Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864."

Transkript

1 Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen Af HENRY E. PEDERSEN. DEN 1. FEBRUAR 1864 rykkede en tysk-østrigsk Hær paa 55,000 Mand over Ejeren, og imod denne stod en dansk Hær paa 40,000 Mand ved Dannevirke. Den talmæssige Overmagt var ikke saa faretruende som det, at Fjenden mødte med moderne Vaaben, Bagladegeværer og nye Kanoner. Og i denne Kendsgerning maa man sikkert søge Grunden til, at Dannevirke uden Kamp blev forladt Natten mellem den 5. og 6. Februar Et overordentlig vanskeligt Tilbagetog til Dybbøl og Als var begyndt. Her holdt man Stand i 5-6 Uger, saa faldt ogsaa denne Skanse - men de fjendtlige Troppers March op gennem Jylland var da allerede i fuld Gang. Forud for denne sørgelige Tildragelse var gaaet Forberedelserne til Forsvaret af Fædrelandet. Store Mængder Værnepligtige og Forstærkningsmænd var blevet indkaldt - og fulgt paa Vej til Fronten af Slægt og Venner med ønsket om det bedst mulige Udfald af Krigen. Folket stod sammen i disse Dage. Man mindedes endnu klart og tydeligt Krigen i Overalt i Landet holdtes der store Møder, hvor der taltes varmtfølte Ord om Kærligheden til Fædrelandet. Men man nøjedes ikke med at tale. Man handlede ogsaa. Det kunde være haardt for dem, der drog ud, men vanskeligt stillede var ogsaa de Hustruer og Børn, som nu sad tilbage uden Forsørgere. I Lighed med, hvad der var Tilfældet i andre af Landets Byer, stiftedes der ogsaa i Thisted en Fireskillings-Komité til at forestaa Indsamlingen af Bidrag til Understøttelse af trængende. Velvillige Borgere delte Byen i flere Distrikter og gik fra Dør til Dør og tegnede Subskription paa ugentlige Bidrag af fire Skilling eller mere, eftersom man havde Evne og Vilje. I Forbindelse hermed udsendte 12 fremtrædende Thisted- Borgere den 7. December 1863 en Opfordring til Byens Indbyggere, hvori man pegede paa, at Omsorgen for de bortdragne Krigeres Efterladte hører under de nuværende Forhold til Fædre landets uafviselige Krav paa sine Borgere. Naar Danmarks Sønner drager ud til dets Forsvar tillands eller tilvands, gjælder det en Kamp, ogsaa for den Arne, hvor vi have Plads. Alle, hvem det er givet at forblive her ved fredelig Syssel, maa det være en kær Pligt at værge Forsvarernes Hustruer og Smaa mod timelig Nød, ligesom de ville værge os mod fjendtlig List og Vold. Man forventede derfor paa denne Anmodning at finde et villigt Øre og en villig Haand hos alle Byens Borgere. Den udsendte Opfordring bragte et godt Resultat. Allerede en halv Snes Dage senere kunde Fireskillings- Komiteen s Formand, Overlærer Christensen, meddele, at man indtil da havde indtegnet 771 ugentlige Fireskillings- Bidrag, og den 19. December paabegyndte Komiteen sin Hjælpevirksomhed. Reglerne for denne var, at en Kone med 1 Barn fik 1 Rdlr. ugentlig, medens en Kone med 4 Børn fik fra 10 Mark til 2 Rdlr., hvortil kom, at flere fik udbetalt Huslejehjælp, der varierede fra 2 til 10 Rdlr. Ved de ugentlige Bidrag indsamledes 1176 Rdlr., og hertil kom forskellige andre Bidrag. Saaledes gav Borgerforeningen 12 Rdlr., Købmand L. Gjørup 50 Rdlr. og Thisted Amts Sparekasse 50 Rdlr., ligesom man modtog 327 Rdlr. af Overskudet fra en Basar, der i Midten af Februar Maaned 1864 afholdtes paa Raadhuset i Thisted. Komiteens Virksomhed strakte sig over et lille Aar, idet Kassereren, Købmand P. C. Hundahl, først den 17. November 1864 kunde afslutte Regnskabet. I dette Tidsrum udbetaltes i Understøttelse til 43 Koner med 61 Børn, godt og vel 1500 Rigsdaler. Men ogsaa de bortdragne Krigere havde man i Tankerne. Vinteren var streng, og det var af stor Betydning, at Soldaternes Paaklædning var den bedst mulige. En Kvinde-Komité i Thisted udsendte derfor i Begyndelsen af Januar 1864 en Opfordring til Byens og Omegnens Kvinder om at medvirke til vore Soldaters Forsyning med uldne Nødvendighedsgenstande.... saasom Trøjer, Strømper (Sokker), Vanter, Muffediser o. desl.. Havde man ikke Lejlighed til at forarbejde nogen af ovennævnte Genstande, modtog Komiteen Bidrag i Form af Penge, Uld eller Garn, ligesom man ogsaa ønskede Hjælp med Spinderi og Strikning. Og særlig opfordrede man Præstekonerne paa Landet til at sætte sig i Spidsen for Indsamlinger i ovennævnte øjemed. Naar de indkaldte Soldater drog af Sted til Fronten, vistes der dem Opmærksomhed paa mange Maader. Da saaledes i Midten af Januar 1864 Størstedelen af de af Thisted Bys Lægd indkaldte Soldater til Forstærkningen afrejste, sørgede man ikke alene for, at de blev gratis transporteret til Sallingsund, men man havde derforuden henstillet til Borgerne at give Møde paa Raadhuset, hvor der var sørget for Forfriskninger, og en talrig Mængde havde indfundet sig for at tage Afsked med de Bortdragende, og det vekslede fra begge Sider med Taler, der aandede varm Begejstring for Fædrelandets Sag. Omtrent paa samme Tid tog Kammerraad C. A. H. Hansen Initiativet til Afholdelse af Øvelser i Riffelskydning og Exercits. I sin Indbydelse hertil siger Kammerraaden, at da Kampen for Fædrelandets Uafhængighed maaske kan blive langvarig og haardnakket, og desaarsag stille store Krav t il det vaabenføre Mandskab, er det af Vigtighed, at alle de, der kunde blive indkaldt til Forsvar, inden dette skeer, have den størst mulige Færdighed i Vaabenbrug. Kammerraaden vilde selv undervise i Skydning, medens Undervisning i Gymnastik og Exercits meddeles ved velvillig Assistance af Bestyreren for Arbeidsanstalten, Hr. Schou, der i flere Aar har været Militair og uddannet sig som Kompagnilærer. Unge Mennesker fra Thisted og Omegn, alle Frilodsmænd og alle ikke vaabenføre Forstærkningsmænd kunde deltage i Skydeøvelserne, der i Vintermaanederne skulde foretages fra et lejet Værelse

2 hos Husejer Søren Chr. Krogh i Vegendal, og Gymnastiken og Exercitsen var henlagt til Borgerskolens Gymnastiksal, der var stillet til gratis Afbenyttelse. Skydeøvelserne fandt Sted hver Søndag fra Klokken 12 til 2, og Gymnastiken afholdtes samme Dag sidst paa Eftermiddagen. Nogen Udgift for Deltagerne i Øvelserne var der ikke Tale om, idet Rifler og Patroner udleveredes til gratis Afbenyttelse. Som nævnt tog Krigen sin Begyndelse 1. Februar, og faa Dage senere modtog man i Thisted den smertefulde Meddelelse, at en af Byens Borgere, Lærer L. F. G. Klubien, der gjorde Tjeneste som Artilleriløjtnant, den 2. Februar var faldet i Slaget ved Mysunde. Umiddelbart herefter kom man til Kundskab om Tilbagetoget fra Dannevirkestillingen, en Meddelelse, som man ikke alene fandt uforstaaelig, men til en Begyndelse tvivlede paa Rigtigheden af. Da Kendsgerningen efterhaanden stod Byens Borgere klart, samledes man den 15. Februar til et Møde paa Raadhuset, hvor man efter en kort Diskussion vedtog Afsendelsen af en Adresse til den danske Rigsdag, i hvilken man beklagede Tilbagetoget fra Dannevirke og opfordrede til at kæmpe til det sidste for Stillingen paa Als og ved Dybbøl. Men Fjendens Fremtrængen i Jylland var ikke til at standse, og i Slutningen af Februar 1864 var den danske 4. Armé -Division under Ledelse af Generalløjtnant Cai Hegermann-Lindencrone paa Retræte-March op gennem Jylland med Frederikshavn som Maalet, hvorfra Soldaterne skulde udskibes til Øerne. Saavel Mors som Thy og Vendsyssel var under Danskernes Tilbagetog af overordentlig stor strategisk Betydning. Limfjorden skulde efter de militære Sagkyndiges Beregning for en Tid standse Fjendens Fremtrængen, og da man ikke dengang havde teknisk fuldkomment Brotrain, kunde en Troppetransport over Limfjorden ikke finde Sted i en Hast, saafremt man da ikke havde tilstrækkeligt mange Skibe og Baade for Haanden. For at sikre den danske Hærs Tilbagetog blev der truffet omfattende Foranstaltninger, og Overfartsstederne ved Limfjorden blev Skueplads for en omfattende militær Aktion. Allerede inden de danske Tropper var naaet saa langt som til Limfjorden, var man her efter militære Instrukser begyndt at træffe Forberedelser til det nordlige Jyllands fuldstændige Afsondring og til en hurtig Overførsel af de danske Tropper. Amtmændene i Limfjordsegnene havde faaet Ordre til at samle alle Dampskibe, Sejlskibe og Fiskerbaade paa centrale Steder ved den nordlige Kyst af Fjorden. Ikke et eneste Fartøj maatte der findes ved de sydlige Bredder. Fiskerne kunde vel til Nød stadigvæk drive lidt Fiskeri, men de skulde have Station ved den nordlige Kyst af Fjorden. For Ejere af større Fartøjer betød denne Ordre selvfølgelig et Afbræk i Udførelsen af deres Erhverv, idet det ikke var tilladt dem at fjerne deres Skibe ret langt fra de anviste Samlingspladser, hvorfra de med kortest mu ligt Varsel skulde kunne rekvireres til Sundstederne. Thi at en Overførsel af Tropperne vilde blive nødvendig var udenfor enhver Tvivl. Generalløjtnant Hegermann-Lindencrone lod i Slutningen af Februar og Begyndelsen af Marts 1864 en Regn af Ordrer og Henstillinger dale ned paa Amt mand Rosenkrantz Skrivebord i Amtsgaarden i Thisted, og en travl Tid oprandt for Embedsmændene overalt i Amtet. Der skulde drages Omsorg for, at Vejene forefandtes i bedste Orden, saa Armeens Bevægelser ikke hindredes ved Mangler her. Man skulde omgaaende til Chefen for Hærens Efterretningsvæsen give Meddelelse, saafremt der paa Stedet forefaldt særlige Begivenheder. Det blev paabudt de forskellige Politimestre at holde et vaagent Øje med omrejsende Kræ mmere og Taskenspillere af fremmed Nationalitet, ja, allerhelst saa man, at disse blev fjernet til Øerne, for at de ikke paa nogen Maade skulde give Fjenden Besked om de Forberedelser, der blev truffet i disse Egne. Datidens Presse undgik heller ikke de Militæres Bevaagenhed, thi man henstillede til Bladene ikke at omtale de danske Troppers Bevægelser. Hertil kom endvidere, at Politimestrene fik Ordre til at beslaglægge alle de Kul, de forskellige Købmænd havde paa Lager, saa dette kunde være disponibelt for de Dampskibe, der ved den Tid befandt sig i Limfjordsomraadet. I Begyndelsen af Marts 1864 befandt Generalløjtnant Hegermann-Lindencrone sig med store Styrker af 4. Armé -Division i Egnen ved Viborg og var uden mindste Føling med andre Afdelinger af Hæren. Da Situationen kunde udvikle sig til hvad det skulde være, fandt han det rigtigst at handle i en Fart - og paa egen Haand traf han da Bestemmelse om at overføre sin Afdeling til Mors. Samme Dag, han paabegyndte denne Aktion, sendte han et Telegram til Ministeriet og forklarede dette sin Stilling: at han var uden Føling med andre danske militære Afdelinger, og udbad sig nærmere Instrukser. Nogle Dage senere indløb fra Ministeriet Telegram til Hegermann- Lindencrone med Ordre til at bringe sine Tropper i Sikkerhed bag Limfjorden. - Ordren var da allerede udført, en stor Del af 4. Armé -Division befandt sig paa Mors. Den 13. Marts 1864 paabegyndtes 4. Divisions Overførsel fra Salling til Mors ved Sallingsund, og de følgende 8 Dage udfoldede der sig her en Aktivitet af dansk Militær, hvis Lige hverken før eller senere er set. Hvor mange Soldater, der blev overført, er det ikke lykkedes at konstatere, men det har sikkert været flere Tusinde. Heraf var der store Mængder Infanteri, Artilleri, Dragoner, Kavalleri, Gardehusarer, 5. Batteri Lønborg, Infanteridetachementet paa Vesterhavsøerne. Der har rørt sig et broget Liv ved Færgekroen ved Sallingsund i disse Dage. Alt, hvad der fandtes af brugelige Fartøjer i mange Miles Omkreds, var kommanderet til Sundstedet. Sejlskibene og Fiskere fra, Nykøbing og Mors, Sejlskibe og Fiskere fra Thisted, Fiskere fra Jegindø, Agger og mange andre Steder, Kaagejere fra Øsløs paa Hannæs, alt kunde bruges, og blev brugt. Overfarten skulde ske i en Fart, og naar man tager den Mængde Baade, der blev benyttet ved dette Foretagende i Betragtning, er det forstaaeligt, at det har været store Troppestyrker, der skulde overføres. Det kneb til at begynde med at skaffe det fornødne Mandskab til at betjene Baadene, der skulde gaa i uafbrudt Fart mellem Mors og Salling, og Generalløjtnant Hegermann-Lindencrone beordrede da Politimester Schou i Thisted til at drage Omsorg for, at et tilstrækkeligt Antal Fiskere fra Vesterhavskysten blev tilsagt at give Møde i Sallingsund. Den kendte Toldinspektør Bolvig i Klitmøller fik til Opgave at udføre denne Ordre, og Dagen efter, at Generalløjtnanten havde udstedt sin Befaling, begyndte Fiskere fra Vorupør, Vangsaa, Klitmøller og Hanstholm at strømme til Sallingsund for at være

3 behjælpelig med Troppetransporten. Man havde ved Ankomsten Ordre til at melde sig til en Pladskommandant, men efterhaanden som der blev flere og flere Hjælpere, løb man sur i det, og da Arbejdet var færdigt og enhver skulde have Betaling for ydet Assistance, viste det sig, at ikke saa nær alle var blevet opnoteret ved deres Ankomst til Færgestedet, saa de lokale Myndigheder fik paa denne Maade et ikke ringe Arbejde med at konstatere, hvem der havde hjulpet til ved Overførslen - og hvem der blot havde været der som Tilskuere. Fra Thisted var 30 Mand over Land rejst til Sallingsund for at hjælpe til ved Overførselen af Tropperne, og herfra deltog der desuden 10 større og mindre Fartøjer, hvoriblandt var Sejlskibene Trækfuglen, Leo, Esperence, Evert Cathrine Rebekka og Den flyvende Fisk. Betalingen til Fartøjernes Ejere var Rigsdalere til hver, og til det øvrige Hjælpemandskab udbetaltes der 2 Rdlr. til hver enkelt Deltager. Strandkontrollør Bolvig havde efter sin Hjemkomst fra Sallingsund i et Brev til Byfoged Schou i Thisted tilkendegivet, at de 58 Vestkystfiskere var villige til at afstaa fra at faa nogen Godtgørelse for deres Hjælp i denne Anledning, saafremt man ogsaa fra anden Side vilde gaa ind for en saadan Tanke, men Fiskerne herude fra fik dog udbetalt samme Godtgørelse som tilkom alle, der havde ydet en Indsats ved Troppetransporten. Mors var i de Dage, de danske Tropper overførtes til Øen, faktisk uden regelmæssig Forbindelse med Thy, idet alle Færgebaade fra Fæggesund, Vildsund og Næssund var beslaglagt i ovennævnte øjemed, og man rettede da ogsaa en Henstilling til Generalløjtnant Hegermann- Lindencrone der havde opslaaet sit Kvarter i Nykøbing, om at faa ændret dette Forhold, saa i hvert Fald en af de tre Færger fra Vildsund blev bragt tilbage til sin Hjemstavn, da det var nødvendigt, at der var Overfart her ved Postvejen til Thisted, ligesom en Del af de mange Heste, der var overført til Mors, nødvendigvis skulde føres videre til Thy. Saaledes blev 4. Armé -Divisions Sygehestedepot, der bestod af et halvt Hundrede Mand og 128 Heste for nogle Dage indkvarteret i Thisted, hvor det stedlige Sygehus ligeledes var blevet beslaglagt af Militæret og erklæret for Militærlazaret. Paa mangfoldige Omraader mærkedes dette store Troppebesøg i Thisted Amt. Den da nyoprettede Telegraflinie fra Thisted over Nykøbing og videre sydpaa var ligeledes blevet inddraget under den mi litære Kommando. For Købstadborgerne, der havde Hestekøretøjer, og for mange Landboere betød denne Tid en stærk Belastning i Form af Ægtkørsel, for hvilken der dog gaves Godtgørelse, men for Fiskerne og Sejlskibsejerne betød de strenge Restriktioner, at deres Erhverv saa at sige blev lagt øde. Det sidste Forhold blev dog bedret i nogen Grad, efter at de danske Soldater var blevet overført til Mors, og det foreløbigt syntes, at Fjendens videre Fremtrængen Nord for Skanderborg for en Tid var standset. Nu maatte Sejlads og Fiskeri finde Sted, idet man dog havde Ordre til at bringe Fartøjerne til den nordlige Linlfjordsbred, naar Fjenden nærmede sig Fjorden paa mindre end 6 Mil. Størsteparten af de danske Soldater blev indkvarteret rundt om paa Mors og i Nykøbing, hvor der en Overgang var stationeret 500 Mand og 75 Heste, og en halv Snes Steder paa Øen og i Øsløs, Sennels, Kettrup og Thorup blev der oprettet militære Smedier, da en stor Del af Tropperne var beredne. Efter at Overførselen af de danske Tropper til Mors var vel tilendebragt, ankom Kong Christian den Niende i Dagene 28. og 29. Marts paa et Besøg til Nykøbing, hvor Majestæten ved sin Ankomst paa Havnepladsen blev modtaget af Kronprinsen, Generalløjtnant Hegermann- Lindencrone, Amtmand Rosenkrantz og en Del af Byens Honoratiores. Paa Havnepladsen var opstillet en Del Tropper af 1. Regiment. Kongen hilste paa de tilstedeværende og tog derefter til Dueholm. Næste Dag afholdtes der en kongelig Frokost, hvor der uddeltes enkelte Ordener, og ved Middagstid forlod Christian den Niende atter Nykøbing. Kronprinsen rejste derimod Dagen efter, 30. Marts, til Thisted og aflagde herfra et Besøg i Hanstholm, hvor Redningsapparaterne blev forevist. Efter at de danske Soldater en Tid havde opholdt sig paa Mors og i Thy, blev en Del af Styrkerne atter sendt sydpaa, for ved Silkeborgstillingen at forsøge at standse Fjendens Fremtrængen, men denne Plan blev dog aldrig fuldført, og nu gik Turen atter nordpaa for de danske Soldater, og denne Gang førtes Størstedelen til Frederikshavn, hvorfra Udskibningen til Øerne foregik. Saa tidligt som den 2. Maj 1864 var Fjenden paa sin March nordpaa i Jylland naaet til Skive, hvor en Afdeling besatte Byen og affordrede de stedlige Myndigheder et Beløb af 13,000 prøjsiske Thaler. Men man var forberedt paa dette Besøg, Byens Kasse var tom, og Soldaterne drog derefter sydpaa igen. Vel sagtens i Raseri over, at Togtet, hvad klingende Mønt angik, saaledes havde været mindre indbringende, tog Soldaterne sig for at ødelægge Telegrafledningen paa en Strækning af en Mil Nord og Syd for Skive - man skulde aabenbart have en Er indring om, at de tyske Soldater ikke var saadan at spøge med. Men nogen Overgang over Limfjorden til Mors og Thy blev der saaledes ikke Tale o m i denne Omgang. Og da der den 12. Maj blev sluttet Vaabenhvile, var der et svagt Haab om, at det nordvestlige Jylland skulde undgaa en fjendtlig Besættelse. Imidlertid blev denne Vaabenhvile kun af kortere Varighed. Fjendtlighederne blussede atter op, og Morsinger og Thyboere maatte saa for Alvor til at indstille sig paa et Besøg af det fjendtlige Militær. Udover, at man, som allerede nævnt, fjernede alle Fartøjer og Fiskerbaade fra Limfjordens sydlige Kyster, kunde der ikke være Tale om nogen Modstand, men alene denne Forholdsregel gjorde dog sit til, at Thisted Amt var noget af det sidste af det nordlige Jylland, der blev besat af de fjendtlige Tropper. Det første fremmede Militær viste sig paa Nordsallings Kyster den 22. Juni, men der forløb dog fra dette Tidspunkt mere end 3 Uger, før man havde skaffet Færgemateriel tilveje, saa en Overgang til Mors kunde foretages. Samtidig med, at de danske Soldater forlod Mors og Thy for at drage til Vendsyssel, blev der ved Sundsteder og paa højtliggende Punkter udsat Vagtposter, der skulde meddele, naar de første fjendtlige Tropper viste sig paa den sydlige Bred, og det var fra Vagtposten i Sallingsund, der den 22. Juni indløb Meddelelse om, at man havde iagttaget en Afdeling tyske Kyradserer, der red langs Stranden paa Sallingsiden. Menne Meddelelse gik straks videre med den etablerede Ekspres-Stafetlinie fra Nykøbing over Thisted til Nr. Sundby, hvor Oberstløjtnant

4 Beck, Kommandør af 1. Infanteri-Regiment, havde Hovedkvarter. Den daværende Amtmand over Thisted Amt, Baron Rosenkrantz, var i Tiden før og under den fjendtlige Besættelse bortrejst, og Byfoged Schou i Thisted fungerede i denne Tid som Amtmand og havde en overordentlig travl Tid. Da man paa højere Steder var indforstaaet med, at Thisted Amt ikke vilde undgaa sin Skæbne, modtog Byfoged Schou den 2. Juli fra Indenrigsministeriet Meddelelse om, hvorledes han i saa Fald skulde forholde sig i Tilfælde af Rekvisitioner fra Fjendens Side, og det henstilledes heri, at Øvrigheden alene bør efterkomme saadanne fjendtlige Reqvisitioner, der gaar ud paa Naturalforplejning og Vognbefordring og derhos støttes af en tilstedeværende tilstrækkelig Troppestyrke. Skønt hele Jylland endnu paa dette Tidspunkt ikke var besat af den allierede Armé, havde dog General von Falkenstein fra sit Hovedkvarter i Randers den 26. Juni ladet udstede en Bekendtgørelse om, at Jylland fra denne Dag at regne var overgaaet til den allierede Armés Bestyrelse, og at Embedsmænd som Indvaanere maae rette sig efter denne og aflevere til samme Skatter og Landets andre Indkomster. I en senere Meddelelse fra Militær-Gouvernementet i Randers meddeltes det, at alle Embedsmænd kunde forblive i deres Stillinger og nyde deres sædvanlige Gage, naar blot de fulgte de dem givne Anvisninger, men forlod de deres Pladser eller paa anden Maade viste Genstridighed, vilde de blive stillet for en Krigsret. Da Situationen saaledes i Begyndelsen af Juli Maaned antog en faretruende Karakter, fandt Byfoged Schou det raadeligst, at Pantebøgerne fra Herredskontoret og Bøgerne fra Amtstuen og Amtskontoret samt de tilstedeværende offentlige Midler i rede Penge eller Bankbøger blev bragt i Sikkerhed. Den kontante Beholdning androg 1761 Rdlr. samt 2 Spare kassebøger lydende paa tilsammen 1529 Rdlr., og disse Penge tilligemed de nævnte Protokoller blev mod Kvittering overdraget til Toldkontrollør Bolvig, der med Skipper Nørgaard fra Klitmøller sejlede til København med de værdifulde Protokoller. Man fik atter ved denne Lejlighed et smukt Bevis for den Beredvillighed, hvormed Bolvig altid stillede sig i Samfundets Tjeneste uden selv at ville høste nogen Fordel deraf. Thi medens Skipperen fik et anseligt Beløb for sin Ulejlighed, havde Bolvig paa Regningen over Udgifterne i Anledning af denne ejendommelige Transport ikke opført noget Beløb for sit eget Tilgodehavende, og daværende Amtsforvalter Hencke siger i en Skrivelse angaaende denne Sag, at man var enig i, at Bolvig ikke har kunnet sulte fra 5. til 17. Juli, og da Bolvig derefter fremsendte en Regning paa 26 Rdlr. 32 Sk., tilføjer Amtsforvalteren, at den er saa ringe, at det er tydeligt, at Manden har ofret af sine egne Midler, som han ikke begjærer erstattet. For at den hjemmeværende Del af Thisteds den Gang ret anselige Sejlskibsflaade ikke skulde falde i Fjendens Hænder, blev der den 11. Juli i den stedlige Avis af Byfoged Schou indrykket en Bekendtgørelse, hvori det hed, at samtlige herværende Ejere af Fartøjer, store og smaa, gøres herved opmærksom paa, at Byen med det første ventes besat af fjendtlige Tropper. I den Anledning undlader Øvrigheden ikke at henstille til de vedkommende Ejere, forsaavidt de maatte finde det hensigtsmæssig, at lægge ud paa Fjorden med deres Fartøjer, men skal ikke undlade at gøre opmærksom paa, at det vistnok er meget tvivlsomt, om der af Statskassen til sin Tid vil blive givet nogen Erstatning for de Fartøjer, som Fjenden maatte bemægtige sig eller ødelægge, men Assurancen gælder i hvert Fald ikke for Krigsmolest. Nogle Dage før dette Skridt blev taget, var Viborg blevet besat af en fjendtlig Styrke paa 400 Mand, og fra Cancelliraad Smith i Skive var der til Thisted indløbet Meddelelse om, at en Styrke paa 1000 Mand var undervejs fra Randers, og da dette Korps medbragte et betydeligt Brotrain, var man af den Formening, at dets Maal var Sallingsund, men det viste sig hurtigt, at der var sendt Patruljer i flere Retninger, saaledes at man foretog Overgang over Limfjorden tre forskellige Steder i Løbet af to Dage. I et Brev fra Herredsfoged Rybsahm paa Skerpinggaard, afsendt den 10. Juli ved Middagstid, meddeler denne, at Kl. 8 i Morges ankom en fjendtlig Styrke, der omtrent er 1000 Mand stærk - dels Cavalleri, dels Infanteri - paa Vogne samt 2 Felt kanoner til Løgstør og Aggersund, hvor Kanonerne anbragtes ved Næsborg og Smak Mølle. Kl. 11 ankom paa Vogne til den søndre Færgebro 6 mindre Baade, som man gav sig i Færd med at sætte i Vandet, saa Overgangen kan ventes hvert øjeblik. Saavidt muligt skal jeg melde, naar Overgangen virkelig foregaar. Herredsfogden havde i dette øjemed anbragt en af sine betroede Mænd, Anders Clemmensen, i Aggersund for at holde sig underrettet om, hvad der videre sker, og samme Aften afgiver denne følgende Rapport, der straks videresendtes til forskellige Myndigheder: I Middagsstunden kom Preusserne, ca. 100 Mand med 3 Officerer, herover. De ere Infanterister, mørkklædte, af 10. Reg.; lod først alle Husene, Rugagre og Grøfter afsøge af Smaapatruljer paa Mand, og da man var færdig her ved Sundet, kom en Officer med ca. 30 Mand og gik til Aggersborg, Thorup og jeg tror Ullerup, medens en mindre Deling saa sig om i Borredige. De til Aggersborg gaaende kom et Par Timers Tid efter tilbage paa 6 Vogne, der fra Byen. Siden har de sløjfet saa meget af den paa Broen værende Skandse, at en Vogn kan passere derigennem. Derefter tog alle over til den søndre Side igen, men i dette Øjeblik ser jeg dog atter en 10 Mand komme herover igen, hvoraf 3 tage til Aggersborg. 4 gaar ad Sundshave- Skandsen. Paa den søndre Side af Kromandens Mark opkastes 2 Skandser. Til Anders Clemmensens udførlige Beretning tilføjede Herredsfoged Bybsahm, at endnu var ingen sket Overlast, hvilket han dog selv ret hurtigt blev udsat for, idet han senere af Fjenden i 8 Dage blev hensat i Løgstør Arrest, vel sagtens for ikke nøje at have fulgt de af Militær- Gouvernementet udstedte Anordninger - en Skæbne han forøvrigt delte med adskillige jydske Embedsmænd. Samme Dag, som Overgangen ved Aggersund fandt Sted, fik man i Thisted Underretning om, at Fjenden var naaet til Humlum, og Herredsfoged Voigt i Hassing-Refs Herreder havde i den Anledning beordret Færgerne ved Oddesund til Jegindø, for at Fjenden ikke skulde drage Gavn af disse. Næste Dag - den 11. Juli - foretog en Patrulje paa 20 Mand Overgang ved Oddesund og gjorde Landgang paa Thyholm. Deres Ærinde var dog blot at

5 forskaffe sig nogle Levnedsmidler, og efter at dette var sket, drog de 20 Mand atter til Oddesund Syd og fortsatte herfra til Struer, medens de undervejs ødelagde Telegrafledningen. Da der ogsaa denne Dag indløb alarmerende Meddelelser fra Færgemand Koustrup i Sallingsund, der gik ud paa, at store fjendtlige Styrker samlede sig paa Sallingsiden, var med andre Ord Thisted Amt trængt fra tre Sider af de fjendtlige Tropper, og feberagtig Travlhed herskede blandt alle lokale Myndigheder. Amtsraadet afholdt et ekstraordinært Møde, hvor der blandt andet nedsattes Forplejnings- og Reqvisitions-Komiteer, der skulde drage Omsorg for, at de af Fjenden ønskede Leverancer blev efterkommet. Man var saaledes paa mange Maader vel forberedt til den ventede fjendtlige Besættelse, og denne lod nu heller ikke vente længe paa sig. De første fremmede Tropper naaede Thisted den 13. Juli. Det var en Afdeling paa en Snes prøjsis ke Dragoner, der var gaaet over ved Oddesund. Samme Nat skete Overgangen ved Sallingsund. Nykøbing blev besat af en Styrke paa 600 Mand. Mors og Thy var dermed i Fjendevold, og begivenhedsrige Dage oprullede sig for denne Landsdels Befolkning. (Fortsættes i næste Aarbog). (Kilde: Historisk Årbog for Thisted amt 1947, side 56-72)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864. (Fortsat fra Aarbog 1947). Af HENRY E. PEDERSEN

Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864. (Fortsat fra Aarbog 1947). Af HENRY E. PEDERSEN Thisted og Thy i Fjendevold under Krigen 1864. (Fortsat fra Aarbog 1947). Af HENRY E. PEDERSEN FRA TO I TYSKE AVISER offentliggjorte Beretninger har vi Kendskab til de nærmere Omstændigheder ved den fjendtlige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren

Michael Dupont. Pasprotokoller. Et redskab for slægtsforskeren Michael Dupont Pasprotokoller Et redskab for slægtsforskeren Hvad kan pasprotokoller bruges til? - Følge en persons færden - Hvor en person kommer fra - Hvor en person rejser hen Hvad vi skal se på - Rejsepas

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes:

Ark No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: Vejle Amt d. 12 Febr. 1883 Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: I Anledning af det med Hr. Amtmandens behagelige Erklæring af 8 f.m. hertil indsendte Andragende, hvori V ejle Byraad

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar

Ark No 1/1884. Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Ark No 1/1884 Til Vejle Byraad. Som det højtærede Byraad bekjendt bestaar Arbejdernes Sygekasse Forening for Størstedelen kun af mindre bemidlede Folk, saasom Daglejere, Arbejdsmænd, Haandværkssvende,

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse)

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) I Fædrelandet den 19. januar 1861 gav kaptajn v. Mønster en kort

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873

Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen. R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 1874-01 Gjenpart KJØBENHAVNS POLITI. Hovedstationen R A P P O R T Mandagen den 29 de December 1873 Efter Ordre og i Anledning af hoslagte Skrivelse af Dags Dato fra Kommunehospitalet skal Undertegnede

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 212-1920) Originalt emne Den danske Købstadforening Foreninger Færdselen Gader Kørsel Kørsel i Almindelighed Skatter og Afgifter Skatter og Afgifter i Almindelighed Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874.

Ark No 28/1874. Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Ark No 28/1874 Vejle Amt, 17 Oktober 1874. Indenrigsministeriet har under 15 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Efter Modtagelsen af den af Amtet under 30. Juni d.a, hertil indsendte Skrivelse hvor Vejle

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Ark No 58/1883. Til Byraadet!

Ark No 58/1883. Til Byraadet! Til Byraadet! Undertegnede, Datter af Snedkermester Vedel Jensen, tillader sig herved ærbødigst at ansøge de højtærede Byraad om at maatte komme i Betragtning ved Besættelsen af den ledige Læreindeplads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864.

Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. Krigen 1864 15:04:19 07-12-2014 Side 1 af 11 Oversigt over de Danske tropper i krigen 1864. L Heltborg 07-12-2014 15:04 Regiment Brigade Bataillon Bemærkn. Kompagni Leder - Division Armeens overkommando

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014

Side 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014 Side 11 Regnskab D. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning 1866 Side 12 Efterat den ifølge Lov af 17de Novbr. 1865 om Erstatning for Krigsskade oprettede Erstatnings-Commission

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere