PRÆLUDIUM Alle rejser sig under konfirmandernes indgang. INDGANGSSALME: Tak Gud for denne lyse morgen.

Transkript

1 KONFIRMATIONER 2013 Fuld liturgi med tale april 2013 Præst: Ulrik Overgaard Organist: Henrik Husum Kirkesangere: fredag: Brian Bonderup og Stephanie Lemming lørdag: Charlotte W. Eriksen Trompetist: Jeppe Uggerhøj Solosanger: Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen PRÆLUDIUM Alle rejser sig under konfirmandernes indgang. Lad os alle bede: Herre, vi er kommet her for at møde din kærlighed og sandhed. Send os din Helligånd, og gør os åbne for, hvad du vil give os. Lad ordet slå rod i vore hjerter, så du lever i os, og vi bliver ét i dig og tjener dig i alle ting. INDGANGSSALME: Tak Gud for denne lyse morgen. INDGANGSBØN v. konfirmand 26. april kl. 9.30: Emil Trolle-Pedersen 26. april 11.30: Simon Rahbek Nielsen 27. april kl. 9.30: Louise K. Matcham 27. april kl.11.30: Marie S. Therkelsen Tak, Gud, for denne lyse morgen, tak, Gud, for denne nye dag. Tak, Gud, for kærlighed og varme jeg kan leve af.

2 Tak, Gud, for mine gode venner, tak, Gud, at nogen elsker mig. Tak, Gud, at også mine fjender elsket er af dig. Tak, Gud, for evner og for kræfter, tak, Gud, for hver ide jeg fik. Tak, Gud, for ord at lytte efter og for skøn musik. Tak, Gud, for glæden ved at slide, tak, Gud, for leg og dovneri. Tak, Gud, når jeg hver dag kan vide at jeg har værdi. Tak, Gud, selv når det hele ramler, tak, Gud, du holder fast ved mig. Tak, Gud, når du af stumper samler meningen hos dig. Tak, Gud, for det dit ord har sagt mig, tak, Gud, for hjælp når jeg er svag. Tak, Gud, for glæden ved at leve denne lyse dag. SOLO: Hallelujah HILSEN P: Herren være med jer M: Og Herren være med dig KOLLEKT v. konfirmand. 26. april kl. 9.30: Maria Hansen 26. april 11.30: Maiken S. Pedersen 27. april kl. 9.30: Mads Ziegler 27. april kl.11.30: Line B.K. Andersen

3 Lad os alle bede: Gud, vi takker dig for al den kærlighed, vi har fået gennem vore familier og venner; for livet, der åbner sig for os, og for dåben, hvor du lover os, at du altid vil være med os, hvad der end sker. Lad os kunne høre det igen i dag, når du velsigner os, så vi styrkes i tilliden til, at ingen og intet kan skille os fra din kærlighed i Jesus Kristus, vor Herre og frelser fra evighed til evighed Afsluttes med fælles Amen. LÆSNING FRA DET GAMLE TESTAMEN- TE (Ez. 36, 26-28) I det gamle testamente, i Ezekiels bog, kap. 36, står der skrevet (Alle rejser sig): Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød. Jeg giver jer min ånd i jeres indre, så I følger mine love og omhyggeligt holder mine bud. I skal bo i det land, jeg gav jeres fædre; I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud. Amen. SALME: Uberørt af byens travlhed (DDS 331) EVANGELIELÆSNING (2. Thess. 3, 2-5) P: Dette hellige evangelium skriver apostelen Paulus. (Alle rejser sig) M: Gud være lovet for sit glædelige budskab

4 Bed om at I må blive reddet fra onde og hadefulde mennesker, for det er ikke alle, som tror på Gud. Men Kristus kan I altid stole på, og han vil styrke jer og beskytte jer mod det, der er ondt. På grund af ham er jeg sikker på, at I både nu og i fremtiden vil gøre, som han siger. Jeg beder om, at Kristus vil lede jeres hjerter til Guds kærlighed og til udholdenhed som kristne. Amen SOLO: Linedanser PRÆDIKEN OG TALE TIL KONFIRMAN- DERNE Kære konfirmander, kære forældre, søskende, familie og venner til de her _ skønne unge mennesker! Det ved jeg godt! sagde en lille pige fra vores børneklub Boblerne her i foråret, da jeg spurgte hende om, hvad en mærkedag er? Det er en dag man sådan rigtig kan mærke! sagde hun. Sikke en fin definition: en mærkedag er en dag, man sådan rigtig kan mærke. En dag, der efterlader sig spor, som mærker os, fordi den betyder noget grundlæggende. En dag, hvor vi mærker de ord, der bliver sagt og alt det, der ligger bag dem. En dag, som sætter et varigt aftryk på os... som man måske ikke kan se med øjnene, men som er inde i hjertet. Og det er jo dér, de vigtigste mærker findes. Og sådan en dag er jeres konfirmationsdag. I dag er også en særlig dag for jeres forældre, bedsteforældre og søskende og alle de andre, som I i dag skal være sammen med, og for hvem I betyder noget ganske særligt. For I har sat et lille mærke i deres hjerte. Også for

5 dem er idag en dag, man sådan rigtig kan mærke. En dag man bagefter mindes med varme og taler om som en dejlig dag. Så kom den endeligt... den store dag, som I har ventet med længsel.. Bag jer ligger en lang række af tirsdage og onsdage, hvor I trofast er mødt op til konfirmandundervisning og en lang række af søndage, hvor I har siddet her på kirkebænken. En stor tak, skal der lyde fra min side... for I har givet mig mange gode oplevelser, og jeg har glædet mig til hver eneste gang i skulle komme. Men hvad skal det så egentlig gøre godt for, kunne man spørge? Hvad er det egentligt, vi foretager os, når vi taler om Gud og Jesus og Kristendom, og når vi går i kirke. Hvad skal det egentlig til for? Jo, det har noget at gøre med vores inderste overbevisning, med vores hjerter. På præcis den måde vi har hørt om det for lidt siden hos profeten Ezekiel, som siger, at Gud vil give os et nyt hjerte og en ny ånd... at han vil fjerne stenhjertet fra vores kroppe og give os et hjerte af kød. På jeres stol ligger et lille stenhjerte med små gode ord på til hver af jer. Det skal minde jer om den hjertetransplantation, som Gud hele tiden er i gang med at foretage på hver eneste af os. For Gud vil bløde vores hjerter op, fjerne stenhjertet fra brystet, og det gør han blandt andet med gode ord og venskaber. Det begyndte allerede, da I blev døbt. Her indledte Gud sit venskab og følgeskab med jer, og lovede jer, at lige meget hvad der sker, lige meget hvad I kommer til at gøre, og lige meget hvor lidt tid I bruger på Ham, ja så vil han altid være med jer i jeres liv.

6 Det kræver bare, at I er nærværende og opmærksomme, så I får øje på det. For det er i det stille, vi opdager, hvem vi selv er, og dermed også, hvad Gud vil med os. Det kunne være, når vi lægger hovedet på hovedpuden om aftenen og mærker dagens oplevelser falde til bunds i os... det kunne være under bruseren, hvor man står bare et øjeblik og lader det varme vand flyde ned over sig... eller på en gå-tur med en god ven, hvor man ikke behøver at sige noget... for han eller hun ved allerede, hvordan man har det. Og sådan er Gud også. Vi har derfor trænet stille nærvær og opmærksomhed hver eneste gang vi mødtes, når vi under andagten har siddet 2 minutter sammen i stilhed. I stilheden kan man høre, hvad Gud har at sige til én, så vi mærker, hvad der er sandt og godt... og netop det det sande og gode... ikke nogen form for hokus pokus er Guds lov og bud til os. Men det lyder jo temmelig floskel-agtigt. Hvad går det så egentligt ud på, kunne I med rette spørge? Ja, det går ud på at have hjerte for andre. Det går ud på at have et varmt, bankende hjerte, som har respekt for andre mennesker, og bekymrer sig om dem. Som ikke håner, mobber eller ødelægger det, som andre prøver at gøre... Et hjerte, som ikke er et koldt, hårdt stenhjerte, der er ligeglad med andre mennesker. Vi kender nok alle sammen til, at vores hjerter kan snøre sig sammen, så det virkelig føles, som om der sad en sten derinde. Larm og støj kan få hjertet til at snøre sig sammen. Det kan også ske at hjertet snøre sig sammen og bliver hårdt, når vi bliver vrede eller bange. Det er derfor, at engle altid som det før-

7 ste siger Frygt ikke, når de viser sig for mennesker. For de ved, at når man er bange eller vred, kan man hverken høre eller se eller mærke andet. Forfatterinden Astrid Lindgren fortæller f.eks. om en ung mor, der boede alene med sin dreng. Det var dengang, man endnu troede at det hjælper at slå børn, hvis de ikke makker ret. Engang havde hendes dreng gjort noget forkert, og hun syntes, at nu skulle han have sit livs første smæk bagi. Og hun bad ham om selv at gå ud og finde en kæp. Drengen var længe væk, for han kunne ikke finde en kæp. Til sidst kom han grædende tilbage og sagde: Jeg kunne ikke finde en kæp, men her har du en sten, som du kan smide efter mig. Da begyndte moderen også at græde, for nu så hun det hele med drengens øjne. Hun så, at han må have tænkt : Min mor vil gøre mig ondt, og så kan en sten vel være lige så god som en kæp. Hun slog armene om sin dreng og lagde stenen på en hylde i køkkenet, og dér fik den lov at ligge som en evig påmindelse om det, som hun havde lært den dag : Vold er aldrig løsningen! Vold er at kaste med sten, og det kan man gøre på mange måder. I husker måske, at Jesus engang kom til et sted, hvor der stod nogle mænd med kolde forstenede hjerter... og med sten i hænderne. De var kommet for at stene en kvinde, der havde været sin mand utro, sådan som der stod i den jødiske lov. Og da Jesus kom, ville de have ham til at være med. For når han nu var kommet for at opfylde loven, så var det jo kun rimeligt, at han også deltog i afstraffelsen af kvinden.

8 Men det budskab, som Jesus kommer med er en anden slags lov, det er en måde at leve på. Det er et krav om, at vi tilgiver dem, der har gjort noget forkert, fordi vi også godt ved, at vi er ikke et hak bedre selv. Derfor sagde Jesus til dem: Den der er ren, kan jo kaste den første sten. Og de ord gik lige ind i deres stenhjerter, og de indså, at vi mennesker aldrig har ret til at være voldelige mod hinanden... og de lagde stenene fra sig og listede stille væk én efter én. De ting et menneske kommer ud for i sit liv kan forhærde det, og gøre hjertet hårdt som sten. Vi forhærdes og så løfter vi hånden og kaster, eller vi løfte stemmen og slynger de hårde ord af sted, der kan slå lige så hårdt som sten. Men stenhjertet kan også være en fristelse. I husker måske, hvordan Jesus bliver fristet til at omdanne sten til brød, da han havde sultet i 40 dage i ørkenen. Vi kan ikke omdanne sten til brød, men vi kan bilde os ind, at hvis bare vi gør os hårde som sten, lukker os inde i en skal, så er vi usårlige...så kan livet ikke længere ramme os. Så er smerten nok hørt op. Det er den fristelse vi skal modstå. Så jeg tænker, at I lige som drengens mor, kan have jeres hjertesten liggende på hylden for at minde jer om, at det Gud ønsker af os er et hjerte, der er vendt mod jeres medmennesker og mod ham. Et rigtigt varmt, bankende hjerte. Egentlig er den jo smuk sådan en glat hjertesten, men det er en kold og hård og ubarmhjertig skønhed. Sådan et stenhjerte har aldrig banket for nogen eller haft medfølelse med et andet menneske.

9 Heldigvis ved jeg, at jeres hjerter allesammen banker smukt for andre mennesker. Det har jeg jo hørt og set i den tid, jeg har lært jer at kende. Og jeg vil ønske for jer, at I med Guds hjælp i de kommende år finder ud af, hvem I vil være som voksne mennesker, og at I i den proces holder fast i jeres bankende og varme hjerter. For I er de skønneste unge mennesker med livet foran jer. Og hvis I nu en gang imellem fornemmer, at hjertet er ved at blive lidt hårdt. Så ved I nu, hvem I kan henvende jer til, og hvad I kan gøre. I skal bare være stille lidt, og mærke, hvad Gud siger til jer... hvad der er det rigtige at gøre. Stil jer under bruseren, eller hvorend Guds ord nu drypper tydeligst ned i jeres hjerte. Bed Fadervor. Kom herhen i kirken. For her er Guds kærlighed tæt på. Man skal bare lukke hjertet op. Og når man gør det, ja, så udfoldes livet i fuldt flor. For det er nu en gang lettere... og sjovere... og mere lykkeligt... at leve som den, man er, og i overensstemmelse med det, man tror på. Det kan godt være, at vi ikke bliver statsministre eller lige så kendte som Justin Bieber, men selveste Gud har sagt, at det er mindst lige så godt at være netop dig. Derfor er det her jeres første store mærkedag. Mærk den, nyd den og lev den. Må Guds kærlighed og fred være med jer i dag og alle dage. Hjerteligt tillykke med jeres konfirmation! KIRKEBØN Kære Gud

10 Vi ved ikke, om du kan høre os, vi ved heller ikke, om du er der, men vi forsøger alligevel hjælp os, der har brug for din hjælp. Tak for, at du er der for os og holder af os. Tak for, at du hjælper os og passer på os. Tak for, at du holder hånden over os, og at du sendte din søn herned. Tak for lyset og livet og dagen, du har givet os. Vi ber for et langt og lykkeligt liv med dem, vi elsker. Vi ber om, at denne dag bliver helt fantastisk, og at vi kommer til at føle, at vi er elsket - at vi får en festdag fyldt med glæde, som vi aldrig glemmer. Vi takker dig for, at vi fik chancen for selv at sige ja til, at vi vil blive i den kristne tro. Vi ber for vores familie og vores venner og dem, vi ikke kender. Vi ber for alle de syge, som skal blive raske. Vi ber for de fattige i Afrika, at de får det bedre. Vi ber for fred på jorden. Vi ber om, at vi får øjnene op for, at vi sviner og forurener vores jord. Hjælp os med at hjælpe andre. Vi ber om, at der er en Gud, som vil elske os, som dem vi er, én der kan tilgive os, selv om vi har lavet fejl, én som kan se, at intet menneske er perfekt. Kære Gud, tak fordi du giver håb til svage, tak fordi du giver os noget at tro på. Vi ber om at du vil være med os til vore dages ende.

11 Amen APOSTOLSK VELSIGNELSE Lad os rejse os, så vi ligesom apostlene kan hilsen på hinanden (alle rejser sig): Vor Herre, Jesu Kristi nåde Guds kærlighed Og Helligåndens fællesskab være med os alle. SALME Du kom til vor runde jord (DDS 70) KONFIRMANDERNES SALMEVERS (Gentages. Præst og konfirmander synger, mens de går op til alteret under sang.) Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt; men giv at al vor længsel må til dig, til dig alene stå! (H.A. Brorson 1732) TILSPØRGELSE Familien til den enkelte konfirmand er velkommen til at rejse sig under tilspørgelse, velsignelse og konfirmandord. TROSBEKENDELSEN Konfirmanderne og præsten siger trosbekendelsen. Alle står op under trosbekendelsen. Præst: N.N. Forsager du Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen? Konfirmand: Ja

12 Præst: Tror du på Gud Fader, den almægtige og på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, og på Helligånden? Konfirmand: Ja KONFIRMANDVELSIGNELSEN: Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i dåben har gjort dig til sit barn, han styrke dig i din tro og give dig håb, han velsigne dig og bevare dig i sin kærlighed! Amen Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. KONFIRMANDORD Hver konfirmand siger sit konfirmandord, inden de går tilbage til deres plads. FADERVOR Vor Fader, du som er i himlene! SOLO: Spænd over os dit himmelsejl KOLLEKT v. konfirmand. 26. april kl. 9.30: Caroline J. Levin 26. april 11.30: Valdemar Chr. Landsfeldt 27. april kl. 9.30: Emil F. Kristensen

13 27. april kl.11.30: Mathias B. Kristensen Lad os alle bede: Himmelske Far, kærlige Gud! Vi takker dig for, at du har bekræftet for os, Hvad vi modtog i vores dåb: at vi hører til hos din Søn, Jesus Kristus, at du elsker os, også når vi svigter, og ved Helligånden vil vejlede os til at leve som dine børn. Vi be r dig: Styrk os i troen, når vi tvivler. Forny håbet i os, når vi bliver bange, og lad din kærlighed lyse i os, så vi kæmper mod alt usselt og ondt i tillid til, at fremtiden er i din hånd. Tak, gode Gud, for den trofasthed, som du viser fra evighed til evighed Afsluttes med fælles Amen. ARONITISK VELSIGNELSE P: Modtag Herrens velsignelse (Alle rejser sig) Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred Afsluttes med fælles 3 x Amen. SALME: Hil dig, Frelser og Forsoner (DDS 192) UDGANGSBØN v. konfirmand 26. april kl. 9.30: Emil Trolle-Pedersen 26. april 11.30: Emelin Tvilling Pedersen 27. april kl. 9.30: Thomas Rahbek Nielsen 27. april kl.11.30: Mike Ilkjær Christensen Lad os alle bede:

14 Herre, vi takker dig, fordi vi går herfra med din fred, frie i din nåde og bundet i kærlighed til dig og vor næste. Bliv hos os med din velsignelse, Og giv os styrke til at leve efter din vilje Amen POSTLUDIUM Alle rejser sig under konfirmandernes udgang.