT 1986/87 (n=150) 6,7 9,1 MONICA 1991 (n=323) 8,7 11,5 DFVF 2006,1 (n=89) 7,4±3,4 10,2±3,0 DFVF 2006,2 (n=103) 8,2 ± 3,4 DFVF 2006,3 (n=3542) 8,2 ± 5,8 9,8 ±6,5
8 8 Kilder til salt i kosten Naturligt forekommende salt, <1 g/dag Industrielt fremstillede fødevarer Husholdningssalt Kantiner o.lign.
9 9 Saltindhold i fødevarer (g/100 g) Letmælk 0,1 Ost 1,3 Hvedemel 0,05 Franskbrød 1,2 Sild 0,1 Marineret sild 3,0 Lever 0,2 Leverpostej 1,7 Tomat 0,03 Tomatketchup 2,7
10 10 Saltkilder De største saltkilder er: Kornprodukter herunder brød, kød, fedtstoffer og ost
11 11 Saltindhold i brød Hvedebrød Industri 1,21±0,22, n=107 1,17±0.24, n=83 Bager 1,26±0,28, n=80 1,32±0,31, n=39* Rugbrød Industri 1,21±0,17, n=85 1,22±0,17, n=58 Bager 1,32±0,24, n=40 1,35±0,37, n=20 *P=0.004 for forskel mellem industrifremstillet brød og bagerbrød
12 Indtagelsen af husholdningssalt 89 m/k år Udleveret salt med kendt mængde lithium Brug af udleveret salt Lithium måles i døgnuriner Udfra mængden af Li kan indtaget beregnes
13 13 Indtagelsen af husholdningssalt Mænd Kvinder Indtag (g/dag) 1,12±1,08 0,90±0,87 % total saltindtagelse 11,2±8,9 12,5±10,9 Dog store variationer fra ca. 0,3 g til 5 g pr. dag Eur J Clin Nutr 2009;63:
14 14 Salt i kantinemåltider 180 dobbeltportioner af kantinemåltider blev indsamlet i 15 kantiner på arbejdspladser Mænd kvinder Salt g/måltid 3,8 ±1,8 2,8 ±1,2 Salt g/10 MJ 14,7±5,1 14,4 ±6,2 Food & Nutr Res :2100 doi: /fnr.v54i0.2100
15 Salt i kantinemåltider Varmt måltid Smørrebrød Salat Kombination (n=42) (n=32) (n=20) (n=86) g/måltid 4,3 ±1,9 3,1 ±1,2 1,9 ±0,9 3,4 ±1,5 g/10 MJ 16,1 ±6,4 13,0 ±3,8 10,8 ±4,8 15,3 ±5,4
16 16 Salt i fastfood g/portion g/10 MJ Pølse i svøb 6,3 19,8 Pizza m. kød + fisk 10,7 18,6 Kyllingenuggets m. pom. 9,1 17,9 Sandwich kylling/bacon 4,2 15,7 Burger, mellem 2,8 10,3 Pitasandwich m. salat 1,4 8,3
17 17
18 18 Højt saltindtag er sat i forbindelse med Hypertension Hjertekarsygdomme Kræft i mavesæk Diabetes mellitus type 2 Overvægt Osteoporose Astma Nyresten
19 19 Hypertension Det skønnes at danskere har hypertension Førende 10 risikofaktorer for sygdomme i industrialiserede lande, World Health Report 2002: Tobaksrygning Blodtryk Alkohol Kolesterol Overvægt Lav indtagelse af frugt og grønt Fysisk inaktivitet Misbrug af stoffer Ubeskyttet sex Jernmangel
20 20 Salt og blodtryk Effekt af saltreduktion i mindst 4 uger, saltindt. blev målt ved 24 timers natriumudskillelse Hypertensive: saltindt. før red. i salt fald i BT syst./diast. 17 studier, n=747 9,6 g/dag 4,6 g/dag 4,97/ 2,74 mmhg Normotensive: 11 studier, n=2220 9,1 g/dag 4,4 g/dag 2,03/0,99 mmhg The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004; Issue 1. Art. No.: CD004937
21 21 Saltindtag og blodtryk Nedsættes saltindtagelsen Blodtryk både hos personer med normalt og forhøjet BT Dosis-respons sammenhæng Størst reduktion i BT hos hypertensive Større reduktion i BT hos ældre end yngre Større reduktion i BT hos overvægtige end hos normalvægtige Responsen er meget individuel
22 22
23 23 Saltindtag og hjertekarsygdom Lavere blodtryk lavere risiko for hjertekarsygdom Teoretiske beregninger: Nedsat saltindt. med 3 g salt/dag Fald i s. BT 2,5 mm Hg Fald i dødsfald, stroke 12 % Forhindrede dødsfald 600 pr. år (DK) Fald i dødsfald, isk. hjertesygd. 9 % Forhindrede dødsfald 810 pr. år (DK) Ovesen, modificeret efter Hypertension 2003:42:1093-9
24 24 Reduktion i risiko ved nedsat saltindtagelse (%) Intervention CHD MI Stroke Salt red. 1 g, lavt estimat 2,0 2,6 1,7 højt estimat 3,3 4,2 2,7 Salt red. 2 g, lavt estimat 4,0 5,1 3,4 højt estimat 6,4 8,1 5,3 Salt red. 3 g, lavt estimat 5,9 7,6 5,0 højt estimat 9,6 12,0 7,8 Rygeophør 3,7 11,9 4,4 Kolesterolsænkende med. 5,3 2,9 0,9 N Engl J Med 2010
25 25 Salt og hjertekarsygdomme Metaanalyse af prospektive studier: 19 kohorter, deltagere, follow-up 3,5-19 år Saltindtagelsen ved start: 24-t udskillelse eller kostundersøgelse Risiko ved høj saltindtagelse: Hjertekarsygdom RR 1,14 (0,99-1,32) Stroke RR 1,23 (1,06-1,43) Større risiko ved længere follow-up periode og ved større forskel i saltindtagelse Usikkerhed: saltindtagelsen BMJ 2009;339:b4567doi: /bmj.b4567
26 26 Salt og hjertekarsygdom Randomiserede undersøgelser 744 personer, år 2,5 g salt mindre i interventionsgruppe efter 1½ års intervention 2382 personer, år 1,9 g salt mindre i interventionsgruppe efter 3-4 års intervention Follow-up henholdsvis efter 15 og 10 år Hjertekarsygdomme var reduceret med 25% i interventionsgrupperne BMJ 2007;334:885-8
27 Salt i madlavning og ved bordet Bruger moderat eller meget salt i madlavningen: 61% bruger også salt ved bordet 67% af disse mener de salter moderat til meget ved bordet Bruger lidt salt i madlavningen: 29% bruger også salt ved bordet 14% af disse mener de salter moderat til meget ved bordet Egne data, upubl.
28 28 Har ændret sine kostvaner med hensyn til: Fisk 44 % siger de spiser mere Grønsager 69 % siger de spiser mere Frugt 57 % siger de spiser mere Salt 17 % siger de spiser mindre
29 29 Er det muligt at nedsætte saltindtaget? 10 studier af mindst ½ års varighed, randomiserede (n=3514) Rådgivning om at nedsætte saltindtagelsen Saltindtagelsen faldt gnst. 2,0 g/dag Bestemt ved 24 t Na udskillelse The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004
30 30 Erfaringer fra andre lande England 2003/ ,5 g/dag 8,6 g/dag Baseret på 24 t Na udskillelse
31 31 Finland
32 Konklusion 32 Danskernes saltindtagelse er høj h j i forhold til det anbefalede Den største del af vores salt får f r vi via fødevareindustrienf Skal saltindtagelsen nedsættes kræver det en indsats både af fødevareindustrien f og alle der fremstiller mad En reduktion i saltindtagelsen vil sænke s blodtrykket i befolkningen og nedsætte forekomsten af hjertekarsygdomme Selv en mindre og realistisk reduktion i saltindtagelsen påp nogle fåf gram vil have en væsentlig v sygdomsforebyggende effekt
33 Saltreduktion er et væsentligt v kostråd
Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft
Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring
Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund
Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring
Salt og sundhed Salt og sundhed Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Salt og sundhed 1. udgave, marts 2015 Copyright:
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Det handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
De nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, [email protected] Hanne Castenschiold, [email protected] Line Damsgaard, [email protected] Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten
Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist
Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: [email protected] How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier
Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?
Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du
Del 2. KRAM-profil 31
Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge
5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010
Salt og sundhed notat af Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Saltindtagelsen i Danmark...3 Salt og sundhed...7
Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet
Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,
Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.
Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for
Kostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Standard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord
April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Spar på saltet og undgå for højt blodtryk 10 tips til at sænke dit blodtryk Så meget salt er der i dine råvarer Top 12
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden
Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række
Sund mad og kostmodeller
Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne
Inspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
NYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
/maj Grundkostplan, anoreksi voksen
Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...
Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
DIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil
HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,
LOW CARB DIÆT OG DIABETES
LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer
Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Type 1 diabetes hos børn
Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer
Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 307 Offentligt HjerneSagen notat om salt Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt Indledning Baggrunden
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos
Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.
Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse
Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker
Mad for dit hjertes skyld
Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....
Mad for dit hjertes skyld
Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet
Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( )
FOR KVINDER eller 25 g ost 2 80 120 g kød eller fisk 120 170 g kød eller fisk er et forslag til sammensætningen af de daglige måltider. Det vigtigste er dog at overholde de daglige regnskab med de daglige
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen
Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011
Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN
KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk
Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun
Hvad bruges maden til
Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner
Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?
Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet
Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier
Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group
SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT. Lars Ovesen
SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT Lars Ovesen INDHOLD FORORD...4 1 INDLEDNING...5 1.1 Historie...6 1.2 Fysiologi...6 1.2.1 Nyrernes rolle...7 1.3 Anbefalinger for indtaget af salt...8 1.3.1 Mindstebehovet...9
5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold
Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden
Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser
Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred
Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.
Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen
Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?
Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten
Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Kød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Æg i kosten. Grethe Andersen [email protected]. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012
Æg i kosten Grethe Andersen [email protected] Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
