Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864."

Transkript

1 Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen Af HENRY E. PEDERSEN. DEN 1. FEBRUAR 1864 rykkede en tysk-østrigsk Hær paa 55,000 Mand over Ejeren, og imod denne stod en dansk Hær paa 40,000 Mand ved Dannevirke. Den talmæssige Overmagt var ikke saa faretruende som det, at Fjenden mødte med moderne Vaaben, Bagladegeværer og nye Kanoner. Og i denne Kendsgerning maa man sikkert søge Grunden til, at Dannevirke uden Kamp blev forladt Natten mellem den 5. og 6. Februar Et overordentlig vanskeligt Tilbagetog til Dybbøl og Als var begyndt. Her holdt man Stand i 5-6 Uger, saa faldt ogsaa denne Skanse - men de fjendtlige Troppers March op gennem Jylland var da allerede i fuld Gang. Forud for denne sørgelige Tildragelse var gaaet Forberedelserne til Forsvaret af Fædrelandet. Store Mængder Værnepligtige og Forstærkningsmænd var blevet indkaldt - og fulgt paa Vej til Fronten af Slægt og Venner med ønsket om det bedst mulige Udfald af Krigen. Folket stod sammen i disse Dage. Man mindedes endnu klart og tydeligt Krigen i Overalt i Landet holdtes der store Møder, hvor der taltes varmtfølte Ord om Kærligheden til Fædrelandet. Men man nøjedes ikke med at tale. Man handlede ogsaa. Det kunde være haardt for dem, der drog ud, men vanskeligt stillede var ogsaa de Hustruer og Børn, som nu sad tilbage uden Forsørgere. I Lighed med, hvad der var Tilfældet i andre af Landets Byer, stiftedes der ogsaa i Thisted en Fireskillings-Komité til at forestaa Indsamlingen af Bidrag til Understøttelse af trængende. Velvillige Borgere delte Byen i flere Distrikter og gik fra Dør til Dør og tegnede Subskription paa ugentlige Bidrag af fire Skilling eller mere, eftersom man havde Evne og Vilje. I Forbindelse hermed udsendte 12 fremtrædende Thisted- Borgere den 7. December 1863 en Opfordring til Byens Indbyggere, hvori man pegede paa, at Omsorgen for de bortdragne Krigeres Efterladte hører under de nuværende Forhold til Fædre landets uafviselige Krav paa sine Borgere. Naar Danmarks Sønner drager ud til dets Forsvar tillands eller tilvands, gjælder det en Kamp, ogsaa for den Arne, hvor vi have Plads. Alle, hvem det er givet at forblive her ved fredelig Syssel, maa det være en kær Pligt at værge Forsvarernes Hustruer og Smaa mod timelig Nød, ligesom de ville værge os mod fjendtlig List og Vold. Man forventede derfor paa denne Anmodning at finde et villigt Øre og en villig Haand hos alle Byens Borgere. Den udsendte Opfordring bragte et godt Resultat. Allerede en halv Snes Dage senere kunde Fireskillings- Komiteen s Formand, Overlærer Christensen, meddele, at man indtil da havde indtegnet 771 ugentlige Fireskillings- Bidrag, og den 19. December paabegyndte Komiteen sin Hjælpevirksomhed. Reglerne for denne var, at en Kone med 1 Barn fik 1 Rdlr. ugentlig, medens en Kone med 4 Børn fik fra 10 Mark til 2 Rdlr., hvortil kom, at flere fik udbetalt Huslejehjælp, der varierede fra 2 til 10 Rdlr. Ved de ugentlige Bidrag indsamledes 1176 Rdlr., og hertil kom forskellige andre Bidrag. Saaledes gav Borgerforeningen 12 Rdlr., Købmand L. Gjørup 50 Rdlr. og Thisted Amts Sparekasse 50 Rdlr., ligesom man modtog 327 Rdlr. af Overskudet fra en Basar, der i Midten af Februar Maaned 1864 afholdtes paa Raadhuset i Thisted. Komiteens Virksomhed strakte sig over et lille Aar, idet Kassereren, Købmand P. C. Hundahl, først den 17. November 1864 kunde afslutte Regnskabet. I dette Tidsrum udbetaltes i Understøttelse til 43 Koner med 61 Børn, godt og vel 1500 Rigsdaler. Men ogsaa de bortdragne Krigere havde man i Tankerne. Vinteren var streng, og det var af stor Betydning, at Soldaternes Paaklædning var den bedst mulige. En Kvinde-Komité i Thisted udsendte derfor i Begyndelsen af Januar 1864 en Opfordring til Byens og Omegnens Kvinder om at medvirke til vore Soldaters Forsyning med uldne Nødvendighedsgenstande.... saasom Trøjer, Strømper (Sokker), Vanter, Muffediser o. desl.. Havde man ikke Lejlighed til at forarbejde nogen af ovennævnte Genstande, modtog Komiteen Bidrag i Form af Penge, Uld eller Garn, ligesom man ogsaa ønskede Hjælp med Spinderi og Strikning. Og særlig opfordrede man Præstekonerne paa Landet til at sætte sig i Spidsen for Indsamlinger i ovennævnte øjemed. Naar de indkaldte Soldater drog af Sted til Fronten, vistes der dem Opmærksomhed paa mange Maader. Da saaledes i Midten af Januar 1864 Størstedelen af de af Thisted Bys Lægd indkaldte Soldater til Forstærkningen afrejste, sørgede man ikke alene for, at de blev gratis transporteret til Sallingsund, men man havde derforuden henstillet til Borgerne at give Møde paa Raadhuset, hvor der var sørget for Forfriskninger, og en talrig Mængde havde indfundet sig for at tage Afsked med de Bortdragende, og det vekslede fra begge Sider med Taler, der aandede varm Begejstring for Fædrelandets Sag. Omtrent paa samme Tid tog Kammerraad C. A. H. Hansen Initiativet til Afholdelse af Øvelser i Riffelskydning og Exercits. I sin Indbydelse hertil siger Kammerraaden, at da Kampen for Fædrelandets Uafhængighed maaske kan blive langvarig og haardnakket, og desaarsag stille store Krav t il det vaabenføre Mandskab, er det af Vigtighed, at alle de, der kunde blive indkaldt til Forsvar, inden dette skeer, have den størst mulige Færdighed i Vaabenbrug. Kammerraaden vilde selv undervise i Skydning, medens Undervisning i Gymnastik og Exercits meddeles ved velvillig Assistance af Bestyreren for Arbeidsanstalten, Hr. Schou, der i flere Aar har været Militair og uddannet sig som Kompagnilærer. Unge Mennesker fra Thisted og Omegn, alle Frilodsmænd og alle ikke vaabenføre Forstærkningsmænd kunde deltage i Skydeøvelserne, der i Vintermaanederne skulde foretages fra et lejet Værelse

2 hos Husejer Søren Chr. Krogh i Vegendal, og Gymnastiken og Exercitsen var henlagt til Borgerskolens Gymnastiksal, der var stillet til gratis Afbenyttelse. Skydeøvelserne fandt Sted hver Søndag fra Klokken 12 til 2, og Gymnastiken afholdtes samme Dag sidst paa Eftermiddagen. Nogen Udgift for Deltagerne i Øvelserne var der ikke Tale om, idet Rifler og Patroner udleveredes til gratis Afbenyttelse. Som nævnt tog Krigen sin Begyndelse 1. Februar, og faa Dage senere modtog man i Thisted den smertefulde Meddelelse, at en af Byens Borgere, Lærer L. F. G. Klubien, der gjorde Tjeneste som Artilleriløjtnant, den 2. Februar var faldet i Slaget ved Mysunde. Umiddelbart herefter kom man til Kundskab om Tilbagetoget fra Dannevirkestillingen, en Meddelelse, som man ikke alene fandt uforstaaelig, men til en Begyndelse tvivlede paa Rigtigheden af. Da Kendsgerningen efterhaanden stod Byens Borgere klart, samledes man den 15. Februar til et Møde paa Raadhuset, hvor man efter en kort Diskussion vedtog Afsendelsen af en Adresse til den danske Rigsdag, i hvilken man beklagede Tilbagetoget fra Dannevirke og opfordrede til at kæmpe til det sidste for Stillingen paa Als og ved Dybbøl. Men Fjendens Fremtrængen i Jylland var ikke til at standse, og i Slutningen af Februar 1864 var den danske 4. Armé -Division under Ledelse af Generalløjtnant Cai Hegermann-Lindencrone paa Retræte-March op gennem Jylland med Frederikshavn som Maalet, hvorfra Soldaterne skulde udskibes til Øerne. Saavel Mors som Thy og Vendsyssel var under Danskernes Tilbagetog af overordentlig stor strategisk Betydning. Limfjorden skulde efter de militære Sagkyndiges Beregning for en Tid standse Fjendens Fremtrængen, og da man ikke dengang havde teknisk fuldkomment Brotrain, kunde en Troppetransport over Limfjorden ikke finde Sted i en Hast, saafremt man da ikke havde tilstrækkeligt mange Skibe og Baade for Haanden. For at sikre den danske Hærs Tilbagetog blev der truffet omfattende Foranstaltninger, og Overfartsstederne ved Limfjorden blev Skueplads for en omfattende militær Aktion. Allerede inden de danske Tropper var naaet saa langt som til Limfjorden, var man her efter militære Instrukser begyndt at træffe Forberedelser til det nordlige Jyllands fuldstændige Afsondring og til en hurtig Overførsel af de danske Tropper. Amtmændene i Limfjordsegnene havde faaet Ordre til at samle alle Dampskibe, Sejlskibe og Fiskerbaade paa centrale Steder ved den nordlige Kyst af Fjorden. Ikke et eneste Fartøj maatte der findes ved de sydlige Bredder. Fiskerne kunde vel til Nød stadigvæk drive lidt Fiskeri, men de skulde have Station ved den nordlige Kyst af Fjorden. For Ejere af større Fartøjer betød denne Ordre selvfølgelig et Afbræk i Udførelsen af deres Erhverv, idet det ikke var tilladt dem at fjerne deres Skibe ret langt fra de anviste Samlingspladser, hvorfra de med kortest mu ligt Varsel skulde kunne rekvireres til Sundstederne. Thi at en Overførsel af Tropperne vilde blive nødvendig var udenfor enhver Tvivl. Generalløjtnant Hegermann-Lindencrone lod i Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts 1864 en Regn af Ordrer og Henstillinger dale ned paa Amt mand Rosenkrantz Skrivebord i Amtsgaarden i Thisted, og en travl Tid oprandt for Embedsmændene overalt i Amtet. Der skulde drages Omsorg for, at Vejene forefandtes i bedste Orden, saa Armeens Bevægelser ikke hindredes ved Mangler her. Man skulde omgaaende til Chefen for Hærens Efterretningsvæsen give Meddelelse, saafremt der paa Stedet forefaldt særlige Begivenheder. Det blev paabudt de forskellige Politimestre at holde et vaagent Øje med omrejsende Kræ mmere og Taskenspillere af fremmed Nationalitet, ja, allerhelst saa man, at disse blev fjernet til Øerne, for at de ikke paa nogen Maade skulde give Fjenden Besked om de Forberedelser, der blev truffet i disse Egne. Datidens Presse undgik heller ikke de Militæres Bevaagenhed, thi man henstillede til Bladene ikke at omtale de danske Troppers Bevægelser. Hertil kom endvidere, at Politimestrene fik Ordre til at beslaglægge alle de Kul, de forskellige Købmænd havde paa Lager, saa dette kunde være disponibelt for de Dampskibe, der ved den Tid befandt sig i Limfjordsomraadet. I Begyndelsen af Marts 1864 befandt Generalløjtnant Hegermann-Lindencrone sig med store Styrker af 4. Armé -Division i Egnen ved Viborg og var uden mindste Føling med andre Afdelinger af Hæren. Da Situationen kunde udvikle sig til hvad det skulde være, fandt han det rigtigst at handle i en Fart - og paa egen Haand traf han da Bestemmelse om at overføre sin Afdeling til Mors. Samme Dag, han paabegyndte denne Aktion, sendte han et Telegram til Ministeriet og forklarede dette sin Stilling: at han var uden Føling med andre danske militære Afdelinger, og udbad sig nærmere Instrukser. Nogle Dage senere indløb fra Ministeriet Telegram til Hegermann- Lindencrone med Ordre til at bringe sine Tropper i Sikkerhed bag Limfjorden. - Ordren var da allerede udført, en stor Del af 4. Armé -Division befandt sig paa Mors. Den 13. Marts 1864 paabegyndtes 4. Divisions Overførsel fra Salling til Mors ved Sallingsund, og de følgende 8 Dage udfoldede der sig her en Aktivitet af dansk Militær, hvis Lige hverken før eller senere er set. Hvor mange Soldater, der blev overført, er det ikke lykkedes at konstatere, men det har sikkert været flere Tusinde. Heraf var der store Mængder Infanteri, Artilleri, Dragoner, Kavalleri, Gardehusarer, 5. Batteri Lønborg, Infanteridetachementet paa Vesterhavsøerne. Der har rørt sig et broget Liv ved Færgekroen ved Sallingsund i disse Dage. Alt, hvad der fandtes af brugelige Fartøjer i mange Miles Omkreds, var kommanderet til Sundstedet. Sejlskibene og Fiskere fra, Nykøbing og Mors, Sejlskibe og Fiskere fra Thisted, Fiskere fra Jegindø, Agger og mange andre Steder, Kaagejere fra Øsløs paa Hannæs, alt kunde bruges, og blev brugt. Overfarten skulde ske i en Fart, og naar man tager den Mængde Baade, der blev benyttet ved dette Foretagende i Betragtning, er det forstaaeligt, at det har været store Troppestyrker, der skulde overføres. Det kneb til at begynde med at skaffe det fornødne Mandskab til at betjene Baadene, der skulde gaa i uafbrudt Fart mellem Mors og Salling, og Generalløjtnant Hegermann-Lindencrone beordrede da Politimester Schou i Thisted til at drage Omsorg for, at et tilstrækkeligt Antal Fiskere fra Vesterhavskysten blev tilsagt at give Møde i Sallingsund. Den kendte Toldinspektør Bolvig i Klitmøller fik til Opgave at udføre denne Ordre, og Dagen efter, at Generalløjtnanten havde udstedt sin Befaling, begyndte Fiskere fra Vorupør, Vangsaa, Klitmøller og Hanstholm at strømme til Sallingsund for at være

3 behjælpelig med Troppetransporten. Man havde ved Ankomsten Ordre til at melde sig til en Pladskommandant, men efterhaanden som der blev flere og flere Hjælpere, løb man sur i det, og da Arbejdet var færdigt og enhver skulde have Betaling for ydet Assistance, viste det sig, at ikke saa nær alle var blevet opnoteret ved deres Ankomst til Færgestedet, saa de lokale Myndigheder fik paa denne Maade et ikke ringe Arbejde med at konstatere, hvem der havde hjulpet til ved Overførslen - og hvem der blot havde været der som Tilskuere. Fra Thisted var 30 Mand over Land rejst til Sallingsund for at hjælpe til ved Overførselen af Tropperne, og herfra deltog der desuden 10 større og mindre Fartøjer, hvoriblandt var Sejlskibene Trækfuglen, Leo, Esperence, Evert Cathrine Rebekka og Den flyvende Fisk. Betalingen til Fartøjernes Ejere var Rigsdalere til hver, og til det øvrige Hjælpemandskab udbetaltes der 2 Rdlr. til hver enkelt Deltager. Strandkontrollør Bolvig havde efter sin Hjemkomst fra Sallingsund i et Brev til Byfoged Schou i Thisted tilkendegivet, at de 58 Vestkystfiskere var villige til at afstaa fra at faa nogen Godtgørelse for deres Hjælp i denne Anledning, saafremt man ogsaa fra anden Side vilde gaa ind for en saadan Tanke, men Fiskerne herude fra fik dog udbetalt samme Godtgørelse som tilkom alle, der havde ydet en Indsats ved Troppetransporten. Mors var i de Dage, de danske Tropper overførtes til Øen, faktisk uden regelmæssig Forbindelse med Thy, idet alle Færgebaade fra Fæggesund, Vildsund og Næssund var beslaglagt i ovennævnte øjemed, og man rettede da ogsaa en Henstilling til Generalløjtnant Hegermann- Lindencrone der havde opslaaet sit Kvarter i Nykøbing, om at faa ændret dette Forhold, saa i hvert Fald en af de tre Færger fra Vildsund blev bragt tilbage til sin Hjemstavn, da det var nødvendigt, at der var Overfart her ved Postvejen til Thisted, ligesom en Del af de mange Heste, der var overført til Mors, nødvendigvis skulde føres videre til Thy. Saaledes blev 4. Armé -Divisions Sygehestedepot, der bestod af et halvt Hundrede Mand og 128 Heste for nogle Dage indkvarteret i Thisted, hvor det stedlige Sygehus ligeledes var blevet beslaglagt af Militæret og erklæret for Militærlazaret. Paa mangfoldige Omraader mærkedes dette store Troppebesøg i Thisted Amt. Den da nyoprettede Telegraflinie fra Thisted over Nykøbing og videre sydpaa var ligeledes blevet inddraget under den mi litære Kommando. For Købstadborgerne, der havde Hestekøretøjer, og for mange Landboere betød denne Tid en stærk Belastning i Form af Ægtkørsel, for hvilken der dog gaves Godtgørelse, men for Fiskerne og Sejlskibsejerne betød de strenge Restriktioner, at deres Erhverv saa at sige blev lagt øde. Det sidste Forhold blev dog bedret i nogen Grad, efter at de danske Soldater var blevet overført til Mors, og det foreløbigt syntes, at Fjendens videre Fremtrængen Nord for Skanderborg for en Tid var standset. Nu maatte Sejlads og Fiskeri finde Sted, idet man dog havde Ordre til at bringe Fartøjerne til den nordlige Linlfjordsbred, naar Fjenden nærmede sig Fjorden paa mindre end 6 Mil. Størsteparten af de danske Soldater blev indkvarteret rundt om paa Mors og i Nykøbing, hvor der en Overgang var stationeret 500 Mand og 75 Heste, og en halv Snes Steder paa Øen og i Øsløs, Sennels, Kettrup og Thorup blev der oprettet militære Smedier, da en stor Del af Tropperne var beredne. Efter at Overførselen af de danske Tropper til Mors var vel tilendebragt, ankom Kong Christian den Niende i Dagene 28. og 29. Marts paa et Besøg til Nykøbing, hvor Majestæten ved sin Ankomst paa Havnepladsen blev modtaget af Kronprinsen, Generalløjtnant Hegermann- Lindencrone, Amtmand Rosenkrantz og en Del af Byens Honoratiores. Paa Havnepladsen var opstillet en Del Tropper af 1. Regiment. Kongen hilste paa de tilstedeværende og tog derefter til Dueholm. Næste Dag afholdtes der en kongelig Frokost, hvor der uddeltes enkelte Ordener, og ved Middagstid forlod Christian den Niende atter Nykøbing. Kronprinsen rejste derimod Dagen efter, 30. Marts, til Thisted og aflagde herfra et Besøg i Hanstholm, hvor Redningsapparaterne blev forevist. Efter at de danske Soldater en Tid havde opholdt sig paa Mors og i Thy, blev en Del af Styrkerne atter sendt sydpaa, for ved Silkeborgstillingen at forsøge at standse Fjendens Fremtrængen, men denne Plan blev dog aldrig fuldført, og nu gik Turen atter nordpaa for de danske Soldater, og denne Gang førtes Størstedelen til Frederikshavn, hvorfra Udskibningen til Øerne foregik. Saa tidligt som den 2. Maj 1864 var Fjenden paa sin March nordpaa i Jylland naaet til Skive, hvor en Afdeling besatte Byen og affordrede de stedlige Myndigheder et Beløb af 13,000 prøjsiske Thaler. Men man var forberedt paa dette Besøg, Byens Kasse var tom, og Soldaterne drog derefter sydpaa igen. Vel sagtens i Raseri over, at Togtet, hvad klingende Mønt angik, saaledes havde været mindre indbringende, tog Soldaterne sig for at ødelægge Telegrafledningen paa en Strækning af en Mil Nord og Syd for Skive - man skulde aabenbart have en Er indring om, at de tyske Soldater ikke var saadan at spøge med. Men nogen Overgang over Limfjorden til Mors og Thy blev der saaledes ikke Tale o m i denne Omgang. Og da der den 12. Maj blev sluttet Vaabenhvile, var der et svagt Haab om, at det nordvestlige Jylland skulde undgaa en fjendtlig Besættelse. Imidlertid blev denne Vaabenhvile kun af kortere Varighed. Fjendtlighederne blussede atter op, og Morsinger og Thyboere maatte saa for Alvor til at indstille sig paa et Besøg af det fjendtlige Militær. Udover, at man, som allerede nævnt, fjernede alle Fartøjer og Fiskerbaade fra Limfjordens sydlige Kyster, kunde der ikke være Tale om nogen Modstand, men alene denne Forholdsregel gjorde dog sit til, at Thisted Amt var noget af det sidste af det nordlige Jylland, der blev besat af de fjendtlige Tropper. Det første fremmede Militær viste sig paa Nordsallings Kyster den 22. Juni, men der forløb dog fra dette Tidspunkt mere end 3 Uger, før man havde skaffet Færgemateriel tilveje, saa en Overgang til Mors kunde foretages. Samtidig med, at de danske Soldater forlod Mors og Thy for at drage til Vendsyssel, blev der ved Sundsteder og paa højtliggende Punkter udsat Vagtposter, der skulde meddele, naar de første fjendtlige Tropper viste sig paa den sydlige Bred, og det var fra Vagtposten i Sallingsund, der den 22. Juni indløb Meddelelse om, at man havde iagttaget en Afdeling tyske Kyradserer, der red langs Stranden paa Sallingsiden. Menne Meddelelse gik straks videre med den etablerede Ekspres-Stafetlinie fra Nykøbing over Thisted til Nr. Sundby, hvor Oberstløjtnant

4 Beck, Kommandør af 1. Infanteri-Regiment, havde Hovedkvarter. Den daværende Amtmand over Thisted Amt, Baron Rosenkrantz, var i Tiden før og under den fjendtlige Besættelse bortrejst, og Byfoged Schou i Thisted fungerede i denne Tid som Amtmand og havde en overordentlig travl Tid. Da man paa højere Steder var indforstaaet med, at Thisted Amt ikke vilde undgaa sin Skæbne, modtog Byfoged Schou den 2. Juli fra Indenrigsministeriet Meddelelse om, hvorledes han i saa Fald skulde forholde sig i Tilfælde af Rekvisitioner fra Fjendens Side, og det henstilledes heri, at Øvrigheden alene bør efterkomme saadanne fjendtlige Reqvisitioner, der gaar ud paa Naturalforplejning og Vognbefordring og derhos støttes af en tilstedeværende tilstrækkelig Troppestyrke. Skønt hele Jylland endnu paa dette Tidspunkt ikke var besat af den allierede Armé, havde dog General von Falkenstein fra sit Hovedkvarter i Randers den 26. Juni ladet udstede en Bekendtgørelse om, at Jylland fra denne Dag at regne var overgaaet til den allierede Armés Bestyrelse, og at Embedsmænd som Indvaanere maae rette sig efter denne og aflevere til samme Skatter og Landets andre Indkomster. I en senere Meddelelse fra Militær-Gouvernementet i Randers meddeltes det, at alle Embedsmænd kunde forblive i deres Stillinger og nyde deres sædvanlige Gage, naar blot de fulgte de dem givne Anvisninger, men forlod de deres Pladser eller paa anden Maade viste Genstridighed, vilde de blive stillet for en Krigsret. Da Situationen saaledes i Begyndelsen af Juli Maaned antog en faretruende Karakter, fandt Byfoged Schou det raadeligst, at Pantebøgerne fra Herredskontoret og Bøgerne fra Amtstuen og Amtskontoret samt de tilstedeværende offentlige Midler i rede Penge eller Bankbøger blev bragt i Sikkerhed. Den kontante Beholdning androg 1761 Rdlr. samt 2 Spare kassebøger lydende paa tilsammen 1529 Rdlr., og disse Penge tilligemed de nævnte Protokoller blev mod Kvittering overdraget til Toldkontrollør Bolvig, der med Skipper Nørgaard fra Klitmøller sejlede til København med de værdifulde Protokoller. Man fik atter ved denne Lejlighed et smukt Bevis for den Beredvillighed, hvormed Bolvig altid stillede sig i Samfundets Tjeneste uden selv at ville høste nogen Fordel deraf. Thi medens Skipperen fik et anseligt Beløb for sin Ulejlighed, havde Bolvig paa Regningen over Udgifterne i Anledning af denne ejendommelige Transport ikke opført noget Beløb for sit eget Tilgodehavende, og daværende Amtsforvalter Hencke siger i en Skrivelse angaaende denne Sag, at man var enig i, at Bolvig ikke har kunnet sulte fra 5. til 17. Juli, og da Bolvig derefter fremsendte en Regning paa 26 Rdlr. 32 Sk., tilføjer Amtsforvalteren, at den er saa ringe, at det er tydeligt, at Manden har ofret af sine egne Midler, som han ikke begjærer erstattet. For at den hjemmeværende Del af Thisteds den Gang ret anselige Sejlskibsflaade ikke skulde falde i Fjendens Hænder, blev der den 11. Juli i den stedlige Avis af Byfoged Schou indrykket en Bekendtgørelse, hvori det hed, at samtlige herværende Ejere af Fartøjer, store og smaa, gøres herved opmærksom paa, at Byen med det første ventes besat af fjendtlige Tropper. I den Anledning undlader Øvrigheden ikke at henstille til de vedkommende Ejere, forsaavidt de maatte finde det hensigtsmæssig, at lægge ud paa Fjorden med deres Fartøjer, men skal ikke undlade at gøre opmærksom paa, at det vistnok er meget tvivlsomt, om der af Statskassen til sin Tid vil blive givet nogen Erstatning for de Fartøjer, som Fjenden maatte bemægtige sig eller ødelægge, men Assurancen gælder i hvert Fald ikke for Krigsmolest. Nogle Dage før dette Skridt blev taget, var Viborg blevet besat af en fjendtlig Styrke paa 400 Mand, og fra Cancelliraad Smith i Skive var der til Thisted indløbet Meddelelse om, at en Styrke paa 1000 Mand var undervejs fra Randers, og da dette Korps medbragte et betydeligt Brotrain, var man af den Formening, at dets Maal var Sallingsund, men det viste sig hurtigt, at der var sendt Patruljer i flere Retninger, saaledes at man foretog Overgang over Limfjorden tre forskellige Steder i Løbet af to Dage. I et Brev fra Herredsfoged Rybsahm paa Skerpinggaard, afsendt den 10. Juli ved Middagstid, meddeler denne, at Kl. 8 i Morges ankom en fjendtlig Styrke, der omtrent er 1000 Mand stærk - dels Cavalleri, dels Infanteri - paa Vogne samt 2 Felt kanoner til Løgstør og Aggersund, hvor Kanonerne anbragtes ved Næsborg og Smak Mølle. Kl. 11 ankom paa Vogne til den søndre Færgebro 6 mindre Baade, som man gav sig i Færd med at sætte i Vandet, saa Overgangen kan ventes hvert øjeblik. Saavidt muligt skal jeg melde, naar Overgangen virkelig foregaar. Herredsfogden havde i dette øjemed anbragt en af sine betroede Mænd, Anders Clemmensen, i Aggersund for at holde sig underrettet om, hvad der videre sker, og samme Aften afgiver denne følgende Rapport, der straks videresendtes til forskellige Myndigheder: I Middagsstunden kom Preusserne, ca. 100 Mand med 3 Officerer, herover. De ere Infanterister, mørkklædte, af 10. Reg.; lod først alle Husene, Rugagre og Grøfter afsøge af Smaapatruljer paa Mand, og da man var færdig her ved Sundet, kom en Officer med ca. 30 Mand og gik til Aggersborg, Thorup og jeg tror Ullerup, medens en mindre Deling saa sig om i Borredige. De til Aggersborg gaaende kom et Par Timers Tid efter tilbage paa 6 Vogne, der fra Byen. Siden har de sløjfet saa meget af den paa Broen værende Skandse, at en Vogn kan passere derigennem. Derefter tog alle over til den søndre Side igen, men i dette Øjeblik ser jeg dog atter en 10 Mand komme herover igen, hvoraf 3 tage til Aggersborg. 4 gaar ad Sundshave- Skandsen. Paa den søndre Side af Kromandens Mark opkastes 2 Skandser. Til Anders Clemmensens udførlige Beretning tilføjede Herredsfoged Bybsahm, at endnu var ingen sket Overlast, hvilket han dog selv ret hurtigt blev udsat for, idet han senere af Fjenden i 8 Dage blev hensat i Løgstør Arrest, vel sagtens for ikke nøje at have fulgt de af Militær- Gouvernementet udstedte Anordninger - en Skæbne han forøvrigt delte med adskillige jydske Embedsmænd. Samme Dag, som Overgangen ved Aggersund fandt Sted, fik man i Thisted Underretning om, at Fjenden var naaet til Humlum, og Herredsfoged Voigt i Hassing-Refs Herreder havde i den Anledning beordret Færgerne ved Oddesund til Jegindø, for at Fjenden ikke skulde drage Gavn af disse. Næste Dag - den 11. Juli - foretog en Patrulje paa 20 Mand Overgang ved Oddesund og gjorde Landgang paa Thyholm. Deres Ærinde var dog blot at

5 forskaffe sig nogle Levnedsmidler, og efter at dette var sket, drog de 20 Mand atter til Oddesund Syd og fortsatte herfra til Struer, medens de undervejs ødelagde Telegrafledningen. Da der ogsaa denne Dag indløb alarmerende Meddelelser fra Færgemand Koustrup i Sallingsund, der gik ud paa, at store fjendtlige Styrker samlede sig paa Sallingsiden, var med andre Ord Thisted Amt trængt fra tre Sider af de fjendtlige Tropper, og feberagtig Travlhed herskede blandt alle lokale Myndigheder. Amtsraadet afholdt et ekstraordinært Møde, hvor der blandt andet nedsattes Forplejnings- og Reqvisitions-Komiteer, der skulde drage Omsorg for, at de af Fjenden ønskede Leverancer blev efterkommet. Man var saaledes paa mange Maader vel forberedt til den ventede fjendtlige Besættelse, og denne lod nu heller ikke vente længe paa sig. De første fremmede Tropper naaede Thisted den 13. Juli. Det var en Afdeling paa en Snes prøjsis ke Dragoner, der var gaaet over ved Oddesund. Samme Nat skete Overgangen ved Sallingsund. Nykøbing blev besat af en Styrke paa 600 Mand. Mors og Thy var dermed i Fjendevold, og begivenhedsrige Dage oprullede sig for denne Landsdels Befolkning. (Fortsættes i næste Aarbog). (Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1947, side 56-72)

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Kjøbecontract. Vilkaar:

Kjøbecontract. Vilkaar: Kjøbekontrakt dateret 11. januar 1866 - 'Oversættelse' Skjøde dateret 23. november 1866 - 'Oversættelse' Se kopi af original købekontrakt dateret 11. januar 1866 Se kopi af originalt skøde dateret 23.

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891

En historie fra det virkelige liv i Eskerod år 1891 Fra en korrespondance mellem gårdejer Peder Nielsen, Grønnemark og Rougsø m.fl. Herreders Politiret. Sagen handler om Peder Nielsens besøg hos svogeren urmager Søren Johansen, Eskerod og Peders oplevelse

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

FRA DE GAMLE FÆRGESTEDER AF HENRY E PEDERSEN

FRA DE GAMLE FÆRGESTEDER AF HENRY E PEDERSEN FRA DE GAMLE FÆRGESTEDER AF HENRY E PEDERSEN Uløseligt knyttet til Thy og Vester Han Herreds Historie er Beretningen om de gamle Færgesteder. Saa langt tilbage i Tiden, som der kendes skriftlige Efterretninger

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

LOVE for "Ryeskov Grundejerforening"

LOVE for Ryeskov Grundejerforening LOVE for "Ryeskov Grundejerforening" 1. Foreningens navn er "Ryeskov Grundejerforening". Dens hjemsted er Ryeskov pr. 4140 Borup. Til foreningens drift betaler hvert medlem et indskud på kr. 250,00 pr.

