FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
|
|
- Gustav Nissen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE
2 fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn og unge, har Kolding Kommune fra den 1. januar 2014 besluttet at indføre en ny organisering i Familierådgivningen, som indebærer, at der oprettes et Børneafsnit, fra 0 til 12 år og et Ungeafsnit, fra 12 til 18 (23) år. Formålet med at opdele og specialisere i aldersgrupper er at sikre, at sagsbehandlingen på myndighedsområdet er sammenhængende og tværfaglig helhedsorienteret. Videre at der tages højde for aldersspecifikke faglige fokuspunkter, med henblik på at højne kvaliteten af de indsatser, som der iværksættes. For eksempel indebærer det, at behandle en sag omkring en ung, at rådgiveren har særligt kendskab til hvilke muligheder, der i normalområdet, eks. skoler, UU-vejledning og lign, er at trække på i forhold til løsning af den unges problemer. Ungeafsnittet dækker området i forhold til særlig støtte til unge under 18 år, samt efterværnsstøtte i henhold til Servicelovens 76. Organisatorisk er Familierådgivningens afdeling specielt for unge, Ungekontakten, henhørende under Ungeafsnittet og vil fremover være en foranstaltning i forhold til den socialpædagogiske indsats for de unge. I omlægning af indsatser for unge, tages der udgangspunkt i ungeanalysen: Færre unge marginaliseres Færre børn og unge ny-anbringes, når de er fyldt 12 år Flere unge gennemfører en uddannelse Flere unge er i job Der skabes plads til, at flere unge kan blive støttet, særligt via en tidligere indsats FORMÅL Formålet med omlægning af indsatser på ungeområdet er at kvalificere indsatserne og udmønte den besluttede besparelse på området. Dette ved at øge tidlig og rettidig indsats, ud fra mindst mulig indgriben princippet. Mindske akutte anbringelser og mindske risikoen for sammenbrud i anbringelser. Med udgangspunkt i evidensbaseret viden af manglende eller ingen effekt af sene anbringelser er formålet endvidere, at ansvarliggøre og inddrage den unge og dennes familie og netværk, og iværksætte alternativer til anbringelse som formålstjenstlig indsats fremfor anbringelse. 2 KO L D I N G KO M M U N E se lv væ rd fo r u n g e Lovgivningen omkring unge, der er fyldt 15 år I henhold til Servicelovens 50, stk. 3, fremgår det, at I sin undersøgelse skal kommunalbestyrelsen afdække ressourcer og problemer hos barnet, familien og netværket. For unge, der er fyldt 15 år, skal undersøgelsen afdække de særlige forhold, der skal indgå ved valg af indsats for denne aldersgruppe, jf. 52 og 76. Jf. Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 281, præciseres det, at undersøgelser af unge over 15 år skal afdække de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til denne aldersgruppe, og som skal indgå ved valg af foranstaltning efter servicelovens 52 og 76. I forhold til unge over 15 år er det særligt vigtigt at tage hensyn til relationerne i nærmiljøet. Kommunalbestyrelsen bør derfor tillægge de særlige forhold for aldersgruppen afgørende vægt i overvejelserne om, hvorvidt hjælpen kan ydes i hjemmet eller i nærmiljøet. I forhold til Handleplanen for de unge over 16 år fremgår det i henhold til Servicelovens 140, stk. 3, at handleplanen skal opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. I forhold til unge, som modtager efterværnsstøtte hedder det i formålsbestemmelse, jf. Servicelovens 76, stk. 1, at Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig UNGEAFSNITTETS FOKUS Ungeafsnittet anlægger i arbejdet med de unge et fremadskuende perspektiv. Dette indebærer, at det stærke fokus på familiens problemer, på fortid og på juridiske afvejninger, som præger Indgangen til foranstaltninger for børn, erstattes af en alternativ forståelsesmåde, hvor arbejdet med den unge bliver mere fremtidsrettet. Hvor vi i