Nyhedsbreve fra Center for Produktudvikling

Transkript

1 Nyhedsbreve fra Center for Produktudvikling December 2006 I dette nyhedsbrev kan du læse: Nytårshilsen fra Center for Produktudvikling Teknologisk Institut køber Danmarks første RM-maskine til metal Ring til hjerteforsøg Liftkontrollen løfter sikkerhedsniveauet Ny mand på maskindirektivet Ung innovatør med baggrund i bilbranchen Julequiz om innovation NYTÅRSHILSEN FRA CENTER FOR PRODUKTUDVIKLING Nytåret står for døren, og det er tid til at gøre status over 2006 og kigge frem mod var for Center for Produktudvikling et godt år præget af stor aktivitet i de enkelte forretningsområder, 2007 tegner endnu mere travlt og fagligt udfordrende. Mogens Vig Pedersen beretter om 2006, der var et godt år for Center for Produktudvikling Inden for produktudvikling har centeret medvirket til at udvikle adskillige nye produkter. Centerets medarbejdere har coachet og samarbejdet med virksomhederne om kreativ idegenerering, designet og konstrueret i CAD, simuleret, styrkeberegnet, produktmodnet og afslutningsvis fremstillet fysiske modeller. I 2007 øger vi fokus mod flere større opgaver på baggrund af meget stor tilfredshed blandt kunderne specielt ved disse opgaver. Forretningsområdet Rapid Prototyping, RPT, eller Rapid Manufacturing, RM, fylder efterhånden mere i centerets dagligdag. I det forløbne år har RM budt på seminarer og netværk for branchen, vi har i samarbejde med Handelshøjskolen i Århus, holdt to konferencer med titlen Produktion Konferencerækken fortsætter i 2007, hvor vi glæder os til at skabe øget fokus på

2 forretningsudvikling med RM. Vores maskiner har også været i fuld gang. SLA en producerer på fuldt tryk, SLS en er blevet opgraderet til at kunne køre med flere materialer, og vores voksmaskine er igen i fuld vigør efter at flere kunder igen har fået øjnene op for voksens egenskaber. I RM-sammenhæng tegner 2007 også godt. Strategien er på plads, og centeret har - med baggrund i en nylig gennemført behovs- og markedsanalyse - besluttet at investere i en RM-metalmaskine. (se artiklen herom). De medarbejdere, der arbejder med CE-mærkningsdirektiverne og kontrolordninger, har været travlt beskæftiget med gennemgang af tekniske dossiers og kontrolbesøg i marken. Typeafprøvning indenfor ATEX-direktivet er netop blevet akkrediteret af DANAK for at opfylde DS/EN/ISO/IEC 17020, et arbejde der har stået på det meste af året. Inden for Maskindirektivet kommer der fortsat mange forespørgsler på typeafprøvning og risikovurderinger. Det nye Maskindirektiv, som træder i kraft ved årsskiftet 2009/2010, er vi ved at sætte os godt ind i, så vi kan rådgive de danske maskinproducenter og Dansk Industri med henblik på den bedste implementering. Centeret har i 2006 afholdt kurser i ATEX-direktivet og har desuden startet et samarbejde med Pilz om at holde en række kurser inden for praktisk risikovurdering. Samarbejdet og kurserne har været en succes, og vi har i 2007 udvidet udbudet til også at omfatte CE-mærkning. Det nye i 2007 bliver at supplere centerets Sekretariat for Typeafprøvning til også at omfatte typeafprøvning i henhold til Trykdirektivet. En ydelse, som vi forventer vil skabe stor synergi i de løste opgaver. Undersøgelser af havarerede maskiner mm. har holdt flere af centerets medarbejdere travlt beskæftiget. Foruden de nære undersøgelser, indenfor landets grænser, er det blevet til enkelte større opgaver udenfor Europa. Centerets vindmølleaktiviteter er blevet styrket igennem året, hvor Instituttets ansættelse af specifik vindmøllekoordinator har øget fokus. Vores lynregistreringssystem er suppleret med en digital kortlæser, som gør det muligt at indlæse data direkte i en database med henblik på Risk Management. Center for Produktudvikling står godt rustet til at skyde det nye år i gang. Strategien er lagt, investeringerne er på plads og centerets kompetente og motiverede medarbejdere glæder sig til at rådgive og ekspedere såvel eksisterende som nye kunder. Medarbejderne i Center for Produktudvikling ønsker kunder og samarbejdspartnere en glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Center for Produktudvikling Mogens Vig Pedersen TEKNOLOGISK INSTITUT KØBER DANMARKS FØRSTE RM-MASKINE TIL METAL Center for Produktudvikling på Teknologisk Institut investerer som de første i Danmark, i en RM-maskine til metal og får dermed unikke muligheder for forskning og udvikling til gavn for dansk erhvervsliv. Maskinen installeres i begyndelsen af det nye år i centerets lokaliteter i Århus.

