Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Transkript

1 Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

2 DK-GBC September 2014

3 3 Introduktion Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen lige fra masterplaner for bydele til det færdige byggeri. DK-GBC blev stiftet i 2010 af et bredt udsnit af den samlede byggebranche omfattende investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, finansielle virksomheder, revisorer og advokatvirksomheder. Alle med et ønske om at gøre bæredygtighed synligt i byggeriet. Foreningens mål er at forbedre bæredygtigheden i såvel byggeriet som i det omgivende miljø ved at udbrede den danske DGNB certificeringsordning. Med DGNB har vi mulighed for radikalt at forandre de måder, vi udvikler og varetager byggeprojekter på, både hvad angår design, projektering, gennemførelse, renovering og vedligeholdelse, i en mere bæredygtig retning. DGNB systemet i Danmark Den danske DGNB certificering tager afsæt i kriterier udviklet af den tyske organisation DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), der også har lagt navn til ordningen. Omkring 150 fageksperter fra virksomheder og offentlige institutioner har deltaget i arbejdet med at tilpasse de tyske kriterier til danske normer og standarder. En stor tak til dem for deres indsats, som har været en forudsætning for, at vi er kommet så langt med udviklingen og udbredelsen af en dansk standard for bæredygtigt byggeri. Vi kan i dag DGNB certificere kontorbygninger, etageejeendomme & rækkehuse samt hospitaler og byområder. Tilpasningen af kriterier til undervisnings- og børneinstitutioner er desuden sat i gang. På vores hjemmeside og via vores nyhedsbrev sørger vi for løbende at informere om fremskridt i udviklingen af nye DGNB standarder. Derudover videreudvikler DK-GBC værktøjer til vurdering af bygningers totaløkonomi- og samlede miljøpåvirkning over en livstidscyklus. DK-GBC tilbyder undervisning i ovenstående værktøjer ligesom, vi uddanner konsulenter i DGNB certificeringssystemet i Danmark. Denne publikation Mini-guiden er en introduktion til DGNB certificeringssystemet i Danmark, og har til formål at give læseren et indblik i hvordan hvert enkelt kriterie har betydning for et byggeris samlede bæredygtighed. Mini-guiden tager afsæt i kriterierne for bygningskategorien kontorbygninger, som er det første og grundlæggende certificeringssystem inden for DGNB standarden, men kriterierne er for størstedelen også gældende for andre bygningstyper. Du er altid velkommen til at kontakte foreningens sekretariatet på [email protected] for mere information om DGNB certificering i Danmark. Læs mere om Green Building Council Denmark på hvor du også kan abonnere på vores nyhedsbrev.

4 4 Ramboll Main Office - DGNB Certifikat, Bronze

5 5

6 6 INDHOLD HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB 7 DGNB = bæredygtighed på formel 8 DGNB-systemet i Danmark 9 Bedømmelse af bygningen 10 Evalueringsmatricen 11 Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres? 12 Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? 13 MILJØ 14 Globalt og lokalt MILJØ 14 ENV1.1: Livscyklusvurdering (LCA) Miljøpåvirkninger 14 ENV1.2: Miljørisici relateret til byggevarer 15 ENV1.3: Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer 16 Ressourceforbrug og affald 16 ENV2.1: Livscyklusvurdering (LCA) Primærenergibehov 16 ENV2.2: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 17 ENV2.3: Effektiv arealanvendelse 17 ØKONOMI 18 Totaløkonomi 18 ECO1.1: Bygningsrelaterede levetidsomkostninger (LCC) 18 Økonomisk fremtidssikring 19 ECO2.1: Fleksibilitet og tilpasningsevne 19 ECO2.2: Robusthed 19 SOCIAL 20 Sundhed, komfort og bruger tilfredshed 20 soc1.1: Termisk komfort 20 soc1.2: Indendørs luftkvalitet 20 soc1.3: Akustisk komfort 21 soc1.4: Visuel komfort 21 SOC1.5 Brugernes mulighed for at styring af indeklimaet 22 soc1.6: Kvalitet af udearealer 22 soc1.7: Trykhed og sikkerhed 22 Æstetik 24 soc3.1 : Arkitektonisk kvalitet 24 soc3.2: Bygningsintegreret kunst 24 soc3.3: Plandisponering 25 TEKNIK 26 Teknisk udførelse 26 TEC1.1: Brandsikring 26 TEC1.2: Lydforhold 26 TEC1.3: Klimaskærmens kvalitet 28 TEC1.4: De tekniske systemers 28 Tilpasningsevne 29 TEC1.5: Bygningens vedligehold 29 og rengøringsvenlighed TEC1.6: Egnethed med henblik 29 på nedtegning og genanvendelse PROCES 30 Planlægning 30 PRO1.1: Kvalitet i forberedelse af projektet 30 PRO1.2: Integreret design proces 30 PRO1.3: Vurdering af optimering og 32 kompleksitet i planlægningen PRO1.4: Bæredygtighedsaspekter i udbud 33 og ordretildeling PRO1.5: Vejledning om vedligehold og 33 brug af bygningen Udførelse 34 PRO2.1: Byggeplads/byggeproces 34 PRO2.2: Dokumentation af 34 kvalitet i udførelsen PRO2.3: Commissioning 35 OMRÅDE 36 SITE1.1: Mikroområde 36 SITE1.2: Områdets og kvarterets 36 image og tilstand SITE 1.3 : Trafikforbindelser 36 SITE 1.4 : Adgang til faciliteter i nærområdet 37 Funktionalitet 23 soc2.1: Tilgængelighed 23 soc2.2: Offentlig adgang 23 soc2.3: Forhold for cyklister 23

7 7 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB "Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - for at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Således lød ordene i Brundtland-rapporten fra De første spæde skridt mod et mere bæredygtigt samfund var taget. Fem år senere blev ordene konkretiseret i Rio-erklæringen, som opdelte bæredygtighed i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Samtidig blev kravet om bæredygtig produktion mv. indarbejdet i den danske miljøbeskyttelseslovs formålsparagraf, og offentlige instanser fik dermed pligt til at understøtte samfundets bæredygtige udvikling i anlæg og drift. Den miljømæssige bæredygtighed omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger globale som lokale, samt reduktion i påvirkningen af biodiversitet. Den økonomiske bæredygtighed har fokus på bygningens værdioptimering på driftssiden og omfatter bl.a. byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, muligheden for højere udlejningspriser, bedre mulighed for udlejning, forøget produktivitet hos brugeren af bygningen, værdistabilitet og bedre finansieringsmuligheder. Den sociale bæredygtighed har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed. De tre aspekter af bæredygtighed viser tilsammen vejen mod en bedre bygning. Langt det meste kan betragtes som sund fornuft, men udfordringen kommer i det øjeblik, vi ønsker at måle på bæredygtigheden for hvordan gør vi bæredygtigheden målbar? Rio-erklæringens definition på bæredygtighed fra Miljømæssige bæredygtighed Sociale bæredygtighed Økonomiske bæredygtighed

8 8 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB DGNB = bæredygtighed på formel Man kan sige, at DGNB er en metode, der sætter bæredygtigheden på formel. Dermed bliver det muligt at sammenligne individuelle bygninger ud fra et fælles sæt kriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle bygninger, der certificeres efter ordningen. DGNB-certificeringen er udviklet i Tyskland og har som sin væsentligste egenskab, at den omfatter hele bygningens livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser bygningens samlede bæredygtige formåen dens performance. Måleenhederne i DNGB har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rioerklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), og herudover er teknik og proces lagt ind som to tværgående elementer, der påvirker de tre øvrige. I DGNB betegnes alle elementer som kvaliteter. DGNB-certificeringen vægter de fem forskellige kvaliteter, inden den endelige score for bygningen kan beregnes. Miljømæssig, økonomisk, social samt teknisk kvalitet vægter med hver 22,5 %, mens proces vægtes med 10 %. Områdets kvalitet beregnes særskilt og påvirker derfor ikke vurderingen af selve bygningen. Det er dog et krav for at opnå en certificering, at områdets kvalitet evalueres. Hver kvalitet er yderligere opdelt i kriteriegrupper, som igen er opdelt i underkriterier, der indeholder relevante parametre til vurdering af den enkelte kvalitet. Den samlede oversigt over kvaliteter, kriteriegrupper, kriterier og underkriterier kan ses i evalueringsmatricen på side 11. Kvaliteter samt vægtning af disse i DGNB-ordningen % Miljømæssig kvalitet 22.5 % Økonomisk kvalitet 22.5 % Sociokulturel og Funktionel kvalitet Områdets kvalitet 10 % Proceskvalitet 22.5 % Tekniskkvalitet

9 9 DGNB-systemet i Danmark Den første danske version af DGNB-certificeringen blev lanceret i foråret Systemet er resultat af en stor frivillig indsats fra tekniske eksperter i byggebranchen, som har gennemgået og bearbejdet de tyske kriterier, så de er tilpasset danske standarder, praksis og lovgivning. Der indgår i alt 40 vurderingskriterier i den danske version, som er opstillet nedenfor: MILJØ (6 kriterier), f.eks. Livscyklusvurdering (LCA) Materialer Drikkevandsforbrug Arealbehov ØKONOMI (3 kriterier) Levetidsomkostninger (konstruktion, forbrug, renholdelse, vedligehold og levetider) Fleksibilitet Robusthed SOCIAL (12 kriterier), f.eks. Indeklima (og dermed produktivitet og sygefravær) Kvalitet af nære udearealer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Forhold for cyklister Arkitektonisk kvalitet Bygningsintegreret kunst TEKNIK (6 kriterier), f.eks. Brandsikkerhed Klimaskærmens kvalitet Renhold og vedligehold Demonterbarhed og genanvendelse Lydforhold PROCES (8 kriterier), f.eks. Kvalitet i projektforberedelse Integreret design proces Bæredygtighed i udbudsfasen Byggeplads og byggeproces Commissioning (idriftsættelse af bygningen) OMRÅDE (4 kriterier), f.eks. Forhold omkring bygningens lokalisering Områdets renommé og sociale forhold Miljøvenlig transport Serviceudbud I ordningen er der to afgørende kriterier, som skal overholdes for, at bygningen overhovedet kan certificeres. Dette er kriterie SOC1.2 (luftkvalitet indendørs) og SOC2.1 (tilgængelighed).

10 10 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB Bedømmelse af bygningen Bygningens bedømmelse er baseret på point opnået i de 40 kriterier og 213 underkriterier. Den endelige vurdering af bygningens score foretages via evalueringsmatricen på side 11. Matricen indeholder samtlige kriterier fordelt på de seks forskellige kvaliteter. Miljø, økonomi, social og teknik vægter med hver 22,5 %, mens proces vægtes med 10 %. Hvert kriterie vægtes med en faktor 1 til 3 inden for kvalitetens samlede score. Dog vægtes LCA (ENV1.1) med 7 og LCC (ECO1.1) med 5. Resultatet angives som antal % i forhold til maksimalt opnåelige point. Ud over samlet score er der krav til minimumsscore inden for hver kvalitet. F.eks. er kravet til guld certifikat en samlet score på mindst 80% og at hver kvalitet skal som minimum scorer 65 % svarende til sølv niveau (jf. figur nedenfor). Områdets kvalitet beregnes særskilt og påvirker derfor ikke vurderingen af selve bygningen. Det er dog et krav for at opnå en certificering, at områdets kvalitet evalueres. Tildeling af bronze, sølv eller guld gives efter følgende måde: Samlet pointsum Minimum point i hver kvalitet Certifikat Fra 50% 35% bronze Fra 65% 50% sølv Fra 80% 65% guld DGNB evalueringsmatricen Evalueringsmatricen, der danner grundlag for vurderingen af bygningen, ses på højre side i en let forkortet version.

11 11 DGNB evalueringsmatricen Temaområde Kriteriegruppe Nr. Kriterium Vægtning Gruppe vægtning Performance index samlet score Livscyklus vurdering (LCA) ENV1.1 Livscyklusvurdering (LCA) - Miljøpåvirkninger 7 Miljø Globalt og lokalt miljø ENV1.2 Miljøricisi relateret til byggevarer 3 ENV1.3 Miljøvenlig indvinding af materialer 1 ENV2.1 Livscyklusvurdering (LCA) - Primærenergi 5 22,5% Ressourceforrug og affald ENV2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 2 ENV2.3 Effektiv arealanvendelse 2 Økonomi Totaløkonomi ECO1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger 3 Økonomisk fremtidssikring ECO2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne 3 ECO2.2 Robusthed 1 22,5% SOC1.1 Termisk komfort 5 SOC1.2 Indendørs luftkvalitet 3 Sundhed, komfort og brugertilfredshed SOC1.3 Akustisk komfort 3 SOC1.4 Visuel komfort 3 SOC1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet 2 SOC1.6 Kvalitet af udedørs friarealer 2 Social SOC1.7 Tryghed og sikkerhed 1 SOC2.1 Tilgængelighed 2 22,5% Funktionalitet SOC2.2 Offentlig adgang 1 SOC2.3 Forhold for cyklister 1 100,0% Æstetik SOC3.1 Tiltag til at sikre arkitektonisk kvalitet 3 SOC3.2 Bygningsintegreret kunst 1 Plandisponering SOC3.3 Plandisponering 1 TEC1.1 Brandsikring 2 TEC1.2 Lydforhold 2 Teknisk Teknisk udførelse TEC1.3 Klimaskærmens kvalitet 2 TEC1.4 De tekniske systemers tilpasningsevne 1 22,5% TEC1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed 2 TEC1.6 Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse 2 PRO1.1 Kvalitet i forberedelsen af projektet 3 PRO1.2 Integreret design proces 3 Proces Planlægning PRO1.3 Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen 3 PRO1.4 Sikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling PRO1.5 Vejledning om vedligehold og brug af bygningen ,0% PRO2.1 Byggeplads/Byggeproces 2 Udførelse PRO2.2 Dokumentation af kvalitet i udførelsen 3 PRO2.3 Commissioning 3 SITE1.1 Mikroområde 2 Område Område SITE1.2 Områdets og kvarterets image og tilstand 2 SITE1.3 Trafikforbindelser 3 0,0% SITE1.4 Adgang til faciliteter i nærområdet 2

12 12 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres? En DGNB certificering er garanti for en bæredygtig bygning, hvor bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter af bygningen. En af fordelene ved DGNB er, at certificeringen omfatter alle stadier af byggeprocessen og dermed også processen omkring de første indledende beslutninger, som er så vigtige for et godt resultat. Derudover er systemet unikt i forhold til andre systemer idet, det er tilpasset dansk lovgivning, byggeskik, og materialevalg m.m. af tekniske eksperter fra alle dele af byggebranchen. Følgende eksempler konkretiserer fordelene ved en DGNB certificering: Fremtidssikring af bygningen En DGNB certificeret bygning har certifikat på, at bygningen er bæredygtig. Dette certifikat vil være en kvalitetsgaranti for bygningen også mange år efter opførelsen, hvor bygningen f.eks. skal sælges eller have nye lejere. Certifikatet kan ligefrem sikre en større gensalgspris og lette den fremtidige udlejning af bygningen. Aktivt bidrag til bæredygtighed Certifikatet viser, i en kvantificerbar målestok, de positive virkninger af en bygning på miljø, økonomi og samfund. Certifikatet garanterer, at bygningen performer bedre og mere bæredygtigt end de lovmæssige krav og generel praksis. Sikkerhed for succes Certificeringsprocessen giver allerede i den tidlige planlægningsfase en høj grad af sikkerhed for, at de oprindelige ønsker og mål for en bygning også kan nås for den færdige bygning. Succesen sikres gennem den detaljerede planlægning af alle parametre i byggeriet. Minimeret risiko Certificeringsprocessen fremmer en integreret planlægning under opførelsen. Dette fører til en klar og veldefineret proces, større gennemsigtighed og mulighed for optimeret byggeri, mens det samtidig minimerer risici i forbindelse med opførelse, drift, renovering og nedbrydning. Praksisorienteret planlægningsværktøj DGNB og de tilhørende værktøjer er udviklet af praktikere for praktikere. Dette understøttes af projektets ejere og designere i en målrettet proces mod at udvikle bæredygtige bygninger. Fokus på livscyklus Certificeringen er baseret på bygningens samlede livscyklus, der er nødvendig for en evaluering af bæredygtighed. Fokus på levetidsomkostninger DGNB omfatter en vurdering af levetidsomkostninger (LCC), hvilket indebærer en samlet vurdering af udgifterne ved en bygnings opførelse og drift. Ordningen gør dermed op med f.eks. billige anlægsudgifter og dårlige installationer, der på grund af den dyre drift gør det billige anlæg til det dyreste set over en længere periode. Fokus på kvalitet En bygning med et DGNB-certifikat er ejerens garanti for et præstationsfremmende arbejdsmiljø med høj brugertilfredshed. Dette kommer bl.a. af certificeringssystemets store fokus på indeklima og materialer, fokus på kvalitet, fokus på arbejdsmiljø og høj brugertilfredshed og dermed betydning for produktivitet og sygefravær. Samtidig er den bæredygtige bygnings fleksible konstruktion med til at øge anvendelsesmulighederne for bygningen gennem en livscyklus og dermed give den øget brugsværdi. Effektiv markedsføring Certifikatet fungerer som et kommunikationsværktøj for investorer, ejere og brugere - det dokumenterer et engagement i bæredygtighed. Et fleksibelt system Systemet er fleksibelt i det daglige arbejde, fremmer innovation og har den fordel, at det vurderer hele bygningens ydeevne og ikke blot enkelte foranstaltninger. Bygherre og designere får dermed et stort spillerum for at nå målene.

13 13 Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? Hvis en bygherre ønsker at få et DGNB certifikat for et planlagt byggeri, skal han tilkoble en DGNB konsulent eller auditor, som på baggrund af sin uddannelse er bekendt med kravene i DGNB certificeringen. Konsulenten/auditoren rådgiver bygherren om alle spørgsmål vedrørende bæredygtigt byggeri, formulerer målene for det planlagte byggeri og sørger for, at planlægningsgruppen gennemfører de aftalte kriterier for bæredygtighed. Konsulenten/auditoren opsummerer målene for projektet i et samlet dokument. Vejen til certificering fremgår af figuren. En nærmere beskrivelse findes desuden på Green Building Council Denmark's hjemmeside Vejen til certificering (Såfremt bygherre ikke ønsker en præcertificering kan trin 3-5 i modellen nedenfor udelades) Registrering af byggeprojekt hos GBC Auditor/bygherre fastsætter ambitionsniveau for bygningen; guld, sølv eller bronze Indsendelse af dokumentation til præcertificering GBC udfører conformity check til præcertificering* Udstedelse af præcertifikat til markedsføring i guld, sølv eller bronze Auditor indsender endelig dokumentation til conformity check GBC udfører conformity check Udstedelse af endeligt certifikat i guld, sølv eller bronze *Conformity check: Tredjepartsevaluering af den indsamlede dokumentation

14 14 MILJØ Miljømæssig kvalitet sikrer, at bygningens påvirkning på både det globale og lokale miljø reduceres mest muligt. Herunder indgår den miljømæssige påvirkning fra bygningens drift og materialer, som vurderes via en livscyklusvurdering (LCA). Derudover vurderes brugen af ressourcer i form af træ og vand samt behov for bebygget areal til bygningen. Kriterier i miljømæssig kvalitet: Globalt og lokalt miljø ENV1.1 Livscyklusvurdering (LCA) Miljøpåvirkninger ENV1.2 Miljørisici relateret til byggevarer ENV1.3 Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer Ressourceforbrug og affald ENV2.1 Livscyklusvurdering (LCA) -Primærenergi ENV2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandvandsudledning ENV2.3 Effektivt arealanvendelse påvirkninger mest muligt igennem hele levetiden. Livscyklusvurderingen (LCA) udgør ca. 13 % af hele DGNB-certificeringen. Den dækker kriterierne ENV1.1, der evaluere bygningens potentielle miljøpåvirkninger og ENV2.1, der evaluerer bygningens potentielle forbrug af energiressourcer. LCA dækker over: - produktfasen: Udvinding af ressourcer, produktion af materialer og transport til produktionssted, - drift- og vedligehold: Energiforbrug, udskiftning af byggematerialer - affaldsbehandling og genanvendelse: Hvordan behandles byggematerialer efter endt levetid (såkaldt end-of-life). Globalt og lokalt miljø ENV1.1. Livscyklusvurdering (LCA) - Miljøpåvirkninger Mål: En bygning har indflydelse på miljøet gennem alle faser af dens livscyklus, lige fra fremstilling af materialer over brug af bygningen, til bortskaffelse og eventuel genanvendelse af materialer. Påvirkningerne skyldes både forbrug af ressourcer til bygningen og emissioner til vand, jord og luft. De potentielle følgevirkninger tæller blandt andre udtømning af fornybare og fossile ressourcer, global opvarmning, nedbrydning af ozonlaget, fotokemisk ozondannelse, forsuring samt næringssaltsbelastning. Formålet med at udføre en livscyklusvurdering er at foretage en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkninger for hele bygningens livscyklus. Målet for en bæredygtig bygning er at reducere disse Valget af materialer bliver derfor en væsentlig parameter i den samlede bygnings DGNBvurdering. Livscyklusvurderingen bruges til at danne et overblik over miljøpåvirkninger fra bygningen, ressourceforbrug samt eventuelle aspekter ved bygningens materialer, drift og vedligehold, der medfører en ekstra belastning i den samlede LCA. Desuden kan man via LCA en også sammenligne produkter og løsninger og dermed finde mere miljørigtige alternativer. Metode: Der regnes dels på en 50 årig periode hvor drift er inkluderet og dels på en årig periode (afhængigt af bygningstypen) for byggematerialer alene. Til livcyklusvurderingen benyttes et LCA-værktøj, der er udviklet af DK-GBC. Livscyklusvurderingen er baseret på de europæiske standarder (CEN TC 350). Miljøpåvirkningerne beregnes for den aktuelle bygning og holdes efterfølgende op mod en referencebygning. Miljøpåvirkningerne beregnes for 5 forskellige indikatorer.

15 15 Indikator 1: Global opvarmning (GWP - global warming potential) Mål: At reducere de emissioner, der bidrager til global opvarmning. Global opvarmning medfører klimaforandringer på hele kloden og har mange afledte konsekvenser såsom stigende havniveau, ændrede nedbørsforhold osv. I Danmark er vi allerede begyndt at se direkte konsekvenser af klimaforandringerne i form af mere og oftere ekstremregn. GWP angives i kg CO 2 ækvivalenter / m² pr. år. Indikator 2: Ozonnedbrydning (ODP - ozone depletion potential) Mål: At reducere de emissioner, der bidrager til nedbrydelsen af ozonlaget. Ozon er i stand til at absorbere de kortbølgede UV-stråler og udsende stråling med længere bølgelængde i alle retninger. På den måde beskytter ozonlaget jorden samt beskytter os mod UV-A og UV-Bstråling. En ophobning af R11 i atmosfæren bidrager til en destruktion af ozonlaget. Konsekvenserne er f.eks. tumordannelse hos mennesker og dyr samt afbrydelse af fotosyntesen. OPD angives i kg R11 ækvivalenter / m² pr år. Indikator 3: Fotokemisk ozondannelse (POCP - photochemical ozone creation potential) Mål: At reducere den fotokemiske ozondannelse nær jordoverfladen, som sker, når gasser som fx nitrogenoxid eller hydrocarbon udsættes for UV-stråling. Ozonen er skadelig for mennesker og angriber luftvejene. Problemet kendes også som sommersmog. POCP angives i kg C 2 H 2 ækvivalenter / m² pr år. Indikator 4: Forsuring (AP - acidification potential) Mål: Reduktion af forsuring af miljøet. Forsuring betyder stigning af koncentration af H-ioner i luften, vandet og jorden. Luftbåret forurening som fx svovl og nitrogen går i forbindelse med vand og skaber svovlsyre og / eller salpetersyre, der falder til jorden som "syreregn". Tre af de væsentligste effekter af dette er skovdød, fiskedød samt korrosion af historiske bygninger. AP angives i kg SO 2 ækvivalenter / m² pr år. Indikator 5: Næringssaltbelastning (EP - eutrophication potential) Mål: At reducere belastningen af de næringssalte, der opstår, når jord og vandområder overgår fra en næringsfattig til en næringsrig tilstand. Tilstanden ændres bl.a. af de fosforog kvælstofforbindelser, der opstår ved fremstilling af byggematerialer og via forbrændingsemissioner, der kommer i kontakt med vand. Denne ændring i tilgængelige næringsstoffer øger dannelsen af bl.a. alger i vandområder, som kan føre til større fiskedødelighed. EP angives i kg PO 4 ækvivalenter / m² pr år. ENV1.2: Miljørisici relateret til byggevarer Mål: At reducere de miljømæssige konsekvenser af et byggeri for bygningens omgivelser, mennesker og det lokale miljø ved at minimere, undgå eller erstatte toksiske byggematerialer. Det skal navnlig sikres, at de kemikalier, (bygge-)materialer og blandinger, som påvirker eller på kort, mellemlangt og/eller langt sigt er til skade for menneskets sundhed, flora og fauna, reduceres, undgås eller erstattes. Dette gælder for hele materialernes levetid fra produktion over forarbejdning på byggepladsen til anvendelse i bygninger og bortskaffelse (nedtagning, genbrug, deponering) Metode: Metode: I dette kriterium vurderes en række stoffer med henblik på enten at få stofferne/ materialerne reduceret, erstattet eller helt at lade dem udgå: Halogenerede og delvist halogenerede kølemidler CFC og HCFC har betydning for ozonlag og drivhuseffekt. HFC har betydning for drivhuseffekten. Halogenerede og delvist halogenerede drivmidler CFC og HCFC benyttes ofte som drivmidler. HCFC kan erstattes med drivmidlet propan eller drivmidlet butan. Tungmetaller Herunder vurderes bly, tin, cadmium, chromium VI (hexavalent chrom), kobber og zink. Biocider Findes bl.a. i konserverings- og beskyttelsesmidler, maling, overfladelim og træbeskyttelsesmidler. Farlige stoffer Herunder SVHC (Substances of Very High Concern), som påvirker hormonsystemet, er kræftfremkaldende, nedbryder ozonlaget og ophobes i fødevarekæden eller i naturen.

16 16 MILJØ Organiske opløsningsmidler og blødgøringsmidler. Den kvalitative vurdering gennemføres ud fra 4 kvalitetstrin. Disse trin tager på den ene side udgangspunkt i, hvor tidskrævende og svært det er at udføre arbejdet i praksis, og på den anden side i, hvor værdifuldt det er at erstatte stoffet set ud fra en økologisk synsvinkel. Kriterium ENV1.3: Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer Mål: At fremme brugen af materialer, der indvindes og forarbejdes iht. anerkendte miljømæssige og sociale standarder. På nuværende tidspunkt er der fokus på anvendelse af træ og natursten, men på sigt kan disse materialer blive suppleret med eller erstattet af fokus på andre materialetyper. Kriteriets aspekter omfatter beskyttelse af skove, forbud mod børnearbejde og overholdelse af sociale og miljømæssige standarder i forbindelse med indvinding af natursten. Kriteriet fremmer anvendelsen af genbrugstræ samt træ og træprodukt-materialer fra bæredygtigt forvaltede skove, som kan modvirke den nuværende dramatiske ødelæggelse af verdens skove. Et centralt aspekt er kravet om tredjeparts verificering af bæredygtig produktion. Træ og træprodukter skal være FSC- (Forest Stewardship Council) eller PEFC- (Programme for Endorsement of Forest Certifikation) certificerede. Et FSC/PECF-certifikat er kun gyldigt i kombination med leverandørens FSC-handelscertifikat samt leverandørens følgeseddel eller faktura med sporbarhedscertifikat CoC (Chain of Custody). Kriteriet fremmer arbejdsbetingelserne i stenbrud og forarbejdningsvirksomheder i udviklings- og vækstlande. Helt overordnet må der kun anvendes natursten, som er produceret uden brug af børne- og tvangsarbejde. Metode: Alt træ brugt i byggeprocessen er omfattet af kriterium ENV1.3 også træ, der f.eks. bruges til sikkerhedsafskærmning i opførelsesfasen. Der gives point efter følgende tre niveauer: % af alt træ er FSC/PEFC certificeret eller genbrugstræ % af alt træ er FSC/PEFC certificeret eller genbrugstræ % af alt træ er FSC/PEFC certificeret eller genbrugstræ Alle naturstens produkter er omfattet af kriterium ENV1.3 også stenprodukter benyttet på udearealer såsom brosten. Der er kun et kvalitetsniveau, bestående i, at der kun må anvendes natursten som overholder kravene i ILO-konventionen 182. Det kan dokumenteres med XertifiX og Fair Stone certificerede produkter eller med CE mærkning af produkter produceret i EU (EØS og Schweiz). Ressourceforbrug og affald Kriterium ENV2.1. Livscyklusvurdering (LCA) - Primærenergibehov og andel af vedvarende energi Mål: Ikke-fornyelige energiressourcer er begrænsede. Derudover har anvendelsen en negativ indflydelse på miljøet, hvor forbrænding af fossile brændsler medfører udledning af emissioner, som bidrager til en række miljøpåvirkninger (som behandles i ENV1.1). Kriteriet håndterer al forbruget i hele bygningens livscyklus, både energiforbrug relateret til de materialer, som indgår i byggeriet, og energiforbrug til drift af bygningen i brugsfasen. Der lægges særligt vægt på at reducere det samlede forbrug af primærenergi og på at maksimere brugen af vedvarende energi. Målet med kriteriet er, at der bliver bygget flere bygninger, som går længere end de lovmæssige krav vedrørende energiforbrug i bygninger og samtidig fokuserer på at optimere energiforbruget, til produktionen af de materialer, som indgår i byggeriet. Primær energi er den energi, der er tilgængelig fra naturligt eksisterende energikilder. Inkluderet er ikke-vedvarende energikilder

17 17 såsom sort kul, brunkul, olie, naturgas og uran. Metode: Der regnes dels på en 50 årig periode, hvor drift er inkluderet, og dels på en årig periode (afhængig af bygningstype) for byggematerialer alene. Til Livcyklusvurderingen benyttes et LCA-værktøj, der er udviklet af DK-GBC. Livscyklusvurdering er baseret på de europæiske standarder (CEN TC 350). Energibehov beregnes for den aktuelle bygning og holdes efterfølgende op mod en referencebygning. Vurderingen er opdelt i 3 indikatorer: 1. Indikator: Forbrug af fossilt primærenergi (PE nr ) 2. Indikator: Samlet forbrug af primærenergibehov (PE tot ) 3. Indikator: Andel af vedvarende energi Kriterium ENV2.2: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning Mål: Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand skal reduceres. Til trods for, at der de fleste steder i Danmark er rigelig forsyning af vand, er der mangel på drikkevand af høj kvalitet. Først efter omfattende filtrering, hvor naturligt forekommende jern og mangan, pesticider og nitrat fra landbruget samt andre skadelige stoffer er fjernet, kan vand anvendes som drikkevand. Behandlingen af spildevand i et renseanlæg er bekosteligt, hvorfor mængden af spildevand skal reduceres ved bl.a. ikke at lede regnvand til spildevandsledningerne. Højt koncentreret spildevand giver en mere effektiv oprensningen. Nedsivning eller anvendelse af regnvand på grunden er derfor at foretrække frem for at udlede til kloaksystemet. Nedsivning bidrager til stabilisering af grundvandsspejlet, og fordampning bidrager til forbedring af mikroklimaet. Regnvand kan erstatte drikkevand til feks. toiletskyl. Metode: I dette kriterium er der fokus på, hvordan vandforbrug kan minimeres ved den rette planlægning af bygningen, herunder toilet, bad, rengøring mv. Vurderingen inkluderer ikke vand, som bygningens brugere drikker, eller vand, som bliver brugt til madlavning. Der anvendes et DGNB-vandberegningsværktøj til vurdering af kriteriet. Der er fokus på følgende områder: Drikkevand Spildevand Regnvand Gråt vand ENV2.3: Effektiv arealanvendelse Mål: Kriteriet evaluerer hvor effektivt bygningen benytter arealet, og hvordan projektet medvirker til at forbedre den miljømæssige kvalitet af grunden. Jordarealer er en begrænset ressource, og forbruget af jordareal skal begrænses mest muligt. Målet er derfor at mindske inddragelsen af nye arealer til byformål og øge genanvendelsen af eksisterende byområder. Desuden skal arealerne benyttes så effektivt som muligt og byggerierne bidrage til en miljømæssig forbedring af byggegrundene. Nybyggeri bør fortrinsvis placeres i områder, som tidligere har været bebyggede. Man skal søge at oprense og bygge på forurenede grunde eller benytte grunde, som tidligere er brugt til bebyggelse. Der kan især opnås en positiv vurdering, hvis der bygges på en grund, som tidligere er anvendt til bebyggelse, hvis arealanvendelsen er effektiv, og hvis kvaliteten af arealet forbedres. Det belønnes derfor at bygge på en forurenet grund og etablere af andre tiltag, der øger den biologisk mangfoldighed (Bio-faktor). Metode: Ved denne vurdering fastlægges tidligere brug af arealet, samtidig med at evt. forurening kortlægges. Er der lavet forandringer i arealets tilstand (oprensning af forurening mv.) skal der desuden afleveres dokumentation for dette. Der beregnes en samlet bio-faktor for grunden hvori kompenserende foranstaltninger indgår, som fx grønne tage eller grønne arealer i forbindelse med fast belægning (parkering mv.), samt den biologiske kvalitet af udearealer.

18 18 ØKONOMI Ved vurdering af økonomisk kvalitet indgår en vurdering af de samlede levetidsomkostninger for bygningen. En vurdering, der bør ses som en væsentlig styrke ved DGNBstandarden. Herudover vurderes bygningens værdistabilitet og potentiale for økonomisk udvikling i form af fleksibilitet for anden anvendelse. Vurderingen af levetidsomkostninger (LCC) foretages ligesom LCA for en fastlagt periode på 50 år. Det er væsentligt, at udgifter til vedligehold også medtages i overvejelserne således, at bygningen ikke forfalder i sin levetid. LCC omfatter opførelsen af bygningen samt drift og vedligehold. End-of-life -omkostninger samt rådgiveromkost-ninger og administration indgår ikke i DGNB-vurderingen. Ved LCC-beregningen er det vigtigt at se på levetiden af de materialer/komponenter, der benyttes, da udgiften til udskiftninger i løbet af levetiden kan ændre billedet af, hvilken komponent, der skal vælges. Kriterier i økonomisk kvalitet: Totaløkonomi ECO1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger (LCC) Økonomisk fremtidssikring ECO2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne ECO2.2 Robusthed Levetidsomkostninger (LCC) Kriterie ECO1.1: Levetidsomkostninger Mål: Økonomi skal ses som en ressource. Bygningsrelateret LCC omfatter en minimering af bygningens levetidsomkostninger set over en beregningsperiode på 50 år. I den konventionelle planlægnings- og konstruktionsproces fokuseres der ofte hovedsagligt på at minimere omkostningerne til materialer og byggeri, mens de efterfølgende driftsudgifter ofte får væsentligt mindre fokus. Med udgangspunkt i et samlet levetidsorienteret perspektiv anvendes en veldefineret metode til at vurdere de samlede omkostninger over en fastlagt kalkulationsperiode. Herved udvides beslutningsgrundlaget for hele levetiden til også at omfatte en række udvalgte anvendelsesomkostninger, en afbalanceret afvejning af de enkelte faser og en langsigtet betragtning. Metode: Kriterie ECO1.1 er baseret på ISO Service Life Planning. LCC-beregningen foretages med LCC-værktøjet udviklet af DK-GBC. Følgende udgifter medregnes: Udvalgte konstruktionsudgifter: Her medtages konstruktioner og tekniske installationer. Terrænarbejder uden for fundament og rådgiveromkostninger er ikke medtaget Udvalgte vedligehold- og udskiftninsudgifter: Herunder driftsudgifter beregnet som en procentdel af anlægspris og genoprettelsespris. Forsyningsudgifter: Her medregnes udgifter til energiforbrug, vandforbrug og vandafledning. Der benyttes en standardpris for hele Danmark, hvor der desuden er taget højde for forventede prisstigninger. Ved egen el-produktion via solceller modregnes værdien af elproduktionen ved en gennemsnitlig afregningspris, som er lavere end kostprisen. Rengøringsudgifter: Her medregnes udgif-ter til rengøring i bygningens levetid. Rengøringsudgifterne er typisk en meget væsentlig del af de samlede omkostninger. For at reducere denne post, er det derfor væsentligt allerede i designfasen at tænke tilgængelighed og rengøringsvenlige materialer ind i de områder af bygningen, der skal rengøres.

19 19 Økonomisk fremtidssikring Kriterie ECO2.1: Fleksibilitet og tilpasningsevne Mål: Jo lettere en bygning kan tilpasses ændrede krav, desto større positiv indvirkning har dette på brugernes accept, bygningens levetid og levetidsomkostningerne. Er bygningen omstillingsvenlig og fleksibel mindskes således risikoen for, at den kommer til at stå tom, hvilket bidrager til bygningens økonomiske succes på langt sigt. Derfor skal bygningen planlægges så fleksibel og omstillingsvenlig som muligt. Metode: Der gøres brug af en række specifikke tjeklister til at undersøge og vurdere, om den betragtede bygning er fleksibel og let at omstille til andre formål. Det vurderes, om bygningen f.eks. kan sektioneres i flere dele med selvstændige toilet/køkkenfaciliteter og opdeles til anden brug, f.eks. bolig eller undervisning. Desuden evalueres hvor effektivt bygningens areal udnyttes ved at beregne nytteareal. Følgende indikatorer undersøges: - Bygningsgeometri: Arealudnyttelse, rumhøjde og bygningsdybde. - Mulighed for opdeling i flere enheder: Vertikale adgangsveje, opdeling af planløsning, konstruktion og fleksibilitet af tekniske installationer. Der arbejdes i dette kriterie med en arealeffektivitetsfaktor defineret som det udnyttelige areal set i forhold til bygningens bruttoareal. Udnyttelige arealer (UA) defineres som arealer til kontorer, toiletter, garderober, tekøkken, køkkener, storrumskontor inklusiv forbindelsesareal, garderobe, serverrum, arkiv og printerrum. IKKE udnyttelige arealer er fx gangarealer, elevatorer, trapper, teknikrum. Kriterie ECO2.2: Robusthed Mål: Robuste løsninger og udførelse er med til sikre bygninger med lang levetid og værdistabilitet. Aflevering af et fejlfrit byggeri til bygherren i overensstemmelse med specifikationerne, dvs. undgå svigt, fejl og mangler ved afleveringsforretningen, har stor betydning for: 1. Bygherrens og brugernes oplevelse af at overtage et kvalitetsprodukt. 2. At undgå unødige forsinkelser af byggeriets overtagelse med heraf afledte negative effekter for bygherren. 3. At undgå efterfølgende forstyrrelser af kerneopgaverne i bygningen ved udbedring af mangler og svigt. 4. At undgå fordyrelser af driften af bygningen ved at as designed ikke er lig med as built mv. Metode: Kriterium ECO2.2 omfatter følgende 2 indikatorer: Indikator 1: Vurdering af bygningens standard. Indikator 2: Vurdering af byggeteknisk udførelse. Herunder omfang af mangler, valg af robuste løsninger og overholdelse af tidsfrister. Parametre, der indgår i LCC-vurderingen i DGNB (grønt felt) Totale levetidsomkostninger Eksternaliteter Levetidsomkostninger Ikke-bygningsrelaterede omkostninger Indtægt Opførelse Drift Vedligehold End-of-life Miljøomkostninger

20 20 SOCIAL En bygnings sociale kvalitet omfatter parametre som sundhed, komfort, brugertilfres- hed, funktionalitet og æstetik. Et effektivt og produktivt arbejdsmiljø med høj arbejdsglæde og lavt sygefravær opnås bl.a. gennem et godt indeklima. Der bør ligeledes være fokus på at sikre en god tilgængelighed både inde i selve bygningen, og i form af cykelstier til og fra bygningen. Ikke mindst kan der med fordel arbejdes med inddragelse af offentligheden i bygningen, hvilket også giver en ekstra kvalitet. Kriterier social kvalitet: Sundhed, komfort og bruger tilfredshed soc1.1 termisk komfort soc1.2 indendørs luftkvalitet soc1.3 akustisk komfort soc1.4 visuel komfort soc1.5 brugernes mulighed for at styring af indeklimaet soc1.6 kvalitet af udearealer soc1.7 trykhed og sikkerhed Funktionalitet soc2.1 tilgængelighed soc2.2 offentlig adgang soc2.3 forhold for cyklister Æstetik soc3.1 Arkitektonisk kvalitet soc3.2 bygningsintegreret kunst soc3.3 plandisponering Sundhed, komfort og brugertilfredshed Kriterie SOC1.1: Termisk komfort Mål: En bygnings termiske komfort fremmer sundhed og trivsel både på arbejdet og i hjemmet, og er et afgørende paramter for vurderingen af bygningens indeklima og samlede oplevelse af byggeriets kvalitet. Termisk komfort er tæt knyttet til brugernes tilfredshed med indeklimaet. Væsentlige fokusområder er risiko for overtemperaturer, træk samt strålingsasymmetri. Metode: Termisk komfort evalueres ud fra 4 indikatorer for hhv. sommer og vinter: 1. Operativ temperatur Dette kriterie vurderes ud fra DS 15251, kat. I og II. Det er særligt vigtigt at undgå overtemperaturer om sommeren. Maximum point kan opnås, hvis temperaturgrænsen på 25,5 C overskrides mindre en 50 timer. Kriterier kan dokumenteres ved brug af termisk simulering. 2. Træk Der kræves dokumentation for de valgte indblæsningsarmaturer samt placeringen af disse ikke giver anledning til træk i opholdszonen. Er der tale om naturlig ventilation, skal der gøres rede for ventilationsstrategien. Anvendes hybrid ventilation redegøres for begge dele. Træk vurderes ud fra specifikationerne i ISO Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. Der er særligt fokus på kulde/varme-stråling fra store vinduer. For vinduer og glasfacader, der udgør mere en 40% af facadearealet, er der skærpede krav til dokumentation og overfladetemperaturer. 4. Relativ luftfugtighed Luftfugtighed er normalt ikke et indeklimaproblem. Der kræves kun dokumentation for overholdelse af krav, hvis der er be- og affugtning i ventilationsanlægget. Kriterie SOC1.2: Indendørs luftkvalitet Mål: Kriteriet skal sikre tilpas ventilationsmængde og en indendørs luftkvalitet, der ikke har negative effekter på brugernes velbefindende og sundhed. I den forbindelse er det særligt vigtigt at undgå høje koncentrationer af sundhedsskadelige stoffer samt lugtgener. Dårlig luftkvalitet kan føre til ubehag som f.eks. hovedpine og nedsat koncentrationsevne.

21 21 Kriterie SOC1.2 er et såkaldt Knock-Out- Kriterie. Opfylder bygningen ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Vurdering opdeles i 2 underkriterier: 1. VOC og formaldehyd Luftens indhold af formaldehyd og TVOC testes ved måling i bygningen senest fire uger efter færdiggørelse af bygningen. Antallet af rum, der måles på, afhænger af bygningens størrelse. Grænseværdien for formaldehyd og TVOC er hhv. 100 og 3000 mikrogram/ m³. Hvis dette overskrides, kan bygningen ikke certificeres. 2. Ventilationsrate Dette kriterie er defineret ud fra DS/EN Der er tre niveauer for luftkvalitet baseret på CO 2 koncentration. Højeste kvalitet er CO 2 niveau under 1000 ppm, svarende til et forventet niveau ved nybyggeri og renoveringer. Kriterie SOC1.3: Akustisk komfort Mål: At sikre en passende rumakustisk kvalitet i overensstemmelse med anvendelsen af rummene. Den akustiske komfort er væsentlig for brugernes velvære og effektivitet. Baggrundsstøj og efterklangstider skal reduceres. Et lavt støjniveau vil medføre højere produktivitet og mindre sygdom hos medarbejderne, og bygningen vil blive opfattet som mere komfortabel. Metode: Vurdering opdelt i fire underkriterier afhængig af rummets funktion og størrelse. Typisk dokumentation for dette kriterie foretages ud fra akustiske beregninger iht. EN eller målinger iht. ISO De fire vurderingsområder nedenfor vægtes efter en angivet vægtningsfaktor eller ud fra de reelle arealer i bygningen. 1. Celle- og møderum <= 40m² Akustik vurderes ud fra efterklangstider i rummet. 2. Åbne kontorlandskaber > 40m² Akustikken vurderes efter ækvivalent absorptionsareal. Der gives ekstra points, hvis absorptionsarealet er placeret på enten skillevægge eller loft, da gulvet ofte vil være dækket med møbler efter ibrugtagning. 3. Auditorier og konferencerum Der vurderes ud fra efterklangstider. 4. Kantiner > 50 m² Der vurderes ud fra efterklangstider. SOC1.4 Visuel komfort Mål: Naturligt lys har en positiv indvirkning på menneskers psykiske og fysiske sundhed samt på menneskers oplevelse af komfort. Derfor skal der være godt lys i alle rum, hvor personer opholder sig i korte og især lange perioder. Kriteriet medvirker til at sikre et godt dagslys på faste arbejdspladser og i bygningen generelt. Afgørende betydning for brugernes komfort er muligheden for udsyn fra bygningen, så brugerne kan følge dagsrytmen, vejrforhold mv. Visuel komfort opnås ved en afbalanceret belysning uden mærkbare forstyrrelser såsom direkte og reflekteret lys, samt et tilstrækkeligt belysningsniveau. Der skal samtidig være mulighed for at justere belysningen individuelt. Kriteriet omfatter både dagslys og kunstig belysning. Metode: Vurdering af kriteriet opdeles i syv underkriterier. 1. Dagslys i bygningen Gode dagslysforhold i bygningen kan sikres bl.a. ved hjælp af lave rumdybder, højt placerede vinduesåbninger og brug af lyse farver til rummets overflader. Dette kriterie vurderes for 50 % af det udnyttelige areal (UA) i bygningen. Dokumenteres via simulering. 2. Dagslys på arbejdspladser Minimumskrav er dagslysfaktor (DF) på 2% for alle arbejdspladser. 3 % DF for minimum 80 % af arbejdspladserne giver maximalt point. Dokumenteres via simulering. 3. Udsyn Mulighederne for udkig vurderes ved arbejdspladserne, når bygningens solafskærmning er aktiveret. 4. Ingen blænding fra dagslys Ud fra hvilken type afskærmning, der er anvendt, vurderes risikoen for blænding. Der skelnes mellem løsninger, man kan se igennem (dvs. udsigt ud) og ikke se igennem. Afskærmningen, der vurderes i dette kriterie,

22 22 SOCIAL fungerer uafhængigt af den øvrige solafskærmning. 5. Blænding fra elektrisk lys Blænding fra kunstlys vurderes ud fra anvisninger i DS Lysfordeling fra elektrisk belysning Blænding fra kunstlys vurderes ud fra anvisninger i DS700. Individuel arbejdsbelysning ved arbejdspladser og mulighed for regulering af almen belysning vurderes. 7. Farvegengivelse Der foretages en kvantitativ vurdering af farvegengivelse og farvetemperatur. Dette vurderes ud fra den såkaldte Ra-værdi for hhv. belysningskilden og glas/solafskærmning, der evt. kan farve eller på anden vis påvirke det lys, der kommer ind. Kriterie SOC1.5: Brugernes mulighed for styring af indeklima Mål: Brugere, der har indflydelse på deres nærmiljø, er mere tilfredse brugere. Derfor skal det tilstræbes, at brugerne selv kan kontrollere indeklimaet omkring dem. Personer opfatter indeklima forskelligt, og brugerkontrol er derfor en vigtig parameter. Metode: Vurderingen er opdelt i syv indikatorer. 1. Ventilation Vurdering af muligheder for manuel styring af luftskifte. Åbning af vinduer tæller også med, når mulighederne for ventilation vurderes. 2. Solafskærmning Vurdering af mulighed for individuel styring af solafskærmning og brug af justerbar solafskærmning. Det anbefales altid at tillade individuel kontrol af solafskærmning. 3. Blændingsbeskyttelse Beskyttelse mod blænding kræver enten indvendig eller vejrsikret solafskærmning. 4. Temperatur i opvarmningssæson Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet. 5. Temperatur i sommerperioden Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet. 6. Dagslys og kunstlys Vurdering af muligheder for manuel kontrol af dagslys og kunstlys. 7. Brugervenlighed Vurdering af hvor let tilgængeligt det er at foretage de ønskede ændringer. Kriterie SOC1.6: Kvalitet af udearealer Mål: Kvaliteten af byggeriets udearealer omhandler de udearealer i umiddelbar nærhed af bygningen, der anlægges sammen med byggeriet, og som er tilgængelige for offentligheden eller brugerne. Formålet med vurdering af kvaliteten af disse udearealer er at give så mange brugere som muligt udsigt og adgang til en bred vifte af udemiljøer med en udformning af høj kvalitet. Friarealerne har indvirkning på brugernes almenvel, med opholdsmuligheder, der fremmer kontakten mellem brugerne og øger den generelle accept af byggeriet fra omgivelserne. Udearealerne kan desuden bidrage til at forbedre nærmiljøet og mikroklimaet, hvis de designes til dette. Metode: Vurdering opdeles i to underkriterier, som hver består af yderligere underopdeling. Der skelnes mellem en kvantitativ og en kvalitativ vurdering. 1. Kvantitativ evaluering Her vurderes bygningsintegreret beplantning på fx tag og facade, i atrier mm. herunder hvor stor en andelen af tagfladen, der er aktiveret som fx grønt tag, tagterrasse, tekniske installationer. Herudover vurderes de arealer, der er integreret i facaden, fx balkoner, observatorier og bygningsintegrerede udearealer samt arealer omkring stueetagen. 2. Kvalitativ vurdering Her vurderes udearealernes designkoncepter, herunder arealer med planter på taget (samt den tilhørende vedligeholdelseskontrakt), tagarealernes orientering (kan man se ud i flere retninger), den sociokulturelle brug (f.eks. brug af tagterrasser til at fremme fællesskab) samt vindbeskyttelse. Kriterie SOC1.7: Tryghed og sikkerhed Mål: Fornemmelsen af tryghed bidrager grundlæggende til menneskers velbefindende. Usikkerhed og angst begrænser derimod bevægelsesfriheden. Forholdsregler, der øger

23 23 følelsen af tryghed, har som regel også den virkning at fare for overgreb fra andre mindskes. Målet er at øge sikkerheden ved at forebygge faresituationer som overfald, ulykker og katastrofer samt at sikre tryghed i tilfælde af en ulykke eller katastrofe. Metode: Vurdering opdeles i to underkriterier. 1. Tryghedsfølelse og beskyttelse mod overgreb Et væsentligt parameter i dette kriterie er sikring af belysning på parkering, hovedstier og gange således, at disse er velbelyste og afmærkede. Desuden vurderes forekomst af genoplivningsudstyr, videoovervågning og sikkerhed udenfor almindelig arbejdstid. 2. Reduktion af skadens omfang i tilfælde af skade Vurdering af evakueringsplan samt beskrivelse af flugtruter. Der skal tilstræbes brug af materialer, der ikke forårsager giftig røg samt udarbejdes en plan for fjernelse af giftig luft i tilfælde af brand, så farlig luft og røg ikke bliver spredt i bygningen. Funktionalitet Kriterie SOC2.1: Tilgængelighed Mål: En funktionel bygning skal sikre tilgængeligheden for alle. Dette gælder både i designet af grund og bygning, forbindelsen til de omkringliggende områder samt forbindelsesdetaljer. Der skal skabes adgang for personer med både sensoriske og motoriske begrænsninger. Bedre adgang for alle fremmer interaktion på tværs af generationer. Kriteriet er et såkaldt Knock-Out-Kriterie. Opfylder bygningen ikke minimumskravet, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Kriteriet evalueres kvalitativt og kvantitativt i forhold til tilgængelighed. Jo flere tilgængelige områder en bygning har, der kan nås af mennesker med motoriske, sensoriske og/eller kognitive handikap uden besvær og uden fremmed hjælp, desto højere evaluering opnår bygningen. Udendørs arealer tages med i bedømmelsen, da den udvendige adgangsvej generelt er placeret her. Som minimumskrav skal bygningsreglementet overholdes. Anbefalingerne er baseret på SBI s erfaringer inden for området, og de indgår ikke i de trykte anvisninger, men kan findes i SBI s tjeklister. Kriterie SOC2.2: Offentlig adgang Mål: Omverdenens accept af en bygning samt bygningens samspil med byen fremmes af en god offentlig adgang og af mange anvendelsestilbud. Offentlig adgang kræver kommunikation og fællesskab. En bred vifte af anvendelsestilbud skaber liv i det offentlige rum og fremmer fællesskabet, øger naboernes accept af bygningen og medvirker til at integrere bygningen og bygningens friarealer i det eksisterende byrum. Metode: Vurdering af kriteriet opdeles i fem indikatorer. 1. Principiel adgang til bygning Vurdering af om der findes en plan for offentlig adgang til bygningen. 2. Åbning af udeanlæg for omverdenen Vurdering af offentlig adgang til udendørs faciliteter. 3. Åbning af indretninger inde i bygningen for omverdenen Interne faciliteter vil øge tilgangen af offentligheden. Et eksempel på faciliteter er f.eks. bibliotek, skaterbane, fitnesscenter, svømmehal, borgerservice, sundhedshus, legeområde, festlokale, biograf og cafeé. Adgangsforhold og sikkerhed bør også vurderes. 4. Mulighed for at udleje lokaler i bygningen til udenforstående Vurdering af muligheder for at tredjepart kan leje lokaler i bygningen. Det kan både være korttids leje som fx leje af møderum, men også udlejning af kontorarealer eller publikums og service orienterede funktioner som fx cafe. 5. Variation i anvendelse af offentlige arealer Variation i lejemål vil tiltrække flere forskellige parter til bygningen. Kriterie SOC2.3: Forhold for cyklister Mål: Cykling er en væsentlig del af en

24 24 SOCIAL miljøvenlig individuel transportform. Målet er derfor at fremme og understøtte cykeltransport. De fleste køreture i bil er nemlig på mindre end 5 km. Disse ture kan let foregå på cykel, hvilket skal fremmes ved at gøre infrastruktur og parkeringsforhold bedre for cyklisterne. Metode: Antal og kvalitet af cykelparkeringspladser vurderes. Overdækning af cykelstativer, lademulighed for el-cykler og adgang til cykelværksted er eksempler på god kvalitet. Desuden vurderes placering og afstand af cykelparkering ift. hovedindgange. En anden parameter er faciliteter til bad og omklædning for medarbejdere, der cykler på arbejde. Æstetik Kriterie SOC3.1: Arkitektonisk kvalitet Mål: Bygninger med høj arkitektonisk kvalitet vil have længere holdbarhed og større om- og tilbygningspotentiale. Derudover er høj arkitektonisk kvalitet prestigegivende og motiverer til større grad af vedligehold af bygningen. Arkitektonisk kvalitet har dermed betydning for mange bæredygtige aspekter af et byggeri såsom fx en lang levetid, god vedligeholdelse, høj grad af fleksibilitet og god integration i bygningens og byens kontekst. Metode: Konkurrencer er kendt for at fremme kreativitet og innovative løsninger, og samtidig er de effektive metoder til at optimere kvalitet og rentabilitet. En arkitektkonkurrence er den optimale vej til at opnå den bedste løsning for de arkitektoniske og konstruktive opgaver samt integrationen i den bymæssige kontekst. Nærværende kriterium evaluerer processen og understøtter bygningens arkitektoniske kvalitet via enten: - Afholdelse af arkitektkonkurrence. - Afholdelse af totalentreprisekonkurrence hvor arkitektonisk kvalitet er et væsentligt tildelingsparameter. - Jurybedømmelse af det opførte byggeri. - Kvalificeret valg af bygningskoncept på baggrund af forarbejde med forskellige varianter af bygningen. Kriterie SOC3.2: Bygningsintegreret kunst Mål: Offentlig kunst bør støttes og integreres i bygningen, da kunst er en del af bygningskulturen og dermed også påvirker bygningens kvalitet og udtryk. Den bygningsintegrerede kunst etablerer en sammenhæng mellem omgivelserne, bygningen og dens anvendelse. Kunstværket bør skræddersyes til hver enkelt placering og bygningstype, så kunsten kan bidrage til at øge brugernes accept af og identifikation med bygningen Metode: Det er bygherrens opgave at sikre, at bygningen udsmykkes eller, at der på anden måde etableres bygningsintegreret kunst. De nødvendige midler og aktiviteter skal udføres inden for rammerne af byggeopgaven. I dette kriterie skal det sikres, at det er kunst for ALLE, dvs. at kunsten kommer hele bygningen og dens brugere til gode. Udstilling af malerier eller lignende, der kan nedtages eller fjernes, tæller ikke med i vurderingen. Konkret evalueres der på 3 indikatorer: 1. Finansielle midler til bygningsintegreret kunst Finansieringen af kunst i bygningen fastlægges som en procentdel af byggeomkostningerne. 2. Involvering af kunstnere og kunsteksperter Her kan et tidligt samarbejde mellem arkitektfirma, brugere, administration/ejer og kunstner anbefales, ligesom det kan anbefales at holde møder med kunsteksperter samt overveje et samarbejde med unge talentfulde kunstnere. 3. Offentliggørelse Arbejdet med integration af kunst i bygningen bør formidles til offentligheden. Herunder skal det sikres, at der er transparens og ordentlighed i udvalgsprocessen. Kunsten i bygningen kan præsenteres ved fernisering, offentlige rundvisninger, udstillinger og udgivelser.

25 25 Kriterie SOC3.3: Plandisponering Mål: Plandisponeringen er afgørende for en bygnings funktionalitet og fleksibilitet ved forskellige anvendelser. Disse faktorer spiller en afgørende rolle for bygningens rumlige og arkitektoniske kvalitet og vil ligeledes afspejles i bygningens værdistabilitet. Netop funktionalitet og fleksibilitet påvirker også brugernes tilfredshed med bygningen. Metode: Det er bl.a. følgende aspekter, der skal evalueres positivt; dagslysforhold, visuelle relationer til omgivelserne, opholdsområder til forskellige anvendelser og møbleringsmuligheder. Konkret evalueres der på 2 indikatorer: 1. Variation af anvendelsesmuligheder Forskellige bygningstyper har forskellige muligheder og behov for differentiering mellem forskellige rumtyper eller ændring af anvendelse. Det gælder f.eks. forskellige kontortyper eller udlejningsenheder i kontorbygninger. Hertil bidrager variation i rum til fælles og forskelligartet brug og med mange forskellige formål. Rum, zoner eller områder, der kan øge brugernes tilfredshed omfatter opholdsarealer med forskelligartede muligheder for aktiviteter, samt bestræbelser for at integrere hovedadgangsvejene/ cirkulationszoner med opholdsområder. 2. Brugsarealernes kvalitet Adgangsarealerne skal være godt oplyst og anvendelsen passende dimensioneret for at kunne udnyttes multifunktionelt. Denne uformelle anvendelse af adgangsveje, f.eks. med henblik på uformelle møder, at kunne trække sig tilbage eller andre aktiviteter, får stadig større betydning. Pandrup Sundhedshus - DGNB certifikat, Sølv NCC Company House - DGNB Certifikat, Sølv

26 26 TEKNIK Teknisk kvalitet beskriver kvaliteten af de tekniske løsninger i bygningen. Det drejer sig både om selve konstruktionen men også om, hvor let det er at vedligeholde bygningen, samt om hvordan bygningsdele skilles ad og fjernes efter brug. Teknisk kvalitet går på tværs af både miljømæssig, social og økonomisk kvalitet, da valg af teknik også påvirker resultatet for de øvrige kvaliteter. Kriterier i teknisk kvalitet: Teknisk udførelse TEC1.1 Brandsikring TEC1.2 Lydforhold TEC1.3 Klimaskærmens kvalitet TEC1.4 De tekniske systemers tilpasningsevne TEC1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed TEC1.6 Egnethed med henblik på nedtegning og genanvendelse Teknisk udførelse Kriterie TEC1.1: Brandsikring Mål: Brande sætter mennesker og dyrs liv og helbred på spil og anretter skader på både bygninger og samfundsmæssige værdier. De vigtigste mål ved brandsikring er at give tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Af samme grund skal bygninger indrettes med flugtveje, der sikrer, at personer kan forlade bygningen, inden de påvirkes af kritiske mængder af varme og røg. Der skal tillige være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. Metode: Foranstaltninger, der overstiger lovgivningskrav, vil blive bedømt positivt. Dog bør det for disse foranstaltninger også overvejes, hvilken indvirkning det har på LCA samt LCC. Overholdelse af bygningsreglementets brandkrav er minimum for at opnå certificering. Yderligere tiltag kan give ekstra points ved hver enkelt forbedring ift. BR10-krav. Der skelnes mellem passiv og aktiv brandsikring: 1. Passiv brandsikring af bygninger, herunder flugtveje Implementeres yderligere brandsikringstiltag som f.eks. bedre flugtveje, brug af byggematerialer der kun i begrænset omfang bidrager til branden, brandmæssige adskillelser der i højere grad sikre mod røg og brandspredning, kan der opnås flere point. 2. Aktiv brandsikring Her kan f.eks. bedre belysning af flugtveje samt brandslukningsanlæg som f.eks. sprinkling forbedre sikkerheden. Opmærksomheden henledes dog på, at aktive brandsikringsinstallationer kræver vedligeholdelse, hvorfor en god drifts- og vedligeholdelsesplan medvirker til at opretholde en god brandsikkerhed. Kriterie TEC1.2: Lydforhold Mål: Lydforholdene har stor betydning for brugernes arbejde og velbefindende. Støjbelastning kan have betydning for gener og stress. Større produktivitet samt øget komfort og mulighed for fordybelse på arbejdspladsen skal sikres med lydisolering og støjdæmpning. Standard lydkrav i dag er kun minimale krav, som ofte bare fjerner de helt uacceptable støj tilfælde. Metode: Vurdering af kriteriet opdeles i fire underkriterier. 1. Luftlydisolering Her vurderes luftlydisolering mellem to forskellige rum. Der skelnes mellem krav til etagedæk, væg og kombineret væg-dør. 2. Trinlydisolering i og mellem kontorarealer og gangarealer/trapper

27 KPMG Domicil - DGNB Certifikat, Sølv

28 28 TEKNIK Vurdering af trinlyd fra andre arbejdsarealer og eget arbejdsområde. 3. Lydisolering mod udefrakommende luftbåren støj. Kilder til udefrakommende støj kan f.eks. være trafikstøj og gadelarm. 4. Støj fra tekniske installationer Vurdering af støj fra installationer. Kriterie TEC1.3: Klimaskærmens kvalitet Mål: Bygningens klimaskræm skal bl.a. hjælpe til med at nedsætte varmebehovet i bygningen, sikre god termisk komfort samt undgå konstruktionsskader pga. fugt. Dette gøres ved at sikre et godt isoleringsniveau samt en god kvalitet af klimaskærmen. Metode: Vurdering af kriteriet er opdelt i seks indikatorer. Krav er baseret på DS Bygningsdelenes varmeisolering Der er opstillet krav til U-værdier for de forskellige bygningsdele. Hvis der er variation indenfor den enkelte bygningsdel, som fx flere forskellige typer vindue, vurderes på det areal-vægtede gennemsnit. 2. Kuldebroer Der er opstillet krav til linjetab for de forskellige bygningsdele. Hvis der er variation indenfor den enkelte bygningsdel, som fx flere forskellige typer fundament, vurderes på det vægtede gennemsnit. 3. Klimaskærmens varmetab Her følges DS418-krav til varmetab fra klimaskærm eksklusiv vinduer og døre. 4. Fugtsikring For alle konstruktioner skal dokumenteres, at der ikke opstår kondensering og fugtophobning i konstruktionen. Her følges SBI-anvisning 224 Fugt i bygninger. 5. Lufttæthed Målinger fra blowerdoor-test skal afleveres. 6. Vinduer Indvendig overfladetemperatur på vinduesramme vurderes i relation til risiko for kondensdannelse og kuldebro. Kriterie TEC1.4: De tekniske systemers tilpasningsevne Mål: Tekniske systemer er de bygningskomponenter, der ændres hurtigst, og samtidigt influerer de væsentligt på, hvordan en bygning fungerer. De tekniske systemers tilpasningsevne og robusthed spiller derfor en vigtig rolle for bæredygtighed. Hvis de tekniske systemer, og det råhus de er indbygget, i er lette at tilpasse (dvs. gode til at tilpasse sig skiftende rammebetingelser), kan dette i høj grad påvirke såvel brugernes accept af bygningen, som bygningens levetid og driftsomkostninger. Derfor er målet, at bygningen planlægges og bygges således, at fremtidige ændringer kan udføres så let og enkelt som muligt, samt at de tekniske installationer er robuste under drift. Metode: Vurdering af kriterie opdeles i fire indikatorer. Indikatorer, der på grund af forhold omkring de tekniske systemer i bygningen ikke kan evalueres, anses for at være opfyldt (Eksempel: Der er ikke elevator i bygningen - indikatorer, der evaluerer elevatorers tilpasningsevne, anses derfor for at være opfyldt): 1. Råhusets udformning og fleksibilitet Her vurderes bl.a. afstand mellem vvs skakte og fleksibilitet af bærende konstruktioner. 2. Tilgængelighed og pladsreserver i teknikcentralerne og elevatorer Her vurderes teknikcentraler og vertikale skakter i forhold til service og senere ombygninger/ udvidelser. 3. Tilpasning af driftstemperaturen med henblik på at integrere vedvarende energiformer Her evalueres varmefordeling og eventuelt kølesystem. 4. Systemintegration af BMS-systemer Her vurderes om BMS systemer er baseret på åbne og standardiserede protokoller.

29 29 Kriterium TEC1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed Mål: Rengøring og vedligehold af bygninger er vigtigt for at bevare en lang levetid af de anvendte byggematerialer. Dermed bliver det en del af værdisikringen i bygningen. Overflader, der er lette at rengøre, kræver færre rengøringsmidler, der bruges mindre tid til opgaven, og dermed bliver udgifterne til rengøring mindre. Desuden mindskes miljøpåvirkningerne, når der bruges færre rengøringsmidler. Målet er derfor at holde driftsomkostningerne til rengøring og vedligehold så lave som muligt, samtidigt med at de anvendte materialer opnår en lang levetid Metode: Ved evalueringen af kriteriet inddeles bygningen i følgende tre typer af bygningsdele. 1. Bærende konstruktioner Bærende konstruktioner, der kræver vedligehold bør være tilgængelige for inspektion og vedligehold. 2. Ikke bærende konstruktioner - ude (inkl. vinduer og yderdøre) Indikatoren omhandler de udvendige glasarealer og deres tilgængelighed. Bygnings udvendige glasarealer opgøres i let-, god- og svært tilgængelige arealer. Let tilgængelighed er vinduespudsning der kan foretages fra terræn uden hjælpemidler. God tilgængelighed er vinduespudsning der foretages med fx pudsegondoler og teleskopstænger. Svær tilgængelighed er arealer der kræver brug af lift eller klatreseler. 3. Ikke bærende konstruktioner - inde Rengøringen lettes med en overskuelig grundplan uden forhindringer, dvs. uden mange hjørner, nicher eller søjler. Desuden vurderes det positivt hvis; - gulve er tolerante for en smule snavs eller slid f.eks. via mønstret belægning, - der er smudsopsamlingszone i primære indgange, - toiletter og baderum er rengøringsvenligt indrettet med skjulte rørføringer og væghængte toiletter. Kriterie TEC1.6: Egnetmed hen henblik på nedtagning og genanvendelse Mål: Byggesektoren er en af de største kilder til materialeforbrug i Danmark. Formålet med kriteriet er, at sikre at der allerede i designfasen, ved valget af materialer og byggeteknik, planlægges hvorledes bygningen konstrueres med henblik på at materialer og komponenter nemt kan nedtages, skilles ad, sorteres og genbruges eller genanvendes med højest mulig anvendelseskvalitet. Byggematerialer har typisk lang levetid, men ved genbrug af materialerne vil mængden af akkumuleret affald blive reduceret. På grund af den forholdsvist lange levetid vil mange af de materialer, der anvendes i dag, ikke akkumuleres som affald før 50 til 100 år efter opførelsen. Disse materialer kan tjene som vigtige ressourcer for fremtidige byggematerialer. Byggeriets evne til at genskabe et homogent materiale efter nedbrydning og udtrække genbrugsmaterialer af høj kvalitet er meget vigtig for evaluering af dette kriterie. Metode: Kriteriet er inddelt i to indikatorer: 1. Fremme genanvendelse med høj anvendelseskvalitet For bedst muligt at fremme genanvendelsen af værdifulde materialer i affaldet skal der tages højde for, at bygningsdelene nemt kan separeres og sorteres så fuldstændigt som muligt og genanvendes med højst kvalitet. Kriteriet er linket til livscyklusvurderingen, og LCA-værktøjet anvendes til vurderingen. 2. Nedtagnings og genanvendelseskoncept Her inddrages overvejelser om, hvordan materialerne kan genanvendes og skilles ad. I konceptet giver planlæggeren sit skøn over mængden af materialer og fastlægger, hvilke dele af bygningsværket der skal nedtages, og hvordan de bedst muligt kan genbruges eller genanvendes med højst mulig anvendelsesværdi. Her skal indgå en beskrivelse af hvorledes planlæggeren/designeren anbefaler, at materialerne skal behandles.

30 30 PROCES Proceskvalitet skal bl.a. være med til at sikre, at der opstilles klare mål for det ønskede niveau af bæredygtighed i den kommende bygning, samt at det rette designteam etableres. Proceskvalitet beskriver både kvaliteten i planlægningen og kvaliteten i den færdige bygning. De opstillede kriterier i kategorien Proces kan anvendes som en del af grundlaget i programmeringen af bygningen. Det er her, man tager beslutning om graden og kvaliteten af bæredygtighed i bygningen, og det arbejde, der udføres i procesfasen, har væsentlig indflydelse på det endelige resultat. Kriterier i proceskvalitet: Planlægning PRO1.1 Kvalitet i forberedelse af projektet PRO1.2 Integreret design proces PRO1.3 Vurdering af optimering og kompleksitet i planlægningen PRO1.4 Bæredygtighedsaspekter i udbud og ordretildeling PRO1.5 Vejledning om vedligehold og brug af bygningen Udførelse PRO2.1 Byggeplads/byggeproces PRO2.2 Dokumentation af kvalitet i udførelsen PRO2.3 Commissioning Planlægning Kriterie PRO1.1: Kvalitet i forberedelse af projektet Mål: Hensigten med kriteriet er at optimere planlægningen ved at beskrive projektets ydelser i god tid og aftale projektets mål i overensstemmelse med beskrivelsen. Den indledende rådgivning skal identificere bygherrens behov og mål for projektet baseret på bygherrens ide og rammebetingelser for projektet. Det adresserer de udfordringer, som rådgiverne forventes at løse. Bygherrens og brugernes krav til en bygning bestemmes i en ydelsesbeskrivelse og fastlægges i en aftale om projektets mål. Herved er det muligt at formulere målene klart og kontrollere, om de opfyldes konsekvent. En omhyggelig projektforberedelse har stor indflydelse på bygningens kvalitet. Elforbrug til brugernes udstyr udgør en stor del af det samlede energiforbrug i en bygning, og da bygningens koncept og bygningens teknik influerer på hinanden, skal denne gensidige vekselvirkning tages med i planlægningen. Desuden skal der tages højde for indvirkningen af mulige ændringer i bygningens anvendelse for at sikre, at selve bygningen og den indbyggede teknik er så tilpasningsvenlig som muligt. Metode: Kriteriet er inddelt i tre indikatorer 1. Indledende rådgivning Omfang af indledende rådgivning, og om der foreligger ideoplæg og byggeprogram, evalueres. 2. Bæredygtighedsmål for projektet Det kontrolleres, om der i byggeprogrammet er formuleret bæredygtighedsmål for projektet. Bæredygtighedsmålene fastlægger konkrete miljømæssige, økonomiske og sociale projektmål på et meget tidligt tidspunkt i planlægningsfasen. 3. Bruger- og procesudstyrs indflydelse på energiforbruget Bruger og procesudstyr har stor indflydelse på energiforbrug og energibehov i bygninger. Derfor skal energiforbrug til udstyr dokumenteres. Der evalueres desuden på, om udstyret integreres i planlægningen. For at opnå optimal udnyttelse af valg og integrering af udstyr i planlægningen evalueres det positivt, hvis der foreligger en implementeringsstrategi. Kriterie PRO1.2: Integreret design proces Mål: En integreret design proces dækker hele bygningens livscyklus, fra projektudvikling til nedrivning. Den integrerede design proces sikrer, at der sammensættes et tværfagligt designteam, hvor alle deltager fra projektets start. I samarbej-de med bygherren udvikles et integreret koncept for en overordnet bæredygtighedsstrategi for bygningen.

31 Buddingeport - DGNB certifikat, Sølv

32 32 PROCES Det tidlige samarbejde er med til at højne kvaliteten, så energiforbrug og miljøpåvirkninger reduceres med samtidig fokus på forbedret komfort og økonomisk gennemførlighed. Med henblik på evaluering kontrolleres det, om der er et tværfagligt designteam, der dækker alle discipliner, og om brugere og borgere inddrages i planlægningsprocessen. Derudover kontrolleres det, om der er udarbejdet og implementeret en strategi for bæredygtighed. Metode: Kriteriet er opdelt i 4 indikatorer. 1. Interdisciplinært designteam Det gennemgående interdisciplinære designteam bør dække mindst 4 discipliner ud over bæredygtighedskoordinatoren. 2. Brugerindflydelse Ved at inddrage fremtidige brugere i planlægningen øges accepten og tilfredsheden. Hvis det i designfasen endnu ikke er klart, hvem fremtidige brugere vil være, skal deres interesser varetages af en repræsentant. 3. Borgerdeltagelse En øget deltagelse fra borgernes side kan yde et vigtigt bidrag til at acceptere beslutninger, en mere omfattende løsning, en bedre beslutningskvalitet samt færre konflikter. Afhængigt af medbestemmelsesrettighederne deltager offentligheden, på to forskellige måder: a) En informativ deltagelse b) En konsultativ borgerdeltagelse 4. Bæredygtighedsplan Bæredygtighedsplanen bruges til at udarbejde en handlingsplan med mål og virkemidler i den tidlige projektfase. Kriterie PRO1.3: Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen Mål: Planlægning af et bæredygtigt byggeri er en kompleks opgave, og der findes ikke en standardløsning. For hvert enkelt projekt skal der findes nye tværfaglige løsninger, der harmonerer og fører til en optimal samlet løsning. Det kan opnås med et tværfagligt designteam som tidligt i projektet samarbejder om løsningerne, og indfører dem som en del af den integrerede designproces. Metode: Det skal sikres, at flere forskellige koncepter sammenlignes med fokus på både økonomiske og miljømæssige aspekter. Kvalitetssikring foretaget af en uafhængig tredjepart kan desuden fremme kvaliteten af arbejdet. Vurdering er opdelt i 11 underkriterier. 1. Energikoncept Et energikoncept skal beskrive forsyningsform og optimal udnyttelse af energien. Der lægges særlig vægt på passiv energiudnyttelse og vedvarende energi. 2. Vandkoncept Et vandkoncept omfatter både vandforsyning og vandafledning. Ud over håndtering af regnvand og spildevand, drejer det sig om at beskytte de naturlige vandressourcer og reducere forbruget af drikkevand med valgene af et egnet vandkoncept. 3. Optimering af dagslys/elektrisk belysning Ved at planlægge samspillet mellem dagslyset og den elektriske belysning i starten af designprocessen, kan der opnås en god visuel komfort samtidig med, at der kan spares energi. 4. Affaldskoncept Muligheder for at forhindre eller reducere affald, håndtering af affald, muligheder for genbrug, samt transport vurderes. 5. Målings- og overvågningskoncept Målinger i bygningen af energi- og ressourceforbrug gennemføres som en del af dokumentationen for bygningens funktion, men også for efterfølgende at optimere forbruget i bygningen og bidrager til en bæredygtig administration af bygningen. 6. Koncept til understøtning af bygningens fleksibilitet i forhold til ombygning, nedrivning og genanvendelse Her vurderes mulighederne for at anvende bygningen til andre formål samt det forberedte koncept for nedbrydning og genbrug. 7. Koncept til sikring af bygningens rengøringsog vedligeholdelsesvenlighed En rengøringsvenlig bygning opnås i kraft af de

33 33 valg, der foretages i planlægningsprocessen (valg af materialer, systemer, tilgængelighed ved komponenter, der kræver rengøring ofte, tilgængelighed i lagerrum osv.). 8. Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af livscyklusvurderinger, LCA Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af livscyklusvurdering indebærer udførelse af LCA på forskellige variationer af bygningens design, valg af materialer og energikoncepter. 9. Vurdering af alternative løsninger baseret på levetidsomkostninger, LCC Vurdering af alternative løsninger ved hjælp af vurdering af levetidsomkostninger indebærer udførelse af LCC på forskellige variationer af bygningens design, valg af materialer og energikoncepter. 10. Kvalitetssikring i udførelsen af brandsikringskonceptet De lovbestemte rammebetingelser tillader forskellige niveauer for planlægningen af brandsikringen, dels når den udarbejdes, og dels når der følges op på den. 11. Koncept for klimasikring Et klimasikringskoncept bør mindst indeholde en behovsafklaring for klimatilpasset projektering, en risikovurdering af de konkrete forhold og om nødvendigt implementering af virkemidler i projektering og udførelse. Kriterie PRO1.4: Bæredygtighedsaspekter i udbud og ordretildeling Mål: Hvis fokus på bæredygtighedsaspekter er skrevet ind i udbudsmaterialet, kan bygningens miljømæssige og sociale kvalitet øges, idet produktkvaliteten ikke udelukkede vælges ud fra økonomiske synspunkter. Integrationen af bæredygtighed betyder, at entreprenører vælges med udgangspunkt i samme mål. Der fokuseres på udbudsprocessens udvælgelsesmetode og tildelingskriterier, som begge bør integrere bærdygtighed. Metode: Vurdering er opdelt i to underkriterier. 1. Integration af bæredygtighed i udvælgelseskriterierne Alene ved valget af firma kan der øves indflydelse på den forventede kvalitet af ydelserne, den regionale værdiskabelse, bevarelse af arbejdspladser i regionen eller indarbejdelse af miljøstandarder og sociale standarder. Det kontrolleres, om der i udvælgelseskriterierne for entreprenører indgår bæredygtighedsaspekter 2. Integration af bæredygtighed i tildelingskriterierne Krav til bæredygtighed skal integreres i udbudsmaterialet og have særlig vægt i tildelingskriterierne. I den forbindelse er det vigtigt, at der i tildelingskriterierne lægges vægt på projektspecifikke krav. Der kan med fordel udbydes efter det økonomisk mest fordelagtige bud. Kriterie PRO1.5: Vejledning om vedligehold og brug af bygningen Mål: At lette omkostningerne til drift og vedligehold, lette arbejdet for driftspersonalet samt gøre bygningen brugervenlig både for nuværende og fremtidige brugere. For at nå målet skal dokumenter for drift og vedligehold være udarbejdet. Dette gælder både den overordnede projektdokumentation, opdateret tegningsmateriale og beregninger samt detaljerede instruktioner til servicering, inspektion og drift af bygningen. Metode: Kriteriet er opdelt i fire underkriterier. 1. Vejledning om vedligehold, inspektion og drift Det kontrolleres, om der findes en vejledning om drift og vedligehold, og om den faktisk fremmer optimal drift af bygningen. 2. Opdatering af tegningsmateriale, skemaer, beregninger og anden dokumentation, som bygget Det kontrolleres, om alt tegningsmateriale, skemaer, beregninger og anden dokumentation er opdateret, efter at bygningen er færdig. 3. Udfærdigelse af brugerhåndbog Det kontrolleres, om der foreligger en

34 34 PROCES brugerhåndbog, og om den opfylder de krav, der gør det lettere at bruge bygningen bæredygtigt. Der skal også være informationer til ejer/lejere om optimal brug af bygningen. 4. Udfærdigelse og udlevering af lejerhåndbogen ved udlejede enheder Det kontrolleres, om der forefindes en lejerhåndbog, og om den indeholder meningsfyldte og let forståelige anvisninger, der tilskynder lejeren til at have bæredygtighed for øje. UDFØRELSE Kriterie PRO2.1: Byggeplads/byggeproces Mål: Minimering af de miljømæssige påvirkninger fra byggepladsen. Det er uundgåeligt, at der ved opførelse af en ny bygning dannes store mængder affald, der belaster miljøet. Der kan opstå støj, som generer omgivelserne, eller der kan genereres forurening af jorden på pladsen. Alle disse belastninger og gener skal minimeres mest muligt. Derudover skal både energiforbrug og ressourceforbrug på byggepladsen vurderes og reduceres. Metode: Kriteriet er opdelt i fem underkriterier. 1. Minimering og sortering af affald på byggepladsen Affald på byggepladsen skal minimeres og genbruges, hvis det er muligt. Affaldsmængder og affaldsmodtagere dokumenteres, og der udarbejdes nøgletal i f.eks. kg/m². 2. Lavt støj- og vibrationsniveau på byggepladsen Der er udarbejdet og implementeret et koncept til forebyggelse af støj og vibration ved byggeriet. Dette koncept behandler bl.a. forholdsregler til at undgå eller reducere støj/vibration fra byggepladsen, f.eks. ved at bruge støj- og vibrationssvage maskiner eller arbejdsteknikker samt ved selve tilrettelæggelsen af arbejdet. 3. Byggeplads med lavt støvniveau Støv skal så vidt muligt opsamles på samme sted, som det dannes og bortskaffes risikofrit. Maskiner og enheder er forsynet med en effektiv udsugning. Der bruges våde, fugtige eller sugende processer til at bortskaffe støvet. 4. Miljøbeskyttelse af byggegrund Der er udarbejdet og implementeret et koncept for beskyttelse af jordbunden mod forurening og mekanisk forringelse. Det sikres, at jordbunden ikke forurenes af kemiske stoffer. 5. Energiforbrug på byggepladsen Der er udarbejdet et koncept for reduktion af energiforbrug på byggepladsen, og der sker løbende overvågning og registrering af forbruget fordelt på aktivitet/formål. 6. Naboinformation Projektmaterialet og skilte indeholder information til naboer. Der udarbejdes desuden informations- og nyhedsbreve med opdateret information om arbejdets karakter og omfang, en beskrivelse af den forventede påvirkning af naboer/brugere samt kontaktoplysninger. Kriterie PRO2.2: Dokumentation af kvalitet i udførelsen Mål: Så vidt muligt at udelukke fejl og mangler i kraft af en god bygningsdokumentation og kvalitetskontrol, mens byggeriet står på samt at dokumentere, at den ønskede kvalitet er opnået. En detaljeret dokumentation bidrager til en lettere håndtering af problemer i løbet af bygningens livscyklus. Metode: Kriteriet er opdelt i to underkriterier. 1. Dokumentation af de anvendte materialer og hjælpestoffer Kontrol af kvalitetssikringsmateriale med særligt fokus på materialer og hjælpestoffer med dokumentation via CE-mærkning og sikkerhedsdatablade. 2. Målinger med henblik på kvalitetskontrol Evaluering af udbudsmateriale, tilbud og kvalitetssikringsmateriale, herunder anvendte ana-

35 35 lyse- og måleprocedurer. Bygningen kontrolleres via følgende målinger: Lufttæthedsmåling Termografering Akustiske målinger (trinlyd og lydisolering) Kontrol af fugt i materialer Kriterie PRO2.3: Commissioning Mål: Når der gennemføres en commissioningproces sikres det, at bygningens installationer fungerer korrekt. Dermed sikres det også, at bygningens energiforbrug holdes nede på det forventede niveau og at bygherrens oprindelige krav til f.eks. indeklima og andre væsentlige funktioner opfyldes, når bygningen tages i brug, og i den videre drift af bygningen. Commissioning er ikke en standardydelse. Det er derfor vigtigt, at ydelsen indarbejdes i udbuddet. Metode: Det kontrolleres, om der indgået en særskilt commissioning aftale. Commissioningprocessen sikrer, at der arbejdes struktureret med koordinering af anlæg og systemer, og at der fra starten stilles specifikke funktionskrav. Herudover leverer commissioning-processen dokumentation for ydelserne samt for aflevering, ibrugtagning og optimering af bygningens drift. Commissioning skal udføres uafhængig af projekteringen og udførelsen af byggeriet. Kamelen - DGNB certifikat, Bronze Green Lighthouse - DGNB Certifikat, Bronze

36 36 OMRÅDE Områdets kvalitet vurderer de forhold, der er gældende på selve byggegrunden, men også i området omkring grunden således, at den optimale placering for den kommende bygning kan findes. En vurdering af byggegrundens kvalitet er gavnlig tidligt i byggeprocessen. Vurderingen identificerer problematiske områder, som i nogle tilfælde efterfølgende kan sikres eller rettes op på. En vurdering af områdets kvalitet k an desuden bruges til at sammenligne to forskellige grunde og vælge grund ud fra analysen. Områdets kvalitet tæller ikke med i vurderingen for bygningen, og der kan stadig opnås en medalje for bygningen, selvom områdets kvalitet ikke er bestået. Vurderingen af områdets kvalitet skal dog altid gennemføres. Kriterier i områdets kvalitet: SITE1.1 Mikroområde SITE1.2 Områdets og kvarterets image og tilstand SITE 1.3 Trafikforbindelser SITE 1.4 Adgang til faciliteter i nærområdet Kriterie SITE1.1: Mikroområde Mål: Miljøpåvirkninger, der kan influere på området, kan påvirke brugernes helbred og velbefindende negativt og skal i givet fald begrænses af passende forholdsregler i byggeriet. Dette kriterium behandler ekstreme hændelser, der i væsentlig grad kan påvirke en bygnings tilstand og værdi. Metode: Der foretages en vurdering af risikoen for naturkatastrofer baseret på byggegrundens geografiske placering. Vurderingen kan give et bud på, om det er økonomisk forsvarligt at bygge der, og samtidig giver vurderingen mulighed for at reagere på mulige risici og indbygge dette i bygningens design. 1. Jordskælv 2. Stormvejr 3. Oversvømmelser 4. Udeluft 5. Udendørs støjniveau 6. Jordbundsforhold 7. Elektromagnetiske felter 8. Radon 9. Laviner Kriterie SITE1.2: Områdets og kvarterets image og tilstand Mål: Et områdes image bidrager i væsentlig grad til, at bygningen accepteres af dens brugere og de gæster, der besøger området. Tilsvarende kan et nyt byggeri føre til, at det pågældende byområde forbedrer sit image. Det er derfor helt afgørende for et områdes økonomiske og sociale kvalitet, at det ikke kun opfylder funktionelle krav, men også har et positivt image. Kriteriet beskriver både den indflydelse, som området har på bygningens værdistabilitet, og den indflydelse, som bygningen har på selve området. Hvis denne indflydelse er positiv, forbedres evalueringen. Ved evaluering af området (og dermed også af bygningen) er særligt følgende parametre vigtige: - Generel accept og synlighed i det omgivende samfund - Synergi- og konfliktpotentiale - Pleje- og vedligeholdelsestilstand

37 37 Metode: Vurderingen kan baseres på forskellige kilder og former for dokumentation, eksempelvis kommunale plandokumenter, artikler fra aviser eller fagtidsskrifter, ligesom der kan indhentes ekspertudtalelser fra lokale ejendomsmæglere eller andre eksperter. Kriterie SITE1.3: Trafikforbindelser Mål: En bygnings tilknytning til forskellige trafikforbindelser er et vigtig for området kvalitet. Trafik til og fra bygningen bør reduceres mest muligt gennem et passende valg af lokalitet. Mængden af trafik vil være påvirket af brugernes adfærd samt af kvaliteten af de transportforbindelser, der findes i området. Nem adgang til transport i og ud af området er afgørende og bør prioriteres højt. Ved vurderingen evalueres adgang til tog, busser, metro og individuel transport. Dette omfatter også en forbindelse af linjerne ved overgangen mellem de forskellige transportmidler i form af koordinerede tidsplaner. For at fremme cyklisternes vilkår i området vurderes også mængden af cykelstier. Ved vurdering af servicefaciliteter skelnes mellem nødvendige og ønskelige muligheder. Fælles for mulighederne gælder, at korte afstande foretrækkes for at opnå en effektiv udnyttelse af den disponible pausetid. Metode: Serviceudbud opdeles i nødvendige (mad, butikker, åbne pladser) og ønskelige (uddannelse, læger, offentlige bygninger, kunst/ kultur osv.). Serviceudbuddene vurderes ud fra antal faciliteter, der er til stede i nærheden af bygningen samt afstanden hertil. Der evalueres altid om følgende faciliteter forefindes i nærheden: 1. Gastronomi: Restauranter, caféer, bagerier osv. 2. Handel: Supermarkeder, butikker osv. 3. Parker og åbne grønne områder 4. Uddannelse og børnepasning 5. Borgerservicecentre og andre offentlige faciliteter 6. Sundhedsfaciliteter: Læger, apoteker, fysioterapeuter osv. 7. Sportsfaciliteter 8. Fritidsaktiviteter. Inkl. Kunst og kultur 9. Serviceydelser; post, bank, skrædder osv. Metode: Kriteriet evaluerer logiske ruter og deres køretider samt deres forbindelser til forskellige andre transportmidler. De faktiske vejstrækninger beskrives og de gennemsnitlige transporttider bestemmes (i minutter) for gående, cyklende eller kørende trafik. Desuden vurderes parkeringsforhold, herunder omfang af handikappladser. Kriterie SITE1.4: Adgang til faciliteter i nærområdet Mål: Nye bygninger i nærheden af eksisterende faciliteter skaber en dynamisk by og reducerer biltransport. Servicefaciliteter er væsentlige for at skabe et dynamisk nabolag. Det er derfor væsentligt at vurdere mulighederne for disse.

38

39 Hurup Sundhedshus - DGNB certifikat, Sølv

40 MEDLEMMER AF GREEN BUILDING COUNCIL DENMARK PR. SEPTEMBER 2014 Premium medlemmer BASIC medlemmer Carlsberg Byen Dorte Mandrup Arkitekter Friis & Moltke Frederiksberg Kommune Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Nøhr & Sigsgaard Region Sjælland Rønne & Lundgren Tagpapbranchens Oplysningsråd Via University Wissenberg Support medlemmer 3XN Aarhus Arkitekterne Aart Architects Aalborg Portland Aggebo Klima & Bygningskonstruktion AI-Gruppen AL2bolig Aluflam ARDEX Skandinavia Armstrong Danmark Arkitema Architects Arkitektfirmaet Brøndsted & Nielsen Arkitektfirmaet Aaboe Arkitektfirmaet Hovaldt Arkitektfirmaet Kjær & Richter Arkitektfirmaet NORD Balslev Rådgivende Ingeniører Bascon BBP ARKITEKTER Bech-Bruun Bertelsen & Scheving Arkitekter BIG - Bjarke Ingels Group Bjerg arkitektur Botjek Center Sønderjylland B. Nygaard Sørensen Brix & Kamp Brødrene Dahl Business Center Bornholm Byggesocietetet Erhvervsakademiet Lillebælt Bygningskonstruktøruddannelsen Casa Arkitekter CEBRA Cetonia Coop Invest CORE ARKITEKTER C.W. Obel Ejendomme CB Richard Ellis CENERGIA Cirkelbo Christensen & Co Arkitekter Creo Arkitekter Cronborg Danica Pension Dansk Boligbyg Dansk Byggeri Dansk Indeklima Mærkning Dall & Lindhardtsen DATEA De Forenede Ejendomsselskaber DEKO Deloitte Dissing + Weitling architecture DI Byggematerialer d line as Dominia DOMUS arkitekter DOVISTA Drees & Sommer DTU, Institut for Bygge og Anlæg Egetæpper Emcon Enemærke & Petersen Erik Møller Arkitekter Esbensen Rådgivende Ingeniører Faaborg-Midtfyn kommune FSC Danmark Finansgruppen Nordic Frederikssund Kommune Freja Ejendomme Gottlieb Paludan Arkitekter Forbo Flooring Ginnerup Arkitekter Gladsaxe Kommune, Ejendomscenteret GPP Arkitekter Hansen, Carlsen & Frølund Harde Larsen Henning Larsen Architects H+H Danmark Hoffmann Holscher Arkitekter Ingeniør ne Interface Denmark ISS Facility Services Jeudan JJW Arkitekter Juul & Hansen arkitekter KAJ OVE MADSEN Kant Arkitekter Kærsgaard & Andersen - arkitekter og ingeniører KEA KEIM Scandinavia Kingspan Insulation Kjær & Richter Kolding Kommune Kommandit Aktie Selskabet Østre Havn KLP Ejendomme KPC Holding KPF Arkitekter Krydsrum Arkitekter Kuben Management Københavns Kommune LB Consult LIP Bygningsartikler Lejerbo Lendager Arkitekter LIP Bygningsartikler Lyngkilde Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) Mangor & Nagel Middelfart Kommune MidtConsult Mosa Tiles NNE Pharmaplan Nordea Ejendomme Nord Architechts Næstved Kommune Nøhr & Sigsgaard OBH Rådgivende Ingeniører Odense Kommune, By og Kulturforvaltningen Ole Hagen Arkitekter Oluf Jørgensen Orbicon PE North West Europe Pluskontoret PLH Arkitekter Polyform arkitekter P+P Arkitekter Realkredit Danmark Region Hovedstaden Region Midtjylland RGC Management Rubow Arkitekter RUM Rørbæk & Møller Arkitekter Rønslev Andersen Sadolin & Albæk SAHL Arkitekter SKALA arkitekter Scandi Byg Schmidt, Hammer & Lassen Schlüter-Systems Schüco International KG SIGNAL Arkitekter Sika Danmark SITE Arkitekter Sloth Møller Sjælsø Danmark Sophienberg Ejendomsudvikling Soundport Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører Stockvad & Kerstens Strunge Jensen Rådgivende Ingeniører Sweco Architects Søren Jensen Rådgivende Ingeniører TATA Steel Tegnestuen Mejeriet Tetris Troldtekt University College Nordjylland Velux Viegand Maagøe Vilhelm Lauritzen Arkitekter Wessberg Zeso architects Østergaard Arkitekter Årstidernes Arkitekter Meld dig ind i Green Building Council og vær med til at støtte bæredygtigt byggeri i Danmark - For at blive blive medlem besøg vores website eller scan koden. Falkoner Allé 7, Frederiksberg, Telephone: ,