Salt, sundhed og sygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Salt, sundhed og sygdom"

Transkript

1 Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF

2 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1 mol Na svarer til 23 g Na

3 3 Na s rolle i organismen Essentiel for mange metaboliske processer i cellen Regulering af syre-base balance, blodvolumen Nervefunktion Transportmekanismer for glukose og aminosyrer

4 4 Behov for natrium Min. 230 mg = 0,6 g salt pr. dag Nedre grænse for indtag 1,5 g salt pr. dag

5 5 Anbefaling for saltindtag Kvinder 6 g pr. dag Mænd 7 g pr. dag På længere sigt er målet 5-6 g pr. dag

6 6 Saltindtagelsen i DK Den national undersøgels af danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Mænd Kvinder g/dag 4-9 år (n=482) 7,5±1,9 6,5±1, år (n=595) 8,8±2,6 6,8±2, år (n=3354) 9,8±3,1 7,3±2,1 Fejlkilder: Brug af salt i køkken og ved bordet

7 7 Saltindtagelsen i DK baseret på Na udskillelse i urinen Kvinder g/dag Mænd INTERSALT 1986/87 (n=150) 6,7 9,1 MONICA 1991 (n=323) 8,7 11,5 DFVF 2006,1 (n=89) 7,4±3,4 10,2±3,0 DFVF 2006,2 (n=103) 8,2 ± 3,4 DFVF 2006,3 (n=3542) 8,2 ± 5,8 9,8 ±6,5

8 8 Kilder til salt i kosten Naturligt forekommende salt, <1 g/dag Industrielt fremstillede fødevarer Husholdningssalt Kantiner o.lign.

9 9 Saltindhold i fødevarer (g/100 g) Letmælk 0,1 Ost 1,3 Hvedemel 0,05 Franskbrød 1,2 Sild 0,1 Marineret sild 3,0 Lever 0,2 Leverpostej 1,7 Tomat 0,03 Tomatketchup 2,7

10 10 Saltkilder De største saltkilder er: Kornprodukter herunder brød, kød, fedtstoffer og ost

11 11 Saltindhold i brød Hvedebrød Industri 1,21±0,22, n=107 1,17±0.24, n=83 Bager 1,26±0,28, n=80 1,32±0,31, n=39* Rugbrød Industri 1,21±0,17, n=85 1,22±0,17, n=58 Bager 1,32±0,24, n=40 1,35±0,37, n=20 *P=0.004 for forskel mellem industrifremstillet brød og bagerbrød

12 Indtagelsen af husholdningssalt 89 m/k år Udleveret salt med kendt mængde lithium Brug af udleveret salt Lithium måles i døgnuriner Udfra mængden af Li kan indtaget beregnes

13 13 Indtagelsen af husholdningssalt Mænd Kvinder Indtag (g/dag) 1,12±1,08 0,90±0,87 % total saltindtagelse 11,2±8,9 12,5±10,9 Dog store variationer fra ca. 0,3 g til 5 g pr. dag Eur J Clin Nutr 2009;63:

14 14 Salt i kantinemåltider 180 dobbeltportioner af kantinemåltider blev indsamlet i 15 kantiner på arbejdspladser Mænd kvinder Salt g/måltid 3,8 ±1,8 2,8 ±1,2 Salt g/10 MJ 14,7±5,1 14,4 ±6,2 Food & Nutr Res :2100 doi: /fnr.v54i0.2100

15 Salt i kantinemåltider Varmt måltid Smørrebrød Salat Kombination (n=42) (n=32) (n=20) (n=86) g/måltid 4,3 ±1,9 3,1 ±1,2 1,9 ±0,9 3,4 ±1,5 g/10 MJ 16,1 ±6,4 13,0 ±3,8 10,8 ±4,8 15,3 ±5,4

16 16 Salt i fastfood g/portion g/10 MJ Pølse i svøb 6,3 19,8 Pizza m. kød + fisk 10,7 18,6 Kyllingenuggets m. pom. 9,1 17,9 Sandwich kylling/bacon 4,2 15,7 Burger, mellem 2,8 10,3 Pitasandwich m. salat 1,4 8,3

17 17

18 18 Højt saltindtag er sat i forbindelse med Hypertension Hjertekarsygdomme Kræft i mavesæk Diabetes mellitus type 2 Overvægt Osteoporose Astma Nyresten

19 19 Hypertension Det skønnes at danskere har hypertension Førende 10 risikofaktorer for sygdomme i industrialiserede lande, World Health Report 2002: Tobaksrygning Blodtryk Alkohol Kolesterol Overvægt Lav indtagelse af frugt og grønt Fysisk inaktivitet Misbrug af stoffer Ubeskyttet sex Jernmangel

