QUALITAS ARCHITECTS. DGNB Screening. Søndersø skolen, Nordmark afdelingen. Steven Søgaard Jensen 1/10/2014

Transkript

1 QUALITAS ARCHITECTS DGNB Screening Søndersø skolen, Nordmark afdelingen Steven Søgaard Jensen 1/10/2014 To connect this project with the submitted dissertation the author has chosen to make a self-made screening of the building. A set of criterias has not been made for schools yet by DK-GBC and in order to make a proper screening more information and calculations from engineers are needed. However this report still casts light upon subjects that are relevant towards sustainable construction.

2 Indholdsfortegnelse DGNB Screening... 3 Kriterier:... 3 MILJØ... 3 Kriterium 01: Global opvarmning (GWP)... 3 Kriterium 02: ozonnedbrydning (odp)... 3 Kriterium 03: fotokemisk ozondannelse (PoCP)... 3 Kriterium 04: forsuring (AP)... 4 Kriterium 05: Næringssaltbelastning (EP)... 4 GLOBALT OG LOKALT MILJØ... 4 Kriterium 6: Risiko for det lokale miljø... 4 Kriterium 8: Bæredygtig ressourceanvendelse... 5 RESSOURCEFORBRUG OG AFFALD... 6 Kriterium 10: Fossilt primærenergibehov (indgår i LCA)... 6 Kriterium 11: Primærenergibehov og andel af vedvarende energi (indgår i LCA)... 6 Kriterium 14: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning... 6 Kriterium 15: Arealbehov... 7 ØKONOMI... 7 LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC)... 8 Kriterium 16: Levetidsomkostninger... 8 VÆRDIUDVIKLING... 9 Kriterium 17: Økonomisk fremtidssikring Areal effektivitet... 9 SOCIAL... 9 SUNDHED, KOMFORT OG BRUGERTILFREDSHED... 9 Kriterium 18: Termisk komfort, vinter... 9 Kriterium 19: Termisk komfort, sommer Kriterium 20: Luftkvalitet indendøre Kriterium 21: Akustisk komfort Kriterium 22: Visuel komfort Kriterium 23: Brugerstyring Kriterium 24: Kvalitet af nære udearealer Kriterium 25: Tryghed og sikkerhed

3 FUNKTIONALITET Kriterium 26: Tilgængelighed Kriterium 27: Arealudnyttelse Kriterium 28: Fleksibilitet for anden anvendelse Kriterium 29:Offentlig adgang Kriterium 30: Forhold for cyklister ÆSTETIK Kriterium 31: Design og byudvikling Kriterium 32: Bygningsintegreret kunst TEKNIK TEKNISK UDFØRELSE Kriterium 33: Brandsikkerhed Kriterium 34: Støj- og lydisolering Kriterium 35: Klimaskærmens kvalitet Kriterium 40: Renhold og vedligehold Kriterium 42: Demonterbarhed og genanvendelse PROCES PLANLÆGNING Kriterium 43: Kvalitet i projektforberedelse Kriterium 44: Integreret designproces (IDP) Kriterium 45: Strategi for planlægning Kriterium 46: Bæredygtighed i udbudsfasen Kriterium 47: Etablering af forudsætninger for optimal administration og drift Kriterium 48: Miljømæssig påvirkning af byggeplads og konstruktionsproces Kriterium 49: Kvalitetssikring ved valg af udførende virksomheder KONSTRUKTIONER Kriterium 50: Kvalitetsledelse Kriterium 51: Commissioning (idriftsættelse) Konklusion Kildeliste Bøger:

4 DGNB Screening Denne rapport er skrevet på dansk, dette er et bevidst valg fordi at DGNB kriterierne er beskrevet i dansk, hvilket gør denne rapport nemmere at skrive. Jeg har valgt at lave denne screening for at påvise at mit projekt er blevet projekteret med bæredygtighed og certifikation i tankerne. Denne screening hjælper også mig som studerende med at sørge for at alle kroge blive belyst i dette projekt. Mål for projekt BRONZE Kriterier: MILJØ Miljømæssig kvalitet sikrer, at bygningens påvirkning på både det globale og lokale miljø reduceres mest muligt. Herunder indgår den miljømæssige påvirkning fra byg-ningens drift og materialer, som vurderes via en livscyklusvurdering (LCA). Derudover vurderes brugen af ressourcer i form af træ og vand samt behov for bebygget areal til bygningen. Kriterium 01: Global opvarmning (GWP) Mål: Kriterium 1 skal sikre en minimering af skader på det globale miljø forårsaget af global opvarmning. Metode: Vurdering af det globale opvarmningspotentiale for bygningen (GWPB) opdeles på henholdsvis konstruktion inklusiv materialer (GWPC konstruktion, vedligehold, end-of-life) og drift (GWPO opdelt på el og varme). Begge dele beregnes for den aktuelle bygning og holdes efterfølgende op mod en referencebygning. Dette kriterie ville blive beregnet af en ingeniør. Kriterium 02: ozonnedbrydning (odp) Mål: At reducere de emissioner, der bidrager til nedbrydelsen af ozonlaget. Ozon er i stand til at absorbere de kortbølgede UV-stråler og udsende stråling med længere bølgelængde i alle retninger. På den måde beskytter ozonla-get jorden, forhindrer en overdreven opvarmn-ing af jordens overflade og beskytter os mod UV-A og UV-B-stråling. En ophobning af R11 i atmosfæren bidrager til en destruktion af ozonlaget. Konsekvenserne er f.eks. tumor-dannelse hos mennesker og dyr samt af-brydelse af fotosyntesen. Metode: ((Angives i kg R11 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterium 01. Dette kriterie ville blive beregnet af en ingeniør. Kriterium 03: fotokemisk ozondannelse (PoCP) Mål: At reducere den fotokemiske ozondan-nelse nær jordoverfladen, som sker, når gas-ser som f.eks. nitrogenoxid eller hydrocarbon udsættes for UV-stråling. Ozonen er skadelig for mennesker og angriber luftvejene. Problemet kendes også som som-mersmog. Metode: (Angives i kg C2H2 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterium 1. 3

5 Dette kriterie ville blive beregnet af en ingeniør. Kriterium 04: forsuring (AP) Mål: Reduktion af forsuring af miljøet. Forsuring betyder stigning af koncentration af H-ioner i luften, vandet og jorden. Luftbåret forurening som f.eks. svovl og nitrogen går i forbindelse med vand og skaber svovlsyre og / eller salpetersyre, der falder til jorden som "syreregn". Tre af de væsentligste effekter af dette er skovdød, fiskedød samt korrosion af historiske bygninger. Metode: (Angives i kg SO2 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterium 1. Dette kriterie ville blive beregnet af en ingeniør. Kriterium 05: Næringssaltbelastning (EP) Mål: At reducere belastningen af de nærings-salte, der opstår, når jord og vandområder overgår fra en næringsfattig til en næringsrig tilstand. Tilstanden ændres bl.a. af de fosfor- og kvælstofforbindelser, der opstår ved frem-stilling af byggematerialer og via forbrænding-semissioner, der kommer i kontakt med vand. Denne ændring i tilgængelige næringsstoffer øger dannelsen af bl.a. alger i vandområder, som kan føre til større fiskedødelighed. Metode: (Angives i kg PO4 ækvivalenter / m² pr år) Samme beregningsfremgang som i kriterium 1. Dette kriterie ville blive beregnet af en ingeniør. GLOBALT OG LOKALT MILJØ Kriterium 6: Risiko for det lokale miljø Mål: At reducere risikoen for bygningens omgivelser, mennesker og det lokale miljø ved at minimere, undgå eller erstatte toksiske byggematerialer. Metode: I dette kriterium vurderes en række stoffer som f.eks. halogenerede køle- og drivmidler, tungmetaller m.m. med henblik på enten at får stofferne/materialerne reduceret, erstattet eller helt at lade dem udgå. CFC og HCFC har be-tydning for ozonlag og drivhuseffekt. HFC har betydning for drivhuseffekten. Halogenerede og delvist halogenerede drivmidler HCFC og CFC benyttes ofte som drivmidler. HCFC kan erstattes med drivmidlet propan eller drivmidlet butan. Tungmetaller Herunder vurderes bly, tin, cadmium, chromium VI (hexavalent chrom), kobber og zink. Biocider Findes bl.a. i konserverings- og beskyttelsesmidler, maling, overfladelim og træbeskyttelsesmidler Farlige stoffer Herunder SVHC (Substances of Very High Concern), som påvirker hormonsystemet, er kræftfremkal-dende, nedbryder ozonlaget og ophobes i fødevarekæden eller i naturen 4

6 Organiske opløsningsmidler og blødgørere. Ovenstående vurderes for følgende bygningsdelskomponenter, hvor alle lag i opbyg-ningen vurderes inkl. lim og grunder: Gulvopbygning inkl. fundament Ydervægsopbygning Indervægsopbygning Loftopbygning Tagopbygning Underjordisk parkering Det har igennem hele bygningens projektering været et fokuspunkt ikke at anvende ovennævnte materialer. Dette bevises i dokumentation og datablade for samtlige materialer anvendt i denne bygning. Kriterium 8: Bæredygtig ressourceanvendelse Mål: At minimere den dramatiske ødelæggelse af verdens skove. DGNB certificeringen fremmer anvendelsen af træ og træprodukter. Et centralt aspekt er beviset for brugen af cer-tificeret træ. Træ fra subtropiske og boreale skove må kun anvendes, hvis leverandøren kan certificere kontrolleret, bæredygtig dyrkn-ing af skoven. Kun certifikater, der er udstedt af the Forest Stewardship Council (FSC) eller nøglecentre akkrediteret af Program for Endorsement of Forest Certification Schemes (PEFC), accepteres. Et FSC-certifikat er kun gyldigt i kombination med det tilhørende FSC-handelscertifikat "Chain of Custody" (CoC). Metode: Alt træ brugt i byggeprocessen er omfattet af kriterium 8 også træ, der f.eks. bruges til sikkerhedsafskærmning opførelsesfasen. Der vælges mellem følgende 3 kvalitetsniveauer: 1. Europæisk træ uden certifikat eller tropisk træ med FSC certifikat og tilhørende Chain of Custody (CoC ). Det skal nævnes i udbudsmaterialet, at tropisk træ skal undgås % af alt træ er FSC/PEFC certificeret med CoC % af alt træ er FSC/PEFC certificeret med CoC Træ anvendt i byggeriet: Troldtekt akustikplader, tagkassetter, forskalling samt interiør (køkken og møbler) Det er beskrevet i case specification at målet for dette projekt er at mindst 50% af alt træ er FSC/PEFC certificeret med CoC. Dette opnåes ved at alle Troldtekt plader er FSC certiferede, det samme er træet anvendt i tagkassetter samt forskalling. Træ i interiør afhænger af leverandør, men stole og borde stræbes efter at være FSC certificeret. Træ anvendt under konstruktion behøves ikke at have et certifikat. 5

7 RESSOURCEFORBRUG OG AFFALD Kriterium 10: Fossilt primærenergibehov (indgår i LCA) Mål: Forbruget af ikke-vedvarende energikilder skal reduceres mest muligt. Forbruget af ikke-vedvarende energi til konstruktion, drift, vedligehold samt nedtagning medtages i denne vurdering. Dette kriterium er en del af livscyklusvurderingen. Primær energi er den energi, der er tilgængelig fra naturligt eksisterende energikilder. Inkluderet er ikke-vedvarende energikilder såsom kul, olie, natur-gas og uran. Metode: (Angives i kwh/m² pr år) Samme beregningsfremgang som beskrevet for kriterium 1. Dette udregnes af ingeniør. Dog er der taget forbehold for dette kriterium ved at anvende vedvarende energi igennem jordvarme og solceller. Kriterium 11: Primærenergibehov og andel af vedvarende energi (indgår i LCA) Mål: Det samlede behov for primær energi skal minimeres, og andelen af vedvarende en-ergi i forsyningen af bygningen skal mak-simeres. Dette kriterium er en del af livscyklusvurderingen. Vedvarende energikilder er f.eks. biomasse, solstråling, geotermisk energi, vandkraft, og vindenergi. Den samlede værdi for det primære energibehov evalueres, og andelen af vedvarende energi beregnes. Metode: (Angives i kwh/m² pr år) Vurdering af kriterium 11 opdeles i to underkriterier Total primærenergibehov (PEtot) 11.2 Andel af vedvarende energi (PEe) Samme beregningsfremgang som angivet for kriterium 1. Andelen af vedvarende energi beregnes som en procentdel af forholdet mellem vedvarende primærenergi og det totale primære energibehov. Målet for dette byggeri er at jordvarme anlægget skal fungere 100% af året, med et supplement fra solceller vil andelen af vedvarende energi PEe være god. Kriterium 14: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning Mål: Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand skal reduceres. Trods, der de fleste steder i Danmark er rigelig forsyning af vand, er der flere steder mangel på drikkevand af høj kvalitet. Først efter omfattende filtrering, hvor naturligt forekommende jern og mangan, pesticider og nitrat fra landbruget samt andre skadelige stoffer er fjernet, kan vand anvendes som drikkevand. Behandlingen af spildevand i et renseanlæg er bekosteligt, hvorfor mængden af spildevand skal reduceres ved bl.a at undgå udledning af regnvand til spildevandsledningerne. Højt koncentreret spildevand giver en mere effektiv rensning. Nedsivning eller anvendelse af regnvand på grunden er derfor at foretrække frem for at føre den i kloaksystemet. Nedsivning bidrager til stabilisering af grundvandsspejlet, og fordampning bidrager til forbedring af mikroklimaet. Regnvand kan erstatte drikkevand til feks. toiletskyl. 6

8 Metode: I dette kriterium er der fokus på, hvordan vandforbrug kan minimeres ved den rette planlægning af bygningen, herunder toilet, bad, rengøring mv. Vurderingen inkluderer ikke vand, som bygningens brugere drikker, eller vand, som bliver brugt til madlavning. Der anvendes et DGNB-vandberegningsværktøj til vurdering af kriteriet. Der er fokus på følgende områder: Drikkevand Spildevand Regnvand Gråt vand Dette kriterie er der blevet taget hånd om i dette projekt pga. at bygningen samler regnvand i en tank og anvender det til toiletskyl. Toiletter og armaturer er også af vand-spare typen hvilket vil nedsætte forbruget af vand. Kriterium 15: Arealbehov Mål: Nybyggeri bør fortrinsvis placeres i områder, som tidligere har været bebyggede. Man skal søge at oprense og bygge på forurenede grunde eller benytte grunde, som tidligere er brugt til bebyggelse. Der kan kompenseres for bebyggelse på ubebyggede arealer ved anvendelse af grønne tage og implementering af grønne områder på andre befæstede arealer. Metode: Ved denne vurdering fastlægges tidligere brug af arealet. Samtidig skal evt. forurening kortlægges. Benyttes der kompenserende foranstaltninger, som f.eks. grønne tage eller grønne arealer i forbindelse med fast belægning (parkering mv.), skal dette påvises. Er der lavet forandringer i arealets tilstand (oprensning af forurening mv.) skal der desuden afleveres dokumentation for dette. Der er i dette projekt blevet bygget på et ubebygget areal, dog er der igennem forundersøgelser blevet konstateret at der ikke er forurening i jorden. Bygningen anvender ikke grønt tag og modtager derfor ikke topkarakter i dette kriterie. ØKONOMI Ved vurdering af økonomisk kvalitet indgår en vurdering af levetidsomkostninger for bygningen. En vurdering, der bør ses som en væsentlig styrke ved DGNB-standarden. Herudover vurderes bygningens potentiale for økonomisk udvikling i form af fleksibilitet for anden anvendelse. Vurderingen af levetidsomkostninger (LCC) foretages ligesom LCA for en fastlagt pe-riode på 50 år. Det er væsentligt, at udgifter til vedligehold også medtages i overve-jelserne således, at bygningen ikke forfalder i sin levetid. LCC omfatter opførelsen af bygningen samt drift og vedligehold. End-of-life -omkostningerne samt manage-ment og administration indgår ikke i DGNB-vurderingen. Ved LCC-beregningen er det vigtigt at se på levetiden af de materialer/komponenter, der benyttes, da udgiften til udskiftninger i løbet af levetiden kan ændre billedet af, hvilken komponent, der skal vælges. 7

9 LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC) Kriterium 16: Levetidsomkostninger Mål: Økonomi skal ses som en ressource. Bygningsrelateret LCC omfatter en minimering af bygningens levetidsomkostninger set over en beregningsperiode på 50 år. I den konventionelle planlægnings- og konstruktionsproces fokuseres der ofte hovedsagligt på at minimere omkostningerne til materialer og byggeri, mens de efterfølgende driftsudgifter ofte får væsentligt mindre fokus. Det er vigtigt, at omkostningsbesparelser i opførelsesfasen ikke gøres på bekostning af de kommende brugere og ejere, og bygningens økonomi skal derfor vurderes ud fra en samlet helhedsvurdering. Metode: Kriterium 16 er baseret på ISO Service Life Planning. LCC-beregningen foretages med LCCværktøjet udviklet af Green Building Council Denmark. Følgende udgifter medregnes: Udvalgte konstruktionsudgifter Her medtages konstruktioner og tekniske installa-tioner SfB grp 1-6. Udvalgte vedligehold-og udskiftningsudgifter Herunder driftsudgifter, som beregnes som en procentdel af anlægsprisen og genoprettelsespris. Forsyningsudgifter Her medregnes udgifter til energiforbrug, vandforbrug og afledning. Der benyttes en standardpris for hele Danmark, hvor der desuden er taget højde for forventede prisstigninger. Ved egen elproduktion via solceller modreg-nes værdien af elproduktionen ved en gennemsnitlig afregningspris, som er lavere end kostprisen. Rengøringsudgifter Her medregnes udgifter til rengøring i bygningens levetid. Rengøringsudgifterne er typisk en meget væsentlig del af de samlede omkostninger. For at reducere denne post, er det derfor væsentligt allerede i designfasen at tænke tilgængelighed og rengøringsvenlige materialer ind i de områder af bygningen, der skal rengøres. Dette kriterie vil blive beregnet af en ingeniør eller DGNB konsulent med de rette værktøjer. Dette er ikke gjort på dette projekt. Men det kan nævnes at der er tænkt over at materialerne i bygningen skal være lette at rengøre. Dett er gjort ved at anvende linoleum over hele gulvfladen, dette er meget slidstærkt og samtidig nemt at rengøre. Der er elevator til 1.sal hvilket gør tilgængeligheden for rengøringspersonalet nemt. Konstruktionsmæssigt er det anvendt materialer med lav vedligeholdelses interval. Dette ses ved anvendelsen af beton og mursten som har en levetid på over 60 år. Der er anvendt gipsvægge hvilket har en levetid på ca. 20 år, disse har også den fordel at de er nemme at flytte og gør rummene fleksible. Det er anvendt plastkarmvinduer hvilket har en meget høj slidstyrke og dermed og lang levetid. 8

10 VÆRDIUDVIKLING Kriterium 17: Økonomisk fremtidssikring Mål: Et globaliseret og internationalt marked kræver høj effektivitet, fleksibilitet og tilpasning-sevne. Dette afspejles også i udnyttelsen af bygninger. En bæredygtigt designet bygning kan nemt tilpasses skiftende krav. En ændring i bygningens brug kan enten være forårsaget af skiftende lejere eller brugere, men også af en reorganisering hos en eksisterende lejer. Et højt niveau af tilpasningsevne for byg-ningen findes, hvis ændringen kan realiseres med en lille mængde ressourcer. Metode: Vurdering af kriterium 17 opdeles i tre underkriterier, der alle vurderer brugen af byg-ningen på forskellige niveauer Areal effektivitet (linket til kriterium 27). Her vurderes arealeffektiviteten. For yderligere uddybning henvises til kriterium Fleksibilitet.Det vurderes, om der er mulighed for fleksibel anvendelse af bygningen Fleksibilitet af vand- og afløbssystemer. Det vurderes, om bygningen f.eks. kan sektioneres i flere dele med selvstændige toilet/køkkenfaciliteter og opdeles til anden brug, f.eks. bolig eller undervisning. Areal effektiviteten vil blive bedømt af en DGNB Auditor. Dog kan det siges at klasseværelserne er dimensioneret til det antal elever der skal være i hver klasse. Eneste anke på dette punkt ville være samlingsområdet som derfor er designet til at kunne være fleksibelt Fleksibilitet: Bygningen i sig selv er ret fleksibel i og med at der er rig mulighed for at omarrangere udlægget af klasseværelserne. Der er anvendt lette vægge imellem klasseværelserne, og der er kun anvendt bærende indervægge i midten af byggeriet som ikke kan flyttes Bygningens vand og afløbssystemer er alle centreret omkring servicekanalen. Der er ikke nedhængte lofter i bygningen, derfor vil skjulning af fremtidige rør i forbindelse med flytning af toiletter være en udfordring. SOCIAL En bygnings sociale kvalitet omfatter parametre som sundhed, komfort, brugertilfred-shed, funktionalitet og æstetik. Et effektivt og produktivt arbejdsmiljø med høj arbejdsglæde og lavt sygefravær opnås bl.a. gennem et godt indeklima. Der bør ligeledes være fokus på at sikre en god tilgængelighed både inde i selve bygningen, men også i form af cykelstier til og fra bygningen. Ikke mindst kan der med fordel arbejdes med inddragelse af offent-ligheden i bygningen, hvilket også giver en ekstra kvalitet. SUNDHED, KOMFORT OG BRUGERTILFREDSHED Kriterium 18: Termisk komfort, vinter Mål: God indekomfort og passende rumtemperaturer er væsentlige for produktiviteten på en arbejdsplads. I vinterperioden handler det særligt om at minimere risikoen for træk og forhøjet luftfugtighed. 9

11 Metode: Kriterium 18 er opdelt i fire underkriterier Operativ temperatur: Dette kriterium vurderes ud fra EN 15251, kat. I, II og III, hvor kat. I giver flest point, hvilket svarer til, at der opretholdes temperaturer mellem 21 C og 25 C. Ved hjælp af termisk simulering kan dokumenteres en tilladelig overskridelse på 3% af brugstiden i vinterperioden (1/11-30/4) 18.2 Træk Der kræves dokumentation for de valgte indblæsningsarmaturer samt placeringen af disse for at sandsynliggøre, at trækrisikoen er minimeret. Er der tale om naturlig ventilation, skal der gøres rede for ventilationsstrategien. Anvendes hybrid ventilation redegøres for begge dele. Træk vurderes ud fra specifikationerne i ISO Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. Drejer det sig om glasfacader vurderes det i vintersituationen kun, når vinduesarealet overstiger 40% af vægarealet Relativ luftfugtighed For dette underkriterium kræves kun dokumentation ved be- og affugtning i ventilationsanlægget Der stiles efter at opnå EN15251 kat. II, Det ville i samtlige af disse kriterier blive tilknyttet en ventilations ingeniør. For at undgå træk har man valgt at lave vindfang til indgangen af fællesområdet Kriterium 19: Termisk komfort, sommer Mål: Termisk komfort er væsentligt for de ansattes produktivitet, også i sommerperioden. De væsentligste fokusområder her er risiko for overtemperaturer, træk samt strå-lingsasymmetri. Metode: Vurdering af kriterium 19 opdeles i de samme fire underkriterier som kriterium Operativ temperatur Dette kriterium vurderes ud fra EN 15251, kat. I, II og III. Der skelnes dog i sommerperioden mellem a) mekanisk ventilerede bygninger med køling og b) bygninger med naturlig ventilation og/eller mekanisk ventilation uden køling. For begge tilfælde svarer kategori I til en minimum-stemperatur på 22 C, men for a) er der krav om en maksimal temperatur på 25,5 C. Til be-regning af b) benyttes en gennemsnitstemperatur, den såkaldte running mean temperature (defineret i EN 15251). Der doku-menteres ud fra termisk simulering en tilladelig overskridelse på 3 % af brugstiden i sommer-perioden (1/5-31/10) Træk Samme vurdering som for vinter. 10

12 19.3 Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. For bygninger uden solaf-skærmning skal overfladetemperaturer doku-menteres via simulering. Transparente facade-dele, glasruder o. lign. vurderes for som-mersituationen kun, når vinduesarealet oversti-ger 40 % af vægarealet Relativ luftfugtighed Samme vurdering som for vinter. En ingeniør vil i dette tilfælde blive tilknyttet for at lave de fornødne kalkulationer. Kriterium 20: Luftkvalitet indendøre Mål: Der skal med dette kriterium sikres god luftkvalitet via tilpas ventilationsmængde og lavemissionsmaterialer (vurderet i forhold til for-maldehyd, VOC og lugt), idet dårlig luftkvalitet kan føre til ubehag som f.eks. hovedpine og nedsat koncentrationsevne. Kriterium 20 er et såkaldt Knock-Out-Kriterium. Opfylder kriteriet ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Vurdering af kriterium 20 opdeles i fire underkriterier, hvoraf to endnu ikke er ak-tiverede i den danske version af DGNB VOC og formaldehyd: Luftens indhold af formaldehyd testes ved måling i bygningen senest fire uger efter færdiggørelse af bygningen. Antallet af rum, der måles på, afhænger af bygningens størrelse. Grænseværdien for formaldehyd er 100 mikro-gram/m³. Hvis dette overskrides, kan bygnin-gen ikke certificeres. Maksimalt antal point opnås ved et resultat svarende til en halvering af grænseværdien. Ved måling tillades dog enkelte rum med overskredet værdi Opfattet luftkvalitet 20.3 Mikrobiologisk tilstand 20.4 Ventilationsrater Dette kriterium er defineret ud fra EN Kategori II i standarden, svarende til et stand-ardniveau, giver maksimalt antal point i DGNB-vurderingen. Der er igennem projekteringen blevet valgt produkter med lavt formaldehyd indhold, bla. Troldtekt akustikplader og linoleums gulve med lavt formaldehyd indhold. Ting der kan trække ned er beton vægge og gipsplader. Kriterium 21: Akustisk komfort Mål: Baggrundsstøj og efterklangstider skal re-duceres. Et lavt støjniveau vil medføre højere produktivitet og mindre sygdom hos medarbe-jderne, og bygningen vil blive opfattet som værende mere komfortabel. Metode: Vurdering af kriterium 21 opdeles i fire underkriterier afhængig af rummets funktion og størrelse. Typisk dokumentation for dette krit-erium foretages ud fra akustiske beregninger iht. EN eller 11

13 målinger iht. ISO De fire vurderingsområder nedenfor vægtes efter en angivet vægtningsfaktor eller ud fra de reelle arealer i bygningen Celle- og storrumskontorer <= 40m² Akustik vurderes ud fra efterklangstider i rummet Storrumskontorer > 40m² Akustik vurderes efter ækvivalent absorption-sareal. Der gives ekstra points, hvis absorption-sarealet er placeret på enten skillevægge eller loft, da gulvet oftest vil være dækket med møbler efter ibrugtagning Møderum Der vurderes ud fra efterklangstider Kantiner > 50 m² Der vurderes ud fra efterklangstider. I dette kriterie er det forsøgt at opnå gode efterklangstider i klasserum (Storrumskontorer 40m2). Beregninger siger at det er muligt at få en efterklangtid på 0,4, hvilket er den anbefalede værdi. Efterklangstider i fælles området er svært at beregne for mig, og dette ville blive beregnet af en ingeniør med de rette værktøjer. Kriterium 22: Visuel komfort Mål: Kriteriet medvirker til at sikre et godt dag-slys på faste arbejdspladser. Afgørende betyd-ning for brugernes komfort er muligheden for udsyn fra bygningen, så brugerne kan følge dagsrytmen, vejrforhold mv. Visuel komfort opnås ved en afbalanceret belysning uden mærkbare forstyrrelser såsom direkte og reflekteret lys, samt et tilstrækkeligt belysningsniveau. Der skal samtidig være mulighed for at justere belysningen individuelt. Kriteriet omfatter både dagslys og kunstig belysning. Metode: Vurdering af kriterium 22 opdeles i syv underkriterier Dagslys i bygningen Gode dagslysforhold i bygningen kan sikres bl.a. ved hjælp af lave rumdybder, højt placerede vinduesåbninger og brug af lyse farver til rummets overflader. Dette kriterium vurderes for 50 % af det brugbare areal (UA) i bygningen. Dokumenteres via simulering Dagslys på arbejdspladser Dagslysniveauet ved den dårligst belyste arbejdsplads vurderes. Vurderingen foretages for arbejdspladser (0,85 m.o.g). Dokumenteres via simulering Udsyn Mulighederne for udkig vurderes ved hver arbejdsplads, når bygningens solafskærmning er aktiveret. 12

14 22.4 Blænding fra dagslys. Ud fra hvilken type afskærmning, der er anvendt, vurderes risikoen for blænding. Der skelnes mellem løsninger, man kan se igennem (dvs. udsigt ud) og ikke se igennem. Afskærmningen, der vurderes i dette kriterium, fungerer uafhængigt af den øvrige sol-afskærmning Blænding fra kunstlys. Blænding fra kunstlys vurderes ud fra anvis-ninger i DS Kunstlysstyring. Kontrolmuligheder for individuel belysning ved arbejdspladser vurderes Farvegengivelse. Der foretages en kvantitativ vurdering af farve-gengivelse og farvetemperatur. Dette vurderes ud fra den såkaldte Ra-værdi for hhv. belysn-ingskilden og glas/solafskærmning, der evt. kan farve eller på anden vis påvirke det lys, der kommer ind Der er fokus på godt daglys i klasselokalerne. Der er to stk. gulv-til-loft vinduer vendt mod øst, hvilket sørger for masser af lys i løbet af de nogengange mørke formiddage. Beregninger vil blive lavet af ingeniører Igen er det ingeniør beregnet Ingeniør beregnet Der er ikke anvendt solafskærmning på denne bygning 22.5: Ingeniør beregnet 22.6: Der anvendes ikke dæmpning på lys armaturer i klasseværelser, og ingen muligheder for specielt lys til hver elev. Kun til tavlen. 22.7: Der anvendes lyse hvide farver overalt i byggeriet, hvilket burde påvirke dette kriterie positivt. Kriterium 23: Brugerstyring Mål: Brugere, der har indflydelse på deres nærmiljø, er mere tilfredse brugere. Derfor skal det tilstræbes, at brugerne selv kan kontrollere indeklimaet omkring dem. Personer opfatter indeklima forskelligt, og brugerkontrol er derfor en vigtig parameter. Metode: Vurdering af kriterium 23 opdeles i syv underkriterier. Ved vurdering af kriterium skelnes mellem, om der er op til eller mere end fire brugere til at betjene den samme regulering Ventilation Vurdering af muligheder for manuel styring af luftskifte. Åbning af vinduer tæller også med, når mulighederne for ventilation vurderes. 13

15 23.2 Solafskærmning Vurdering af mulighed for individuel styring af solafskærmning og brug af justerbar solafskærmning. Det anbefales altid at tillade individuel kontrol af solafskærmning Blændingsbeskyttelse Beskyttelse mod blænding kræver enten indvendig eller vejrsikret solafskærmning Temperaturer i fyringssæson Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet Temperaturer udenfor fyringssæson Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet Dagslys og kunstlys Vurdering af muligheder for manuel kontrol af dagslys og kunstlys Brugervenlighed Vurdering af hvor let tilgængeligt det er at foretage de ønskede ændringer. Da dette sæt kriterier er mindet til kontor arbejdere og ikke børn må det anses at det skal være muligt for pedeller lærerer at ændre på bygningens brugerkontrol Det skal være muligt for alle at åbne vinduer i klasselokaler for naturlig ventilation, det skal også være muligt at åbne terassedøre i fælles lokale Der vil blive anvendt indvendig blædningsbeskyttelse, fx ved mørklægnings gardiner Der vil blive anvendt indvendig blædningsbeskyttelse, fx ved mørklægnings gardiner Det vil være muligt at regulere temperaturen i klasselokaler ved at skrue op for varmen på radiator Samme som Kontrol af daglys ved hjælp af mørklægningsgardiner og on/off lys armaturer Vurderes af DGNB auditor Kriterium 24: Kvalitet af nære udearealer Mål: At designe udendørs områder, som bidrager positivt til bygningen og dens nære omgivelser, er vigtigt for den sociale bære-dygtighed. Målet er at give brugerne flest mulige offentlige områder med forskellige kvaliteter Sådanne områder er f.eks. grønne tage eller fælleskabsunderstøttende sociokulturelle an-vendelser som tagterrasser, solrige opholdsst-eder eller farver og materialitet, der henviser til området historisk eller kulturelt. Områder med mulighed for afslapning fremmer velbehag og trivsel og forøger brugernes accept.. 14

16 Metode: Vurdering af kriterium 24 opdeles i to underkriterier, som hver består af yderligere underopdeling. Der skelnes mellem en kvantitativ og en kvalitativ vurdering Kvantitativ vurdering Her vurderes andelen af tagfladen, der er grøn samt, hvorvidt der er synlige tekniske installa-tioner. Tage med rejsning får maks. point, da tekniske installationer hermed er skjulte. Herudover vurderes de arealer, der er integreret i facaden, f.eks. balkoner, observatorier og bygningsintegrerede udearealer samt arealer omkring stueetagen Kvalitativ vurdering Her vurderes udearealernes designkoncepter, herunder arealer med planter på taget (samt den tilhørende vedligeholdelseskontrakt), tagar-ealernes orientering (kan man se ud i flere ret-ninger), den sociokulturelle brug (f.eks. brug af tagterrasser til at fremme fællesskab) samt vindbeskyttelse. Det flade tag vil have rejsning hvilket vil skjule ventilationsanlægget. Der anvendes ikke grønt tag. Kriterier for skoler vil være anderledes end de beskrives her. Men der er planlagt stor legeplads med grønt islæt uden for bygningen. Kriterium 25: Tryghed og sikkerhed Mål: Tryghed og sikkerhed handler om at minimere risikoen for farer, overfald og uheld. Der skal foreligge en aktionsplan i forhold til sikring af sikkerhed, hvis uheldet er ude. Usikkerhed og angst kan begrænse den frie bevægelighed for mennesker. Den subjektive fornemmelse af sikkerhed bidrager grundlæggende til komfort hos mennesker. Metode: Vurdering af kriterium 25 opdeles i to underkriterier Brugerens opfattelse af tryghed og sikkerhed En væsentlig parameter i dette kriterium er sikring af belysning på hovedstier og gange således, at disse er velbelyste og afmærkede. Desuden arbejdes med velbelyste parkeringspladser, genoplivningsudstyr, videoovervågning og sikring udenfor arbejdstid Forebyggelse af skadesomfang i tilfælde af ulykke Vurdering af evakueringsplan samt beskrivelse af flugtruter. Der skal tilstræbes brug af materialer, der ikke forårsager giftig røg samt udarbejdes en plan for fjernelse af giftig luft i tilfælde af brand, så farlig luft og røg ikke bliver spredt i bygningen Der vil være en hjertestarter til rådighed i tilbygningen af skolen. Parkeringpladsen vil blive velbelyst og panikbelysning med flugtvejs skilte er angivet i brandplan. 25.2: Der kan laves beskrivelser til flugtruter ved at ophænge en evakueringsplan samme sted som hjertestarteren. Lokationen af dette skal være et som alle ser, gerne tæt på indgangen. En plan for fjernelse af giftig luft i tilfælde af brand foregår ved at åbne tagvinduer som vil lede røgen ud af byngingen. 15

17 FUNKTIONALITET Kriterium 26: Tilgængelighed Mål: En funktionel bygning skal sikre tilgænge-ligheden for alle. Dette gælder både i designet af grund og bygning, forbindelsen til de om-kringliggende områder samt forbindelsesde-taljer. Der skal skabes adgang for personer med både sensoriske og motoriske begræns-ninger. Bedre adgang for alle fremmer interaktion på tværs af generationer. Kriterium 26 er et såkaldt Knock-Out-Kriterium. Opfylder kriteriet ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Der er i dette kriterium fokus på forhindring af adskillelse mellem personer med funktionsnedsættelse og personer uden. En god løsning af dette kræver helhedstænkning således, at løsningerne bliver en naturlig del af bygningen. Terrænhældninger og overgange/detaljer (f.eks. dørtærskler) kræver ekstra fokus. Metoden er beskrevet ud fra BR10 krav og kan bl.a. løses ved hjælp af Dette er indarbejdet i projektet fra starten. Der vil være en opkørselrampe til hovedindgangen af tilbygningen, der vile være niveaufri adgang til alle lokaler i bygningen, og der vil samtidig være en elevator til første sal som vil gøre det muligt for kørestols brugere at komme op på 1.sal. Kriterium 27: Arealudnyttelse Mål: Bygningens arealer skal udnyttes på en fornuftig økonomisk måde. Der arbejdes i dette kriterium med optimering af planløsninger for at opnå en god udnyttelse af indendørs gulvareal. Metode: Arealeffektivitet vedrører brugen af arealer i bygningen. Arealforbruget i bygninger skal optimeres, så ressourceforbruget mindskes, og der kan opnås en forsvarlig økonomi. Der arbejdes i dette kriterium med en arealeffektivitets-faktor defineret som det brugbare areal set i forhold til bygningens bruttoareal. Brugbare arealer (UA) defineres som arealer til kontorer, toiletter, garderober, tekøkken, køkkener, storrumskontor inklusiv forbindelsesareal, garderobe, serverrum, arkiv og printerrum. IKKE brugbare arealer er gangarealer, elevatorer og teknikrum. Bygningen har ikke store gangarealer, men anvender istedet disse arealer til garderobe og fællesrum. Ikke brugbare arealer er elevator og et lille teknikrum som er ca. 15m2 af 1000m2. Kriterium 28: Fleksibilitet for anden anvendelse Mål: Målet er at sikre, at bygningen er brugbar og funktionelt anvendelig i hele sin levetid. Jo mere tilpasningsdygtig, fleksibel og funk-tionel en bygning er, jo bedre mulighed er der for at dette kan lade sig gøre. En bæredygtigt designet bygning kan nemt tilpasses skiftende krav. Ændring i brug kan enten være 16

18 forårsaget af skiftende lejere eller brugere men kan også finde sted ved en reorganisering hos lejer. Et højt niveau af tilpasningsevne for bygningen findes, hvis ændringen kan realiseres med en begrænset mængde ressourcer. Metode: Vurdering af kriterium 28 opdeles i fire underkriterier. Kriterium 28 omfatter kun selve konverteringsprocessen, og hvor let det lader sig gøre Bygningens modularitet Her vurderes bygningens etagehøjde samt modularitet (f.eks. separation mellem primær og sekundær struktur og opdeling af facaden) Rumlig fleksibilitet Vurdering af muligheder for konvertering til anden brug, f.eks. ved at lette vægge hurtigt kan flyttes ved ombygning Opbevaring af systemvægge Her vurderes muligheder for opbevaring af systemvægge Forsyning af el- og data Vurdering af tilgængelighed til kabelbakker samt brug af skakte Bygningsautomatisering Vurdering af tilgængelighed til bygningsautomatik (BUS-system) Fleksibilitet ved forbindelser og distribution af vand Vurdering af muligheder for ændring af vandforsyning og afløb ved ombygning Fleksibilitet ved forbindelser og distribution af ventilation og klimaanlæg Vurdering af muligheder for ændring af ventilationskanaler og -anlæg ved ombygning Kapacitet af forsyningsskakterog kanalsystem til ventilation og aircondition Det bør tilstræbes, at kun 80 % af kapaciteten i ventilations- og klimaanlæg er udnyttet for at muliggøre en senere ombygning Vurderes af DGNB Auditor Klasselokalerne er hovedsageligt bygget op i lette vægge, hvilket vil imødegå dette kriterie Der er ikke anvendt systemvægge i dette projekt Skakt tilgængelighed på stueplan er tilgængelig på samme foregår på 1.sal. Der er fokus på at have en stor inspektionslem i korrekt arbejdshøjde uden forhindringer Tilgængeligheden af bygningsautomatik er god da der er et dedikeret teknik lokale til rådighed Ændring af vandforsyning og afløb i stueplan er besværligt da rør er støbt i dækket, dog vil det være muligt på første sal da de er ført under dækket. 17

19 Ventilationskanaler er udført synlige under loftet, dette gør kanalerne nemme at demontere og vedligeholde I ventilations beregningerne anvendes der kun 80% af kapaciteten for at imødegå dette kriterie. Kriterium 29:Offentlig adgang Mål: Bygningen skal accepteres af og integreres i nærområdet. Dette kan bl.a. opnås ved at øge adgangen til bygningen for offentligheden. Samtidig vil en mangfoldig anvendelse bidrage til større aktivitet i det offentlige rum og forøge følelsen af sikkerhed for brugerne. Ikke mindst bidrager det til den økonomiske bæredygtighed, idet bygningens samspil med det offentlige rum gør bygningen mere attraktiv og dermed skaber større efterspørgsel på f.eks. lejemål i bygningen. Metode: Vurdering af kriterium 29 opdeles i fem underkriterier Offentlig adgang til bygning Vurdering af om der findes en plan for offentlig adgang til bygningen Offentlig adgang til udendørsarealer Vurdering af offentlig adgang til udendørsfaciliteter Offentlig adgang til indendørs faciliteter Interne faciliteter vil øge tilgangen af offentligheden. Et eksempel på faciliteter er f.eks. biblioteker, skaterbaner, fitnesscenter, svømmehal, borgerservice, sundhedshus, kvarter-shus, legeområder, festlokaler, biograf og cafeer. Adgangsforhold og sikkerhed bør også vurderes Udlejningsmulighed til tredjepart Vurdering af muligheder for at tredjepart kan leje sig ind i bygningen Variation i anvendelse af offentlige arealer Variation i lejemål vil tiltrække flere forskellige parter til bygningen Bygningen er offentlig tilgængelig i skolens åbningstid 29.2 Alle udendørsfaciliter på skolen er tilgængelige også efter lukketid 29.3 Indendørs facilitet er et bibliotek 29.4 Dette gælder ikke for skoler 29.5 Dette gælder delvist heller ikke for skoler Kriterium 30: Forhold for cyklister Mål: Antallet af medarbejdere, der kører i bil til arbejde, skal reduceres, og flere skal bruge cyklen i stedet. De fleste køreture i bil er nemlig på mindre end 5 km. Disse ture kan let foregå på cykel, hvilket skal fremmes ved at gøre infrastruktur og parkeringsforhold bedre for cyklisterne. 18

20 Metode: Kriterium 30 er delt op i en hhv. kvalitativ og en kvantitativ vurdering Kvalitativ vurdering Her vurderes, om der findes et system til cykelparkering med information om antal og placering. Desuden vurderes placering og afstand af cykel-parkering ift. hovedindgangen, samt om cyklerne er beskyttet mod vejret. En anden parameter er faciliteter til bad og omklædning for medarbejdere, der cykler på arbejde Kvantitativ vurdering Den kvantitative vurdering omfatter en vurder-ing af antal parkeringspladser pr. brugbart areal Der er placeret cykelstativer tæt på skolenshovedindgang, der vil også etableres halvtag over parkeringsarealerne. Der er et omklædningsrum tilgængeligt for personale, hvilket fremmer at folk tager cyklen Der er ikke oplyst et antal cykelparkeringer i dette projekt. ÆSTETIK Kriterium 31: Design og byudvikling Mål: Der skal udvikles differentierede og mang-foldige designløsninger af høj kvalitet, og de bæredygtige tiltag skal være en integreret del af arkitekturen. Konkurrencer er kendt for at fremme kreativitet og innovative løsninger, og samtidig er de ef-fektive metoder til at optimere kvalitet og renta-bilitet. En arkitektkonkurrence er den optimale vej til at opnå den bedste løsning for de arkitek-toniske og konstruktive opgaver samt integra-tionen i den bymæssige kontekst. Metode: Vurdering af kriterium 31 opdeles i fire underkriterier Planlægningskonkurrence I dette underkriterium skelnes mellem, hvorvidt der afholdes arkitektkonkurrence eller ej. Alternativt, om der er vurderet flere forskellige forslag Konkurrenceproces Her vurderes konkurrencens form, hvor der skelnes mellem åben og lukket konkurrence Implementering af det vindende projekt Her vurderes, hvorvidt der er sammenhæng mellem det vindende projekt og den opførte bygning Aftaleindgåelse med rådgiverteam I dette underkriterium skelnes mellem, hvorvidt der er lavet kontrakt med rådgiverteamet eller ej Der er blevet afholdt arkitektkonkurrence for dette projekt Der er blevet afholdt lukket konkurrence Afventes til opførelse af bygningen 19

21 Der er lavet kontrakt med et rådgiverteam som ansætter landskabsarkitekt og ingeniør Kriterium 32: Bygningsintegreret kunst Mål: Offentlig kunst bør støttes og integreres i bygningen, da kunst er en del af bygningskul-turen og dermed også påvirker bygningens kvalitet og udtryk. Metode: Kriterium 32 skal enten vurderes ud fra 32.1 (minimumskrav) eller ud fra 32.2, som sikrer øget fokus på kunst i bygningen. I dette kriterium skal det sikres, at det er kunst for ALLE, dvs. at kunsten kommer hele bygningen og dens brugere til gode. Kunst, der kan nedtages eller fjernes, tæller ikke med i vurderingen Minimumskrav Her skelnes mellem en offentlig og en privat bygherre. Der kan i byggeprojektet vælges mellem et minimum af integration af kunst eller en skriftlig erklæring fra bygherre om, hvorfor der ikke er kunst i bygningen. ELLER Tilvejebringelse af finansiering som en del af byggeprojektet Finansieringen af kunst i bygningen fastlægges som en procentdel af byggeomkostningerne Anvendelse af guidelines Her kan et tidligt samarbejde mellem arkitektfirma, brugere, administration/ejer og kunstner anbefales, ligesom det kan anbefales at holde møder med kunsteksperter samt overveje et samarbejde med unge talentfulde kunstnere Formidling til offentligheden Arbejdet med integration af kunst i bygningen bør formidles til offentligheden, herunder skal det sikres, at der er transparens og ordentlighed i udvalgsprocessen. Kunsten i bygningen kan præsenteres ved fernisering, offentlige rundvisninger, udstillinger og udgivelser Der overvejes kunst i loftet i form af lysarmatur, der kan også laves en statue til opsætning foran bygningen Finansiering til kunst er kr hvilket er ca. 0,25% af byggeomkostningerne Der er ikke afholdt møder med kunstnere fra starten af projektet Dette vil kunne lade sig gøre efter opførelse af bygningen TEKNIK Teknisk kvalitet beskriver kvaliteten af de tekniske løsninger i bygningen. Det drejer sig både om selve konstruktionen men også om, hvor let det er at vedligeholde bygnin-gen, samt hvordan bygningsdele skilles ad og fjernes efter brug. 20

22 Teknisk kvalitet går på tværs af både miljømæssig, social og økonomisk kvalitet, da valg af teknik også påvirker resultatet for de øvrige kvaliteter. TEKNISK UDFØRELSE Kriterium 33: Brandsikkerhed Mål: Brand i en bygning vil ødelægge bygningen og skal derfor på bedst mulig måde forhindres. Samtidig skal det sikres, at skaderne mindskes mest muligt i tilfælde af brand, at der er gode flugtveje samt at risikoen for udvikling af farlige gasser i tilfælde af brand mindskes mest muligt. Foranstaltninger, der overstiger lovgivningskrav, vil blive bedømt positivt. Dog bør det for disse foranstaltninger også overvejes, hvilken indvirkning det har på LCA samt LCC. Metode: Vurdering af kriterium 33 opdeles i otte underkriterier Overholdelse af brandkrav BR10-krav skal som minimum være overholdt, for at der kan opnås points i dette kriterium. Yderligere tiltag kan give ekstra points ved hver enkelt forbedring ift. BR10-krav Risiko for forbrændingsgas fra byggematerialer Materialer, der udvikler skadelig røg, og materialer, der drypper og derved forstærker branden, bør undgås Øget brandmodstandsevne Øget modstandsevne i forhold til brand skal mindske brandspredning i bygningen Øget brandventilationskapacitet Øgede tværsnit sikrer hurtigere fjernelse af røg Gasdetektorer Forbrændingsgasdetektorer skal sikre hurtigere detektering af brand i bygningen Røg- eller varmedetektorer Røg- eller varme detektorer skal sikre hurtigere detektering af brand i bygningen Automatisk brandslukningssystem Brug af sprinkler-system kan sikre hurtigere slukning af brand i bygningen Minimering af brand- og røgspredning Bygningen bør opdeles i mindre brandceller/brandsektioner for at mindske skader ved brand BR10 krav er overholdt i henhold til brandplan 33.2 Dette har været en fokus fra starten af byggeprocessen, troldtekt anvendt i loft er en god løsning Dette er imødegået i brandplan 33.4 Der er ialt 3 tagvinduer der kan åbnes for at ventilere bygningen med et samlet areal på 4,5m Der er installeret gasdetektorer i bygningen 21

23 33.6. Der er installeret røgdetektorer i bygningen 33.7 Der er ikke anvendt sprinklersystem i bygningen 33.8 Dette imødegåes i brandplan. Kriterium 34: Støj- og lydisolering Mål: Større produktivitet samt øget komfort og mulighed for fordybelse på arbejdspladsen skal sikres med lydisolering og støjdæmpning. Standard lydkrav i dag er kun minimale krav, som ofte bare fjerner de helt uacceptable tilfælde. Metode: Vurdering af kriterium 34 opdeles i fire underkriterier Udefrakommende støj Kilder til udefrakommende støj kan f.eks. være trafikstøj og gadelarm. Måling foretages i bygningens rum Luftbåren støj fra andre arbejdsarealer Her vurderes eventuel lydisolering mellem to forskellige firmaer/lejere i bygningen eller støjdæmpning i et arbejdsområde Trinlyd fra andre arbejdsarealer og eget arbejdsområde Vurdering af trinlyd fra andre arbejdsarealer og eget arbejdsområde Støj fra installationer Vurdering af støj fra installationer Bygningen er placeret relativt langt væk fra trafikeret vej, hvilket vil reducere støjgener 34.2 Der er anvendt ekstra støjdæmpende vægkonstruktioner for at dæmpe lyden fra fællesareal til klasselokaler og klasselokaler imellem, se bygningsdel journal 34.3 Trinlyd imødegåes ved at have 50mm isolering samt troldtekt på undersiden af dæk, hvilket vil dæmpe trinlyd Støj fra installationer vil forsøges dæmpet generelt under hele projekteringen. Kriterium 35: Klimaskærmens kvalitet Mål: Bygningens klimaskræm skal bl.a. hjælpe til med at nedsætte varmebehovet i bygningen, at sikre god termisk komfort samt at undgå konstruktionsskader pga. fugt. Dette gøres ved at sikre et godt isoleringniveau samt en god kvalitet af klimaskærmen. Metode: Vurdering af kriterium 35 er opdelt i seks underkriterier Bygningsdelenes varmeisolering I dette underkriterium er der opstillet krav til U-værdier for bygningskomponenter. Kravene er indordnet forskellige klasser, og alle krav skal være overholdt for alle komponenter i samme klasse for, at klassen er opnået. 22

24 35.2 Kuldebroer Dokumentation følger DS Klimaskærmens varmetab Her følges DS418-krav til varmetab fra klimaskærm eksklusiv vinduer og døre Fugtsikring Her følges SBI-anvisning 224 Fugt i bygninger Lufttæthed Målinger fra blowerdoor-test skal afleveres Soltransmittans Her vurderes solafskærmningens sol-transmittans 35.1 Se bygningsdelsjournal hvor u-værdier er tilgængelige. Alle værdier opfylder BR10 krav 35.2 Potentielle kuldebroer forsøgt fjernet og er dokumenteret i detaljetegninger 35.3 Klimaskærmens varmetab opfylder DS Fugt i bygningen er forsøgt undgået ved hurtig montering af tagkassetter og monteringsbeskrivelser Blowerdoor tests vil blive lavet efter opførsel 35.6 Laves af ingeniør Kriterium 40: Renhold og vedligehold Mål: Bygningens rengørings- og vedligeholds-behov skal minimeres. Let rengøring og vedligeholdelse af bygningen har en stor indvirkning på omkostningerne og miljøet i bygningens driftsfase. Områder, der nemt kan rengøres, kræver færre rengørings-midler og har dermed lavere omkostninger. Metode: Vurdering af kriterium 40 opdeles i tre underkriterier, hvoraf 40.3 er yderligere opdelt Bærende konstruktioner Bærende konstruktioner, der kræver vedligehold bør være tilgængelige Ikke-strukturelle ydre komponenter Her vurderes udvendige service-krævende bygningsdele som f.eks. vinduer og yderdøre, samt hvor let tilgængelige disse er for rengøring Gulvbelægningens tolerance for let tilsmudsning Her vurderes, om gulve er tolerante for en smule snavs eller slid f.eks. via mønstret belægning Smudsopsamlingszone Det vurderes, om der er sikret opsamling af snavs ved alle indgange, heriblandt dørmåtter. 23