Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr. 19875372 20-12-2010"

Transkript

1 2010 Marshallhjælpen og den kolde krig i Danmark En analyse af de sikkerheds-politiske og økonomiske motiver som der var fra Amerikansk side i forbindelse med Marshallhjælpen, herunder den betydning som denne påvirkning fik for valg af Danmarks alliancemæssige tilhørsforhold. Historisk Institut Poul Erik Lauridsen Årskort nr

2 Indholdsfortegnelse. Indledning s. 2 Problemformulering. s. 2 Litteratur. s. 3 Analysens udgangspunkt s. 3 Europa efter s. 5 Landbruget en nøglesektor for europæisk genopbygning s. 7 Marshallhjælpen s. 9 Det indenrigspolitiske spil 0m krisehåndtering (Hans Hedtoft vs. Knud Kristensen) s. 12 De skandinaviske forsvarsforhandlinger s. 13 Dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen s. 16 Konklusion s. 20 Summary s. 21 Litteraturliste s. 22 Personregister over politiske hovedaktører. s. 25 Navneforkortelser for historikere og andre forfattere. s. 25 Organisationsforkortelser s. 26 s. 1

3 Indledning. Danmark havde indtil 1945 med Tysklands betingelsesløse kapitulation været underlag en dominerende nabo både økonomisk og militært. Denne trussel skiftede i efterkrigsperioden til at udgøre naboen mod Øst. Sovjetunionen. Der opstod i perioden en mulighed hvor Danmark var katalysator (mægler) for en mulig etablering af en skandinavisk forsvarsalliance eller hvis dette mislykkedes, at blive knyttet til den vestligt orientere alliance (NATO). Danmark kunne som et sidste alternativt have valgt at stå alene (neutral), men derved ville forholdet til USA og i særdeleshed USSR blive yderst kompliceret. Efter besættelsen af Danmark, havde ambassadøren i USA i realiteten i 1941 overdraget den militære suverænitet over Grønland. Danmark kunne evt. blive nødt til at afstå Grønland, hvis man havde afvist at indgå i en alliance uden vestligt tilknytning. Det er med dette udgangspunkt at de danske forhåbninger og drømme om et skandinavisk forsvarssamarbejde er et kardinalpunkt for at forstå hvor meget Marshallhjælpen betød for de overvejelser der uanset regeringens partifarve/konstellation førte til Danmarks beslutning om, at blive medlem i NATO mere af nød end af lyst. Danmark havde ikke ønsket at blive medlem af Vest Unionen. Det første initiativ til en europæisk alliance. Den psykologiske frygt, som den kolde krig skabte sammenholdt med Danmarks reelle økonomiske og ressourcemæssige problemer, medførte, ved væksten i europæisk økonomi og genetableringen af den danske eksport, at regeringen i Danmark tog imod den udstrakte hånd som Marshallhjælpen var. Alle de beskrevne emner bliver uddybet i denne fremstilling og danner også en forståelsesmæssig ramme for den påvirkning Danmark var udsat for både direkte og indirekte fra den amerikanske administration (regeringen). Problemformulering. Min problemformulering består af et hovedspørgsmål opdelt i flere underspørgsmål. En analyse af de økonomiske og sikkerhedspolitiske motiver som der var fra Amerikansk side i forbindelse med Marshallhjælpen, herunder den betydning som denne påvirkning fik for valg af Danmarks alliancemæssige tilhørsforhold. Hvorledes påvirkede den amerikanske Marshallhjælp den indenrigspolitiske debat, og de politiske beslutningstagere i forhold til udformningen af danske sikkerheds og forsvarspolitik? Hvilken konkret betydning fik Marshallhjælpen for den danske samfundsøkonomi? Spørgsmålet er om Marshallplanen var et kardinalt omdrejningspunkt ved Danmarks valg af alliancepartnere og de vidtgående konsekvenser, det fik for det danske samfund? s. 2

4 Besvarelsen af disse spørgsmål skal deles op i to perioder. Marshallhjælpen skiftede karakter i perioden 1950/51, der skete et paradigme skifte i Marshallplanen fra det økonomisk til det militære område. 1 Litteratur Centrale værker er Thorsten Borring Olesen og Paul Villaume s monografi I blokopdelingen tegn (Dansk Udenrigs Politisk Historie, bind 5). Der sammen med TBO s øvrige værker gør grundigt rede for skandinavisk forsvarspolitik. Hertil kommer Leon Dalgas Jensen s arbejder der især belyser Marshallhjælpen og Dansk Industripolitik. Spørgsmålet om dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen er stærkt inspireret af LDJ. Bo Lidegaard`s værker om diplomatihistorie er også primære kilder til nøglepersoner i dansk udenrigspolitik, i den her forbindelse især H. Kaufmann og J.O. Krag. Det skal fremhæves at BL og TBO i flere tilfælde tolker handlingsforløbet forskelligt. Et af de centrale stridspunkter er den værdi, der kan tillægges den amerikanske ambassadør Josiah Marvel s henvendelse til de ledende socialdemokrater i Som baggrundslitteratur er i udstrakt grad brugt en omfattende biografi af Leif Thorsen om Hans Hedtoft. Selvom bogen ikke fremkommer med nyt materiale er den velskrevet og giver et godt indblik i personen Hedtofts tanker og vurderinger. Biografien illustrerer den spaltning som personen Hedtoft havde overfor det militære samarbejde og som han delte med flere af sine socialdemokratiske statsministerkolleger. Skandinavisk forsvarsforbund eller Atlantpagten? Analysens udgangspunkt. Marshallplanen (E.R.P) var en klar og konkret handlingsplan, der gjorde op med den isolationisme, som havde præget USA i hele mellemkrigsperioden. Marshallhjælpen var fortsættelsen af den vestlige orientering som USA havde etableret under krigen, hvor man konkret hjalp Storbritannien med våben m.v. Det kom til udtryk i Trumann-doktrinen 2 (containment) og udenrigsministerens tale George. C. Marshall i Periodeafgrænsningen er fastlagt i forhold til den tidsperiode som Marshallhjælpen blev tildelt i For Danmarks vedkommende fik man den største del af hjælpen i forbindelse med den 1.del af hjælpeprogrammet , hvorefter man af indenrigspolitiske årsager valgte at nedtrappe hjælpen, fordi den skiftede over til at blive tilknyttet specifikke militære og strategiske interesser i USA. Presset fra amerikansk hold på de beslutningstagere, som fastlage rammerne for det danske forsvarsbudget blev signifikant og dermed prioriteringen af forsvarsspørgsmål i dansk indenrigspolitik Dette var man fra dansk side ikke interesseret i da man havde andre prioriteringer i forhold til genopbygningen af den danske industri og dens konkurrenceevne og for socialdemokraterne gjaldt 1 DIIS Bind 1, side 108. og L.D. Jensen, DFMH, side DIIS Bind 1, side 73 og side 78. s. 3

5 det opbygningen af den danske velfærdsstat (jfr. programmet Fremtidens Danmark). Danmark var på tærsklen til at transformere sig fra agrar til industriel økonomi. Sverige og Norge var langt længere fremme i udviklingen af deres industrier. 3 Derfor har jeg valgt at lægge vægt på landbrugssektoren, da den stadigvæk spillede en central rolle for Dansk økonomi. De danske og amerikanske holdninger til Marshallhjælpens formål var i den 1. del af Marshallhjælpens fase i rimelig overensstemmelse, og der var ikke de store interessekonflikter indtil 1951, hvor den amerikanske regering ændrede politiske prioritering, hvor USA vægtede militære og strategiske interesser højere end økonomisk vækst og stabilitet. USA ønskede en sammenknytning af økonomiske handelspolitik og strategiske hensyn i modsætning til hvad Danmark ønskede, hvilket tydeligt fremgår af udtalelser fra ledende politikere (T. Kristensen), nemlig at fastholde en selvstændig erhvervspolitik og ikke blande politik og handelsforhold. Man havde med udgangspunkt i vores langvarige neutralitetspolitik en tradition for at handle med alle lande uanset om de havde indbyrdes allianceforhold eller lå i åben krig med hinanden. Denne ikke blok-politik ønskede vi på det handelsmæssige plan at bibeholde. Det kom til en direkte konflikt med den amerikanske embargopolitik over for østblokken. 4 Danmark havde også reelt brug for de råvarer som de kunne få fra østblokken og dette havde en vigtig positiv økonomisk sideeffekt, da man ikke behøvede at afregne i dollar. Det drejede sig om kul fra Polen og korn fra Sovjetunionen 5. Danmarks forsvars og udenrigspolitik kom til at blive præget af, at regeringen Hedtoft stadig ønskede at være brobygger og bibeholde en skandinavisk tankegang og ideologi på det forsvarspolitiske område. Dette havde efter min mening Danmark kun mulighed for uden væsentlige sanktioner og problemer med USA, primært på grund af den geopolitiske fordel som Danmark havde i kraft af vores besiddelse af Grønland 6. USA kunne til enhver tid overtage Grønland, hvis det var ønsket med Henrik Kaufmanns velvillige bistand 7. Han er den reelle leder af Grønlandspolitikken frem til sin pensionering i 1958 og gav amerikanerne, hvad de ønskede 8, Thule base o.a., så Danmark undgik en direkte og ydmygende amerikansk overtagelse af Grønland. 9 3 V. Sørensen SVMP, side L.D. Jensen Se Sagen om statslånet til B&W i 1950 erne i artikelen, Dansk industripolitik mellem kold krig og protektionisme, samt af samme forfatter DFMH, om den amerikanske lovgivning på området (embargopolitikken), side L.D. Jensen Dansk industripolitik, side Vedr. Grønlands strategiske betydning for Danmarks relationer til NATO se DIIS, bind 1, side T.B. Olesen IBT, Henrik Kaufmanns rolle vedr. grønlandspolitikken, side S. Mørch Se note, side , som omhandler Grønland. 9 T.B. Olesen IBT, Poul Villaume konkludere i sit afsnit ligeledes at Danmark ikke havde nogen reel indflydelse på amerikansk grønlandspolitik og at Danske embedsmænd accepterede dette, side 200. s. 4

6 Danmark var mentalt indstillet på at få et skandinavisk forsvarsforbund, men de økonomiske og storpolitiske begivenheder pressede Danmark ind i rollen som et skeptisk medlem af NATO. 10 Den måde som den kolde krig kom til at præge danske udenrigspolitik og det pres der blev lagt på hele Skandinavien herunder Danmark fra USA s side fremgår også tydelig ved gennemgangen af det skandinaviske alternativ. USA ønskede også mulighed for at oplyse og propagandere for den vestlige livsstil. 11 Europa efter Danmark havde materielt, et gunstigt udgangspunkt efter befrielsen i maj i forhold til de øvrige Europæiske lande Dette kunne vi takke vores samarbejdspolitik og passive neutralitetspolitik for. Denne politik havde været den bestemmende i dansk udenrigspolitik både under WW 1 takket være en stor indflydelse fra Det Radikale Venstre, som igennem hele partiets historie har været tilhænger af neutralitet og afrustning. Uder WW1 dog med en stor sikringsstyrke indkaldt men med troen på at Danmark kunne holde sig uden for konflikterne ved at være neutrale. Det Radikale Venstre har hele tiden ment at Folkeforbundet og dets efterfølger FN skulle være den udøvende militære magt på den internationale bane. 12 Et af de lande som Danmark havde en stor samhandel med lå praktisk talt i ruiner. 13 Det var det sønderbombede og besatte Tyskland. Vi havde under krigen eksporteret en del landbrugsvarer til Tyskland, og det var også en af grundene til, at vi under besættelsen blev forskånet for større militære aktioner fra tysk side 14. Flere europæiske lande var hårdt ramt af krigen med hensyn til befolkningens ernæringstilstand. For både Holland, Belgien og især Tysklands 15 vedkommende var en væsentlig del af infrastrukturen ødelagt. De fik fra krigens ophør tilført basale råstoffer og fødevarer via UNRRA (etableret 1943). Da det ophørte i foråret 1947 havde organisationen anvendt 3,5 milliarder dollars. 74 %. blev finansieret af USA. Allerede på dette tidspunkt vidste USA, at deres hjælp var meget nødvendigt hvis man ønskede et stabilt og vestligt orienteret Europa. 16 Følgende nøgletal for de Europæiske lande viser, på hvilket niveau de forskellige lande ernæringsmæssigt var, efter krigens slutning. Tabellen viser, at Danmark ligger højest i Europa. DIIS De danske forbehold med hensyn til udstationering af fremmede tropper i fredstid, Bind 1, side M. Rostgaard Kampen om sjælene, side 259 og side Det Radikale venstre sad tungt på udenrigsministerposten i hele perioden fra 1924 til først i 1953 fik Socialdemokratiet en Udenrigsminister fra egne rækker H.C. Hansen, man kunne ikke længere lade professionelle diplomater som Gustav Rasmussen tage hovedrollen i de centrale udenrigspolitiske forhandlinger. Økonomi og udenrigspolitik kom til at spille en for vigtig rolle. Se V. Sørensen SVMP, side D. Thränhardt Geschichte der BRD, side 13 og Werner Abelshauser, Wirtschafsgeschichte, side Under 1 verdenskrig havde vi ligeledes en væsentlig fødevarer eksport til både Storbritannien og Tyskland og da vi var neutrale kunne vi eksportere il begge lande selvom de var indbyrdes i krig. 15 A.S. Milward Rec, side Ukendt forfatter Marshallplanen, Økonomisk tidsskrift, udgivet 1947, side 102. s. 5

7 Talværdierne angiver et estimeret skøn over, hvor mange kalorier hver indbygger har til rådighed pr. dag 17 Høstår 1945/46 Høstår 1946/47 Østrig Belgien Danmark Frankrig Tyskland Italien Holland Norge Sverige Schweiz 2900 Stor Britannien Danmarks største samhandelspartner var på det tidspunkt Storbritannien og størstedelen af vores eksport gik til Storbritannien. Det var både en styrke og en svaghed for vores økonomi. Vi var meget sårbare overfor udsving i vores eksport og vi havde derfor et konkret valutamæssigt problem, som hurtigt voksede sig større. Da det danske samfund fik produktionen og forbrugslysten tilbage efter krigens afslutning. Vi fik sterling overskud i vores valutabeholdning via vores eksport, men de råstoffer, der var nødvendige for at øge produktionen, både for landbruget og industrien, blev primært importeret fra dollarområdet 18. For eksempel foderstoffer, oliekager og metaller og maskiner. Dette var også et problem, som gjaldt mange andre Europæiske lande. Alan S Milward med flere argumenterer for, at den finansielle krise der opstod i 1947 og den medfølgende mangel på nødvendige råstoffer og hjælpematerialer, var en konsekvens af de konkrete forhold og politiske mekanismer som en direkte følge af krigen. De fleste lande havde et stort behov efter 5 års mangel og rationering for at få fyldt lagrene op igen og få fornyet deres produktionsapparat. 19 Dette medførte selvfølgelig en forøget import som på længere sigt (årsbasis) gav underskud på betalingsbalancen. Her sammenholdt med det forhold at Danmark eksporterede til et valutaområde(sterling)(svag) men importerede fra et andet valutaområde(dollar) (stærk). Dette gav strammere importrestriktioner og toldbarrierer, som dermed fik protektionismen til at blomstre. En af de økonomiske mekanismer, som man frygtede, var en fastfrysning af de økonomiske markeder i datidens Europa. Øget samhandel var påkrævet, og en lammelse af økonomien netop på et tidspunkt, hvor Europa havde brug for mere stabilitet og konkret vækst, ville svække det europæiske sammenhold både økonomisk og politisk, og skabe grobund for alvorlig politisk uro i hele Europa. 17 A.S. Milward Rec, side L.D. Jensen Thorkild Kristensen og., Vandkunsten bind 9/10, side og DFMH, side 463, vedr. Danmarks strukturelle valutaproblematik, side T.B. Olesen IBT, side s. 6

8 Europa og i særdeleshed USA var bange for en gentagelse af de politiske og sociale uroligheder som medførte Weimar republikkens fald i Tyskland og Mussolinis magtovertagelse i Italien, men nu med modsat fortegn nemlig, de kommunistiske partiers styrkelse. Tendensen var tydelig i hele Europa. I Danmark kom DKP ind i folketinget i 1945 med 18 mandater. Landbruget en nøglesektor for europæisk genopbygning i efterkrigsperioden. Marhsllahjælpen havde en central betydning for tilførslen af nødvendig kapital og råstoffer til det danske landbrug og var af den grund et væsentligt motiv for den danske accept af Marshallhjælpen. 20 Dansk landbrug fik ifølge tabelmaterialet over Marshallhjælpens anvendelse, den vigtigste andel af den bevilgede hjælp ca. 78 % af den Marshallfinansierede import. På grund af en generel dårlig høst i efteråret1947 opstod der akut fødevaremangel i hele Europa og den var specielt stor i Tyskland, hvor flere samfundsforskere konkluderer, at den britiske zone ikke kunne have klaret den akutte fødevaremangel uden amerikansk hjælp 21 For detaljeret at kunne belyse Marshallhjælpens betydning for landbruget ud fra erhvervets egen synsvinkel, har jeg fra en samtidig kilde udgivet af tidsskriftet Husmanden, udgivet i 1950 og hvor forfatteren er, landbrugsekspert ved Marshallmissionen i Danmark, George L. Peterson. Jeg vil her bemærke, at man skal tage de anførte tal med forbehold, selvom der sikkert ikke er fejl i talmaterialet, er vedkommende ansat ved Marshallmissionen og har derfor en interesse i at bruge Marshallhjælpen i propagandistisk øjemed. 22 Artiklen omhandler først en opsummering af den væsentlige indflydelse, Marshallhjælpen havde på landbrugsproduktionen på landsplan. Artiklens 2 del omhandler den bekymring, som bortfaldet af Marshallhjælpen betyder for landbruget, og hvilke muligheder landbruget har for ved egen drift at løse det konkrete foderbehov. GLP påpeger at en stor del af Marshallhjælpen blev brugt til indkøb af råvarer og fremhæver følgende nøgletal for året Importen af oliekager udgjorde tons, hvoraf tons var finansieret af Marshallmidler. Tilsvarende tal for foderkorn udgør tons, de tons var ERP finansieret. Beregninger af GLP vurderer, at tons af den danske mælkeproduktion ækvivalent med tons smør skyldes de oliekager, der er importeret under Marshallplanen. Marshallhjælpen har medført en stærk vækst i husdyrbestanden, som i vil udgøre en kvægbestand på 3 mio. styk, hvoraf 1,6 mio. er køer. En svinebestand på 3,5 mio. styk samt en fjerkræsbestand på 30 mio. stk. Denne husdyrbesætning vil kræve mio. foderenheder(forkortelse F.E.). 20 Mogens Rüdiger ifølge Mogens Rüdiger gik Marshallhjælpen primært til landbrugssektoren på bekostning af den nødvendige støtte til udviklingen af industriel konkurrenceevne. 21 Knapp Reconstruction and West-Integration. side 417, og Abelshauser, HILFE UND SELBSTHILFE, side M. Rostgaard For en udmærket udredning om den bevidste brug af Marshallhjælpen i propagandamæssigt øjemed, se artiklen Kampen om sjælene. Tidsskriftet Historie 2002, nr. 2 s. 7

9 Under forudsætning af, at høsten i bliver af normal størrelse, og der kan importeres de mængder, som landbruget importerede udefra sidste år 216 mio. F.E. fra ikke dollarområder og 550 mio. F.E. fra dollarområdet, vil man have mio. F.E. til rådighed. Disse beregninger skønner G.L.P. at ville medføre et umiddelbar underskud på 230 mio. F.E. For at opretholde det forventede antal husdyr, vil man mangle 420 mio. F.E. Dette skønnes at svare til køer og ca svin. G.L.P. konkluderer endvidere, at en løsning på kort sigt er at udvide dyrkningsarealet specielt med roer, foderkartofler og lucerne. Rationel fodring er også en besparelsesmulighed og besparelserne er konkret 100 F.E. pr svin, ifølge forsøgsopdræt. En lignende løsningsmodel er professor Skovgaard inde på i sin artikel. Han konkluderer i slutningen af sin artikel, at et brug på 6 10 Hektar landbrugsjord, ved en svigtende tilførsel som følge af udfasningen af Marshallhjælpen, kan kompensere for dette ved at udvide rodfrugtarealet med 2-3 til 4 Skæpper land, som derved udligner den manglende tilførsel af korn 23 Disse artikler viser, at landbruget fik en stor del af det nødvendige foder finansieret via Marshallhjælpen men viser også at det krævede en hurtig omstilling både af mekanisk art samt strukturelt(jordbrugsarealets anvendelse) for at opretholde den forøgede landbrugsproduktion. Landbruget var heller ikke uden selvkritik. GLP påpeger også, at hvis den øgede landbrugsproduktion ikke kunne bibeholdes, burde flere af Marshallmidlerne have været anvendt til at støtte industrien. 24 Marshallhjælpen spillede en meget central rolle i moderniseringen af dansk landbrug. Mekaniseringen af landbruget og udviklingen af industrien var et vigtigt led i den danske strategi. Investeringer begge steder skulle gøre det muligt, at forøge produktiviteten i landbruget samtidig med, at industrien og andre byerhverv blev i stand til at absorbere den arbejdskraft, der blev ledig i landbrugssektoren. Effektiviseringen af landbruget kom bl.a. til udtryk ved stigningen i antallet af traktorer, der i årene fra 1948 til slutningen af 1950 erne forøgedes fra til Marshallhjælpens indvirkning på investeringsniveauet fremgår af nedenstående tabel, hvor investeringsniveauet steg betydeligt efter WW2. Marshallhjælpen blev herefter afløst af direkte landbrugsstøtte. Landbruget investeringer i mio. kr Bygninger Maskiner Grundforbedringer K. Skovgaard Husmanden, side 132 spalte 2,og side 133 spalte 1 øverst. 24 G.L. Peterson Husmanden, side 327 spalte 2 25 Danmarks Nationalbank Marshallhjælpen side Jørgen Fink Dansk Erhvervshistorie tabel 6.44, side 412. s. 8

10 Besætningsforskydninger Bruttoinvestering Afskrivninger Nettoinvesteringer Marshallhjælpen Marshallplanen (E.R.P). blev introduceret af den amerikanske udenrigsminister George C. Marshall ved en tale på Harvard Universitet den 5. juni Den anspændte situation mellem Øst og Vest, den forsyningsmæssige situation, samt de voksende økonomiske problemer som de enkelte europæiske lande sloges med. Specielt valutaproblemer, samt voksende underskud på betalingsbalancen, hæmmede den økonomiske vækst i hele Europa. De europæiske regeringer og i særdeleshed USA frygtede en destabilisering og tiltagende handelsmæssig protektionisme, som blot ville forværre de økonomiske rammebetingelser for at Europa selv kunne arbejde sig ud af krisen. Dermed spillede E.R.P. både en væsentlig økonomisk, samt en væsentlig indirekte sikkerhedspolitisk rolle, for at sikre, at de Europæiske lande tilsluttede sig den Vestlige sfære og ikke blev en del af Østeuropa. Det var i starten ikke USA s mening, at gøre E.R.P.(officielt) geografisk adskilt med Østeuropa som skillelinje, men et Sovjetisk (forventet) nej til at modtage hjælp, fik alle Østlande til at takke nej til nogen form for økonomisk hjælp fra Vesten. 27 På Pariserkonferencen den 12. juni 1947 (CEEC), hvor etableringen af de organisatoriske rammer blev gennemført, blev alle deltagende lande, heriblandt Danmark anmodet om, at svare på et spørgeskema(de deltagendes landenes udspil) som tilsammen skulle lægge rammerne for et 4 års produktionsprogram for hvert enkelt land. Som vigtige forudsætninger måtte hvert land gå ud fra følgende forudsætninger for deres planlægning. 28 a. At den nødvendige fremmede valuta til betaling af vigtige varer ville være tilgængelig. b. At anmodning om ønskede tilførsler ville blive fremsat under hensyn til at bringe betalingsbalancen med udlandet i omtrentlig ligevægt ved udgangen af perioden, uden at landet derefter skulde være afhængigt af særlig udenlandsk økonomisk hjælp. c. At levestandarden ikke måtte blive højere end den, hvert enkelt land senere venter at kunne opretholde uden hjælp udefra. d. At produktion og forbrug opretholdes på et niveau, der er i overensstemmelse med fuld og konstant beskæftigelse. 27 T.B. Olesen IBT, side 84. Det var en uofficiel bevidst strategi at udforme Marshallhjælpen så Sovjetunionen måtte takke nej blandt andet på grund af amerikansk medindflydelse på modtagerlandendes økonomi. DIIS bind 1, side A.F, Knudsen, Landbruget Knudsen var kontorchef i landbrugsrådet. Tidsskrift for landøkonomi, udgivet 1948, side 287. s. 9

11 Marshallhjælpen havde en central betydning for dansk økonomi, hvilket tydeligt fremgår af nedenstående tabel 29. Årstal Saldo på betalingsbalancen i Mio. kr. Marshallhjælp i Mio. kr.(e.r.p.) Total 1820 Et af de væsentlige aspekter fra amerikansk side var også, at de Europæiske lande blev tvunget til at koordinere deres udspil til hjælpeprogrammet. Dette havde også et vigtigt psykologisk formål, da det tvang de enkelte lande til at samarbejde og dermed at indgå i et forpligtigende samarbejde i stedet for protektionisme og handelshindringer, som var nogle af de faktorer der udløste WW2. Til at koordinere og styre Marshallhjælpen oprettedes OEEC i april Her drøftede man alle valutaog handelsmæssige problemer på det Europæiske marked. OEEC kom til at fungere som et mellemstatsligt organ. 30 Et centralt kriterium var, hvor stort et handelsrelateret problem de forskellige lande havde i forhold til dollarområdet. Denne prioritering sammenholdt med vurderingen af den danske fødevareeksports betydning for Europas genopbygning medførte, at Danmark modtog mest Marshallhjælp målt pr. indbygger. 31 Hvor meget Marshallhjælpen udgjorde beløbsmæssigt for det enkelte lands økonomi, fremgår af nedenstående tabel 32. Denne fordeling var politisk bestemt. Storbritannien fik mest fordi de havde den største gæld, som direkte kunne relateres til WW2. Fordeling af Marshallhjælp på lande i perioden 3. april 1948 til 30. juni1952 Storbritannien 3.189,8 24,7 % Frankrig 2.713,6 21,0 % Italien 1.508,6 11,7 % Vesttyskland 1.390,6 10,8 % Holland 1.083,5 8,4 % Grækenland 706,7 5,5 % Østrig 677,8 5,2 % 29 Udenrigsministeriet., UMMH, side T.B. Olesen IBT, side L.D. Jensen DFMH, side L. D. Jensen TALM, side 210 tabel 1. s. 10

12 Belgien-luxembourg 559,3 4,3 % Danmark 273,0 2,1 % Norge 255,3 1,9 % Tyrkiet 225,1 1,7 % Irland 147,5 1,1 % Sverige 107,3 0,8 % Portugal 51,2 0,4 % Island 29,3 0,2 % Ialt ,8 100,0 % De sektorer i Danmark, som fik den største andel af Marshallmidlerne, fremgår af følgende tabel. Fordelingen af Marshallhjælpen på varegrupper i Danmark1948 til Vare art % af Total Korn 10,1 % Oliefrø, vegetabilske olier 5,8 % Oliekager 12,5 % Fødevarer 0,9 % Tobak 6,7 % Tekstiler 8,4 % Mineralolier 21,4 % Jern og stål 4,9 % Andre metaller 5,0 % Traktorer og andre landbrugsmaskiner 3,1 % Andre maskiner 8,6 % Transportudstyr 2,7 % Kul 4,0 % Fragt til amerikanske skibe 4,4 % Andet 1,5 % 100,0 % LDJ opsummerer i sin artikel, at 78 % af de vigtigste genopbygningsvarer, der blev importeret i perioden juni 48 til juni 1949 indenfor landbrugssektoren, blev finansieret med Marshallmidler. Ud over den direkte Marshallhjælp blev de beløb der blev indbetalt i danske kroner af de danske importører, brugt i enighed mellem Danmark s og USA s regeringer. De 900 mio. blev brugt til afskrivninger på statens gæld. 135 mio. blev anvendt til militære anlæg, og 535 mio. blev anvendt som lån, tilskud og garantier til erhvervsvirksomheder. Det betød en væsentlig forøgelse af statens udlån til erhvervsdrivende og dermed en vigtig hjælp for stimulering af den økonomiske vækst. 33 L.D. Jensen TALM, side 211 tabel 3. s. 11

13 Jeg vil senere under afsnit om dansk indenrigspolitik og Marshallhjælpen komme nærmere ind på den danske regerings problemer omkring USA indflydelse på det danske forsvarsbudget. Et direkte forsøg på styring af den danske indenrigspolitik 34. Socialdemokratiet havde fra Marshallhjælpens tilblivelse en positiv indstilling til dette program i modsætning til både Venstre og Konservative, da principperne langt hen af vejen fulgte det nye socialdemokratiske genopbygnings og fremtidsprogram Fremtidens Danmark 35 Der var dog nogle væsentlige erhvervsmæssige strukturelle problemer som skulle løses i forbindelse med implementeringen af E.R.P. Marshallplanen tvang dansk industri til at agere på et internationalt marked. Derved blev dansk industri på kort sigt svækket, da den havde været beskyttet af importreguleringer og manglede internationale konkurrenceevne. Det danske industriapparat var også nedslidt pga. manglende reinvesteringer som følge af WW2 36 Det indenrigspolitiske spil om krisehåndtering (Hans Hedtoft vs. Knud Kristensen). Et af de væsentligste indenrigspolitiske stridsemner var, hvordan man skulle stimulere genopbygningen og den økonomiske vækst og samtidig skaffe den nødvendige valuta til at finansiere disse målsætninger. Socialdemokratiet ville styre udenrigshandelen via en centralistisk og detaljeret planøkonomisk styring og derfor bibeholde kvoter og rationering, som man havde introduceret i 1940 med etableringen af Direktoratet for Vareforsyning. 37 Den borgerlige regering 1945 til 1947 ville ikke føre en ligeså stram og centralistisk (nødvendig) styring af udenrigshandelen og det medførte i sidste ende den i alle historiske fremstillinger meget omtalte valutapukkel på 700 mio. kr. Den skyldtes primært vores ensidige eksport til Storbritannien. 38 Den importpukkel, der blev skabt, var ikke skabt ud fra en overdreven import af luksusvarer, men skyldtes, at de nødvendige foderstoffer og råvarer, man behøvede, blev importeret fra dollarområdet, og vores eksport var primært i sterling. Uanset regeringsfarve kunne valutaproblemer ikke undgås, da forholdene skyldes strukturelle forhold i vores import- og eksporterhverv, og deres andel af eksport og import. Vores eksport var stadigvæk helt op til slutningen af 50érne domineret af landbrugssektoren. Det var dog i sidste ende vores udenrigspolitik overfor Tyskland, som blev det afgørende spørgsmål, hvor Erik Eriksens regering måtte træde tilbage og overgive magten til Hedtoft L.D. Jensen DFMH. Denne artikel et det væsentligste og mest detaljerede bidrag som systematisk debattere det udenrigspolitiske pres som den siddende danske regering var udsat for fra amerikansk side. 35 Fremtidens Danmark. Socialdemokratisk fremtidsprogram hvor en af hovedforfatterne var den senere Stats og Handelsminister Jens Otto Krag. Udgivet København V. Sørensen SVMP, side T.B. Olesen IBT, side T.B. Olesen IBT, side 77 og LDJ, DFMH, side T.B. Olsen IBT, side s. 12

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.6.2016 COM(2016) 414 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET med en vurdering som krævet i artikel 24, stk. 3, og artikel 120, stk. 3, tredje

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland og Danmark Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen Pengestrømme mellem Grønland & Danmark Størstedelen af alle pengestrømme

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 17. november 2014 Dok.: 1349685 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Samrådsspørgsmål L 125, A:

Samrådsspørgsmål L 125, A: Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

35 Sammenfatning og perspektiver

35 Sammenfatning og perspektiver DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG 35 Sammenfatning og perspektiver Hvor de sikkerhedspolitiske debatter i de første 15-17 år efter befrielsen især var foregået mellem et fåtal af folketingspolitikere, blev

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Ja, i andre sammenhænge

Ja, i andre sammenhænge Bygge- og anlægsbranchen sidder stadig i en kreditklemme Denne undersøgelse er blevet gennemført siden 2009. Det betyder, at det nu er muligt at vurdere udviklingen i et længere perspektiv. I bygge- og

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010

Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 2010 Danmark er EU's duks trods stort offentligt underskud i 21 Regeringen henviser til, at finanslovsstramningerne i 211 er afgørende for at fastholde tilliden til dansk økonomi, så renten holdes nede. Argumentet

Læs mere