20 20 Salt og blodtryk Effekt af saltreduktion i mindst 4 uger, saltindt. blev målt ved 24 timers natriumudskillelse Hypertensive: saltindt. før red. i salt fald i BT syst./diast. 17 studier, n=747 9,6 g/dag 4,6 g/dag 4,97/ 2,74 mmhg Normotensive: 11 studier, n=2220 9,1 g/dag 4,4 g/dag 2,03/0,99 mmhg The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004; Issue 1. Art. No.: CD004937

21 21 Saltindtag og blodtryk Nedsættes saltindtagelsen Blodtryk både hos personer med normalt og forhøjet BT Dosis-respons sammenhæng Størst reduktion i BT hos hypertensive Større reduktion i BT hos ældre end yngre Større reduktion i BT hos overvægtige end hos normalvægtige Responsen er meget individuel

22 22

23 23 Saltindtag og hjertekarsygdom Lavere blodtryk lavere risiko for hjertekarsygdom Teoretiske beregninger: Nedsat saltindt. med 3 g salt/dag Fald i s. BT 2,5 mm Hg Fald i dødsfald, stroke 12 % Forhindrede dødsfald 600 pr. år (DK) Fald i dødsfald, isk. hjertesygd. 9 % Forhindrede dødsfald 810 pr. år (DK) Ovesen, modificeret efter Hypertension 2003:42:1093-9

24 24 Reduktion i risiko ved nedsat saltindtagelse (%) Intervention CHD MI Stroke Salt red. 1 g, lavt estimat 2,0 2,6 1,7 højt estimat 3,3 4,2 2,7 Salt red. 2 g, lavt estimat 4,0 5,1 3,4 højt estimat 6,4 8,1 5,3 Salt red. 3 g, lavt estimat 5,9 7,6 5,0 højt estimat 9,6 12,0 7,8 Rygeophør 3,7 11,9 4,4 Kolesterolsænkende med. 5,3 2,9 0,9 N Engl J Med 2010

25 25 Salt og hjertekarsygdomme Metaanalyse af prospektive studier: 19 kohorter, deltagere, follow-up 3,5-19 år Saltindtagelsen ved start: 24-t udskillelse eller kostundersøgelse Risiko ved høj saltindtagelse: Hjertekarsygdom RR 1,14 (0,99-1,32) Stroke RR 1,23 (1,06-1,43) Større risiko ved længere follow-up periode og ved større forskel i saltindtagelse Usikkerhed: saltindtagelsen BMJ 2009;339:b4567doi: /bmj.b4567

26 26 Salt og hjertekarsygdom Randomiserede undersøgelser 744 personer, år 2,5 g salt mindre i interventionsgruppe efter 1½ års intervention 2382 personer, år 1,9 g salt mindre i interventionsgruppe efter 3-4 års intervention Follow-up henholdsvis efter 15 og 10 år Hjertekarsygdomme var reduceret med 25% i interventionsgrupperne BMJ 2007;334:885-8

27 Salt i madlavning og ved bordet Bruger moderat eller meget salt i madlavningen: 61% bruger også salt ved bordet 67% af disse mener de salter moderat til meget ved bordet Bruger lidt salt i madlavningen: 29% bruger også salt ved bordet 14% af disse mener de salter moderat til meget ved bordet Egne data, upubl.

28 28 Har ændret sine kostvaner med hensyn til: Fisk 44 % siger de spiser mere Grønsager 69 % siger de spiser mere Frugt 57 % siger de spiser mere Salt 17 % siger de spiser mindre

29 29 Er det muligt at nedsætte saltindtaget? 10 studier af mindst ½ års varighed, randomiserede (n=3514) Rådgivning om at nedsætte saltindtagelsen Saltindtagelsen faldt gnst. 2,0 g/dag Bestemt ved 24 t Na udskillelse The Cochrane Database of Systematic Reviews 2004

30 30 Erfaringer fra andre lande England 2003/ ,5 g/dag 8,6 g/dag Baseret på 24 t Na udskillelse

31 31 Finland

32 Konklusion 32 Danskernes saltindtagelse er høj h j i forhold til det anbefalede Den største del af vores salt får f r vi via fødevareindustrienf Skal saltindtagelsen nedsættes kræver det en indsats både af fødevareindustrien f og alle der fremstiller mad En reduktion i saltindtagelsen vil sænke s blodtrykket i befolkningen og nedsætte forekomsten af hjertekarsygdomme Selv en mindre og realistisk reduktion i saltindtagelsen påp nogle fåf gram vil have en væsentlig v sygdomsforebyggende effekt

33 Saltreduktion er et væsentligt v kostråd

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen

Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser. Lars Ovesen Hjerteforeningen Saltindtagets sundhedsmæssige konsekvenser Lars Ovesen Hjerteforeningen Estimeret dagligt saltindtag Blandet kost: Vegetarkost: Animalsk kost: Anbefalet: 10 g/dag 1 g/dag 3 g/dag 5 g/dag Det høje saltindtag

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring

Salt og sundhed. Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen. DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Salt og sundhed Salt og sundhed Udarbejdet af Lone Banke Rasmussen og Anne Dahl Lassen DTU Fødevareinstituttet Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Salt og sundhed 1. udgave, marts 2015 Copyright:

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist

Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent. Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hanne Skov, Ernæringsfaglig konsulent Cand. scient klinisk ernæring, klinisk diætist Hjerteforeningens indsatser på kostområdet Kostens betydning for hjerte-kar-sygdom Dokumentation bag råd om kost Hjerteforeningens

Læs mere

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling

Læs mere

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017

Læs mere

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier

Saltindhold i brød og morgenmadscerealier Saltindhold i brød og morgenmadscerealier E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2016 Af Ellen Trolle, Erling Saxholt og Pia Knuthsen DTU Fødevareinstituttet Saltindholdet i hvedebrød og rugbrød

Læs mere

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem?

Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? Næringsdeklaration, en kort og en lang hvordan kan du bruge dem? # 1 Flere og flere madvarer har en næringsdeklaration, og det er godt, for så kan du undersøge, om det, du spiser, er sundt. Sådan kan du

Læs mere

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008

Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Skal kostrådene ændres? DMA januar 2008 Else Molander s Ernæringskontor De officielle kostråd: Grundlaget for kostrådene Videnskabelig dokumentation Nordiske Næringsstof Anbefalinger Regelmæssige undersøgelser

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010

Salt og sundhed. notat. Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010 Salt og sundhed notat af Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. for Ernæring, Fødevareinstituttet, DTU december 2010 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Saltindtagelsen i Danmark...3 Salt og sundhed...7

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Iris Guide April 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Spar på saltet og undgå for højt blodtryk 10 tips til at sænke dit blodtryk Så meget salt er der i dine råvarer Top 12

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Monitorering. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Monitorering Ulla Toft 1 WHO, ekspertgruppe: 8 trin til succes 1. Etablere støtte 2. Undersøge status (indtag og indhold) 3. Fastsætte et mål og en tidsramme 4. Udvælge mest relevante initiative 5. Kampagne

Læs mere

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk

falder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en

Læs mere

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden

Brød i kostrådene - nu og i fremtiden Brød i kostrådene - nu og i fremtiden BRØD FOR LIVET FREMTIDENS SUNDE BRØD, IDA 4. oktober, 2016 Else Molander, Fødevarestyrelsen Danskernes indtag af brød og fuldkorn Voksne danskere har gennem en række

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Inspiration til fagligt indhold

Inspiration til fagligt indhold Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen Grundkostplan, anoreksi voksen Indledning Denne pjece indeholder en grundkostplan, som du skal spise efter, når du skal arbejde med at blive rask af din anoreksi. I pjecen kan du læse om nogle af de vanskeligheder,

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Den Nationale Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Type 1 diabetes hos børn

Type 1 diabetes hos børn Type 1 diabetes hos børn Undervisning af bedsteforældre Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre De celler i bugspytkirtlen som producerer

Læs mere

Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt

Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 307 Offentligt HjerneSagen notat om salt Notat om de helbredsmæssige konsekvenser af et stort forbrug af salt Indledning Baggrunden

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse Møde i arbejdsgruppe vedr. fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme blandt mennesker med en sindslidelse. Fredericia d. 25.1.2012 Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet

Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Præsentation of SHOPUS-projektet og New Nordic Diet Fødevareplatform Region Sjælland 14. januar 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( )

UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( ) FOR KVINDER eller 25 g ost 2 80 120 g kød eller fisk 120 170 g kød eller fisk er et forslag til sammensætningen af de daglige måltider. Det vigtigste er dog at overholde de daglige regnskab med de daglige

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter

Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT. Lars Ovesen

SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT. Lars Ovesen SUNDHEDSMÆSSIGE VIRKNINGER AF SALT Lars Ovesen INDHOLD FORORD...4 1 INDLEDNING...5 1.1 Historie...6 1.2 Fysiologi...6 1.2.1 Nyrernes rolle...7 1.3 Anbefalinger for indtaget af salt...8 1.3.1 Mindstebehovet...9

Læs mere

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre

5. KOST. Måling af befolkningens kostmønstre SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 5. KOST Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand (1,2). En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012

Æg i kosten. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg i kosten Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkrækongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien af æg.

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere