Magtskiftet i Kina Fra Hu-Wen til Xi-Li. Af Jens-Peter Fage Madsen

Transkript

1 Magtskiftet i Kina Fra Hu-Wen til Xi-Li Af Jens-Peter Fage Madsen

2 Valget af Xi Jinping Ved et møde i Kinas Kommunistiske Parti den 15. november 2012 blev partiets og dermed landets nye reelle leder valgt. Valget til posten som partiets generalsekretær faldt ikke overraskende på den 59-årige Xi Jinping (født 1953). Når valget ikke var overraskende, skyldes det, at han på forhånd nærmest var håndplukket til posten af den tidligere generalsekretær, Hu Jintao. Netop perioden under Hu Jintao blev for Xi Jinping en periode, hvor han bevægede sig fra lokal- og regionalpolitik til landspolitik. Han overtog nemlig her centrale poster i Kinas Kommunistiske parti, fx viceformandsposten i den centrale militærkomite og vicepræsidentposten. Ligesom han blev medlem af Den Stående Komite i Kinas Kommunistiske Parti, hvilket var kredsen af de 9 mest magtfulde mænd i Kina 1. Et tilbageblik på Xi Jinpings familiehistorie giver også en del af forklaringen på valget af ham som generalsekretær. Hans far - Xi Zhongxun ( ) - tilhørte den første generation af kinesiske ledere. Xi Jinping tilhører dermed gruppen af børn af gamle ledere, som går under betegnelsen prinser. Imidlertid faldt faderen under kulturrevolutionen i unåde i kommunistpartiet. Hans brøde var, at han ønskede økonomiske reformer. Derfor blev han betegnet som højreafviger. Fjernelsen af Xi Zhongxun fra magten betød, at Xi Jinping som mange andre i sin generation blev sendt på genopdragelse på landet. Xi befandt sig således syv år i en lille landsby udenfor magtens centrum i Beijing. Selv mener Xi Jinping, at de 7 år på landet har været med til at forme ham. Han skulle således i 1998 have sagt Da jeg ankom til Den Gule Jord som 15-årig, var jeg nervøs og forvirret. Da jeg forlod Den Gule Jord som 22-årig, var mit mål i tilværelsen fast, og jeg var fyldt med selvtillid 2. Han fortæller også, at han hadede livet på landet. Fluerne, den dårlige mad og arbejdet som bonde fik ham til at flygte mod Beijing. Flugten lykkedes dog ikke. Han blev arresteret og sendt tilbage 3. Efter kulturrevolutionen fik Xi Jinpings far - Xi Zhongxun - et politisk comeback, idet han blev leder af den reformivrige Guangdong-provins i Sydkina. Han anses som værende den person, der overtalte Deng Xiaoping til at omforme den lille fiskerby Shenzhen til en særlig økonomisk zone. Pengene til omformningen af Shenzhen kom fra udlandet, primært fra Xianggang (Hongkong). Efter sin pensionering valgte Xi Zhongxun at slå sig ned i Shenzhen. Han boede her til sin død i I dag består Den Stående Komite i Kinas Kommunistiske Parti kun af 7 personer 2 Berlingste Tidende; 3 Thestar.com; 4 Jyllands-Posten den 15. december 2012 [2]

3 Det var denne politiske bagage Xi Jinping tog med sig fra sine unge år. Og det er de erfaringer, der uden tvivl vil komme til at præge hans politiske og økonomiske beslutninger i de kommende år. Xi Jinping regnes i dag for at tilhøre kommunistpartiets reformfløj. Det forventes, at han primært vil satse på kvantitativ økonomisk vækst. Herudover har han allerede slået fast, at kampen mod den omsiggribende korruption vil blive intensiveret. Det er kampen mod korruption han sigter til i følgende citat utallige gange har historien vist os, at en nation eller en familie enten kan blomstre gennem sin ærlighed eller gå til grunde i jagten på luksus. Den advarsel skal vi kommunister lytte til 5. I forlængelse heraf lagde Xi Jinping fra første færd op til, at der skulle være mindre pomp og pragt omkring ledelsen af kommunistpartiet færre røde løbere, børnekor og tomme floskler. De kommunistiske ledere skal således, hvis dette kommer til at stå til troende, mere i øjenhøjde med befolkningen. Umiddelbart efter magtovertagelsen tog Xi Jinping på en rejse til Sydkina. Signalværdien af sådan en rejse er meget tydelig. Dels ville han hermed signalere, at Sydkina og markedsøkonomi også i de kommende år skal være en af det kinesiske samfunds drivkræfter. Dels signalerede han ved at rejse til Sydkina, at han betragtede sig som Deng Xiaopings direkte arvtager. Det skyldes, at det netop var en sådan tur, Deng Xiaoping tog på i starten af 1990erne for at genrejse reformerne efter massakren på Den Himmelske Freds Plads i Endelig kunne han bruge rejsen til at markere, at han selv befandt sig i øjenhøjde med befolkningen. Også på den måde kunne han demonstrere parallellen til Deng Xiaoping, der specielt i de første år efter magtovertagelsen skabte sig et folkeligt image såvel i som udenfor Kina. Xianggang-avisen (Hongkong-avisen) South China Morning Post kunne efter besøget fortælle, at de lokaliteter, som Xi Jinping besøgte, ikke som normalt blev støvsuget for almindelige mennesker 6. Et kort uddrag fra avisen illustrerer dette: Xis appel til almindelige mennesker blev allerbedst illustreret ved en rundtur ved Lotus Hill (en park i Shenzhen). Borgere kunne helt frit færdes i området før kl om morgenen. Politiet bar almindeligt sportstøj og fulgtes med familiemedlemmer. Journalister og pressefotografer fra Hong Kong fik tilladelse til at lave interviews og tage billeder af dem, der var til stede indtil kl om morgenen, herefter blev de høfligt bedt om at gå. 5 Politiken; 6 Jyllands-Posten den 15. december 2012 [3]

4 Jeg gemte mig i menneskemængden sammen med en anden kvindelig journalist fra Hong Kong. Omkring kl om morgenen, da Xis ankomst var nært forestående, steg forventningerne blandt de godt 200 Shenzhen-borgere i Lotus Hill. Normalt er det kun nogle få udvalgte, der får lov til at overvære en sådan begivenhed. Politiet bad dem om at stå på den ene side af pladsen foran en bronze-statue af Deng. Alle kan snart se lederen sagde betjentene.»lad os være imødekommende og fredelige på samme måde som lederen er imødekommende overfor os«... 7 Det spørgsmål, mange i Vesten har stillet sig ved udnævnelsen af Xi Jinping, er: Vil Xis overtagelse af magten betyde politiske reformer i Kina? Intentionerne om at komme på øjenhøjde med befolkningen kunne tyde på det. Imod taler, at såvel Xi Jinping som resten af de nyvalgte medlemmer til politbureauets stående udvalg tilhører den fløj i kommunistpartiet, der prioriterer økonomisk vækst frem for alt andet. Hvis det kommer til et valg mellem politiske og økonomiske reformer, vil dette valg - også for den nye ledelse - sandsynligvis være meget let! Ethvert politisk krav eller ønske, der kan svække kommunistpartiets magt og / eller den kinesiske økonomi, vil sandsynligvis blive stoppet. Når dette er sagt, er det imidlertid også et faktum, at netop magtskiftet kan vise sig at komme til at udgøre grundlaget for et markant kursskifte i kinesisk politik. Allerede nu omtales Hu- Wen æraen som en periode, hvor vitalitet og privat initiativ blev skubbet i baggrunden og i stedet blev afløst af forstening af det kinesiske samfund. Vil Xi for alvor gøre op med forsteningen, kan såvel økonomiske som politiske reformer komme i spil. Til marts (2013) vil Xi Jinping sandsynligvis også blive udnævnt som Kinas præsident. Ved samme lejlighed forvendtes det, at Li Keqiang (født 1955) bliver udnævnt som Kinas næste premierminister. Hermed vil magtoverdragelsen til en ny generation af kinesiske ledere være tilendebragt. Hu-Wen æraen vil herefter blive afløst af en Xi-Li æra. Xi Jinping - helt privat Xi Jinping er ingeniøruddannet fra Tsinghua universitetet i Beijing. I tilgift hertil har han læst politik og jura. 7 South China Morning Post den 15. december 2012 [4]

5 I forbindelse med et besøg på Kinas Historiske Museum i Beijing holdt Xi Jinping en tale om den kinesiske drøm. Her sagde han bl.a.:»hvert menneske har sine egne idealer og sine egne mål. Vi har alle vore egne drømme. Mange taler også om den kinesiske drøm. Jeg tror på, at drømmen om den kinesiske nations modernisering, er vor tids største kinesiske drøm. Det er en drøm, vi har haft gennem mange generationer. (...) Historien fortæller os, at det enkelte menneskes fremtid og skæbne er tæt forbundet med nationens skæbne. Vores land er godt, vores befolkning er god, og alle vore talenter og vor viden er god. Drømmen om vort lands modernisering kan vi kun realisere ved hårdt arbejde. Tom snak nytter ikke. (...) Jeg er overbevist om, at i hundredåret (i 2049) for Det Nye Kinas grundlæggelse, da har vi nået målet om et rigt, stærkt, demokratisk, civiliseret, harmonisk, socialistisk og moderne Kina.«8 Journalister, der overværede begivenheden, bemærkede dels, at Xi Jinping var uformeldt påklædt (i vindjakke og uden slips), dels at han fremførte en kort tale (på kun 10 minutter) uden de sædvanlige politiske floskler helt uden brug af manuskript. Som afslutning på mødet blev Xi og medlemmer af Politbureauets Stående Udvalg fotograferet foran et billede af Deng Xiaoping fra mødet i december 1978, hvor han overtog magten i kommunistpartiet. Tydeligere kan symbolikken vel ikke demonstreres. I Kina har mange også hæftet sig med formuleringen den kinesiske drøm. Parallellen til den amerikanske drøm ligger snublende nær. Billedet ovenfor er ikke fra besøget ved Kinas Historiske Museum. 8 Berlingske Tidende den 19. nov [5]

6 Xi Jinping er i dag gift med sin anden kone, Peng Liyuan (født 1962), der i Kina mest af alt er kendt som sangerinde. I danske medier er hun flere gange blevet omtalt som Kinas Birthe Kjær, idet hun igennem mere en to årtier har været en af Kinas mest feterede sangerinder. Hendes repertoire består hovedsageligt at patriotiske sange altså sange, der priser fædrelandet. Efter udnævnelsen af Xi Jinping vil kineserne ikke høre meget til hende. Sky News skriver således, at hendes CD ere allerede er trukket tilbage fra butikkerne 9. Årsagen til, at Peng Liyuan skal vænne sig til en anonym position, skal søges i Mao-tiden. Maos kone Jiang Qing var således meget synlig i det politiske liv såvel før som efter Maos død. Efter Maos død i 1976 forsøgte hun at placere sig selv og resten af firebanden på magten. Efter Mao har samtlige toplederes ægtefæller levet et meget anonymt liv. Sammen har de en datter Xi Mingze (født 1992) der studerer på Harvard i USA. Sådan kendte den kinesiske befolkning indtil for kort tid siden Peng Liyuan. En af hendes absolut mest kendte sange er sangen My Motherland. Hun begyndte sin karriere som sanger i den kinesiske hær Folkets Befrielseshær. Her skulle hun med sin sang højne soldaternes moral. I dag har hun titlen af æresgeneral. Sideløbende med sangkarrieren har hun erhvervet sig en kandidatgrad i folkemusik. 9 Berlingske Tidende den 14. november 2012 [6]

7 Valgprocessen i Kinas kommunistiske parti Posten som generalsekretær i Kinas Kommunistiske Parti er på overfladen sammenlignelig med en partileder i Danmark. Dog er der den afgørende forskel, at hvor en dansk partileder er en blandt flere partiledere, er lederen af Kinas Kommunistiske Parti leder af Kinas eneste reelle parti (alle andre eksisterende politiske partier er underlagt kommunistpartiets suveræne kontrol). Netop derfor er lederen af Kinas Kommunistiske Parti langt mere magtfuld end enhver dansk partileder. Valgprocessen i Danmark er en smule forskellig fra parti til parti. Det kan enten være partiets landsmøde/generalforsamling, der vælger formanden. Er det ikke det, kan det være parties medlemmer, der gennem urafstemning vælger formanden. Valgprocessen i Kinas Kommunistiske Parti fremgår af modellen nedenfor. Generalsekretæren for Kinas Kommunistiske Parti Politbureauets Stående Udvalg 7 medlemmer (tidligere 9 medlemmer) Den daglige ledelse Politbureauet 25 medlemmer Træffer beslutninger om de fleste vigtige afgørelser Centralkomiteen Ca. 200 medlemmer Centralkomiteen er et rådgivende organ ift. politbureauet Partikongressen 2370 delegerede Holder møde hvert femte år Politbureauets Stående Udvalg vælger generalsekretæren Politbureauet vælger Politbureauets Stående Udvalg Centralkomiteen vælger Politbureauet Partikongressen vælger centralkomiteen Som det ses af modellen, sker valget af kommunistpartiets generalsekretær gennem en række indirekte valg. I sidste ende er det Politbureauets Stående Udvalg på syv personer, der i egen kreds udpeger partiets leder generalsekretæren for Kinas Kommunistiske Parti. Da partiet som sagt reelt er Kinas eneste parti bety- [7]

8 der det også, at det er i kommunistpartiets inderkreds, man beslutter, hvem der skal besætte topposterne i det statslige system, herunder bl.a. posten som premierminister og præsidentposten. Partitoppen kan dermed placere dem, de ønsker, på alle magtfulde embeder, og befolkningen lades tilbage helt uden indflydelse. Et kort historisk portræt af Kinas Kommunistiske Parti. Partiet blev grundlagt i juli 1921 i Shanghai. Partiet havde på dette tidspunkt 57 medlemmer. Efter 28 års borgerkrig kom kommunistpartiet i 1949 til magten. I slutningen af 1940erne kunne kommunistpartiet mønstre over 1 mio. medlemmer. Partiet er organiseret på nationalt, regionalt og lokalt niveau. Det øverste organ er Den Nationale Partikongres, der afholdes hvert 5 år. Ved dette møde vælges parties centralkomite. Siden 1921 er der afholdt 18 nationale partikongresser (fra grundlæggelsen til magtovertagelsen) blev der afholdt syv nationale partikongresser (1-7 partikongres) (fra magtovertagelsen til Maos død) blev der afholdt tre nationale partikongresser (8-10 partikongres) (fra Maos død til Deng Xiaopings magtovertagelse) blev der afholdt en national partikongres (11 partikongres) (fra Deng Xiaopings magtovertagelse til oprøret på Den Himmelske Freds Plads) blev der afholdt to nationale partikongresser (12-13 partikongres) Efter 1989 er der blevet afholdt fem nationale partikongresser (14-18 partikongres) [8]

9 Stedet, hvor Kinas Kommunistiske Parti blev grundlagt i 1921, er i dag et museum. Bygningen (øverst) ligger i det gamle franske koncessionsområde i Shanghai. Da stiftelsesmødet i 1921 undervejs blev afbrudt af politiet, der ville have sikkerhed for, hvad der skete her, besluttede mødedeltagerne at flytte mødet til en husbåd i Suzhou. Museet besøges hvert år af tusindvis af børn, unge og gamle. På det nederste billede aflægges ed til kommunistpartiet. (Foto: Jens-Peter Fage) [9]

10 Kinas kommunistiske Parti og regeringen har hovedkvarter ved Zhongnanhai tæt på Den Himmelske Freds Plads og Den Forbudte By i det central Beijing. Zhongnanhai betyder (de) centrale og og østlige søer. Navnet refererer til to søer, der ligger i Beihai-parken, som Zhongnanhai støder op til. Når man som fodgænger eller bilist passerer Zhongnanhai er det forbudt at standse op for fx at tage et billede. Forsøger man på det, vil man hurtigt blive gennet væk af vagterne udenfor Zhongnanhai. En af portene til Zhongnanhai (sydporten). På venstre side af porten står der Længe leve det store kinesiske kommunistparti og på højre side står der Længe leve de uovervindelige Mao Zedong tanker Man kan anmode om medlemskab af Kinas Kommunistiske Parti, når man fylder 18 år. Det kræver, at man kan acceptere partiets grundlag og ideologi, at man er villig at gøre en aktiv indsats for at arbejde på at udbrede partiets politik samt at man vil betale sit medlemskontingent. I slutningen af 2011 var der godt 80 millioner kinesere, der var medlem af partiet. I de følgende tabeller gives et kort rids over medlemsskarens sammensætning mht. køn, alder, erhverv, etnicitet og meget mere. [10]

11 Tabel 1: Udviklingen i kommunistpartiets medlemstal År Antal medlemmer Som det tydeligt ses, er medlemstallet vokset år for år. Der kan være mange forskellige årsager til, at man vælger at melde sig ind i kommunistpartiet, fx ideologisk overbevisning ønske om politisk karriere tradition i familien egne økonomiske interesser 11 Uanset med hvilken begrundelse man melder sig ind, er det voksende medlemstal helt klart med til at legitimere kommunistpartiets magt Tabel 2: Medlemmernes fordeling på køn, etnicitet, uddannelsesniveau og alder 12 Kommunistpartiets medlemmer fordelt på: Antal I % af samlet medlemstal Køn (2011-tal) Kvinder Mænd % 66,7 % Etniske grupper (dvs. ikke-han kinesere) % Uddannelsesniveau Studentereksamen eller højere niveau % Alder (tal fra 2009) Under Over % 21.6 % 29.3 % 25.4 % / Fx opnås nødvendige tilladelser (til byggeri & import/eksport) lettere, hvis man er partimedlem / [11]

12 Tabel 3: Den erhvervsmæssige fordeling af kommunistpartiets medlemmer 13 (2011-tal) Erhverv Medlemstal Industriarbejdere Landbrug og fiskeri Statsansatte Ledere og mellemledere Studenter Pensionister Andre Det mener kineserne! 14 En opinionsundersøgelse, der blev offentliggjort i de kinesiske medier op til Den Nationale Partikongres i november 2012, viste følgende 81 % af de adspurgte støttede politiske reformer, herunder: bekæmpelse af korruption større åbenhed i det politiske system 72 % ønskede større direkte indflydelse på de poliske beslutninger 70 % mente, at politiske reformer bør indføres gradvist 16 % ønskede politiske reformer straks 40 % mente, at korruption er Kinas største problem 22 % mente, at den sociale ulighed er Kinas største udfordring NB: Artiklen fra Berlingske Tidende siger ikke noget om, hvor repræsentativ undersøgelsen er / Berlingske Tidende den 19. december 2012 [12]

13 Forsidebilledet: Den Nationale Folkekongres i Beijing med en renovationsvogn i forgrunden (Foto: Jens-Peter Fage) [13]