3 - Begrænsningerne er nærmest ikke til at få øje på, for mulighederne med RM i metal er uendelige, siger centerchef Mogens Vig Pedersen om de muligheder, centeret får med den nye RM-maskine. Rapid Manufacturing giver mulighed for at fremstille meget komplekse geometrier bygget i ét stykke. Hvor RM med plast primært er blevet brugt til fremstilling af prototyper og har haft sin begrænsning på grund af materialet, vil man med en RMmaskine til metal få nærmest ubegrænsede muligheder for at fremstille blandt andet værktøjer, maskindele og implantater. Det er de muligheder, Center for Produktudvikling nu skal til at udforske. Først og fremmest skal centeret forske i, hvordan man med maskinen kan bygge nye og bedre forme til plastindustrien. Forme med integreret vandkøling, som kan køle emnerne op til 20 procent hurtigere end i dag, og som dermed kan hjælpe med til at bevare de danske plaststøbevirksomheder. - Vi kan ved hjælp af RM fremstille forme til plastsprøjtestøbning, som man simpelthen ikke kan lave med de teknikker, man bruger i dag. Selv om værktøjerne bliver dyrere, er udgiften - i alle tilfælde når det gælder store sprøjtestøbte serier meget hurtigt tjent hjem, forklarer Mogens Vig Pedersen, som ikke er bekymret over, at producenter i Østen har adgang til den samme teknologi. - Det er klart, at man også vil kunne bruge RM-metal-maskiner i Kina, men indtil videre er arbejdskraften derude billigere end teknologien. Vi i Danmark er derimod nødt til at optimere produktionen for at blive ved at være et skridt foran, siger Mogens Vig Pedersen. Den nye RM-maskine skal naturligvis også bruges til produktion af helt specielle metal-emner et marked, som centeret i kraft af RM s mange nye muligheder ser et stort potentiale i. - Vi får adgang til et helt nyt markedssegment, fordi det reelt kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad vi kan fremstille på den nye maskine. Det kan være alt fra værktøjer til hydraulikudstyr, komplicerede dele til maskiner og implantater til operationer efter ulykker eller ved deformiteter, siger Mogens Vig Pedersen. Rent teknisk arbejder den nye RM-maskine ved temperaturer, der svejser metalstøvet sammen i stedet for at sintre det. Det betyder, at de emner, man bygger på maskinen, får samme styrke som emner fremstillet ved de kendte, traditionelle teknologier. Maskinen kan arbejde i alle de metaller, der kan svejses. RING TIL HJERTEFORSØG Forskere på Skejby Sygehus henvendte sig til Teknologisk Instituts Center for Produktudvikling, da de i forbindelse med et forskningsprojekt skulle have fremstillet en ring til implantation i hjerter. Forskningen skal være med til at belyse, hvordan man forbedrer disse ringe, som dagligt indsættes i hjerter på mennesker, der har haft en blodprop.

4 Det er civilingeniør Morten Ølgaard Jensen, som står for projektet i samarbejde med Ingeniørhøjskolen i Århus og Teknologisk Institut. Han forklarer om forskningen: - Når man har haft en blodprop i hjertet, deformeres hjertemuskulaturen en smule, og hjerteklappen kan efterfølgende være lidt utæt, hvilket gør, at hjertet ikke fungerer optimalt. Det er for at genskabe den geometri, som passer til hjerteklappen, at man indopererer disse ringe, som syes fast til hjertemuskulaturen. Forskningen udføres med svin som patienter. Man fremkalder en blodprop hos svinet og indopererer så ringen i hjertet for at følge, hvordan den fungerer. Teknologisk Institut har bygget flere udgaver af ringene i nylon på sin SLS-maskine. I forbindelse med måling af kraftpåvirkning af ringen i hjertet, fik Skejby Sygehus også ringen lavet i titanium. Denne ring fik Teknologisk Institut bygget hos en af sine internationale samarbejdspartnere. LIFTKONTROLLEN LØFTER SIKKERHEDSNIVEAUET Skærpet sikkerhed og fokus på arbejdsmiljø var årsagen til, at Teknologisk Institut i samarbejde med Liftgruppen under Dansk Byggeri for fem år siden etablerede Liftkontrollen. Ordningen er blevet en stor succes, og Center for Produktudvikling har netop genforhandlet kontrakten om liftkontrol for en ny treårig periode.

5 Vores styrke i forhold til liftkontrol er, at vi som institutfolk også kommer ud til havariundersøgelser, når en personlift er havareret. Vi har netop i kraft heraf en unik indsigt i forhold til konkurrenter, forklarer Frits Fynbo, der er leder af Liftkontrollen for Teknologisk Institut. Liftkontrollen har til formål at højne kvaliteten og dermed sikkerheden på liftene, og ordningen omfatter en række godkendte værksteder, som står for den lovpligtige årlige kontrol af mandskabslifte. Det er Teknologisk Instituts afdeling for Havari og Sikkerhed, der godkender værkstederne til at udføre de lovpligtige årseftersyn til mobile personløftere. Værkstederne undersøger og reparerer liftene efter en godkendt tjekliste udarbejdet af Arbejdstilsynet, og Teknologisk Institut tager stikprøver på 5 % af årseftersynene. - Vi er ikke en myndighed, men har dialogen med de værksteder, der udfører lovpligtige årseftersyn under ordningen. Det er en stor styrke, at der er den åbenhed, for det sikrer, at vi får informationer om de problemer, der måtte være med konkrete personløftere eller mekaniske dele, forklarer Frits Fynbo. I de tilfælde, hvor man ude på værkstederne observerer konkrete problemer, får Liftkontrollen besked, og problemet og ofte også løsningen på det kommunikeres til alle medlemmer gennem nyhedsbreve. Er fejlen grel, tager Liftkontrollen kontakt til producenten for at få dennes hjælp til at løse problemet. Liftkontrollen registrerer alle de lovpligtige årseftersyn, der udføres under liftkontrolordningen og sikrer, at de godkendte værksteder arkiverer oplysninger, så alt udført arbejde er dokumenteret og sporbart. Når årseftersyn er udført påklæbes den godkendte lift en kontrolmærkat, så brugerne af personliften kan se, at liften har fået udført eftersynet og hvem der har udført dette lifte i Danmark (over halvdelen af alle lifte) får udført det lovpligtige årseftersyn under ordningen og har Liftkontrollens mærkat. De lifte, der er udenfor ordningen, føres der ikke tilsyn med. Når et værksted er godkendt af Liftkontrollen, skal det overholde fastsatte regler. Hvis Liftkontrollen opdager, at et godkendt værksted begår grelle fejl, kan det ende med, at værkstedet bliver smidt ud af ordningen. Vil du læse mere om Liftkontrollen, kan du kigge her: NY MAND PÅ MASKINDIREKTIVET Maskin- og svejseingeniør Claus Dalbøge, 39, er ny mand på maskindirektivet hos Center for Produktudvikling. Claus har tidligere arbejdet med kvalitetsstyring hos Holco Maskinbyggeri og med trykbærende udstyr som produktionsleder hos Bjørnkjær Maskinfabrik. Efter Bjørnkjærs fusion med Varo fik Claus - i kraft af sit arbejde med trykbærende udstyr - job

6 hos Force, hvor han arbejdede med det nye Trykudstyrsdirektiv (PED) og svejseteknisk godkendelse. Da Force efter en årrække valgte at koncentrere deres PED-aktiviteter i Brøndby, startede Claus kompagniskab med en tidligere kollega i firmaet Weldadvice i Randers. Hos Weldadvice bestod arbejdet b. la. i svejsecertificering og procedureprøvning samt aktiviteter som bemyndiget organ via en svensk samarbejdspartner udnævnt som tredjepart ved godkendelse af trykudstyr. Hos Center for Produktudvikling skal Claus arbejde med maskindirektivet og med kvalitetsstyring på akkrediteringsprocessen, for at opretholde aktiviteterne inden for ATEX-direktivet. Claus har to børn og bor i Risskov sammen med Charlotte. Fritiden går med kampsport, skiløb og især sejlsport, hvor den nye Jeanneau Sunfast 36 er ved at blive klargjort til både kapsejlads og familieture. UNG INNOVATØR MED BAGGRUND I BILBRANCHEN Blot 24 år, nyuddannet ingeniør men allerede med godt halvandet års erfaring fra henholdsvis en schweizisk og en tysk virksomhed i bilbranchen. Jens Christian Lodberg Høj er seneste skud på stammen af nyansatte i Center for Produktudvikling. Han skal arbejde med innovation og produktudvikling.

7 Jens Christian tog eksamen som Business Development Engineer fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning denne sommer med et projekt om Development efficiency improvement et projekt han skrev, mens han var ansat som intern konsulent på udviklingsprocesser i den tyske afdeling af virksomheden Faurecia, der er underleverandør til bilindustrien. Konkret havde Jens Christian ansvar for at indføre LEAN-principper i Faurecias udviklingsafdeling. Forud for denne ansættelse havde Jens Christian været ansat i syv måneder som produktudvikler hos Protoscar i Schweiz. Protoscar designer og laver 3D-animationer til bilindustrien og samarbejder med blandt andre General Motors. I sine syv måneder hos Protoscar var Jens Christian produktudvikler på to projekter: et om udnyttelse af oppustelige elementer til at konstruere elementer til bilindustrien f.eks. til taget i en cabriolet. Det andet projekt, handlede om at udvikle og bruge biologisk nedbrydelige plastformer på en ny måde. I fritiden fylder Jens Christians fascination af biler en del, men også fodbold og guitar er blandt de store interesser. JULEQUIZ OM INNOVATION Ingen jul uden julequiz. Vi vil næsten vædde på, at begrebet innovation indgår i statsministerens nytårstale, men lokker i stedet med en flaske champagne til de to, der kan hjælpe os med henholdsvis den sjoveste og den mest rammende definition af begrebet. Definitionen må være på max ti ord, og svaret skal sendes pr. mærket julequiz til klaus.orskov@teknologisk.dk. Han skal have det inden 10. januar. Vinderne får direkte besked, og deres navne offentliggøres i næste nummer af nyhedsbrevet. Vi forbeholder os retten til at gøre brug af de indkomne forslag.