Interessen vakt i USA #En halv mio. om året Klinik bliver til privathospital

Transkript

1 Dagens Medicin sektion Side ord artikel-id: e0f88a1e»de andre læger synes, vi er lidt mærkelige«myndighederne kræver store placebokontrollerede studier, men det er svært med en lille gruppe patienter. Nogle få danske lungelæger har kæmpet en hård kamp for at kunne behandle patienter med sygdommen alfa-1-mangel Af Mette Boysen Sygeplejersken mikser sterilt vand med lægemidlet Prolastina for at opnå den rette koncentration til patienten, Lisbeth Jensen. Hun er på sit ugentlige besøg hos speciallæge i allergologi og lungesygdomme, Lars Frølund, for at modtage sin medicin med det enzym, hun mangler. Lisbeth Jensen lider af sygdommen alfa-1-antitrypsinmangel (kaldet alfa-1- mangel), hvor lungevævet nedbrydes ligesom ved kol. I mange år har Lars Frølund sammen med nogle få andre læger arbejdet for at kunne give samme cocktail til alle de andre patienter, der er i Lisbeth Jensens situation. Men gang på gang har de fået afslag, fordi Sundhedsstyrelsen har krævet bedre dokumentation for, at behandlingen med Prolastina virker. Senest udkom en udenlandsk kommenteret mtvrapport i marts, som igen konkluderede, at der mangler dokumentation for, at medicinen virker, og at den derfor ikke kan gives til patienterne med den sjældne sygdom. Efter den afvisning har sagen fået massiv politisk opmærksomhed, ikke mindst fordi formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), mener, at den konklusion er urimelig, og slog i bordet over for sundhedsministeren, der nu vil se på sagen igen. Vi er lidt mærkelige Den fornyede opmærksomhed er et gennembrud ikke bare for patienterne, men også for de læger, der har kæmpet intenst for at kunne give behandlingen. Det er nogle ganske få læger, der har interesseret sig for sagen, og på et årsmøde i Dansk Lungemedicinsk Selskab for et halvt år siden var det kun Lars Frølund og hans kollega Flemming Madsen, der stemte for en anbefaling af behandlingen, fortæller de to læger, der driver klinik sammen i Helsingør.»De andre læger synes, at vi er lidt mærkelige, fordi vi siger nogle ting, der ikke normalt bliver sagt,«siger Flemming Madsen. Han var i begyndelsen af 1990 erne med til at lave en placebokontrolleret undersøgelse af Prolastina-behandlingen sammen med professor i lungesygdomme Asger Dirksen. Undersøgelsen viste en effekt af behandlingen, men den statistiske usikkerhed var for stor til, at undersøgelsen blev tillagt værdi. Det ærgrede Flemming Madsen, som havde brugt fem år af sit og patienternes liv på undersøgelserne. I Danmark er 500 personer registreret som alfa-1-patienter, og af dem er 150 behandlingskrævende. Paradokset Egentlig burde man glæde sig over, at der ikke er flere patienter, der er ramt af alfa-1- mangel, end tilfældet er. Men paradoksalt nok er det årsagen til, at der ikke kan opnås tilladelse til behandling. Sundhedsstyrelsen vurderer, at behandling med Prolastina endnu ikke er tilstrækkeligt veldokumenteret til at indføre som offentligt behandlingstilbud. Det skyldes, at det er vanskeligt at få nok patienter til at deltage i afprøvning af lægemidler til små grupper af

2 patienter. Eller som Finn Børlum Kristensen, chef for Medicinsk Teknologivurdering i Sundhedsstyrelsen, siger:»i den aktuelle situation vil det være godt at have et tilstrækkeligt stort klinisk veldokumenteret lodtrækningsforsøg, som inkluderer patientgruppen. Det vil være godt at have bedre viden om den faktiske virkning i klinisk praksis,«siger han. Den vurdering er de læger, der arbejder med patienterne, uenige i.»det er vigtigt at forstå, at det er en lille patientgruppe. Mtv en forudsætter, at der er mulighed for masser af patienter. Du kan slet ikke få patienter nok til at lave den statistik på resultaterne. Man bør forholde sig anderledes, når man kun har en lille gruppe patienter,«siger Lars Frølund. Interessen vakt i USA For hans vedkommende blev interessen foralfa-1-patienterne vakt på en konference i USA i Her opdager han, at amerikanske alfa-1-mangel-patienter bliver behandlet for deres sygdom. Da han kommer hjem, sætter han sig grundigt ind i alle de studier, der er lavet med alfa-1-patienter. Hans og undersøgelsernes konklusioner er de samme. Det virker at give patienterne behandling med det enzym, de mangler.»rent biologisk er det logisk, at det virker. Hvorfor skulle det ikke hjælpe patienterne at give dem det enzym, de mangler? Det gør man også med andre patienter, der mangler et stof,«siger Lars Frølund i dag. Den viden, Lars Frølund tilegner sig, får ham til at søge Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at behandle en patient med alfa-1-mangel i På det tidspunkt er Prolastina ikke godkendt i Danmark, og der findes ikke andre godkendte lægemidler til behandling. I ansøgningen skriver Frølund bl.a., at patienten ikke har andre behandlingsmuligheder, og at han netop er blevet afvist til en lungetransplantation, fordi hans helbred er så dårligt. #En halv mio. om året Ansøgningen giver pote, og Lars Frølund får lov at behandle patienten med lægemidlet Prolastina. Behandlingen foregår på Lars Frølund og Flemming Madsens lungeklinik i Helsingør, og sygesikringen betaler behandlingen via kronikertilskud. Den samme ordning bliver sat i stand for en anden patient, som Lars Frølund et halvt års tid senere søger behandling for. Men siden bliver der ikke givet flere individuelle tilladelser til behandling. Fra Lægemiddelstyrelsen hedder det senere, at yderligere dispensation ikke skal forventes. I maj 2006 godkender EU Prolastina som lægemiddel til behandling af patienter med alfa- 1-mangel, og ganske kort efter godkender den danske Lægemiddelstyrelse lægemidlet. Dog med den tilføjelse:»at lægemidlet kun må udleveres til sygehuse, da diagnostik og opfølgning af behandlingen efter Lægemiddelstyrelsens opfattelse alene bør varetages på afdelinger med lungemedicinsk ekspertise«. Frølund får lov at beholde sine to patienter i behandling, men en tredje patient, Lisbeth Jensen, kan han ikke få tilladelse til at behandle. Hun er til alt held begunstiget med en sundhedsforsikring fra sin tidligere arbejdsgiver, hvilket giver hende mulighed for at få behandlingen dækket. Og det er afgørende, for behandlingen er en særdeles bekostelig affære, som løber op i omegnen af en halv mio. kr. om året for medicinen alene. Klinik bliver til privathospital Men det er ikke nok at have en sundhedsforsikring, for Lisbeth Jensen kan ikke modtage behandling nogen steder. Behandlingen er reserveret til sygehusene, men der kan hun ikke blive behandlet, fordi regionerne ikke vil tilbyde behandlingen, før Sundhedsstyrelsen

3 har givet grønt lys. Og Sundhedsstyrelsen giver ikke grønt lys, før dokumentationen for behandlingen er blevet bedre. Den absurde situation giver Lars Frølunds partner fra klinikken, Flemming Madsen, en idé. Han foreslår, at de opretter et privathospital. På den måde kan Lisbeth Jensen blive behandlet dér. De to læger tvivler ikke på effekten af Prolastina og kan se på de få patienter, der modtager behandling, at det har stor virkning. Patienterne bliver indlagt langt sjældnere, de får mere energi, og deres livskvalitet øges i det hele taget. Helt på linje med de større internationale registerstudier fra USA og Tyskland. Den tredje musketer På Gentofte Hospitals lungemedicinske afsnit sidder en tredje læge, der også har erfaret, at Prolastina hjælper patienterne. Det er professor Asger Dirksen. To gange siden begyndelsen af 1990 erne har han stået bag blindforsøg, som viste, at der var effekt ved at behandle patienterne med lægemidlet Prolastina, sådan som man gør i bl.a. Tyskland, Sverige, Spanien, Frankrig, Italien, Portugal, Østrig, Schweiz, USA og Canada. Det seneste forsøg blev afsluttet i 2006, og hans forskning viser, at mens de ubehandlede patienter i gennemsnit mistede 2,5 g lungevæv undervejs i forsøget, mistede de behandlede patienter kun 1,5 g lungevæv. Men forsøgenes resultater blev afvist af Sundhedsstyrelsen med den begrundelse, at forsøgene var for små, og at der derfor ikke var statistisk signifikans. Senere har Dirksen lagt resultaterne af de to forsøg sammen og opnået den dokumentation, der kræves, for at resultaterne er valide. De resultater skal offentliggøres på en verdenskonference i maj i år, men har været færdige siden sidste efterår. Alligevel blev der ikke skelet til dem, da Sundhedsstyrelsen udarbejdede den seneste mtvrapport, til trods for at han havde gjort opmærksom på resultaternes eksistens. Det fik tålmodigheden til at slippe op for Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg:»Vi skylder at få afdækket denne sag. Det drejer sig om fedtspil mellem regioner og staten, mens der er mennesker, der får en forringet lungefunktion. Jeg ville ikke lægge mit faglige og politiske hoved på blokken for medicin, der ikke virker. Men alt tyder på, at det virker. Mit gode råd til Jakob Axel Nielsen er: Indkald de involverede parter, så vi kan få afklaret det her, og vis handlekraft,«sagde Preben Rudiengaard. Det betyder, at sundhedsministeren nu vil se nærmere på Asger Dirksens resultater, og Asger Dirksen forventer, at hans resultater vil ændre Sundhedsstyrelsens holdning.»når resultaterne er offentliggjort, mener jeg ikke, at Sundhedsstyrelsen længere kan konkludere, at der ikke er nok dokumentation. Og så mener jeg ikke, at der er så meget mere at tale om. Nu har jeg lavet to undersøgelser, og det er uetisk at blive ved det er menneskeliv, vi taler om,«siger Asger Dirksen. Flemming Madsen er enig:»jeg kan ikke anbefale mine patienter at deltage i forsøg. Der er alt for meget, der taler for, at behandlingen virker, så jeg vil ikke kunne lade dem gå i placebobehandling.«i Dansk Lungemedicinsk Selskab står de tre lungelæger dog fortsat temmelig alene. Ifølge formanden, professor Ronald Dahl, er selskabets holdning, at Prolastina ikke virker.»der er intet, der viser, at patienterne får det bedre med Prolastina, det er ren teori,«siger Ronald Dahl, der desuden er forfatter til Sundhedsstyrelsens mtv-rapport om alfa-1- mangel. Fakta: Sjælden sygdom Alfa-1-antitrypsin-mangel er en lungesygdom, som 500 patienter lider af i Danmark. Af dem er ca. 150 behandlingskrævende.

4 Sygdommen skyldes en genfejl, der gør, at lungerne nedbrydes og giver symptomer som åndenød ved små anstrengelser, følsomhed over for røg, lugt, fugt og kulde, og senere følger afhængighed af iltapparat og indlæggelser. Fakta: Det manglende enzym Patienter med alfa-1-antitrypsinmangel kan behandles med lægemidlet Prolastina. Produktet blev godkendt af Lægemiddelstyrelsen i maj 2006, men Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke behandlingen på grund af manglende dokumentation, og derfor foregår behandlingen i øjeblikket for egen regning. Prolastina består af koncentreret alfa-1-protein i flydende form. Stoffet sprøjtes ind i en blodåre 1-2 gange ugentligt, og dette kaldes en substitutionsbehandling. Meget peger på, at Prolastina bremser udviklingen af sygdommen og forebygger akutte forværringer af sygdommen. En behandling koster i omegnen af kroner årligt. Prolastina er registreret i 14 EU-lande. Kilde: Alfa-1-foreningen og Danmarks Lungeforening Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder DANMARK MEDICIN SUNDHEDSPOLITIK PATIENTER LÆGER LUNGESYGDOMME TEKNOLOGIVURDERING SUNDHEDSSTYRELSEN Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

5 Dagens Medicin sektion Side ord artikel-id: e0f889d1 Reddet af en sundhedsforsikring Mens Lisbeth Jensen får betalt sin medicin af en privat sundhedsforsikring, må hun se sin forsikringsløse kusine få det værre og værre Af Mette Boysen Når Lisbeth Jensen tænker tilbage, har hun gennem mange år haft let ved at blive forpustet. Men det er ikke noget, hun tænkte særligt over, før hun for fire år siden fik stillet diagnosen alfa-1-mangel. En lungesygdom, der, når den er i udbrud, nedbryder vævet i lungerne. Over en længere periode blev den nu 58-årige Lisbeth Jensen tiltagende dårligere, og til sidst blev hun indlagt med lungebetændelse. Kiloene var raslet af hende, og hun vejede på det tidspunkt 36 kilo. Alligevel skulle der gå yderligere tre måneder, før en læge bad om, at hun fik taget en blodprøve, der bekræftede hans mistanke om alfa -1-mangel. Trods diagnosen kunne Lisbeth Jensen kun få en symptom-behandling, som dæmper åndenøden. En behandling, som reducerer tabet af lungevævet, kunne hun ikke få, da den ikke bliver tilbudt i Danmark. Hendes lungekapacitet var dengang faldet til 30 pct. På arbejdspladsen fortalte Lisbeth ikke, at hun var syg. Hun arbejdede og gik hjem og faldt om af træthed. Sådan foregik hendes hverdag i en periode, indtil chefen en dag kaldte hende ind.»han havde lagt mærke til, at jeg ikke havde det godt, og vi blev enige om, at jeg skulle på pension,«siger Lisbeth Jensen. Det gav hende mere overskud, og hun indledte en kamp for at komme i behandling. Ikke kun for sig selv, men på vegne af alle alfa -1-mangel-patienterne. Hun undersøgte forholdene for patienter i udlandet og gjorde samtlige politikere opmærksomme på sygdommens alvor og eksistens.»jeg har skrevet til dem alle sammen. Hver 14. dag har jeg givet dem et lille prik,«siger Lisbeth Jensen. Kusinen er også syg Sygdommen er arvelig og genetisk betinget, og samtidig med at Lisbeth fik konstateret sin sygdom, fik hendes kusine også stillet diagnosen. Men mens Lisbeth Jensen takket være en sundhedsforsikring, som hendes arbejdsgiver havde tegnet, kunne komme i behandling fra sommeren 2007, måtte kusinen betale selv. Og med en udgift i omegnen af kr. om måneden havde kusinen ikke råd til at fortsætte i behandling. Lisbeth Jensens tilværelse har ændret sig markant, efter at hun er kommet i behandling, fortæller hun. Hun bliver ikke så forpustet og udmattet som tidligere, og hun kan cykle et kvarter på sin kondicykel. Før kunne hun klare to minutter, og hun turde ikke forlade lejligheden af angst for ikke at kunne klare at komme tilbage igen.»mit almenvel er blevet bedre. Jeg bliver ikke træt på samme måde mere, og jeg bruger ikke længere kræfter på at hoste. Og når jeg bliver forpustet, kommer jeg mig hurtigere over det.«på samme tid er hendes kusines helbred blevet væsentligt dårligere. Patienter med alfa -1-mangel kommer med stor sandsynlighed til at dø af deres sygdom. Det ved Lisbeth Jensen, men hun giver ikke op.

6 »Nogen siger, at behandlingen kan forlænge ens liv med op til ti år. Men jeg er jo stædig, så det kan være, at jeg kan leve længere,«siger hun. Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

7 Dagens Medicin sektion Side ord artikel-id: e0f889d0 Mtv sætter prisen for højt NUL Af Mette Boysen Prisen for at behandle en patient med den sjældne sygdom alfa -1-antitrypsin-mangel med lægemidlet Prolastina er langt højere i Sundhedsstyrelsens beregninger end i virkeligheden. Det fremgår af den seneste mtv-rapport på området. I rapporten angives den årlige udgift til en behandling med Prolastina til mellem og kroner. Den pris bygger på, at prisen for mg Prolastina er 3.713,45 kroner inkl. moms. Men det er langt mere, end de hospitaler, der i dag behandler patienter med Prolastina, betaler. De oplyser enstemmigt, at de betaler 2.716,96 kroner for mg Prolastin. Det svarer til apotekernes indkøbspris, og det giver en årlig udgift på til ca kr afhængig af patientens kropsvægt. I Danmark er behandlingen forbeholdt sygehusene, og de kan alle købe lægemidlet til apotekernes indkøbspris. Susanne Reindahl Rasmussen fra Dansk Sundhedsinstitut har stået bag den økonomiske udregning i Sundhedsstyrelsens rapport. Hun forklarer, at udregningen bygger på Lægemiddelstyrelsens oplyste pris, hvilket er apotekernes udsalgspris.»jeg har anvendt den officielle pris fra Lægemiddelstyrelsen. Men hvis man anvender den anden pris, som sygehusene kan indkøbe lægemidlet til, er omkostningerne lavere,«siger Susanne Reindahl Rasmussen. Hun vurderer ikke, at den høje behandlingspris i rapporten får betydning for, om behandlingen bliver indført.»det er formentlig ikke de årlige omkostninger, der er afgørende, men om behandlingen har en effekt eller ej,«siger hun. Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder DANMARK Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

8 Ritzaus Bureau kl. 10: ord artikel-id: e0f8565e Åbent samråd om behandling af patienter med Alfa-1 **** RITZAUS BUREAUS PRESSEMEDDELELSESTJENESTE **** Sundhedsudvalget har kaldt ministeren for sundhed og forebyggelse i samråd om sikring af behandling af pati-enter med alfa -1-antitrypsin mangel. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 23. april 2008 i lokale på Christiansborg. Samrådet begynder 5 minutter efter, at det forudgående samråd om samrådsspørgs-mål Q er afsluttet, dog tidligst kl Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvornår patienter med alfa -1-antitrypsin mangel kan sikres medi-cinsk behandling samt hvilke konsekvenser det bør have, at ministeriet siden 2005 har været vidende om, at patienterne kunne behandles med Prolastin uden at en sådan behandling er sat i gang. Samrådsspørgsmål R og S er stillet efter ønske fra medlem af Sundhedsudvalget Jens Peter Vernersen (S). Endvidere har udvalget bedt ministeren redegøre for, om det er almindelig praksis, at Lægemiddelsstyrelsens anbefalinger ikke bliver imødekommet af Sundhedsstyrelsen. Samrådsspørgsmål T er stillet efter ønske fra medlem af Sundhedsudvalget Liselott Blixt (DF). Samrådsspørgsmålene kan læses på under Sundhedsudvalget,

9 Samrådet er åbent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser går efter "først til mølle princippet". Hvis man ønsker at overvære det åbne samråd, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf eller via mail senest tirsdag den 22. april 2008 kl For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen. Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt. En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf Yderligere oplysninger: Udvalgssekretær Mette Hansen, tlf Kontakt: FOLKETINGETS ADMINISTRATION Johs. Chr. Johansen Tlf.: ftaka@ft.dk Link til Ritzau Info: **** DETTE STOF ER FORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ANDRE ****

10 Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder DANMARK SUNDHEDSPOLITIK Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

11 Ekstra Bladet Reportage Side ord artikel-id: e0f84218 Sjælden lungesygdom: : Jeg kan dø mens lægerne diskuterer Sjælden lungesygdom: Trine på 32 år har arvet de samme livsfarlige gener, som tog livet af hendes mor og moster -nu er hun selv truet på livet Hun blev forældreløs, da hun var ni år gammel. Da døde hendes mor af den sjældne lungesygdom Alfa-1-antitrypsinmangel. Hendes far døde allerede, da Trine Christensen var et halvt år. Efter moderens død flyttede mormor ind, hun led også af sygdommen, og Trines moster døde af samme sygdom fem år efter. Hvinende lunger Jeg er vokset op til lyden af hvinende lunger, fortæller Trine Christensen. Hun bærer selv på de gener, der medfører sygdommen. Det samme gælder for hendes bror og kusiner. Hun sidder i sofaen under maleriet af en ung kvinde. Billedet har hun selv malet, motivet er Trines mor. Det er helt bevidst, at jeg har malet hende i gråt. Det viser jo, at hun ikke er her mere, siger Trine Christensen. Blikket er fast, og hun har tydeligvis tænkt igennem, hvad hun vil sige. Hør dog på mig Jeg vil fortælle min historie, fordi sjældne sygdomme også skal have opmærksomhed og behandling, forklarer hun og fortsætter: Alle kender nogen med kræft, men de sjældne sygdomme giver lige så store lidelser i familierne, de giver bare ikke de store overskrifter eller stemmer til politikerne. Ny medicin hjælper Trines familiesygdom har brug for opmærksomhed netop nu, fordi der er kommet et lægemiddel på markedet, som kan forlænge livet for de ramte patienter. Prolastin, som medicinen hedder, er godkendt til brug i Danmark, men Sundhedsstyrelsen vil ikke anvende det i behandlingen. Styrelsen mener ikke, at virkningen er dokumenteret nok. Hvis min mor havde fået Prolastin, kunne jeg måske have beholdt hende, til jeg var 19 år. Den chance synes jeg, andre skal have, siger Trine Christensen. raw@eb.dk Billedtekst: Trine Christensen har billedet af sin afdøde mor hængende over sofaen i stuen. Moren døde af den samme sygdom, som Trine lider af, da Trine var ni år, faren da hun var et halvt år.

12 Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder DANMARK MEDICIN LUNGESYGDOMME Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

13 Ekstra Bladet Reportage Side ord artikel-id: e0f84216 Giv os den medicin Vi er dybt frustrerede. Vi kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor vi ikke kan få den medicin, som flere tusind patienter får i Europa og USA, siger Irli Plambech, fungerende formand for Alfa-1-foreningen i Danmark. Foreningen kæmper for at få indført medicinen prolastin, som måske kan hjælpe patienter, der lider af den sjældne lungesygdom alfa -1-antitrypsinmangel. Styrelser uenige Lægemiddelstyrelsen har godkendt medicinen, men Sundhedsstyrelsen mener ikke, at der er beviser for, at medicinen virker. Derfor er kassen smækket i for behandling med medicinen i Danmark. Lars Frølund, der er speciallæge i lungemedicin, vil lade tvivlen komme patienterne til gode. Der er simpelt hen for få patienter til, at man kan bevise 100 procent, at medicinen virker. Men vi må komme ud af det videnskabelige elfenbenstårn og hjælpe patienterne. Alt tyder på, at det virker, siger han. raw Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder DANMARK MEDICIN LÆGEMIDDELSTYRELSEN Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

14 Midtjyllands Avis Overblik: Danmark Rundt Side ord artikelid: e0f81dba Lungemedicin er uden effect En lille gruppe lungesyge danskere har ingen gavn af at blive behandlet med det omstridte lungemedicin Prolastin. Den opsigtvækkende konklusion når Dansk Lungemedicinsk Selskab frem til, oplyser Altinget.dk. Dermed rammer selskabet lige ned i debatten om behandlingen, som i sidste uge fik oppositionen, Dansk Folkeparti og Venstre til at kræve, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) straks sætter gang i behandlingen med Prolastin af de få hundrede danskere med den sjældne lungesygdom alfa -1- antitrypsinmangel. Ministeren er desuden kaldt i samråd om sagen. Anledningen var en ny undersøgelse af den danske lungeprofessor Asger Dirksen, der ifølge hans egne ord viser, at behandlingen med Prolastin har en effekt. Men efter at have holdt et møde med Asger Dirksen og Sundhedsstyrelsen, når Dansk Lungemedicinsk Selskab frem til den direkte modsatte konklusion, siger formanden for selskabet, Ronald Dahl. Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder DANMARK Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

15 Jyllands-Posten sektion Side ord artikel-id: e0f7eecb Blæst om lunge- medicin En lille gruppe lungesyge danskere har ingen gavn af at blive behandlet med medicinen Prolastin. Det er konklusionen, som Dansk Lungemedicinsk Selskab er nået frem til, oplyser Altinget.dk. Dermed går selskabet ind i en hed politisk debat om Prolastin, som i sidste uge fik oppositionen, Dansk Folkeparti og Venstre til at kræve, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) fik sat gang i behandlingen med Prolastin af de få hundrede danskere med den sjældne lungesygdom alfa -1-antitrypsinmangel. Baggrunden var bl.a. en ny undersøgelse af den danske lungeprofessor Asger Dirksen, der ifølge professoren viser, at Prolastin har en effekt. Men Dansk Lungemedicinsk Selskab er nået frem til den modsatte konklusion, siger formanden for selskabet, Ronald Dahl, til Altinget.dk. Selskabet er dermed i modstrid med både Lægemiddelstyrelsen, som godkendte Prolastin i 2006 på baggrund af, at»mere end 15 års international erfaring samt en række mindre kliniske forsøg dokumenterede en effekt,«og med Dirksen. Sundhedsstyrelsen har hidtil frarådet behandlingen, og det vil styrelsen fortsat gøre, siger Lone de Neergard, Sundhedsstyrelsen, til Altinget.dk. Sundhedsministeren skal i samråd om sagen i Folketinget i næste uge. anders Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder DANMARK SUNDHEDSPOLITIK LÆGEMIDDELSTYRELSEN Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

16 Nordjyske Stiftstidende sektion Side ord artikel-id: e0f7f535 KØBENHAVN: Ekspert-nej til omstridt medicin En lille gruppe lungesyge danskere har ingen gavn af at blive behandlet med den omstridte lungemedicin Prolastin. Den opsigtvækkende konklusion når Dansk Lungemedicinsk Selskab frem til, oplyser Altinget.dk. Dermed rammer selskabet lige ned i debatten om behandlingen, som i sidste uge fik oppositionen, Dansk Folkeparti og Venstre til at kræve, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) straks sætter gang i behandlingen med Prolastin af de få hundrede danskere med den sjældne lungesygdom alfa -1-antitrypsinmangel. Ministeren er desuden kaldt i samråd om sagen. Anledningen var en ny undersøgelse af den danske lungeprofessor Asger Dirksen, der ifølge hans egne ord viser, at behandlingen med Prolastin har en effekt. Men efter at have holdt et møde med Sundhedsstyrelsen når Dansk Lungemedicinsk Selskab frem til den modsatte konklusion, siger formanden Ronald Dahl. - Vi er glade for, at den højeste ekspertise på området er kommet med udtalelsen. Og den læner vi os op ad, indtil fagkundskaben måtte mene noget andet. Status er derfor, at vi afventer nye undersøgelser, siger Lone de Neergard. Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder DANMARK Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

17 Ritzaus Bureau kl. 14: ord artikel-id: e0f7d1bf Eksperter fraråder omstridt lungemedicin København, tirsdag /ritzau/ Lungeeksperter fastslår, at den omdiskuterede lungemedicin Prolastin ikke virker. Konklusionen rammer lige ned i ophedet politisk debat. En lille gruppe lungesyge danskere har ingen gavn af at blive behandlet med det omstridte lungemedicin Prolastin. Den opsigtvækkende konklusion når Dansk Lungemedicinsk Selskab frem til, oplyser Altinget.dk. Dermed rammer selskabet lige ned i debatten om behandlingen, som i sidste uge fik oppositionen, Dansk Folkeparti og Venstre til at kræve, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) straks sætter gang i behandlingen med Prolastin af de få hundrede danskere med den sjældne lungesygdom alfa -1-antitrypsinmangel. Ministeren er desuden kaldt i samråd om sagen. Anledningen var en ny undersøgelse af den danske lungeprofessor Asger Dirksen, der ifølge hans egne ord viser, at behandlingen med Prolastin har en effekt. Men efter at have holdt et møde med Asger Dirksen og Sundhedsstyrelsen, når Dansk Lungemedicinsk Selskab frem til den direkte modsatte konklusion, siger formanden for selskabet, Ronald Dahl. - På baggrund af Asger Dirksens undersøgelse og de få andre udenlandske undersøgelser, der findes, er der ikke grundlag for en effekt af behandlingen med Prolastin, siger Ronald Dahl til Altinget.dk. Selskabets udmelding er dermed både i direkte modstrid med Asger Dirksen og ikke mindst, hvad Lægemiddelstyrelsen er kommet frem til. Her blev Prolastin godkendt i 2006 på baggrund af, at "mere end 15 års international erfaring samt en række mindre kliniske forsøg dokumenterede en effekt". Og den anbefaling står Lægemiddelstyrelsen ved, sagde overlæge, ph.d. Steffen Thirstrup fra Lægemiddelstyrelsen i sidste uge. Dansk Lungemedicinsk Selskab har tidligere drøftet sagen, og ved den seneste generalforsamling i november 2007 blev der gennemført en afstemning om, hvorvidt selskabet skulle anbefale brugen af Prolastin. 3 stemte for en anbefaling af Prolastin, mens 80 stemte imod. Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, understreger, at hun ikke skal tage faglig stilling og derfor går ud fra, at Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen kommer med en konklusion. I Sundhedsstyrelsen er det chefen for sundhedsplanlægning, Lone de Neergaard, der skal beslutte, om Prolastin skal tilbydes de lungesyge patienter. Sundhedsstyrelsen har hele tiden frarådet brug af Prolastin, og det bliver kun nemmere med udmeldingen fra Dansk Lungemedicinsk Selskab, siger Lone de Neergaard. - Vi er glade for, at den højeste ekspertise på området er kommet med udtalelsen. Og den læner vi os op ad, indtil fagkundskaben måtte mene noget andet. Status er derfor, at vi afventer nye undersøgelser, og udmeldingen fra lungemedicinerne kan støtte os i den beslutning. Derfor vurderer Sundhedsstyrelsen ikke på det nuværende grundlag, at behandlingen med Prolastin har en effekt på patienterne, siger Lone de Neergard. /ritzau/

18 Titel Stednavne Emneord Personer Virksomheder DANMARK POLITIK SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSSTYRELSEN Alt materiale i InfoMedia er omfattet af lov om ophavsret. Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af materiale i InfoMedia, eller dele heraf, uden tydelig kildeangivelse, er forbudt uden forudgående skriftlig aftale med InfoMedia Huset A/S i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. En del artikler i InfoMedia indeholder links til andre websites. InfoMedia påtager sig intet ansvar for, at sådanne links fungerer, eller at de angivne webadresser er korrekte.

19 Weekendavisen SEKTION Side ord artikel-id: e0f43e01 Prioritering: Hit med pengene eller vi sladrer til pressen Danmark har nu verdens højeste skattetryk, og hovedforklaringen er velkendt: det konstante udgiftspres på velfærdsstaten. Weekendavisen udbad sig forslag til finansiering hos nogle af dem, der for tiden vil have flere offentlige ressourcer til deres område. Af Anna Libak Det er 30 år siden, at tidligere professor på statskundskab i Århus, Ole P. Kristensen, opfandt begrebet»asymmetriske udgiftsbeslutninger«. Men det er ikke gået i glemmebogen. Tværtimod. Som en fornem årgangsvin er»asymmetrien«blot blevet bedre og bedre med årene - og er nu kulmineret med verdens højeste skattetryk.»kernen i asymmetrien er kort sagt, at presset for at øge de offentlige udgifter normalt vil være større end presset for at nedbringe dem,«forklarer Ole P. Kristensen, der i dag er direktør i Plantedirektoratet.»Det skyldes, at fordelene ved de fleste offentlige udgifter er tydelige, sikre og koncentrerede på relativt få mennesker. Mens omkostningerne ved at øge de offentlige udgifter omvendt er utydelige, usikre og spredte. Med andre ord, så er det ret klart, hvem der vil få gavn af pengene, og hvordan pengene vil gøre gavn, mens det er højst usikkert, hvem det vil skade: Udgifterne bliver jo fordelt på alle skatteborgere, så det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt med en egentlig skatteforhøjelse, og hvis det er, bliver den marginal.«og man behøver ikke overveje hans ord længe for at forstå, at han har ret: Det må være derfor, der altid er demonstrationer foran Christiansborg imod konkrete besparelser, men aldrig for diffuse skattelettelser. Hvem har nogensinde set en gruppe skatteborgere demonstrere imod en forhøjelse af ældrechecken? Eller for en afskaffelse af efterlønnen? - Nærmest hver dag hører vi organisationer som Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse efterlyse flere penge til deres område. Efterspørgslen er uendelig, men ressourcerne trods alt begrænsede. Jeg har en mistanke om, at det er dem, der råber højest og får sat deres sag på dagsordenen, som løber med pengene, og ikke nødvendigvis dem, der trænger mest. Burde de selv besinde sig på det?»jo, men det kan du ikke forvente af dem, og særlig ikke når du specifikt nævner interesseorganisationer. De beder jo hver for sig om relativt beskedne beløb, og de kan henvise til, at der er mange måder at finansiere det på. Vi har budgetoverskud i Danmark for tiden, og det kan man starte med at beskære. Og hvis det endelig en dag ender med en skatteforhøjelse, bliver den marginal, og det er højst uklart, hvem den rammer. Omkostningerne er usynlige, så derfor behøver disse organisationer ikke at forholde sig til dem.«meget mere værd Men kan det virkelig passe? At man kan nøjes med at bede om penge i offentligheden uden samtidig at anvise besparelser andetsteds på de enorme offentlige budgetter? Weekendavisen sætter sig for at ringe rundt til dem, der beder om penge for tiden, og spørge, hvor de skal komme fra. Den første, vi ringer til, er Morten Grønbæk, formand for Motions- og Ernæringsrådet (MER). Han beder ganske vist ikke om penge; han kæmper for at beholde dem. Regeringen har nemlig planlagt at nedlægge MER som led i

20 skabelsen af et nyt nationalt Forebyggelsesråd. MERs årlige budget er på tre millioner årligt; penge, som måske, måske ikke skal overføres til det nye råd. - I Politiken siger du, at regeringen taber penge på det her. Men den sparer da tre millioner?»min pointe er, at Motions- og Ernæringsrådet er meget mere værd. Det består af 20 højt kvalificerede forskere, som mødes fire gange om året og drøfter, hvad man stiller op over for eksempelvis fedme blandt børn, fysisk inaktivitet og livsstilssygdomme i det hele taget. Så skaffer vi os et overblik over den nyeste forskning på de forskellige områder og sammenfatter resultaterne i rapporter. Det er et omfattende arbejde, som hovedsageligt foregår i forskernes fritid - de aflønnes kun med et beskedent mødehonorar; langt størsteparten af budgettet går til sekretariat, tidsskrifter, lokaleleje og honorering af formand og næstformand.«- Jeg forstår, at I er mere værd. Men man sparer da stadig tre millioner?»jaja, men det kan ikke betale sig, for på længere sigt, så...«- Undskyld, jeg afbryder. Men hvis du skal finde tre millioner et sted, og du skal gøre det, ellers bliver I nedlagt, hvor så?»okay, jeg forstår godt spørgsmålet. Det er selvfølgelig nødvendigt med en prioritering af sundhedsområdet. Jeg vil slet ikke afvise, at en Lomborg på sundhedsområdet kunne være ønskelig, selv om det kan lyde kynisk. Jeg er fristet til at svare, at vi bør prioritere forebyggelsen af de store livsstilssygdomme, som virkelig koster sundhedsvæsenet dyrt i behandling. Det er trods alt vigtigere end små, sjældne sygdomme som alfa -1-trypsinmangel (en medfødt lungesygdom, red.). Jeg har netop hørt, at sundhedsministeren alligevel - selv om sundhedsstyrelsen vistnok har udtrykt tvivl om evidensen af behandlingen - vil overveje, om patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel skal have tilbudt behandling med præparatet prolastin. Det er hundedyrt, og der er tvivl om behandlingens virkning. Eller nej... Selvfølgelig vil jeg ikke slå de mennesker ihjel. De skal da hjælpes, hvis man kan. Nej, skriv at vi kan hente de tre millioner fra de midler, der går til at holde debatmøder om, hvad der kan gøres på forebyggelsesområdet. Der er masser af den slags konferencer rundt omkring - i Eigtveds Pakhus og andre fine steder! Det er da vigtigere at bruge pengene på et råd, som giver svarene, end på konferencer, der nøjes med at stille spørgsmålene.«alfa-1-antitrypsinmangel Inspireret af Morten Grønbæk ringer vi nu til professor Asger Dirksen, der i denne uge fik udvirket, at patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel formentlig snart vil få tilbudt prolastin af det offentlige. Professoren oplyser, at 500 patienter med sygdommen er kendt af sundhedsvæsenet, men at man på basis af gen-hyppigheder estimerer, at omkring mennesker er født med den genetiske defekt i Danmark. Herfra bringer vi samtalen in extenso. - Asger Dirksen, hvor mange dør årligt af sygdommen?»det spørgsmål kan du ikke bruge til noget som helst. Der dør mennesker i Danmark om året, og det interessante er, hvor længe de lever, det er ikke, om de dør. Det er et dumt spørgsmål, for vi dør alle sammen til sidst, uanset hvornår vi dør, så der dør lige så mange, som der fødes, uanset om de dør på deres etårsdag eller på deres hundredeårsdag. Der dør vel tredive om året med denne sygdom, og der fødes tredive om året.«- Men kan man forlænge deres levetid med behandlingen?»det er det, det handler om. Kan du ikke se, at det andet er et dumt spørgsmål?«- Ikke, hvis det havde drejet sig om tuberkulose. Man kan godt dø af tuberkulose.»ja, det er klart. Der kan du sige. Men hvor mange blåøjede dør der om året? Ja, lige så mange, som der fødes. Hvor mange rødhårede dør? Ja, lige så mange, som der fødes!

21 Kan du se, hvad jeg mener? Logisk giver spørgsmålet ingen mening. Det giver mening at spørge, hvor mange, der dør, fordi de bliver kørt over af en bil, for man er ikke født til at blive kørt over af en bil. Og du kan spørge, hvor mange der dør af tuberkulose, for man er ikke født til at dø af tuberkulose - men du kan ikke spørge, hvor mange af mine patienter, der dør om året, for de er faktisk født med denne her sygdom.«- Okay. Er det primært for at forøge disse patienters levetid, eller er det for at forbedre deres livskvalitet, at du mener, at det offentlige skal tilbyde dem behandling?»det er begge dele. Du må undskylde, hvis jeg er lidt træt, men jeg har sagt det tusind gange efterhånden: Det handler om, at hvis du har denne mangel, så nedbrydes dine lunger langsomt.«en sms tikker ind.»nu er der igen én, der vil have fat i mig, det er snart ikke til at holde ud efterhånden. Må jeg ringe til dig lidt senere?«- Nej, må jeg ikke hellere stille dig de sidste spørgsmål hurtigt? Jeg ringer til folk, der gerne vil have offentlige ressourcer til deres område. Og jeg spørger dem, om de har forslag til, hvor man kunne hente pengene. Vi har verdens højeste skattetryk, og derfor kunne man sige, at øvelsen ikke længere består i at fortælle, at det offentlige skal betale, men også i at fortælle, hvor det offentlige skal få pengene fra.»det giver da ingen mening at spørge den, der sidder med sygdommen! Han kan jo ikke sige, at cancer eller hjerteproblemer er mindre vigtige.«- Du behøver ikke foreslå besparelser på sundhedsområdet.»det giver ingen mening overhovedet. Man kan da ikke prioritere menneskeliv mod hinanden? Du kan ikke sige, at fru Hansen er mere værd end fru Jensen.«- Jeg har ikke sagt, at du skal spare på sundhedsområdet...»nej, men det er jo sygdom, vi snakker om. Og det kan man ikke prioritere, menneskeliv er uendeligt meget værd. Du giver udtryk for en økonomisk tankegang, hvor man har begrænsede ressourcer og skal prioritere, og det er udmærket, når det er kolonialvarer og sådan noget, men det giver ingen mening inden for sundhedsvæsenet!«- Er sundhedspolitiske prioriteringer umulige?»lige præcis. De er umulige, og det kan man lige så godt være ærlig at indrømme, og det er også derfor, der ikke er en eneste politiker, som tør stille sig frem og sige noget.«- Der er altså ingen behandlinger, heller ikke på forebyggelsesområdet, hvor du vil sige: Jamen, mangler vi nogle penge, så tag dem herfra.»nej, det er der bestemt slet, slet ikke. Og derfor er det her et meget fascinerende problem, og min oplevelse af det er, at vi langsomt får privatiseret den her sektor, og det er ikke noget, jeg går ind for, men det er det, der helt tydeligt sker. En privatisering af sundhedsvæsenet. Det er helt klart det, vi er på vej til. Og så bliver løsningen, at man kigger i folks pengepung, og hvis pengene er der, så får de behandlingen, og hvis de ikke er der, så får de den ikke. Og det er en nem måde at løse problemet på og formodentlig den eneste, der er ikke noget alternativ.«- Men det sker jo ikke på dit område. Sundhedsministeren har netop tilkendegivet, at han vil hjælpe dine patienter?»ja, men hvor længe kan de blive ved med det, du? Der kommer jo hver dag nye behandlinger? Det kan de ikke blive ved med.«- Jamen, de kunne starte med at tage den diskussion nu, som du siger er umulig, og overveje, hvad vi rent faktisk kan finansiere? Og hvad det er mere rimeligt, at folk betaler selv?»ja, men det er der intet nyt i; nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men jeg er snart tres år, og jeg har hørt denne diskussion i fyrre år. Og når der ikke er nogen, som er kommet videre med den, så er det, fordi det grundlæggende er en umulig diskussion, og det er det, jeg forsøger at sige til dig. Det er en floskel, at vi virkelig skal til at prioritere, at det skal ske nu; for det kommer ikke videre, for værsgo! Prioritér! Gå i gang!«

22 - Men hvad koster din behandling per patient?»en halv million om året. Det er bare et tal. Måske er det mere. Det afhænger lidt af patientens vægt, ikke?«- Men hvad nu, hvis man fra det offentliges side sagde, at man ikke vil finansiere behandling af små sjældne sygdomme?»det er en helt vanvittig tanke, ikke? Det er lige så alvorligt at dø af en sygdom, som tilfældigvis er sjælden, som at dø af en, der er almindelig. Jeg forstår ikke argumentet. Det er et menneske, der dør. Kan du se det?«- Jeg kunne godt tænke mig, at du var lidt konstruktiv og foreslog om ikke andet, så at vi afskaffede efterlønnen...»det må du gerne citere mig for, jeg aner ikke, hvad det betyder, men det må du meget gerne citere mig for, det giver ingen mening, jeg ved ikke, hvad det er for noget. Jeg kan vist ikke få efterløn, så afskaf den endelig for min skyld. Det er noget vrøvl, ikke? Det handler slet ikke om, hvorvidt vi skal til at bygge færre skoler eller veje, det handler om, at sundhedsvæsenet æder alt til sidst.«- Det er også derfor, at jeg spørger forstandige mennesker, der ved noget om sundhedsvæsenet, hvordan man skal prioritere. Og jeg håber, at de ikke vil sige, at det skal vi give op, sundhedsvæsenet æder alt til sidst, og så bliver det hele privat.»det er ikke noget, jeg er glad for, men jeg er bare ikke naiv. Du hører stadigvæk til de naive, ikke?«- Jo.»Som ikke har erkendt den udvikling.«- Jeg tager det gerne på mig.»nåh ja, men nu siger jeg bare, hvordan jeg ser det. I mine øjne er du naiv, for du tror stadigvæk, at der er en anden løsning på det, men jeg kan ikke se, hvad det skulle være. Folk ønsker ikke, at det bliver privat, men det er begrænset, hvad folk har indflydelse på, og det, de ikke kan gøre noget ved, er, at der hele tiden bliver nye dyre behandlinger, altså det er et resultat af forskningen og udviklingen - og ellers skal du forbyde det, og det er der vel ingen, som tror på.«- Eller det offentlige kunne beslutte at nøjes med at behandle i stedet for at forebygge?»det varer også bare kort tid, så er de penge også væk. Problemet er, at den udvikling, der har været i sundhedsvæsenet i de snart fyrre år, jeg har været med, har været en eksponentiel udvikling; og om ikke ret mange år kan vi sagtens bruge hele nationalproduktet på sundhedsområdet.«- Sker det i alle vestlige lande?»over hele verden. Så snart du får et oplyst og frit samfund, har du det problem. Dybest set er det uløseligt. Det er meget, meget spændende. Eller spændende og spændende, det går bare på den måde.«- Er der andre, jeg burde ringe til og stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet til dig?»så skal du ringe til en sundhedsøkonom; de vil bilde dig ind, at det her kan lade sig gøre. Den mest rabiate er Anita Alban.«- Nej, det er ikke sundhedsøkonomer, jeg ringer til, det er folk, der beder om penge»jeg beder ikke om penge. Det gør mine patienter.«- Altså hør her: Du er citeret for i Jyllandsposten at sige: 'Det er klart, at det virker urimeligt, der er trods alt mennesker, der dør, mens vi venter, siger professoren bag undersøgelsen.' Det er da dig, og ikke dine patienter, som udtaler sig.»ja, det er klart. Men jeg må jo tale mine patienters sag, jeg kan ikke gøre andet, de har jo hjulpet mig med at lave denne her undersøgelse, så må jeg jo være loyal over for dem og

23 bakke dem op. Det er det, alle gør. Så hvis du ringer rundt, vil du finde, at uendelig mange bare meler deres egen kage og snakker ud fra sig selv. Du kan ringe til cancerprofessoren på Rigshospitalet, han vil fylde dig med informationer om, hvor vigtig cancer er, eller du kan tale med hjerteprofessoren, og han vil fortælle om, hvor vigtigt hjertet er, mens cancer er ligegyldigt, for det er bare gamle mennesker alligevel, ikke?«- Og sådan gør du altså også.»nej, det gør jeg ikke. Eller officielt gør jeg selvfølgelig, det bliver jeg jo nødt til, men jeg er ikke så dum, at jeg ikke ved, at de andre områder naturligvis er lige så vigtige, hvorfor skulle de ikke være det?«- Jamen, mon ikke hjerteprofessoren vil sige det samme? Han var jo heller ikke blevet hjerteprofessor, hvis han var dum.»jaja. Men de gider slet ikke at tænke tanken om, at de andre områder er lige så vigtige. Hvorfor skulle de gå så langt. De kan bare sige, at deres område i hvert fald er vigtigere.«besparelser i vente Vi ringer fluks videre til formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, der i Berlingeren har efterlyst flere skolepsykologer i København. Han melder umiddelbart pas og henviser til, at finansieringen er en politisk opgave. Lidt senere i samtalen anfører han dog, at Dansk Psykolog Forening har indgået en aftale med regionerne, så folk i aldersgruppen år med let til moderat depression kan få dækket 60 procent af udgifterne til psykolog. Det vil spare staten for mange sygedagpenge. De kan bruges til skolepsykologer. - Der er et problem med kronologien. Det offentlige skal først øge udgifterne til psykologisk behandling - før det offentlige sparer sygedagpengene, fordi folk bliver raske. Kan du ikke foreslå besparelser før flere udgifter?»det er en ganske kort tidshorisont. Folk bliver hurtigt raske og vender tilbage til arbejdsmarkedet.«samme tanke er professor i psykiatri, overlæge ved Center for Psykiatrisk forskning, Poul Videbech, inde på. I Weekendavisen har han kritiseret, at folk over 37 ikke også får dækket udgifterne til psykolog. Videbech fortæller, at det koster samfundet anslået 10 milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste, at folk lægger sig syge med depression, og det er vanvittigt, når det nu er billigt og hurtigt at behandle dem. - Men hvad nu, hvis mange flere begynder at gå til psykolog, fordi det offentlige dækker det meste af regningen? Også dem, der ikke ville blive væk fra arbejde.»det er rigtigt. Hvis man sætter en stærekasse op, kommer der en stær. Men sagen er, at der er så overordentligt mange penge at spare, fordi sygefravær er så meget dyrere end tidlig behandling, at vi stadig vil se en besparelse, hvis der kommer flere patienter. Men man burde i den nye aftale have sikret sig, at der blev henvist til netop psykologer med speciale i kognitiv terapi. For her er effekten dokumenteret.«- Kan jeg slet ikke presse en besparelse ud af dig, som går forud for de øgede udgifter til psykologbehandling?»hvis jeg får kniven for struben, vil jeg foreslå en afskaffelse af efterlønnen. Den blev indført i en tid med kæmpe arbejdsløshed for at sminke tallene; og tiden er fuldkommen løbet fra den. Men det er ikke noget, jeg har overvejet nærmere.«tilbage hos asymmetriens fader Ole P. Kristensen forhører Weekendavisen sig, om der er en øvre grænse for væksten i de offentlige udgifter.»så længe, der er vækst i økonomien, vil der være plads til vækst i de offentlige udgifter«, siger han.»men du spørger vel til, hvor stor en del af BNP, skatter og afgifter kan udgøre. Mange økonomer har brændt fingrene på det spørgsmål. Den tyske økonom Wagner, der levede omkring år 1900, sagde vistnok, at 10 procent af BNP var maksimum. Så det vil jeg helst undlade at sige noget skråsikkert om.«i dag udgør skattetrykket over 48 procent af BNP.