Forfatterpræsentation
|
|
- Thomas Christiansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forfatterpræsentation Nete Hornnes Forskningssygeplejerske, Master of Public Health (MPH), ph.d. Ansat ved Neurologisk Afdeling, Herlev Hospital. Nete har etableret en kohorte af patienter med apopleksi og arbejder med forebyggelsesforskning rettet mod apopleksipatienters risiko for recidivapopleksi og andre kardiovaskulære komplikationer. Mads Kamper-Jørgensen Kandidat i Folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ.), ph.d. Mads er lektor på Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Undervisning: Epidemiologi på uddannelserne i IT & Sundhed og Medicin, samt kurser i infektionsepidemiologi og introduktion til SAS systemet (Statistical Analysis System) på uddannelsen Folkesundhedsvidenskab. Forskningsinteresser: Epidemiologi med fokus på mor og barn, herunder udveksling af celler mellem mor og barn og associerede helbredskonsekvenser. Lene Povlsen Sygeplejerske, Master of Public Health (MPH), Master of Science in Public Health (MScPH), svensk doktorgrad i folkesundhed (DrPH). Lene udførte sit et afhandlingsarbejde i årene omkring familier med indvandrerbaggrund og børn med kronisk sygdom (diabetes). Hun er ansat som universitetslektor og docent ved Nordic School of Public Health, NHV i Göteborg. Underviser inden for public health og health promotion. Medlem af Nordic Health Promotion Research Network. Forskningsinteresser: Health promotion; health education; health literacy; kronisk sygdom, undervisning og support; migration, kultur og sundhed. Johanne Lind Rasmussen (red.) Sygeplejerske, cand. mag. (dansk), Master of Public Health (MPH). Johanne er lektor på Institut for Sygepleje, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol. Klinisk lektor, Herlev Hospital. Forfatterpræsentation 9
2 Johanne er underviser i folkesundhed og epidemiologi, sygepleje, videnskabsteoriog forskningsmetodologi i grunduddannelsen til sygeplejerske og på Sundhedsfaglig Diplomuddannelse. Særlige interesseområder: Forskning og udvikling i klinisk praksis, analyse af forskningsartikler, forebyggelse og sundhedsfremme. Christina Warrer Sch nohr Kandidat i folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ), ph.d. Christina er adjunkt på Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Christina er kursusleder på kursus i Forebyggelse & Sundhedsfremme på bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Hendes forskningsområde er social ulighed i sundhed, implementering og evaluering samt børn og unges sundhed og sundhedsadfærd. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, Master of Public Health (MPH), ph.d. Lisbeth er forsknings- og udviklingsergoterapeut på Klinik for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet. Særlige interesseområder: Evidensbasering af klinisk praksis, ældre, demens, rehabilitering og det sociale liv. FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB OG EPIDEMIOLOGI 10
3 Forord Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi er voksende discipliner i sundhedsvæsenet, og der er stor brug for ansatte både i regioner og kommuner, der dels har viden inden for disse fagområder, dels har forudsætninger for både at kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde og for at kunne analysere forskningsresultater til gavn for folkesundheden. I lov om uddannelse til professionsbachelor er det beskrevet, at ud over at give viden om og forståelse for et fagområdes teori og praksis skal uddannelse til professionsbachelor også kvalificere den studerende til relevant videreuddannelse. Siden loven kom, har de fleste af de mellemlange videregående uddannelser fået bekendtgørelser, der bl.a. indeholder krav om, at de studerende skal blive i stand til at fortsætte teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse. For at opfylde disse krav er det nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle professionsbachelorer kan bruge af den kolossale mængde af sundhedsvidenskabelig forskningslitteratur, der findes. Det kræver en grundlæggende viden om sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, og en af de retninger inden for