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren.

Tilbud paa. Oversat af Henry Ammitzbøll. Byrådssag 1871-unr-01. Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage. successive i Løbet af Vinteren. Byrådssag 1871-unr-01 Tilbud paa Levering af c 450 Potter Steenolie at modtage successive i Løbet af Vinteren. Pr 1 Potte 1½ Pd Steenolie 19½ sk. Frederikshavn den 22 de Septbr. 1871. I. B. Iisager Til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 UDSKRIFT AF HØJESTERETS DOMBOG HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. februar 2012 Sag 104/2010 (1. afdeling) A/S Roskilde og Omegns Fællesbageri (advokat Jens Ahrendt) mod Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat.

Nykøbing 1922 fra Holbæk Amts Venstreblad. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Gengivelse af to referater fra byrådsmøder om en ekstraskat. Omtale 1/3 (fuldt gengivet) Nykøbing finansielle Stilling. Borgmesteren oprullede et mørkt Billede af Kommunens Økonomi og foreslår sluttelig

Læs mere

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen.

Refundering af billetpris på 5.800 kr. i anledning af forsinkelse og besværlig rejse. DSB har tilbudt 1.906 kr. i godtgørelse for forsinkelsen. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0006 Klageren: XX på egne vegne og på vegne 11 medrejsende. Indklagede: DSB Klagen vedrører: Refundering af billetpris på 5.800 kr. i

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

I KAMP FOR DANMARK. En mønsk Veterans Beretning fra 64. Gaardejer af Nyborre, J. P. Hansens i Krigsaaret nedskrevne Selvoplevelser.

I KAMP FOR DANMARK. En mønsk Veterans Beretning fra 64. Gaardejer af Nyborre, J. P. Hansens i Krigsaaret nedskrevne Selvoplevelser. En mønsk Veterans Beretning fra 64. Gaardejer af Nyborre, J. P. Hansens i Krigsaaret nedskrevne Selvoplevelser. Føljeton til Møns Avis, Møns Dagblad. Stege. L. M. Tommerups Bogtrykkeri 1907 INDHOLD I.

Læs mere

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn

Se originalt dokument. Stempel: 1 Krone og 65 Øre. Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup. Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved og Omegn Se originalt dokument Stempel: 1 Krone og 65 Øre Litra B Nr. 1741 Jeg underskrevne erkjender herved at være skyldig til Parcellist Jørgen Hansen af Frenderup Diskonto-, Laane- og Sparebanken for Næstved

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945.

EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. 1945. EDR Roskilde afdelingens første år. Oplevet via mødeprotokollen. Forord. Som en af de ældre Medlemmer af E.D.R. havde jeg længe næret Ønske om at der blev oprettet en Afdeling i Roskilde; men det viste

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus.

Nykøbing 1930 fra Holbæk Amts Venstreblad. Et jubilerende Ægtepar Økonom Nielsen og Hustru, Nykøbing Sygehus. Omtale 14/10 (fuldt gengivet) 80 Aar i morgen I Morgen, den 15. Oktober runder Malermester A. Jørgensen, Nykøbing, et særligt spidst Hjørne, idet han fylder 80 Aar. Og nægtes kan det ikke, at Aarene bar

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Illustration fra Social-Demokraten

Illustration fra Social-Demokraten Før vedtagelsen af "Tændstikloven" i 1874 var det arbejdsmiljømæssige problem på svovlstikkefabrikkerne, som det hed dengang, fosfornekrosen, som langsom åd sig ind i kæbebenet, løsnede tænderne og smuldrede

Læs mere

KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER

KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER KRÆN FOGED, EN THYLANDSK STUDEPRANGER ET KULTURBILLEDE VED HENRY E. PEDERSEN. OLE TOPPENBERG, der er født i Gettrup i 1845, har til Historisk Aarbog fortalt følgende Erindringer, der særlig giver et godt

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet

Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus. II Uddannelsesbataljon. Gardehusarregimentet Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Uddannelsesbataljon Gardehusarregimentet Hærens Basis Uddannelse Hold Februar 2007 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse den 5. marts 2007

Læs mere

Unummerert bilag qb 216

Unummerert bilag qb 216 153 Unummerert bilag qb 216 Med blyant: b Extract Af de indkomne Bemærkninger over nogle af de vigtigste Puncter i det fra de svenske Commissarier indleverede Forslag til en Forandring i Kongeriget Norges

Læs mere

VESTKYSTENS HAVNESPØRGSMAAL AF C. BRUNSGAARD

VESTKYSTENS HAVNESPØRGSMAAL AF C. BRUNSGAARD VESTKYSTENS HAVNESPØRGSMAAL AF C. BRUNSGAARD Jyllands Vestkyst var før i Tiden i høj Grad frygtet af Søens Folk og ikke uden Grund. Navnlig Strækningen fra Blaavandshuk til Skagen var farlig at komme nær,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år.

Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. Beretning: Året 2013 blev et meget travlt år. 2013 var året hvor fusion aftalerne stod i kø for at blive lavet. Som det er alle bekendt lavede vi to fusions aftaler, en med DGI Nordvest og en med DGI Nordjylland.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

BROERNE I NORDVESTJYLLAND AF REDAKTØR C. BRUNSGAARD

BROERNE I NORDVESTJYLLAND AF REDAKTØR C. BRUNSGAARD BROERNE I NORDVESTJYLLAND AF REDAKTØR C. BRUNSGAARD Oddesundbroen. Søndag den 15. Maj 1938 blev en af de største Dage i vor Landsdels Historie. Da aabnedes Oddesundbroen, som skaffede Thy og V. Han Herred

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør.

K e n d e l s e: Klagen drejer sig om manglende indberetning af fri bil og tantieme for selskabets hovedaktionær og direktør. Den 29. maj 2013 blev der i sag nr. 20/2012 Skat mod A Registreret Revisionsanpartsselskab, cvr-nr. xxxx - xxxx, registreret revisor B og tidligere registreret revisor C afsagt sålydende K e n d e l s

Læs mere

Krigsdagbog. Krigsdagbog. Krigsdagbog Krigsdagbog

Krigsdagbog. Krigsdagbog. Krigsdagbog Krigsdagbog 1 Forlaget Sparekassen Thy/Knakken Krigsdagbog Krigsdagbog Krigsdagbog Krigsdagbog Krigsdagbog Af Clemmen Brunsgaard 2 Clemmen Brunsgaard: Krigsdagbog Udgivet af Sparekassen Thy/Forlaget Knakken 1995.

Læs mere

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon.

DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. TELEFONEN DEN moderne Stor-Københavner fødes saa at sige med Telefon. Den er et Led i hans Tilværelse, en Nødvendighed i hans Liv baade Dag og Nat. Gennem Telefonen fortælles hans første Pip til Slægt

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011

Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Bregnegårdshaven 7-5700 Svendborg - telefon 62 21 19 76 - fax 6220 1010 Bestyrelsens beretning på repræsentantskabsmødet den 15. juni 2011 Jeg har gennem de seneste år indledt beretningen med omtale af

Læs mere

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L.

Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort. Udskrift. af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L. 1866 d. 7. decbr. blev læst: Se kopi af originalt skøde Se matrikelskort Udskrift af Bregentved Gisselfeld Birks Skjøde og Panteprotocol Litra L No 345/1866 L Skjøde Undertegnede Selveiergaardmand Jørgen

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Oddesund Færgested Af ANDERS SØRENSEN

Oddesund Færgested Af ANDERS SØRENSEN Oddesund Færgested Af ANDERS SØRENSEN DER BLEV HER I AARBOGEN 1949 og 1950 meddelt lidt om de to Færgesteder, der danner Bindeled mellem Mors og Thy. Der skal nu i det følgende fortælles lidt om Oddesund

Læs mere

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson

Et fund. Gækkebreve fra Djursland. Per-Olof Johansson Et fund Gækkebreve fra Djursland Per-Olof Johansson Per-Olof Johansson: Et fund - Gækkebreve fra Djursland På Internet 2014 http://per-olof.dk Påskegæk.. Jeg fandt ikke en Rembrandt. Men jeg købte en lille

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

\/ ICO ^*^^ :C0 .*.'/ '^^y ) * ca,-, -^9 Digitized by the Internet Archive in 2010 With funding from University of Toronto http://www.archive.org/details/dafjendenvarilanoowulf HENRIK WULFF DA FJENDEN

Læs mere

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06 Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse Åbent Hus II Bataljon Gardehusarregimentet HBU Hold AUG 06 GARDEHUSARREGIMENTET II UDDANNELSESBATALJON Slagelse d. 1. september 2006 Kære Forældre og Pårørende Som chef

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. februar 2014 Sag 281/2013 (1. afdeling) A (advokat Jens Larsen) mod Tinglysningsretten (selv) I tidligere instanser er truffet afgørelse af Tinglysningsretten

Læs mere

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Første Forsøgsrække. Side 1

Første Forsøgsrække. Side 1 Efter Hr. Telegrafdirektørens Paalæg skal jeg herved tillade mig at afgive Beretning om de Forsøg, som Statstelegrafvæsenet i Efteraaret 1898 og Foraaret 1899 har ladet foretage med Telegrafering uden

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Transskriberet af Jesper Jakobsen, historiker. Hvert XX markerer et utydeligt ord.

Transskriberet af Jesper Jakobsen, historiker. Hvert XX markerer et utydeligt ord. DANSK JØDISK MUSEUM JDK207X40 BERNHARD COHNS FLUGTBERETNING Transskriberet af Jesper Jakobsen, historiker. Hvert XX markerer et utydeligt ord. Indledning. Da tiden, som beskrives i denne Dagbog, gør ikke

Læs mere

Leje og Leveringsbetingelser

Leje og Leveringsbetingelser Leje og Leveringsbetingelser Så længe lejemålet varer, bærer lejeren enhver risiko og ansvar for det lejede materiel Lejer er, ved tilbagelevering, forpligtet til at aflevere det lejede i samme stand (

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR

BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR BIBLIOTEKSVÆSENET AF N. GRØNKJÆR Et Rids af Udviklingen gennem Tiderne. For ca. 150 Aar siden gik der en Bølge af Begejstring for Fremskridt og Oplysning hen over Landene, ogsaa over Danmark. Den gav sig

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere