Familieværket i Syddjurs Kommune

Transkript

1 I dette katalog præsenterer vi de ydelser, som Familieværket tilbyder, og de medarbejdere der er ansat i Familieværket. Kataloget henvender sig til de familier vi samarbejder med, til familiebehandlerne i Familieafdelingen og til andre samarbejdspartnere som for eksempel sundhedsplejersker, PPR, jobcenter, social og voksenhandicap, borgerservice, skoler, daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner og læger. Fra side? -? beskrives ydelser i dagindsatser. Fra side? -? beskrives visitation, opfølgning og metoder Fra side? -? beskrives specifikke tilbud Fra side? -? beskrives ydelser i døgnindsatser Fra side? -? beskrives serviceopgaver Familieværket har dagaktiviteter på 3 adresser: Egedalsvej 2, 8400 Ebeltoft Vagtelvej 3, 8410 Rønde Kapelvej 11c, 8560 Kolind Og døgnaktiviteter på 2 adresser: Mårupvej 5, 8560 Kolind Lufthavnsvej 17, Feldballe, 8410 Rønde Familieværket i Syddjurs Kommune Familieværket tilbyder forskellige former for rådgivning, støtte og behandling til børn, unge og familier i Syddjurs Kommune. De bærende værdier for al virksomhed i Syddjurs Kommune og derfor også i Familieværket er respekt åbenhed kvalitet udvikling. Syddjurs kommunes børnepolitik Børn i fællesskab handler om at skabe sammenhæng i børns og unges liv, og der står bl. a.: Børn og unge med særlige behov har brug for, at den støtte, der gives under opvæksten, gives i et samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre, bedsteforældre og andre i barnets netværk. Forældrene og den omgivende familie er den primære ressource for barnet og Syddjurs Kommune er en samarbejdspartner for barnet, den unge og forældrene. En af samarbejdspartnere i Syddjurs Kommune er Familieværket.

2 Familieværket i Syddjurs Kommune... 3 Familieværkets grundtanker:... 4 Personale:... 4 Dagindsatser... 5 Åben Rådgivning... 5 Konsulentbistand og Familierådgivning... 6 Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet... 7 Familiebehandling... 8 Fast støttekontaktperson for barn/ung/familie Modtagelse og boligplacering af flygtninge Støtteperson til forældre med anbragte børn Støttende samvær Overvåget samvær Døgnindsatser Syddjurs Kommunes døgntilbud til årige Det Fleksible Tilbud /Ungehuset i Kolind Generelle oplysninger ift. dagindsatser Visitation Metoder Kontekster og arbejdsformer Opfølgning Specifikke Dagindsatser Sandplay Børne - og Ungegrupper Børnegruppe med foreningen Sind Gruppe for søskende til handicappede børn DUÅ De utrolige år - familiebehandling i gruppe Familieklasser Serviceopgaver Handibasen Ledsagelse til hjemmeboende unge med nedsat funktionsevne Ansatte i Familieværket Udgivelse: Oktober Ydelseskataloget opdateres i april og oktober. 2

3 Familieværket i Syddjurs Kommune I dette katalog præsenterer vi de ydelser, som Familieværket tilbyder, og de medarbejdere, der er ansat i Familieværket. Kataloget henvender sig til de familier vi samarbejder med, til familiebehandlerne i Familieafdelingen og til andre samarbejdspartnere som for eksempel sundhedsplejersker, PPR, jobcenter, social og voksenhandicap, borgerservice, skoler, daginstitutioner, uddannelsesinstitutioner og læger. Familieværket tilbyder forskellige former for rådgivning, støtte og behandling til børn, unge og familier i Syddjurs Kommune. De bærende værdier for al virksomhed i Syddjurs Kommune og derfor også i Familieværket er respekt åbenhed kvalitet udvikling. Syddjurs kommunes børnepolitik Børn i fællesskab handler om at skabe sammenhæng i børns og unges liv, og der står bl. a.: Børn og unge med særlige behov har brug for, at den støtte, der gives under opvæksten, gives i et samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre, bedsteforældre og andre i barnets netværk. Forældrene og den omgivende familie er den primære ressource for barnet og Syddjurs Kommune er en samarbejdspartner for barnet, den unge og forældrene. En af samarbejdspartnere i Syddjurs Kommune er Familieværket. Familieværket yder støtte til børn og unge med særlige behov og omfatter dagbehandling for børn, unge og familier, døgnophold for unge, timeaflastning til handicappede børn, åben rådgivning med videre. Familieværkets ydelser omfatter børn og unge op til 18 år. I særlige situationer kan der ydes støtte til en ung op til 23 år. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, men i perioder kan de være i vanskeligheder, som gør at familien har brug for professionel hjælp. De kan have brug for ekstra hjælp og støtte på grund af skilsmisse, sygdom, dødsfald, dårlig trivsel i skole eller daginstitution etc. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes behov, og derfor er vores indsats forskellig og har mange former. Metoderne forandres og udvikles i det konkrete arbejde. Formålet er at kvalificere familiens egne muligheder for forandring og hjælpe til med at børnene og familien trives. Vi taler med børn unge, familie, forældre. - Vi kommer i hjemmet og hjælper til med at få struktur på hverdagen. - Vi arbejder med børn, unge og familier i grupper. Vi vil gerne aktivere netværket, skole, daginstitution, familie m.fl. Hvordan kan de hjælpe familien barnet, og medvirke til at forebygge at problemerne udvikler sig. Der er altid nye veje, og altid håb om forandring. Velkommen i Familieværket. 3

4 Familieværkets grundtanker: Voksne har ansvaret for børns udvikling og opvækst. Forældrene er de vigtigste voksne i deres børns liv. Forandringer skabes, når barnet/ den unge/forældrene selv ønsker det, og familiemedlemmerne er aktivt deltagende og medskabende. Familiebehandleren igangsætter en forandringsproces sammen med familien og har et særligt ansvar for at have øje for det, som er nyttigt og udviklende for familien. Alle mennesker er unikke og alle mennesker har muligheder og ressourcer. I Familieværket arbejder vi med udgangspunkt i familien/barnet/den unges egne problemløsende erfaringer, mål, muligheder og ressourcer. Familieværkets metoder er relationsarbejde med en anerkendende kommunikationsform, - baseret på psykodynamiske og systemiske forståelser af familiemønstre. Vi vægter autensitet, nærvær, oprigtighed og det realistiske. Vi har fokus på udvikling i forhold til nærmeste udviklingszone. Personale: Familiebehandlere der er ansat i dagindsatser i Familieværket, har grunduddannelser som pædagog, socialrådgiver, psykolog og alle har efteruddannelse i familiebehandling eller anden relevant terapeutisk efteruddannelse. De ansatte i døgnindsatser har grunduddannelser som pædagog samt andre kompetencer som nattevagt, morgenhjælper mv. og alle har efteruddannelser der særligt kvalificerer arbejdet med døgnanbragte unge. Vi har tilsammen mange og forskellige kompetencer, som anvendes i Familieværket, og som også anvendes i andre sammenhænge i Syddjurs Kommune. Alle ansatte i Familieværket arbejder under ansvar for bestemmelser om underretningspligt og tavshedspligt. Der er vedlagt en oversigt over fastansatte i Familieværket sidst i kataloget. 4

5 Dagindsatser Åben Rådgivning Lovgrundlag: Lov om social service 11.2 Målgruppe: Forældre med børn/unge mellem 0-18 år. Børn og unge Formål med ydelsen: At give direkte adgang til gratis og anonym rådgivning med det formål at hjælpe barnet, den unge og forældrene til selv at løse de problemer, som har givet anledningen til henvendelsen. Ydelsens indhold: Alle er velkomne. Vores mål er, at hjælpe familier til at trives så godt som muligt. Derfor kan alle i en familie henvende sig. Man kan komme enkeltvis eller samlet. Den eneste betingelse for at få hjælp er, at man bor i Syddjurs kommune. Hensigten med åben rådgivning er : At problemer kan afhjælpes inden de vokser sig store. At skabe overblik og retning. At skabe håb og optimisme om at forandring er mulig. Omfang: Familieværket kan tilbyde 1-3 samtaler af en times varighed, det kan være telefonisk eller i Familieværket. Er der brug for yderligere hjælp, så vil vi pege på andre muligheder. Hvor skal man henvende sig Familieværket, Egedalsvej 2, 8400 Ebeltoft tlf Send en mail til: aabenraadgivning@syddjurs.dk Beskriv din situation kort, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt enten telefonisk eller på mail. Ring mandag-fredag kl for information. Der annonceres for Åben Rådgivning i Lokalaviserne 5

6 Konsulentbistand og Familierådgivning Lovgrundlag: Lov om social service 11.3 Målgruppe: Forældre med børn/unge mellem 0-18 år Børn og unge Formål med ydelsen: Når det anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte, kan der iværksættes konsulentbistand eller familierådgivning med udgangspunkt i en vurdering af, at en hurtig indsats kan afhjælpe vanskelighederne og forhindre behov for mere omfattende støtte. Ydelsens indhold: Individuelle samtaler og familiesamtaler Omfang: Familieværket kan tilbyde op til 6 samtaler. Opfølgning: Der er ikke skriftlige tilbagemeldinger til familierådgiveren medmindre der vurderes at være behov for yderligere støtte, eller der er en særlig aftale herom. Lokalitet: Som hovedregel i Familieværket. Personale: Familiebehandlere Visitation: Familierådgivere i Familieafdelingen kan henvise til Konsulentbistand og Familierådgivning. Ydelsen er gratis for borgeren 6

7 Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om social service Formål med ydelsen: at styrke barnets udvikling og trivsel at sikre at forældrene med støtte kan tilgodese barnets behov at bevare familien samlet Indhold: Det kan både være et ønske fra familien og en bekymring fra familierådgiveren der giver grundlag for en henvisning til praktisk, pædagogisk støtte fra Familieværket. I begge situationer tager samarbejdet med familien udgangspunkt i familiens resurser, erfaringer og ønsker for fremtiden, og kombineres med Familierådgivningens evt. krav om forandring. Opgaverne kan være mangeartede, idet det er den enkelte families behov, der er medbestemmende for hvordan opgaven skal løses. Støtten kan rette sig mod forældrenes samspil med barnet. Støtten kan også bestå i at hjælpe familien med at skabe overblik og struktur i hverdagen. Andre forældre har mere behov for, at de fastholdes i at udføre deres forældreopgaver. Der kan være behov for, at familiebehandleren agerer rollemodel, dvs. ved direkte at vise hvordan forskellige situationer kan håndteres. Støtte kan også dreje sig om: At børnene kommer i fritidsaktiviteter, lægebesøg, træning af familien i at tage på ture for at bryde en evt. isolation, arbejde med kulturelle barrierer, vejledning om økonomi, rengøring, hygiejne m.v. Der kan være behov for at ledsage forældrene til møder vedr. børnene, og støtte samarbejde med daginstitution og skole. Private og offentlige netværk inddrages i udstrakt grad. Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet kan ikke træde i stedet for bostøtteordning og hjemmehjælpsordning. Omfang: Praktisk pædagogisk støtte bevilges ud fra en konkret vurdering af barnets/familiens behov. Opfølgning: Sammen med familien, familierådgiveren og familiebehandleren vurderes det løbende, om der sker forandring i retning af de fælles mål, og dette er bestemmende for varigheden af forløbet. Praktisk, pædagogisk bistand kan både have et udviklings- og kompenserende perspektiv. Når der ydes kompenserende praktisk, pædagogisk støtte er der i særlig grad behov for, at der støttes op om familien på de arenaer, hvor barnet kommer. Det forventes, at effekten af praktisk, pædagogisk støtte skal kunne ses på andre områder af barnets liv, - i skolen, fritidsaktiviteter mv. Lokalitet: Familieværket og/ eller familiens hjem. Personale: Familiebehandlere og evt. løst ansatte med pædagogisk uddannelse Visitation: Familierådgivere i Familieafdelingen kan henvise til Familieværket p.g.a. en 50 undersøgelse. Visitation sker via et visitationsudvalg i familieafdelingen. Praktisk pædagogisk støtte jf. SL er gratis for borgeren. 7

8 Familiebehandling Lovgrundlag: SL Formål med ydelsen: at styrke barnets udvikling og trivsel at styrke forældrenes kompetencer med henblik på at sikre barnets trivsel og udvikling at bevare familien samlet at støtte familien, når et barn er anbragt. Indhold: Familiebehandling er en medskabende proces, som inddrager familiens erfaring, viden og ansvar, Indsatsen tager sit udgangspunkt i familiens aktuelle ressourcer og vanskeligheder samt børnenes behov. Familier kan være i vanskeligheder af social, psykisk og samspilsmæssig art. Der kan være behov for en kortvarig indsats eller der er komplekse vanskeligheder og fastlåste mønstre hvor forandringer har et længere tidsperspektiv. Familiebehandling kan handle om: Opdragelsesformer - hvem bestemmer hvad konflikter mellem forældrene indbyrdes eller i forhold til børnene - Forstå hinandens behov - hvordan taler man sammen - sengetider kost - samarbejde med børnenes institutioner - Problemstillinger i forbindelse med skilsmisse og samkvem m.v. Fokus er altid på forandringerne og effekten for barnet. Familiebehandlingen igangsætter forandringsprocesser, der udvikler forældrekompetencen, så forældrene igen bliver handledygtige og selvhjulpne og dermed kan sikre barnets trivsel. Private og offentlige netværk inddrages i udstrakt grad. Familiebehandling kan være individuelle samtaler, forældresamtaler, børnesamtaler, og samtaler med hele familien. Det kan også være iscenesatte øvelser, og familiebehandling kan endvidere foregå i grupper. Omfang: Familiebehandling bevilges ud fra en konkret vurdering af barnets/familiens behov. Opfølgning: Sammen med familien, familierådgiver og familiebehandleren vurderes det løbende, om der sker udvikling/forandring i retning af de fælles mål, og dette er bestemmende for varigheden af forløbet Lokalitet: Familieværket og/ eller familiens hjem. Personale: Familiebehandlere Visitation: Familierådgivere i Familieafdelingen kan henvise til Familieværket p.g.a. en 50 undersøgelse. Visitation sker via et visitationsudvalg i familieafdelingen. Familiebehandling jf. SEL er gratis for borgeren. 8

9 Fast støttekontaktperson for barn/ung/familie. Lovgrundlag: Lov om social service Formål: At give den unge/barnet/hele familien den nødvendige støtte og redskaber for at komme i trivsel. At kunne lave helhedsorienteret, koordineret og systematisk opfølgning på den faglige indsats, der ydes til den unge/barnet/hele familien. Indhold: Opgavens karakter er bestemmende for om kontaktpersonen rekrutteres blandt de fastansatte familiebehandlere i Familieværket eller fra Kontaktbasen. Opgaven tager oftest udgangspunkt i aktiviteter sammen med barnet/den unge. I praksis er der tale om, at den unge/barnet får en kontakt med en socialfaglig person hvor den unge/barnet tilbydes Støtte i hverdagen Samtaler af terapeutisk, rådgivende og vejledende karakter Social adfærds træning Samvær og aktiviteter Telefonsamtaler Inddragelse af diverse aktører i den unge/barnet liv Forældrearbejde/samarbejde der hvor der er behov for det for den unge/barnet. Koordinator opgaver i forbindelse med ungdomssanktioner. Kontaktpersonens opgave er, at yde en støtte på det personlige plan, herunder imødekomme den unges behov for viden om fx stoffer, alkohol, sex, internetadfærd, kriminalitet mv. Omfang: Kontaktperson bevilges ud fra en konkret vurdering af barnets/den unges behov. Opfølgning: Sammen med familien, familierådgiver og familiebehandleren vurderes det løbende, om der sker udvikling/forandring i retning af de fælles mål, og dette er bestemmende for varigheden af forløbet. Lokalitet: Familieværket og/ eller familiens hjem, og i barnets/den unges nærmiljø Personale: Familiebehandlere i Familieværket og ansatte i Kontaktbasen. Kontaktbasens ansatte er løst ansatte, der tilknyttes en konkret opgave. Visitation: Familierådgiveren i Familieafdelingen kan henvise til Familieværket p.g.a. en 50 undersøgelse. Visitation sker via et visitationsudvalg i familieafdelingen. Fast støttekontaktperson er jf. SEL gratis for borgeren. 9

10 Modtagelse og boligplacering af flygtninge Lovgrundlag: Integrationsloven Formål: Det overordnede mål er at sikre at den nyankomne flygtning får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, inkluderende og ydende medborger på lige fod med samfundets øvrige borgere. Indhold: Når det er besluttet at flygtninge skal boligplaceres i Syddjurs Kommune etableres der et samarbejde med Udlændingeservice/Dansk Røde Kors/Dansk Flygtningehjælp vedr. overgivelsen. På baggrund af oplysninger fra Udlændingeservice og Asylcentrene planlægges og koordineres indsatsen med f.eks. Ydelseskontor, Jobcenter, Familiebehandler, Borgerservice, Social indsats, Dagtilbud og Skole og de frivillige foreninger. Der skal anvises en passende bolig og hvis ikke det er muligt at anvende en permanent bolig, anvises der et midlertidigt opholdssted. Det formelle papirarbejde herunder registrering i cpr register forberedes så vidt muligt inden ankomsten. Modtagelse af flygtningen sker med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, helbreds og ressourcemæssigt. Der vil efter behov blive ydet støtte til: Tolkning Støtte til oprettelse af nemkonto og udbetaling af a conto beløb Vejledning og støtte til etablering i bolig At sikre kontakt til relevante instanser så som jobcenter og ydelseskontor Information om sundhedssystemet, lokalsamfundet, herunder foreninger mv. Introduktion til frivillige Indstilling vedr. enkeltydelser til jobcenter Sikre børnene bliver indskrevet i skole, dagtilbud, og fritidstilbud mv. Akut beredskab de første døgn efter ankomsten For de flygtninge der er traumatiserede efter flugt, krig eller tortur kan integrationen i det nye samfund være uoverskuelig, så her vil der være behov for en mere tæt og intensiv indsats. Kontakten og samarbejde med frivillige prioriteres højt, da der er en tendens til, at flygtninge lever relativt isoleret fra de øvrige borgere i det danske samfund. Årsagen kan blandt andet være sprogbarrierer. Omfang: Personale og flygtningen vurderer løbende på deres mål og delmål. Indsatsen varer som hovedregel 1. mdr. efter modtagelsen. Opfølgning: Efter 1 måned overdrages opgaverne til jobcenter og ydelseskontor mv. Hvis der er børn i familien vurderer Familieafdelingen, om der er behov for foranstaltninger jf. SL

11 Lokalitet: Familieværket og/ eller familiens hjem. Personale: Familiebehandlere. Visitation: Modtagelse sker i samarbejde med Dansk flygtningehjælp. Er der særlige behov vedr. børn kan Familierådgiveren i Familieafdelingen henvise til Familieværket p.g.a. en 50 undersøgelse. Visitation sker via et visitationsudvalg i familieafdelingen. Ydelserne er gratis for borgeren. 11

12 Støtteperson til forældre med anbragte børn Lovgrundlag: Lov om social service 54 Formål: At medvirke til at løse de vanskeligheder, der har begrundet anbringelsen og støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet/ den unge under anbringelsen og/eller i forbindelse med en evt. hjemgivelse. Indhold: En støtteperson skal være med til at dække de behov, som forældrene oplever i forbindelse med barnet/den unges anbringelse. Det kan være støtte til : Forberedelse og evaluering af møder Læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen Styrke forældrenes samarbejde og involvering omkring deres barn med både anbringelsessted og anbringelsesmyndighed. At forstå hvordan det offentlige system fungerer. Omfang: Familierådgiveren fastsætter tidsforbruget ud fra en individuel vurdering af forældrenes behov, herunder deres udbytte af støtten og hvornår i anbringelsesforløbet støtten ydes. Opfølgning: Tilbud om kontakt med en støtteperson er gældende fra der træffes beslutning om anbringelse og under hele anbringelsesforløbet, dog længst til den unge fylder 18 år. En støtteperson skal ikke informere myndighedsafdelingen om indholdet af samtalerne med forældrene. Lokalitet: Familieværket og/ eller familiens hjem, og i barnets/den unges miljø, fx døgninstitution Personale: Familiebehandlere i Familieværket og evt. løst ansatte, der matches i forhold til opgaven. Visitation: Familierådgiveren i Familieafdelingen kan henvise til Familieværket Visitation sker via et visitationsudvalg i familieafdelingen. Støtteperson til forældre med anbragte børn jf. SEL 54 er gratis for borgeren. 12

13 Støttende samvær Lovgrundlag: Lov om social service 71.2 Formål med ydelsen: Formålet er at støtte forældrene i at gennemføre samværet, så relationen bibeholdes, og barnet oplever tryghed og omsorg i samværet. Ydelsens indhold: Det støttede samvær kan f.eks bestå i at : Støtte og hjælpe barnet med at få gode oplevelser sammen med forældrene Give råd og vejledning til forældrene om samværet med deres børn Målgruppen: Familier hvor barnet er anbragt udenfor hjemmet med eller uden forældrenes samtykke, og hvor forældrene har brug for støtte og vejledning i relation til barnet. Støtten kan finde sted både før, under og/eller efter samværet. Støttet samvær foregår med samtykke fra forældrene. Omfang: Samværskonsulenterne arbejder i forhold til beslutninger og handleplan for anbringelsen. De vil i samarbejde med forældrene skabe et positivt indhold i samværet, samt yde støtte og vejledning i forhold til de opstillede fokuspunkter i samværsaftalen. Opfølgning: Aftales i forhold til beslutninger og handleplan for anbringelsen. Lokalitet: Familieværket/Børnehuset i Ebeltoft medmindre andet er aftalt. Personale: Familiebehandlere i familieværket og evt. løst ansatte, der matches i forhold til opgaven. Visitation: Familierådgivere i Familieafdelingen kan henvise til Familieværket. Visitation sker via et visitationsudvalg. Støttet samvær jf. SL 71.2 er gratis for borgeren. 13

14 Overvåget samvær Lovgrundlag: Lov om social service Formål med ydelsen: At opnå størst mulig tryghed for barnet og skabe optimale betingelser for udvikling af relationen mellem forældre og barnet under den samværsform kommunen har fastsat. At sikre, at barnet i samværet med sine forældre er trygt og ikke lider overlast hverken fysisk eller psykisk Ydelsens indhold: Det overvågede samvær kan f.eks. bestå i at: Støtte og hjælpe barnet med at få gode oplevelser sammen med sine forældre. Sikre barnet i samværet med forældrene Observere samværet mellem barn og forældre. Målgruppen: Familier hvor barnet er anbragt udenfor hjemmet og hvor Børn og Ungeudvalget har truffet beslutning om, at samværet skal være overvåget af en repræsentant fra kommunen. Omfang: Samværskonsulenterne arbejder i forhold til beslutninger og handleplan for anbringelsen. De vil i samarbejde med forældrene skabe et positivt indhold i samværet, samt yde støtte og vejledning i forhold til de opstillede fokuspunkter i samværsaftalen. Opfølgning: Aftales i forhold til beslutninger og handleplan for anbringelsen. Lokalitet: Familieværket/Børnehuset i Ebeltoft medmindre andet er aftalt. Personale: Familiebehandlere i familieværket og evt. løst ansatte, der matches i forhold til opgaven. Visitation: Familierådgivere i Familieafdelingen kan henvise til Familieværket. Visitation sker via et visitationsudvalg i Familieafdelingen. Overvåget samvær jf. SL 71.3 er gratis for borgeren. 14

15 Døgnindsatser Syddjurs Kommunes døgntilbud til årige Ungehusene ses som et samlet, koordineret tilbud til unge i Syddjurs Kommune. Det Fleksible Tilbud i Kolind præsenteres i særskilt beskrivelse. Præsentation: Ungehus 1 blev taget i brug 2009 og er beliggende Mårupvej 5 i Kolind. Fra januar 2014 oprettes Det Fleksible Tilbud med kommunedækkende kontakt til unge. Nabobygningen kaldet Bindingsværkshuset indeholder kontor og mødelokaler tilknyttet Ungehuset. Ungehus 1 vil fungere som base for Det Fleksible tilbud. Togforbindelse til Aarhus og Grenaa. Ungehus 2 er beliggende på Lufthavnsvej 17 i Feldballe. Huset er på ca. 450 m2, fordelt på to etager. Desuden findes en mindre bygning med pille fyr og garage/ værksted. Der er tillige en stor have. Huset har 1. januar 2014 plads til 7 beboere, og et ekstra værelse er under opførelse. Bus forbindelse til Rønde og Ebeltoft. Målgruppe: Alder for målgruppe år Målgruppen for døgnanbringelse i Ungehus 2 er: - unge der ved indskrivningen er mellem år og af forskellige grunde ikke kan bo hjemme, og som har brug for en særlig pædagogisk indsats for at komme i en positiv udvikling. - unge som til en vis grad er behandlingskrævende. Tilbuddet retter sig primært mod unge, der med støtte kan indgå i eksisterende skole- og beskæftigelsestilbud. De unge skal ved indskrivning enten være i gang med uddannelse eller beskæftigelse, eller der skal være en plan for dette. Målgruppen kan karakteriseres ved at have en kompliceret familiebaggrund være omsorgssvigtede mangle selvtillid og parathed til at indgå i sociale kontekster være indesluttede, angste, ofte have psykosomatiske reaktioner være personligheds- og følelsesmæssigt umodne og eller ustabile, hvilket kan vise sig ved o usikker identitetsfølelses og/eller lavt selvværd o vanskeligheder ved at regulere og håndtere følelser o markante udsving i humør, præstationsniveau og adfærd o vanskeligheder med at holde fast i mål og hverdagsstruktur eller generelt styret af impulser o selvbeskadigende eller anden destruktiv adfærd o vanskeligheder ved at begå sig socialt o et begyndende eller mindre misbrug. 15

16 Den unge skal kunne opbygge indre strukturer for relationelle kompetencer Den unge skal kunne indgå eller lære at indgå i relationer til andre. Den unge skal kunne lære at lære af sine erfaringer. Ungehus målgruppen er ikke unge med et udtalt behandlingsbehov: unge med stærk udad reagerende adfærd, udtalt kriminelle eller udtalt misbrugere. Mål for ungehuset Det overordnede mål for Ungehuset har sit udgangspunkt i Syddjurs Kommunes samlede børnepolitik. Mål med en indskrivning i Ungehuset er at støtte de unge i udvikling af deres personlige- og sociale kompetencer og til at hjælpe dem til at finde en mening i livet at støtte de unge i at udvikle og fastholde en sund døgnrytme, sunde livsvaner, og normer der er almengældende i samfundet at støtte de unges integration i det brede samfundsliv gennem uddannelse og arbejde at støtte de unges færdigheder til at indgå i et sundt fritidsliv. Tilbud Ungehuset giver mulighed for et teenage- og ungdomsliv i et forpligtigende fællesskab, hvor hverdagen er bygget op i familielignende rammer med tydelige strukturer og hvor personlige og sociale kompetencer kan udvikles. Der er tale om en målrettet pædagogisk indsats tilrettelagt ud fra den enkeltes situation, ressourcer og behov, samt den samlede ungegruppes muligheder. De unge skal være indstillet på at bo i Ungehuset med de vilkår som det indebærer, samt på at være medspiller i udvikling af egne kompetencer. Udredning af den unge foretages jævnligt, da de unges personlige og sociale kompetencer ikke altid er velbeskrevne inden anbringelsen. En forudsætning for at kunne sætte målrettet og relevant ind overfor og i samspil med de unge, er at den unges vanskeligheder og ressourcer er afdækket. Pædagogisk indsats I Ungehuset lægges der vægt på at skabe et varmt, nærværende og stabilt miljø med engagerede og troværdige voksne. Hverdagen vil være genkendelig. Der vil arbejdes på, at de unge får opbygget den nødvendige tillid, for at de kan tage imod den hjælp og guidning, de har brug for. Der arbejdes bevidst med at have en anerkendende tilgang til de unge, hvor de unges følelser identificeres og anerkendes, og hvor en uhensigtsmæssig adfærd adskilles som værende noget der kan og skal ændres på. Ungehuset sætter fokus på at støtte den unge i udvikling af selvværd og identitet at få brugbare erfaringer at bygge videre på og styrke de individuelle ressourcer skolegang, uddannelse eller arbejde at få indarbejdet hverdagens rytme og tilegnet sig de færdigheder, der skal til for at få hverdagen til at fungere at tilegne sig sunde kostvaner at udvikle fritidsinteresser at tilegne sig viden og færdigheder, som er nødvendige for at kunne begå sig 16

17 Ungehuset vil planlægge fællesoplevelser, ud fra de aktuelle unge, deres interesser og behov. Derudover vil der være traditionsbundne oplevelser samfundskulturelt bestemte samt organisationsbestemte. Det pædagogiske arbejde vil tage udgangspunkt i Syddjurs Kommunes overordnede børnepolitik. Pædagogisk tilgang Pædagogen/ den voksne er ansvarlig for kontakten og skal være klar på at stille op til et utal af situationer, hvor den unge handler ud fra tidligere indlærte mønstre. De til tider grænsesøgende og konfronterende unge kræver en særlig pædagogisk tilgang og særlige kompetencer hos pædagogerne/ de voksne. Pædagogen/ den voksne skal kunne indkredse den unges nærmeste udviklingszone. Pædagogen/ den voksne skal tage ansvar for at lede vejen i udviklingszonen, med udgangspunkt i den unges kompetencer, på en måde så den unges integritet ikke overskrides. Den unge skal kunne være tryg i denne vished. Pædagogen/ den voksne skal have forståelse for, at den unge ikke lades alene tilbage i sin frygt for det nye og ukendte. Pædagogen/ den voksne skal formå at være ved siden af den unge med opmuntring og støtte. Forældresamarbejdet Det konkrete samarbejde med forældrene, vil tilrettelægges ud fra den unge og forældrenes relation og deres individuelle kompetencer. Det er et mål, at den unge og forældrene får så brugbar en relation som muligt. Samarbejdet vil altid tage sit afsæt i Ungehusenes værdigrundlag, der bl.a. siger, at forældre altid ønsker at gøre det bedste de kan for deres børn. Ledelse: Hvert Ungehus har en leder. De faglige ledere refererer til leder af Familieværket. Administrativt arbejde Ungehus 1 har 6 timers administrativt arbejde/ugen. Ungehus 2 har 6 timers administrativt arbejde/ugen Ungehus 2 i Feldballe 8 unge i Ungehuset. Mulighed for unge i udslusning. Ungehusets personale: 5 pædagoger/ 2 nattevagter + 1 morgenvagt. Bemandet 24/7.. Visitation: Familierådgivere i Familieafdelingen kan henvise til ungehusene. Visitation sker via et visitationsudvalg i familieafdelingen. Famlieafdelingen fastsætter evt. forældrebetaling ved døgnanbringelse.. 17

18 Det Fleksible Tilbud /Ungehuset i Kolind Lovgrundlag: Lov om Social Service 52 stk Et tilbud for unge mellem år, som bor på eget værelse eller hjemme, og som har behov for særlig støtte Den unge har mulighed for at kontakte ansatte 24/7 Den unge har en personlig coach De unge samles en aften om ugen på basen i Bindingsværkhuset, Kolind Der opstilles mål for den unge på baggrund af den unges handleplan De ansatte modtager faglig sparring og supervision Bindingsværkhusets adresse: Mårupvej 5A, 8560 Kolind Der oprettes to akutværelser til midlertidig brug for den unge, der er på vej mod eget værelse. På akutværelset betales husleje, lys, varme og vand svarende til udgifterne i en ungdomsbolig. Præsentation: Tilbuddet retter sig mod unge, der bor på eget værelse eller hjemme, og som har behov for særlig støtte til at få hverdagen til at fungere. Den unge tilknyttes en coach, der tilpasser indsatsen ud fra den enkelte unges behov og muligheder. Tilbuddet har fysisk base i Ungehuset, Kolind hvor de unge kan mødes med deres coach til samtaler, net søgning om job og uddannelse mv. Oftest vil samværet mellem den unge og kontaktpersonen dog foregå hos den unge. Ungehuset har åbent 1-2 aftner for de unge, der vurderes til at kunne profitere af det. På den faste aftner vil der være forskellige aktiviteter som net cafe, film, spil, fællesspisning mv., ligesom der i løbet af året vil arrangeres fælles udflugter. Akutværelser: Der oprettes to akutværelser sommeren 2014 til midlertidig brug for den unge, der er på vej mod eget værelse. På akutværelset betales husleje, lys, varme og vand. Målgruppe: Unge mellem 15 og 22 år, der enten bor hjemme, på eget værelse eller i ungdomsbolig, og som i hverdagen har behov for støtte og guidning til stort og småt. F.eks. til at strukturere hverdagen, at forvalte økonomi, fastholdelse eller etablering i uddannelsessystem eller arbejde, støtte omkring misbrugsproblemer, opbygning af sunde fritidsinteresser og netværk. Målgruppen spænder bredt fra en ung med ressourcer, der dog har brug for støtte som forebyggende foranstaltning til en ung, der har et behandlingsbehov, men som ikke er motiveret til et sådant eller til en ung med selvdestruktiv adfærd og generel opgivenhed. Tilbud: Der gives støtte til unge i egen bolig til stort og småt i hverdagen. Det kan f.eks. være at hjælpe med at strukturere hverdagen give hverdagen indhold fastholde skole eller beskæftigelse sætte mål og handlingsmuligheder sammen med den unge støtte den unge i de satte mål anskueliggøre sammenhænge, som den unge har vanskeligt ved at se deltage i møder med den unge. opbygge netværk 18

19 Indholdet og omfanget af støtten tilrettelægges ud fra den unges behov og sammen med den unge med udgangspunkt i handleplanen. Der arbejdes intensivt i opstart fasen på at få etableret en stærk og tæt relation, som er forudsætningen for arbejdet med de unge. I denne fase har vi fokus på at belyse den enkelte unges zone for nærmeste udvikling. Den unge vil have faste aftaler med sin coach, og vil hele døgnet kunnet kontakte en voksen fra det fleksible tilbud. Dette er muligt, fordi Ungehusets døgntilbud er bemandet 24/7. Kontakten vil være pr. telefon, eller ved at den unge kommer på basen. Kun i særlige situationer vil personalet kunne køre ud til den unge om natten. Den unge vil blive tilknyttet basen Ungehuset og kan komme der efter aftale. Der vil på denne base forsøges etableret et fællesskab omkring forskellige gøremål og aktiviteter, således at de unge ikke føler sig ensomme eller bliver opslugt at usunde miljøer. I de tilfælde hvor vi mener, at de unge er på vej ud i en social marginalisering, vil vi være mere insisterende i forhold til deres deltagelse, andre kan komme der efter ønske og behov. Målet med basen er, at det bliver en base, hvor den unge føler sig velkommen, set og hørt. Der skal derud over arbejdes på, at den unge får etableret netværk i nærmiljøet. Pædagogisk tilgang: Den pædagogiske tilgang vil være relations orienteret og anerkendende, samt tage sit afsæt i Ungehusenes systemisk narrative pædagogiske tilgang. Der vil arbejdes på, at de unge får opbygget den nødvendige tillid til medarbejderne, for at de kan tage imod den hjælp og guidning, de har brug for. Der sættes fokus på at støtte den unge i udvikling af selvværd og identitet at få brugbare erfaringer samtale og dialog at bygge videre på og styrke de individuelle ressourcer deres skolegang, uddannelse eller arbejde at få indarbejdet døgnrytme og tilegnet sig de færdigheder, der skal til for at få hverdagen til at fungere at udvikle fritidsinteresser at tilegne sig viden og færdigheder, som er nødvendige for at kunne begå sig Forældresamarbejdet: Det konkrete samarbejde med forældrene, vil tilrettelægges ud fra den unge og forældrenes relation og deres individuelle kompetencer. Det er et mål, at den unge og forældrene får så brugbar en relation som muligt. Samarbejdet vil altid tage sit afsæt i Ungehusenes værdigrundlag, der bl.a. siger, at forældre altid ønsker at gøre det bedste de kan for deres børn. Visitation: Familierådgivere i Familieafdelingen kan henvise til ungehusene. Visitation sker via et visitationsudvalg i familieafdelingen. Famlieafdelingen fastsætter evt. forældrebetaling ved døgnanbringelse.. 19

20 Generelle oplysninger ift. dagindsatser Visitation Når Familieværket har modtaget en henvisning fra Familieafdelingen inviteres familien og familierådgiveren som hovedregel til et samarbejdsmøde/startmøde i Familieværket. Dette søges afholdt senest en måned efter henvisningen. I perioder vil der kunne opstå længere ventetid. Hvis der er akut behov vil der blive taget hensyn til det. Metoder I Familieværket tager vi udgangspunkt i den opgave der er beskrevet i handleplanen. Vi omsætter den i en behandlingsplan og anvender de behandlingsmetoder, som vi ved nærmere kendskab til barnet, den unge og familien vurderer er nyttige. Det kan være: Psykodynamisk behandling og terapi Systemisk familiebehandling Narrativ familiebehandling Coaching Kognitiv terapi Løsningsfocuseret terapi Pædagogisk vejledning Kriseintervention Sorgarbejde Sandplay Vi har fokus på mindsteindgrebsprincippet og effektivitet og på at samarbejdet samtidig fører til varige og ønskede forandringer for familien. Familiebehandling er udviklingsarbejde og vi arbejder med særlig opmærksomhed på nærmeste udviklingszone. Familiebehandling er også en med- og samskabende proces, som inddrager familiens ansvar, erfaringer og viden. Familiebehandleren arbejder sammen med familien på at finde nye forståelser på fastlåste mønstre, for at få øje på nye muligheder. Metoderne kan veksle og supplere hinanden jf. behandlingsplanen. Familiebehandleren har ansvar for, at have øje for det som er nyttigt og udviklende for barnet/den unge/familien. Kontekster og arbejdsformer Indenfor de forskellige grundydelser - bestemt af servicelovens paragraffer - er der forskellige kontekster og arbejdsformer, som vi anvender i Familieværket: Motiveringsarbejde Råd og vejledning Konkrete anvisninger, rollemodel, kompenserende støtte i hjemmet. Familieøvelser Videooptagelse 20

21 Kontaktperson - samvær, aktiviteter med de unge. Individuelle samtaler, børn, unge, forældre. Familiesamtaler Forældresamtaler Parsamtaler Ungegrupper Forældregrupper Flerfamiliebehandling Netværkssamarbejde Specifikke indsatser i forhold til familier med handicappet barn. Integrationsindsatser. Sparring og supervision til fx plejefamilier, institutioner mv. Opfølgning Det vurderes løbende om der sker udvikling/forandring i retning af de fælles mål, som er besluttet af familierådgiveren i samarbejde med familien, jf. 50 undersøgelsen. Målene er beskrevet i handleplanen og er bestemmende for Familieværkets behandlingsplan og varigheden af forløbet. Opfølgningen sker første gang senest efter 3 mdr. Familierådgiveren i Familieafdelingen har ansvaret for opfølgningen. Familiebehandleren laver en statusrapport, der fremsendes til familierådgiveren senest 1 uge før opfølgningsmødet. Familiebehandleren har ansvaret for, at Familieværkets status altid er gennemgået med barnet/ den unge/familien inden rapporten sendes til familierådgiveren. Rapporten kan efter aftale med familien sendes til andre i familiens netværk. Når der ydes praktisk pædagogisk støtte, familiebehandling mv. er der i særlig grad behov for, at der støttes op om familien på de arenaer, hvor barnet kommer, i skolen, daginstitutionen mv. Det forventes, at effekten af indsatsen skal kunne ses på andre områder af barnets liv. Ved status og afslutningsmøder inviteres familiens private og professionelle netværk derfor med, når det er relevant. 21

22 Specifikke Dagindsatser I det følgende er nogle af de specifikke metoder og tilbud beskrevet. Sandplay Børns smerter og traumer kan heles gennem sandplayterapi. Formål: Især børn kan have svært ved at finde ord for det smertefulde, men med sandkassen som metode gives mulighed for, at barnet/den unge via egne indre helende kræfter kan få bearbejdet traumer, svigt eller grænseoverskridende adfærd og finde nye handlemuligheder. Derudover sigter behandlingen mod, at skabe en sammenhæng med barnet/den unges familie og øvrige netværk, så bearbejdningen, nye håb og ønsker kan blive integreret. Hvem: Børn/unge der har været udsat for traumatiserende oplevelser som f.eks. giver sig udtryk i sorg, angst eller ind-udadreagerende adfærd. Det kan også vise sig ved at barnet/den unge påtager sig en krænker/offer rolle - eller viser psykosomatiske smerter som ondt i maven eller hovedet. Sandplay henvender sig til alle aldre fra 3 år og opefter. Forløbet: Forløbet følger den almindelige procedure for opstarts- og statusmøde. For særligt udsatte børn/unge kan det være nødvendigt med længerevarende forløb. Arbejdsmetoden: Barnet/den unge præsenteres for Sandplayrummet og med terapeuten som vidne og medspiller, udtrykker barnet via billeddannelse, symboler og sandet sin egen fortælling. I denne proces vil terapeuten med nænsomhed og omsorg gå ind i de traumatiske oplevelser, barnet giver udtryk for. Det vil være væsentligt, at der i arbejdet med det smertefulde også skabes en forbindelse til barnets/den unges ressourcer og potentialer, så behandlingen både bliver en bearbejdning og en opdagelse af nye muligheder. Varighed: Terapien vil bestå af sessioner af ca. 1 times varighed. Alt efter barnets behov kan man mødes hver eller hver anden uge. Er barnet yngre end 10 år vurderes det, om det vil være nyttigt, at omsorgspersonen er neutralt til stede under processen, da det kan være styrkende i forhold til det relationelle arbejde. Deltagelse er gratis for borgeren. 22

23 Børne - og Ungegrupper Gruppen er velegnet til at undersøge og arbejde med aldersspecifikke vanskeligheder, fx i forhold til familie, venner, kærester, selvbillede og selvværd, nedtrykthed og humørsvingninger, identitet, ensomhed, angst, tab og udviklingskriser. Børnegruppe. Alder 8 11 år. Ung 1. Alder år. Ung 2. Alder år. Grupperne har 6 8 deltagere og 2 gruppeledere. Grupperne mødes 1 x ugentlig, 12 gange. Formål: Gruppen er særlig velegnet til at undersøge og arbejde med relationelle vanskeligheder, dvs. forholdet til andre (fx temaer som tilknytning, nærhed-distance, ensomhed/isolation og tryghed/utryghed). Metoden er baseret på undersøgelse og anvendelse af relationerne i gruppen i terapeutisk øjemed. Der vil derfor blive arbejdet med at skabe forbindelse mellem det der sker ude i livet og de relationer der skabes i gruppen. Det betyder ikke at man skal være verdensmester i grupper for at kunne få noget ud af at deltage. Men det er værd at tænke over, om man er parat (dvs. motiveret) til at deltage i et gruppeprojekt sammen med andre unge, med henblik på at dele aktuelle problemer, udfordringer og sammen forsøge, at forstå og håndtere disse vanskeligheder ens egne såvel som de andres. Regler og aftaler: Deltagelse i gruppen forudsætter at man er med i hele forløbet, som er 1 x ugeligt i 12 uger. Gruppens medlemmer og gruppelederne har tavshedspligt. Vi lægger vægt på, at man deltager i gruppens ugentlige møder hver gang, men hvis man bliver forhindret, må der gives afbud til gruppelederne inden næste møde. Gruppens struktur og proces: Gruppen har en struktur, der betyder at dens medlemmer kan tale om det de finder mest vigtigt lige nu. Der er ingen regler for hvem der skal og kan sige noget. Vi lægger op til at gruppens medlemmer deltager i fælles diskussion og undersøgelse i gruppen. Gruppeledernes og deltagernes rolle og funktion: Gruppeledernes funktion er grundlæggende at holde rammerne omkring og for gruppen, og at stimulere gruppens arbejde, dvs. den terapeutiske proces. Metoden er baseret på at anvende hele gruppen som terapeutisk instrument. Vi ser ofte at gruppens medlemmer hjælper hinanden mindst lige så godt og effektivt som gruppelederne. Dette er en af fordelene ved at arbejde med en aldersmæssig afgrænset gruppesammensætning. Deltagerne kan ofte sætte sig ind i hinandens aktuelle vanskeligheder og udfordringer. Disse har tit udspring i de unges aktuelle livsomstændigheder. Det kan med andre ord være lettere at forstå og identificere sig med jævnaldrende og på den måde bidrage til at komme i dybden med en konkret problemstilling. Henvendelse/visitation: Er du interesseret i at henvise en eller vil du gerne selv deltage i gruppen, skal du rette henvendelse til Familieværket på tlf.: , eller på mail: familievaerket@syddjurs.dk Vi starter gruppeforløb forår og efterår. Hvis der er plads i gruppen, bliver du og dine forældre indkaldt til en orienterende samtale med gruppelederne. Deltagelse er gratis for borgeren. 23

24 Børnegruppe med foreningen Sind Målgrupper: Børn i alderen 7-18 år, der har en forælder med en psykisk sygdom. Forældre gift med, eller selv bærer af psykisk sygdom der har et barn i alderen 7-18 år. Der kan i løbet af et år udbydes enten 2 børnegrupper, eller en børnegruppe samtidig med en forældregruppe. Formål: Give børnene viden om psykisk sygdom Give børnene mulighed for at møde andre børn i lignende situation og derved bryde følelsen af isolation og tabu. Børnene har et frirum at være barn og ung i, med fokus på egne behov - Børnene får positive oplevelser og netværk Hvordan foregår det: Der vil være 2 gruppeledere til stede i hver gruppe. En fra foreningen Sind og en fra Familieværket. Henvendelse/visitation: Er du interesseret i at henvise en eller vil du gerne selv deltage i gruppen, skal du rette henvendelse til Familieværket på tlf.: , eller på mail: familievaerket@syddjurs.dk Deltagelse er gratis for borgeren. Gruppe for søskende til handicappede børn Målgruppe: Søskende til handicappede børn. Gruppen er aldersopdelt i: 7-9 årige, årige og årige. Formål: - at møde andre søskende til handicappede børn - at sætte fokus på rollen som søskende til et barn med handicap - at dele erfaringer, oplevelser og viden med hinanden - at give mulighed for at kunne sammenligne sig med andre søskende Periode: Vi mødes 1 gang om ugen 8 gange af 2 timer Henvendelse/visitation: Er du interesseret i at henvise en eller vil du gerne selv deltage i gruppen, skal du rette henvendelse til Familieværket på tlf.: , eller på mail: familievaeket@syddjurs.dk Deltagelse er gratis for borgeren. 24

25 DUÅ De utrolige år - familiebehandling i gruppe Målgruppe: Forældre med børn i alderen 3 6 år - DUÅ BASIC. Forældre med børn i alderen 6-12 år - DUÅ - SCHOOL-AGE Hvorfor deltage? Hvis dit barn har begyndende eller udtalte adfærdsproblemer Hvis tingene ind imellem kører af sporet Hvis I har mange konflikter eller dårlig stemning Hvis du som forælder til tider føler dig magtesløs Hvis familielivet mangler et positivt samspil Hvor foregår det? Møderne afholdes på Familieværket, Egedalsvej 2, 8400 Ebeltoft, Hvad er DUÅ? DUÅ står for De utrolige år, og er en metode som gennem flere år er blevet fulgt og evalueret på forskningsplan, og derfor kan man i dag sige Vi ved at det virker. Det er veldokumenteret, at deltagelse i et DUÅ forløb sænker stressniveauet i hjemmet, og at du som forælder efterfølgende er i stand til at opdrage mere positivt, at relationen med dit barn bliver mere positiv, og at dit barns problemer reduceres. Hvornår og hvor ofte? Vi mødes en gang om ugen kl til 18.30/ Du/I bliver kontaktet en gang om ugen pr. telefon, for at følge op på, hvordan det går derhjemme. I DUÅ-BASIC mødes vi gange. I DUÅ SCHOOL-AGE mødes vi gange. På møderne deltager der kun forældre og evt. støttepersoner. Vi holder en spisepause undervejs. Der vil være mulighed for børnepasning i samme tidsrum, og i børnegruppen spiser de også sammen. Hvem kan deltage? Du/I deltager i et gruppeforløb sammen med andre forældre. Hvis du er alene forælder opfordres du til at tage en støtteperson med fra dit netværk. Det kan være en ven/veninde, din mor/far/søster eller lign. Hvem er vi? I gruppeforløbet bliver du/i fulgt, støttet og vejledt af 2 familiebehandlere fra Familieværket. Vi er uddannet indenfor DUÅ-metoden og vores daglige arbejde tager afsæt i at støtte familier, som ønsker forandring Hvordan foregår det? Møderne foregår på den måde, at du sammen med andre forældre diskuterer, laver øvelser, ser video og laver hjemmeopgaver. Hvordan kan jeg deltage? Er du interesseret i at henvise en eller vil du gerne selv deltage i gruppen, skal du rette henvendelse til Familieværket på tlf.: , eller på mail: familievaerket@syddjurs.dk Mere information::du er også altid velkommen til at ringe til en af de 4 familiebehandlere, der varetager DUÅ i Familieværket: Annette Knudsen tlf , Helle Hornbek tlf , Lilian Steiniche tlf , Tue O. Sørensen tlf Du kan læse om "De utrolige år" på: Deltagelse er gratis for borgeren. 25

26 Familieklasser Med støtte fra Satspuljen fik kommunen sin første familieklasse i foråret 2011 på Kolind Centralskole. Siden er der gradvist kommet flere skoler til, så der i dag er familieklasser på stort set samtlige kommunens folkeskoler. I Syddjurs Kommune består en familieklasse typisk af 6-8 børn (fra indskolingen + mellemtrin), som en formiddag om ugen i 12 uger har mor eller far med i skole. Til klassen er knyttet to lærere (eller en lærer og en pædagog). Det overordnede formål med en familieklasse kan beskrives således: At arbejde målrettet på at skabe bedre trivsel for det enkelte barn gennem et tæt skolehjem samarbejde. At give forældre bedre mulighed for at opnå indsigt i deres barns skolemæssige udfordringer og støtte barnets udvikling. At udnytte de mange ressourcer, der er til stede, når flere familier reflekterer sammen, til at skabe forandring. På det konkrete plan opstilles der nogle få klare og specifikke mål for de enkelte elever. Målene er ikke faglige, men snarere af adfærdsmæssig karakter, og det er af afgørende betydning, at eleven selv er med til at formulere målene. Målene evalueres løbende, såvel i stamklassen som i familieklassen. Hver anden gang, der er familieklasse på en skole, mødes forældrene og lærerne til et forældregruppemøde, efter at eleverne er vendt tilbage til stamklassen. Formålet med disse forældregruppemøder er bl.a. at bringe vigtige temaer i spil, der udspringer af oplevelserne i familieklassen, og derigennem gerne bringe forældrene til at reflektere over egen forældrerolle Familieværkets engagement i Familieklasser: Siden opstarten af familieklasser i kommunen har Familieværket haft en medvirkende rolle. Medarbejdere fra Familieværket fungerer primært som konsulenter for lærerne i forbindelse med forældregruppemøderne. Familieværket har således intet at gøre med visiteringen til familieklasserne. Denne foretages af de pågældende skoler. Derudover deltager medarbejdere fra Familieværket, såvel som medarbejdere fra PPR og Familieafdelingen, i det professionelle netværk, der findes i kommunen vedr. familieklasser. Endelig har medarbejdere fra Familieværket i samarbejde med PPR gennemført et kursusforløb for nye lærere og pædagoger, der skal opstarte familieklasser på deres skoler. Konsulenter i Familieværket: Kaj Toftgaard Jensen Annette Kristensen Bodil Villadsen Deltagelse er gratis for borgeren. 26