strategi 2015 strategi 2015

Transkript

1 strategi

2 Hvad er planstrategi? Planstrategien beskriver byrådets strategi for den langsigtede fysiske planlægning af kommunen. Den er forløber for kommuneplanen, der vil udgøre en mere konkret og deltaljeret udmøntning af den overordnede strategi. Kommuneplanen vil nærmere beskrive, hvordan vi i Byrådet vil prioritere anlæggelsen af nye skove, cykelstier eller andre fysiske tiltag, der kan forbedre betingelserne for erhvervsliv, mennesker, dyr og klima. Byrådet Sådan blev strategien til Planstrategien er blevet til i efteråret 2014 i tæt samarbejde med den politiske styregruppe og forvaltningen. Blandt andet på workshops, hvor byrådet har deltaget i formuleringen af indholdet i planstrategien. Forud for diverse møder og workshops har der været en dialog med borgerne på Facebook en korrespondance, der er indgået som materiale i processen og har givet os et indblik i borgernes tanker og ønsker til fremtidens kommune. I processen har vi arbejdet med en række mulige scenarier med forskellig prioritering af forholdet mellem by, land, klima- og naturudvikling. Det er sket for at Byrådet fik mulighed for at se perspektivet i de forskellige retninger før det endelige valg af strategi. Metoden har bidraget til en engageret og kvalificeret debat, som har skabt ejerskab for den endelige strategi. Vision 2025 En ny vision vedtaget i foråret 2014 har været ledestjernen for byrådets arbejde med planstrategien og vi har tilstræbt, at sundhed i den bredeste fortolkning af ordet skulle skinne igennem strategien, der både beskriver strategi og prioritering i forhold til udvikling af erhverv, natur og klima. Debatfase Planstrategien har været offentliggjort på rebild.dk og været i høring i 8 uger. Høringen omfattede blandt andet en politikerrundrejse til udvalgte byer i kommunen, hvor der blev drøftet udviklingsmuligheder og input til den kommende kommuneplan. Byrådet 2

3 ER E til at nå orudsætderhen. d. Vi kan s særlige og muligr vi tæt på er, kultur, har, ligger rrelse gør g styrker sskabet i eder, borfrivillige. let tilgænr af enhver og plads til d og kultur. munen, er n er æftigelseser generelt tningsmøne økonomi, ersgruppen de økonomi der. VISION Et sundt liv i en sund kommune Fra vision til Fra vision til plan plan Byrådet vedtog i foråret 2014 en ny vision for Rebild Kommune; Visionen indeholder tre overordnede mål: Sundt at leve og bo Sunde oplevelser Sundt erhvervsliv Nu skal visionen ud og leve og derfor har byrådet lavet en strategi for de forhold, som fysisk skal ind i byerne og ud på landet en planstrategi. I visionen er der mål om, at vi inden år 2025 skal være knap 3000 flere indbyggere. Det kræver flere boliger, flere arbejdspladser, mere natur til oplevelser og rekreation og gode rammer for handel og service. Vi ønsker både at tiltrække og fastholde borgere ved at have attraktive og varierede boligområder til hele livet. Planstrategien er derfor de første skridt til at få de fysiske forhold på plads, så visionen kommer inden for rækkevidde Indhold Byrådets vurdering af udviklingen Det sammenhængende NordDanmark Unikke muligheder i en sund kommune Bynær natur Klima og energi Planlægningen siden sidst Kommende planlægning Et sundt liv i en sund kommwune 3

4 Hvor er vi? Byer og bosætning Rebild kommune ligger lunt i baghaven af Aalborg personer pendler dagligt til jobbet i Aalborg blot kilometer borte. Rebild Kommune har en god økonomi med et overskud på 17 millioner i 2013, og Rebild Kommune er på mange områder en velfungerende kommune, med mange engagerede foreninger og ildsjæle. Men befolkningstallet falder, og ligesom i mange andre kommuner er der en tendens til flytning fra land til by. Landsbyerne formår generelt at holde på befolkningen, mens landområderne affolkes med stor fart. En undersøgelse om omdømme og kendskab viser, at hovedbyer er vigtige fikspunkter hvis omverdenen skal kunne huske kommunen. Kommunenavne er abstrakte, mens bynavne er konkrete enheder. Hvis en kommune har en større by, så er det langt overvejende denne, der driver kendskabet til kommunen, fx Aalborg og Viborg. Samlet set lider kendskabet til Rebild Kommune under, at man i omverdens bevidsthed ikke har én, større by, der med traditionelle bymæssige kvaliteter kan drive kendskabet til Rebild Kommune. Dette er - i en periode, hvor bevægelsen i forhold til bosætning går fra land mod by et forhold, der medvirker til at begrænse kendskabet til Rebild Kommune. En bosætningsanalyse udarbejdet i 2014 viser, at kommunens tilflyttere efterspørger billige boliger, infrastruktur, dagligvarebutikker, adgang til natur og lav kriminalitet. Det er parametre, som Rebild Kommune scorer højt på. Tilfredsheden hos både fra- og tilflyttere er da også stor. Produktet fejler ikke noget, og med større synlighed og identitet (hovedby) kan vi potentielt tiltrække flere skatteborgere. Der er udviklingsmuligheder og byggegrunde i stort set alle byer, men det er primært i Støvring og dernæst Skørping, at der er momentum og her bygges der typisk parcelhuse. Der er derfor mangel på alternative boligtyper til ældre, seniorer og singler. Et budskab, som også debatten om planstrategi på Facebook tydeligt afspejler i kommentarerne til bosætningsdebatten. Generelt er landområderne præget af mange mindre byer og landsbyer og med en boligmasse af svingende kvalitet. På trods af nedrivninger af boliger i det åbne land, så er der stadig mange nedrivningsegnede huse, som skæmmer indtrykket. Byrådets indsats har primært fokuseret på at rive de dårligste boliger ned. Erhverv Finanskrisen har overordnet set medført en nedgang i både antallet af virksomheder og antallet af beskæftigede i Rebild Kommune. Stadig er der dog gang i udviklingen i Støvring. Her er der solgt flere erhvervsarealer primært i Juelstrupparken, Porsborgparken og Støvring Nord. Med beliggenheden ved motorvejen tiltrækker Støvring virksomheder fra de større byer nord og syd for os, fx Aalborg. Generelt er der en god infrastruktur i kommunen, men det er primært omkring motorvejen og derved Støvring og Haverslev, at der er efterspørgsel på arealer. Det undersøges i øjeblikket, om modulvogntog kan få adgang til nogle af erhvervsområderne ved Støvring og Haverslev. bosætning ERHVERV 4

5 Der er generelt udlagt rigeligt areal til erhverv, så der er gode muligheder for erhvervsudvikling i stort set alle byer. I forhold til andre kommuner, er der også billige arealer og gratis byggesagsbehandling. Det formodes derfor, at erhvervspotentialet er stort. I den østlige del af kommunen forventes det, at det kommende supersygehus vil medføre flere borgere og virksomheder. Dette kan være en mulighed i forhold til at skabe mere erhverv og liv i byerne langs Hadsundvej. Ud over gode fysiske rammer for erhverv, faciliteter kommunen også erfa-grupper og erhvervsråd for at skabe tættere kontakt til eksisterende virksomheder. Natur og turisme Rebild Kommune er begavet med meget og unik natur i store dele af kommunen. Rebild Bakker og Rold Skov er kendt og benyttet af mange året rundt til både oplevelser, motion og rekreation. Og interessen er stigende hvilket kan ses i forhold til en stigende erhvervsaktivitet i Skørping og Rebild i forbindelse med turisme. RebildPorten er det nye vindue til attraktionerne i hele kommunen og med Regan Vest som kommende turistattraktion satses der fremadrettet på mere aktivitet i området omkring Rebild bakker. Statens omlægning af skovene fra produktion til oplevelser har givet unikke muligheder for fx mountainbikeruter, orienteringsløb, skiruter, rideruter og andre aktiviteter i skoven. Selv om der er meget og flot natur i en stor del af kommunen er der også dele af kommunen, som mangler natur, ligesom der ikke er sammenhæng mellem de områder der har natur. Mange naturområder i kommunen er heller ikke tilgængelige for borgere og turister, enten fordi arealerne er ejet af private, eller fordi der mangler stier og forbindelser fra byer og veje. I forhold til visionens målsætning om, at der skal være let adgang til naturen for alle, så er der flere byer og landsbyer, som kunne trænge til et løft. Generelt kan der også gøres mere for naturen i hele kommunen. Fordi der er natur er naturindholdet ikke nødvendigvis højt. Ved mere pleje af naturen kan levestederne for dyr og planter gøres bedre. Rebild Kommune arbejder sammen med Staten om at anlægge natur til glæde for både borgere og turister. Ved Støvring er fx anlagt Juelstrup sø med stier, ligesom der er plantet skov til hundefolket. Klima og energi Rebild Kommunes første klimastrategi blev vedtaget i 2011, og der er siden da blevet gennemført en række tiltag, hvorfor klimastrategien skal revideres. Først og fremmest er der i de kommunale bygninger arbejdet med energibesparende tiltag, og arbejdet fortsætter kontinuerligt. Fokus er dog mest på de økonomiske energirenoveringer. I Kommuneplan 2013 er der udlagt nye områder til vindmøller og biogas som led i processen med at finde vedvarende energikilder og byrådet er positive overfor nye ansøgninger. I foråret 2014 blev afholdt en klimakonference i samarbejde med forskellige interesseorganisationer og virksomheder i kommunen. Konferencen planlægges gentaget i Et sundt liv i en sund kommune natur/turisme KLIMA/ENERGI 5

6 På klimatilpasningsområdet er Rebild kommune ikke specielt udfordret, men i klimatilpasningsplanen er der udpeget nogle fokussteder, som der arbejdes videre med i de kommende år. Sundhed Den fysiske planlægning har i et vist omfang indflydelse på borgernes sundhed er det nemt og trygt at cykle til skole, arbejde, indkøb og sport eller er det nødvendigt at have en bil til transport. De fysiske afstande og vej- og stiforhold er med til at afgøre valg af transportformen. Hvis mulighederne er der for at gå, cykle, eller bruge stier og naturen til leg og bevægelse, så bruges de også i højere grad, og dermed opnås der også en højere grad af sundhed. Særligt i forhold til motion og rekreation er der mange steder i kommunen gode muligheder for leg og bevægelse tæt på borgerne, og andre steder er der i mindre grad. I de dele skal borgerne selv aktivt opsøge mulighederne og eventuelt transportere sig længere væk for at få bedre rammer. I visionen er der fokus på en sundhed, og byrådet arbejder derfor bl.a. gennem den fysiske planlægning at forbedre mulighederne for et sundere liv. Samarbejde på tværs af kommunegrænserne Samtlige kommuner i Nordjylland har sammen med Regionen stiftet et forpligtende samarbejde Business Region North Denmark fælles om vækst og udvikling med særlig fokus på erhvervs- og turismefremme. Formålet med samarbejdsprojektet er at få skabt et nyt fælles billede af et stærkt og sammenhængende 6

7 NordDanmark, der har potentiale til at positionere sig både lokalt, nationalt og globalt. Projektet skal synliggøre NordDanmarks mange stedskvaliteter og vækstpotentialer, og lægge op til nye oplagte samarbejdsmuligheder. Projektet skal vise vejen for, hvordan vi udnytter kvaliteterne og potentialerne bedst muligt. Derfor har Byrådet i Rebild Kommune valgt at arbejde for et fælles afsnit i de nordjyske kommuners planstrategier i erkendelse af, at vi kommer længere med samarbejde over kommunegrænsen. 7

8 Et stærkt samarbejde om nordjylland Nordjylland har et stort potentiale for at kunne klare sig i den nationale og internationale konkurrence, men det kræver et målrettet samarbejde på kryds og tværs af regionen. Nordjylland har et stærkt og innovativt erhvervsog uddannelsesmiljø og nogle gode rammer for borgernes hverdagsliv. Alligevel er der behov for et målrettet samarbejde om at styrke regionen, for udvikling og vækst kommer ikke af sig selv. De nordjyske kommuner og Region Nordjylland har derfor pr. 1. januar 2015 etableret et tæt og forpligtende samarbejde om en fælles vækstdagsorden: Business Region North Denmark. Gennem dette samarbejde kan vi få et stærkere Nordjylland, der skaber sin egen vækst. Vilkår og globale udfordringer Der er en lang række globale udfordringer, som påvirker Nordjyllands udvikling, ligesom Nordjyllands beliggenhed spiller en rolle for udviklingsmulighederne: Globaliseringen øger konkurrencen, men åbner også for nye eksportmuligheder i de nordjyske virksomheder. Samlet set er globaliseringen en fordel for Nordjylland, men det kræver ressourcer og de rette kompetencer, hvis mulighederne skal udnyttes optimalt. Klimaforandringerne foregår nu hurtigere end nogensinde, og der er fortsat behov for omstilling til vedvarende energikilder for at reducere udledningen af co 2. Samtidig skal der tages højde for de afledte effekter af klimaændringerne i form af vandstandsstigninger og ekstreme vejrforhold. Den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere ældre og færre unge i Nordjylland. Det skyldes stigende levealder og faldende fødselstal, men tendensen forstærkes også af, at mange unge flytter ud af regionen. Udviklingen betyder, at der er færre til at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Urbaniseringen er også en global tendens, som betyder, at bosætningen og væksten koncentreres i de større byer, mens mange landområder affolkes. Nordjyllands beliggenhed på spidsen af Jylland omgivet af hav betyder, at nogle områder ikke har adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger. Udfordringerne forstærkes i de områder, der ikke har direkte adgang til motorvejs- og jernbanenettet. Stedbundne kvaliteter og vækstpotentialer Vi skal styrke Nordjylland ved at samarbejde strategisk og målrettet med de særlige stedbundne kvaliteter og vækstpotentialer, der er i regionen. Blandt de væsentligste stedbundne kvaliteter og vækstpotentialer i Nordjylland er: Byerne: De nordjyske byer er kraftcentre for kultur, innovation og byliv. Byerne har forskellige styrkepositioner inden for bosætning, erhverv, natur og kultur, og derfor skal der satses på forskellige udviklingsstrategier alt efter den enkelte bys styrker. En positiv udvikling kræver, at der er nogle nære relationer og samarbejder på kryds og tværs af regionen. Vi er hinandens nødvendige forudsætninger, og vi er alle afhængige af, at vi har et net af attraktive og levedygtige byer og oplande. Byregion: Nordjylland indgår i et nationalt og internationalt samspil af byer/regioner. Universitetsbyen Aalborg er en dynamo for regionen på samme måde som København er det for Danmark - og de større byer i kommunerne er det for hvert deres nærområde. Med 1/3 af regionens indbyggere og væsentlige dele af det nordjyske erhvervsliv samlet i og omkring Aalborg udgør byen et kraftcenter for landsdelens erhvervsudvikling. En positiv udvikling i Nordjylland er stærkt afhængig af nære relationer og samarbejde imellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i Aalborg og landsdelens øvrige kommuner. 8

9 Det attraktive nordjylland: Nordjylland udmærker sig på flere områder også i en international sammenhæng. Det gælder fx de mange nordjyske turistattraktioner, den fantastiske kyst, naturoplevelser og kulturperler, som er med til at løfte hele regionen. Det blå nordjylland: Vi er tæt på Vesterhavet, Kattegat og Limfjorden. Det sikrer de maritime erhverv en særlig styrkeposition og giver vigtige transportveje for gods og mennesker. Samtidig har nærheden til vandet stor attraktionsværdi for bosætning, rekreation og turisme. Det grønne nordjylland: Naturen og landskabet danner et godt grundlag for oplevelser og rekreation. Samtidig giver det grønne nordjylland gode muligheder for jordbrug, fødevareproduktion og brug af grøn teknologi. Uddannelse: Aalborg Universitet er med sine mange internationale styrkepositioner afgørende for Nordjyllands udvikling. Sammen med ucn, martec og et net af erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner er universitetet med til at levere veluddannet arbejdskraft til erhvervslivet. NORDJYLLAND 9

10 Unikke muligheder i en sund kommune Planlægningen skal udnytte det momentum som Støvring og Skørping befinder sig i med hensyn til bosætning. Dermed skabes et budgetmæssigt råderum, der tilgodeser udvikling i kommunen fx med institutionstilbud, natur- og erhvervsudvikling. Det kræver prioritering af ressourcer, som ikke må ske på bekostning af kommunens øvrige byer. Hvor vil vi hen? Planlægningen i Støvring og Skørping gentænkes og kvaliteter kan trækkes fra den ene til den anden fx mere natur i byen (Støvring) og mere by i naturen (Skørping). Hovedbyerne Støvring og Skørping vil på hver sin vis udgøre økonomiske og kulturelle drivere for resten af kommunen. Fællesnævneren for de to byer er, at de har potentiale til en større tilflytning, særligt fra Aalborg og øvrige byer i Danmark. Forskellen, der anbefales understøttet, er borgersammensætningen. Støvring er forstadsby til Aalborg, med industri, indkøbscentre og arbejdspladser. Borgernes sammensætning er meget varieret og rummer borgere i alle aldre og på alle uddannelsesniveauer. Skørping er til gengæld det foretrukne sted for højt uddannede, som ønsker at bo tæt på naturen. Skørping rummer et potentiale for arbejdspladser i form af konsulentvirksomhed og oplevelsesturisme. Til sammen gør de to byer Rebild Kommune til kommunen med hele pakken som attraktiv forstadskommune. Dertil kommer muligheden for at bosætte sig uden for hovedbyerne, hvor man stadig vil prioritere en service af borgere, der foretrækker landet og stadig ønsker lokal adgang til kommunale tilbud. Derudover er der i kommunens østlige del god infrastruktur i forhold til Aalborg, der tilbyder mange arbejdspladser. På samme måde er Haverslev og Nørager med nærhed til motorvejen tæt forbundet med Aalborg og Hobro mod Århus. I kommunens (11) mindre byzonebyer prioriteres en gennemgang og tilpasning, så disse byer også fremstår som gode og sunde byer. Ønsker man som borger/ tilflytter et hus på landet i naturskønne omgivelser er der dog ikke automatisk krav på alt det som Støvring og Skørping tilbyder. I forhold til visionen sikrer strategien en sund kommune med to på hver sin måde driftige og attraktive større byer, samt en række mindre byer, der som i dag tilgodeses midler. Derudover vil der være øget kommunal opbakning til mere privat og frivilligt initiativ, der skal gøre byernes borgertilbud mere borgerdrevne. Lokale initiativer, der bakker op om det sunde liv støttes aktivt af kommunen. Ved at have fokus på udviklingen af to byer er der mulighed for at styrke en sund økonomi, hvor også diverse natur og erhvervsrelaterede projekter i vidt omfang kan nå helt i mål. De øvrige byzonebyer planlægges og tilpasses og der skabes her attraktive bosætningsbyer med bynær natur og plads til mindre erhverv. Der er plads til alle typer erhverv i Støvring. Skørping er præget af miljø- og energivirksomheder (klyngeeffekt). Vi er åbne for nye initiativer i hele kommunen. Vi igangsætter projekter, hvor ideerne opstår. Byrådet arbejder for At udnytte det momentum som Støvring og Skørping befinder sig i mht. bosætning, og mål rettet planlægge udfra efterspørgsel i øvrige byer. At arbejde videre med at forbedre muligheder for finansiering af husleje-/køb uden for Støvring/ Skørping. At anlægge forlægningen af Nibevej. Prioritere og tilpasse, men også planlægge for ny anvendelse af ledige arealer i de øvrige byer - fx langs Hadsundvej. At understøtte pilotprojekter i forskellige byer fx natur i Haverslev. At have en hurtig og smidig sagsbehandling. Lokalråd bruges i dialog om bosætningsmuligheder i byzonebyer. Byzonepuljen understøtter udvikling i byerne. Vi planlægger at Gentænke Støvring og Skørping planmæssigt samt gennemgå og tilpasse øvrige byer i samarbejde med lokalrådene. Det er op til borgerne at Være proaktive og tage initiativer til udvikling. Der vil være et stort behov for ildsjæle med stort og vedholdende lokalt engagement. 10

11 11

12 Bynær natur Vi koncentrerer primært ressourcerne omkring skabelsen af ny bynær natur. Vi skaber grønne kiler i byen og ud i landskabet. Grønne områder indpasses i byen til glæde for borgerne fx ved at omdanne uudnyttede grunde i byerne til grønne åndehuller. Byzonebyer som trænger til et naturløft udvælges og prioriteres. Alle byboere har let og hurtig adgang til naturen, der nærmest vil ligge i folks baghave. Den bynære natur skaber gode rammer for et sundt aktivt friluftsliv med bevægelse og leg. Det tiltrækker flere borgere til kommunen, som ønsker at bosætte sig i byer med naturen i baghaven. Dermed satser vi primært på borgerne og i mindre grad på turisterne. Ifølge Naturplan Danmark skal kommunerne i kommuneplanerne udpege et Grønt Danmarkskort. Kortet skal vise, hvor naturen er, og hvor den kan bindes bedre sammen. Vi er åbne overfor ad hoc-opstående initiativer og projekter i landområderne. Strategien understøtter visionen om et sundt liv, hvor borgerne har nem og hurtig adgang til naturen og oplevelser i den. Den bynære natur prioriteres og byerne vil fremstå som attraktive og sunde byer. Hvor vil vi hen? Bynær natur til alle borgere i byzonebyerne. Det gavner dem der allerede bor i byerne, men tiltrækker også nye borgere til kommunen. Den unikke natur er kommunes varemærke, noget vi kan brande os på og som kan være med til at tiltrække nye borgere og fastholde eksisterende. Nye rekreative områder til borgerne med aktive naturoplevelser som giver mulighed for både ro og fordybelse, leg og bevægelse. Borgerne og turisterne har nem adgang til og i naturen. Et godt og veludbygget stisystem til og i områderne er etableret. Etablering af bynær natur kan medvirke til at sikre drikkevandsinteresser, sænke CO 2 - udledningen og er dermed med til at afhjælpe klima- og miljøproblemer. Styrke formidlingen af naturen, så den fungerer som trækplaster for turister og styrker turismeerhvervet. Udenfor de udpegede naturområder i kommuneplanen prioriteres landbrugets interesser højest. Byrådet arbejder for at Kommunal skovrejsning på kommunale arealer, hvor det ikke er i strid med andre interesser. Prioriteres i de bynære områder. Understøtte nye samarbejdsformer til naturpleje i kommunen fx med skoler, grundejerforeninger, landbruget m.fl. Indsatsen prioriteres i de bynære naturområder og på længere sigt de udpegede naturområder. Indgå i dialog med private lodsejere om frivillige aftaler om adgang til natur, som i dag ikke er offentlig tilgængelig. Indsatsen prioriteres i de bynære områder og på længere sigt i de udpegede naturområder. Formidle til borgerne og turister om stiforbindelser, faciliteter og oplevelsesmuligheder i kommunen fx via en app. Udarbejde en naturpolitik med tilhørende handleplan. Vi planlægger at Kortlægge hvilke byzonebyer som har behov for (mere) bynær natur med henblik på eventuelt revision af relevante temaer, herunder naturområder og skovrejsning. Kortlægge eksisterende stier i kommunen og undersøge behov for udlæg af nye potentielle stiforbindelser. Byzonebyerne prioriteres og dernæst de udpegede naturområder. Gennemgå skovrejsningstemaet med henblik på at udpege nye bynære skovrejsningsområder. Eventuelt nye skovrejsningsområder, så vidt muligt, hvor der er sammenfald med drikkevandsinteresser. Gennemgå temaerne vedrørende tekniske anlæg og jordbrug inden for og uden for de udpegede naturområder. Det er op til borgerne at Gøre brug af de nærrekreative områder til gavn for egen sundhed. Passe på og værne om vores fælles natur. Pleje og bevare egne naturarealer. Yde en frivillig indsats ved naturpleje. Udvikle kommercielle turismetilbud. 12

13 13

14 Klima og energi Vi tror på mange bække små når det handler om at gøre en forskel inden for området klima og energi. Vi er ikke til alenlange analyser, store forkromede planer og lange dokumenter i skrivebordsskuffer. Vi er til handling. Forankret i dagligdagen. Og lokalt. Handling, der samlet bidrager til at gøre en positiv forskel for miljøet. Også globalt. Vi gør noget for miljøet, hvor det giver mening i den pågældende lokale sammenhæng - og gerne, hvor det samtidig skaber ny viden, arbejdspladser og ikke mindst økonomi. Der er ofte jobs og økonomi i klima og energiområdet, fordi viden og produkter, der reducerer belastningen af klimaet er efterspurgte i store dele af verden. Vi er derfor ikke mindst imødekommende over for virksomheder, der udvikler ny teknologi på området og vi vil indgå i samarbejder om at brande de virksomheder vi allerede har. Vi er forpligtet af internationale konventioner og nationale aftaler om at fremme bæredygtig udvikling og fremme den biologiske mangfoldighed. Her spiller området sammen med natur og turisme. Ved at rejse skove og pleje naturen, så den biologiske mangfoldighed øges styrker vi det miljø, der skal fastholde og tiltrække turister og nye borgere i fremtiden klimaet vinder samtidig. Helt konkret er vi forpligtet til at mindske udledningen af CO 2 ; vores konkrete målsætning er at sænke det med 2 % hvert år. Via Lokal Agenda 21 er vi således forpligtet på at arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet med at: Mindske miljøbelastningen. Fremme en bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Fremme biologisk mangfoldighed. Inddrage borgerne og erhvervslivet i Agenda 21-arbejdet. Fremme samspillet mellem beslutningerne om energimæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Sådan lever vi op til vores forpligtelser Vi fejer for egen dør og sætter spot på energiforbruget i alle de kommunale bygninger: Vi holder øje med energiforbruget og reducerer hvert år el- og varmeforbruget i de kommunale bygninger med 2 %. Når vi bygger nyt eller renoverer, tænker vi langsigtet og sørger for, at vores bygninger er energirigtige. Som kommune får vi energi og miljø ind i dagligdagen ved at skabe de rammer og de netværk, der giver borgere, foreninger og virksomheder mulighed for at handle miljøvenligt, blandt andet via KlimaRebild som er et samarbejde mellem Rebild Kommune, Det Grønne Råd, foreninger og private virksomheder. KlimaRebild er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor der sættes fokus på klima og energi ved forskellige arrangementer i kommunen. Byrådet vil arbejde for at Støtte lokale virksomheder i at udvikle standardpakker for vedvarende energi til et stort antal af husstande. Bakke op om landsbyer som energi-eksperimentarier og åbne op for fælles anlæg, hvor forskellige energiformer kobles i fælles løsning til flere husstande. Lave forsøg med fælles anlæg med vedvarende energi. Bakke op om fjernvarmeanlæg, der ønsker at omstille til solvarme eller anden vedvarende energi. Oplyse om affald og affaldssortering og etablere lokale mini-genbrugsstationer på en ikke skæmmende måde (fx molok), som gør det let for borgerne at sortere affald i nærmiljøet. Etablere ladestationer til elbiler på kommunale arealer, hvor mange mennesker færdes (fx Rebild- Porten) og ved egne institutioner, da vi ønsker at understøtte miljøvenlig kørsel generelt. Hvert år arrangerers KlimaRebild for alle interesserede (borgere, frivillige, erhverv og så videre) der skaber opmærksomhed, netværk og understøtter konkrete samarbejder på tværs af områderne klima, energi og miljø. Formidle kommunens klimainitiativer til nationale og internationale relationer (fx venskabsbyer). Opfordre borgerne til samkørsel og skabe rammer der muliggør det (fx pendlerparkeringspladser). Vi planlægger at Tænke langsigtet og er villige til at foretage investeringer der (først) giver resultater på den lange bane. Lave byomdannelser og nye bolig- og erhvervsområder på en sådan måde, at vi sikrer den unikke natur og de særlige naturområder vi allerede har 14

15 fordi vi vil bevare den biologiske mangfoldighed i kommunen. Arbejde for, at der opføres flere vindmøller, og vi er villige til at skabe plads til områder med vindmøller. Her følger vi de udpegede områder i kommuneplanen. Rejse mere skov, særligt hvor det kan være med til at sikre drikkevandsområder og gerne nær bymæssig bebyggelse, så vi samtidig skaber herlighedsværdi og mulighed for naturoplevelser for borgerne. Lave en pendlerparkeringsplads ved motorvejsafkørsel Støvring Nord. Kortlægge mulighederne for, hvordan vi ud - nytter overskudsvarme og gennemføre rentable løsninger. Det er op til borgerne at Bidrage positivt gennem private investeringer i klimavenlig energi (solceller, jordvarme, 0-energihuse osv.). Bruge offentlige transportmidler og samkørsel, så vidt det er muligt. Spare på energien i det daglige fx købe elektriske apparater efter energimærkningen, reducere standby-spild og benytte den anbefalede temperatur i køleskabe og frysere. 15

16 Planlægningen siden sidst Følgende lokalplaner er vedtaget eller fremlagt siden 1. januar 2011: Opgjort pr. 1. februar Vedtagne lokalplaner 240 Tingbæk, Gravlev incl VVM-Screening Øster Ho Køreteknisk anlæg, Hæsumvej, Støvring 251 Offentligt område, Bavnebakkeskolen, Støvring 252 Boligområde, Ølandsparken, Øster Hornum 253 Offentligt område, døgninstitutionen Bækkebo, Haverslev 254 Centerområde Rebild, Infoportal 256 Boligområde, Grævlingen, Støvring Ådale 258 Landsbyen Mejlby 260 Bolig- og Rekreativt område, Bæveren, Etape II, Støvring Ådale 261 Erhverv Nord, Støvring 262 Centerområde, Terndrup 263 Boligområde, Terndrup sydøst 264 Boligområde Brøndumvej, Stadionvej m.m., Blenstrup 265 Erhvervsområde Hagensvej, Støvring 266 Landsbyen Kirketerp 268 Centerområde, Jernbanegade øst, Støvring 269 Centerområde, Nyt rådhus, Støvring 270 Nysumbanen 271 Boligområde, Bæveren, etape III, Støvring Ådale 266 Suldrup Haverslev 253 Søru 272 Erhvervsområde og grønt område, Støvring 273 Boligområde, Sandgraven, Øster Hornum 274 Boligområde, Guldbæk syd 275 Boligområde Gården, Øster Hornum 276 Byens torv, Støvring 277 Rytters plads, Skørping 258 Ravnkilde 278 Boligområde, Hæsumvej, Støvring 279 Centerområde, Hobrovej, Støvring 280 Boligområde, Anemonelunden II, Terndrup 284 Blenstrup Kraftvarmeværk T1 Tillæg nr. 1 til Lokalplan Lokalplan - forslag 281 Boligområde, Odderen, Støvring 287 Ny administrationsbygning, Nørager 288 Boligområde, Støvring Syd Nørager 287 Rørbæk 16

17 rnum p Støvring Blenstrup Skørping 240 Rebild T1 Terndrup Bælum Følgende kommuneplantillæg er vedtaget siden Kommuneplan 2013 Vedtagne kommuneplantillæg 1. Nysumbanen 2. Terndrup sydøst (boligområde) 3. Porsborgparken (erhverv), Støvring 4. Lavbund 5. Centerområde, Skørping 6. Klimatilpasningsplan 7. Støvring bytorv 10. Kraftvarmeværk, Blenstrup Kommuneplantillæg - forslag 11. Boligområde, Støvring 14. Boligområde, Støvring Syd 15. Ny administrationsbygning, Nørager 17

18 Revision af Kommuneplan 2013 Planstrategien fastlægger som udgangspunkt omfanget og indholdet af den kommende kommuneplanrevision. Ud fra visionen og strategien er der lagt op til, at følgende temaer skal gennemgås - med mulige konsekvensrettelser i andre temaer. Byernes rammeområder, infrastruktur (veje og stier) samt afgrænsninger for områder med detailhandel. Kortlægning af stier. Vindmøller herunder undersøge, om der skal udlægges nye områder. Skovrejsning og skovrejsning uønsket særligt i forhold til planlægning af bynær natur. Sikre rammen til byudvikling - så efterspørgsel kan imødekommes. Naturområder og potentiel natur, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser i forhold til byerne så de værdier vi har bevares. Gennemgå temaerne tekniske anlæg og jordbrug indenfor og udenfor de udpegede naturområder. Landskabsudpegninger efter landskabskarakter metoden Vi forholder os til loven om et Grønt Danmarkskort, som udspringer af Naturplan Danmark. Planstrategien var til debat i 8 uger fra den 13. marts til den 8. maj 2015 Byrådet behandlede i august 2015 de forslag og input, som der blev indsendt i høringsfasen. Samtidig blev arbejdet med Kommuneplan 2017 sat i gang, som en efterfølger til Plan- og klimastrategien. Plan- og klimastrategien kan ses på: 18