Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken Virum tlf birgitjustesen@gmail.com Niels Vinther næstformand Lønstrupvej Vanløse tlf Nielsvinther1@gmail.com eller nvi@nts-centeret.dk Dorte Nørregaard Madsen kasserer Rugmarksvej Nyborg tlf dnm@vucfyn.dk Marie-Louise Søndberg Brudesøvej Egtved tlf mlsondberg@gmail.com Christian Skipper sekretær Irisvej Vejle tlf cb@rosborg-gym.dk Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf kgju@kggym.dk Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf tf@sctknud-gym.dk Rikke Harpøth suppleant Solskrænten 6, 2500 Valby rharpoeth@gmail.com Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Dorte Nørregaard Madsen Sekretær: Christian Skipper DTU-kontakt: Niels Vinther Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Christian Skipper Suppleant: Marie-Louise Søndberg Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Kontakt til webmaster: Marie-Louise Søndberg Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser / GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@uvm.dk Foreningens webside: Forsidefoto: Smeltavandsaflejninger nær Russel gletsjeren, Kangerlussuaq. Foto: Birgit Sandermann Justesen. 2

3 Nyt fra formanden Skoleåret er skudt i gang og vi har alle travlt med at få udarbejdet spændende forløb og gode undervisningsmaterialer Måske har man i travlheden brug for et frisk pust udefra med indspark fra kolleger og fornyende islæt. Ikke mindst for at videreudvikle faget og vores undervisning udbyder Geografilærerforeningen en del kurser over emner, som er blevet efterspurgt blandt medlemmerne. Jeg skal derfor kraftigt opfordre alle til at melde sig til kurserne, så naturgeografi og geografi fortsat kan udvikle sig både fagligt og didaktisk. Kurserne er derudover et oplagt sted at efaringsudveksle og networke. Kursusaktiviteten er i høj grad med til at tegne faget og dets udvikling og sikre et højt niveau. I skrivende stund er der stadig plads på 2-dages kurset Kemi for geografer, på det tværfaglige (fysik-naturgeografi) kursus i Meteorologi og Vindenergi og på én-dags workshoppen Laboratoriekursus for geografer. Politisk er der endnu ingen afklaring omkring eventuelle justeringer eller ændringer, der tager mere hensyn til de naturvidenskabelige fag på B-niveau, end den virkning vi så i forsommeren, da L171 viste sig at fjerne elever fra naturvidenskabelige fag. Bestyrelsen følger udviklingen og er løbende i kontakt med blandt andet politikere og de andre naturvidenskabelige fags faglige foreninger desangående. DU kan følge med enten via GeoNyt eller via de nyhedsbreve, som bestyrelsen udsender. Hvis du ikke allerede modtager nyhedsbrevet kan du sende din adresse til Christian Berner Skipper cb@rosborggym.dk og tilmelde dig nyhedsbrevet Birgit Sandermann Justesen 3

4 Nyt fra fagkonsulenten i geografi/naturgeografi naturgeografi anvendelse geografi faglighe læreplan studieretninginno Naturvidenskabelig faggruppe toppede også denne sommer med flest henvendelser om afvikling af prøven, evalueringsopgavens udformning, hvordan er det med dobbeltrollen som eksaminator og censor, undervisningsbeskrivelsen er mangelfuld, der er ikke lavet feltarbejde eller eksperimenter i geografi osv listen er lang, og uenigheden nogen gange stor, ligesom jeg desværre må konstatere, at der er enkelte, der ikke har læst læreplanen grundigt nok! Men hjælpen er nær for torsdag den 23. oktober 2014 kl afholder ministeriet en konference med fokus på naturvidenskabelig faggruppe. Konferencen afholdes på Fredericia Gymnasium, og Jens Dolin, leder af Institut for Naturfagenes Didaktik(IND), KU, indleder dagen med udlægning af læreplanens flerfaglighed og fællesfaglighed og lægger op til debat. Samtidig sætter IND også fokus på anvendelsesorientering med baggrund i det nyligt afsluttede store projekt om samme. Det tidlige efterår er tid for at færdiggøre og fastlægge udbud af studieretninger ved de enkelte gymnasier, og det er derfor også nu, at der skal arbejdes med at få naturgeografi med i studieretningsudbuddet. Der er mange gode erfaringer med studieretninger med samfundsfag og naturgeografi med fokus på det globale, og der kan skrives nogle rigtig gode SPRopgaver i disse fag. I efteråret ligger også årets konference om geovidenskab, og hvis du selv er geovidenskabslærer eller din skole overvejer at udbyde studieretningen, så sæt kryds i kalenderen ved torsdag den 20. november kl Konferencen afholdes på Rosborg Gymnasium i Vejle. Her vil blandt andet være diskussion af årsforløb, geotop-arbejdet samt workshops i 4

5 d udfordring eksaminator vation fokus workshop test kvalitet konference forlængelse af tre udviklingsarbejder om metode, skriftlighed og flerfaglige eksperimenter. Husk at kurser og udviklingsarbejde også er for andre geografer end de, der underviser i geovidenskab. Innovation i fagene er temaet for to konferencer, som ministeriet afholder i sidste del af september. Her vil der være en formiddag med oplæg om innovation i fagene mere generelt, og om eftermiddagen to runder af workshops (så du kan komme til workshop i begge dine fag). Her vil naturgeografi og naturvidenskabelig faggruppe i hf være repræsenteret. Materialerne til konferencen vil være tilgængelige på Vi slutter ikke med konferencerne i denne omgang: I januar/februar afholdes en konference om Naturgeografi 10 år efter reformen, som arbejdstitlen fortsat hedder. Her sættes på en hel konference fokus på fagets udfordringer. Datoen annonceres med brev til alle skoler, på og via Geografilærerforeningens mailservice. Ved starten af skoleåret deltog medlemmer af olympiadegruppen i foreningens bestyrelse sammen med elever i den årlige geografiolympiade og endnu engang tog Danmark to bronzemedaljer hjem; flot! Allerede til efteråret starter de indledende runder til næste års olympiade i geografi. Brug for eksempel den indledende test i alle dine klasser så kan eleverne få en ekstra evaluering, og der er måske nogle, der ikke vidste, at de havde en særlig viden, der giver point! Også måske er der samtidig nogen flere, der får øjnene op for fagets kvaliteter. Lars Andersen august

6 For mig fandtes geofagene ikke inden turen. Nu kan jeg se, at de faktisk er en reel mulighed! Mikkel, Gl. Hellerup gymnasium Foto: Benjamin Sjølin 6

7 Geofagene Mere fokus på geofagene nu! Hvis vi skal have flere klassisk naturvidenskabelige gymnasieelever ind på geofagene, skal de møde fagene og deres praktiske dimension. Det sætter Statens Naturhistoriske Museum nu fokus på med det ambitiøse rekrutteringsprojekt GeoFelt. Morten Winther Ravn, Geofaglig udviklingsmedarbejder, Statens Naturhistoriske Museum Med lovforslag L171 er vores fag blevet presset i en grad, som på mange planer er uhensigtsmæssig. Heldigvis gør Geografilærerforeningen et stort stykke arbejde for at modvirke denne udvikling ved at søge at få politikerne i tale. Det er en vigtig indsats, som gør, at mange gymnasieelever fortsat vil have mulighed for at opleve naturgeografiens mange spændende facetter. Flere initiativer promoverer geofagene Jeg håber, som alle andre med geofaglig baggrund, at Naturgeografi med tiden kan blive adgangsgivende til geofagene. Indtil det er en realitet, har vi som faggruppe en stor opgave med at få gjort vores fag synligt ad andre veje. Det sker rundt omkring på skolerne, hvor der presses på for at få naturgeografi ind som en naturlig og integreret del af de naturvidenskabelige studieretninger. Faget hører hjemme her og den store arbejdsindsats, som er blevet gjort, for udviklingen af Geovidenskab A, har vist, at Naturgeografi har rigtig meget tilfælles med Fysik, Kemi og Matematik. Som nævnt i Geo-Nyt 80 satser Statens Naturhistoriske Museum i disse år massivt på at skabe opmærksomhed omkring geofagene. Det sker blandt andet med det ambitiøse rekrutteringsprojekt GeoFelt. Projektet forsøger målrettet at rekruttere flere elever til de geofaglige studier på universiteterne, i særdeleshed til geoscience. Det sker gennem et antal større feltture til fede geofaglige lokaliteter i Nordeuropa. Turene giver udvalgte gymnasielever mulighed for at opleve geofagene i praksis og herigennem få et lille glimt af, hvem og hvad man kan blive med geofagene. Projektet belyser vigtigheden af, at eleverne møder geofagene og især den praktiske dimension af vores fag. Det er her, de får forståelsen, fornemmelsen og begejstringen for faget. 7

8 Geofagene Mere fokus på geofagene nu! (fortsat) Som Mikkel fra Gammel Hellerup gymnasium udtalte efter rejsen med GeoFelt til Dorset: For mig fandtes geofagene ikke inden turen, men nu kan jeg se, at det faktisk er en reel mulighed! Klassisk naturvidenskabelige på felttur Målgruppen for GeoFelt-turene er de klassisk naturvidenskabelige gymnasieelever med Mat A, Fys B og Kemi B samt HTX elever med tilsvarende fagkombination. Denne målgruppe er udvalgt af flere årsager: For det første er det disse elever, man fra universiteternes side ønsker at optage på de geofaglige studier og i særdeleshed på Geoscience. Det vil sige, de har den fagkombination, der kræves for at blive optaget uden suppleringskurser og burde derfor være de naturlige kandidater til studiet. For det andet er geofagene stort set ikke repræsenteret på de naturvidenskabelige studieretninger. Faktisk er det ifølge ministeriets egen opgørelse kun ca. 4 % af alle de naturvidenskabelige elever, der stifter bekendtskab med geofagene gennem deres gymnasietid (Altså hvis vi ser bort fra NV). Vi står altså med en situation, hvor de elever, der forlader gymnasiet med den rette fagkombination til at blive optaget på geofagene, reelt ikke kender til fagene. For det tredje, så er naturgeografi ikke adgangsgivende til universitetet og så længe det ikke er det, er vi nødt til at tænke bredt. Vi skal øge optaget på de geofaglige studier, men i disse politisk svære tider, skal det ifølge L171 helst ske uden at øge behovet for GSK yderligere. Så der kan altså være ret god mening i, at få de elever der allerede har de adgangsgivende fag ind på de geofaglige studier. Naturgeografi er et fantastisk godt fag - det kan et lovforslag ikke ændre på. Med L171 har vi fået et ordentligt drøn over nakken, men nu skal der kæmpes, så skoleledere og politikere alle forstår, at faget er VIGTIGT. God kamp til alle! Morten Winther Ravn, Statens Naturhistoriske Museum En gemt olieboring og varme kilder Første felttur var i maj og gik til Dorset i Sydengland. Her så vi på blandt meget andet en masse fossiler og det var vældigt bekræftende som underviser, at overvære elevernes reaktion når de fandt deres 8

9 Geofagene Gruppen af elever på GeoFelts tur til Weymouth, Sydengland! Det var en helt enestående tur og var en sjov, anderledes og lærerig oplevelse for os alle ti. Foto: Hanna Albrechtsen første fossil. Som eksempel, blev Jonas Hyatt fra HTX på Frederiksberg, tændt af en indre ild, ved fundet af hans første ammonit. Da vi sad tilbage i bilerne sagde Jonas lige så stille jeg tror at jeg vil være Palæontolog. Jeg er overbevist om at flere elever ville reagerer som Jonas, hvis bare de fik lov til at se vores fag. Håbet er med GeoFelt, er at vi fra SNM kan understøtte Geografilærerforeningens arbejde ved at vise, at det er nødvendigt at støde på faget for at få interesse for at søge studiet senere. Næste felttur går til Island i september måned. Her skal vi forsøge at få indblik i hvordan vores verden formes. Fra Vulkan til Sediment! På de følgende sider kan I læse en artikel af Sofie Nielsen fra Frederiksberg Gymnasium. Jeg håber I vil læse den og evt. bruge hendes argumenter, når I skal kæmpe for jeres fag. 9

10 Geofagene Mere fokus på geofagene nu! (fortsat) Kommende geofaglige satsninger fra Statens Naturhistoriske Museum: Powerplay Et online dilemmaspil udviklet på baggrund af Geologisk Museums undervisningsforløb om fremtidens energiforsyning. Udkommer efterår Underground Verdens første online Geoscience kanal. På denne kanal vil vi lægge større og mindre film af aktuel forskning fra SNM, IGN og GEUS. Går i luften 1. januar 2015 E-learning Flere nye projekter er i støbeskeen og de er alle målrettet Naturgeografi og Geovidenskab. GeoFelt gruppen på vej hen af Kimmeridge Bay, hvor vi lidt forinden havde tegnet profiler af skrænten. Lagdelingen mellem Kimmeridge Clay og sandstenslagene ses meget tydeligt. Blandt stenene vrimler det med flotte fossiler. Foto: Benjamin Sjølin 10

11 Geofagene Valget, som burde være mit Sofie L. Nielsen stiftede for alvor bekendtskab med geofagene i teori og praksis, da hun var på felttur med Statens Naturhistoriske Museum. Nu overvejer hun at læse Geoscience. Men Sofie er frustreret over, at gymnasieeleverne på de klassiske naturvidenskabelige linjer ikke kan vælge naturgeografi. Hun mener, at det i praksis fratager eleverne muligheden for at uddanne sig inden for geofagene. Skrevet af Sofie L. Nielsen, 3.y, Frederiksberg Gymnasium At træffe et valg er svært! Men et valg er nemmere at træffe, hvis man ved, hvad de forskellige muligheder indebærer. Jeg skal til at gå i 3.g og har selvfølgelig tænkt over hvad jeg vil efter gymnasiet. Mulighederne er mange og valgene er svære at træffe. Så det jeg ikke kender til nu, undersøger jeg ikke nærmere, for hvis jeg ikke kender til det nu, så er det højst sandsynligt fordi jeg ikke interesser mig for det. Et valgfag er ikke et valgfag Eller, det troede jeg var sandt, indtil jeg tog på felttur. Nu føler jeg mig bare snydt. Siden det naturvidenskabelige grundforløb i starten af gymnasiet har jeg vidst, at jeg gerne ville have naturgeografi. Ikke fordi jeg præcis vidste, hvad faget gik ud på, men fordi at jeg altid har været interesseret i naturen og hvordan jorden fungerer. Desværre, var det ikke en mulighed på min linje med Mat A, Fys A og Kemi B, hvor biologi er et fastlagt valg - fag på mit gymnasium. Heldigvis fik jeg i marts tilbuddet om at komme med til Sydengland i fire dage og lære om oliegeologi og kystdannelse. Det turen bød på, var noget af det, jeg havde manglet og savnet i min gymnasieundervisning. Efter turen er jeg ikke blot en oplevelse og 11 venner rigere. Jeg er også en smule mere afklaret omkring, hvad jeg vil efter gymnasiet. Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg allerede havde overvejet at læse Geoscience på KU før jeg tog afsted, men det var stadig med en smule tilbagehol- 11

12 Geofagene Valget, som burde være mit (fortsat) denhed, at jeg sagde det højt. For vidste jeg overhovedet hvad det indebar at læse Geoscience? Nej, ikke rigtigt. Vidste jeg hvad man kunne bruge det til i virkeligheden? Overhovedet ikke. Tanken gjorde mig nervøs og usikker. Smagen af ler Selve turen varede kun fire dage, men programmet var tæt pakket, så vi fik set både Wytch farm, Chesil beach, Kimmerridge Clay, Jurrasic Coach og Blue Lias. Især besøget på Wytch farm var et meget interessant stop på turen. Jeg havde aldrig forestillet mig, at et af Nordeuropas største on-shore oliefelter kunne ligge så godt gemt i skovene, og stadigvæk producere så godt. Det bedste ved turen var dog ikke de ting jeg så. Det var derimod muligheden for at stille alle de spørgsmål, der trængte sig på. Både de hardcore facts vedrørende geologien og geografien i Sydengland, men ligeså meget at jeg fik mulighed for at spørge vores to guider Morten Ravn og Hanna Albrechtsen om geofag-studierne på universitet. Hvad er forskellen på geologi og geografi? Hvad byder geoscience på? Og alle de andre mere eller mindre fjollede spørgsmål, som kunne hjælpe med at afklare, om geofagene var noget for mig. På turen blev der selvfølgelig også snakket om andet end geologiske tidsaldre, bølger og den specielle smag, som kun opnås ved at spise ler. Vi fik også tid til at snakke om vores hverdag i gymnasiet, politik, lærere og alt andet som en 2.g elev nu engang går og døjer med i sin travle hverdag, kun få uger inden eksamensplanen bliver offentliggjort. Efter at de andre fem fra samme linje som mig også havde svaret: Nej, de havde heller ikke naturgeografi i skolen, var jeg chokeret. Chokeret over at det ikke lod til at være et valg. Det lader ikke til, at det på noget som helst gymnasium er et valg, hvorvidt man vil have naturgeografi eller biologi, hvis man har den traditionelle naturvidenskabelige retning. Læge, ingeniør eller? Og det frustrerer mig. Jeg er frustreret over at jeg ikke i det mindste fik valget. Jeg er frustreret over, at det ligger usagt i luften at jeg skal blive læge eller ingeniør. Hvad nu hvis jeg hellere vil grave i jorden og undersøge dens kræfter. Måske er det ikke så vigtigt, at alle naturvidenskabelige gymnasieelever lærer mere om biologi. Måske er det vigtigere at man giver os valget om, hvorvidt vi mere er til de levende celler i naturen eller mere til at 12

13 Geofagene se det større perspektiv og forstå jordens kræfter, vores indflydelse på jorden eller finde råstoffer gemt i jorden. Mange af os på en naturvidenskabelig linje, i hvert fald på STX, ved ikke hvad geofagene har at byde på og vælger dem derfor hurtigt fra. Jeg har været så heldig at stifte bekendtskab med nogle af mulighederne under vores tur til Sydengland. Jeg sidder tilbage med en lidt irriteret følelse over, at der kun er få andre på min årgang, der har en svag anelse om hvad det vil sige at læse til geolog, palæontolog, geograf eller lignende geovidenskabelige professioner. Men det kunne nemt havde været anderledes! Hvis bare vi havde fået et valg. Hvor er mit valg? 13

14 igeo 2014 Bronzemedaljer ved geografiolympiaden 2014 Rasmus Lørup Arrildsen (venstre) og Jakob Fritzbøger Christensen med deres bronzemedaljer. Den internationale geografiolympiade blev i år afholdt i Krakow, Polen, i midten af august. Fra Danmark deltog 4 dygtige elever, der er blevet udvalgt efter tre finalerunder blandt elever fra hele landet. De fire elever gik til opgaven meget seriøst og har brugt deres sommer på at terpe geografibøger. I Krakow er de blevet testet i en skriftlig opgave med fokus på alt fra geologisk kredsløb, kysterosion, skovdrift, globalisering og globale sygdomme. En anden stor opgave var at eleverne skulle analysere område, der tidligere blev brugt til sportsområde, men i dag ligger hen som ruiner og skov. Analysen skulle bruges til at komme med fagligt begrundede forslag til, hvordan området kan ud nyttes i fremtiden en krævende proces hvor både faglighed og kreativitet skulle i spil. Eleverne konkurrerede med elever fra 36 lande fra hele verden og to af drengene opnåede at få en bronzemedalje en meget flot præstation. Medaljehøsten skal ses i det perspektiv at mange af de fagområder eleverne testes i, ikke er en del af pensum i det danske gymnasium og elever fra mange andre lande har desuden meget mere geografi i gymnasiet. De to elever der vandt var Jacob Fritsbøger Christensen og Rasmus Lørup Arrildsen. 14

15 Geografiolympiaden Krakow 2014 Fotos: Birgit Sandermann Justesen og Niels Vinther Ud over den flotte præstation, så er det en fornøjelse at se hvor utrolig let danske elever har det i sociale sammenhænge, når de er på fremmed grund. Danske elever har det som fisk i vandet, når de er sammen med elever fra andre lande og de fik alle venner fra mange lande. Både de to vindere, Rasmus Arentoft Nielsen og Simon Thye Andersen. Seks uforglemmelige dage i Krakow Da vi stod i lufthavnen d. 12. august kl , så var vi alle meget spændte på hvad det egentlig var vi ville gå i møde. Vi havde mødt hinanden før og havde da også mødtes et par gange uden for konkurrencen, så allerede ved det stadie havde vi fundet nye venner, venner som i samme grad havde passion for dét hele begivenheden drejede sig om nemlig geografi. Nu var tiden kommet til den uge vi alle havde ventet på i meget lang tid, og vi kunne endelig sammenligne vores geografiske færdigheder med studerende fra hele verden. Hele igeo forløb meget professionelt. Vi blev efter et par timer på vinger mødt af igeo s officials, hvorefter vi blev taget med til hotellet. Allerede ved ankomsten til hotellet følte vi straks, at miljøet og menneskene der omgav os var langt fra det vi oplever i vores hverdag. Vi var sammen med de bedste geografer mellem 16 og 19 år i verden! Vi kunne observere hvordan vores teamleadere meget hurtigt så nogle bekendte de kom fra Polen, fra Taiwan, fra Holland osv. Hotellet vi blev indkvarteret på var syv etager højt og det var udelukkende for folk som havde med olympiaden at gøre. Vi var meget forbløffede over hvor meget arrangørerne gik op i begivenheden. Vi havde regnet med at blive klemt ind i et ganske lille hotelværelse fordi det var jo bare en konkurrence for studerende men det fandt vi ud af, op til flere gange, at det på ingen måde blev opfattet sådan. 15

16 Indtryk fra det internationale miljø på Geografiolympiaden.... Seks uforglemmelige dage i Krakow Vi åbnede værelsesdøren, og trådte ind i et stort værelse. Med os havde vi vores igeo rygsæk, en kvalitets rygsæk med en masse goder i og forskellige T-shirts, som vi skulle have på til forskellige dage. Den første dag var stille og rolig med en åbningsceremoni om aftenen, hvor vi for første gang blev introduceret til hele forsamlingen. Vi havde regnet med måske at skulle se noget polsk folkedans, men det var ikke helt tilfældet ind ad døren kom et polsk rockband et ganske glimrende et af slagsen faktisk! en god start på ugen! Men derefter stod det på et hårdt program resten af ugen. Allerede den anden dag om morgenen startede vi ud med Written Test, som er den længste af alle testene. Om eftermiddagen var vi på en guidet tur i Krakow som bl.a er et UNESCO World Heritage Site. Hvorfor byen er med på den liste gik ret hurtigt op for os. Krakow by havde enormt meget at byde på, den ældgamle og yderst charmerende markedsplads, de mange smukke kirker med Maria Kirken som den mest fremtrædende gav byen et unikt præg. De næste par dage stod på en masse Field Work. Det er geografipensum mange andre lande, men ikke i Danmark. Det var derfor nyt for os danske elever, og gjorde det svært for os at hamle op med de andre i denne disciplin men vi kastede os ud i det. Det var en udfordring, men en sjov og lærerig udfordring som vi alle var glade for at få med i kufferten hjem. Men en af de største oplevelser var nok ekskursionen til Tatra-bjergene, på 16

17 grænsen mellem Polen og Slovakiet, hvor vi fik lov at mountainbike i de flotte omgivelser (specielt som geograf, så er der altså ikke noget mere fascinerende end at cykle rundt i et landskab og vide at det er dannet over millioner af år igennem de teoretiske processer man kender fra geografibogen). Ikke blot de naturlige omgivelser, men også de nye menneskelige omgivelser, var en uundværlig del af hele oplevelsen. At cykle rundt og snakke og diskutere med folk fra alle dele af verden, og få et indblik i de samfund som de selv kom fra, var meget fascinerede. Det er ikke hver dag man får mulighed for at sejle ned igennem en flod, som igennem tusinde af år har skåret sig ned i bjergsiden og samtidig synge Vi sejler op ad åen sammen med en flok tyskere i øsende regnvejr. Ud over testene havde vi også en poster præsentation. Her kunne vi gå rundt og se glimrende præsentationer af de andres lande omhandlede Urban management. Vi selv snakkede om hvordan man kunne minimere oversvømmelsesrisikoen i Greve og hvordan man kunne minimere skaderne. Når man så nogle af de problemstillinger de andre landes postere 17

18 ... Seks uforglemmelige dage i Krakow omhandlede så indså man hvor godt man egentlig har det i Danmark. Vi snakkede om at minimere risikoen for oversvømmede kældre i Greve Indonesien snakkede om at minimere forureningen i verdens næstmest forurenede flod. Hele formålet ved turen var konkurrencen, og at vi skulle præstere. Men det vi som elever tager med os hjem er selvfølgelig erfaring (og to af os medaljer) men vigtigst af alt var det en fantastisk social oplevelse. Vi tager venskaber med hinanden hjem, vi tager venskaber med teamleaderne med hjem, vi tager internationale venskaber med hjem, vi tager kortspil med 30 elever og 20 forskellige nationaliteter til kl om natten med hjem, og vi tager den oplevelse, at synge Du er min store kærlighed af Anders Matthesen foran 200 folk som intet fatter bortset fra de to team-leadere som skalgriner med hjem. Så kort og præcist: venskaber for livet en oplevelse for livet! Rasmus Lørup Arildsen Saltminen i Wieliczka. 18

19 særudstilling Fra 10. oktober 2014 til september 2015 d ownload det gratis skolemateriale på ny adresse: trangravsvej 12, 1436 københavn k. kom nemt frem med metro, bus og havnebus. Hjernen_A5_Annonce.indd 1 12/08/

20 JORDBUND Ny kuffert i GeoCase-familien til udlån Kære gymnasielærere! Vi i GeoCase er meget stolte af at kunne præsentere den nye jordbundskuffert. Jordbund bliver et mere og mere omdiskuteret emne i forhold til klimaforandringer og befolkningstilvækst, hvor det i begge tilfælde regnes for at være en vigtig ressource. Jordbund er derfor et element, som er yderst relevant at sætte fokus på. Kufferten behandler jordbunden ud fra et geologisk, geografisk, biologisk og kemisk perspektiv og er designet til brug i undervisningen i geografi, kemi og biologi. Den er også meget velegnet til brug i det naturvidenskabelige grundforløb. Den vil i første omgang indgå i en låneordning således, at vi kan finjustere den efter feedback fra dem af jer, der låner kufferten. Jordbundskufferten vil på et senere tidspunkt også komme til salg, ligesom de andre GeoCase kufferter. I kan læse mere om låneordningen og selve jordbundskufferten på geocase.dk. For yderligere spørgsmål kan I kontakte GeoCase på djm696@alumni.ku.dk Vi ser frem til at høre fra jer! 20

21 Konkurrence om anvendelse af geodata for gymnasieklasser Konkurrence om anvendelse af geodata for gymnasieklasser Al information er knyttet til et sted. Alle steder har tilknyttet information. Det kaldes geodata. Geodata findes i mange former fx som kort over veje og adresser, så vi kan finde frem Al til information et sted. Men er det knyttet kan også til et være sted. data fra Det en GPS er let i at din deltage, telefon, der som er viser, fine studierejse om legater steder på hver højkant dag til i bilens klassen, GPS, kon- hvor du er, Alle eller steder hvor dine har venner tilknyttet er. information. Vi bruger information google Det maps kaldes eller geodata. når du Geodata tjekker findes på Facebook. i kurrencen Reddere kan bruger indgå GPS i det til obligatoriske komme hurtigere mange frem, former og fx myndigheder som kort over bruger veje geografisk forløb information omkring til GIS at begrænse i gymnasieskolen, udslip af forurenende adresser, så stoffer. vi kan finde frem til et sted. og de tre bedste bidrag får lejlighed til Men det kan også være data fra en GPS at besøge konferencen Kortdage 2014 Igen i år gennemfører Geoforum en konkurrence for gymnasieelever om GIS og geodata. i din telefon, som viser, hvor du er, til fremlæggelse af deres opgavebesvarelse. på højkant til klassen, konkurrencen Det eller er let hvor at deltage, dine venner der er er. fine Vi studierejse bruger information indgå i det om obligatoriske steder hver forløb dag omkring i bilens GIS i gymnasieskolen, og de tre bedste bidrag legater kan får GPS, lejlighed google til at maps besøge eller konferencen når du tjekker Kortdage Læs 2014 mere til fremlæggelse om konkurrencen af deres på opgavebesvarelse. ind på Facebook. Reddere bruger GPS til at komme hurtigere frem, og myndigheder mere om bruger konkurrencen geografisk på information Læs til at begrænse udslip af forurenende Vi håber, at du har lyst til at deltage i Vi håber, at du har lyst til at deltage i årets konkurrence med din klasse. stoffer. årets konkurrence med din klasse. Rigtig god fornøjelse! Igen i år gennemfører Geoforum en Rigtig god fornøjelse! konkurrence for gymnasieelever om GIS og geodata. På vegne af Kortdagsudvalget 2014 På vegne af Kortdagsudvalget 2014 Emil og Jesper Emil og Jesper 21

22 Metode Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at man så på et materiale, hvor man forsøgte at komme frem til hvad, der var karakteristisk, hvad der dannede mønstre, for derefter at overveje forklaringer på hvad man kunne se. Det er en fremgangsmåde, som jeg længe ville have kaldt induktiv, men jeg i dag nok vil sige, er en blanding af en mere induktiv identifikation af mønstre og karakteristika og en mere abduktiv diskussion af mulige forklaringer. (Strukturen minder på nogen måder om den måde, man går frem i mange samfundsvidenskabelige eksamensopgaver, hvor en undersøgelse af et materiale efterfølges af en diskussion.) Nu har der jo stået i mere end menneskealdre i videnskabsteoribøgerne at den naturvidenskabelige metode var den hypotetisk-deduktive metode, hvor undersøgelsen formå er at bekræfte eller afkræfte en hypotese. Man kan vel næsten opfatte læreplanen for naturvidenskabeligt grundforløb med dens vægt på hypoteser som en bekræftelse af den opfattelse. 22

23 Metode Og jeg ved at der er (mange?) kollegaer, der underviser ud fra en hypotetiskdeduktiv metode. Og man kan vel næsten opfatte læreplanen for naturvidenskabeligt grundforløb med dens vægt på hypoteser som en bekræftelse af den opfattelse. Men jeg er frustreret over, at det er svært at genfinde den hypotetisk-deduktive metode i de videnskabelige artikler, jeg har forsøgt at læse. En klassisk eksempel som den artikel, hvor hypotesen om at der kommer en masseudryddelse på grund af et meteornedslag, begynder med en fremlæggelse af et forskningsresultat, nemlig at der var en markant forøgelse af irridium i en horisont i kalklag ved Gubbio i Italien. Og derefter fulgte en diskussion af mulige forklaringer, som så konkluderer at forklaringen må være et meteornedslag. Som så også kan forklare masseudryddelsen ved overgangen fra kridt til tertiær. Den undersøgelse, som forskningsresultatet kom af, var slet ikke startet for at teste en hypotese om et meteornedslag, men for at tidsfæste polvendinger. I sig selv kan denne undersøgelses formål ikke siges at teste hypoteser, men øge andens forsknings dateringspræcision. Mere generelt kan man overveje i hvilket omfang de materialer, man baserer sin argumentation på, er skabt som den af egen forskning, og hvor meget, man henter fra andres forskning. Også denne artikel baserer også på andres forskning. Fx at en lignende irridiumrig horisont kan genfindes på Stevns. Det her er kun et eksempel. For at prøve at få et mere repræsentativt udsnit har jeg gennemgået artikler fra det sidste nummer af Nature Geoscience.1 Den normale struktur i bidragene der er en kort indledning, der sætter artiklen ind i faglige sammensat: Der er en præsentation af resultaterne, oftest empiriske resultater indsamlet ude i naturen. Langt de fleste bidrag støtter sig tydeligt på numeriske modeller. Og inddrager også anden empiri. Afsluttende er ofte en diskussion af forklaringer. Kun en enkelt af artikler kan siges at være skrevet ud fra en klart formuleret hylopotese. I en anden fremsættes en hypotese, men som del af den afsluttende diskussion, efter man har konstateret at de resultater, man er nået frem til ikke svarer til den udbredte opfattelse af fænomenet. Der er forskelle på tidsskrifter: Ser man på et andet tidsskrift som Geology (februar 2014) er vægten mere på præsentere empiriske resultater, med en kortere perspektivering eller diskussion, hvorimod Annual Review of Earth and 23

24 Metode Om metode i naturgeografi (fortsat) Planetary Sciences (2013) netop mere er sammenfatninger af forskningen, og ofte fremlægger hypoteser eller, vil forfatterne måske mene, teorier, fordi de sammenfatter resultatet af flere uafhængige undersøgelser. Man sammenfattende kan nok konkludere at de undersøgelser, der er fremlagt, ikke har haft til formål at teste en specifik hypotese, men at undersøge empiriske forhold eller sammenhænge ude i virkeligheden i naturen. Data skabes ud fra en faglig forståelse af hvad der er væsentligt, men ikke for at teste sandheden af en bestemt hypotese. Og en undervisning, der baserer sig på at give en faglig baggrund for undersøgelsen, en datasamlende, måske datagenererende undersøgelse, hvor mønstre og karakteristika bestemmes, hvorefter man søger at fortolke og forklare i en mere abduktiv tilgang, ligger altså ikke langt fra den praksis, der præsenteres i den store flertal af fagligt relevante videnskabelige artikler. Der er yderligere to forhold i de artikler, der er undersøgt, der er væsentlige: Den store betydning af andre data end dem, forfatterne selv har skabt, og den store betydning af numeriske modeller. Men hvor ofte avancerede laboratorienalyser spiller en stor rolle, så spiller egentlige laboratorieeksperimenter som vejen til ny erkendelse kun en rolle i meget få artikler. Det er klart at med de forhold, vi undersøger i naturgeografi, så er rigtig mange af de data, vi bruger, nogen, der skal hentes udefra. Det er oplysninger fra andre steder, og det er data, der kræver avancerede og kostbare analysemetoder. Derfor er det nok vigtigere for naturgeografi end for andre naturvidenskabelige fag at kunne vurdere data, man ikke selv skaber. Det andet er de numeriske modeller: Her er der tale om modeller, der går langt ud over de matematiske modeller, man kan arbejde med i gymnasiet. I gymnasiet er det modeller, hvor man ser sammenhængen mellem en afhængig og en uafhængig variabel, hvor de modeller, geoscience støtter sig på er langt mere komplicerede, svarende til den virkelighed, de skal forklare ude i naturen. Her er den variabelkontrol, der i laboratorieksperimentet gør det muligt at se en afhængig variabel som resultatet af kun en uafhængig variabel ikke mulig. Og når man skal forklare komplicerede sammenhænge i naturen, er anvendelsen af fysiske forsøg ikke meget anvendt de sidste mange år. Det gælder siden Anden Verdenskrig for meteoro- 24

25 Metode logiske og klimatologiske modeller, og det gælder også for geologiske modeller. Allerede i 1937 havde M. King Hubbert, som i dag er mest kendt for sine prognoser for olieproduktion, påvist hvordan man kunne gennemføre en beregning for komplicerede geologiske problemer, hvor en fysisk modellering før havde været den bedste mulighed.2 (Han lavede en beregning på om man kunne flytte Texas i et løft, men påviste at i den lange tidsdimension, det ville foregå i, ville den faste klippegrund opføre sig som var det smør.) De numeriske modeller, der i dag oftest er meget komplicerede computermodeller, har generelt erstattet det fysiske eksperiment som forklaring på komplicerede processer i naturen. Den udbredte anvendelse af numeriske modeller er nødvendig i geoscience fordi de fænomener, der skal undersøges, vanskeligt kan undersøges ved fysiske eller skal vi sige materielle eksperimenter. Konkluderende kan man måske konkludere, at i de videnskabsfag, gymnasiefaget naturgeografi baserer sig på, er hovedvægten på observationer i naturen. Laboratoriet er der, hvor man analyserer materiale, ikke et sted, hvor man tester hypoteser. Og forklaringer baserer sig på ofte komplicerede numeriske modeller. Det er ofte observationer af virkeligheden, der er drivkraften: det er observationerne, der kræver forklaringer. Men observationerne sker ud fra en fagvidenskabelig forståelse, bl.a. udfra de problemstillinger, som opleves som væsentlige i faget. Reelt er fremgangsmåden en blanding af en mere induktiv fase, hvor man indhenter data og ser mønstre i dem og en mere abduktiv Konsekvenser for undervisningsfaget naturgeografi Kan man fastholde at eleverne skal vide, at den hypotetisk-deduktive metode er den normale i naturgeografi, når den i praxis ikke anvendes i de videnskabsfag, vi baserer os på? Det vil nok fortsat stå i lærebøger som Primus og også i indledninger til lærebøger på universitetsniveau. Men derimod ikke i mere dybtgående lærebøger i videnskabsteori og metode. Som det heller ikke gør i dag. Der kan være fornuftige pædagogiske grunde til at man arbejder hypotetiskdeduktivt i naturgeografiundervisningen, men det kan ikke legitimeres med at det er den normale metode i de videnskabelige fag, vi baserer os på. Jeg synes selv grundlæggende at det faktisk er fornuftigt i gymasiefaget at anvende den blanding af en fagligt baseret, 25

26 Metode Om metode i naturgeografi (fortsat) men relativt åben undersøgelse, søge at påvise mønstre og sammenhænge, og derefter diskutere mulige forklaringer. Som altså svarer til mønstret i geoscience. (Og når jeg nævnte metoden i samfundsfag, er det fordi der er lighedspunkter, fordi begge fag arbejder med en virkelighed, hvor det er vanskeligt at isolere enkelte faktorer på den måde, man gør det i laboratorieeksperimentet.) Den udbredte anvendelse af komplicerede beregningsmodeller hænger sammen med at de fænomener, vi skal undersøge, er komplicerede. Skal man undersøge fx klimaforhold er der flere sammenhænge, der kan påvises ved laboratorieundersøgelser, men en helhedsforklaring, der forklarer Danmarks klima, kan ikke skabes ved et laboratorieforsøg, men kun gennem klimamodeller. Rigtig mange af de forhold, vi forsøger at forklare eleverne, er baseret på videnskabelige undersøgelser, som vi kun i begrænset omfang kan vise dem. Vi kan lade dem arbejde med simple modeller Lovelocks Daisyworld er faktisk et tankeeksperiment for at understøtte hans Gaia-hypotese men de kan ikke gennemskue komplicerede modeller. Så det er vigtigt at eleverne dog har en idé om hvad der sikrer videnskabeliges resultater kvalitet: at de forstår videnskaben som en kollektiv proces, når de skal vurdere både kvalitet af data og af forklaringer: Vi kan ikke i klasselokalet bevise de konklusioner, som forskerne kommer frem til, men eleverne bør få en idé om hvorfor vi kan fæste lid til dem. Vi kan ikke fx bevise den sidste IPCC rapport ved at påvise drivhuseffekten i et en glaskolbe i et forsøg, men eleverne bør have en idé om hvorfor man kan stole mere på nogen påstande om klimaets udvikling end andre. Sammenligningen med de videnskabsfag, vi skal støtte os, gør det altså ikke nødvendigt for at arbejde hypotetiskdeduktivt, men snarere med en blanding af induktive undersøgelser og abduktive diskussioner, den opfordrer os til at kunne forklare eleverne, hvad der afgør om de kan stole på videnskabelige resultater, de ikke selv kan se. Og opfordrer os til at på en eller anden måde at kunne forklare hvordan komplicerede modeller virker. Og den giver os ikke rigtig meget hjælp til at udvikle den eksperimentelle dimension i gymnasiefaget. 26

27 Ta ud i naturen Den nye udgave af Naturgeografi C gør det let at komme på feltarbejde. ne grundbog dækker både kernestoffet gets eksperimentelle dimension. gave er revideret og udvidet med aktuelle it og figurer. Et helt nyt kapitel giver en række forslag til øvelser og feltarbejde. TOMAS WESTH NØRREKJÆR NIELS VINTHER PERNILLE LADEGAARD-PEDERSEN NATURGEOGRAFI C TOMAS WESTH NØRREKJÆR NIELS VINTHER PERNILLE LADEGAARD-PEDERSEN NATUR GEOGRAFI C LINDHARDT OG RINGHOF Denne grundbog i naturgeografi dækker både kernestoffet og fagets Geologi eksperimentelle dimension. Klimatologi Hydrologi Danske Geomorfologiog internationale eksempler Energi belyser de udfordringer, mennesket Produktion, teknologi og naturgrundlag står Kartografi over for, når vi udnytter, Feltarbejde og øvelser regulerer og forvalter natur og Geolex omverden fx mulighederne for en bæredygtig udvikling. ISBN CVR DESIGNERIET.COM. PRISER EKSKL.MOMS. FORBEHOLD FOR PRISSTIGNINGER OG TRYKFEJL. 240 sider 255 kr. / e-bog 60 kr. (ekskl. moms) 50 % rabat Tilmeld dig nyhedsbrevet på lru.dk og bestil et lærereksemplar til halv pris! Ring info@lru.dk Nyt kapitel om feltarbejde / 30 sider med øvelser / Alle figurer og tabeller opdateret Viden. Dialog. Læring Køb bogen på geo /final.indd 1 03/09/

28 Anmeldelse inaturgeografi Af Jimmy Mangelsen, Asger N. Kristiansen, Allan Andreasen Kortnum og Anders Teglgaard Kjær. Geografforlaget. Bogen Naturgeografi Vores Verden udkom 2011, e-bogs udgaven fulgte efter, men er nu erstattet af en egentlig i-bog. Bogen synes som et svar på enhver geografilærers drøm. Pressemeddelelsen som er gengivet delvist nedenfor lover, at den dækker alle niveauer i geografi og naturgeografi og at den er meget omfangsrig: Min holdning til i-bogen, som jeg har brugt tidligere på et par klasser, og ellers kigget på her i juli måned kan sammenfattes således: Den er for ordrig og alt for fortællende. Den interaktive del er for skrabet. Opsætningen til computerskærmen er til gengæld meget brugervenlig. Den har mange gode problemstillinger med, men den er ikke problemorienteret. Den har meget godt kernestof med, men den har ikke leveret en tilfredsstillende løsning på en effektiv kombination af problemstillinger og kernestof. Jeg vil herunder komme med en uddybning af mine holdninger til i-bogen. Emnerne er mange og de enkelte emner er meget omfangsrige, hvis man tæller ord. De fortæller så at sige hele historien om emnet, så eleven føler at det er en fortælling, som de skal lære uden at gå dybere ned i den bagvedliggende dokumentation og metode. Lærerne skal jo netop bruge denne indgang til at introducere kernestoffet. Det er meget svært for eleven at se meningen i, fordi de har jo en sammenhængende fortælling om et emne på et overfladisk niveau, som de kender det fra mediernes behandling af emnerne. Hvorfor f.eks. selv finde ud af, at der faktisk både findes naturlige og menneskeskabte klimaændringer, når nu det står under emnet? Det betyder at i-bogen for mig som underviser ikke er problemorienteret, men nærmere emneorienteret. Den har meget godt kernestof med, men de enkelte kapitler er meget omfangsrige og det er ikke altid nemt at plukke enkelte dele ud af kernestofkapitlerne, så forståelsen af teorien giver et meningsfuldt afrundet hele. Den fagdidaktiske be- 28

29 handling af kernestoffet er meget traditionel og byder ikke på meget nyt i forhold til de eksisterende lærerbøger. Rent praktisk så er det også svært at navigere rundt i en kombination af emne og kernestof. Ikke for underviseren men for eleverne. En mulighed for at flytte rundt på tingene og derved skabe en personlig i-bog til hver klasse ville være optimalt, fordi den helhed man gerne vil vise, også er fysisk til stede. Opsætningen på en computerskærm er en ren fornøjelse. Der er skabt et format, hvor eleverne hurtigt kan få et grafisk overblik over alle kapitler og underinddelingen af de enkelte kapitler. Her kan et par andre forlag få god inspiration. En i-bog har så hele sin interaktive del, som den kan udnytte i forhold til en papirbog. Her loves der jo rigtig meget i pressemeddelelsen. Det synes jeg ikke den lever op til. Der er ganske få animationer, men en masse henvisninger til hvilke ord man kan skrive på youtube, velkendte forskningsinstitutioner og internationale organisationers hjemmeside o.l., for at få animationer og statistik frem. De opgaver der er lagt ud, består for hovedpartens vedkommende af et supplerende spørgsmål til en af i- bogens figurer. Bogens figurer er generelt rigtig gode, ligesom de er lagt ud, så de er nemme for elever og lærere at kopiere til opgaver eller powerpoint. Min konklusion på hvad i-bogen er mest velegnet til er, at den vil være god for en helt uerfaren lærer, som skal undervise på c-niveau. Den sikrer en rimelig kvalitet og bredde. Jeg synes derimod ikke, at den er god for den mere erfarne underviser. Der vil blive brugt rigtig lang tid på ord og svar. Tid som vil blive taget fra det interessante i faget: Muligheden for at rejse et spørgsmål og finde svar igennem en buket af viden hentet fra teori, elevundersøgelser af udviklingstræk, afprøvning af ideer igennem laboratorieforsøg, feltarbejde, iagttagelser og elevreflektioner. 21/ Dorte Nørregaard Madsen 29

30 Pressemeddelelse DR den Lav lokal klimajournalistik og vind en tur til Samsø Nu kan skole- og gymnasieelever springe ud som lokale klimajournalister på DR s kampagneside Nyheder fra en varm fremtid. De to bedste artikler vinder et ophold på Samsø Energiakademi. Klimaforandringerne vil ramme kloden hårdt, hvis ikke vi handler nu. Det er en af konklusionerne i FN s klimapanels femte hovedrapport om klimaets tilstand, som bliver færdiggjort på et stort møde i København til oktober. Det er en dyster konklusion, men FN s klimapanel fortæller også, at vi stadig har mulighed for at gøre noget. Derfor opfordrer vi landets skole- og gymnasieelever til at skrive journalistiske artikler om lokale initiativer, der gør en forskel for klimaet, siger Katrine Holst, redaktør for DR Skole og Gymnasium. Elever fortæller lokale klimahistorier Det er DR og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, der inviterer landets klasser og elever på de gymnasiale uddannelser til at være klimajournalister og dyste om hovedpræmien - et ophold for hele klassen på Samsø Energiakademi. På bliver alle elevartiklerne samlet og vil danne et nyt billede af, hvordan Danmark arbejder med at skabe klimavenlige løsninger for fremtiden. De ti bedste artikler udvælges af et dommerpanel, og klasserne bag artiklerne bliver inviteret pressemøde med klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen. - Eleverne skal tage ud af klasselokalet og ud i den virkelige verden. Klimafor- FAKTA Nyheder fra en varm fremtid er en kampagne om klimaændringer, hvor elever i klasse og elever på de gymnasiale uddannelser dyster sideløbende om at skrive de bedste artikler om bæredygtige initiativer i deres lokalområde. Det er Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og DR Skole og Gymnasium, der i samarbejde står bag kampagnen Nyheder fra en varm fremtid 30

31 VIND EN TUR TIL SAMSØ MED KLASSEN andringerne er allerede en del af vores Lav lokal klimajournalistik gennem Lav lokal den klimajournalistik journalistiske og vind en proces og tur vind til fra Samsø en første Nu gymnasieelever kan idé skole- er og tænkt, springe gymnasieelever ud til som sidste lokale springe klimajournalister punktum ud som lokale er klimajournalister på DR s sat. på tur til Sa hverdag mange steder, og det er løsningerne også. Når eleverne finder de gode på Samsø Energiakademi. på Samsø Energiakademi. Nu kan skole- og kampagneside Nyheder kampagneside fra en varm Nyheder fremtid. fra en De varm to bedste fremtid. artikler De to vinder bedste et ophold artikler vinder et klimahistorier og interviewpersoner, Klimaforandringerne Det Klimaforandringerne vil ramme giver kloden en hårdt, vil ramme unik hvis ikke kloden mulighed vi handler hårdt, hvis nu. ikke Det for er vi at handler en af ar-nubejde handlingsorienteret med klimapro- Det er en af konklusionerne i FN s konklusionerne klimapanels i femte FN s klimapanels hovedrapport femte om klimaets hovedrapport tilstand, om som klimaets bliver tilstand, som b skal de beskrive, hvad de ser og hører, færdiggjort så på et stort færdiggjort møde i København på et stort møde til oktober. i København til oktober. teksten bliver levende. På den måde Det bliver er en dyster konklusion, blemstillinger, når man kobler klima og Det er en dyster men FN s konklusion, klimapanel men fortæller FN s klimapanel også, at vi fortæller stadig har også, mulighed at vi stadig har m for at gøre noget. Derfor klimahistorierne også en del af virkeligheden for læserne, siger klima-, energi- og en Holst, DR Skole journalistik at gøre opfordrer noget. vi Derfor landets tværfagligt. opfordrer skole- og vi gymnasieelever landets Eleverne skole- og til gymnasieelever at skrive opnår til at skrive journalistiske artikler journalistiske om lokale initiativer, artikler om der lokale gør en initiativer, forskel for der klimaet, gør en forskel siger Katrine for klimaet, siger Katr Holst, redaktør for forståelse redaktør og Gymnasium. DR Skole for årsagerne og Gymnasium. til klimaets bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, der ud over at være politiker også elever har på de gymnasiale søge, elever uddannelser på hvad de gymnasiale vi til at i være uddannelser Danmark klimajournalister til at være gør og klimajournalister for dyste om at ændre og dyste om Elever fortæller lokale tilstand, Elever klimahistorier fortæller samtidig lokale klimahistorier med at de skal under- Det er DR og Klima-, Det Energi- DR og Klima-, Bygningsministeriet, Energi- og Bygningsministeriet, der inviterer landets der inviterer klasser landets og kl hovedpræmien - et hovedpræmien ophold for hele - klassen et ophold på for Samsø hele klassen Energiakademi. på Samsø Energiakademi. en baggrund som journalist. på fremtidsprognoserne, siger Katrine På På bliver alle elevartiklerne bliver samlet alle elevartiklerne og vil danne samlet nyt og billede vil danne af, et nyt bille hvordan Danmark Holst, arbejder redaktør for DR Skole og Gymnasium. hvordan Danmark med at skabe arbejder klimavenlige med at skabe løsninger klimavenlige for fremtiden. løsninger for fremtiden. Arbejd tværfagligt med klima og journalistik De ti bedste artikler De udvælges ti bedste af artikler et dommerpanel, udvælges af og et klasserne dommerpanel, bag artiklerne og klasserne bliver bag artiklerne bliv inviteret pressemøde inviteret med klima-, pressemøde energi- med og bygningsminister klima-, energi- og Rasmus bygningsminister Helveg Petersen. Rasmus Helveg Pe Kampagnen består også af et gratis tværfagligt undervisningsmateriale til både - Eleverne skal tage Skrivekonkurrencen er allerede skudt i - Eleverne ud af klasselokalet skal tage ud og af ud klasselokalet i den virkelige og verden. ud i den Klimaforandringerne virkelige verden. Klimaforandri er allerede en del af gang, er vores allerede hverdag og en del mange der af vores steder, kan hverdag og det indsendes mange er løsningerne steder, artikler og det også. Når løsningerne frem også. Nå udskoling og gymnasieniveau. eleverne finder de eleverne gode klimahistorier finder de gode og interviewpersoner, klimahistorier og interviewpersoner, skal de beskrive, hvad skal de ser beskrive, hva og hører, så teksten til og bliver hører, fredag levende. så teksten d. På den bliver 10. måde levende. oktober bliver På klimahistorierne den måde bliver også klimahistorierne en del af også en d virkeligheden for læserne, virkeligheden siger for klima-, læserne, energi- siger og bygningsminister klima-, energi- og Rasmus bygningsminister Helveg Rasmus Helv Petersen, der ud over Petersen, at være der politiker ud over også at være har en politiker baggrund også som har journalist. en baggrund som journalist. Undervisningsmaterialet gør eleverne klogere på klimaet med DR-klip om klima- Arbejd tværfagligt Arbejd med klima tværfagligt og journalistik med klima og journalistik Læs meget mere på Kampagnen består ændringer og tilhørende elevopgaver. Et Kampagnen også af et gratis består tværfagligt også af et undervisningsmateriale gratis tværfagligt undervisningsmateriale til både udskoling til både ud og gymnasieniveau. og gymnasieniveau. webjournalistisk værksted guider eleverne Et ophold på Samsø Energiakademi er på højkant, og udvalgte artikler bliver også publiceret på dr.dk. DR Skole og DR Gymnasium har lavet undervisningsmateriale til kampagnen, som er baseret på DR-klip om klimaforandringer samt et webjournalistisk værksted. Du finder undervisningsmaterialet på dr.dk/varmfremtid. Pressemeddelelse Pressemeddelelse DR den DR den Undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet gør eleverne klogere gør på eleverne klimaet klogere med DR-klip på klimaet om klimaændringer med DR-klip om klimaæn og tilhørende elevopgaver. og tilhørende Et webjournalistisk elevopgaver. Et værksted webjournalistisk guider eleverne værksted gennem guider den eleverne gennem d journalistiske proces journalistiske fra første idé proces er tænkt, fra første til sidste idé punktum er tænkt, er til sat. sidste punktum er sat. KONTAKT Det giver en unik mulighed Det giver for en at unik arbejde mulighed handlingsorienteret for at arbejde handlingsorienteret med klimaproblemstillinger, med klimaproblemst DR: Katrine Holst, redaktør DR Skole og Gymnasium, khol@dr.dk, tlf Se også Klima-, Energi- og Bygningsministeriets pressemeddelelse: kebmin.dk/nyheder/lav-lokal-klimajournalistik-vind-tur-samsoe 31