Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark"

Transkript

1 Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

2 3 Introduktion Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen lige fra masterplaner for bydele til det færdige byggeri. DK-GBC blev stiftet i 2010 af et bredt udsnit af den samlede byggebranche omfattende investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, finansielle virksomheder, revisorer og advokatvirksomheder. Alle med et ønske om at gøre bæredygtighed synligt i byggeriet. Foreningens mål er at forbedre bæredygtigheden i såvel byggeriet som i det omgivende miljø ved at udbrede den danske DGNB certificeringsordning. Med DGNB har vi mulighed for radikalt at forandre de måder, vi udvikler og varetager byggeprojekter på, både hvad angår design, projektering, gennemførelse, renovering og vedligeholdelse, i en mere bæredygtig retning. DGNB systemet i Danmark Den danske DGNB certificering tager afsæt i kriterier udviklet af den tyske organisation DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), der også har lagt navn til ordningen. Omkring 150 fageksperter fra virksomheder og offentlige institutioner har deltaget i arbejdet med at tilpasse de tyske kriterier til danske normer og standarder. En stor tak til dem for deres indsats, som har været en forudsætning for, at vi er kommet så langt med udviklingen og udbredelsen af en dansk standard for bæredygtigt byggeri. Vi kan i dag DGNB certificere kontorbygninger, etageejeendomme & rækkehuse samt hospitaler og byområder. Tilpasningen af kriterier til undervisnings- og børneinstitutioner er desuden sat i gang. På vores hjemmeside og via vores nyhedsbrev sørger vi for løbende at informere om fremskridt i udviklingen af nye DGNB standarder. Derudover videreudvikler DK-GBC værktøjer til vurdering af bygningers totaløkonomi- og samlede miljøpåvirkning over en livstidscyklus. DK-GBC tilbyder undervisning i ovenstående værktøjer ligesom, vi uddanner konsulenter i DGNB certificeringssystemet i Danmark. Denne publikation Mini-guiden er en introduktion til DGNB certificeringssystemet i Danmark, og har til formål at give læseren et indblik i hvordan hvert enkelt kriterie har betydning for et byggeris samlede bæredygtighed. Mini-guiden tager afsæt i kriterierne for bygningskategorien kontorbygninger, som er det første og grundlæggende certificeringssystem inden for DGNB standarden, men kriterierne er for størstedelen også gældende for andre bygningstyper. Du er altid velkommen til at kontakte foreningens sekretariatet på for mere information om DGNB certificering i Danmark. Læs mere om Green Building Council Denmark på hvor du også kan abonnere på vores nyhedsbrev. DK-GBC September 2014

3 4 5 Ramboll Main Office - DGNB Certifikat, Bronze

4 6 7 INDHOLD HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB 7 DGNB = bæredygtighed på formel 8 DGNB-systemet i Danmark 9 Bedømmelse af bygningen 10 Evalueringsmatricen 11 Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres? 12 Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? 13 MILJØ 14 Globalt og lokalt MILJØ 14 ENV1.1: Livscyklusvurdering (LCA) Miljøpåvirkninger 14 ENV1.2: Miljørisici relateret til byggevarer 15 ENV1.3: Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer 16 Ressourceforbrug og affald 16 ENV2.1: Livscyklusvurdering (LCA) Primærenergibehov 16 ENV2.2: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 17 ENV2.3: Effektiv arealanvendelse 17 ØKONOMI 18 Totaløkonomi 18 ECO1.1: Bygningsrelaterede levetidsomkostninger (LCC) 18 Økonomisk fremtidssikring 19 ECO2.1: Fleksibilitet og tilpasningsevne 19 ECO2.2: Robusthed 19 SOCIAL 20 Sundhed, komfort og bruger tilfredshed 20 soc1.1: Termisk komfort 20 soc1.2: Indendørs luftkvalitet 20 soc1.3: Akustisk komfort 21 soc1.4: Visuel komfort 21 SOC1.5 Brugernes mulighed for at styring af indeklimaet 22 soc1.6: Kvalitet af udearealer 22 soc1.7: Trykhed og sikkerhed 22 Funktionalitet 23 soc2.1: Tilgængelighed 23 soc2.2: Offentlig adgang 23 soc2.3: Forhold for cyklister 23 Æstetik 24 soc3.1 : Arkitektonisk kvalitet 24 soc3.2: Bygningsintegreret kunst 24 soc3.3: Plandisponering 25 TEKNIK 26 Teknisk udførelse 26 TEC1.1: Brandsikring 26 TEC1.2: Lydforhold 26 TEC1.3: Klimaskærmens kvalitet 28 TEC1.4: De tekniske systemers 28 Tilpasningsevne 29 TEC1.5: Bygningens vedligehold 29 og rengøringsvenlighed TEC1.6: Egnethed med henblik 29 på nedtegning og genanvendelse PROCES 30 Planlægning 30 PRO1.1: Kvalitet i forberedelse af projektet 30 PRO1.2: Integreret design proces 30 PRO1.3: Vurdering af optimering og 32 kompleksitet i planlægningen PRO1.4: Bæredygtighedsaspekter i udbud 33 og ordretildeling PRO1.5: Vejledning om vedligehold og 33 brug af bygningen Udførelse 34 PRO2.1: Byggeplads/byggeproces 34 PRO2.2: Dokumentation af 34 kvalitet i udførelsen PRO2.3: Commissioning 35 OMRÅDE 36 SITE1.1: Mikroområde 36 SITE1.2: Områdets og kvarterets 36 image og tilstand SITE 1.3 : Trafikforbindelser 36 SITE 1.4 : Adgang til faciliteter i nærområdet 37 "Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig - for at sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. Således lød ordene i Brundtland-rapporten fra De første spæde skridt mod et mere bæredygtigt samfund var taget. Fem år senere blev ordene konkretiseret i Rio-erklæringen, som opdelte bæredygtighed i tre ligeværdige dele: Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed. Samtidig blev kravet om bæredygtig produktion mv. indarbejdet i den danske miljøbeskyttelseslovs formålsparagraf, og offentlige instanser fik dermed pligt til at understøtte samfundets bæredygtige udvikling i anlæg og drift. Den miljømæssige bæredygtighed omfatter parametre som energieffektivitet, ressourceforbrug, brug af fornyelige ressourcer, evnen til at minimere miljø- og klimapåvirkninger globale som lokale, samt reduktion i påvirkningen af biodiversitet. Den økonomiske bæredygtighed har fokus på bygningens værdioptimering på driftssiden og omfatter bl.a. byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, muligheden for højere udlejningspriser, bedre mulighed for udlejning, forøget produktivitet hos brugeren af bygningen, værdistabilitet og bedre finansieringsmuligheder. Den sociale bæredygtighed har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed. De tre aspekter af bæredygtighed viser tilsammen vejen mod en bedre bygning. Langt det meste kan betragtes som sund fornuft, men udfordringen kommer i det øjeblik, vi ønsker at måle på bæredygtigheden for hvordan gør vi bæredygtigheden målbar? Rio-erklæringens definition på bæredygtighed fra Miljømæssige bæredygtighed Sociale Økonomiske bæredygtighed bæredygtighed

5 8 9 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB DGNB = bæredygtighed på formel Man kan sige, at DGNB er en metode, der sætter bæredygtigheden på formel. Dermed bliver det muligt at sammenligne individuelle bygninger ud fra et fælles sæt kriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle bygninger, der certificeres efter ordningen. DGNB-certificeringen er udviklet i Tyskland og har som sin væsentligste egenskab, at den omfatter hele bygningens livscyklus. Det betyder, at der arbejdes ud fra en holistisk og fleksibel tilgang, der tilgodeser bygningens samlede bæredygtige formåen dens performance. DGNB-systemet i Danmark Den første danske version af DGNB-certificeringen blev lanceret i foråret Systemet er resultat af en stor frivillig indsats fra tekniske eksperter i byggebranchen, som har gennemgået og bearbejdet de tyske kriterier, så de er tilpasset danske standarder, praksis og lovgivning. Der indgår i alt 40 vurderingskriterier i den danske version, som er opstillet nedenfor: Måleenhederne i DNGB har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rioerklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), og herudover er teknik og proces lagt ind som to tværgående elementer, der påvirker de tre øvrige. I DGNB betegnes alle elementer som kvaliteter. DGNB-certificeringen vægter de fem forskellige kvaliteter, inden den endelige score for bygningen kan beregnes. Miljømæssig, økonomisk, social samt teknisk kvalitet vægter med hver 22,5 %, mens proces vægtes med 10 %. Områdets kvalitet beregnes særskilt og påvirker derfor ikke vurderingen af selve bygningen. Det er dog et krav for at opnå en certificering, at områdets kvalitet evalueres. Hver kvalitet er yderligere opdelt i kriteriegrupper, som igen er opdelt i underkriterier, der indeholder relevante parametre til vurdering af den enkelte kvalitet. Den samlede oversigt over kvaliteter, kriteriegrupper, kriterier og underkriterier kan ses i evalueringsmatricen på side 11. Kvaliteter samt vægtning af disse i DGNB-ordningen. MILJØ (6 kriterier), f.eks. Livscyklusvurdering (LCA) Materialer Drikkevandsforbrug Arealbehov ØKONOMI (3 kriterier) Levetidsomkostninger (konstruktion, forbrug, renholdelse, vedligehold og levetider) Fleksibilitet Robusthed SOCIAL (12 kriterier), f.eks. Indeklima (og dermed produktivitet og sygefravær) Kvalitet af nære udearealer Tryghed og sikkerhed Tilgængelighed Forhold for cyklister Arkitektonisk kvalitet Bygningsintegreret kunst TEKNIK (6 kriterier), f.eks. Brandsikkerhed Klimaskærmens kvalitet Renhold og vedligehold Demonterbarhed og genanvendelse Lydforhold PROCES (8 kriterier), f.eks. Kvalitet i projektforberedelse Integreret design proces Bæredygtighed i udbudsfasen Byggeplads og byggeproces Commissioning (idriftsættelse af bygningen) OMRÅDE (4 kriterier), f.eks. Forhold omkring bygningens lokalisering Områdets renommé og sociale forhold Miljøvenlig transport Serviceudbud I ordningen er der to afgørende kriterier, som skal overholdes for, at bygningen overhovedet kan 22.5 % Miljømæssig kvalitet 22.5 % Økonomisk kvalitet 22.5 % Sociokulturel og Funktionel kvalitet certificeres. Dette er kriterie SOC1.2 (luftkvalitet indendørs) og SOC2.1 (tilgængelighed). Områdets kvalitet 10 % Proceskvalitet 22.5 % Tekniskkvalitet

6 10 11 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB DGNB evalueringsmatricen Bedømmelse af bygningen Bygningens bedømmelse er baseret på point opnået i de 40 kriterier og 213 underkriterier. Den endelige vurdering af bygningens score foretages via evalueringsmatricen på side 11. Matricen indeholder samtlige kriterier fordelt på de seks forskellige kvaliteter. Miljø, økonomi, social og teknik vægter med hver 22,5 %, mens proces vægtes med 10 %. Miljø Temaområde Kriteriegruppe Nr. Kriterium Livscyklus vurdering (LCA) ENV1.1 Livscyklusvurdering (LCA) - Miljøpåvirkninger 7 Globalt og lokalt miljø ENV1.2 Miljøricisi relateret til byggevarer 3 ENV1.3 Miljøvenlig indvinding af materialer 1 ENV2.1 Livscyklusvurdering (LCA) - Primærenergi 5 Vægtning Gruppe vægtning 22,5% Performance index samlet score Hvert kriterie vægtes med en faktor 1 til 3 inden for kvalitetens samlede score. Dog vægtes LCA (ENV1.1) med 7 og LCC (ECO1.1) med 5. Resultatet angives som antal % i forhold til maksimalt opnåelige point. Ud over samlet score er der krav til minimumsscore inden for hver kvalitet. F.eks. er kravet til guld certifikat en samlet score på mindst 80% og at hver kvalitet skal som minimum scorer 65 % svarende til sølv niveau Økonomi Ressourceforrug og affald ENV2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning 2 ENV2.3 Effektiv arealanvendelse 2 Totaløkonomi ECO1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger 3 Økonomisk fremtidssikring ECO2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne 3 ECO2.2 Robusthed 1 SOC1.1 Termisk komfort 5 SOC1.2 Indendørs luftkvalitet 3 22,5% (jf. figur nedenfor). Områdets kvalitet beregnes særskilt og påvirker derfor ikke vurderingen af selve byg- Sundhed, komfort og brugertilfredshed SOC1.3 Akustisk komfort 3 SOC1.4 Visuel komfort 3 SOC1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet 2 SOC1.6 Kvalitet af udedørs friarealer 2 ningen. Det er dog et krav for at opnå en certificering, at områdets kvalitet evalueres. Social SOC1.7 Tryghed og sikkerhed 1 SOC2.1 Tilgængelighed 2 22,5% Tildeling af bronze, sølv eller guld gives efter følgende måde: Funktionalitet Æstetik SOC2.2 Offentlig adgang 1 SOC2.3 Forhold for cyklister 1 SOC3.1 Tiltag til at sikre arkitektonisk kvalitet 3 SOC3.2 Bygningsintegreret kunst 1 100,0% Plandisponering SOC3.3 Plandisponering 1 Samlet pointsum Minimum point i hver kvalitet Certifikat TEC1.1 Brandsikring 2 TEC1.2 Lydforhold 2 Fra 50% 35% bronze Teknisk Teknisk udførelse TEC1.3 Klimaskærmens kvalitet 2 TEC1.4 De tekniske systemers tilpasningsevne 1 TEC1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed 2 22,5% TEC1.6 Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse 2 Fra 65% 50% sølv PRO1.1 Kvalitet i forberedelsen af projektet 3 PRO1.2 Integreret design proces 3 Fra 80% 65% guld Proces Planlægning PRO1.3 Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen 3 PRO1.4 Sikring af bæredygtighedsaspekter i forbindelse med udbudsmateriale og ordretildeling 2 PRO1.5 Vejledning om vedligehold og brug af bygningen 2 10,0% PRO2.1 Byggeplads/Byggeproces 2 Udførelse PRO2.2 Dokumentation af kvalitet i udførelsen 3 PRO2.3 Commissioning 3 DGNB evalueringsmatricen Evalueringsmatricen, der danner grundlag for vurderingen af bygningen, ses på højre side i en let forkortet version. Område Område SITE1.1 Mikroområde 2 SITE1.2 Områdets og kvarterets image og tilstand 2 SITE1.3 Trafikforbindelser 3 SITE1.4 Adgang til faciliteter i nærområdet 2 0,0%

7 12 13 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB Hvorfor skal en bygning DGNB certificeres? En DGNB certificering er garanti for en bæredygtig bygning, hvor bæredygtigheden er tænkt ind i alle aspekter af bygningen. En af fordelene ved DGNB er, at certificeringen omfatter alle stadier af byggeprocessen og dermed også processen omkring de første indledende beslutninger, som er så vigtige for et godt resultat. Derudover er systemet unikt i forhold til andre systemer idet, det er tilpasset dansk lovgivning, byggeskik, og materialevalg m.m. af tekniske eksperter fra alle dele af byggebranchen. Følgende eksempler konkretiserer fordelene ved en DGNB certificering: Fremtidssikring af bygningen En DGNB certificeret bygning har certifikat på, at bygningen er bæredygtig. Dette certifikat vil være en kvalitetsgaranti for bygningen også mange år efter opførelsen, hvor bygningen f.eks. skal sælges eller have nye lejere. Certifikatet kan ligefrem sikre en større gensalgspris og lette den fremtidige udlejning af bygningen. Aktivt bidrag til bæredygtighed Certifikatet viser, i en kvantificerbar målestok, de positive virkninger af en bygning på miljø, økonomi og samfund. Certifikatet garanterer, at bygningen performer bedre og mere bæredygtigt end de lovmæssige krav og generel praksis. Sikkerhed for succes Certificeringsprocessen giver allerede i den tidlige planlægningsfase en høj grad af sikkerhed for, at de oprindelige ønsker og mål for en bygning også kan nås for den færdige bygning. Succesen sikres gennem den detaljerede planlægning af alle parametre i byggeriet. Minimeret risiko Certificeringsprocessen fremmer en integreret planlægning under opførelsen. Dette fører til en klar og veldefineret proces, større gennemsigtighed og mulighed for optimeret byggeri, mens det samtidig minimerer risici i forbindelse med opførelse, drift, renovering og nedbrydning. Praksisorienteret planlægningsværktøj DGNB og de tilhørende værktøjer er udviklet af praktikere for praktikere. Dette understøttes af projektets ejere og designere i en målrettet proces mod at udvikle bæredygtige bygninger. Fokus på livscyklus Certificeringen er baseret på bygningens samlede livscyklus, der er nødvendig for en evaluering af bæredygtighed. Fokus på levetidsomkostninger DGNB omfatter en vurdering af levetidsomkostninger (LCC), hvilket indebærer en samlet vurdering af udgifterne ved en bygnings opførelse og drift. Ordningen gør dermed op med f.eks. billige anlægsudgifter og dårlige installationer, der på grund af den dyre drift gør det billige anlæg til det dyreste set over en længere periode. Fokus på kvalitet En bygning med et DGNB-certifikat er ejerens garanti for et præstationsfremmende arbejdsmiljø med høj brugertilfredshed. Dette kommer bl.a. af certificeringssystemets store fokus på indeklima og materialer, fokus på kvalitet, fokus på arbejdsmiljø og høj brugertilfredshed og dermed betydning for produktivitet og sygefravær. Samtidig er den bæredygtige bygnings fleksible konstruktion med til at øge anvendelsesmulighederne for bygningen gennem en livscyklus og dermed give den øget brugsværdi. Effektiv markedsføring Certifikatet fungerer som et kommunikationsværktøj for investorer, ejere og brugere - det dokumenterer et engagement i bæredygtighed. Et fleksibelt system Systemet er fleksibelt i det daglige arbejde, fremmer innovation og har den fordel, at det vurderer hele bygningens ydeevne og ikke blot enkelte foranstaltninger. Bygherre og designere får dermed et stort spillerum for at nå målene. Hvordan bliver en bygning DGNB certificeret? Hvis en bygherre ønsker at få et DGNB certifikat for et planlagt byggeri, skal han tilkoble en DGNB konsulent eller auditor, som på baggrund af sin uddannelse er bekendt med kravene i DGNB certificeringen. Konsulenten/auditoren rådgiver bygherren om alle spørgsmål vedrørende bæredygtigt byggeri, formulerer målene for det planlagte byggeri og sørger for, at planlægningsgruppen gennemfører de aftalte kriterier for bæredygtighed. Konsulenten/auditoren opsummerer målene for projektet i et samlet dokument. Vejen til certificering fremgår af figuren. En nærmere beskrivelse findes desuden på Green Building Council Denmark's hjemmeside Vejen til certificering (Såfremt bygherre ikke ønsker en præcertificering kan trin 3-5 i modellen nedenfor udelades) Registrering af byggeprojekt hos GBC Auditor/bygherre fastsætter ambitionsniveau for bygningen; guld, sølv eller bronze Indsendelse af dokumentation til præcertificering GBC udfører conformity check til præcertificering* Udstedelse af præcertifikat til markedsføring i guld, sølv eller bronze Auditor indsender endelig dokumentation til conformity check GBC udfører conformity check Udstedelse af endeligt certifikat i guld, sølv eller bronze *Conformity check: Tredjepartsevaluering af den indsamlede dokumentation

8 14 15 MILJØ Miljømæssig kvalitet sikrer, at bygningens påvirkning på både det globale og lokale miljø reduceres mest muligt. Herunder indgår den miljømæssige påvirkning fra bygningens drift og materialer, som vurderes via en livscyklusvurdering (LCA). Derudover vurderes brugen af ressourcer i form af træ og vand samt behov for bebygget areal til bygningen. Kriterier i miljømæssig kvalitet: Globalt og lokalt miljø ENV1.1 Livscyklusvurdering (LCA) Miljøpåvirkninger ENV1.2 Miljørisici relateret til byggevarer ENV1.3 Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer Ressourceforbrug og affald ENV2.1 Livscyklusvurdering (LCA) -Primærenergi ENV2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandvandsudledning ENV2.3 Effektivt arealanvendelse Globalt og lokalt miljø ENV1.1. Livscyklusvurdering (LCA) - Miljøpåvirkninger Mål: En bygning har indflydelse på miljøet gennem alle faser af dens livscyklus, lige fra fremstilling af materialer over brug af bygningen, til bortskaffelse og eventuel genanvendelse af materialer. Påvirkningerne skyldes både forbrug af ressourcer til bygningen og emissioner til vand, jord og luft. De potentielle følgevirkninger tæller blandt andre udtømning af fornybare og fossile ressourcer, global opvarmning, nedbrydning af ozonlaget, fotokemisk ozondannelse, forsuring samt næringssaltsbelastning. Formålet med at udføre en livscyklusvurdering er at foretage en helhedsorienteret vurdering af ressourceforbrug og potentielle miljøpåvirkninger for hele bygningens livscyklus. Målet for en bæredygtig bygning er at reducere disse påvirkninger mest muligt igennem hele levetiden. Livscyklusvurderingen (LCA) udgør ca. 13 % af hele DGNB-certificeringen. Den dækker kriterierne ENV1.1, der evaluere bygningens potentielle miljøpåvirkninger og ENV2.1, der evaluerer bygningens potentielle forbrug af energiressourcer. LCA dækker over: - produktfasen: Udvinding af ressourcer, produktion af materialer og transport til produktionssted, - drift- og vedligehold: Energiforbrug, udskiftning af byggematerialer - affaldsbehandling og genanvendelse: Hvordan behandles byggematerialer efter endt levetid (såkaldt end-of-life). Valget af materialer bliver derfor en væsentlig parameter i den samlede bygnings DGNBvurdering. Livscyklusvurderingen bruges til at danne et overblik over miljøpåvirkninger fra bygningen, ressourceforbrug samt eventuelle aspekter ved bygningens materialer, drift og vedligehold, der medfører en ekstra belastning i den samlede LCA. Desuden kan man via LCA en også sammenligne produkter og løsninger og dermed finde mere miljørigtige alternativer. Metode: Der regnes dels på en 50 årig periode hvor drift er inkluderet og dels på en årig periode (afhængigt af bygningstypen) for byggematerialer alene. Til livcyklusvurderingen benyttes et LCA-værktøj, der er udviklet af DK-GBC. Livscyklusvurderingen er baseret på de europæiske standarder (CEN TC 350). Miljøpåvirkningerne beregnes for den aktuelle bygning og holdes efterfølgende op mod en referencebygning. Miljøpåvirkningerne beregnes for 5 forskellige indikatorer. Indikator 1: Global opvarmning (GWP - global warming potential) Mål: At reducere de emissioner, der bidrager til global opvarmning. Global opvarmning medfører klimaforandringer på hele kloden og har mange afledte konsekvenser såsom stigende havniveau, ændrede nedbørsforhold osv. I Danmark er vi allerede begyndt at se direkte konsekvenser af klimaforandringerne i form af mere og oftere ekstremregn. GWP angives i kg CO 2 ækvivalenter / m² pr. år. Indikator 2: Ozonnedbrydning (ODP - ozone depletion potential) Mål: At reducere de emissioner, der bidrager til nedbrydelsen af ozonlaget. Ozon er i stand til at absorbere de kortbølgede UV-stråler og udsende stråling med længere bølgelængde i alle retninger. På den måde beskytter ozonlaget jorden samt beskytter os mod UV-A og UV-Bstråling. En ophobning af R11 i atmosfæren bidrager til en destruktion af ozonlaget. Konsekvenserne er f.eks. tumordannelse hos mennesker og dyr samt afbrydelse af fotosyntesen. OPD angives i kg R11 ækvivalenter / m² pr år. Indikator 3: Fotokemisk ozondannelse (POCP - photochemical ozone creation potential) Mål: At reducere den fotokemiske ozondannelse nær jordoverfladen, som sker, når gasser som fx nitrogenoxid eller hydrocarbon udsættes for UV-stråling. Ozonen er skadelig for mennesker og angriber luftvejene. Problemet kendes også som sommersmog. POCP angives i kg C 2 H 2 ækvivalenter / m² pr år. Indikator 4: Forsuring (AP - acidification potential) Mål: Reduktion af forsuring af miljøet. Forsuring betyder stigning af koncentration af H-ioner i luften, vandet og jorden. Luftbåret forurening som fx svovl og nitrogen går i forbindelse med vand og skaber svovlsyre og / eller salpetersyre, der falder til jorden som "syreregn". Tre af de væsentligste effekter af dette er skovdød, fiskedød samt korrosion af historiske bygninger. AP angives i kg SO 2 ækvivalenter / m² pr år. Indikator 5: Næringssaltbelastning (EP - eutrophication potential) Mål: At reducere belastningen af de næringssalte, der opstår, når jord og vandområder overgår fra en næringsfattig til en næringsrig tilstand. Tilstanden ændres bl.a. af de fosforog kvælstofforbindelser, der opstår ved fremstilling af byggematerialer og via forbrændingsemissioner, der kommer i kontakt med vand. Denne ændring i tilgængelige næringsstoffer øger dannelsen af bl.a. alger i vandområder, som kan føre til større fiskedødelighed. EP angives i kg PO 4 ækvivalenter / m² pr år. ENV1.2: Miljørisici relateret til byggevarer Mål: At reducere de miljømæssige konsekvenser af et byggeri for bygningens omgivelser, mennesker og det lokale miljø ved at minimere, undgå eller erstatte toksiske byggematerialer. Det skal navnlig sikres, at de kemikalier, (bygge-)materialer og blandinger, som påvirker eller på kort, mellemlangt og/eller langt sigt er til skade for menneskets sundhed, flora og fauna, reduceres, undgås eller erstattes. Dette gælder for hele materialernes levetid fra produktion over forarbejdning på byggepladsen til anvendelse i bygninger og bortskaffelse (nedtagning, genbrug, deponering) Metode: Metode: I dette kriterium vurderes en række stoffer med henblik på enten at få stofferne/ materialerne reduceret, erstattet eller helt at lade dem udgå: Halogenerede og delvist halogenerede kølemidler CFC og HCFC har betydning for ozonlag og drivhuseffekt. HFC har betydning for drivhuseffekten. Halogenerede og delvist halogenerede drivmidler CFC og HCFC benyttes ofte som drivmidler. HCFC kan erstattes med drivmidlet propan eller drivmidlet butan. Tungmetaller Herunder vurderes bly, tin, cadmium, chromium VI (hexavalent chrom), kobber og zink. Biocider Findes bl.a. i konserverings- og beskyttelsesmidler, maling, overfladelim og træbeskyttelsesmidler. Farlige stoffer Herunder SVHC (Substances of Very High Concern), som påvirker hormonsystemet, er kræftfremkaldende, nedbryder ozonlaget og ophobes i fødevarekæden eller i naturen.

9 16 17 MILJØ Organiske opløsningsmidler og blødgøringsmidler. Den kvalitative vurdering gennemføres ud fra 4 kvalitetstrin. Disse trin tager på den ene side udgangspunkt i, hvor tidskrævende og svært det er at udføre arbejdet i praksis, og på den anden side i, hvor værdifuldt det er at erstatte stoffet set ud fra en økologisk synsvinkel. Kriterium ENV1.3: Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer Mål: At fremme brugen af materialer, der indvindes og forarbejdes iht. anerkendte miljømæssige og sociale standarder. På nuværende tidspunkt er der fokus på anvendelse af træ og natursten, men på sigt kan disse materialer blive suppleret med eller erstattet af fokus på andre materialetyper. Kriteriets aspekter omfatter beskyttelse af skove, forbud mod børnearbejde og overholdelse af sociale og miljømæssige standarder i forbindelse med indvinding af natursten. Kriteriet fremmer anvendelsen af genbrugstræ samt træ og træprodukt-materialer fra bæredygtigt forvaltede skove, som kan modvirke den nuværende dramatiske ødelæggelse af verdens skove. Et centralt aspekt er kravet om tredjeparts verificering af bæredygtig produktion. Træ og træprodukter skal være FSC- (Forest Stewardship Council) eller PEFC- (Programme for Endorsement of Forest Certifikation) certificerede. Et FSC/PECF-certifikat er kun gyldigt i kombination med leverandørens FSC-handelscertifikat samt leverandørens følgeseddel eller faktura med sporbarhedscertifikat CoC (Chain of Custody). Kriteriet fremmer arbejdsbetingelserne i stenbrud og forarbejdningsvirksomheder i udviklings- og vækstlande. Helt overordnet må der kun anvendes natursten, som er produceret uden brug af børne- og tvangsarbejde. Metode: Alt træ brugt i byggeprocessen er omfattet af kriterium ENV1.3 også træ, der f.eks. bruges til sikkerhedsafskærmning i opførelsesfasen. Der gives point efter følgende tre niveauer: % af alt træ er FSC/PEFC certificeret eller genbrugstræ % af alt træ er FSC/PEFC certificeret eller genbrugstræ % af alt træ er FSC/PEFC certificeret eller genbrugstræ Alle naturstens produkter er omfattet af kriterium ENV1.3 også stenprodukter benyttet på udearealer såsom brosten. Der er kun et kvalitetsniveau, bestående i, at der kun må anvendes natursten som overholder kravene i ILO-konventionen 182. Det kan dokumenteres med XertifiX og Fair Stone certificerede produkter eller med CE mærkning af produkter produceret i EU (EØS og Schweiz). Ressourceforbrug og affald Kriterium ENV2.1. Livscyklusvurdering (LCA) - Primærenergibehov og andel af vedvarende energi Mål: Ikke-fornyelige energiressourcer er begrænsede. Derudover har anvendelsen en negativ indflydelse på miljøet, hvor forbrænding af fossile brændsler medfører udledning af emissioner, som bidrager til en række miljøpåvirkninger (som behandles i ENV1.1). Kriteriet håndterer al forbruget i hele bygningens livscyklus, både energiforbrug relateret til de materialer, som indgår i byggeriet, og energiforbrug til drift af bygningen i brugsfasen. Der lægges særligt vægt på at reducere det samlede forbrug af primærenergi og på at maksimere brugen af vedvarende energi. Målet med kriteriet er, at der bliver bygget flere bygninger, som går længere end de lovmæssige krav vedrørende energiforbrug i bygninger og samtidig fokuserer på at optimere energiforbruget, til produktionen af de materialer, som indgår i byggeriet. Primær energi er den energi, der er tilgængelig fra naturligt eksisterende energikilder. Inkluderet er ikke-vedvarende energikilder såsom sort kul, brunkul, olie, naturgas og uran. Metode: Der regnes dels på en 50 årig periode, hvor drift er inkluderet, og dels på en årig periode (afhængig af bygningstype) for byggematerialer alene. Til Livcyklusvurderingen benyttes et LCA-værktøj, der er udviklet af DK-GBC. Livscyklusvurdering er baseret på de europæiske standarder (CEN TC 350). Energibehov beregnes for den aktuelle bygning og holdes efterfølgende op mod en referencebygning. Vurderingen er opdelt i 3 indikatorer: 1. Indikator: Forbrug af fossilt primærenergi (PE nr ) 2. Indikator: Samlet forbrug af primærenergibehov (PE tot ) 3. Indikator: Andel af vedvarende energi Kriterium ENV2.2: Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning Mål: Forbruget af drikkevand og udledning af spildevand skal reduceres. Til trods for, at der de fleste steder i Danmark er rigelig forsyning af vand, er der mangel på drikkevand af høj kvalitet. Først efter omfattende filtrering, hvor naturligt forekommende jern og mangan, pesticider og nitrat fra landbruget samt andre skadelige stoffer er fjernet, kan vand anvendes som drikkevand. Behandlingen af spildevand i et renseanlæg er bekosteligt, hvorfor mængden af spildevand skal reduceres ved bl.a. ikke at lede regnvand til spildevandsledningerne. Højt koncentreret spildevand giver en mere effektiv oprensningen. Nedsivning eller anvendelse af regnvand på grunden er derfor at foretrække frem for at udlede til kloaksystemet. Nedsivning bidrager til stabilisering af grundvandsspejlet, og fordampning bidrager til forbedring af mikroklimaet. Regnvand kan erstatte drikkevand til feks. toiletskyl. Metode: I dette kriterium er der fokus på, hvordan vandforbrug kan minimeres ved den rette planlægning af bygningen, herunder toilet, bad, rengøring mv. Vurderingen inkluderer ikke vand, som bygningens brugere drikker, eller vand, som bliver brugt til madlavning. Der anvendes et DGNB-vandberegningsværktøj til vurdering af kriteriet. Der er fokus på følgende områder: Drikkevand Spildevand Regnvand Gråt vand ENV2.3: Effektiv arealanvendelse Mål: Kriteriet evaluerer hvor effektivt bygningen benytter arealet, og hvordan projektet medvirker til at forbedre den miljømæssige kvalitet af grunden. Jordarealer er en begrænset ressource, og forbruget af jordareal skal begrænses mest muligt. Målet er derfor at mindske inddragelsen af nye arealer til byformål og øge genanvendelsen af eksisterende byområder. Desuden skal arealerne benyttes så effektivt som muligt og byggerierne bidrage til en miljømæssig forbedring af byggegrundene. Nybyggeri bør fortrinsvis placeres i områder, som tidligere har været bebyggede. Man skal søge at oprense og bygge på forurenede grunde eller benytte grunde, som tidligere er brugt til bebyggelse. Der kan især opnås en positiv vurdering, hvis der bygges på en grund, som tidligere er anvendt til bebyggelse, hvis arealanvendelsen er effektiv, og hvis kvaliteten af arealet forbedres. Det belønnes derfor at bygge på en forurenet grund og etablere af andre tiltag, der øger den biologisk mangfoldighed (Bio-faktor). Metode: Ved denne vurdering fastlægges tidligere brug af arealet, samtidig med at evt. forurening kortlægges. Er der lavet forandringer i arealets tilstand (oprensning af forurening mv.) skal der desuden afleveres dokumentation for dette. Der beregnes en samlet bio-faktor for grunden hvori kompenserende foranstaltninger indgår, som fx grønne tage eller grønne arealer i forbindelse med fast belægning (parkering mv.), samt den biologiske kvalitet af udearealer.

10 18 19 ØKONOMI Ved vurdering af økonomisk kvalitet indgår en vurdering af de samlede levetidsomkostninger for bygningen. En vurdering, der bør ses som en væsentlig styrke ved DGNBstandarden. Herudover vurderes bygningens værdistabilitet og potentiale for økonomisk udvikling i form af fleksibilitet for anden anvendelse. Vurderingen af levetidsomkostninger (LCC) foretages ligesom LCA for en fastlagt periode på 50 år. Det er væsentligt, at udgifter til vedligehold også medtages i overvejelserne således, at bygningen ikke forfalder i sin levetid. LCC omfatter opførelsen af bygningen samt drift og vedligehold. End-of-life -omkostninger samt rådgiveromkost-ninger og administration indgår ikke i DGNB-vurderingen. Ved LCC-beregningen er det vigtigt at se på levetiden af de materialer/komponenter, der benyttes, da udgiften til udskiftninger i løbet af levetiden kan ændre billedet af, hvilken komponent, der skal vælges. Kriterier i økonomisk kvalitet: Totaløkonomi ECO1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger (LCC) Økonomisk fremtidssikring ECO2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne ECO2.2 Robusthed Levetidsomkostninger (LCC) Kriterie ECO1.1: Levetidsomkostninger Mål: Økonomi skal ses som en ressource. Bygningsrelateret LCC omfatter en minimering af bygningens levetidsomkostninger set over en beregningsperiode på 50 år. I den konventionelle planlægnings- og konstruktionsproces fokuseres der ofte hovedsagligt på at minimere omkostningerne til materialer og byggeri, mens de efterfølgende driftsudgifter ofte får væsentligt mindre fokus. Med udgangspunkt i et samlet levetidsorienteret perspektiv anvendes en veldefineret metode til at vurdere de samlede omkostninger over en fastlagt kalkulationsperiode. Herved udvides beslutningsgrundlaget for hele levetiden til også at omfatte en række udvalgte anvendelsesomkostninger, en afbalanceret afvejning af de enkelte faser og en langsigtet betragtning. Metode: Kriterie ECO1.1 er baseret på ISO Service Life Planning. LCC-beregningen foretages med LCC-værktøjet udviklet af DK-GBC. Følgende udgifter medregnes: Udvalgte konstruktionsudgifter: Her medtages konstruktioner og tekniske installationer. Terrænarbejder uden for fundament og rådgiveromkostninger er ikke medtaget Udvalgte vedligehold- og udskiftninsudgifter: Herunder driftsudgifter beregnet som en procentdel af anlægspris og genoprettelsespris. Forsyningsudgifter: Her medregnes udgifter til energiforbrug, vandforbrug og vandafledning. Der benyttes en standardpris for hele Danmark, hvor der desuden er taget højde for forventede prisstigninger. Ved egen el-produktion via solceller modregnes værdien af elproduktionen ved en gennemsnitlig afregningspris, som er lavere end kostprisen. Rengøringsudgifter: Her medregnes udgif-ter til rengøring i bygningens levetid. Rengøringsudgifterne er typisk en meget væsentlig del af de samlede omkostninger. For at reducere denne post, er det derfor væsentligt allerede i designfasen at tænke tilgængelighed og rengøringsvenlige materialer ind i de områder af bygningen, der skal rengøres. Økonomisk fremtidssikring Kriterie ECO2.1: Fleksibilitet og tilpasningsevne Mål: Jo lettere en bygning kan tilpasses ændrede krav, desto større positiv indvirkning har dette på brugernes accept, bygningens levetid og levetidsomkostningerne. Er bygningen omstillingsvenlig og fleksibel mindskes således risikoen for, at den kommer til at stå tom, hvilket bidrager til bygningens økonomiske succes på langt sigt. Derfor skal bygningen planlægges så fleksibel og omstillingsvenlig som muligt. Metode: Der gøres brug af en række specifikke tjeklister til at undersøge og vurdere, om den betragtede bygning er fleksibel og let at omstille til andre formål. Det vurderes, om bygningen f.eks. kan sektioneres i flere dele med selvstændige toilet/køkkenfaciliteter og opdeles til anden brug, f.eks. bolig eller undervisning. Desuden evalueres hvor effektivt bygningens areal udnyttes ved at beregne nytteareal. Følgende indikatorer undersøges: - Bygningsgeometri: Arealudnyttelse, rumhøjde og bygningsdybde. - Mulighed for opdeling i flere enheder: Vertikale adgangsveje, opdeling af planløsning, konstruktion og fleksibilitet af tekniske installationer. Der arbejdes i dette kriterie med en arealeffektivitetsfaktor defineret som det udnyttelige areal set i forhold til bygningens bruttoareal. Udnyttelige arealer (UA) defineres som arealer til kontorer, toiletter, garderober, tekøkken, køkkener, storrumskontor inklusiv forbindelsesareal, garderobe, serverrum, arkiv og printerrum. IKKE udnyttelige arealer er fx gangarealer, elevatorer, trapper, teknikrum. Kriterie ECO2.2: Robusthed Parametre, der indgår i LCC-vurderingen i DGNB (grønt felt) Eksternaliteter Levetidsomkostninger Ikke-bygningsrelaterede omkostninger Mål: Robuste løsninger og udførelse er med til sikre bygninger med lang levetid og værdistabilitet. Aflevering af et fejlfrit byggeri til bygherren i overensstemmelse med specifikationerne, dvs. undgå svigt, fejl og mangler ved afleveringsforretningen, har stor betydning for: 1. Bygherrens og brugernes oplevelse af at overtage et kvalitetsprodukt. 2. At undgå unødige forsinkelser af byggeriets overtagelse med heraf afledte negative effekter for bygherren. 3. At undgå efterfølgende forstyrrelser af kerneopgaverne i bygningen ved udbedring af mangler og svigt. 4. At undgå fordyrelser af driften af bygningen ved at as designed ikke er lig med as built mv. Metode: Kriterium ECO2.2 omfatter følgende 2 indikatorer: Indikator 1: Vurdering af bygningens standard. Indikator 2: Vurdering af byggeteknisk udførelse. Herunder omfang af mangler, valg af robuste løsninger og overholdelse af tidsfrister. Opførelse Drift Vedligehold End-of-life Miljøomkostninger Totale levetidsomkostninger Indtægt

11 20 21 SOCIAL En bygnings sociale kvalitet omfatter parametre som sundhed, komfort, brugertilfres- hed, funktionalitet og æstetik. Et effektivt og produktivt arbejdsmiljø med høj arbejdsglæde og lavt sygefravær opnås bl.a. gennem et godt indeklima. Der bør ligeledes være fokus på at sikre en god tilgængelighed både inde i selve bygningen, og i form af cykelstier til og fra bygningen. Ikke mindst kan der med fordel arbejdes med inddragelse af offentligheden i bygningen, hvilket også giver en ekstra kvalitet. Kriterier social kvalitet: Sundhed, komfort og bruger tilfredshed soc1.1 termisk komfort soc1.2 indendørs luftkvalitet soc1.3 akustisk komfort soc1.4 visuel komfort soc1.5 brugernes mulighed for at styring af indeklimaet soc1.6 kvalitet af udearealer soc1.7 trykhed og sikkerhed Funktionalitet soc2.1 tilgængelighed soc2.2 offentlig adgang soc2.3 forhold for cyklister Æstetik soc3.1 Arkitektonisk kvalitet soc3.2 bygningsintegreret kunst soc3.3 plandisponering Sundhed, komfort og brugertilfredshed Kriterie SOC1.1: Termisk komfort Mål: En bygnings termiske komfort fremmer sundhed og trivsel både på arbejdet og i hjemmet, og er et afgørende paramter for vurderingen af bygningens indeklima og samlede oplevelse af byggeriets kvalitet. Termisk komfort er tæt knyttet til brugernes tilfredshed med indeklimaet. Væsentlige fokusområder er risiko for overtemperaturer, træk samt strålingsasymmetri. Metode: Termisk komfort evalueres ud fra 4 indikatorer for hhv. sommer og vinter: 1. Operativ temperatur Dette kriterie vurderes ud fra DS 15251, kat. I og II. Det er særligt vigtigt at undgå overtemperaturer om sommeren. Maximum point kan opnås, hvis temperaturgrænsen på 25,5 C overskrides mindre en 50 timer. Kriterier kan dokumenteres ved brug af termisk simulering. 2. Træk Der kræves dokumentation for de valgte indblæsningsarmaturer samt placeringen af disse ikke giver anledning til træk i opholdszonen. Er der tale om naturlig ventilation, skal der gøres rede for ventilationsstrategien. Anvendes hybrid ventilation redegøres for begge dele. Træk vurderes ud fra specifikationerne i ISO Strålingsasymmetri og gulvtemperatur Anbefalinger til overfladetemperaturer angivet i ISO 7730 bør følges. Der er særligt fokus på kulde/varme-stråling fra store vinduer. For vinduer og glasfacader, der udgør mere en 40% af facadearealet, er der skærpede krav til dokumentation og overfladetemperaturer. 4. Relativ luftfugtighed Luftfugtighed er normalt ikke et indeklimaproblem. Der kræves kun dokumentation for overholdelse af krav, hvis der er be- og affugtning i ventilationsanlægget. Kriterie SOC1.2: Indendørs luftkvalitet Mål: Kriteriet skal sikre tilpas ventilationsmængde og en indendørs luftkvalitet, der ikke har negative effekter på brugernes velbefindende og sundhed. I den forbindelse er det særligt vigtigt at undgå høje koncentrationer af sundhedsskadelige stoffer samt lugtgener. Dårlig luftkvalitet kan føre til ubehag som f.eks. hovedpine og nedsat koncentrationsevne. Kriterie SOC1.2 er et såkaldt Knock-Out- Kriterie. Opfylder bygningen ikke kravene stillet her, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Vurdering opdeles i 2 underkriterier: 1. VOC og formaldehyd Luftens indhold af formaldehyd og TVOC testes ved måling i bygningen senest fire uger efter færdiggørelse af bygningen. Antallet af rum, der måles på, afhænger af bygningens størrelse. Grænseværdien for formaldehyd og TVOC er hhv. 100 og 3000 mikrogram/ m³. Hvis dette overskrides, kan bygningen ikke certificeres. 2. Ventilationsrate Dette kriterie er defineret ud fra DS/EN Der er tre niveauer for luftkvalitet baseret på CO 2 koncentration. Højeste kvalitet er CO 2 niveau under 1000 ppm, svarende til et forventet niveau ved nybyggeri og renoveringer. Kriterie SOC1.3: Akustisk komfort Mål: At sikre en passende rumakustisk kvalitet i overensstemmelse med anvendelsen af rummene. Den akustiske komfort er væsentlig for brugernes velvære og effektivitet. Baggrundsstøj og efterklangstider skal reduceres. Et lavt støjniveau vil medføre højere produktivitet og mindre sygdom hos medarbejderne, og bygningen vil blive opfattet som mere komfortabel. Metode: Vurdering opdelt i fire underkriterier afhængig af rummets funktion og størrelse. Typisk dokumentation for dette kriterie foretages ud fra akustiske beregninger iht. EN eller målinger iht. ISO De fire vurderingsområder nedenfor vægtes efter en angivet vægtningsfaktor eller ud fra de reelle arealer i bygningen. 1. Celle- og møderum <= 40m² Akustik vurderes ud fra efterklangstider i rummet. 2. Åbne kontorlandskaber > 40m² Akustikken vurderes efter ækvivalent absorptionsareal. Der gives ekstra points, hvis absorptionsarealet er placeret på enten skillevægge eller loft, da gulvet ofte vil være dækket med møbler efter ibrugtagning. 3. Auditorier og konferencerum Der vurderes ud fra efterklangstider. 4. Kantiner > 50 m² Der vurderes ud fra efterklangstider. SOC1.4 Visuel komfort Mål: Naturligt lys har en positiv indvirkning på menneskers psykiske og fysiske sundhed samt på menneskers oplevelse af komfort. Derfor skal der være godt lys i alle rum, hvor personer opholder sig i korte og især lange perioder. Kriteriet medvirker til at sikre et godt dagslys på faste arbejdspladser og i bygningen generelt. Afgørende betydning for brugernes komfort er muligheden for udsyn fra bygningen, så brugerne kan følge dagsrytmen, vejrforhold mv. Visuel komfort opnås ved en afbalanceret belysning uden mærkbare forstyrrelser såsom direkte og reflekteret lys, samt et tilstrækkeligt belysningsniveau. Der skal samtidig være mulighed for at justere belysningen individuelt. Kriteriet omfatter både dagslys og kunstig belysning. Metode: Vurdering af kriteriet opdeles i syv underkriterier. 1. Dagslys i bygningen Gode dagslysforhold i bygningen kan sikres bl.a. ved hjælp af lave rumdybder, højt placerede vinduesåbninger og brug af lyse farver til rummets overflader. Dette kriterie vurderes for 50 % af det udnyttelige areal (UA) i bygningen. Dokumenteres via simulering. 2. Dagslys på arbejdspladser Minimumskrav er dagslysfaktor (DF) på 2% for alle arbejdspladser. 3 % DF for minimum 80 % af arbejdspladserne giver maximalt point. Dokumenteres via simulering. 3. Udsyn Mulighederne for udkig vurderes ved arbejdspladserne, når bygningens solafskærmning er aktiveret. 4. Ingen blænding fra dagslys Ud fra hvilken type afskærmning, der er anvendt, vurderes risikoen for blænding. Der skelnes mellem løsninger, man kan se igennem (dvs. udsigt ud) og ikke se igennem. Afskærmningen, der vurderes i dette kriterie,

12 22 23 SOCIAL fungerer uafhængigt af den øvrige solafskærmning. 5. Blænding fra elektrisk lys Blænding fra kunstlys vurderes ud fra anvisninger i DS Lysfordeling fra elektrisk belysning Blænding fra kunstlys vurderes ud fra anvisninger i DS700. Individuel arbejdsbelysning ved arbejdspladser og mulighed for regulering af almen belysning vurderes. 7. Farvegengivelse Der foretages en kvantitativ vurdering af farvegengivelse og farvetemperatur. Dette vurderes ud fra den såkaldte Ra-værdi for hhv. belysningskilden og glas/solafskærmning, der evt. kan farve eller på anden vis påvirke det lys, der kommer ind. Kriterie SOC1.5: Brugernes mulighed for styring af indeklima Mål: Brugere, der har indflydelse på deres nærmiljø, er mere tilfredse brugere. Derfor skal det tilstræbes, at brugerne selv kan kontrollere indeklimaet omkring dem. Personer opfatter indeklima forskelligt, og brugerkontrol er derfor en vigtig parameter. Metode: Vurderingen er opdelt i syv indikatorer. 1. Ventilation Vurdering af muligheder for manuel styring af luftskifte. Åbning af vinduer tæller også med, når mulighederne for ventilation vurderes. 2. Solafskærmning Vurdering af mulighed for individuel styring af solafskærmning og brug af justerbar solafskærmning. Det anbefales altid at tillade individuel kontrol af solafskærmning. 3. Blændingsbeskyttelse Beskyttelse mod blænding kræver enten indvendig eller vejrsikret solafskærmning. 4. Temperatur i opvarmningssæson Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet. 5. Temperatur i sommerperioden Det vurderes, om der er manuel regulering af temperaturen i rummet. 6. Dagslys og kunstlys Vurdering af muligheder for manuel kontrol af dagslys og kunstlys. 7. Brugervenlighed Vurdering af hvor let tilgængeligt det er at foretage de ønskede ændringer. Kriterie SOC1.6: Kvalitet af udearealer Mål: Kvaliteten af byggeriets udearealer omhandler de udearealer i umiddelbar nærhed af bygningen, der anlægges sammen med byggeriet, og som er tilgængelige for offentligheden eller brugerne. Formålet med vurdering af kvaliteten af disse udearealer er at give så mange brugere som muligt udsigt og adgang til en bred vifte af udemiljøer med en udformning af høj kvalitet. Friarealerne har indvirkning på brugernes almenvel, med opholdsmuligheder, der fremmer kontakten mellem brugerne og øger den generelle accept af byggeriet fra omgivelserne. Udearealerne kan desuden bidrage til at forbedre nærmiljøet og mikroklimaet, hvis de designes til dette. Metode: Vurdering opdeles i to underkriterier, som hver består af yderligere underopdeling. Der skelnes mellem en kvantitativ og en kvalitativ vurdering. 1. Kvantitativ evaluering Her vurderes bygningsintegreret beplantning på fx tag og facade, i atrier mm. herunder hvor stor en andelen af tagfladen, der er aktiveret som fx grønt tag, tagterrasse, tekniske installationer. Herudover vurderes de arealer, der er integreret i facaden, fx balkoner, observatorier og bygningsintegrerede udearealer samt arealer omkring stueetagen. 2. Kvalitativ vurdering Her vurderes udearealernes designkoncepter, herunder arealer med planter på taget (samt den tilhørende vedligeholdelseskontrakt), tagarealernes orientering (kan man se ud i flere retninger), den sociokulturelle brug (f.eks. brug af tagterrasser til at fremme fællesskab) samt vindbeskyttelse. Kriterie SOC1.7: Tryghed og sikkerhed Mål: Fornemmelsen af tryghed bidrager grundlæggende til menneskers velbefindende. Usikkerhed og angst begrænser derimod bevægelsesfriheden. Forholdsregler, der øger følelsen af tryghed, har som regel også den virkning at fare for overgreb fra andre mindskes. Målet er at øge sikkerheden ved at forebygge faresituationer som overfald, ulykker og katastrofer samt at sikre tryghed i tilfælde af en ulykke eller katastrofe. Metode: Vurdering opdeles i to underkriterier. 1. Tryghedsfølelse og beskyttelse mod overgreb Et væsentligt parameter i dette kriterie er sikring af belysning på parkering, hovedstier og gange således, at disse er velbelyste og afmærkede. Desuden vurderes forekomst af genoplivningsudstyr, videoovervågning og sikkerhed udenfor almindelig arbejdstid. 2. Reduktion af skadens omfang i tilfælde af skade Vurdering af evakueringsplan samt beskrivelse af flugtruter. Der skal tilstræbes brug af materialer, der ikke forårsager giftig røg samt udarbejdes en plan for fjernelse af giftig luft i tilfælde af brand, så farlig luft og røg ikke bliver spredt i bygningen. Funktionalitet Kriterie SOC2.1: Tilgængelighed Mål: En funktionel bygning skal sikre tilgængeligheden for alle. Dette gælder både i designet af grund og bygning, forbindelsen til de omkringliggende områder samt forbindelsesdetaljer. Der skal skabes adgang for personer med både sensoriske og motoriske begrænsninger. Bedre adgang for alle fremmer interaktion på tværs af generationer. Kriteriet er et såkaldt Knock-Out-Kriterie. Opfylder bygningen ikke minimumskravet, kan bygningen ikke certificeres. Metode: Kriteriet evalueres kvalitativt og kvantitativt i forhold til tilgængelighed. Jo flere tilgængelige områder en bygning har, der kan nås af mennesker med motoriske, sensoriske og/eller kognitive handikap uden besvær og uden fremmed hjælp, desto højere evaluering opnår bygningen. Udendørs arealer tages med i bedømmelsen, da den udvendige adgangsvej generelt er placeret her. Som minimumskrav skal bygningsreglementet overholdes. Anbefalingerne er baseret på SBI s erfaringer inden for området, og de indgår ikke i de trykte anvisninger, men kan findes i SBI s tjeklister. Kriterie SOC2.2: Offentlig adgang Mål: Omverdenens accept af en bygning samt bygningens samspil med byen fremmes af en god offentlig adgang og af mange anvendelsestilbud. Offentlig adgang kræver kommunikation og fællesskab. En bred vifte af anvendelsestilbud skaber liv i det offentlige rum og fremmer fællesskabet, øger naboernes accept af bygningen og medvirker til at integrere bygningen og bygningens friarealer i det eksisterende byrum. Metode: Vurdering af kriteriet opdeles i fem indikatorer. 1. Principiel adgang til bygning Vurdering af om der findes en plan for offentlig adgang til bygningen. 2. Åbning af udeanlæg for omverdenen Vurdering af offentlig adgang til udendørs faciliteter. 3. Åbning af indretninger inde i bygningen for omverdenen Interne faciliteter vil øge tilgangen af offentligheden. Et eksempel på faciliteter er f.eks. bibliotek, skaterbane, fitnesscenter, svømmehal, borgerservice, sundhedshus, legeområde, festlokale, biograf og cafeé. Adgangsforhold og sikkerhed bør også vurderes. 4. Mulighed for at udleje lokaler i bygningen til udenforstående Vurdering af muligheder for at tredjepart kan leje lokaler i bygningen. Det kan både være korttids leje som fx leje af møderum, men også udlejning af kontorarealer eller publikums og service orienterede funktioner som fx cafe. 5. Variation i anvendelse af offentlige arealer Variation i lejemål vil tiltrække flere forskellige parter til bygningen. Kriterie SOC2.3: Forhold for cyklister Mål: Cykling er en væsentlig del af en

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg?

Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI. De digitale dage, UCN 11.04.2013. Hvem er jeg? Hvad omfatter en DGNB-certificering? DGNB-konsulent Tine Steen Larsen, UCN act2learn TEKNOLOGI De digitale dage, UCN 11.04.2013 Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building Council Denmark Certificeret

Læs mere

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC)

DGNB. Agenda 1/27/2017. Bæredygtigheds-certificering. 6. December Bæredygtighed i byggeriet. Green Building Council Denmark (DK-GBC) ½ DGNB Bæredygtigheds-certificering Thomas Fænø Mondrup Teknisk rådgiver, DK-GBC 6. December 2016 Agenda Bæredygtighed i byggeriet Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB-bæredygtighedscertificering

Læs mere

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark DK-GBC September 2014 3 Introduktion Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede

Læs mere

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark DK-GBC Jan 2014 3 Introduktion Green Building Council Denmark (GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed

Læs mere

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014 DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI Alte BÆREDYGTIGHED I RAMBØLL BYGGERI BÆREDYGTIGHEDS TEAM Certificeringsopgaver Skræddersyet strategier Bygherrerådgivning Dokumentationspakker for materiale producenter

Læs mere

DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark DGNB Bæredygtigheds-certificering Temamøde om bæredygtigt byggeri, SDU 30. sep. 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Introduktion Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC)

Læs mere

Get Up, Green Up COWI

Get Up, Green Up COWI Get Up, Green Up COWI Hvorfor DK-GBC og DGNB? Mette Qvist, Green Building Council Denmark Byggeri og miljø Byggesektoren er vigtig for miljø og ressourcer 42% energiforbrug i Europa 35% drivhusgas i

Læs mere

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark DK-GBC Juli 2013 3 Introduktion Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede

Læs mere

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtigt kontorbyggeri i Danmark 3 Introduktion Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

QUALITAS ARCHITECTS. DGNB Screening. Søndersø skolen, Nordmark afdelingen. Steven Søgaard Jensen 1/10/2014

QUALITAS ARCHITECTS. DGNB Screening. Søndersø skolen, Nordmark afdelingen. Steven Søgaard Jensen 1/10/2014 QUALITAS ARCHITECTS DGNB Screening Søndersø skolen, Nordmark afdelingen Steven Søgaard Jensen 1/10/2014 To connect this project with the submitted dissertation the author has chosen to make a self-made

Læs mere

»DGNB-certificering og hospitalsbyggeri

»DGNB-certificering og hospitalsbyggeri »DGNB-certificering og hospitalsbyggeri Maj Agerbæk Jakobsen Seniorkonsulent DGNB Auditor, LEED Green Associate, BREEAM International Assessor og BREEAM Nor Revisor »Agenda 1. Hvorfor bæredygtighed 2.

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Green Building Council Medlemsmøde Onsdag den 25. juni 2014. Mette Qvist, Direktør, Green Building Council

Green Building Council Medlemsmøde Onsdag den 25. juni 2014. Mette Qvist, Direktør, Green Building Council Green Building Council Medlemsmøde Onsdag den 25. juni 2014 Mette Qvist, Direktør, Green Building Council Agenda Kort præsentation (alle) Introduktion (Mette) DGNB Etageejendomme og rækkehuse (Lau) Kort

Læs mere

DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark

DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark DGNB Eksisterende kontorbygninger NBE formiddagsmøde d. 13. september 2016 Thomas Fænø Mondrup Green Building Council Denmark Agenda Generelt om Green Building Council Denmark (DK-GBC) DGNB for eksisterende

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri Tine Steen Larsen, PhD Konsulent Energi, Indeklima & bæredygtigt byggeri UCN act2learn TEKNOLOGI Hvem er jeg? Uddannelse DGNB konsulent, Green Building

Læs mere

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet

Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet NOTAT Bæredygtige byggematerialer i landbrugsbyggeriet Dette notat giver en kort introduktion til bæredygtighed i byggeriet, med nogle overvejelser omkring hvorledes bæredygtighed kan være aktuel for landbrugsbyggeri

Læs mere

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan

DNV Gødstrup. Bilag 10.11 Miljøplan DNV Gødstrup Bilag 10.11 Miljøplan Dokumentnummer: DNV C BP 08 Bilag 10_11 til Byggeprogram Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt 29.06.2012 Byggeprogram etape 1 HLH PWA

Læs mere

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB

De første erfaringer med den nye danske standard DGNB De første erfaringer med den nye danske standard DGNB En offentlig bygherre investerer i fremtiden Lars Lundsgaard 2 Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion Drift af bygninger

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Simon Mortensen Temamøde Vand i byer den 26. maj 2010, Bygholm Horsens www.byggeevaluering.dk Byggeriets Evaluerings Center Erhvervsdrivende fond Stiftet i 2002 af den danske

Læs mere

VELFAC i DGNB-certificeret byggeri

VELFAC i DGNB-certificeret byggeri VELFAC i DGNB-certificeret byggeri Vælg VELFAC til bæredygtigt byggeri Bæredygtigt byggeri starter i forberedelserne og med et godt samarbejde. Som mønstervirksomhed er det en del af vores værdier og naturligt

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark

Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S. Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Nikolaj Hertel Adm. dir. NCC Property Development A/S Formand for bestyrelsen i Green Building Council Denmark Opsummering Certificerede bygninger opnår højere leje Certificerede bygninger har højere udlejningsgrad

Læs mere

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering

Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Fokuspunkter for Lokale og Anlægsfondens vurdering Ansøgningsproces Forhåndsvurdering Ved forhåndsvurdering af projektet skal der indsendes en række dokumenter for henholdsvis byggeprojekter og anlægsprojekter

Læs mere

ikke registreret 50 år (iht. BNB) ikke vurderet se teknisk datablad anvendes ikke not applicable data ikke til rådighed data ikke til rådighed

ikke registreret 50 år (iht. BNB) ikke vurderet se teknisk datablad anvendes ikke not applicable data ikke til rådighed data ikke til rådighed Specialcement til StoFlexyl Produktbeskrivelse se teknisk datablad Data for bygningscertificering efter DGNB (version 2012) Kvalitetstrin (ENV 1.2) Maling og belægninger på mineralsk basis. underlag (udvendigt):

Læs mere

Edo-design for the construktion industry

Edo-design for the construktion industry Edo-design for the construktion industry En offentlig bygherres krav om bæredygtighedscertificering Kontorchef Niels Sloth 2 Overskrifter Region Nordjylland som virksomhed Region Nordjylland som KlimaRegion

Læs mere

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtige byområder i Danmark

Mini-guide til DGNB. Certificering af bæredygtige byområder i Danmark Mini-guide til DGNB Certificering af bæredygtige byområder i Danmark Nordhavn - DGNB præcertifikat, Guld DK-GBC februar 2015 3 INTRODUKTION Green Building Council Denmark (DK-GBC) er en nonprofit organisation,

Læs mere

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder

Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder Udbud af bæredygtigt byggeri en inspirationsfolder 1. udgave, 2015 Udgiver InnoBYG v/teknologisk Institut Gregersensvej 4, 2630 Taastrup + 45 72 20 29

Læs mere

PensionDanmark Ejendomme

PensionDanmark Ejendomme PensionDanmark Ejendomme Investor som driver på bæredygtigt byggeri 6. september 2016 Oversigt Samlet porteføljeværdi på ca. 14 mia. OVERSIGT 1 2 3 4 Erhverv Retail Boliger OPP Retail 16,6% SEGMENTER Hoteller

Læs mere

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene:

Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Vejledning til bygningsark Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de forudsætninger som ligger bag udarbejdelsen af bygningsarkene: Grundlag LCA-Ydervæg Tematikker Grundlag De udarbejde bygningsark

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

DGNB Fokus på kommunalt byggeri og proces v. Mette Qvist, Green Building Council DK

DGNB Fokus på kommunalt byggeri og proces v. Mette Qvist, Green Building Council DK DGNB Fokus på kommunalt byggeri og proces v. Mette Qvist, Green Building Council DK Udfordring Energi effektiv Ressource effektiv Bæredygtig Byggesektoren vigtig for omstillingen Sociale aspekter Miljø

Læs mere

Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus

Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus Gladsaxe Company House Danmarks første DGNB-guldcertificerede kontorhus Byggesocietetets Sundhedsudvalg, 26.08.15 Vibeke Grupe Larsen Områdechef Bæredygtighed, NCC Construction 8/27/2015 NCC Construction,

Læs mere

AT BYGGE MILJØRIGTIGT

AT BYGGE MILJØRIGTIGT AT BYGGE MILJØRIGTIGT En håndbog for dig, DER tænker på fremtiden INDHOLD AT TÆNKE PÅ MILJØET ER AT TÆNKE PÅ FREMTIDEN...03 MILJØMÆRKEDE MATERIALER GOD KVALITET...04 HOLDBART TRÆ TIL UDENDØRS BRUG...05

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Faktablad om bæredygtighed. StoLotusan K. Slutpuds med Lotus-effekt teknologi i kradsepudsstruktur. Produktbeskrivelse se teknisk datablad

Faktablad om bæredygtighed. StoLotusan K. Slutpuds med Lotus-effekt teknologi i kradsepudsstruktur. Produktbeskrivelse se teknisk datablad Slutpuds med Lotus-effekt teknologi i kradsepudsstruktur Produktbeskrivelse se teknisk datablad Data for bygningscertificering efter DGNB (version 2012) Kvalitetstrin (ENV 1.2) Maling og belægninger på

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til DGNB s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40

Læs mere

LEJERBOS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER VISIONSDOKUMENT. 1af 2

LEJERBOS BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER VISIONSDOKUMENT. 1af 2 VISIONSDOKUMENT 1af 2 Styregruppen i Lejerbo: Anders Svendborg Andersen, projektleder, Lejerbo, Udviklings- og Byggeafdelingen Jane G. Hansen, energi og miljøkonsulent, Lejerbo, Udviklings- og Byggeafdelingen

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LEJERBO LEJERBOS BÆREDYGTIGE VISION FOR ALMENE BOLIGER HVORFOR ER DER BRUG FOR BÆREDYGTIGE, ALMENE BOLIGER? Bæredygtige almene boliger er socialt engagerende, økonomisk realistiske

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG

KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG KONTORHUS & P-HUS ROSKILDEVEJ - VIBEHOLMS ALLÉ, BRØNDBY PROJEKTFORSLAG 18.06.2015 Sagsnr. 15.5526 20 m K 17,5 K 18 K 19 K 17,5 K 19 K 16,5 MATRIKEL OG BYGGELINJER BYGNINGSHØJDER OG KOTER ANKOMST TIL GRUNDEN

Læs mere

Totaløkonomi og certificeringsordninger

Totaløkonomi og certificeringsordninger Totaløkonomi og certificeringsordninger Kim Haugbølle Aalborg Universitet InnoBYG, AAU-CPH, 30. januar 2013 khh@sbi.aau.dk Disposition Introduktion Principper Certificeringsordninger DGNB Opsamling 2 Introduktion

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

NOV 2015 / HANS ANDERSEN

NOV 2015 / HANS ANDERSEN E N E R G I B E S P A R E L S E R E N E R G I R E N O V E R I N G A F B Y G N I N G E R, D G N B? M O N E Y F O R N O T H I N G A N D C H I C K S F O R F R E E NOV 2015 / HANS ANDERSEN A G E N D A 1. KORT

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil Læsevejledning Offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentligt indvirkning på miljøet,

Læs mere

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud

Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Muligheder for at tage miljøhensyn og gøre brug af miljømærker i udbud Maria Haugaard, Advokat Gå-hjem-møde om udbudsloven og miljømærker 4. Maj 2016 Introduktion til udbudsloven og de nye muligheder for

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Guide til DGNB for bygninger

Guide til DGNB for bygninger Guide til DGNB for bygninger Certificering af bæredygtige bygninger Introduktion Denne guide henvender sig til alle, der vil vide mere om DGNB eller blot har en interesse i bæredygtigt byggeri. På de

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor?

MARTS 2015 SIDE 1. Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? MARTS 2015 SIDE 1 Hvad betyder godt indeklima for bygherre og ejendomsinvestor? Kort om mig Peter Hesselholt MOE A/S Byggeri og Design Kompetencechef Bæredygtighed M.SC. Indeklima og energiøkonomi, AAU

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING

RENOVERING AF RÆKKEHUS. Amdi Worm Teknologisk Institut ACTIVE HOUSE EVALUERING RENOVERING AF RÆKKEHUS ACTIVE HOUSE Amdi Worm Teknologisk Institut EVALUERING 0 Indholdsfortegnelse Active House radar, evaluering... 2 Introduktion... 2 Radar resultater... 2 Beskrivelse af rækkehuset

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB)

Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014. Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Passivhus Nordvest Fyraftensmøde 20.11.2014 Rådgiverens arbejde i praksis med bæredygtighed og herunder certificeringsordninger (DGNB) Introduktion Indlægsholder Jørgen Lange Teknikumingeniør 1987, Byggeri,

Læs mere

NYHED! Gyptone Quattro 70

NYHED! Gyptone Quattro 70 NYHED! Akustiske lofter og vægge med fine perforeringer NYHED! Rene, lyse overflader med behagelig lyd Skab æstetiske omgivelser med et behageligt lydmiljø. Den nye serie gør det muligt at designe rum

Læs mere

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems

Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems Ecophons akustikløsninger som en del af Green Building Certification Systems - vores bidrag til HQE s certificeringssystem - Hvad er Green Building Certification Systems? Bygninger står for op til 40 %

Læs mere

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum

Fra sund fornuft til god forretning. Realdania ErhvervsForum Fra sund fornuft til god forretning Realdania ErhvervsForum Den 9. november 2011 Aktivt ejerskab ATP Koncernen arbejder med samfundsansvar på flere niveauer Kunder og samfund Medarbejdere Miljø og klima

Læs mere

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status

Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Statens Byggeforskningsinstitut Energi og Miljø Bæredygtighedscertificering Baggrund og Status Dansk Byggeri 16. juni 2010 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig

Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig Kravene er forpligtende for byggeri, ombygninger, renoveringer og anlægsarbejder, hvor Københavns Kommune står som bygherre eller kontraktmæssig bruger, samt for byggeri, ombygninger og renoveringer, der

Læs mere

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin

»DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer. Jens Rolin »DGNB-certificering af EAL Odense - Erfaringer Jens Rolin 2016-09-30 Agenda 1. Præsentation 2. Status 3. Tanker og indledende planlægning af DGNB certificering 4. Dokumentation af delkriterie 5. Erfaringer

Læs mere

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter

Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter Notat Region Hovedstaden - Bæredygtigt byggeri Metodik til fokus på bæredygtighed Standardprojekter 7. juli 2011 Udarbejdet af PHe Kontrolleret af Merete Schmidt Petersen, Ole Gerner Jacobsen og Anne Marie

Læs mere

Get Up, Green Up. 24. september 2014. Carsten Lygum, Projektudviklingschef. mth.com

Get Up, Green Up. 24. september 2014. Carsten Lygum, Projektudviklingschef. mth.com Get Up, Green Up 24. september 2014 Carsten Lygum, Projektudviklingschef 1 mth.com Internationale og nationale økonomiske tendenser 1. Megatrends 2. Hvad siger kunderne? 3. Internationale investorer 4.

Læs mere

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist

Green Building Council Denmark. DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Green Building Council Denmark DGNB Danmark erfaringer og fremtid v. Mette Qvist Måling af bæredygtighed Hvordan? Ønske om en dansk tilgang International respekt Afprøvning af 4 bæredygtighedscertificeringsordninger

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI

SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI SOLCELLER OG GRØNNE CERTIFICERINGER I DANSK BYGGERI Et byggeris værdi og omdømme kan øges via en grøn certificering Denne pjece gennemgår hvordan solceller kan bidrage til at opnå relevante certificeringer

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer

Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Grønn Byggallianse Morgendagens eiendomsmarked Oslo 19. oktober 2004 Innlegg ved Arne Hansen RH ARKITEKTER AS Miljødeklarering og -klassificering af bygninger - danske erfaringer Miljødeklarering og -klassificering

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev

TILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011 Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. marts 2011 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Beslutningsforslag fra Den Socialdemokratiske Byrådsgruppe om etablering af demoprojekt for grønne

Læs mere

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking

BR 08 De vigtigste ændringer. Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking BR 08 De vigtigste ændringer Bygherreforeningen, januar 08 v/ Ejner Jerking Bygningsreglement 2008 BR 08 erstatter: BR 95 + 15 tillæg BR-S 98 + 12 tillæg Ikrafttræden 1. februar Overgangsperiode til 1.

Læs mere

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven

Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Forslag til nye bæredygtighedstiltag i Planloven Notatet giver en oversigt over relevante bæredygtighedstemaer som der i dag ikke

Læs mere

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING

- BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING ROADMAP - BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING OM PUBLIKATIONEN Publikationen er en PIXI-udgave af en rapport udarbejdet i projektet Roadmap 2030: Bygningers rolle i den grønne omstilling, støttet

Læs mere

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10 Forord Dette grønne regnskab for A/S Peder Nielsen Beslagfabrik (PN-Beslag) omfatter alle aktiviteter på adressen Nørregade 25, 9700 Brønderslev. Virksomheden

Læs mere

Køkkenkværne energi der går i vasken?

Køkkenkværne energi der går i vasken? Køkkenkværne energi der går i vasken? V/ Helle Strandbæk, Aalborg Forsyning, Kloak A/S repræsentant for Komité for Spildevand, DANVA 1 Hvorfor drøfte køkkenkværne? Stigende efterspørgsel flere henvendelser

Læs mere

Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt. KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se

Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt. KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se Et krystalklart valg for dig, der bygger grønt KOLJERN er en del af FOAMGLAS www.koljern.se Fundamenter, vægge, tage, dæk... Førende global teknologi til bæredygtigt byggeri. Den højeste miljømæssige ydelse

Læs mere

Vejledning om bly i byggematerialer

Vejledning om bly i byggematerialer Vejledning om bly i byggematerialer Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rådhus Allé 7 2860 Søborg Tlf. 39 57 50 00 Juni 2013 Forord Denne vejledning henvender sig til borgere, bygherrer, rådgivere,

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

Invitation til samarbejde

Invitation til samarbejde Samarbejdsmuligheder SBi s forskning gennemføres i samarbejde med danske og internationale parter i den private og den offentlige sektor: Virksomheder, brancheorganisationer og oplysningsråd Ministerier,

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK

VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK VALG AF CERTIFICERINGSORDNING I DK HARPA BIRGISDOTTIR 2009 Vi har brug for en certificeringsordning for bæredygtigt byggeri Samme forståelse af begreber mv. Erfaringer med at emnet forsvandt i projektforløbet

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN

AFGØRELSER OG BESLUTNINGER KOMMISSIONEN 28.3.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 82/3 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet

BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet BR08 betydning for byggeriet Den praktiske konsekvens af BR08 for byggeriet Dansk Betonforening - IDA Ingeniørhuset Onsdag den 12. marts 2008 Mikael Mortensen Bygningsreglement 2008 Sammenskrivning af

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere