Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Forebyggende foranstaltninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Forebyggende foranstaltninger"

Transkript

1 Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Forebyggende foranstaltninger Vedtaget af Børneudvalget den 6. december 2010 og den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier Bjarkesvej Allerød Tlf: kommunen@alleroed.dk Indhold Servicelovens 52, stk. 3, nr. 1. Bevilling af uddannelsessted som foranstaltning. 2 Servicelovens 52, stk.3 nr.2: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter) Servicelovens 52, stk.3 nr.3: Familiebehandling (Paraplyen... 9 Servicelovens 52, stk.3 nr.5: Aflastning Servicelovens 52, stk.3.nr.6, 57 b, 57 c, stk.3 og 76. Kontaktpersoner for unge/ Kontakten Servicelovens 52, stk. 3, nr. 6.: Kontaktperson til hele familien Dato: 14. marts 2011

2 Servicelovens 52, stk. 3, nr. 1. Bevilling af uddannelsessted som foranstaltning. Lovgrundlag.. Politisk målsætning. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp i form af ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. efter Servicelovens 52 stk.3.nr.1. Dette serviceniveau omhandler hjælp i form af skoletilbud efter Serviceloven. Allerød Kommunes børne- og ungepolitik beskriver, at Børn og unge med særlige behov skal så vidt muligt sikres tilbud i nærmiljøet. Det betyder at En tidlig indsats prioriteres højt Forebyggelse sættes ind tidligst muligt i barnets liv med fokus på integration/inklusion, socialisering og lokal indsats Indsatsen tager udgangspunkt i barnet og den unges potentialer, succeser og forcer Alle børn og unge skal sikres mindst en fortrolig voksenkontakt. Allerød Kommunes børne- og ungepolitik lægger vægt på at børn og unge er et fælles ansvar. Det primære ansvar for børnene og den unge ligger hos forældrene. Alle tiltag og aktiviteter omkring barnet skal ske i tæt dialog mellem barnet og den unges forældre, hvor de unge skal involveres og støttes i at tage medansvar. Målgruppe for ydelsen. Mål for indsatsen. Niveau og omfang af ydelsen. Børn og unge i den undervisningspligtige alder, som på baggrund af deres socio- emotionelle vanskeligheder er truet i deres udvikling i et omfang, at de er berettiget til en foranstaltning i form af et særligt tilrettelagt undervisningsmiljø med en socialpædagogisk behandlingsdel. Tilbuddet skal kunne tage særlig vare på barnet/den unges socio- emotionelle vanskeligheder. Det er en forudsætning at børnene ikke kan inkluderes i Allerød Kommunes egne skoletilbud. Målet for indsatsen er, at arbejde med barnets trivsel, herunder barnets faglige, sociale og personlige udvikling, således at den unge så vidt muligt kan gøres uddannelsesparat og udskoles til en ungdomsuddannelse. Barnet revisiteres en gang om året med henblik på vurdering af om barnet/ den unge er kommet så meget i trivsel, at det kan hjemtages til de kommunale undervisningstilbud. Side 2

3 Prioritering af typer af indsats og tilbud. Visitations- og bevillingskompetence. (Bestilleropgaven beskrives). Krav til leverandøren Effekt og opfølgning på indsatsen. Egenbetaling. Afgørelse-, klage- og ankevejledning. Barnet/ den unge skal primært inkluderes i folkeskolens rammer, som enkeltintegreret eller gruppetilbud og Kongevejsskolens tilbud med henblik på, at barnet tilbydes støtte i nærmiljøet og mulighed for at opretholde relationer i nærmiljøet. Kongevejsskolen og kommunens egne gruppetilbud skal altid tænkes ind som første prioritet, også når barnet har særlige behov efter servicelovens bestemmelser. Der kan visiteres til et eksternt undervisningstilbud med behandlingsdel, hvis barnet har svære socio- emotionelle vanskeligheder og det er afprøvet om barnet/ den unge kan inkluderes i Allerød Kommunes egne særlige tilbud. Undervisningstilbud til børn/unge med socio- emotionelle vanskeligheder er ikke et alternativ til en specialskoleplacering. Der skal foreligge en børnefaglig undersøgelse, en handleplan og et samtykke fra forældrene til grund for beslutningen. Er den unge over 15 år skal der også være et samtykke fra den unge, jf. dog 56, 57a, 57b og 58, 68, stk.2 og 3 og 68 a. Bevillingskompetencen ligger i fagligt team med deltagelse af faglig koordinator, som skal godkende bevillingen særskilt. Kommunens visitationsudvalg visiterer til det rette skoletilbud. Undervisningstilbuddet skal være godkendt af beliggenheds- kommunen, og være under tilsyn fra beliggenhedskommune. Der skal være en socialpædagogisk behandlingsdel i tilbuddet. Der følges op på foranstaltningen efter behov, dog senest efter 3 måneder efter iværksættelsen af skoletilbuddet. herefter igen hver 6 mdr. Der måles på om barnet/ den unge kommer i trivsel og udvikler sig fagligt og socialt. Foranstaltningen ophører, når det kan konkluderes, at barnet/den unge er parat til et mindre indgribende skoletilbud. Foranstaltningen omhører endvidere, når undervisningspligten ophører på grund af den unges alder. Der lægges da en plan for den unges uddannelse og erhvervsforløb i samarbejde med UU og voksenafdelingen. Endelig ophører foranstaltningen, hvis barnet/den unge ikke trives og udvikler sig tilstrækkeligt. Det skal da vurderes, hvilken anden støtte barnet/den unge har behov for. Der fastsættes ikke egenbetaling for skoletilbud efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 1. Der kan klages til Det Sociale Nævn om afgørelser efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 1. Side 3

4 Servicelovens 52, stk.3 nr.2: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Servicelovens 52 træffe afgørelse om foranstaltninger efter 52 stk.3, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp i form af praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet i henhold til Servicelovens 52, stk.3 nr.2. Politisk målsætning. Allerød kommunes børne- og ungepolitik beskriver, at Børn og unge med særlige behov skal så vidt muligt sikres tilbud i nærmiljøet. Det betyder at en tidlig indsats prioriteres højt Forebyggelse sættes ind tidligst muligt i barnets liv med fokus på integration/inklusion, socialisering og lokal indsats Indsatsen tager udgangspunkt i barnet og den unges potentialer, succeser og forcer Alle børn og unge skal sikres mindst en fortrolig voksenkontakt. Allerød kommunes børne- og ungepolitik lægger vægt på at børn og unge er et fælles ansvar. Det primære ansvar for børnene og den unge ligger hos forældrene. Alle tiltag og aktiviteter omkring barnet skal ske i tæt dialog mellem barnet og den unges forældre, hvor de unge skal involveres og støttes i at tage medansvar. Ressourcer. Målgruppe for ydelsen. Den praktiske, pædagogiske støtte ydes af Allerød kommunes familiekonsulenter. Støtten ydes til forældre, der har egne sociale eller helbredsmæssige problemer: Ensomhed, meget spinkel kontakt med egen familie og/eller lokalmiljøet, traumatiserede, et langt fysisk eller psykisk sygdomsforløb. Det er ofte forældre, der lever af overførselsindkomst eller er lavtlønnet, og som har svært ved at få pengene til at række, og som føler sig i permanent underskud. Det er ofte forældre uden egnede forældreroller, forældre med en idealiseret eller forenklet tilgang til forældrerollen. De kommer fra en anden kultur, eller er vokset op i familier med psyko-sociale problemer. Forældrene har ikke selv overskud til at skabe varige positive ændringer i deres forældreskab. En støtte til familien kan f.eks. bestå i at forældrene hjælpes til en bedre kontakt eller relation til barnet. Det kan f.eks. dreje sig om, at forældrene støttes til, at børnene kommer i dagtilbud eller skole hver dag. Støtten kan derfor være af såvel pædagogisk karakter Side 4

5 som af praktisk art eller, hvad, der i øvrigt måtte være behov for. Der kan efter reglerne om forældrepålæg jf. 57a, stk.4. træffes beslutning om iværksættelse af f.eks. praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet, uanset forældrene ikke vil give deres samtykker hertil. Afgrænsning. Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet afgrænser sig i forhold til råd og vejledning efter Servicelovens 11, herunder 11 stk.3., som ydes til familier med børn med funktionsnedsættelser. Praktisk, pædagogisk støtte skal sammenholdes med de øvrige muligheder for foranstaltninger efter Servicelovens 52. Der skal her særligt henvises til beskrevne serviceniveauer for familiebehandling og/eller anden behandling af barnet eller den unges problemer, kontaktpersoner til unge. Praktisk, pædagogisk støtte ydes som hovedregel til forældre med børn i alderen 0-13 år. Er yngste barn ældre end 13 år prioriteres en anden støtte i form af kontaktperson eller behandling af den unge og/eller familien. Praktisk, pædagogisk støtte afgrænser sig endvidere til voksenområdet, når forældrene har sociale/ helbredsmæssige problemer, som de kan få støtte til efter denne lovgivning f.eks. misbrugsbehandling, voksenpsykiatrisk behandling og støtte. Endelig ophører den praktisk, pædagogisk støtte, hvis barnet anbringes. I stedet tilbydes forældrene en støtteperson efter Servicelovens 54. Mål for indsatsen. Denne foranstaltning tager primært sigte mod støtte i hjemmet med det formål at sørge for, at familien holdes samlet. Det omfatter at familien gøres i stand til at tage vare på barnet og familien får hjælp til selvhjælp. Det er et mål, at barnet får dækket sine behov rimeligt og gives mulighed for at udvikle sig og få en så normal tilværelse som muligt på lige fod med andre børn. Opgaverne er mangeartede, idet det er den enkelte families behov, der bestemmer, hvordan opgaven løses. Niveau og omfang af ydelsen. Foranstaltningen tildeles på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvoraf formålet med at yde praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet fremgår, herunder hvad der skal opnås med ydelsen. Et forløb med en familiekonsulent vil som hovedregel være på et år. Der vil dog altid skulle foretages et konkret og individuelt skøn. Der arbejdes fremadrettet med forskellige niveauer for ydelser: Side 5

6 Observationsforløb: Et fåtal af forløb startes op med et observationsforløb. Dette sker, når det på baggrund af en børnefaglig undersøgelse vurderes, at der er brug for en pædagogisk observation af familien for at afdække, hvilken støtte barnet har brug for. Formålet med observationen: afdækning af familiens samlede situation og evne til at drage omsorg for barnet. Omfang af ydelsen: To fagpersoner besøger familien 2 gange ugentlig med henblik på en observation af familien støttebehov. Observationen skal af hensyn til familien være afsluttet i løbet af 3 mdr. Opstartsforløb: Der vil i starten af et forløb med en familiekonsulent være et særligt behov for at familien og familiekonsulent lærer hinanden at kende. Formålet er at der etableres en samarbejdsrelation som støtten til familien skal baseres på. Omfang af ydelsen: 1 ugentligt besøg af 1-2 familiekonsulenter afhængig af problemstilling. Derudover mulighed for telefonisk og anden elektronisk kontakt. Der skal følges op på handleplanen efter 3 måneder. Familier i forløb: Der arbejdes med at bringe forældre og børn i trivsel ud fra den aftalte handleplan for forløbet. Formålet er, at give støtte til at få hverdagen til at fungere og udvikle forældreevnen. Omfang af ydelsen: En familiekonsulent kommer fast hver 14 dag, derudover er der mulighed for telefonisk kontakt med familiekonsulenten og besøg i særlige tilfælde. I forbindelse med perioder, hvor familien trives bedre kan besøgene ske med mindre hyppighed end hver 14 dag. Opfølgning hvert halve år jf. handleplanen. Der arbejdes med pauser i forløb, når familien udvikler sig og skal prøve at klare sig uden støtte eller, hvor familien i en periode har brug for at afprøve de redskaber, de har lært i forløbet. Afsluttede forløb: Der vil kunne tilbydes familier, der har afsluttet et forløb mulighed for kontakt ved særligt opståede behov. Det sikrer en tryghed i familien i forhold til at klare sig, at de ved, de kan hente hjælp. Familiekonsulenten yder støtte i forløb, og der aftales start og stopdatoer. Den praktisk, pædagogiske støtte ophører, når det i forbindelse med opfølgning konkluderes, at målet er nået. Derudover stoppes hjælpen, hvis familien ikke er motiverede, dog ikke hvis hjælpen ydes som forældrepålæg. jf. 57a.stk 4. Forløbet stoppet også hvis forældrene ikke kan tage imod hjælpen pga. misbrug, svær psykisk sygdom eller andre vanskeligheder, som skal afhjælpes først. Side 6

7 Handleplanen vil da skulle revurderes med henblik, hvilken støtte barnet skal have. Foranstaltningen bringes også til ophør, hvis den ikke har mærkbar effekt på barnets trivsel. Prioritering af typer af indsats og tilbud. Det er en forudsætning for støtten, at problemet har været søgt løst ved råd og vejledning i henhold til Servicelovens 11, og at den børnefaglige undersøgelse sandsynliggør, at barnets problemer bedst kan løses igennem praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet. Hvis barnet har funktionsnedsættelser, skal familien tilbydes et rådgivningsforløb efter 11 stk. 3. Hvis forældrene har store sociale/helbredsmæssige problemer, skal voksenrådgivningen og jobcenteret inddrages i forhold, hvilken hjælp familien kan tilbydes efter denne lovgivning med henblik på at afklare, hvad der kan løses gennem støtte efter denne lovgivning og med det formål at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats i familien. Samtidig vurderes om familien har behov for behandling som kan ydes igennem sundhedssystemet. Hvis barnet er over 13 år skal det vurderes, om barnet/ den unge vil være bedre hjulpet med de tilbud Allerød kommune har til unge. Hvis barnet anbringes skal der tilbydes støtteperson efter Servicelovens 54 i stedet for familiekonsulent. Visitations- og bevillingskompetence (Bestilleropgaven beskrives). Kompetencen ligger hos sagsbehandler jf. kompenceplan. Sagsbehandler skal drøfte den børnefaglige undersøgelse og valg af hjælpeforanstaltninger på socialfaglige teammøder med deltagelse af faglig koordinator. Der skal som hovedregel ved iværksættelsen være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, hvoraf formålet med støtten fremgår, samt hvad der skal opnås. Det aftales på familiekonsulenternes visitation med deltagelse af socialrådgiver og koordinator, hvem der skal tilknyttes familien. Der aftales et opstartsmøde med forældre, socialrådgiver og familiekonsulent. Krav til leverandøren Effekt og opfølgning på indsatsen. Egenbetaling. Familiekonsulenten skal udfærdige en beskrivelse af forløbet med familien til brug for de halvårlige opfølgningsmøder. Der følges op efter de første tre måneder, jf. Servicelovens bestemmelser. Herefter som minimum i forbindelse med de halvårlige opfølgninger af handleplanen. Der opkræves ikke betaling for den praktisk, pædagogiske støtte. Side 7

