Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr. 19875372 20-12-2010"

Transkript

1 2010 Marshallhjælpen og den kolde krig i Danmark En analyse af de sikkerheds-politiske og økonomiske motiver som der var fra Amerikansk side i forbindelse med Marshallhjælpen, herunder den betydning som denne påvirkning fik for valg af Danmarks alliancemæssige tilhørsforhold. Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr

2 Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2 Problemformulering. s. 2 Litteratur. s. 3 Analysens udgangspunkt s. 3 Europa efter s. 5 Landbruget en nøglesektor for europæisk genopbygning s. 7 Marshallhjælpen s. 9 Det indenrigspolitiske spil 0m krisehåndtering (Hans Hedtoft vs. Knud Kristensen) s. 12 De skandinaviske forsvarsforhandlinger s. 13 Dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen s. 16 Konklusion s. 20 Summary s. 21 Litteraturliste s. 22 Personregister over politiske hovedaktører. s. 25 Navneforkortelser for historikere og andre forfattere. s. 25 Organisationsforkortelser s. 26 s. 1

3 Indledning. Danmark havde indtil 1945 med Tysklands betingelsesløse kapitulation været underlag en dominerende nabo både økonomisk og militært. Denne trussel skiftede i efterkrigsperioden til at udgøre naboen mod Øst. Sovjetunionen. Der opstod i perioden en mulighed hvor Danmark var katalysator (mægler) for en mulig etablering af en skandinavisk forsvarsalliance eller hvis dette mislykkedes, at blive knyttet til den vestligt orientere alliance (NATO). Danmark kunne som et sidste alternativt have valgt at stå alene (neutral), men derved ville forholdet til USA og i særdeleshed USSR blive yderst kompliceret. Efter besættelsen af Danmark, havde ambassadøren i USA i realiteten i 1941 overdraget den militære suverænitet over Grønland. Danmark kunne evt. blive nødt til at afstå Grønland, hvis man havde afvist at indgå i en alliance uden vestligt tilknytning. Det er med dette udgangspunkt at de danske forhåbninger og drømme om et skandinavisk forsvarssamarbejde er et kardinalpunkt for at forstå hvor meget Marshallhjælpen betød for de overvejelser der uanset regeringens partifarve/konstellation førte til Danmarks beslutning om, at blive medlem i NATO mere af nød end af lyst. Danmark havde ikke ønsket at blive medlem af Vest Unionen. Det første initiativ til en europæisk alliance. Den psykologiske frygt, som den kolde krig skabte sammenholdt med Danmarks reelle økonomiske og ressourcemæssige problemer, medførte, ved væksten i europæisk økonomi og genetableringen af den danske eksport, at regeringen i Danmark tog imod den udstrakte hånd som Marshallhjælpen var. Alle de beskrevne emner bliver uddybet i denne fremstilling og danner også en forståelsesmæssig ramme for den påvirkning Danmark var udsat for både direkte og indirekte fra den amerikanske administration (regeringen). Problemformulering. Min problemformulering består af et hovedspørgsmål opdelt i flere underspørgsmål. En analyse af de økonomiske og sikkerhedspolitiske motiver som der var fra Amerikansk side i forbindelse med Marshallhjælpen, herunder den betydning som denne påvirkning fik for valg af Danmarks alliancemæssige tilhørsforhold. Hvorledes påvirkede den amerikanske Marshallhjælp den indenrigspolitiske debat, og de politiske beslutningstagere i forhold til udformningen af danske sikkerheds og forsvarspolitik? Hvilken konkret betydning fik Marshallhjælpen for den danske samfundsøkonomi? Spørgsmålet er om Marshallplanen var et kardinalt omdrejningspunkt ved Danmarks valg af alliancepartnere og de vidtgående konsekvenser, det fik for det danske samfund? s. 2