sundhedsvidenskabelig forskning, som det er vigtigt, at studerende introduceres til, er forskningen i folkesundhed. Til denne forskning anvendes i særlig grad epidemiologi som metode, og denne bog er en indføring i grundlæggende forskningsmetoder i folkesundhed og epidemiologi. Professionernes udvikling går mod øget akademisering og krav om evidensbasering af det kliniske arbejde. Det er derfor et håb, at bogen vil finde anvendelse i den kliniske praksis. Det er også et håb, at bogen kan inspirere til videreudvikling af professionerne til gavn for hele befolkningen og sundhedsvæsenet. Formålet med denne bog er derfor at introducere både studerende på de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, studerende på diplomuddannelse samt klinikere til folkesundhed og epidemiologi, epidemiologiske forskningsdesign samt kritisk læsning og analyse af forskningsartikler. Bogen tilstræber at udgøre en samlet helhed, hvor begreber og metoder forklares ved eksempler ud fra de samme to videnskabelige epidemiologiske artikler, som analyseres eksemplarisk sidst i bogen. Der forekommer enkelte overlapninger, idet nogle få begreber naturligt har skullet beskrives i flere kapitler. Derved gives læseren mulighed for at læse kapitlerne uafhængigt af hinanden. Forord 11
4 Den primære målgruppe er studerende på professionshøjskolernes sundhedsuddannelser, dvs. sygepleje-, fysioterapi-, ergoterapi-, jordemoder-, bioanalytikerog radiografstuderende samt studerende i ernæring og sundhed. Den sekundære målgruppe er postgraduate studerende på diplomuddannelserne, for hvem bogens indhold er en nødvendig opgradering i forhold til at opfylde uddannelsernes formål. Bogen er endvidere stilet til klinikere med en mellemlang videregående uddannelse, som i deres arbejde søger større forståelse for folkesundhedsvidenskab og epidemiologi, fx i forhold til udvikling af forebyggelsesarbejde eller kritisk granskning af videnskabelige epidemiologiske artikler. På trods af forfattergruppens store fagkundskab har det ikke været muligt at dække alle relevante emner i en enkelt lærebog, hvorfor interesserede studerende opfordres til at læse supplerende litteratur fra referencelisterne efter de enkelte kapitler. Kapitel 1, Epidemiologi, sundhed og folkesundhed beskriver epidemiologi som grundlaget for folkesundhedsarbejde. Der redegøres for udviklingen af definitionen på sundhed siden WHO s definition1948 og frem til fremvæksten af begrebet sundhedsfremme ved Health Promotion-konferencen i Ottawa Det salutogenetiske perspektiv og Antonovskys teori om Sense of Coherence præsenteres. I kapitlet gøres der rede for, at en stor del af grundlaget for forbedring af folkesundheden er de epidemiologiske undersøgelser, og at strategierne for denne forbedring ligger i behandling, protektion, prævention, sundhedsundervisning/oplysning og health promotion/sundhedsfremme. Kapitel 2, Folkesundhed i et historisk perspektiv giver en oversigt over folkesundhedens historiske udvikling fra primært at have fokus på akutte og smitsomme sygdomme til primært at have fokus på kroniske og ikke-smitsomme sygdomme. Denne udvikling har betydet en ny forståelse af forholdet mellem sundhed og sygdom og af betydningen af den enkeltes håndtering af livet med sygdom. Som følge heraf studerer epidemiologer forskellige befolkningsgruppers sundhedstilstand og -adfærd, og kapitlet beskriver derfor social ulighed i sundhed som et epidemiologisk fokusområde. I takt med bl.a. den øgede globalisering har man i folkesundhedsarbejdet og i det epidemiologiske arbejde fået nye udfordringer pga. fremkomsten af nye infektionssygdomme og multiresistente mikroorganismer. Kapitel 3, Forebyggelse i det epidemiologiske arbejde indledes med en kort afklaring af forskellen mellem sundhedsfremme og forebyggelse ud fra WHO s og Sundhedsstyrelsens definitioner. Herefter gennemgås forebyggelsesbegrebet. Forskellige elementer af begrebet forklares, og etikken i det forebyggende arbejde belyses. Epidemiologiske befolkningsundersøgelsers betydning for udviklingen af forebyggelse og behandling præsenteres, herunder påpeges kønsforskelle i middellevetid og sygdomsmønstre. Sidst i kapitlet redegøres for fordele og ulemper ved FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB OG EPIDEMIOLOGI 12
5 screeningsundersøgelser, dvs. systematiske befolkningsundersøgelser, som er en væsentlig del af det sygdomsforebyggende arbejde. Kapitel 4, Statistik er epidemiologiens faste følgesvend beskriver statistiske teknikker og er en indføring i statistikkens verden. Denne verden er et svært tilgængeligt land for mange studerende på de mellemlange videregående uddannelser og for mange sundhedsprofessionelle klinikere. En del af disse har traditionelt et mere humanvidenskabeligt syn på sundhed og sygdom, hvor forståelsen for patienten eller borgeren som medmenneske er i fokus. Med brug af en fortællende sprogstil og med udgangspunkt i en ganske lille og helt uvidenskabelig spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på Professionshøjskolen Metropol føres læseren igennem central, grundlæggende statistik og præsenteres for redskaber, som gør det muligt at forstå og læse epidemiologiske, kvantitative forskningsartikler kritisk og at forstå og fortolke tabeller og figurer i disse artikler. Studerende på bioanalytiker- og radiografuddannelsen har generelt større viden om matematik og statistik, og derfor er det et håb, at de mange eksempler i kapitlet vil fremme deres oplevelse af kapitelindholdets relevans og inspirere til yderligere læsning af epidemiologiske forskningsartikler. Kapitel 5, Epidemiologiske hyppighedsmål præsenterer den deskriptive epidemiologi, herunder bl.a. de mest almindelige hyppighedsmål, prævalens og incidens, samt beregning og fortolkning af disse mål. Alle de epidemiologiske beregninger eksemplificeres med tal fra danske datakilder og i relation til diabetes. Middellevetid som begreb forklares, og det forklares, hvilke hyppighedsmål bl.a. politikerne efterspørger i forsøget på at lave økonomiske beregninger af behandlings- og forebyggelsestiltag. Sidst i kapitlet præsenteres flere offentligt tilgængelige datakilder, der står til rådighed på internettet. Kapitel 6, Epidemiologiske design præsenterer først evidensbaseret praksis. Ud fra Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi eksemplificeres, hvordan værdien af anbefalinger for undersøgelse og behandling gradueres, alt efter hvilket evidensniveau de bagvedliggende undersøgelser har. Det understreges, at man ud over de epidemiologiske undersøgelsesdesign i det medicinske evidenshierarki også skal undersøge de sundhedsfaglige personers kliniske erfaringer og ekspertise samt patienternes ønsker, motivation, behov og rettigheder. Dernæst gennemgås betydningsfulde overvejelser, som forskerne må gøre sig før valg af design. Disse valg afhænger af, om undersøgelsen er rettet fremad eller bagud i tid, hvordan man udvælger og finder deltagere til sin undersøgelse, og hvilke data der skal indsamles, og hvordan. Til sidst gennemgås de hyppigste epidemiologiske forskningsdesign såsom randomiseret kontrolleret undersøgelse, kohorteundersøgelse, case-kontrolundersøgelse og tværsnitsundersøgelse, og eksempler på dataanalyse gennemgås. Kapitel 7, Årsagssammenhænge gennemgår kriterier, som kan hjælpe læsere af epidemiologiske forskningsartikler til at vurdere, hvorvidt der er tale om en årsags- Forord 13
6 sammenhæng eller blot en statistisk sammenhæng mellem en risikofaktor og et outcome. Der redegøres for begreberne bias og confounding. Kapitel 8, At læse forskningsartikler beskriver, hvordan sundhedsvidenskabelige artikler, herunder epidemiologiske, kvantitative artikler bliver til, deres vej gennem review-godkendelse og de internationale regler i forhold til forfatterrettigheder. Artiklernes opbygning efter IMRAD-formatet gennemgås. Sidst i kapitlet gennemgås systematisk, hvad der er vigtigt at se efter og vurdere, når man skal analysere en sundhedsvidenskabelig/epidemiologisk artikel, som er opbygget efter IMRAD-formatet. Kapitel 9, Analyse af forskningsartikel (tværsnitsundersøgelse) er en kritisk analyse af en epidemiologisk tværsnitsundersøgelse, hvor eksponering (kardiovaskulære risikofaktorer) og outcome (apoplexia cerebri) er målt på samme tid. Formålet med undersøgelsen var at beskrive forekomsten af kardiovaskulære risikofaktorer ved apopleksiens opståen hos mænd og kvinder i alle aldre. Artiklen er et eksempel på et dansk videnskabeligt arbejde, som er publiceret i et internationalt anerkendt videnskabeligt tidsskrift, Stroke. Artiklen giver læseren en forskningsbaseret viden om et stort og aktuelt folkesundhedsproblem. Kapitel 10, Analyse af forskningsartikel (kohorteundersøgelse) er en kritisk analyse af en kohorteundersøgelse, hvor formålet var at undersøge sammenhængen mellem langtidseksponering for trafikrelateret luftforurening og incidensen af diabetes. Forskerne har undersøgt en kohorte af byboere i Danmark og ud fra undersøgelsespopulationens bopæl og beregninger af graden af trafikrelateret luftforurening er incidensen af diabetes målt. Også denne undersøgelse er et eksempel på et dansk videnskabeligt arbejde, publiceret i et internationalt anerkendt videnskabeligt tidsskrift, Diabetes Care. Det har stor betydning for folkesundheden at få epidemiologisk evidens for en årsagssammenhæng mellem luftforurening og diabetes. FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB OG EPIDEMIOLOGI 14
Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet
Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Læs mereFolkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix
Folkesundhed Folkesundhed en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix Samfundslitteratur Britta Hørdam, Dorthe Overgaard,
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereTillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi
Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,
Læs mereD. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige
J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Læs mere12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
Læs mereForskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Postdoc, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereKliniske retningslinjer hvordan og hvorfor
Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Kliniske retningslinjer hvordan
Læs mereKandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE
Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE Temaer i webinaret Hvorfor kandidat Hvad indebærer det? Typiske kandidatuddannelser for sygeplejersker Hvilke karrieremuligheder og stillinger
Læs meremaster i rehabilitering
Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET
AU UNIVERSITET VELKOMMEN TIL HEALTH INTRODUKTIONSSEMINAR DITTE JUEL ADOLFSEN LØHMANN Læge siden 2010 Ph.d. studerende ved børneafdelingen, AUH Forsker i børneleukæmi, bivirkninger og genetik. PROGRAMMET
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereDansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereForskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup
Udviklingschef, ph.d., cand.cur Psykiatrisk Center Glostrup Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv Helle Schnor Formand FS for Psykiatriske helle.schnor@regionh.dk Tlf: 38 64 05 03/ 2250 9837 Sundhedsfremme
Læs mereHøringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereEFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE KAN VÆRE EN JUNGLE 2 DER ER ALTID EN VEJ 3 INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske
Læs mereModulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg
Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereEpidemiologisk evidens og opsummering
Epidemiologisk evidens og opsummering Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 12. juni 2014 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereIntegration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske
Læs mereStudie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering
Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester
Læs mereStudieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Folkesundhedsvidenskab Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 3 3. Litteraturliste:...
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs merePH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.
PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D. 1 AGENDA Ph.d. uddannelsen hvad er en ph.d.? hvordan får man tildelt en ph.d. grad?
Læs mereKursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer
Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereRadiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 5. Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv
Modul 5 Fokusområde: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Radiografuddannelsen, University College Lillebælt Gældende fra februar 2015 1 1. Introduktion til modulet Introduktion
Læs mere2009-studieordning for masteruddannelsen Master of Public Health (MPH) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
2009-studieordning for masteruddannelsen Master of Public Health (MPH) ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Denne fagspecifikke studieordning udgør sammen med kursusbeskrivelserne
Læs mereDaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd
Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden
Læs mereKANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE
KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE KANDIDATDAG 24. NOVEMBER 2016 præsen TATION PROGRAM FOR I DAG: 1) Introduktion ved studievejledningen 2) Lektor Hanne Kronborg om Cand.Cur. 3) Studievejledningen om optagelse
Læs mereKarriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab
Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler Adresse
Læs mereKandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark
Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereSeminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis
Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis Der tages forbehold for ændringer! Ændringer til oversigten vil blive meddelt på BLACKBOARD Generelle oplysninger lokaler og Idræt,
Læs meretil studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar
til studerende: på sygeplejerskeuddannelsen Odense University College Lillebælt - spørgsmål og svar Forord Denne pjece er tænkt som en guide til studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark
Læs mereIntroduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet
Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereForskningsdagen 23. september 2015
Forskningsdagen 23. september 2015 Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Prodekan Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Velkommen - til den tredje forskningsdag i Sund-Tek Præsentationer
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereTillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab
Tillæg til Studieordning for Folkesundhedsvidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015 Tillæg til studieordningen for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab - 2013 Modulerne
Læs mereRammeaftale vedrørende forskningssamarbejde og videnskabelig kompetenceudvikling mellem Institut for Sygepleje Metropol og forskningsenheder i RegionH
Dato 9. februar 2011, Initialer JUFO, revideret 03.10.13 (TRLA) Rammeaftale vedrørende forskningssamarbejde og videnskabelig kompetenceudvikling mellem Institut for Sygepleje Metropol og forskningsenheder
Læs mereForudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis
Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis Tine Curtis, forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Brug af ny viden
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereFor modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,
Læs mereNationale referenceprogrammer og SFI
Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2015, første kvartal, 15 ECTS De studerende har mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS APRIL 2019 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 INDLEDNING Center for Forebyggelse i praksis er en faglig enhed etableret i KL s Kontor for Sundhed og
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:
Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative
Læs mereTema: Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter / borgere i eget hjem
VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 6 Sygepleje, kronisk syge mennesker og patienter og borgere i eget hjem Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje,
Læs mereUddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne
Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne Dekan Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol har 1.000 ansatte og 10.000 studerende. Vi uddanner blandt andet: Sygeplejersker og jordemødre
Læs mereCENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS
CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 5. Lokalt tillæg til studieordningen. Tværprofessionel virksomhed. August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 ASLD og BEJO / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 5 består af studieaktivitetsmodellen,
Læs mereForskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret
Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning
Læs mereKursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning
Kursus om kvalitetsudvikling og klinisk beslutningstagning Det er en udfordring for sundhedsprofessionelle at kunne træffe gode kliniske beslutninger og at omsætte eksisterende forskning til handlinger
Læs mere1. Indledning. Hvad er folkesundhed?
1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereKompetenceudviklingskursus i
Kompetenceudviklingskursus i udvikling af kliniske retningslinjer 17-18 marts 2011 Hotel Niels Juel Toldbodvej 20, 4600 Køge Køge Projekt: INTERREG - PROHIP - sekretariatsleder Martin Skude Rasmussen:
Læs mereSuppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Bilag 2: Tabelrapport for spørgeskemadata
Læs mereInddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus
Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige
Læs mereKLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
Læs mereStudieguide FORELØBIG UDGAVE
Studieguide FORELØBIG UDGAVE Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse 3. semester Brugerinddragelse i praksis og forskning Tidsmæssig placering af undervisning: Oktober december 2016 Tidspunkt for prøve:
Læs mereUddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab
Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereLokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi
Læs mereBACHELOR- UDDANNELSER
det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN
Læs mereIt og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT
It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det
Læs mereNedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse
Nedenstående kurser er blevet forhåndsgodkendt som valgfag på Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Dette vil sige, at du ikke behøver vedlægge kursusbeskrivelse, når du søger om godkendelse. Listen kan
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereValgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:
Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereStudiedesigns: Kohorteundersøgelser
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste
Læs mereUddannelsesudvalg Sygeplejerskeuddannelsen
Documents and Settings\chsv\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\T5HVJRZX\Referat 7 marts 2012.docx Dato & tid 7.3 2012 kl. 15-17 Referent Lisbeth Ahl Afbud Rene Priess, Ingrid
Læs mere