8 Der vil dog kunne opkræves egenbetaling af afledte udgifter i forbindelse med foranstaltningen. Dette kan f.eks. være familiens udgifter vedr. udflugter, deltagelse i kursusvirksomhed eller lign. som indgår i familiekonsulenten virke. Har familien ikke selv midler, kan der ydes hjælp til dækning af udgiften efter Servicelovens 52 stk.4. Afgørelse-,klage- og ankevejledning. Der kan klages til Det sociale Nævn om afgørelser efter Servicelovens 52 stk.3 nr.2. Side 8

9 Servicelovens 52, stk.3 nr.3: Familiebehandling (Paraplyen) Lovgrundlag.. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Servicelovens 52 træffe afgørelse om foranstaltninger efter 52 stk.3, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barn eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp i form af familiebehandling henhold til Servicelovens 52, stk.3 nr.3. Politisk målsætning. Allerød kommunes børne- og ungepolitik beskriver, at Børn og unge med særlige behov skal så vidt muligt sikres tilbud i nærmiljøet. Det betyder at En tidlig indsats prioriteres højt Forebyggelse sættes ind tidligst muligt i barnets liv med fokus på integration/inklusion, socialisering og lokal indsats Indsatsen tager udgangspunkt i barnet og den unges potentialer, succeser og forcer Alle børn og unge skal sikres mindst en fortrolig voksenkontakt. Allerød kommunes børne- og ungepolitik lægger vægt på, at børn og unge er et fælles ansvar. Det primære ansvar for børnene og den unge ligger hos forældrene. Alle tiltag og aktiviteter omkring barnet skal ske i tæt dialog mellem barnet og den unges forældre, hvor de unge skal involveres og støttes i at tage medansvar. Ressourcer. Målgruppe for ydelsen. Familiebehandlingen ydes som udgangspunkt af Paraplyen, som er Allerød kommunes familiebehandlingstilbud. Henvisningen sker dog altid efter en konkret og individuel vurdering. Familiebehandling dækker forskellige typer af familierettede indsatser, der har til formål at bevare familien samlet. Familiebehandling eller anden lignende støtte overfor hele familien kan ydes som ambulant behandling, i form af barnet eller den unges ophold i et dagbehandlingstilbud eller kan tilbydes familien i tilknytning til, at et barn er anbragt udenfor hjemmet. Målgruppen for Paraplyen er familier med børn i alderen 0-18 år, hvor det vurderes, at der af hensyn til barnet eller den unges udvikling skal arbejdes med relationerne i familien med henblik på at forebygge, at barnet på et senere tidspunkt skal i et socialpædagogisk behandlingstilbud og/ eller anbringes udenfor hjemmet. Udgangspunktet for al familiebehandling er, at problemer og mål beskrives og aftales i samarbejde Side 9

10 med forældrene, da deres opfattelse af situationen danner udgangspunkt for problem og målformuleringen. Problem og målformuleringen revideres i løbet af behandlingen i takt med forældrenes ændrede forståelse af deres egen situation. Familierne må ikke have misbrug eller alvorlig psykisk sygdom, da dette er kontraindicerende for behandlingen. Det er en forudsætning, at familien har grundlæggende ressourcer/ evner til at reflektere over deres egen situation, da terapeuterne i familiebehandlingen får familierne til at reflektere over, hvordan de kan ændre uhensigtsmæssige mønstre i familien. Det er ligeledes nødvendigt, at familier er i stand til igennem handling at ændre adfærdsmønstre på baggrund af erkendelserne i behandlingen. Midlerne i familiebehandlingen kan være forskellige f.eks. udførelse af dagligdags opgaver, spil, familier-, gruppe- og individuelle samtaler. Behandlingsarbejdet tilrettelægges ud fra den enkelte families behov. Behandlingsmetoderne kan således være forskellige. Der kan efter reglerne om forældrepålæg jf. 57a og ungepålæg jf. 57b træffes beslutning om iværksættelse af familiebehandling, uanset forældrene eller den unge ikke vil give deres samtykker hertil. Mål for indsatsen. Niveau og omfang af ydelsen. Formålet med indsatsen er at give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdes relationer med henblik på, at bringe barnet i trivsel og sikre barnet nære og omsorgsfulde relationer. Et behandlingsforløb i Paraplyen har en varighed på ca.7 måneder, med ugentlige aftaler med familien. Behandlingen foregår indenfor normal arbejdstid. Alle samtaler foregår som udgangspunkt i huset på Vestvej, dog vil der kunne aftales enkelte hjemmebesøg. Forløbet består i: Et opstartsforløb på ca. 1 ½ mdr., hvor der aflægges et hjemmebesøg, afholdes et par forældresamtaler, samt gennemføres samtaler med hele familien. Herpå følger familiebehandlingsforløbet på ca. 5 mdr., hvor der arbejdes med familiens problematik en gang ugentligt. Forløbet afsluttes med en opfølgende og afsluttende netværksmøde, hvor der er fokus på familiens fremtid, samt hvad der skal arbejdes videre med. Desuden evalueres forløbet med familien skriftligt og mundtlig og der afholdes et afsluttende møde med deltagelse af familien, terapeuter og socialrådgiver. Forløbet afsluttes herefter, men familien får et klippekort på 3 opfølgende samtaler, som de kan anvende efter behov. Prioritering af typer af Familierne kan have været igennem rådgivningsforløb Side 10

11 indsats og tilbud. efter 10 og 11, eller haft familiekonsulent (praktiskpædagogisk støtte i hjemmet) forud for eller efter familiebehandlingen. Hvis et barn har nedsat funktionsevne prioriteres et rådgivningsforløb efter 11 stk. 3 forud for familiebehandling. Tilbuddet har mange snitflader til andre offentlige myndigheder, som har tilbud til familier med problemer. Der visiteres altid som udgangspunkt til det tilbud, hvor familiens hovedproblematik bedst varetages. Dette følger af princippet om sektoransvarlighed. Således visiteres familieproblemer relateret til skilsmisser, samlivsophævelse, samarbejde om børn efter skilsmisse, til Statsforvaltningens rådgivningstilbud. Familier med problemer som følge af at en af forældrene har voldelig adfærd og aggressionsregulering henvises til Dialog mod Vold. Familier med problemer grundet et familiemedlems spiseforstyrrelser henvises til behandling i sundhedsvæsenet. Familier med problemer grundet et familiemedlems misbrug henvises til misbrugsbehandling osv. Visitations- og bevillingskompetence. (Bestilleropgaven beskrives). Krav til leverandøren Effekt og opfølgning på indsatsen. Der skal foreligge en børnefaglig undersøgelse, en handleplan og et samtykke fra forældrene til grund for visiteringen til familiebehandling. Der skal være inddraget en psykolog i vurderingen af, om familien kan profitere af et familiebehandlingsforløb. Den børnefaglige undersøgelse skal være drøftet på teammøde. Sagen visiteres på et fælles visitationsmøde for familiekonsulent og Paraplyen. Beslutningskompetencen ligger hos faglig koordinator og familiechefen. Det er socialrådgiveren, der indkalder familien til et formøde i Paraplyen. På formødet fortæller forældrene, hvad de ønsker at arbejde med og hvilke problemer de har. Socialrådgiveren redegør for formålet med henvisningen og, hvad der skal opnås. Det første besøg aftales. Det er et krav, at terapeuten har familieterapeutisk uddannelse og erfaring. Der følges op på foranstaltningen efter behov, dog senest efter 3 måneder efter iværksættelsen af behandlingen. Herefter igen hver 6 mdr. Der måles på, om børnene er kommet i bedre trivsel. Familiebehandlingen ophører, når det i forbindelse med opfølgning konkluderes, at målet er nået. Derudover stoppes hjælpen, hvis familien ikke er motiverede. Forløbet stoppet også, hvis forældrene ikke kan tage imod hjælpen pga. nyopdaget misbrug, svær psykisk sygdom eller andre vanskeligheder, som skal afhjælpes først. Handleplanen vil da skulle revurderes med henblik, hvilken støtte barnet skal have. Side 11

12 Foranstaltningen bringes endvidere til ophør, hvis den ikke har mærkbar effekt på barnets trivsel. Egenbetaling. Der opkræves ikke betaling for familiebehandling. Der vil dog kunne opkræves egenbetaling af afledte udgifter i forbindelse med behandlingen. Har familien ikke selv midler, kan der ydes hjælp til dækning af følgeudgiften efter Servicelovens 52 a stk.1 nr.2. Hvis forældrene må give afkald på arbejdsindtægt i forbindelse med deltagelsen i familiebehandling, og har familien ikke selv midler til forsørgelse kan der ydes hjælp hertil efter en konkret beregning. Afgørelse-,klage- og ankevejledning. Der kan klages til Det sociale Nævn om afgørelser efter Servicelovens 52 stk.3 nr.3. Side 12

13 Servicelovens 52, stk.3 nr.5: Aflastning Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Servicelovens 52 træffe afgørelse om foranstaltninger efter 52 stk.3, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barn eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp i form af aflastning Servicelovens 52, stk.3 nr.5. Politisk målsætning. Allerød Kommunes børne- og ungepolitik beskriver, at Børn og unge med særlige behov skal så vidt muligt sikres tilbud i nærmiljøet. Det betyder at En tidlig indsats prioriteres højt Forebyggelse sættes ind tidligst muligt i barnets liv med fokus på integration/inklusion, socialisering og lokal indsats Indsatsen tager udgangspunkt i barnet og den unges potentialer, succeser og forcer Alle børn og unge skal sikres mindst en fortrolig voksenkontakt. Allerød Kommunes børne- og ungepolitik lægger vægt på, at børn og unge er et fælles ansvar. Det primære ansvar for børnene og den unge ligger hos forældrene. Alle tiltag og aktiviteter omkring barnet skal ske i tæt dialog mellem barnet og den unges forældre, hvor de unge skal involveres og støttes i at tage medansvar. Målgruppe for ydelsen. Aflastning ydes til hjemmeboende børn i alderen 0-16 år. Forældrene har ofte egne svære sociale eller helbredsmæssige problemer, og lever ofte enten isoleret, eller åbner hjemmet for alle. Forældrenes evne til at drage omsorg for barnet er nedsat eller svingende, men det vurderes, at forældrene kan have barnet hjemme med forebyggende foranstaltninger. Aflastningen ydes med henblik på, at tilbyde barnet andre nære og omsorgsfulde voksenrelationer, samt tilbyde forældrene mulighed for en pause for forældrerollen, hvor de bliver aflastet med henblik på at få mere overskud til at være forældre for barnet, når det er hjemme. Aflastning ydes med henblik på at forebygge en senere anbringelse af barnet. Aflastningen etableres senest som foranstaltning ved 12 års alderen. Ved 13 års alderen vurderes om foranstaltningen kan afsluttes, idet unge almindeligvis gerne vil være sammen med jævnaldrende og dermed ikke har samme behov for at besøge en aflastningsfamilie. Ved 16 års alderen afsluttes aflastningen senest. Aflastning ydes endvidere til hjemmeboende, tidligere Side 13

14 anbragte børn i alderen 0-16 år, hvor plejefamilien fortsætter som en aflastningsfamilie for barnet, efter at barnet er hjemgivet. Mål er at sikre barnets fortsatte tilknytning til den tidligere plejefamilie. Der ydes i særlige tilfælde aflastning til børn i alderen 0-16 år, som er anbragt i en plejefamilie. Forudsætningen herfor er, at forældrene ikke magter at have barnet på overnatning, og at samværet er fastsat på timebasis. Aflastningen iværksættes grundet at barnets behandlingsbehov et så vidtgående, at plejefamilien har behov for aflastning for at kunne varetage opgaven i forhold til barnet i det daglige. Aflastning kan i særlige tilfælde også ydes til børn i alderen 0-16 år, der er anbragt på døgninstitution eller opholdssted, hvor anbringelsen grundet barnets behandlingsbehov forventes at vare barndommen ud. Det er en forudsætning, at samværet med forældrene er fastsat på timebasis. Aflastningen sker med henblik på, at barnet får indblik i, hvad det vil sige at leve i en familie, samt mulighed for at skabe nære relationer og tilknytning til voksne udenfor det daglige behandlingsmiljø. Mål for indsatsen. For de hjemmeboende børn og unge er formålet med aflastningen, at sikre barnet bedre udviklingsmuligheder, og forebygge, at barnets problemer vokser sig så store, at barnet skal anbringes. Aflastningsfamilien skal være med til at sikre, at barnet får mulighed for at holde fri fra problemer, mulighed for at være barn, og få oplevelser ligesom jævnaldrende børn har. Desuden sikres barnet andre nære og stabile voksenrelationer end forældrene. Aflastningen har endvidere til formål at give forældrene mulighed for, at få overskud til at magte forældreopgaven mere stabilt, ved at de får et frirum, når barnet er i aflastning. For børn anbragt i plejefamilie er formålet med aflastningen, at plejefamilien og barnet kan have et frirum, ligesom når børn bliver passet og overnatter hos bedsteforældre eller andet netværk. Formålet er endvidere, at sikre kontinuiteten i barnets anbringelse ved, at sikre plejefamilien den fornødne aflastning set i forhold til barnets behandlingsbehov og forældrenes manglende ressourcer til at have barnet hjemme i weekenden. Formålet med aflastning til børn anbragt på døgninstitution/opholdssted, hvor forældre ikke magter at have barnet på overnatning, eller børn hvor forældre er døde eller forsvundet, er at en anden familie kan tage over og sikre børnene kendskab til et almindeligt familieliv under opvæksten. Endvidere gives børnene mulighed for at holde fri fra behandlingen, så børnene ikke opholder sig 365 døgn om året på en behandlingsinstitution. Side 14

15 Niveau og omfang af ydelsen. Antal aflastningsdøgn fastsættes efter et konkret og individuelt skøn. Antallet af aflastningsdøgn revurderes løbende i forbindelse med opfølgning af handleplanen. Der regnes efter i hoteldøgn. Hjemmeboende børn ydes som udgangspunkt aflastning med op til 6 døgn pr. måned. Børn anbragt i en plejefamilie eller på institution, hvis forældre ikke magter at have barnet på overnatning og samværet er fastsat på timebasis, ydes op til fire døgn pr. måned og fem dage i sommerferien. Rådighedsplejefamilie benyttes som alternativ til at anbringelse barnet. Prioritering af typer af indsats og tilbud. Det prioriteres højest, at barnet kommer i aflastning i sit eget netværk, da netværksaflastningsfamilien kender barnet i forvejen, og dermed vil være bedst egnet til at sikre barnet stabile og nære voksenrelationer, der varer udover barndommen. For børn med mange belastende forhold, herunder egne behandlingsmæssige problemer samt børn, hvor der ikke kan findes en netværksaflastningsfamilie, ydes aflastning i en plejefamilie. Et barn kan også tilbydes en rådighedsplejefamilie, som barnet kan komme til akut, hvis forældrene i korte perioder ikke kan magte forældreansvaret. Dette kan etableres som et alternativ til en anbringelse. I års alderen etableres aflastning som udgangspunkt ikke som ny foranstaltning, men der kan f.eks. etableres en kontaktperson til den unge. Visitations- og bevillingskompetence. (Bestilleropgaven beskrives). Der skal foreligge en børnefaglig undersøgelse, en handleplan og et samtykke fra forældrene til grund for visiteringen til aflastning. Bevillingskompetencen ligger i fagligt team med deltagelse af faglig koordinator, som skal godkende bevillingen særskilt. Familieplejekonsulenterne godkender alle aflastningsfamilierne og finder plejefamilier udenfor barnet netværk, hvis barnets netværk ikke magter at yde aflastning. Krav til leverandøren Effekt og opfølgning på indsatsen. Alle plejefamilier skal være godkendte efter de gældende regler. Ved en generel godkendelse skal plejefamiliens hjemkommune godkende. Der følges op på foranstaltningen efter behov, dog senest efter 3 måneder efter iværksættelsen af behandlingen. Herefter igen hver 6 mdr. Der måles på om børnene er kommet i bedre trivsel. I særlige situationer fortsætter aflastningen ud over det 13. år, og afsluttes senest når barnet er 17 år. Der foretages en individuel vurdering ved opfølgning på indsatsen. Side 15

16 Aflastningen ophører, når det i forbindelse med opfølgning konkluderes, at familien trives, og forældrene har fået ressourcer til selv at have barnet hos sig hele tiden. Derudover stoppes hjælpen, hvis aflastningstilbuddet ikke benyttes. Handleplanen vil da skulle revurderes med henblik, hvilken støtte barnet skal have. Foranstaltningen bringes endelig til ophør, hvis den ikke har mærkbar effekt på barnets trivsel. Egenbetaling. Afgørelse-,klage- og ankevejledning. Der fastsættes ikke egenbetaling for aflastning til et barn. Hvis forældre får udgifter i forbindelse med aflastningsordningen eller lign. kan disse udgifter afholdes efter 52 a, stk.1 nr.2., hvis forældrene ikke selv har midler hertil. Der kan klages til Det sociale Nævn om afgørelser efter Servicelovens 52 stk.3 nr.5. Side 16

17 Side 17

18 Servicelovens 52, stk.3.nr.6, 57 b, 57 c, stk.3 og 76. Kontaktpersoner for unge/ Kontakten. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Servicelovens 52 træffe afgørelse om foranstaltninger efter 52 stk.3, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barn eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp i form af kontaktperson i henhold til Servicelovens 52, stk.3 nr.6. Støtten kan ydes som ungepålæg i henhold til Servicelovens 57 b. Fra skal børn og unge, der løslades efter at have afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i surrogatfængsel have et tilbud om udslusning, der som min. skal have et omfang svarende til en kontaktpersonsordning i min. 6 mdr. efter løsladelsen. Politisk målsætning. Allerød Kommunes børne- og ungepolitik beskriver, at Børn og unge med særlige behov skal så vidt muligt sikres tilbud i nærmiljøet. Det betyder at En tidlig indsats prioriteres højt Forebyggelse sættes ind tidligst muligt i barnets liv med fokus på integration/inklusion, socialisering og lokal indsats Indsatsen tager udgangspunkt i barnet og den unges potentialer, succeser og forcer Alle børn og unge skal sikres mindst en fortrolig voksenkontakt. Allerød Kommunes børne- og ungepolitik lægger vægt på at børn og unge er et fælles ansvar. Det primære ansvar for børnene og den unge ligger hos forældrene. Alle tiltag og aktiviteter omkring barnet skal ske i tæt dialog mellem barnet og den unges forældre, hvor de unge skal involveres og støttes i at tage medansvar. Ressourcer. Målgruppe for ydelsen. Allerød Kommune har 3,5 fuldtidspædagoger ansat til opgaven. Målgruppen efter Servicelovens 52 stk.3. nr.6. er unge, der har behov for støtte udover familien og netværket. Det er unge, hvor forældrene ikke tager forældreansvaret fuldt ud på grund af egne, eller den unges problemer, eller på grund af en problematisk relation mellem den unge og forældrene. De unge er typisk holdt op med at gå i skole, har selvskadende adfærd, er holdt op med at tro på sig selv, har spiseproblemer, ensomhed, sygdom i familien, tidlig debut med stoffer og/eller alkohol, kriminalitet og/eller andre alvorlige sociale problemer. Side 18

19 Kontaktperson som ungepålæg: En ung kan i henhold til 57 b stk. 3 tildeles en kontaktperson som et ungepålæg. Den unge skal have adfærdsproblemer eller udvise negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for at den unges udvikling er i fare og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med den unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter 52 stk. 3 ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe den unges problemer. Kontaktperson i forbindelse med kriminalitet: Unge, der løslades efter at have afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i surrogatfængsel. De skal som min. have et tilbud om kontaktperson i et halvt år forbindelse med udslusning, jf. 57 c, stk.3. Unge, der er idømt en ungdomssanktion får i fase tre foranstaltet en kontaktperson, jf. straffelovens 74 a. Unge, der som led i en ungdomskontrakt (dom) skal følge kommunens anvisninger i en given periode. Kontaktperson til unge i forbindelse med hjemgivelse fra en anbringelse. Unge, der har været anbragt uden forældrenes samtykke umiddelbart inden det fyldte 18 år, har ret til en kontaktperson. Retten bortfalder ved det 23 år eller, hvis den unge genanbringes. Endvidere kan unge, der er hjemgivet fra en anbringelse udenfor hjemmet tilbydes kontaktperson, når det vurderes, at den unge har behov for støtte for at forebygge en genanbringelse. I få tilfælde vil den unge få tilbudt kontaktperson fra anbringelsesstedet, primært, når den unge ikke flytter tilbage til Allerød. Unge over 18 år kan få en kontaktperson som en del af det efterværn, der besluttes i forbindelse med en hjemgivelse. Mål for indsatsen Kontaktpersonerne er sammen med de unge i fritiden og støtter de unge igennem samtaler og aktiviteter i forhold til de problemer, de har. Der tages udgangspunkt i den unges behov for støtte og ressourcer. Kontaktpersonen arbejder indledningsvis med at opbygge en bæredygtig relation til den unge, som kan udgøre grundlaget for at arbejde med den unge omkring ændring af de forhold, der skaber vanskeligheder for den unge. Kontaktpersonens rolle veksler mellem at være støttende, motiverende, vejledende, lyttende, reflekterende m.m. altsammen med henblik på, at den unge skal deltage aktivt i udformningen af eget liv, og få Side 19

20 hjælp til de problemer, der har medført, at den unge har fået en kontaktperson. Målet er at forebygge en senere anbringelse af den unge, samt at tilbyde den unge en fast og stabil voksenkontakt, som kan støtte den unges i forhold til personlig sundhed og udvikling, uddannelsesforløb/arbejde og familie. Det vil desuden ofte være støtte til at undgå isolation og/eller holde sig ude af misbrug og/eller kriminalitet samt at fastholde den unge i et behandlingsforløb. Det er et mål at gøre den unge selvhjulpen og i stand til at klare en voksentilværelse i egen bolig, få uddannelse/arbejde og et familieliv. En kontaktperson kan også fungere som mentor for unge kriminelle og hermed varetage en funktion som rollemodel og sparringspartner for den unge. Niveau og omfang af ydelsen. Prioritering af typer af indsats og tilbud. En fast kontaktperson kan spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til f.eks. skolegang til en mere omfattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte i forhold hele den unges livssituation. Kontaktpersonen kan således udfylde flere forskellige funktioner alt efter, hvad den unge har behov for. Kontaktpersonerne har faste aftaler med de unge, og der indgås aftaler fra gang til gang, ofte på faste ugedage. Der er mulighed for telefonisk kontakt mellem aftalerne. Kontaktpersonerne taler med de unge, og tager dem på ture. Omfanget af støtten sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering, som sagsbehandler aftaler med kontaktpersonen i forbindelse med visitering og opstart. Omfanget vurderes løbende ved opfølgninger. Det er de svageste hjemmeboende unge, der kan få en kontaktperson. Det har ofte tidligere været forsøgt at løse problemerne ved råd og vejledning, og tilbud om familiebehandling, eller praktisk pædagogisk støtte i hjemmet. Hvis den unge er fyldt 16 år vurderes det, om den unge skal tilbydes støtte gennem Kilen. I de tilfælde, hvor en ung, der har kontaktperson anbringes udenfor hjemmet vil kontaktpersonen som hovedregel blive afsluttet løbet af tre måneder. Hvis den unge kommer på efterskole, skal der foretages en revurdering af kontaktpersonsordningen, der som hovedregel stopper i forbindelse med efterskoleopholdet. Visitations- og bevillingskompetence. (Bestilleropgaven beskrives). Bevillingskompetence ligger hos sagsbehandler, som skal have drøftet bevillingen på socialfaglig teammøde. Der skal foreligge børnefaglig undersøgelse og en handleplan. Sagsbehandler har den børnefaglig undersøgelse og handleplan med til visitationsmøde med leder og personale i Kontakten. Visitationsmøde Side 20

21 foregår ugentlige i forbindelse med Kontaktens personalemøde. Det besluttes, hvem der skal være kontaktperson, og der aftales et opstartsmøde med den unge og forældrene. Her gennemgås formål med foranstaltningen. Endvidere aftales opfølgnings-møde efter 3 mdr. Sagsbehandleren skal endvidere senest når den unge er 17,5 år lave en handleplan for overgangen til voksen ved det fyldte 18 år, jf. 140 i Serviceloven, hvorefter der skal laves en plan for den unges overgang til voksenlivet. Planen skal omfatter uddannelse, beskæftigelse og boligsituation. Krav til leverandøren Effekt og opfølgning på indsatsen. Kontaktperson skal udfærdige en skriftlig rapport til brug for hver opfølgning. Den unge og forældrene skal kende indholdet i rapporten. Sagsbehandleren følger op på indsatsen efter de første tre måneder ved et møde med den unge, forældre og kontaktperson. Derefter skal der som minimum ske en opfølgning af handleplanen hver 6 mdr. Omfanget af støtten revurderes ved opfølgningerne. Hvis den unge mod forventning ikke benytter tilbuddet skal forløbet afsluttes med mindre det er en del af en dom. Hvis det sidste er tilfældet skal sagsbehandler indberette til retten, at den unge ikke gør brug af tilbuddet. Forløbet skal dog ikke afsluttes, hvis det er givet som ungepålæg, da ophører det først, hvis det skønnes at en kontaktperson ikke er egnet til at løse problemet. Hvis formålet med Kontaktpersonsordning er opnået skal forløbet også afsluttes. Hvis der ikke sker udvikling med den unge, skal foranstaltningen revurderes i forhold til, om det er den rette støtte, eller om den unge skal have en anden form for tilbud. Hvis den unges problemer viser sig at være massive, vil kontaktpersonordningen kunne suppleres med misbrugsbehandling og/eller behandling i sundhedsvæsenet. Hvis den unge fortsat har kontaktperson, når den unge er 17,5 år skal den unge behov for støtte revurderes i forhold til overgangen til voksenlivet. Det skal vurderes om den unge kan klare sig selv, når han/hun bliver 18 år eller skal visiteres til Voksenrådgivningen. Samtidig skal forløbet revurderes i forhold til reglerne om efterværn jf. 76 i Serviceloven. Egenbetaling. Der kan iværksættes egenbetaling, hvis den unge har indtægter over lommepengeniveau. Der vurderes om, der forældrene skal sættes i egenbetaling. Side 21

22 Afgørelse-,klage- og ankevejledning. Der kan klages til Det sociale nævn om afgørelser efter serviceloven 52 stk. 3 nr.6. Side 22

23 Servicelovens 52, stk. 3, nr. 6.: Kontaktperson til hele familien Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen skal i henhold til Servicelovens 52 træffe afgørelse om foranstaltninger efter 52 stk.3, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barn eller en ungs særlige behov for støtte. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter 50. Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp i form kontaktperson til hele familien i henhold til Servicelovens 52, stk.3 nr.6. Politisk målsætning. Allerød Kommunes børne- og ungepolitik beskriver, at Børn og unge med særlige behov skal så vidt muligt sikres tilbud i nærmiljøet. Det betyder at En tidlig indsats prioriteres højt Forebyggelse sættes ind tidligst muligt i barnets liv med fokus på integration/inklusion, socialisering og lokal indsats Indsatsen tager udgangspunkt i barnet og den unges potentialer, succeser og forcer Alle børn og unge skal sikres mindst en fortrolig voksenkontakt. Allerød Kommunes børne- og ungepolitik lægger vægt på, at børn og unge er et fælles ansvar. Det primære ansvar for børnene og den unge ligger hos forældrene. Alle tiltag og aktiviteter omkring barnet skal ske i tæt dialog mellem barnet og den unges forældre, hvor de unge skal involveres og støttes i at tage medansvar Målgruppe for ydelsen. Støtten ydes til forældre, der har egne sociale eller helbredsmæssige problemer: Ensomhed, meget spinkel kontakt med egen familie og/eller lokalmiljøet, traumatiserede, et langt fysisk eller psykisk sygdomsforløb. Det er ofte forældre, der lever af overførselsindkomst eller er lavtlønnet, og som har svært ved at få pengene til at række, og som føler sig i permanent underskud. Det er ofte forældre uden egnede forældreroller, forældre med en idealiseret eller forenklet tilgang til forældrerollen. De kan komme fra en anden kultur, eller er vokset op i familier med psyko-sociale problemer. Forældrene er ofte opvokset i udlandet med andre familietraditioner og uden et samarbejde med offentlige myndigheder som skole og socialforvaltning, om børnenes trivsel. Kontaktpersonen inddrager såvel børn som forældre og eventuelt andre i barnets familie i løsningen af problemerne. Foranstaltningen forudsætter, at familiens børn er i målgruppen for særlig støtte efter Servicelovens bestemmelser. Side 23

24 Der kan udpeges en kontaktperson for hele familien, som et led i styrkelsen af den særlige indsats for utilpassede unge. Mål for indsatsen. Niveau og omfang af ydelsen. Prioritering af typer af indsats og tilbud. Visitations- og bevillingskompetence. (Bestilleropgaven beskrives). Krav til leverandøren Effekt og opfølgning på indsatsen. Denne foranstaltning tager primært sigte mod støtte til hele familien med det formål at sørge for, at familien holdes samlet. Det omfatter, at familien gøres i stand til at tage vare på barnet og familien får hjælp til selvhjælp. Det er et mål, at barnet får dækket sine behov rimeligt og gives mulighed for at udvikle sig og få en så normal tilværelse som muligt på lige fod med andre børn. Opgaverne er mangeartede, idet det er den enkelte families behov, der bestemmer, hvordan opgaven løses. Der tilbydes op til to timers kontaktperson til hele familien pr. uge efter en konkret og individuel vurdering. Hvis barnet anbringes udenfor hjemmet, skal der i stedet etableres en støtteperson jf. Servicelovens 54. Hvis der kan arbejdes praktisk og pædagogisk med familiens problemer etableres familiekonsulent, jf. Servicelovens 52, stk. 3, nr. 2. Hvis der kan arbejdes med familiens relationer etableres familiebehandling, jf. Servicelovens 52, stk. 3 nr. 3. Hvis forældrene har egne sociale eller helbredsmæssige problemer vil sagsbehandlingen foregå i kommunens Jobcenter og Voksenrådgivningen. Hvis forældrene skønnes at kunne efterleve et forældrepålæg jf. Servicelovens 57a kan dette træde i stedet for eller etableres samtidig med kontaktpersonordningen. Kompetencen ligger hos sagsbehandler jf. kompetenceplan. Sagsbehandler skal drøfte den børnefaglige undersøgelse og valg af hjælpeforanstaltninger på socialfaglige teammøder med deltagelse af faglig koordinator. Der skal som hovedregel ved iværksættelsen være udarbejdet en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, hvoraf formålet med støtten fremgår, samt hvad der skal opnås. Kontaktpersonen udpeges efter en konkret vurdering, og kan f.eks. have en tilknytning til familien eller være en person af samme herkomst som familien. Personen kan ved at være velintegreret fungere som rollemodel og forbillede for både børn og forældre i familien. Der følges op på foranstaltningen efter behov, dog senest efter 3 måneder efter iværksættelsen af kontaktperson for hele familien. Herefter igen hver 6 mdr. Der måles på om børnene er kommet i bedre trivsel. Kontaktpersonordningen ophører, når det i forbindelse med opfølgning konkluderes, at målet er nået. Derudover stoppes hjælpen, hvis familien ikke er motiverede. Forløbet stoppet også, hvis forældrene ikke kan tage imod hjælpen pga. nyopdaget misbrug, svær psykisk Side 24

25 sygdom eller andre vanskeligheder, som skal afhjælpes først. Handleplanen vil da skulle revurderes med henblik, hvilken støtte barnet skal have. Foranstaltningen bringes endvidere til ophør, hvis den ikke har mærkbar effekt på barnets trivsel. Egenbetaling. Der opkræves ikke betaling for en kontaktperson til hele familien. Der vil dog kunne opkræves egenbetaling af afledte udgifter. Har familien ikke selv midler, kan der ydes hjælp til dækning af følgeudgiften efter Servicelovens 52 a stk.1 nr.2. Afgørelse-,klage- og ankevejledning. Der kan klages til Det sociale Nævn om afgørelser efter Servicelovens 52 stk.3 nr.6. Side 25

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.

Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet

Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune Børn og Ungeområdet 1 Serviceniveaubeskrivelser i Langeland Kommune... 1 1. Forord... 4 2. PRINCIPPER FOR INDSATSEN OVER FOR BØRN OG UNGE... 5 3. SERVICENIVEAU...

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.

Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet

Læs mere

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013

Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 Ankestyrelsen pr. 1. juli 2013 5 Beskæftigelsesankenævn og 5 Sociale Nævn er nedlagt og opgaverne overført til Ankestyrelsen Én ankeinstans for kommunerne Hovedkontor i København Afdelingskontor i Aalborg

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende botilbud

Læs mere

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling

Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge i Allerød Kommune Råd og vejledning, undersøgelse og behandling Vedtaget af Børneudvalget den 11. januar 2011 Allerød Kommune Familier

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet

Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet Serviceniveau på Børne- og Ungeområdet 1 Principper for indsatsen overfor sårbare børn og unge Serviceniveauet udmønter Brønderslev Kommunes sammenhængende børnepolitik og sigter på at skabe de bedst mulige

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Overordnet kvalitetsstandard 2015. Skive Kommune. Myndighedsafdelingen Overordnet kvalitetsstandard 2015 Servicelovens 83 og 83a, 84 samt klippekort. Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 24 Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015 3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen.

Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen. Organisering af arbejdsopgaverne i Familieafdelingen. Familie af delingens kerneopgave er: At skabe tryghed for de mest udsatte børn og unge i tæt samarbejde med forældre, privat og professionelt netværk

Læs mere

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt. Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det

Læs mere

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente Kvalitetsstandard Serviceloven 104 Daghjem for demente Godkendt i Byrådet den 29. januar 2013 Værdigrundlag og politiske mål. Formålet med at yde hjælp efter serviceloven er at fremme den enkeltes muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 13 Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og

Læs mere

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet

Læs mere

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til

Læs mere

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Albertslund Kommune 2012 Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet

Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 15-06-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandarder på forebyggelsesområdet Jan Dehn Familiechef Halsnæs Kommune vægter

Læs mere

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Eksempel på beslutningskompetenceplan Eksempel på beslutningskompetenceplan Kompetenceplaner handler om, hvem der har kompetence til at give bevilling og træffe afgørelser. I dette eksempel angives hvem, der har kompetence til at hhv. indstille

Læs mere

Seminar om efterværn Qaqortoq 2011

Seminar om efterværn Qaqortoq 2011 Ilaqutariinnermut, Kultureqarnermut, Ilageeqarnermut Naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling Seminar om efterværn Qaqortoq 2011 1. Formål med

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...

Læs mere

Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2010

Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2010 Ydelseskatalog for familie og forebyggelse 2010 1 Indhold: Forebyggelses- og anbringelsesgrundlag... 4 Forebyggende foranstaltninger... 5 Anbringelser... 5 Aflastning... 7 Aflastning i eget hjem (hjemmepasning)...

Læs mere

Kontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70

Kontakt os. Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte. Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70 Kontakt os Har du lyst til at vide mere er du altid velkommen til at kontakte Familieplejen på Bornholm Dovreåsvej 2 3700 Rønne 56 93 00 70 Leder Linette Westergaard Jørgensen LWJ@Familieplejen-Bornholm.dk

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje

Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Kvalitetsstandarder for arbejdet med børn i familiepleje Denne informationspjece henvender sig til sagsbehandlere, politikere og andre interesserede i børn- og ungeområdet i kommunerne. Informationspjecen

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Midlertidigt botilbud Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale

Læs mere

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet

Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Servicestandard for praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag Lov om Social Service 52, stk. 3, nr. 2 Mål med indsats Målet er at understøtte forældrene til at tage vare på og ansvar for barnet

Læs mere

Velkommen til kursusdag 4

Velkommen til kursusdag 4 Velkommen til kursusdag 4 Dagens program Kursusdag 4 08.30 08.45 Opsamling fra sidst. Dagens program. Dagens læringsmål. 08.45 11.30 Samvær og forældresamarbejde. 11.30 12.00 Handleplan. 12.00 12.45 Frokost.

Læs mere

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling

NOTAT. Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag. Sagsbehandlingsfrist. Ansvarligt center eller afdeling NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk D 4646 4725 Oversigt over sagsbehandlingsfrister på det sociale område med ændringsforslag Dato: April 2014 J.nr.:

Læs mere

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud.

Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud. Lovgrundlag: 104 i Lov om Social Service (SEL). Ydelser indenfor aktivitetsog samværstilbud Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov.

Læs mere

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele

Læs mere

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14

1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14 1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6

Læs mere

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet

Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.

Læs mere

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen

Kompetenceplan for Børn og Unge området. Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen Kompetenceplan for ørn og Unge området Godkendt den xx.xx.2014 af Kommunalbestyrelsen ndledning Tønder Kommunes styrelsesvedtægt samt Lov om Kommunernes Styrelse angiver de overordnede regler for fordeling

Læs mere

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet Godkendt af Socialudvalget den 7. maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. GRUNDLAG... 1

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning

Hånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde.

Familieafdelingen. Det specialiserede socialområde. 1 Familieafdelingen Det specialiserede socialområde. 2 Indholdsfortegnelse: Familieafdelingens opgaver.s.4. Myndighedsdelen Modtagerenheden s.4. Lovhjemmel Underretninger Børnefaglige undersøgelser Opgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Lovgrundlag Lov om Social Service 101: 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk.

Læs mere

Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85

Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85 Kvalitetsstandard Bostøtte Serviceloven 85 1. Hvad er indsatsens lovgrundlag 2. Hvilket behov dækker indsatsen 3. Hvad er formålet med indsatsen 4. Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår

Læs mere

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet.

Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. Dato 24.4.2013 Notat vedrørende serviceniveau og kvalitetsstandarder på voksenhandicap og psykiatriområdet. 1. Indledning Kvalitetsstandarder på området for voksenhandicap og socialpsykiatri i Tårnby Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 107) Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 12. november 2013 Acadre doc.: 150839-13

Læs mere

Budget 2009 til 1. behandling

Budget 2009 til 1. behandling 50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende

Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende Kvalitetsstandard for midlertidige og længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden for midlertidige og længerevarende botilbud synliggør Køge Kommunes serviceniveau på området. Kvalitetsstandarden fungerer

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Børne- og Familieudvalget

Børne- og Familieudvalget Referat Børne- og Familieudvalget 13.08.2012 kl. 13:00 Mødelokale 1.01, Fjerritslev Rådhus Jammerbugt Kommune Børne- og Familieudvalget 13.08.2012 Punkter på åbent møde: 66. Igangsættelse af Børne- og

Læs mere

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85.

Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Kvalitetsstandard for individuel socialpædagogisk støtte efter servicelovens 85. Individuel socialpædagogisk støtte ydes til borgere over 18 år, der bor i selvstændig bolig og har betydelig nedsat fysisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for 108 botilbud på handicapog psykiatriområdet

Kvalitetsstandard for 108 botilbud på handicapog psykiatriområdet Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for 108 botilbud på handicapog psykiatriområdet Godkendt i Voksen- og Plejeudvalgets møde den 23.08.2012 Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11.09.2012 Acadre

Læs mere

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005

GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005 GLADSAXE KOMMUNE Social- og sundhedsforvaltningen Familieafdelingen/2005 I denne kolonne kan stå navnet på Konsulentbistand 1. Lovgrundlag Servicelovens 40, stk. 2, nr. 1 Følgeudgifter i henhold til servicelovens

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp Information om hjemmehjælp Marts 2012 Social- og Sundhedsforvaltningen 1 Indledning Denne pjece er for dig, der ønsker at søge - eller modtager hjemmehjælp i Herlev Kommune. Du finder information om, hvordan

Læs mere

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov

Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne

Læs mere

Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016

Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016 Kvalitetsstandarder for støtte og træning 2016 Skanderborg Kommune 1 Kvalitetsstandard Socialpædagogisk støtte 85... 4 Kvalitetsstandard - Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) 96... 7 Kvalitetsstandard

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G

Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et værksted Beskæftigelse udenfor

Læs mere

Tilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse

Tilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Velfærd og

Læs mere

Serviceramme - Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede

Serviceramme - Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Serviceramme - Støtte i eget hjem og botilbud til fysisk handicappede og senhjerneskadede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Serviceramme - Støtte i eget hjem og botilbud

Læs mere

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85

Socialafdelingen. Kvalitetsstandard. Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer. Lov om social service 85 Socialafdelingen Kvalitetsstandard Socialpædagogisk bistand Særlige sociale problemer Lov om social service 85 Marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Bostøtte på misbrugsområdet.3 Visitationsprocedure.5

Læs mere

Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse

Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse C 2015 VELFÆRD OG SUNDHED Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Hillerød Kommunes Kvalitetsstandard for STU. (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Hillerød Kommunes Kvalitetsstandard for STU. (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) Hillerød Kommunes Kvalitetsstandard for STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) Godkendt af Byrådet d. 18. december 2013 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1. Lovgrundlag... 3 1.2. Retskrav... 3 1.3.

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Socialpædagogisk bistand

Socialpædagogisk bistand KVALITETSSTANDARD FOR Socialpædagogisk bistand efter 85 i serviceloven. 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Servicelovens 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

Vedligeholdelsestræning og genoptræning

Vedligeholdelsestræning og genoptræning Vedligeholdelsestræning og genoptræning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandard Godkendt af Byrådet den 18. december 2008 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Vejledende kategorier for støtte efter servicelovens 85:

Vejledende kategorier for støtte efter servicelovens 85: Vejledende kategorier for støtte efter servicelovens 85: Kategori 1 = Let støtte (let problem) Borgens forudsætninger handicapområdet: Funktionsniveauet er nedsat på få områder psykiatriområdet: Funktionsniveauet

Læs mere

Kvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv.

Kvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv. Familie og Børn Notat Til: Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 14-09-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandarder på børnehandicapområdet mv. Jan Dehn Familiechef Halsnæs Kommune vægter helhed, trivsel og kvalitet,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma. Beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud. Lov om Social Service 103 og 104

Kvalitetsstandard. Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma. Beskyttet beskæftigelse. Aktivitets- og samværstilbud. Lov om Social Service 103 og 104 Kvalitetsstandard Holbølls Minde Centret og Cafe Aroma Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Lov om Social Service 103 og 104 Marts 2011 1 Indhold Lovgrundlag 3 Holbølls Minde Centret de

Læs mere