Forfatterpræsentation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatterpræsentation"

Transkript

1 Forfatterpræsentation Nete Hornnes Forskningssygeplejerske, Master of Public Health (MPH), ph.d. Ansat ved Neurologisk Afdeling, Herlev Hospital. Nete har etableret en kohorte af patienter med apopleksi og arbejder med forebyggelsesforskning rettet mod apopleksipatienters risiko for recidivapopleksi og andre kardiovaskulære komplikationer. Mads Kamper-Jørgensen Kandidat i Folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ.), ph.d. Mads er lektor på Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Undervisning: Epidemiologi på uddannelserne i IT & Sundhed og Medicin, samt kurser i infektionsepidemiologi og introduktion til SAS systemet (Statistical Analysis System) på uddannelsen Folkesundhedsvidenskab. Forskningsinteresser: Epidemiologi med fokus på mor og barn, herunder udveksling af celler mellem mor og barn og associerede helbredskonsekvenser. Lene Povlsen Sygeplejerske, Master of Public Health (MPH), Master of Science in Public Health (MScPH), svensk doktorgrad i folkesundhed (DrPH). Lene udførte sit et afhandlingsarbejde i årene omkring familier med indvandrerbaggrund og børn med kronisk sygdom (diabetes). Hun er ansat som universitetslektor og docent ved Nordic School of Public Health, NHV i Göteborg. Underviser inden for public health og health promotion. Medlem af Nordic Health Promotion Research Network. Forskningsinteresser: Health promotion; health education; health literacy; kronisk sygdom, undervisning og support; migration, kultur og sundhed. Johanne Lind Rasmussen (red.) Sygeplejerske, cand. mag. (dansk), Master of Public Health (MPH). Johanne er lektor på Institut for Sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol. Klinisk lektor, Herlev Hospital. Forfatterpræsentation 9

2 Johanne er underviser i folkesundhed og epidemiologi, sygepleje, videnskabsteoriog forskningsmetodologi i grunduddannelsen til sygeplejerske og på Sundhedsfaglig Diplomuddannelse. Særlige interesseområder: Forskning og udvikling i klinisk praksis, analyse af forskningsartikler, forebyggelse og sundhedsfremme. Christina Warrer Sch nohr Kandidat i folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ), ph.d. Christina er adjunkt på Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Christina er kursusleder på kursus i Forebyggelse & Sundhedsfremme på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Hendes forskningsområde er social ulighed i sundhed, implementering og evaluering samt børn og unges sundhed og sundhedsadfærd. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, Master of Public Health (MPH), ph.d. Lisbeth er forsknings- og udviklingsergoterapeut på Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet. Særlige interesseområder: Evidensbasering af klinisk praksis, ældre, demens, rehabilitering og det sociale liv. FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB OG EPIDEMIOLOGI 10

3 Forord Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi er voksende discipliner i sundhedsvæsenet, og der er stor brug for ansatte både i regioner og kommuner, der dels har viden inden for disse fagområder, dels har forudsætninger for både at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og for at kunne analysere forskningsresultater til gavn for folkesundheden. I lov om uddannelse til professionsbachelor er det beskrevet, at ud over at give viden om og forståelse for et fagområdes teori og praksis skal uddannelse til professionsbachelor også kvalificere den studerende til relevant videreuddannelse. Siden loven kom, har de fleste af de mellemlange videregående uddannelser fået bekendtgørelser, der bl.a. indeholder krav om, at de studerende skal blive i stand til at fortsætte teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse. For at opfylde disse krav er det nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle professionsbachelorer kan bruge af den kolossale mængde af sundhedsvidenskabelig forskningslitteratur, der findes. Det kræver en grundlæggende viden om sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, og en af de retninger inden for sundhedsvidenskabelig forskning, som det er vigtigt, at studerende introduceres til, er forskningen i folkesundhed. Til denne forskning anvendes i særlig grad epidemiologi som metode, og denne bog er en indføring i grundlæggende forskningsmetoder i folkesundhed og epidemiologi. Professionernes udvikling går mod øget akademisering og krav om evidensbasering af det kliniske arbejde. Det er derfor et håb, at bogen vil finde anvendelse i den kliniske praksis. Det er også et håb, at bogen kan inspirere til videreudvikling af professionerne til gavn for hele befolkningen og sundhedsvæsenet. Formålet med denne bog er derfor at introducere både studerende på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, studerende på diplomuddannelse samt klinikere til folkesundhed og epidemiologi, epidemiologiske forskningsdesign samt kritisk læsning og analyse af forskningsartikler. Bogen tilstræber at udgøre en samlet helhed, hvor begreber og metoder forklares ved eksempler ud fra de samme to videnskabelige epidemiologiske artikler, som analyseres eksemplarisk sidst i bogen. Der forekommer enkelte overlapninger, idet nogle få begreber naturligt har skullet beskrives i flere kapitler. Derved gives læseren mulighed for at læse kapitlerne uafhængigt af hinanden. Forord 11

4 Den primære målgruppe er studerende på professionshøjskolernes sundhedsuddannelser, dvs. sygepleje-, fysioterapi-, ergoterapi-, jordemoder-, bioanalytikerog radiografstuderende samt studerende i ernæring og sundhed. Den sekundære målgruppe er postgraduate studerende på diplomuddannelserne, for hvem bogens indhold er en nødvendig opgradering i forhold til at opfylde uddannelsernes formål. Bogen er endvidere stilet til klinikere med en mellemlang videregående uddannelse, som i deres arbejde søger større forståelse for folkesundhedsvidenskab og epidemiologi, fx i forhold til udvikling af forebyggelsesarbejde eller kritisk granskning af videnskabelige epidemiologiske artikler. På trods af forfattergruppens store fagkundskab har det ikke været muligt at dække alle relevante emner i en enkelt lærebog, hvorfor interesserede studerende opfordres til at læse supplerende litteratur fra referencelisterne efter de enkelte kapitler. Kapitel 1, Epidemiologi, sundhed og folkesundhed beskriver epidemiologi som grundlaget for folkesundhedsarbejde. Der redegøres for udviklingen af definitionen på sundhed siden WHO s definition1948 og frem til fremvæksten af begrebet sundhedsfremme ved Health Promotion-konferencen i Ottawa Det salutogenetiske perspektiv og Antonovskys teori om Sense of Coherence præsenteres. I kapitlet gøres der rede for, at en stor del af grundlaget for forbedring af folkesundheden er de epidemiologiske undersøgelser, og at strategierne for denne forbedring ligger i behandling, protektion, prævention, sundhedsundervisning/oplysning og health promotion/sundhedsfremme. Kapitel 2, Folkesundhed i et historisk perspektiv giver en oversigt over folkesundhedens historiske udvikling fra primært at have fokus på akutte og smitsomme sygdomme til primært at have fokus på kroniske og ikke-smitsomme sygdomme. Denne udvikling har betydet en ny forståelse af forholdet mellem sundhed og sygdom og af betydningen af den enkeltes håndtering af livet med sygdom. Som følge heraf studerer epidemiologer forskellige befolkningsgruppers sundhedstilstand og -adfærd, og kapitlet beskriver derfor social ulighed i sundhed som et epidemiologisk fokusområde. I takt med bl.a. den øgede globalisering har man i folkesundhedsarbejdet og i det epidemiologiske arbejde fået nye udfordringer pga. fremkomsten af nye infektionssygdomme og multiresistente mikroorganismer. Kapitel 3, Forebyggelse i det epidemiologiske arbejde indledes med en kort afklaring af forskellen mellem sundhedsfremme og forebyggelse ud fra WHO s og Sundhedsstyrelsens definitioner. Herefter gennemgås forebyggelsesbegrebet. Forskellige elementer af begrebet forklares, og etikken i det forebyggende arbejde belyses. Epidemiologiske befolkningsundersøgelsers betydning for udviklingen af forebyggelse og behandling præsenteres, herunder påpeges kønsforskelle i middellevetid og sygdomsmønstre. Sidst i kapitlet redegøres for fordele og ulemper ved FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB OG EPIDEMIOLOGI 12

5 screeningsundersøgelser, dvs. systematiske befolkningsundersøgelser, som er en væsentlig del af det sygdomsforebyggende arbejde. Kapitel 4, Statistik er epidemiologiens faste følgesvend beskriver statistiske teknikker og er en indføring i statistikkens verden. Denne verden er et svært tilgængeligt land for mange studerende på de mellemlange videregående uddannelser og for mange sundhedsprofessionelle klinikere. En del af disse har traditionelt et mere humanvidenskabeligt syn på sundhed og sygdom, hvor forståelsen for patienten eller borgeren som medmenneske er i fokus. Med brug af en fortællende sprogstil og med udgangspunkt i en ganske lille og helt uvidenskabelig spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på Professionshøjskolen Metropol føres læseren igennem central, grundlæggende statistik og præsenteres for redskaber, som gør det muligt at forstå og læse epidemiologiske, kvantitative forskningsartikler kritisk og at forstå og fortolke tabeller og figurer i disse artikler. Studerende på bioanalytiker- og radiografuddannelsen har generelt større viden om matematik og statistik, og derfor er det et håb, at de mange eksempler i kapitlet vil fremme deres oplevelse af kapitelindholdets relevans og inspirere til yderligere læsning af epidemiologiske forskningsartikler. Kapitel 5, Epidemiologiske hyppighedsmål præsenterer den deskriptive epidemiologi, herunder bl.a. de mest almindelige hyppighedsmål, prævalens og incidens, samt beregning og fortolkning af disse mål. Alle de epidemiologiske beregninger eksemplificeres med tal fra danske datakilder og i relation til diabetes. Middellevetid som begreb forklares, og det forklares, hvilke hyppighedsmål bl.a. politikerne efterspørger i forsøget på at lave økonomiske beregninger af behandlings- og forebyggelsestiltag. Sidst i kapitlet præsenteres flere offentligt tilgængelige datakilder, der står til rådighed på internettet. Kapitel 6, Epidemiologiske design præsenterer først evidensbaseret praksis. Ud fra Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi eksemplificeres, hvordan værdien af anbefalinger for undersøgelse og behandling gradueres, alt efter hvilket evidensniveau de bagvedliggende undersøgelser har. Det understreges, at man ud over de epidemiologiske undersøgelsesdesign i det medicinske evidenshierarki også skal undersøge de sundhedsfaglige personers kliniske erfaringer og ekspertise samt patienternes ønsker, motivation, behov og rettigheder. Dernæst gennemgås betydningsfulde overvejelser, som forskerne må gøre sig før valg af design. Disse valg afhænger af, om undersøgelsen er rettet fremad eller bagud i tid, hvordan man udvælger og finder deltagere til sin undersøgelse, og hvilke data der skal indsamles, og hvordan. Til sidst gennemgås de hyppigste epidemiologiske forskningsdesign såsom randomiseret kontrolleret undersøgelse, kohorteundersøgelse, case-kontrolundersøgelse og tværsnitsundersøgelse, og eksempler på dataanalyse gennemgås. Kapitel 7, Årsagssammenhænge gennemgår kriterier, som kan hjælpe læsere af epidemiologiske forskningsartikler til at vurdere, hvorvidt der er tale om en årsags- Forord 13

6 sammenhæng eller blot en statistisk sammenhæng mellem en risikofaktor og et outcome. Der redegøres for begreberne bias og confounding. Kapitel 8, At læse forskningsartikler beskriver, hvordan sundhedsvidenskabelige artikler, herunder epidemiologiske, kvantitative artikler bliver til, deres vej gennem review-godkendelse og de internationale regler i forhold til forfatterrettigheder. Artiklernes opbygning efter IMRAD-formatet gennemgås. Sidst i kapitlet gennemgås systematisk, hvad der er vigtigt at se efter og vurdere, når man skal analysere en sundhedsvidenskabelig/epidemiologisk artikel, som er opbygget efter IMRAD-formatet. Kapitel 9, Analyse af forskningsartikel (tværsnitsundersøgelse) er en kritisk analyse af en epidemiologisk tværsnitsundersøgelse, hvor eksponering (kardiovaskulære risikofaktorer) og outcome (apoplexia cerebri) er målt på samme tid. Formålet med undersøgelsen var at beskrive forekomsten af kardiovaskulære risikofaktorer ved apopleksiens opståen hos mænd og kvinder i alle aldre. Artiklen er et eksempel på et dansk videnskabeligt arbejde, som er publiceret i et internationalt anerkendt videnskabeligt tidsskrift, Stroke. Artiklen giver læseren en forskningsbaseret viden om et stort og aktuelt folkesundhedsproblem. Kapitel 10, Analyse af forskningsartikel (kohorteundersøgelse) er en kritisk analyse af en kohorteundersøgelse, hvor formålet var at undersøge sammenhængen mellem langtidseksponering for trafikrelateret luftforurening og incidensen af diabetes. Forskerne har undersøgt en kohorte af byboere i Danmark og ud fra undersøgelsespopulationens bopæl og beregninger af graden af trafikrelateret luftforurening er incidensen af diabetes målt. Også denne undersøgelse er et eksempel på et dansk videnskabeligt arbejde, publiceret i et internationalt anerkendt videnskabeligt tidsskrift, Diabetes Care. Det har stor betydning for folkesundheden at få epidemiologisk evidens for en årsagssammenhæng mellem luftforurening og diabetes. FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB OG EPIDEMIOLOGI 14

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet

Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,

Læs mere

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt

Læs mere

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,

Læs mere

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige

D. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan

Læs mere

master i rehabilitering

master i rehabilitering Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET

AARHUS AU UNIVERSITET AU UNIVERSITET VELKOMMEN TIL HEALTH INTRODUKTIONSSEMINAR DITTE JUEL ADOLFSEN LØHMANN Læge siden 2010 Ph.d. studerende ved børneafdelingen, AUH Forsker i børneleukæmi, bivirkninger og genetik. PROGRAMMET

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen

Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE KANDIDATDAG 24. NOVEMBER 2016 præsen TATION PROGRAM FOR I DAG: 1) Introduktion ved studievejledningen 2) Lektor Hanne Kronborg om Cand.Cur. 3) Studievejledningen om optagelse

Læs mere

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:

Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar

til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Forskningsdagen 23. september 2015

Forskningsdagen 23. september 2015 Forskningsdagen 23. september 2015 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Prodekan Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Velkommen - til den tredje forskningsdag i Sund-Tek Præsentationer

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv

Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Modul 5 Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra februar 2015 1 1. Introduktion til modulet Introduktion

Læs mere

Epidemiologisk evidens og opsummering

Epidemiologisk evidens og opsummering Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering

Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rammeaftale vedrørende forskningssamarbejde og videnskabelig kompetenceudvikling mellem Institut for Sygepleje Metropol og forskningsenheder i RegionH

Rammeaftale vedrørende forskningssamarbejde og videnskabelig kompetenceudvikling mellem Institut for Sygepleje Metropol og forskningsenheder i RegionH Dato 9. februar 2011, Initialer JUFO, revideret 03.10.13 (TRLA) Rammeaftale vedrørende forskningssamarbejde og videnskabelig kompetenceudvikling mellem Institut for Sygepleje Metropol og forskningsenheder

Læs mere

Kompetenceudviklingskursus i

Kompetenceudviklingskursus i Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab

Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem

Tema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 5 består af studieaktivitetsmodellen,

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse

Nedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Nedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Dette vil sige, at du ikke behøver vedlægge kursusbeskrivelse, når du søger om godkendelse. Listen kan

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University

Læs mere

Studieguide FORELØBIG UDGAVE

Studieguide FORELØBIG UDGAVE Studieguide FORELØBIG UDGAVE Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Brugerinddragelse i praksis og forskning Tidsmæssig placering af undervisning: Oktober december 2016 Tidspunkt for prøve:

Læs mere

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning Anne-Marie Schrader, Lektor, MPH, Gitte Rom, Lektor, Cand. Pæd.

Læs mere

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse 2011154/2012150 uddannelse efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 2011154/2012150 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse September 2011/Februar 2012 Aarhus Universitet, februar 2011 Udgivet af Efter- og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer

Læs mere

Evidens. Forebyggelsen

Evidens. Forebyggelsen Evidens i Forebyggelsen Udgangspunktet Rapporten sætter fokus på. centrale elementer, kvaliteter og udfordringer ved at omsætte idealet om evidensbaseret forebyggelse i praksis. Sundhedsstyrelsen, Evidens

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF LUFT November 2011 UCSF Forskerkursus Afsluttende skriftlig rapport Rapporten Kursisternes individuelle arbejde med selvvalgt klinisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. jordemod- optometri HEALTH KANDIDATUDDANNELSER RETTET MOD SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORER HØRINGSMATERIALE

AARHUS UNIVERSITET. jordemod- optometri HEALTH KANDIDATUDDANNELSER RETTET MOD SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORER HØRINGSMATERIALE au AARHUS UNIVERSITET jordemod- høringsmaterialervidenskab. optometri HEALTH KANDIDATUDDANNELSER RETTET MOD SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORER HØRINGSMATERIALE 2 KANDIDATUDDANNELSE I OPTOMETRI OG KANDIDATUDDANNELSE

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Strategi og profil Forskningsenheden Hospitalsenheden Horsens

Strategi og profil Forskningsenheden Hospitalsenheden Horsens Strategi og profil Forskningsenheden Hospitalsenheden Horsens 2016-2018 Hospitalsenheden Horsens Forskningsenheden Formål og indsatsområder Formålet med Forskningsenheden ved Hospitalsenheden Horsens (HEH)

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

EFS-forskning. Nytårsbrev Ergoterapifagligt Selskab for Forskning 3. årg, Nr. 1 Januar 2014

EFS-forskning. Nytårsbrev Ergoterapifagligt Selskab for Forskning 3. årg, Nr. 1 Januar 2014 EFS-forskning Nytårsbrev Ergoterapifagligt Selskab for Forskning 3. årg, Nr. 1 Januar 2014 Nytårsbrev: Lidt om selskabets formål og visioner Godt nytår Nyt fra bestyrelsen: Årsmøde i Ergoterapifagligt

Læs mere

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund

sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund sundhed Grit NiklassoN (red.) menneske og samfund Grit Niklasson (red.) SUNDHED, MENNESKE OG SAMFUND Sundhed, menneske og samfund Grit Niklasson (red.) 1. udgave, 2. oplag 2014 Samfundslitteratur, 2013

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Direktionen Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - det kræver faglig ledelse LNN 2016 24. 26. maj Reykjavik Sygeplejedirektør Helen Bernt Andersen Rigshospitalet - Danmark 1 Et oplæg

Læs mere

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur.

Kick off seminar. Forskning i Klinisk Sygepleje. Århus Universitetshospital Århus Sygehus. Chefsygeplejerske, cand. cur. Kick off seminar Forskning i Klinisk Sygepleje Århus Universitetshospital Århus Sygehus Chefsygeplejerske, cand. cur. Kirsten Bruun Nørrebrogade Tage Hansens Gade P. P. Ørumsgade Samsø Hvad skal der til?

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV

AARHUS UNIVERSITET FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV Bacheloruddannelsen Start 2010 Optag: max 50 (2 hold á 25); 40-42 færdige bachelorer juni 2013 Kandidatuddannelsen Start 2013 Optag: 37 (her af 34 egne bachelorer) Bacheloruddannelsen

Læs mere