4 Besvarelsen af disse spørgsmål skal deles op i to perioder. Marshallhjælpen skiftede karakter i perioden 1950/51, der skete et paradigme skifte i Marshallplanen fra det økonomisk til det militære område. 1 Litteratur Centrale værker er Thorsten Borring Olesen og Paul Villaume s monografi I blokopdelingen tegn (Dansk Udenrigs Politisk Historie, bind 5). Der sammen med TBO s øvrige værker gør grundigt rede for skandinavisk forsvarspolitik. Hertil kommer Leon Dalgas Jensen s arbejder der især belyser Marshallhjælpen og Dansk Industripolitik. Spørgsmålet om dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen er stærkt inspireret af LDJ. Bo Lidegaard`s værker om diplomatihistorie er også primære kilder til nøglepersoner i dansk udenrigspolitik, i den her forbindelse især H. Kaufmann og J.O. Krag. Det skal fremhæves at BL og TBO i flere tilfælde tolker handlingsforløbet forskelligt. Et af de centrale stridspunkter er den værdi, der kan tillægges den amerikanske ambassadør Josiah Marvel s henvendelse til de ledende socialdemokrater i Som baggrundslitteratur er i udstrakt grad brugt en omfattende biografi af Leif Thorsen om Hans Hedtoft. Selvom bogen ikke fremkommer med nyt materiale er den velskrevet og giver et godt indblik i personen Hedtofts tanker og vurderinger. Biografien illustrerer den spaltning som personen Hedtoft havde overfor det militære samarbejde og som han delte med flere af sine socialdemokratiske statsministerkolleger. Skandinavisk forsvarsforbund eller Atlantpagten? Analysens udgangspunkt. Marshallplanen (E.R.P) var en klar og konkret handlingsplan, der gjorde op med den isolationisme, som havde præget USA i hele mellemkrigsperioden. Marshallhjælpen var fortsættelsen af den vestlige orientering som USA havde etableret under krigen, hvor man konkret hjalp Storbritannien med våben m.v. Det kom til udtryk i Trumann-doktrinen 2 (containment) og udenrigsministerens tale George. C. Marshall i Periodeafgrænsningen er fastlagt i forhold til den tidsperiode som Marshallhjælpen blev tildelt i For Danmarks vedkommende fik man den største del af hjælpen i forbindelse med den 1.del af hjælpeprogrammet , hvorefter man af indenrigspolitiske årsager valgte at nedtrappe hjælpen, fordi den skiftede over til at blive tilknyttet specifikke militære og strategiske interesser i USA. Presset fra amerikansk hold på de beslutningstagere, som fastlage rammerne for det danske forsvarsbudget blev signifikant og dermed prioriteringen af forsvarsspørgsmål i dansk indenrigspolitik Dette var man fra dansk side ikke interesseret i da man havde andre prioriteringer i forhold til genopbygningen af den danske industri og dens konkurrenceevne og for socialdemokraterne gjaldt 1 DIIS Bind 1, side 108. og L.D. Jensen, DFMH, side DIIS Bind 1, side 73 og side 78. s. 3

5 det opbygningen af den danske velfærdsstat (jfr. programmet Fremtidens Danmark). Danmark var på tærsklen til at transformere sig fra agrar til industriel økonomi. Sverige og Norge var langt længere fremme i udviklingen af deres industrier. 3 Derfor har jeg valgt at lægge vægt på landbrugssektoren, da den stadigvæk spillede en central rolle for Dansk økonomi. De danske og amerikanske holdninger til Marshallhjælpens formål var i den 1. del af Marshallhjælpens fase i rimelig overensstemmelse, og der var ikke de store interessekonflikter indtil 1951, hvor den amerikanske regering ændrede politiske prioritering, hvor USA vægtede militære og strategiske interesser højere end økonomisk vækst og stabilitet. USA ønskede en sammenknytning af økonomiske handelspolitik og strategiske hensyn i modsætning til hvad Danmark ønskede, hvilket tydeligt fremgår af udtalelser fra ledende politikere (T. Kristensen), nemlig at fastholde en selvstændig erhvervspolitik og ikke blande politik og handelsforhold. Man havde med udgangspunkt i vores langvarige neutralitetspolitik en tradition for at handle med alle lande uanset om de havde indbyrdes allianceforhold eller lå i åben krig med hinanden. Denne ikke blok-politik ønskede vi på det handelsmæssige plan at bibeholde. Det kom til en direkte konflikt med den amerikanske embargopolitik over for østblokken. 4 Danmark havde også reelt brug for de råvarer som de kunne få fra østblokken og dette havde en vigtig positiv økonomisk sideeffekt, da man ikke behøvede at afregne i dollar. Det drejede sig om kul fra Polen og korn fra Sovjetunionen 5. Danmarks forsvars og udenrigspolitik kom til at blive præget af, at regeringen Hedtoft stadig ønskede at være brobygger og bibeholde en skandinavisk tankegang og ideologi på det forsvarspolitiske område. Dette havde efter min mening Danmark kun mulighed for uden væsentlige sanktioner og problemer med USA, primært på grund af den geopolitiske fordel som Danmark havde i kraft af vores besiddelse af Grønland 6. USA kunne til enhver tid overtage Grønland, hvis det var ønsket med Henrik Kaufmanns velvillige bistand 7. Han er den reelle leder af Grønlandspolitikken frem til sin pensionering i 1958 og gav amerikanerne, hvad de ønskede 8, Thule base o.a., så Danmark undgik en direkte og ydmygende amerikansk overtagelse af Grønland. 9 3 V. Sørensen SVMP, side L.D. Jensen Se Sagen om statslånet til B&W i 1950 erne i artikelen, Dansk industripolitik mellem kold krig og protektionisme, samt af samme forfatter DFMH, om den amerikanske lovgivning på området (embargopolitikken), side L.D. Jensen Dansk industripolitik, side Vedr. Grønlands strategiske betydning for Danmarks relationer til NATO se DIIS, bind 1, side T.B. Olesen IBT, Henrik Kaufmanns rolle vedr. grønlandspolitikken, side S. Mørch Se note, side , som omhandler Grønland. 9 T.B. Olesen IBT, Poul Villaume konkludere i sit afsnit ligeledes at Danmark ikke havde nogen reel indflydelse på amerikansk grønlandspolitik og at Danske embedsmænd accepterede dette, side 200. s. 4

6 Danmark var mentalt indstillet på at få et skandinavisk forsvarsforbund, men de økonomiske og storpolitiske begivenheder pressede Danmark ind i rollen som et skeptisk medlem af NATO. 10 Den måde som den kolde krig kom til at præge danske udenrigspolitik og det pres der blev lagt på hele Skandinavien herunder Danmark fra USA s side fremgår også tydelig ved gennemgangen af det skandinaviske alternativ. USA ønskede også mulighed for at oplyse og propagandere for den vestlige livsstil. 11 Europa efter Danmark havde materielt, et gunstigt udgangspunkt efter befrielsen i maj i forhold til de øvrige Europæiske lande Dette kunne vi takke vores samarbejdspolitik og passive neutralitetspolitik for. Denne politik havde været den bestemmende i dansk udenrigspolitik både under WW 1 takket være en stor indflydelse fra Det Radikale Venstre, som igennem hele partiets historie har været tilhænger af neutralitet og afrustning. Uder WW1 dog med en stor sikringsstyrke indkaldt men med troen på at Danmark kunne holde sig uden for konflikterne ved at være neutrale. Det Radikale Venstre har hele tiden ment at Folkeforbundet og dets efterfølger FN skulle være den udøvende militære magt på den internationale bane. 12 Et af de lande som Danmark havde en stor samhandel med lå praktisk talt i ruiner. 13 Det var det sønderbombede og besatte Tyskland. Vi havde under krigen eksporteret en del landbrugsvarer til Tyskland, og det var også en af grundene til, at vi under besættelsen blev forskånet for større militære aktioner fra tysk side 14. Flere europæiske lande var hårdt ramt af krigen med hensyn til befolkningens ernæringstilstand. For både Holland, Belgien og især Tysklands 15 vedkommende var en væsentlig del af infrastrukturen ødelagt. De fik fra krigens ophør tilført basale råstoffer og fødevarer via UNRRA (etableret 1943). Da det ophørte i foråret 1947 havde organisationen anvendt 3,5 milliarder dollars. 74 %. blev finansieret af USA. Allerede på dette tidspunkt vidste USA, at deres hjælp var meget nødvendigt hvis man ønskede et stabilt og vestligt orienteret Europa. 16 Følgende nøgletal for de Europæiske lande viser, på hvilket niveau de forskellige lande ernæringsmæssigt var, efter krigens slutning. Tabellen viser, at Danmark ligger højest i Europa. DIIS De danske forbehold med hensyn til udstationering af fremmede tropper i fredstid, Bind 1, side M. Rostgaard Kampen om sjælene, side 259 og side Det Radikale venstre sad tungt på udenrigsministerposten i hele perioden fra 1924 til først i 1953 fik Socialdemokratiet en Udenrigsminister fra egne rækker H.C. Hansen, man kunne ikke længere lade professionelle diplomater som Gustav Rasmussen tage hovedrollen i de centrale udenrigspolitiske forhandlinger. Økonomi og udenrigspolitik kom til at spille en for vigtig rolle. Se V. Sørensen SVMP, side D. Thränhardt Geschichte der BRD, side 13 og Werner Abelshauser, Wirtschafsgeschichte, side Under 1 verdenskrig havde vi ligeledes en væsentlig fødevarer eksport til både Storbritannien og Tyskland og da vi var neutrale kunne vi eksportere il begge lande selvom de var indbyrdes i krig. 15 A.S. Milward Rec, side Ukendt forfatter Marshallplanen, Økonomisk tidsskrift, udgivet 1947, side 102. s. 5

7 Talværdierne angiver et estimeret skøn over, hvor mange kalorier hver indbygger har til rådighed pr. dag 17 Høstår 1945/46 Høstår 1946/47 Østrig Belgien Danmark Frankrig Tyskland Italien Holland Norge Sverige Schweiz 2900 Stor Britannien Danmarks største samhandelspartner var på det tidspunkt Storbritannien og størstedelen af vores eksport gik til Storbritannien. Det var både en styrke og en svaghed for vores økonomi. Vi var meget sårbare overfor udsving i vores eksport og vi havde derfor et konkret valutamæssigt problem, som hurtigt voksede sig større. Da det danske samfund fik produktionen og forbrugslysten tilbage efter krigens afslutning. Vi fik sterling overskud i vores valutabeholdning via vores eksport, men de råstoffer, der var nødvendige for at øge produktionen, både for landbruget og industrien, blev primært importeret fra dollarområdet 18. For eksempel foderstoffer, oliekager og metaller og maskiner. Dette var også et problem, som gjaldt mange andre Europæiske lande. Alan S Milward med flere argumenterer for, at den finansielle krise der opstod i 1947 og den medfølgende mangel på nødvendige råstoffer og hjælpematerialer, var en konsekvens af de konkrete forhold og politiske mekanismer som en direkte følge af krigen. De fleste lande havde et stort behov efter 5 års mangel og rationering for at få fyldt lagrene op igen og få fornyet deres produktionsapparat. 19 Dette medførte selvfølgelig en forøget import som på længere sigt (årsbasis) gav underskud på betalingsbalancen. Her sammenholdt med det forhold at Danmark eksporterede til et valutaområde(sterling)(svag) men importerede fra et andet valutaområde(dollar) (stærk). Dette gav strammere importrestriktioner og toldbarrierer, som dermed fik protektionismen til at blomstre. En af de økonomiske mekanismer, som man frygtede, var en fastfrysning af de økonomiske markeder i datidens Europa. Øget samhandel var påkrævet, og en lammelse af økonomien netop på et tidspunkt, hvor Europa havde brug for mere stabilitet og konkret vækst, ville svække det europæiske sammenhold både økonomisk og politisk, og skabe grobund for alvorlig politisk uro i hele Europa. 17 A.S. Milward Rec, side L.D. Jensen Thorkild Kristensen og., Vandkunsten bind 9/10, side og DFMH, side 463, vedr. Danmarks strukturelle valutaproblematik, side T.B. Olesen IBT, side s. 6

8 Europa og i særdeleshed USA var bange for en gentagelse af de politiske og sociale uroligheder som medførte Weimar republikkens fald i Tyskland og Mussolinis magtovertagelse i Italien, men nu med modsat fortegn nemlig, de kommunistiske partiers styrkelse. Tendensen var tydelig i hele Europa. I Danmark kom DKP ind i folketinget i 1945 med 18 mandater. Landbruget en nøglesektor for europæisk genopbygning i efterkrigsperioden. Marhsllahjælpen havde en central betydning for tilførslen af nødvendig kapital og råstoffer til det danske landbrug og var af den grund et væsentligt motiv for den danske accept af Marshallhjælpen. 20 Dansk landbrug fik ifølge tabelmaterialet over Marshallhjælpens anvendelse, den vigtigste andel af den bevilgede hjælp ca. 78 % af den Marshallfinansierede import. På grund af en generel dårlig høst i efteråret1947 opstod der akut fødevaremangel i hele Europa og den var specielt stor i Tyskland, hvor flere samfundsforskere konkluderer, at den britiske zone ikke kunne have klaret den akutte fødevaremangel uden amerikansk hjælp 21 For detaljeret at kunne belyse Marshallhjælpens betydning for landbruget ud fra erhvervets egen synsvinkel, har jeg fra en samtidig kilde udgivet af tidsskriftet Husmanden, udgivet i 1950 og hvor forfatteren er, landbrugsekspert ved Marshallmissionen i Danmark, George L. Peterson. Jeg vil her bemærke, at man skal tage de anførte tal med forbehold, selvom der sikkert ikke er fejl i talmaterialet, er vedkommende ansat ved Marshallmissionen og har derfor en interesse i at bruge Marshallhjælpen i propagandistisk øjemed. 22 Artiklen omhandler først en opsummering af den væsentlige indflydelse, Marshallhjælpen havde på landbrugsproduktionen på landsplan. Artiklens 2 del omhandler den bekymring, som bortfaldet af Marshallhjælpen betyder for landbruget, og hvilke muligheder landbruget har for ved egen drift at løse det konkrete foderbehov. GLP påpeger at en stor del af Marshallhjælpen blev brugt til indkøb af råvarer og fremhæver følgende nøgletal for året Importen af oliekager udgjorde tons, hvoraf tons var finansieret af Marshallmidler. Tilsvarende tal for foderkorn udgør tons, de tons var ERP finansieret. Beregninger af GLP vurderer, at tons af den danske mælkeproduktion ækvivalent med tons smør skyldes de oliekager, der er importeret under Marshallplanen. Marshallhjælpen har medført en stærk vækst i husdyrbestanden, som i vil udgøre en kvægbestand på 3 mio. styk, hvoraf 1,6 mio. er køer. En svinebestand på 3,5 mio. styk samt en fjerkræsbestand på 30 mio. stk. Denne husdyrbesætning vil kræve mio. foderenheder(forkortelse F.E.). 20 Mogens Rüdiger ifølge Mogens Rüdiger gik Marshallhjælpen primært til landbrugssektoren på bekostning af den nødvendige støtte til udviklingen af industriel konkurrenceevne. 21 Knapp Reconstruction and West-Integration. side 417, og Abelshauser, HILFE UND SELBSTHILFE, side M. Rostgaard For en udmærket udredning om den bevidste brug af Marshallhjælpen i propagandamæssigt øjemed, se artiklen Kampen om sjælene. Tidsskriftet Historie 2002, nr. 2 s. 7

9 Under forudsætning af, at høsten i bliver af normal størrelse, og der kan importeres de mængder, som landbruget importerede udefra sidste år 216 mio. F.E. fra ikke dollarområder og 550 mio. F.E. fra dollarområdet, vil man have mio. F.E. til rådighed. Disse beregninger skønner G.L.P. at ville medføre et umiddelbar underskud på 230 mio. F.E. For at opretholde det forventede antal husdyr, vil man mangle 420 mio. F.E. Dette skønnes at svare til køer og ca svin. G.L.P. konkluderer endvidere, at en løsning på kort sigt er at udvide dyrkningsarealet specielt med roer, foderkartofler og lucerne. Rationel fodring er også en besparelsesmulighed og besparelserne er konkret 100 F.E. pr svin, ifølge forsøgsopdræt. En lignende løsningsmodel er professor Skovgaard inde på i sin artikel. Han konkluderer i slutningen af sin artikel, at et brug på 6 10 Hektar landbrugsjord, ved en svigtende tilførsel som følge af udfasningen af Marshallhjælpen, kan kompensere for dette ved at udvide rodfrugtarealet med 2-3 til 4 Skæpper land, som derved udligner den manglende tilførsel af korn 23 Disse artikler viser, at landbruget fik en stor del af det nødvendige foder finansieret via Marshallhjælpen men viser også at det krævede en hurtig omstilling både af mekanisk art samt strukturelt(jordbrugsarealets anvendelse) for at opretholde den forøgede landbrugsproduktion. Landbruget var heller ikke uden selvkritik. GLP påpeger også, at hvis den øgede landbrugsproduktion ikke kunne bibeholdes, burde flere af Marshallmidlerne have været anvendt til at støtte industrien. 24 Marshallhjælpen spillede en meget central rolle i moderniseringen af dansk landbrug. Mekaniseringen af landbruget og udviklingen af industrien var et vigtigt led i den danske strategi. Investeringer begge steder skulle gøre det muligt, at forøge produktiviteten i landbruget samtidig med, at industrien og andre byerhverv blev i stand til at absorbere den arbejdskraft, der blev ledig i landbrugssektoren. Effektiviseringen af landbruget kom bl.a. til udtryk ved stigningen i antallet af traktorer, der i årene fra 1948 til slutningen af 1950 erne forøgedes fra til Marshallhjælpens indvirkning på investeringsniveauet fremgår af nedenstående tabel, hvor investeringsniveauet steg betydeligt efter WW2. Marshallhjælpen blev herefter afløst af direkte landbrugsstøtte. Landbruget investeringer i mio. kr Bygninger Maskiner Grundforbedringer K. Skovgaard Husmanden, side 132 spalte 2,og side 133 spalte 1 øverst. 24 G.L. Peterson Husmanden, side 327 spalte 2 25 Danmarks Nationalbank Marshallhjælpen side Jørgen Fink Dansk Erhvervshistorie tabel 6.44, side 412. s. 8

10 Besætningsforskydninger Bruttoinvestering Afskrivninger Nettoinvesteringer Marshallhjælpen Marshallplanen (E.R.P). blev introduceret af den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall ved en tale på Harvard Universitet den 5. juni Den anspændte situation mellem Øst og Vest, den forsyningsmæssige situation, samt de voksende økonomiske problemer som de enkelte europæiske lande sloges med. Specielt valutaproblemer, samt voksende underskud på betalingsbalancen, hæmmede den økonomiske vækst i hele Europa. De europæiske regeringer og i særdeleshed USA frygtede en destabilisering og tiltagende handelsmæssig protektionisme, som blot ville forværre de økonomiske rammebetingelser for at Europa selv kunne arbejde sig ud af krisen. Dermed spillede E.R.P. både en væsentlig økonomisk, samt en væsentlig indirekte sikkerhedspolitisk rolle, for at sikre, at de Europæiske lande tilsluttede sig den Vestlige sfære og ikke blev en del af Østeuropa. Det var i starten ikke USA s mening, at gøre E.R.P.(officielt) geografisk adskilt med Østeuropa som skillelinje, men et Sovjetisk (forventet) nej til at modtage hjælp, fik alle Østlande til at takke nej til nogen form for økonomisk hjælp fra Vesten. 27 På Pariserkonferencen den 12. juni 1947 (CEEC), hvor etableringen af de organisatoriske rammer blev gennemført, blev alle deltagende lande, heriblandt Danmark anmodet om, at svare på et spørgeskema(de deltagendes landenes udspil) som tilsammen skulle lægge rammerne for et 4 års produktionsprogram for hvert enkelt land. Som vigtige forudsætninger måtte hvert land gå ud fra følgende forudsætninger for deres planlægning. 28 a. At den nødvendige fremmede valuta til betaling af vigtige varer ville være tilgængelig. b. At anmodning om ønskede tilførsler ville blive fremsat under hensyn til at bringe betalingsbalancen med udlandet i omtrentlig ligevægt ved udgangen af perioden, uden at landet derefter skulde være afhængigt af særlig udenlandsk økonomisk hjælp. c. At levestandarden ikke måtte blive højere end den, hvert enkelt land senere venter at kunne opretholde uden hjælp udefra. d. At produktion og forbrug opretholdes på et niveau, der er i overensstemmelse med fuld og konstant beskæftigelse. 27 T.B. Olesen IBT, side 84. Det var en uofficiel bevidst strategi at udforme Marshallhjælpen så Sovjetunionen måtte takke nej blandt andet på grund af amerikansk medindflydelse på modtagerlandendes økonomi. DIIS bind 1, side A.F, Knudsen, Landbruget Knudsen var kontorchef i landbrugsrådet. Tidsskrift for landøkonomi, udgivet 1948, side 287. s. 9

11 Marshallhjælpen havde en central betydning for dansk økonomi, hvilket tydeligt fremgår af nedenstående tabel 29. Årstal Saldo på betalingsbalancen i Mio. kr. Marshallhjælp i Mio. kr.(e.r.p.) Total 1820 Et af de væsentlige aspekter fra amerikansk side var også, at de Europæiske lande blev tvunget til at koordinere deres udspil til hjælpeprogrammet. Dette havde også et vigtigt psykologisk formål, da det tvang de enkelte lande til at samarbejde og dermed at indgå i et forpligtigende samarbejde i stedet for protektionisme og handelshindringer, som var nogle af de faktorer der udløste WW2. Til at koordinere og styre Marshallhjælpen oprettedes OEEC i april Her drøftede man alle valutaog handelsmæssige problemer på det Europæiske marked. OEEC kom til at fungere som et mellemstatsligt organ. 30 Et centralt kriterium var, hvor stort et handelsrelateret problem de forskellige lande havde i forhold til dollarområdet. Denne prioritering sammenholdt med vurderingen af den danske fødevareeksports betydning for Europas genopbygning medførte, at Danmark modtog mest Marshallhjælp målt pr. indbygger. 31 Hvor meget Marshallhjælpen udgjorde beløbsmæssigt for det enkelte lands økonomi, fremgår af nedenstående tabel 32. Denne fordeling var politisk bestemt. Storbritannien fik mest fordi de havde den største gæld, som direkte kunne relateres til WW2. Fordeling af Marshallhjælp på lande i perioden 3. april 1948 til 30. juni1952 Storbritannien 3.189,8 24,7 % Frankrig 2.713,6 21,0 % Italien 1.508,6 11,7 % Vesttyskland 1.390,6 10,8 % Holland 1.083,5 8,4 % Grækenland 706,7 5,5 % Østrig 677,8 5,2 % 29 Udenrigsministeriet., UMMH, side T.B. Olesen IBT, side L.D. Jensen DFMH, side L. D. Jensen TALM, side 210 tabel 1. s. 10

12 Belgien-luxembourg 559,3 4,3 % Danmark 273,0 2,1 % Norge 255,3 1,9 % Tyrkiet 225,1 1,7 % Irland 147,5 1,1 % Sverige 107,3 0,8 % Portugal 51,2 0,4 % Island 29,3 0,2 % Ialt ,8 100,0 % De sektorer i Danmark, som fik den største andel af Marshallmidlerne, fremgår af følgende tabel. Fordelingen af Marshallhjælpen på varegrupper i Danmark1948 til Vare art % af Total Korn 10,1 % Oliefrø, vegetabilske olier 5,8 % Oliekager 12,5 % Fødevarer 0,9 % Tobak 6,7 % Tekstiler 8,4 % Mineralolier 21,4 % Jern og stål 4,9 % Andre metaller 5,0 % Traktorer og andre landbrugsmaskiner 3,1 % Andre maskiner 8,6 % Transportudstyr 2,7 % Kul 4,0 % Fragt til amerikanske skibe 4,4 % Andet 1,5 % 100,0 % LDJ opsummerer i sin artikel, at 78 % af de vigtigste genopbygningsvarer, der blev importeret i perioden juni 48 til juni 1949 indenfor landbrugssektoren, blev finansieret med Marshallmidler. Ud over den direkte Marshallhjælp blev de beløb der blev indbetalt i danske kroner af de danske importører, brugt i enighed mellem Danmark s og USA s regeringer. De 900 mio. blev brugt til afskrivninger på statens gæld. 135 mio. blev anvendt til militære anlæg, og 535 mio. blev anvendt som lån, tilskud og garantier til erhvervsvirksomheder. Det betød en væsentlig forøgelse af statens udlån til erhvervsdrivende og dermed en vigtig hjælp for stimulering af den økonomiske vækst. 33 L.D. Jensen TALM, side 211 tabel 3. s. 11

13 Jeg vil senere under afsnit om dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen komme nærmere ind på den danske regerings problemer omkring USA indflydelse på det danske forsvarsbudget. Et direkte forsøg på styring af den danske indenrigspolitik 34. Socialdemokratiet havde fra Marshallhjælpens tilblivelse en positiv indstilling til dette program i modsætning til både Venstre og Konservative, da principperne langt hen af vejen fulgte det nye socialdemokratiske genopbygnings og fremtidsprogram Fremtidens Danmark 35 Der var dog nogle væsentlige erhvervsmæssige strukturelle problemer som skulle løses i forbindelse med implementeringen af E.R.P. Marshallplanen tvang dansk industri til at agere på et internationalt marked. Derved blev dansk industri på kort sigt svækket, da den havde været beskyttet af importreguleringer og manglede internationale konkurrenceevne. Det danske industriapparat var også nedslidt pga. manglende reinvesteringer som følge af WW2 36 Det indenrigspolitiske spil om krisehåndtering (Hans Hedtoft vs. Knud Kristensen). Et af de væsentligste indenrigspolitiske stridsemner var, hvordan man skulle stimulere genopbygningen og den økonomiske vækst og samtidig skaffe den nødvendige valuta til at finansiere disse målsætninger. Socialdemokratiet ville styre udenrigshandelen via en centralistisk og detaljeret planøkonomisk styring og derfor bibeholde kvoter og rationering, som man havde introduceret i 1940 med etableringen af Direktoratet for Vareforsyning. 37 Den borgerlige regering 1945 til 1947 ville ikke føre en ligeså stram og centralistisk (nødvendig) styring af udenrigshandelen og det medførte i sidste ende den i alle historiske fremstillinger meget omtalte valutapukkel på 700 mio. kr. Den skyldtes primært vores ensidige eksport til Storbritannien. 38 Den importpukkel, der blev skabt, var ikke skabt ud fra en overdreven import af luksusvarer, men skyldtes, at de nødvendige foderstoffer og råvarer, man behøvede, blev importeret fra dollarområdet, og vores eksport var primært i sterling. Uanset regeringsfarve kunne valutaproblemer ikke undgås, da forholdene skyldes strukturelle forhold i vores import- og eksporterhverv, og deres andel af eksport og import. Vores eksport var stadigvæk helt op til slutningen af 50érne domineret af landbrugssektoren. Det var dog i sidste ende vores udenrigspolitik overfor Tyskland, som blev det afgørende spørgsmål, hvor Erik Eriksens regering måtte træde tilbage og overgive magten til Hedtoft L.D. Jensen DFMH. Denne artikel et det væsentligste og mest detaljerede bidrag som systematisk debattere det udenrigspolitiske pres som den siddende danske regering var udsat for fra amerikansk side. 35 Fremtidens Danmark. Socialdemokratisk fremtidsprogram hvor en af hovedforfatterne var den senere Stats og Handelsminister Jens Otto Krag. Udgivet København V. Sørensen SVMP, side T.B. Olesen IBT, side T.B. Olesen IBT, side 77 og LDJ, DFMH, side T.B. Olsen IBT, side s. 12

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005

Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 Historie og samfundsvidenskab, SDU, forår 2005 1. Indledning Denne eksamensopgave vil diskutere og vurdere Danmarks udenrigspolitik i perioden fra 1949 til ca. 2004. Dette vil især ske på baggrund af Carsten

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1.

forskellige. Ved beregningen af det relevante udenlandske prisniveau er der brugt de samme handelsvægte som i tabel 1. 6. Lektion. Dansk penge- og valutakurspolitik omkring 1914-1939 set i et internationalt perspektiv. (Pensum: Sv. Aage Hansen, Økonomisk vækst i Danmark II, pp. 14-21 og Jan Tore Klovland, Monetary policy

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.4.2001 KOM(2001) 210 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af Fællesskabets holdning i AVS-EF-Ministerrådet vedrørende afvikling

Læs mere

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og 12.9.2014 L 271/3 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 960/2014 af 8. september 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling

LANDEANALYSER DECEMBER. Bosnien-Hercegovina. Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling. Den økonomiske udvikling DECEMBER 2008 LANDEANALYSER Bosnien-Hercegovina Af Line Engelbrecht Nielsen, politisk økonomisk afdeling Den økonomiske udvikling Forventet fald i væksten Dansk Erhverv forventer en økonomisk vækst i Bosniens

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Det skandinaviske boligmarked

Det skandinaviske boligmarked NR. 2 FEBRUAR 2014 Det skandinaviske boligmarked Den svage udvikling på det danske boligmarked siden 2007, kan ikke genfindes i Sverige og Norge, især på grund af en bedre økonomisk udvikling. Forskellene

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere