DYB. CSC s Vision for næste generation af offentlige løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DYB. CSC s Vision for næste generation af offentlige løsninger"

Transkript

1 DYB D I G I T A L I S E R I N G S E P T E M B E R CSC s Vision for næste generation af offentlige løsninger

2 FORORD I CSC har vi en klar vision og strategi for digitaliseringen af den offentlige sektor. Vi ser digitalisering som andet og mere end bare et forretningsområde digitalisering er helt central for at kunne opretholde og forbedre det danske velfærdssamfund. Danmark går en fremtid i møde, hvor små ungdomsårgange skal afløse de store årgange på vej mod pension. Der vil blive mangel på arbejdskraft og derfor skal vi genoverveje, hvordan den værdifulde ressource anvendes bedst muligt. Den private sektor i Danmark står over for en anden væsentlig udfordring: Varer og serviceydelser afsættes i stigende grad på det globale marked. De danske virksomheder skal derfor både forsvare deres position på det danske hjemmemarked og samtidig gøre sig gældende på den internationale arena. Det stiller store krav til effektivisering og produktudvikling, som vil kræve forskning og innovation. En velfungerende offentlig sektor er afgørende for at imødegå disse udfordringer. For gennem en effektiv organisation og et højt serviceniveau sætter den offentlige sektor rammerne for et velfungerende civilsamfund. Det giver desuden de private virksomheder et større råderum blandt andet i form af en fælles infrastruktur, veluddannet arbejdskraft og et effektivt arbejdsmarked. Dermed får de et bedre afsæt og kan høste konkurrencefordelene på det internationale marked. Udfordringen med de små årgange bliver at bevare eller øge det nuværende serviceniveau og samtidig undgå at den offentlige sektor ikke aftager hele årgange af nyuddannede unge. Der er efter vores mening ingen vej uden om at gentænke den måde, offentlige myndigheder opererer på. Det er ikke nok at finde 1 til 2 % i effektivisering ved at optimere på eksisterende arbejdsgange. CSC har spillet en nøglerolle i en stribe banebrydende digitaliseringsprojekter i de senere år. Vi deltager aktivt i digitaliseringen af Danmark og giver i dette whitepaper vores bidrag til en ny offentlig digitaliseringsstrategi. Den indebærer en målsætning om effektiviseringer på 50 % på væsentlige sagsområder. Det er ambitiøst men efter vores mening og erfaring opnåeligt. 2

3 1 Introduktion Det dynamiske sagsforløb og sagens aktører Dyb digitalisering Fem generationer af sagsbehandlingssystemer Dyb digitalisering Digitaliseringsstrategi Forudsætninger for objektiv sagsbehandling Løsningsmodel Afgørelsesmotor Løsningskomponenter Effektivisering af øvrige sagsområder Det objektive og det subjektive Det nære og det fjerne Det virtuelle og det reelle Samlet opsummering

4 INTRoDUkTION Dyb digitalisering inddrager flere arbejdsgange og sagsområder end de hidtidige strategier. Men endnu vigtigere: det sætter fokus på substansen; opgaverne og analyserer de underliggende strukturer. Det er grunden til, at vi kalder vores tilgang dyb digitalisering. Og det er mere end blot en strategi. CSC har virkeliggjort dyb digitalisering gennem rammeværket, som vi kalder 5g. Vi byggede 5g for at omsætte teorien om objektiv sagsbehandling til praksis og skabe radikale effektiviseringsgevinster. Tanken om objektiv sagsbehandling betyder, at det ideelt set er muligt at lave fuldt automatiseret sagsbehandling, da behandlingen udelukkende tager udgangspunkt i objektive kriterier fremfor skøn. Nogle sager lever umiddelbart op til dette krav, og disse sagsområder har regeringen allerede fokus på. Forudsætningerne for at kunne automatisere et sagsområde fuldt ud kan beskrives ud fra fire grundlæggende egenskaber: Data er strukturerede og udveksles standardiseret (fx gennem OIOXML) 4

5 og ikke som fx beskrivende tekstdokumenter. Sagsbehandling handler om administration af data i stedet for dokumenter En begrebsmodel, som er fælles for alle parter inden for et givent fagområde. Alle aktører i et fagområde er ikke kun enige om formatet af de udvekslede data, men også om betydningen og sammenhængen af data Entydige regler for behandling af sagerne. Der er ikke tale om subjektive skøn, men om objektive regler Et entydigt procesflow for behandling af hovedparten af sagerne. Når en sag er oprettet og har fået påført data, vil der ved efterfølgende opdateringer af sagen kun være mulighed for én næste aktivitet i hvert led i processen. Ved at benytte principperne for objektiv sagsbehandling, kan man flytte grænserne for, hvor stor en effektivisering der kan opnås. Men det er væsentligt, at strategien ikke lader sig begrænse til dette. I praksis er der i dag ikke mange sagsområder, som fuldt ud lever op til disse krav. Selv de mest objektive sagsområder har ofte elementer af subjektivitet, mange sagsområder forvaltes via dokumenter eller der mangler fælles begrebsmodeller. Det kan ændre sig på sigt, men der er områder (fx på det sociale område), hvor sagsbehandlingen nødvendigvis skal indeholde subjektive skøn og vurderinger. Men også disse områder kan hente effektiviseringsgevinster ved at udnytte principperne for automatisering. Det kræver blot opmærksomhed på hvert områdes karakter. 5

6 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S I dette whitepaper vil vi derfor først beskæftige os med den rene, fuldt automatiserede sag. Vi fremlægger samtidig vores tanker om, hvordan det offentlige vil kunne gennemføre en generel strategi på området i stedet for at behandle hvert område som et selvstændigt problem med hver sin løsning. Derefter beskriver vi en struktureret måde til at gentænke de øvrige sagsområder baseret på tre overordnede principper i form af objektiv/ subjektiv, nær/fjern og virtuel/reel. Disse principper gør det muligt at udnytte ressourcerne fuldt ud, opnå radikale effektiviseringer og samtidigt udnytte principperne for fuld automatisering i størst muligt omfang. Principperne er således ikke isolerede til en håndfuld sagsområder men kan bruges til at understøtte sagsbehandlingen overalt i den offentlige sektor. 1.1 Det dynamiske sagsforløb og sagens aktører Ved at betragte en sag som en proces fremkommer et nyt perspektiv. Det afslører de mange interessenter, der kan øve indflydelse på sagen samtidigt. Forløbet starter med oprettelsen af en sag (fx når en sag udtages til tilsyn) og afsluttes, når der er truffet en afgørelse. Imellem de to punkter sker der en række aktiviteter, der beriger sagen med data, dokumenter, udtalelser, høringssvar og i sidste ende en afgørelse. Oprettelsen såvel som afslutningen og berigelserne er aktiviteterne i laget af processer. Hver aktivitet har dybest set til formål at bringe sagen i en tilstand, hvor det er muligt at træffe en afgørelse og dermed afslutte sagen. Man kan sige, at sagen lærer mere og mere, indtil der til sidst er tilstrækkelig viden til at slutte entydigt. Værktøjslaget afspejler, at der skal være nogle konkrete værktøjer, som benyttes til at berige sagen eller føre sagen videre til næste led i processen. Værktøjerne kan være rettet mod forskellige typer af aktører. Det lægger ansvaret for gennemførelsen af aktiviteten hos den pågældende type aktør. Ansvaret for en given aktivitet er i nogle tilfælde givet ved lov (fx kan et skøn kun foretages af sagsbehandleren), mens det i andre tilfælde ikke er givet. Kort sagt, så vil aktiviteten, afhængigt af dens karakter, kunne udføres af en eller flere forskellige typer af aktører. Generelt set opererer vi med tre aktører i denne sammenhæng: Borgeren/Virksomheden er ikke nødvendigvis bare en passiv part i sagen, hvis eneste opgave er at oprette ansøgningen og derefter vente på afgørelsen. Denne opfattelse forandres i takt med at borgere og virksomheder i større grad forventer at blive inddraget og i erkendelse af de besparelser, der er at hente ved at lade borgeren/ansøgeren udføre en stadig større del af arbejdet. Derfor er det væsentligt at fokusere på, hvordan borgeren/virksomheden kan inddrages. Indblik i egen sag er første niveau, men muligheden for at påvirke og medvirke bør også være i fokus. Automatisering betegner det forhold, at aktiviteter gennemføres af et system. Eksempler på det kan være at berige en sag med yderligere oplysninger via opslag på web service eller at validere data på en sag, når sagen oprettes. Hvis sagen er fuldt oplyst, er det også muligt at lade systemet afgøre sagen. Det vil reducere antallet af rutine- og administrative sager, der kræver sagsbehandlerens tid og kræfter. Dermed frigives sagsbehandlerne til andre opgaver. Figuren til højre viser principperne bag sagsbehandling. Der er tre lag i behandlingen: Et lag af ansvarlige (eller bidragydere om man vil), et lag af processer og et lag af værktøjer. Selve sagen er et forløb og ikke en statisk entitet. Figur 1: Sagens forløb og aktørernes muligheder 6

7 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S Fuldautomatisering inkluderer afgørelse af sagerne, men det afhænger om de 4 egenskaber for fuldautomatisering overholdes. Sagsbehandleren har traditionelt stået for den fulde sagsbehandling og har udført hovedparten af opgaverne inklusiv opgaver på vegne af andre parter. Der er dog en erkendelse af, at dette skal forandres. Dels er der ikke længere de nødvendige ressourcer, og dels er der behov for at skabe en arbejdssituation med færre ensidige og trivielle arbejdsopgaver, så medarbejderne kan fokusere på de faglige aspekter, herunder kvalitetssikring af sagsgangene. En jurist skal lave juridiske vurderinger ikke journalisere sager, se om alle papirer er i en mappe eller tjekke simple værdier i skemaer og tabeller. Derfor skal der fokuseres på, hvilke opgaver der ligger bedst hos sagsbehandleren. Resten skal forenkles og automatiseres i det omfang, det er muligt. Over tid kan der ske ændringer i den måde, processen forløber. Lovgivning fjerner måske behovet for personlige skøn, teknologiske muligheder kan flytte aktiviteter fra sagsbehandleren til automatisering, og ændringer i sagsgange kan flytte aktiviteter over til borgeren. Mulighed for at flytte ansvaret for aktiviteter Det er ofte ikke hensigtsmæssigt eller muligt at designe den perfekte proces fra starten. Først og fremmest er det ikke kun sagen, der er lærende. Det er en organisation også. Derudover vil der over tid opstå nye idéer, nye muligheder eller ske ændringer i omverdenen, som gør et skifte muligt. Et eksempel kan være data, som i dag findes hos ekstern part og ikke kan hentes elektronisk. Dette kræver, at sagsbehandleren eller borgeren/virksomheden indtaster data. Men i det øjeblik der oprettes en service, hvor data udstilles, kan data hentes som en automatiseret proces. Derfor er det vigtigt, at der kan ske en løbende tilpasning og effektivisering. Mulighed for at udvide eller begrænse antallet og rækkefølgen af aktiviteter Der vil naturligt ske ændringer i lovgivning og ressortområder, som nødvendiggør nye aktiviteter eller overflødiggør eksisterende. Dermed skal det være muligt at fjerne eller tilføje nye, så der hele tiden arbejdes efter det mest optimale forløb. Mulighed for delvis automatisering Selv om en sag ikke kan automatiseres fuldt ud, skal platformen stadig kunne tages i anvendelse og benyttes til de dele af sagen, som kan automatiseres. Platformen skal også indgå i samspil med andre systemer, der håndterer de fagspecifikke elementer og den manuelle behandling. En ny platform for sagsbehandling skal altså besidde tre vigtige egenskaber: 7

8 Dyb digitalisering 2.1 Fem generationer af sagsbehandlingssystemer CSC har mere end 30 års erfaring med at udvikle sagsbehandlingssystemer. Over årene er der udviklet unikke løsninger, som har været med til at placere Danmark i den globale digitale elite. Ud fra denne erfaring har vi identificeret 5 generationer af sagsbehandlingssystemer. Hver enkel generation har haft sit særpræg og fokus, og hvert generationsskifte har medført markante kvalitetsforbedringer og besparelser. Stort set alle offentlige og private virksomheder har i dag sagsbehandlingssystemer fra én af de tre første generationer. Figur 2 giver et overblik over generationerne og angiver de forskellige niveauer af understøttelse af sagsbehandlingen. De beskrives nærmere nedenfor Første generation Journalisering Dokumenterne er fortsat på papir. Sager registreres typisk digitalt med referencer til dokumenter. It anvendes til at finde sagsakter og øvrige dokumenter hurtigt. Fokus for digitaliseringen er registrering af metadata for de enkelte dokumenter. Fordelene er, at det er hurtigere at undersøge om dokumenterne eksisterer, finde dokumenterne frem og at danne sig et overblik over en sag Anden generation Dokumenthåndtering Dokumenterne er nu i elektronisk form, og kan både oprettes, læses, redigeres og lagres i systemet. It anvendes til at håndtere dokumenterne. Fokus for digitaliseringen er konvertering af eksisterende dokumenter til digital form (typisk via indskanning), søgning i dokumenternes ustrukturerede data samt samarbejdsprocesser omkring dokumenthåndteringen (fx godkendelsesprocesser). Fordelene er, at det er muligt at samarbejde omkring dokumenter, og at det er nemt at få adgang til dokumenter Tredje generation Digitalisering Dokumenterne opløses nu til objekter og relationer. Opmærksomheden rettes nu mod oplysningerne og ikke på samlingen af dem som dokumentet repræsenterer. Fokus er således på dataobjekter, dvs. identifikation af objekter, deres relationer og strukturer. Et dokument er således blot en samling af objekter, og der kan etableres specifikke dokumenter/visninger til forskellig brug. Fordelene er, at det nu er muligt at sætte oplysninger i kontekst og sammenligne på tværs, både inden for den enkelte sag og på tværs af sager fx til at skabe overblik, nye sammenhænge, til analyseværktøjer, statistik, ledelsesinformation etc. Figur 2: De 5 niveauer af sagsbehandling 8

9 Fjerde generation Automatisering Når dokumenternes oplysninger er repræsenteret som objekter og relationer, så er næste trin, at systemet anvender disse til at foretage sagsbehandling. It anvendes således til at styre sagsbehandlingen og til at foretage dele af eller hele sagsbehandlingen. Fokus ligger således på at strømline og regelsætte såvel processen for sagsbehandling som de regler, der gælder for sagsbehandlingen. Fordelene er, at it overtager dele af sagsbehandlingen samt den strømliningsproces som automatiseringen kræver Femte generation Inddragelse Sagsbegrebet opløses til at være borger-, kunde- eller virksomhedsengagementer, således at der både i forvaltningen og for den enkelte kan skabes et samlet engagement og en samlet behandling. Den automatiserede sagsbehandling vil desuden altid have begrænsninger. Der vil altid være regler, som kræver et menneskeligt skøn, oplysninger som det er nødvendigt at diskutere med anmelder/ansøger samt behov for ustrukturerede data til at lave beskrivelser. Den enkelte involveres derfor direkte i behandlingen og forvaltningen af oplysninger og rettigheder. Fokus er således på at skabe sammenhænge i behandlingen og interaktionen med den enkelte. Fordelene er, at både ansøger/anmelder og forvaltning behandler et samlet kompleks, og at sagsbehandlingen optimeres gennem interaktion med den enkelte. 2.2 Dyb digitalisering Dyb digitalisering betegner en tilgang, hvor digitalisering ikke sigter mod gradvise forbedringer (sende mail i stedet for breve eller udfylde blanket på skærmen i stedet for blanket på papir), men hvor der sigtes mod fundamentale ændringer med langt større effektiviseringsgevinster. Det er naturligvis fornuftigt med en gradvis effektivisering, men potentialet ved dyb digitalisering er efter vores erfaring meget større. De fleste offentlige myndigheder har i dag sagsbehandlingssystemer på niveauerne 1 til 3, og mange har taget fat på at forbedre disse gennem forskellige tiltag. Indførelsen af Dokumentboks i forbindelse med edag3 vil skubbe på i den retning. Ligeledes vil DanID OCES-certifikatet sandsynligvis gøre sit til, at flere løsninger bliver koblet op på digital signatur og integreres til NemLog-In. Det er dog kun de færreste, der reelt arbejder med niveau 4 eller 5. Udfordringen er, at det er væsentligt mere krævende for organisationen. Hvis man vil bevæge sig videre fra niveau 3, er der nemlig behov for, at man gentænker det forretningsområde, den service, de processer og de systemer, man benytter i dag. Udfaldsrummet bliver straks mere usikkert, og man bevæger sig væk fra den forvaltningstradition, man har haft gennem mange år. I yderste konsekvens kan der blive tale om at foretage lovændringer og ændre dramatisk i medarbejderstabens sammensætning og funktioner. I CSC har vi erfaret, at der er fællestræk ved de problemstillinger, vores kunder står med i forbindelse med digitalisering. De fælles problemstillinger betyder, at løsninger fra ét projekt med fordel kan genbruges i andre projekter. Men det kan og bør ikke erstatte en afdækning af de særlige forhold, der gælder for den enkelte kundes specifikke fagområde. 9

10 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S Digital byggesag Kommunerne bruger mange ressourcer på at behandle byggesagsansøgninger. CSC har i samarbejde med 4 kommuner gennemført et projekt over 5 uger, hvor vi kortlagde, hvordan fremtidens byggesagsbehandling kunne foregå. Langt de fleste sager er meget ensartede og simple (som udbygning af eksisterende bolig, carporte, overdækning af terrasser, nedrivning osv.) Alligevel viser erfaringen, at der bruges relativt mange arbejdstimer pr. sag, men især lang kalendertid. Selve det langstrakte forløb fører til mere arbejde i form af henvendelse fra utilfredse borgere. Vores analyse viste, at det helt store problem var kvaliteten af ansøgningerne. Sagerne var ofte mangelfulde og fyldt med fejl. Dette skyldtes dels, at der er forskel mellem de krav, de enkelte kommuner stiller og dels at de fleste mennesker kun sjældent laver byggeansøgninger og derfor aldrig lærer at forstå processen. Løsningen blev at udvikle et værktøj som gennem en simulering gjorde det enkelt for borgeren at få forklaret, hvad der var relevant for lige netop den specifikke ansøgning på den specifikke lokalitet, så de ikke skulle forholde sig til den samlede byggelovgivning. Desuden kunne den principielle ansøgning oprettes ved at tegne og bruge drag/drop. Borgeren får således et enkelt værktøj til at forstå reglerne og processen. Samtidig modtager sagsbehandleren fuldt oplyste sager og korrekte ansøgninger, som lever op til de krav og bestemmelser der gælder, hvilket giver færre dispensationsansøgninger og færre klager. Eksemplet viser at det er væsentligt at analysere, hvad der i den givne situation fører til en uoplyst sag. Ansøgere vil som regel gerne gøre det rigtigt, og derfor skal det afdækkes, hvad der er årsagen til ufuldstændige eller fejlfyldte ansøgninger i den konkrete proces. Dermed kan man finde det værktøj, som ikke bare sikrer, at en ansøgning er korrekt, men også at ansøgeren rent faktisk er i stand til at opfylde kravene første gang. Besparelsen i løsningen lå ikke i at optimere interne procesgange. Når en sag er helt korrekt oprettet, går sagsbehandlingen så hurtigt, at potentialet her er ret lille. Optimeringen lå i at analysere det, som lå før de interne processer (borgerens ansøgning) og i at fjerne de elementer, som forstyrrer de interne processer (henvendelser fra utålmodige borgere, klager over afgørelser og ansøgninger om dispensation for reglerne). Projektets resultater er direkte anvendt som kravspecifikation til den landsdækkende løsning, der nu bliver implementeret i regi af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det viser, at der på kort tid kan udvikles nye principper for offentlig forvaltning og findes store effektiviseringer. 2.3 Digitaliseringsstrategi Digitalisering på 4. og 5. niveau kræver en gensidig læreproces mellem fageksperter og it-eksperter. Ingen har erfaringer med den nye virkelighed men med gensidig sparring, vidensoverførsel og nytænkning kan de faglige processer og de teknologiske muligheder gå op i en højere enhed og skabe grundlaget for markante effektiviseringsgevinster. Det er i denne proces væsentligt, at man kan prøve sig frem i mindre målestok og lære, hvad der virker i praksis, og hvad der skal gentænkes eller modificeres. Man bør derfor i vidt omfang starte med et pilotprojekt, hvor man automatiserer en enkelt arbejdsgang og gennem en agil metode får opstillet en model og fremgangsmåde for det videre forløb. For niveau 4 eller 5 er det ofte væsentligt, at man inddrager de parter, man udveksler sager eller informationer med. Begrænsninger i snitflader eller på anden måde i det omkringliggende domæne, kan sætte en klar begrænsning for, i hvilken grad man kan automatisere og/eller involvere borgere og virksomheder. Der skal således derfor også opstilles nye modeller for samspillet med disse eksterne interessenter. 10

11 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S Vognmandstilladelser CSC gennemførte i vores I:Lab et projekt i samarbejde med Færdselsstyrelsen, hvor vi analyserede hele den ansøgningsproces, der går forud for at få tilladelse til at starte en vognmandsforretning. Sådanne ansøgninger krævede mange ressourcer og tog ca. 8 kalenderuger at behandle. Ansøgningerne var kendetegnet ved at være meget mangelfulde, og det meste af materialet kom dryssende hen ad vejen. En undersøgelse afslørede to overraskende og sammenhængende årsager. For det første var det meget svært for ansøgerne at forholde sig til alle de ting, de skulle frembringe. Det omfattede mange forskellige dokumenter fra banken, uddannelsesinstitutioner, straffeattest, registrering af første bil osv. For det andet skulle ansøgeren gennemgå et kursus for at blive vognmand, og her opstod yderligere et problem. Lærerne på skolerne hjalp eleverne med at ansøge, men da de vidste, at sagsbehandlingstiden var meget lang, sendte de en ansøgning ind, så snart ansøgeren startede på kurset, vel vidende at den ikke var fuldstændig. Herefter gik tiden med at skaffe de resterende papirer og indsende dem løbende. Resultatet blev, at når ansøgeren havde kursusbeviset i hånden, kunne han sende det ind som sidste dokument, og så var alt andet på plads. Set fra den enkelte ansøger var det en meget fornuftig strategi. Selve ventetiden havde altså medført en praksis blandt ansøgerne, som i sig selv bidrog kraftigt til at gøre ventetiden endnu længere. Løsningskonceptet blev, at ansøgeren i stedet loggede sig på en hjemmeside og gav Færdselsstyrelsen fuldmagt til at indhente alle oplysninger, som kan hentes automatisk. De resterende få oplysninger skulle ansøgeren selv skaffe. Det gjorde i sig selv hele ansøgningsprocessen meget mere enkel. Der blev lavet en strategi for de resterende datakilder, som var til stede i elektronisk form, men som ikke blev udstillet via services. Endeligt blev løsningskonceptet udformet, således at det ikke var muligt at indsende en ansøgning, før alle data var tilstede. Eksemplet viser at detaljeret viden om sine brugere giver overraskende indsigt i, hvordan en ny løsning skal opbygges. at manglende strukturerede data fra andre parter er stærkt begrænsende for muligheden for at effektivisere, og at det er væsentligt, at de også har et incitament til at levere dem, da det ofte kræver ændringer i deres systemer at kunne levere data. 2.4 Forudsætninger for fuld automatisering Med systemer fra niveau 4 opnår man objektiv sagsbehandling, da behandlingen af hovedparten af sagerne overgår til it. Objektiv sagsbehandling har fire grundlæggende forudsætninger: Strukturerede data gennem datastandarder i udveksling En begrebsmodel, som er fælles for alle parter inden for et givent fagområde Entydige regler for behandling af hovedparten af sagerne Et entydigt procesflow for behandling af hovedparten af sagerne. Disse gennemgås nærmere nedenfor Strukturerede data Data skal være strukturerede, så de kan behandles af et it-system. Det betyder, at data skal udveksles i strukturer som fx XML i modsætning til tekstuelle forklaringer. De oplysninger, som tilføjes en sag, skal være strukturerede, hvilket medfører, at de aktører (borgere, virksomheder, offentlige myndigheder, registre), som tilføjer oplysninger, skal 11

12 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S gøre det struktureret gennem veldefinerede grænseflader. Det kan enten være brugerflader, som kun tillader styret indhold eller servicesnitflader med systemintegrationer i veldefinerede formater. Der vil i visse tilfælde være brug for at aflevere ustrukturerede data fx redegørelser, kommentarer til sagsbehandlingen etc. Her vil man stadigt kunne bruge it-systemet til at afgøre, om data er afleveret, mens behandlingen af data vil involvere manuelle trin Entydige data For at it-systemet skal kunne behandle sagen, så er det nødvendigt, at der er fuldstændig klarhed over betydningen af alle oplysninger. Hvis en borger i forbindelse med en ansøgning om sociale midler fx skal angive sin ledighedsperiode, er det ikke til meget nytte, hvis formatet er rigtigt, men der er tvivl om, hvordan ledighedsperiode skal forstås. Er det perioden fra sidste aktivering eller fra sidste fuldtidsbeskæftigelse? Ved borgeren, hvad der skal oplyses, og er A-kasser, kommuner og andre myndigheder helt enige om tolkningen? Der skal med andre ord etableres en fælles begrebsmodel inden for det sagsområde, der skal digitaliseres og automatiseres. Det er også væsentligt, at der er en fælles forståelse for, hvordan disse data skal tolkes. Erfaringer viser, at man ikke kan forvente, at dette er tilfældet, bare fordi det er det samme lovgrundlag, der ligger til grund. Der er rig mulighed for at fortolke lovtekster, som i øvrigt også er foranderlige. En fælles begrebsmodel skal gerne overleve længere end en valgperiode. Derfor skal man i snitfladebeskrivelser og i brugervendte skærmbilleder sikre, at der sker en entydig registrering og forståelse Entydige regler En væsentlig forudsætning for automatiseret objektiv sagsbehandling er selvfølgelig, at reglerne for vurdering af sagen er entydige. Det betyder, at regler skal kunne anvendes uden henvisning til personlige skøn eller vurderinger. Hvordan opfyldes eksempelvis et krav om at være aktiv jobsøgende? Er det alene et spørgsmål om antallet af skrevne jobansøgninger, eller er der andre kriterier? Der kan naturligvis være behov for skøn, men disse skal i givet fald ske på et tidspunkt, hvor alle andre regler er benyttet, og alle informationer fremskaffet. I sidste ende medfører skøn og vurdering en begrænsning af effektiviseringen og en svækkelse af den objektive sagsbehandling. Endeligt skal reglerne benyttes entydigt, hvorfor det er vores anbefaling, at man håndterer afgørelser og regler i et værktøj, som er dedikeret til at kunne validere og træffe beslutninger i henhold til dansk lovgivning Entydigt procesflow Sidst men ikke mindst, så skal selve processen for behandling af sagen være uafhængig af personlige skøn eller vurderinger. Sagens type skal afgøre, hvilke trin den skal igennem. Der kan selvfølgelig være undtagelser og specialtilfælde, der kræver en specialiseret proces, men hovedparten (2/3) af sager af samme type bør følge samme proces Automatisering kontra manuel behandling Mulighederne for automatisering afhænger fuldstændig af graden af strukturerede data, entydige data, entydige regler og entydigt procesflow. Sagt med andre ord, i jo mindre grad de fire forudsætninger er opfyldt, jo mindre automatisering og dermed færre effektiviseringsgevinster. Det vil sige, at hvis informationerne er ustrukturerede og tvetydige, og hvis reglerne er baseret på personligt skøn, så bliver sagsmængden ikke ret meget mindre uanset hvor mange Word-dokumenter man tilføjer. Hvis sagen ikke beriges af systemet, så skal sagsbehandleren selv gøre det. Det betyder at: En sagsbehandler bruger lang tid på at sætte sig ind i en sag, hver gang den bliver taget frem igen Det er meget svært at flytte sager mellem sagsbehandlere. Sygdom, ferier og fratrædelser koster derfor ekstra sagsbehandlingstid Det er tidskrævende at lære nye medarbejdere op Der bruges meget lidt tid på faglige skøn og vurderinger og meget tid på at læse tekst og tjekke regler Det er svært at formidle til borgere og virksomheder, hvor sagen er, og hvordan den skrider frem Kort sagt, så kan der høstes store gevinster ved at etablere de ovenstående forudsætninger. Det giver det fornødne fundament for at kunne lave dyb digitalisering, hvor målet ikke er en 2 % forbedring, men mindst 50 % effektivisering. 12

13 Løsningsmodel I dette afsnit beskriver vi vores bud på en løsningsmodel for 5. generations digitalisering dyb digitalisering hvor en sag beriges gennem en række processer fra oprettelsestidspunktet frem mod en entydig afgørelse. Modellen baserer sig på CSC s afgørelsesmotor 5g, og det indebærer flere åbenlyse fordele: Ved at basere løsningen på eksisterende komponenter kan arbejdet med de første prototyper tage udgangspunkt i et basislag af funktionalitet, som er sammenhængende og afprøvet Ved at benytte komponenter, som er udviklet til dansk forvaltning og testet i praksis kan der hurtigt etableres en modnet løsning 5g er specifikt bygget til at kunne håndtere spektret fra manuelle sager til juridisk bindende afgørelser helt uden indblanding fra sagsbehandlere 5g er ikke et færdigt system, som dikterer, hvordan sagsbehandlingsprocessen skal foregå i en myndighed. 5g er heller ikke en procesmotor og indeholder ikke specifikationer af, hvordan brugerfladen og brugerinteraktioner skal foregå. Alle de forhold skal afklares i det konkrete tilfælde. 5g er derimod principper, arkitektur og komponenter udviklet til at: Sikre registrering af modtagelsen Berige en sag med data og informationer fra digitale kilder. Det sikrer, at data er strukturerede og entydige, da mest muligt hentes fra digitale kilder, og mindst muligt skal indtastes Lade en borger eller sagsbehandler berige en sag, enten som fast aktivitet eller kun i de tilfælde, hvor systemet ikke selv har kunnet finde data Verificere data i forhold til regler, som kan opbygges individuelt til den enkelte sagstype. Det sikrer, at entydige regler benyttes ensartet i alle sager Sikre en sammenhængende godkendelse i forhold til lovgivningen, som er juridisk gyldig og sidestillet med en jurists afgørelse. Det garanterer, at der sker en fuld objektiv sagsbehandling Returnere eller afvise sagen, hvis regler ikke overholdes (som en regelmotor) eller holde sagen i den aktuelle tilstand (som en procesmotor), mens der afventes input fra borger, virksomhed, tilsynsmyndighed, BPM eller sagsbehandler. Det sikrer, at sagsbehandleren inddrages så sent som muligt og får mere tid til at afgive skøn og vurderinger, hvor det er krævet Ovenstående funktioner er alle centrale elementer, som er yderst komplicerede at etablere, men som typisk indgår i offentlige myndigheders sagsbehandling. De er forudsætninger for at kunne automatisere sagsbehandlingen og tidligt vise resultater i konkrete sagsbehandlingsprocesser, hvilket vil give et godt grundlag for den konkrete løsning. Samtidig er man ikke bundet til en samlet løsning, som er begrænsende for den innovation og udvikling, der vil ske hos den enkelte myndighed. De følgende afsnit beskriver 5g-platformen. 3.1 Afgørelsesmotor 5g er udviklet med udgangspunkt i den løsning, vi har etableret i forbindelse med Digital Tinglysning. 13

Offentligt-privat it-samarbejde. - en forudsætning for dyb digitalisering. Hans Jayatissa Løsningsdirektør

Offentligt-privat it-samarbejde. - en forudsætning for dyb digitalisering. Hans Jayatissa Løsningsdirektør Offentligt-privat it-samarbejde - en forudsætning for dyb digitalisering Hans Jayatissa Løsningsdirektør CSC i Norden 3.700 medarbejdere Omsætning $ 900M (FY09) Consulting, System Integration & IT Outsourcing

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder

Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder 16. april 2012 Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012: Opfølgning på indsatsområder Resultatet af Tinglysningsrettens brugerundersøgelse 2012, som blev foretaget i de sidste 2 uger af januar, foreligger

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst. Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde

Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst. Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde Municipal Skabt til værdiskabelse i en kommunal kontekst Automatic Skabt til automatisering af gentagelsespræget arbejde Robot Skabt som softwarerobot til at arbejde på brugerflader Caseworker Skabt til

Læs mere

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE

VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP

Produktbeskrivelse for. Min-log service på NSP Produktbeskrivelse for service på NSP Sundheds professionel Borger Fagsystem / Serviceudbyder Sundhed.dk 1 2 3 (Registreringsservice) (Konsolideringsservice) (Udtræksservice) Indeks Database (oprydning)

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold:

Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: Kommunaludvalget 2009-10 KOU alm. del Svar på Spørgsmål 93 Offentligt Business case Indledning Den økonomiske business case ved en centralisering af den objektive sagsbehandling består af to forhold: 1.

Læs mere

Huskeliste. - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog. Domstolsstyrelsen / Huskeliste. Designelementer: Logo

Huskeliste. - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog. Domstolsstyrelsen / Huskeliste. Designelementer: Logo Desi Designelementer: Logo Logo På Domstol.dk findes logoet i øverste venstre hjørne på alle websitets sider. Huskeliste Designguide for Domstol.dk - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog Domstolsstyrelsen

Læs mere

Robotics Process Automation (RPA)

Robotics Process Automation (RPA) Robotics Process Automation (RPA) Effektivisering af regnskabsprocesser i Statens Administration Trolle Klitgård Andersen CXO Konferencen, 18. maj 2017 AGENDA 1 Kort om Statens Administration 2 Hvad er

Læs mere

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi

STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel

Læs mere

Produktbeskrivelse for

Produktbeskrivelse for Produktbeskrivelse for Service til opfølgning på behandlingsrelationer NSP Opsamling Tjenesteudbyder Opfølgning Notifikation Side 1 af 7 Version Dato Ansvarlig Kommentarer 1.0 22-12-2011 JRI Final review

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal er den enkle, webbaserede indgangsvinkel til ProMark både når det drejer sig om registrering af egen tid og opgaver, information og udførelse af konkrete arbejdsopgaver. kører i en webbrowser og kan også

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger : CSC Innovation Consulting - Inspiration til innovative løsninger INNOVATION Praktisk innovation skal være er et centralt element i vores samarbejde med kunder. Vores metode Vi baserer vores metode på

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) Udgangspunkt for Min Digitale Byggesag Pilotprojektet DOB med 6 pilotkommuner, staten og KL Politisk pres i forhold til hurtig, billig og ensartet

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

Der er penge i service Elektronisk tinglysning

Der er penge i service Elektronisk tinglysning Der er penge i service Elektronisk tinglysning IT Arkitekturkonferencen 2008 Forfatter og projektchef Henrik Hvid Jensen, Devoteam Consulting, henrik.hvid@devoteam.dk Blogs og kommentarer på www.soanetwork.dk

Læs mere

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

DIGITALISERINGENS BLINDE PLET

DIGITALISERINGENS BLINDE PLET DIGITALISERINGENS BLINDE PLET / Resultater fra borgerundersøgelse og medarbejderundersøgelse januar 2016 / 10 pejlemærker for digitalisering med borgeren i centrum Sæt borgeren først / Tag hånd om borgerens

Læs mere

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo

Timengo. Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Timengo. Timengo Digitalisering med en Microsoft platformen Kenneth Wohlers, Agenda Sikker post Nye muligheder Vores løsning - VMG Scenarier Teknisk overblik Hvad er Sikker post Teknologi Certifikater Standarder Formål

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST8

It-sikkerhedstekst ST8 It-sikkerhedstekst ST8 Logning til brug ved efterforskning af autoriserede brugeres anvendelser af data Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST8 Version 1 Maj 2015 Logning

Læs mere

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir /

1. Ledelsesresumé. Den 2. juli Jnr Ø90 Sagsid Ref NSS Dir / F ORELØBIG BUSINESS CASE F OR PROJEKT VEDR. SAGER P Å TVÆRS AF IT - LØSNINGER O G ORGANISATORISKE S K E L 1. Ledelsesresumé Der anvendes i dag mange ressourcer på at integrere forskellige it-løsninger

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Informationsforvaltning i det offentlige

Informationsforvaltning i det offentlige Informationsforvaltning i det offentlige 1 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0

Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0 Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et

Læs mere

Mens vi venter på 100 % digitalisering

Mens vi venter på 100 % digitalisering Mens vi venter på 100 % digitalisering - Vil du så frigøre 4 min. 120 gange om dagen? Det handler om fejlfri og fyldestgørende journalisering og sagsdannelse via påført stregkode Arbejdsgangsbanken En

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1224 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 11. juli 2014 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Christina Thode

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Risikovurdering til aktstykke

Risikovurdering til aktstykke Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 99, endeligt svar på 17 spørgsmål 1 Offentligt PROASK Organisation Risikofaktor Anvendes der en teknisk løsning, som organisationen ikke har kendskab til (høj) eller en kendt

Læs mere

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner

Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Optimering af processer

Optimering af processer Optimering af processer Bag om arbejdet i Din Åbne Kommune Borger- og virksomhedssituationer Løsningskoncept Løbende ajourføringer af profil Svar på forespørgsler Baseret på MQ Data og applikationer Stamdata/-registre

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

N O TAT. Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet. Anbefalinger i KL s politik på sags- og dokumentområdet

N O TAT. Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet. Anbefalinger i KL s politik på sags- og dokumentområdet N O TAT Udkast til: KL s politik på sags- og dokumentområdet Kommunernes politik på sags og dokumentområdet støtter kommunerne i at træffe de rigtige beslutninger om valg af it-løsninger til sags- og dokumenthåndtering,

Læs mere

IMPLEMENTERING AF SAS FIRMWIDE RISK FOR SOLVENCY II I PFA PENSION

IMPLEMENTERING AF SAS FIRMWIDE RISK FOR SOLVENCY II I PFA PENSION IMPLEMENTERING AF SAS FIRMWIDE RISK FOR SOLVENCY II I PFA PENSION Implementering af SAS Firmwide Risk for Solvency II i PFA Pension Finn Knudsen Chef Analytiker kvantitative modeller 13-10-2016 HVAD ER

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Pain Treatment Survey

Pain Treatment Survey Pain Treatment Survey Projektoplæg Projektoplæg til fælles udviklingsprojekt, i samarbejde mellem KLONK og smerteeksperter fra Sverige, Danmark og Norge www.klonk.dk Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Idé...

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Jobcentrets VITAS business case

Jobcentrets VITAS business case Jobcentrets VITAS business case Lavet med udgangspunkt i en kommune med 50-80.000 borgere 15. december 2015 Jobcenter business casens indhold Formål med jobcenter business casen og STAR anbefaling Side

Læs mere

Att: Mads Ellehammer:

Att: Mads Ellehammer: KL Att: Mads Ellehammer: 27. august 2008 FESD-standardiseringsgruppen har nu færdigbehandlet de indkomne svar til høringen, som løb fra den 22. marts 2008 til 23. maj 2008, og ønsker med dette brev at

Læs mere

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary

Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser. August 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser. August 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og erhvervsopholdstilladelser samt forretningsvisa August 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA

SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA 26. marts 2014 NOTAT SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration Dette notat beskriver SAPAs specifikke forretningsmæssige behov i forhold til integration med relevante ESDH-/fagsystemer,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0

Projektgrundlag fælles Microsoft aftale version 1.0 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles Microsoft aftale 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Fælles Microsoft aftale Mads Konge Nielsen, VIA Effektivisering,

Læs mere

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den

Strategi. Danmarks Miljøportal. Vedtaget den Strategi Danmarks Miljøportal Vedtaget den 15.09.2016 Forord Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem KL, Danske Regioner og Staten repræsenteret ved Miljø- og Fødevareministeriet.

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

360 Digital Styringsreol

360 Digital Styringsreol 360 Digital Styringsreol OPNÅ BEDRE STYRING, OPFØLGNING, OVERBLIK SAMT DOKUMENTATION AF ORGANISATIONENS PROCESSER Mange organisationer oplever et voksende pres for på samme tid at skulle levere højere

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.6: Optimering af Digital Post og Fjernprint KL, September 2011 Baggrund Kommunerne er i 2010 begyndt at levere breve til Digital Post. Den fællesoffentlige

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Styring af testmiljøer almindelig god praksis

Styring af testmiljøer almindelig god praksis White paper Styring af testmiljøer almindelig god praksis Søren Beyer Nielsen Ph.D., M.Sc. Pragmatic Consult A/S v. 1.2 Pragmatic Consult A/S Stadagervej 42 2730 Herlev Danmark Tel: 44 92 23 77 Fax: 44

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Voksenudredningsmetoden.

Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny

Læs mere

NYHEDSBREV FÆLLES SERVICEMÅL. Fælles servicemål på miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager FOR BYGGERI OG MILJØ I KOMMUNERNE

NYHEDSBREV FÆLLES SERVICEMÅL. Fælles servicemål på miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager FOR BYGGERI OG MILJØ I KOMMUNERNE FÆLLES SERVICEMÅL FOR BYGGERI OG MILJØ I KOMMUNERNE NYHEDSBREV Fælles servicemål på miljøgodkendelser, husdyrgodkendelser og byggesager Dette er første nyhedsbrev i rækken en månedlig opdatering på, hvad

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014

Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014 Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,

Læs mere

4. Den offentlige sektors brug af it

4. Den offentlige sektors brug af it Den offentlige sektors brug af it 39 4. Den offentlige sektors brug af it Figur 4.1 Digitale serviceydelser til borgere og virksomheder 1 8 6 Pct. af myndigheder 87 88 9 94 94 Downloade blanketter digitalt

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi

Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum

Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum Regeringens svar på fem forslag fra Virksomhedsforum der gennemføres Én indgang til det offentlige på miljøområdet (Miljøministeriet) Én indgang er særlig relevant på miljøområdet, idet virksomheder blandt

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE

ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE EFFEKTIVISER COLLABORATION SYGEHUSE ET STRATEGISK UDGANGSPUNKT MED VIRTUELT SAMARBEJDE PROGRAM Præsentation af Working Virtual Sådan arbejder vi Præsentation af VS14 Hvordan står det til? Et par eksempler

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi

Geodatastyrelsens strategi Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,

Læs mere

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord

Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Informationsbrev - bilag 13 Dato: 26. juni 2012 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: Sagsbehandler: The Dok id: Bilag 13 - Miljøsag - Sager i medfør af lov om forurenet jord Sager i medfør af lov om forurenet

Læs mere

Leverancebeskrivelse - Bilag 1

Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Leverancebeskrivelse - Bilag 1 Miniudbud iht. rammeaftale 02.18 om Borgerskab og Service Juli 2008 Dato: 17-07-2008 Kontor: Udviklingsenhed J.nr.: I4148 Sagsbeh.: CHS Fil-navn: Leverancebeskrivelse bilag

Læs mere

2.4 Initiativbeskrivelse

2.4 Initiativbeskrivelse KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation

Læs mere