arbejdet med mindre børn har til opgave at værne barnet, mod uhensigtsmæssige påvirkninger fra de primære omsorgspersoner, f.eks. forældrene gælder der i forhold til de unge et modsat perspektiv for støtten, idet opgaven nu bliver, i stedet for at reparere på de skader der er sket og fjerne problemerne, nu at bidrage til, at den unge selv bliver en aktiv part i sit eget liv, som problemløser og mulighedsskaber. I stedet for at værne går vi ind i opgaven at sætte i stand til. Forskningen viser, at det er hensigtsmæssigt, at det sagsbehandlende blik i forhold til unge er kombineret af et selvstændigheds og et afhængigheds perspektiv, idet unge har brug for at kunne bede om hjælp og tage imod den, hvis overgangen til voksenlivet skal lykkes. Identiteten som voksen udvikles gradvis, når den unge indgår i sociale sammenhænge, hvor det at give og tage er vigtige elementer. Derved bliver de unge i stand til at konstruere og designe deres eget liv, på trods af at de som udgangspunkt kan have haft endog svære odds imod sig. Den socialpædagogiske tilgang bliver afgørende vigtig i forhold til de unges muligheder for at kunne selvbearbejde deres eget liv. Den norske forsker på ungeområdet, Jan Storø, siger omkring essensen af den pædagogiske indsats, som skal gøre sig gældende at, socialpædagogik i denne forståelse er en praktisk rettet indsats, som bidrager til at den unge bliver inkluderet og integreret i samfundet. Den grundlæggende antagelse er, at de forståelser vi handler ud fra kan opfattes som menneskeskabte, som konstruktioner vi gør som deltagere i sociale fælleskaber og som knyttes til de kontekster vi er i. Dette betyder, at arbejdet med de unge i Ungeafsnittet har udgangspunkt i den sociale virkelighed, som omgiver den unge, idet forskningen viser, at hvis arbejdet tager udgangspunkt i en diagnostisk tankegang, som beskriver problemstillinger, som retter sig bagud, er der en risiko for, at rådgiver og behandler vil se den unge som offer, hvilket igen vil kunne medføre, at det sagsbehandlende arbejde vil være præget af ringe grad af tiltro til, at den unge kan gennemføre en uddannelse, som er vigtig i forhold til at den unge kan opnå et selvstændigt godt liv, som indebærer integration på arbejdsmarkedet og derved til stabile sociale relationer. UNGEAFSNITTETS HANDLEPLANER Forskning viser, at unge, som har behov for særlig støtte, især har brug for at deres familier fungerer godt. De unge har brug for at have en hjemlig base, som modvægt til ensomhedsfølelse. Selv de unge, som har været anbragt uden for eget hjem i længere tid, savner et hjem, når de udsluses fra anbringelsesstedet. Familienetværk, jævnaldrende, skole, fritid og økonomi er forebyggende faktorer i den unges liv. I erkendelse af at vi som professionelle ikke kan erstatte de unges behov for at føle sig normale elsket og høre til et sted, vil handleplanerne have et særligt fokus på de unges eget netværks muligheder for at kunne støtte op i et samspil med de centrale lokale samarbejdspartnere, som kan aktiveres i den enkelte sag. KO LD I N G KO M M U N E
3 familierådgivningen Det fagspecifikke fokus i Ungeafsnittets handleplaner kan bedst skitseres ved nedenstående illustration: selvværd for unge Der kan skabes en arbejdsalliance mellem den unge og den voksne, hvor fokus i forhold til målet omkring gensidig afhængighed bedst skitseres ved nedenstående illustration: Andre professionelle samarbejdspartnere af den unge. Afklaring af funktionsniveau af forældrene. Individuelle handleplaner i forhold til deres behov for støtte Individuelle jeg-støttende samtaler med den unge Kontakt med den unge. Afklaring af funktionsniveau af/med forældre Fritid, venner, øvrige familie Skolen/ arbejde Følge aktivt op på den unges trivsel i de hverdagsarealer den unge er i Aktiviteter med den unge og forældrene Det socialpædagogiske arbejde med den unge, kendetegnes ved brobygning mellem den unge og de vigtige personer, som omgiver den unge til hverdag. Det socialpædagogiske arbejde med de unge Ungekontakten vil fremover varetage det socialpædagogiske arbejde med de unge, ud fra den konkrete handleplan, som bliver udfærdiget af myndighedsrådgiveren. Målet er at den unge opnår gensidig afhængighed til voksne, hvor idealerne er: at den unge er en del af et socialt netværk Ungekontaktens styrke er muligheden for at kunne at den unge har kompetence til at efterspørge danne relationer med de unge, hvilket kan danne hjælp og støtte grobund for at støtte den unge i sit eget udviklingsarbejde. at den unge opfatter sig selv som medborger, som er inkluderet i et samfund af voksne at den unge er inkluderet i samfundet gennem 4 uddannelse, arbejde osv. KOLDING KOMMUNE 2014 KOLDING KOMMUNE
4 fam i li e rå d g ivning en Interventionerne i Ungekontakten vil være kendetegnet ved følgende, Kortlægning af socialt netværk og mobilisering af netværksressourcer Træning og bevidstgørelse af den unge i forhold til samarbejde, sociale færdigheder og social kompetence Introduktion til sociale miljøer (skole-, arbejds- og fritidsarenaer) og træning i og støtte til kontaktetablering Bevidstgørelse om rettigheder som borger og træning i at bruge dem. Selvværdstrategi, Ungeanalyse og Anbringelsesgrundlag Kolding Kommune har vedtaget forskellige principper og fokuspunkter i forhold til at understøtte borgerens mulighed for at kunne styre sit eget liv. Af formålet med Selvværdstrategien fremgår det: se lv væ rd fo r u n g e Kolding er et selvværdssamfund. Vi giver muligheder og myndighed tilbage til mennesker, der selv kan. I en ramme af fællesskab, medborgerskab og frivillighed tror vi på, at det gør både den enkelte og samfundet stærkere. Vi tror på, at selvværd er mere end velfærd. Principperne omkring støtte til at designe sit eget livet ligger i tråd med den måde Familierådgivningen arbejder på, i forhold til hvornår børn og unge anbringes uden for eget hjem. Familierådgivningen arbejder ud fra det fokus, som er beskrevet i anbringelsesgrundlaget, at afsøge de ressourcer, som der findes i barnet og den unges hverdagsliv, i erkendelse af, at det er i disse sociale sammenhænge barnet og den unge skaber identitet og selvværd. På den baggrund arbejder Familierådgivningen ud fra viden omkring, at anbringelse uden for eget hjem, som udgangspunkt ikke løser de unges problemer i forhold til deres oplevelser af ikke at høre til og ensomhed, som er vigtige beskyttelsesfaktorer i forhold til, at den unge opnår de personlige kompetencer, som er nødvendige for at kunne leve et selvstændigt voksenliv. Omlægning af indsatser til unge i Familierådgivningen, imødekommer de af ungeanalysens udarbejdede udviklingskort. I Ungeanalysen er en af konklusionerne i forhold til hvordan vi hjælper de unge videre til en selvstændig voksentilværelse, at de støttes i at kunne fungere i de arenaer, de færdes i til hverdag, f.eks. familie, skole, arbejde og fritid. Dette forudsætter systematisk koordinering på tværs af fagområder og indsatser, tidlig opsporing og indsats, der er målrettet og sammenhængende. Ungeanalysens udviklingskort omkring systematisk koordineret flerfaglig indsats og samarbejde til gavn for børn og unge, er i overensstemmelse med både ungeafsnittets og ungekontaktens fagspecifikke fokus på unge. Ligesom udviklingskort med målrettet tidlig opsporing og indsats med henblik på færre anbringelser, er i tråd med den tænkning, der gør sig gældende i forhold til tidlig og rettidig indsats, og ud fra mindst mulig indgriben princippet. en uddannelse, er sammenhængende med fokuspunkt i ungeafsnittes handleplan for skole/arbejde, og skolens netværk og mentorer samt de centrale lokale samarbejdspartnere vil indgå som aktive aktører, og derved højne fastholdelse og stabilitet i skole og uddannelsesforløb. FREMADRETTET PRAKSIS Omlægning af indsatser for unge betyder for familierådgivningens ungeafsnit og ungekontakt at fokus og arbejdet med de unge vil være i et fremskuende perspektiv og mere fremtidsrettet. Dette vil i praksis betyde, at den unge selv bliver en aktiv part i sit eget liv, hvor sagsbehandlingens fokus vil være ud fra et selvstændighedsperspektiv, eksempelvis ved fra det 16. år at have fokus på selvstændighedsgørelse ud fra basalt at kunne stå op om morgenen, være hygiejnisk, styre sin økonomi, være i skole/ uddannelsesforløb - det gennerelle funktionsniveau. Dette for at klargøre de unge til voksentilværelsen ved det 18 år, for heraf enten at stå på egne ben, tilbydes efterværn hvis formålet kan opnås inden det 23. år, eller overdrages til voksensystemet. Endvidere vil omlægningen betyde iværksættelse af indsatser tidligere dette via mindre indgribende målrettet rettidige indsatser med kortere forventet varighed, og derved kortere afgrænsede indsatser/ forløb. Ligesom fokus på familien/netværket og alternativer til anbringelse aktivt vil afsøges, med henblik på mindre indgribende formålstjenstlige indsatser/foranstaltninger til at opnå formålet. I omlægning af indsatser for unge, har det ligeledes stor betydning at inddrage de unge, og som ungeanalysen og forskning på området peger på, er virkningen af fritidsjobaktiviteter i forhold til de halvstore børn og unge af stor betydning, idet unge fremadrettet danner identitet og selvværd, når de indgår i betydningsfulde sammenhænge, hvor de opnår at blive værdsat som selvstændige kompetente personer. Undersøgelser peger derudover på at et stabilt skoleforløb er af afgørende betydning, for eget værd og uddannelse og jobmuligheder. Udviklingskort vedrørende flere unge fastholdes og gennemfører 6 KO L D I N G KO M M U N E KO LD I N G KO M M U N E
5 Senior- og Socialforvaltningen Familierådgivningen Nicolai Plads Kolding Tlf LOGO1TH_LS_POSrød
Helhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den )
Helhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den 11.10.2017 ) Formålet med Barnets reform 1 er at skabe de bedst mulige rammer for en bedre og mere målrettet indsats over for udsatte børn og deres familier.
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Uddannelsesleder Dan Zielke - VUC Syd, Tidligere myndighedsleder i Tønder, Distriktsleder i Esbjerg og Forstander For Den selvejende institution
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereEt nyt paradigme i den offentlige sektor. Trussel eller mulighed
Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Hvad er min baggrund? Forstander For den selvejende institution Under Kastanien i 14 år, arbejdet målrettet med at skabe evidens for effekt
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereUdkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til
Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereÆndring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv.
Sagsnr.: 2016/0003469 Dato: 26. maj 2016 Titel: Ændring af Trianglen analyser og vurderinger på basis af arbejdet i styregruppen mv. Sagsbehandler: Christian Lorens Hansen Halsnæs Kommune er i gang med
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereHøringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap
Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mere1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund
1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereUdsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012
Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mere1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer
Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier
Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereFor social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.
Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3
Læs mereSeminar om efterværn Qaqortoq 2011
Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Seminar om efterværn Qaqortoq 2011 1. Formål med
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereSocialafdelingen. V/socialchef Hanne Manata. Resultater børn, unge og familier. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen
Socialafdelingen V/socialchef Hanne Manata Resultater børn, unge og familier Organisering i familiegrupper Modtagelser X antal makkerskaber heraf 1 ungemakkerskab Hjemme-hos/støtte-kontaktpersoner Psykolog
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereVelfærdsforvaltningen. Referat. til mødet i. Jobudvalget. 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B
Velfærdsforvaltningen Referat til mødet i Jobudvalget 16. august 2012 i Jobcentret, mødelokale 1.34 B Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 89 "Vejle-loven" på beskæftigelsesområdet 181 181 00.22.00-P08-2-11
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereADHD-handlingsplan 2012
Voksenhandicap ADHD-handlingsplan 2012 Socialforvaltningen Aarhus Kommune Niels Christian Grud 3. maj 2012 Baggrund Der har de senere år været en generelt stigende efterspørgsel efter tilbud på ADHD-området,
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereMålsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb
Beredskab til forebyggelse af vold og seksuelle overgreb mod børn og unge Målsætning Børn og unge i Køge Kommune skal opleve en tryg barn- og ungdom uden vold og seksuelle overgreb Børneudvalget og Skoleudvalget
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereDet drejer sig om børn og unge - det handler om mennesker Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune
Det drejer sig om børn og unge - det handler om mennesker Udviklingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov i Aalborg Kommune 1 Indhold Forord 3 1. Børn, unge og familier er højt prioriteret
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mereDen professionelle bekymring på Lyne Friskole
1 Den professionelle bekymring på Lyne Friskole November 2015 Lovgrundlag Dette er lovgrundlaget, der skal sikre, at der tages hånd om børn og unge, der har behov for særlig støtte Underretningspligt Underretningspligt
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereaf inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012
Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereInddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger
Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereMennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.
1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange
Læs mereStandard for sagsbehandling.
Standard for sagsbehandling. Overordnet og sammenhængende børnepolitik Hjørring Kommune Juni 2009 Indhold. Indhold.... 1 Indledning... 3 1. Standard for tidlig indsats, herunder sikring af underretninger
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereEr du frivillig i Thisted Kommune?
Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereBeskrivelse af AKT-tilbuddet
Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...
Læs mereBørn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres
Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres Konference om børn og unge med nedsat funktionsevne v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed To politiske udspil fra KL marts og
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereHøringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator
Til Ringkøbing-Skjern Kommune 18. juni 2015 Høringssvar vedrørende frivillig- og ildsjælekoordinator Overordnede betragtninger Frivilligcentrets bestyrelse vil gerne kvittere for det synes vi inspirerende
Læs mereTEMAMØDE FSU d. 12.06.2015
TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereBilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget
Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Socialudvalget Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold: 1) Indsatsen for integration af indvandrere
Læs mereEnglegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.
Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.
Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE. KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR BØRN
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR BØRN Kolding Kommune har, fra den 1. januar 2014, besluttet at indføre en ny organisering i Familierådgivningen. Organiseringen indebærer,
Læs mereSTRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020
STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mere1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange
Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereUNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an.
UNDERRETNING. En vejledning i, Hvordan man i praksis griber det an. Allerød kommune Familieafdelingen 2011 1 Indholdsfortegnelse: 1. Baggrunden for Familieafdelingens vejledning om underretningspligt S..3.
Læs mereVIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV. Lederne af familieambulatoriet
VIDEN OM HJÆLPEFORANSTALTNINGER OVER FOR TRUEDE BØRN - ET SOCIALFAGLIGT PERSPEKTIV Lederne af familieambulatoriet Anbragte børn set i et sundhedsfagligt og socialfagligt perspektiv. Er vi pa rette kurs?
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereVejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85
Vejledende serviceniveau for socialpædagogisk støtte Lov om social service 85 Indhold 1. Formålet med støtten... 3 2. Kerneopgaven... 3 3. Målgruppen og indsatsen... 3 4. Den rehabiliterende tilgang...
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereSamlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016
Samlet status overvægt Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereDet kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.
Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereIndstilling. Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. Juni 2013 Nye fælles løsninger caféer som samlende drivkraft 1. Resume Aarhus Kommune Sundhed Sundhed og Omsorg Magistratsafdelingen
Læs mereYdelsesbeskrivelser. Indhold
Ydelsesbeskrivelser Indhold Ydelsen Indledningsvist beskrives ydelsen og målgruppen ifølge lovgrundlaget, og målgruppen afgrænses nærmere. Herefter skitseres kort hvordan ydelsesbeskrivelsen og den vedlagte
Læs mere