DYB. CSC s Vision for næste generation af offentlige løsninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DYB. CSC s Vision for næste generation af offentlige løsninger"

Transkript

1 DYB D I G I T A L I S E R I N G S E P T E M B E R CSC s Vision for næste generation af offentlige løsninger

2 FORORD I CSC har vi en klar vision og strategi for digitaliseringen af den offentlige sektor. Vi ser digitalisering som andet og mere end bare et forretningsområde digitalisering er helt central for at kunne opretholde og forbedre det danske velfærdssamfund. Danmark går en fremtid i møde, hvor små ungdomsårgange skal afløse de store årgange på vej mod pension. Der vil blive mangel på arbejdskraft og derfor skal vi genoverveje, hvordan den værdifulde ressource anvendes bedst muligt. Den private sektor i Danmark står over for en anden væsentlig udfordring: Varer og serviceydelser afsættes i stigende grad på det globale marked. De danske virksomheder skal derfor både forsvare deres position på det danske hjemmemarked og samtidig gøre sig gældende på den internationale arena. Det stiller store krav til effektivisering og produktudvikling, som vil kræve forskning og innovation. En velfungerende offentlig sektor er afgørende for at imødegå disse udfordringer. For gennem en effektiv organisation og et højt serviceniveau sætter den offentlige sektor rammerne for et velfungerende civilsamfund. Det giver desuden de private virksomheder et større råderum blandt andet i form af en fælles infrastruktur, veluddannet arbejdskraft og et effektivt arbejdsmarked. Dermed får de et bedre afsæt og kan høste konkurrencefordelene på det internationale marked. Udfordringen med de små årgange bliver at bevare eller øge det nuværende serviceniveau og samtidig undgå at den offentlige sektor ikke aftager hele årgange af nyuddannede unge. Der er efter vores mening ingen vej uden om at gentænke den måde, offentlige myndigheder opererer på. Det er ikke nok at finde 1 til 2 % i effektivisering ved at optimere på eksisterende arbejdsgange. CSC har spillet en nøglerolle i en stribe banebrydende digitaliseringsprojekter i de senere år. Vi deltager aktivt i digitaliseringen af Danmark og giver i dette whitepaper vores bidrag til en ny offentlig digitaliseringsstrategi. Den indebærer en målsætning om effektiviseringer på 50 % på væsentlige sagsområder. Det er ambitiøst men efter vores mening og erfaring opnåeligt. 2

3 1 Introduktion Det dynamiske sagsforløb og sagens aktører Dyb digitalisering Fem generationer af sagsbehandlingssystemer Dyb digitalisering Digitaliseringsstrategi Forudsætninger for objektiv sagsbehandling Løsningsmodel Afgørelsesmotor Løsningskomponenter Effektivisering af øvrige sagsområder Det objektive og det subjektive Det nære og det fjerne Det virtuelle og det reelle Samlet opsummering

4 INTRoDUkTION Dyb digitalisering inddrager flere arbejdsgange og sagsområder end de hidtidige strategier. Men endnu vigtigere: det sætter fokus på substansen; opgaverne og analyserer de underliggende strukturer. Det er grunden til, at vi kalder vores tilgang dyb digitalisering. Og det er mere end blot en strategi. CSC har virkeliggjort dyb digitalisering gennem rammeværket, som vi kalder 5g. Vi byggede 5g for at omsætte teorien om objektiv sagsbehandling til praksis og skabe radikale effektiviseringsgevinster. Tanken om objektiv sagsbehandling betyder, at det ideelt set er muligt at lave fuldt automatiseret sagsbehandling, da behandlingen udelukkende tager udgangspunkt i objektive kriterier fremfor skøn. Nogle sager lever umiddelbart op til dette krav, og disse sagsområder har regeringen allerede fokus på. Forudsætningerne for at kunne automatisere et sagsområde fuldt ud kan beskrives ud fra fire grundlæggende egenskaber: Data er strukturerede og udveksles standardiseret (fx gennem OIOXML) 4

5 og ikke som fx beskrivende tekstdokumenter. Sagsbehandling handler om administration af data i stedet for dokumenter En begrebsmodel, som er fælles for alle parter inden for et givent fagområde. Alle aktører i et fagområde er ikke kun enige om formatet af de udvekslede data, men også om betydningen og sammenhængen af data Entydige regler for behandling af sagerne. Der er ikke tale om subjektive skøn, men om objektive regler Et entydigt procesflow for behandling af hovedparten af sagerne. Når en sag er oprettet og har fået påført data, vil der ved efterfølgende opdateringer af sagen kun være mulighed for én næste aktivitet i hvert led i processen. Ved at benytte principperne for objektiv sagsbehandling, kan man flytte grænserne for, hvor stor en effektivisering der kan opnås. Men det er væsentligt, at strategien ikke lader sig begrænse til dette. I praksis er der i dag ikke mange sagsområder, som fuldt ud lever op til disse krav. Selv de mest objektive sagsområder har ofte elementer af subjektivitet, mange sagsområder forvaltes via dokumenter eller der mangler fælles begrebsmodeller. Det kan ændre sig på sigt, men der er områder (fx på det sociale område), hvor sagsbehandlingen nødvendigvis skal indeholde subjektive skøn og vurderinger. Men også disse områder kan hente effektiviseringsgevinster ved at udnytte principperne for automatisering. Det kræver blot opmærksomhed på hvert områdes karakter. 5

6 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S I dette whitepaper vil vi derfor først beskæftige os med den rene, fuldt automatiserede sag. Vi fremlægger samtidig vores tanker om, hvordan det offentlige vil kunne gennemføre en generel strategi på området i stedet for at behandle hvert område som et selvstændigt problem med hver sin løsning. Derefter beskriver vi en struktureret måde til at gentænke de øvrige sagsområder baseret på tre overordnede principper i form af objektiv/ subjektiv, nær/fjern og virtuel/reel. Disse principper gør det muligt at udnytte ressourcerne fuldt ud, opnå radikale effektiviseringer og samtidigt udnytte principperne for fuld automatisering i størst muligt omfang. Principperne er således ikke isolerede til en håndfuld sagsområder men kan bruges til at understøtte sagsbehandlingen overalt i den offentlige sektor. 1.1 Det dynamiske sagsforløb og sagens aktører Ved at betragte en sag som en proces fremkommer et nyt perspektiv. Det afslører de mange interessenter, der kan øve indflydelse på sagen samtidigt. Forløbet starter med oprettelsen af en sag (fx når en sag udtages til tilsyn) og afsluttes, når der er truffet en afgørelse. Imellem de to punkter sker der en række aktiviteter, der beriger sagen med data, dokumenter, udtalelser, høringssvar og i sidste ende en afgørelse. Oprettelsen såvel som afslutningen og berigelserne er aktiviteterne i laget af processer. Hver aktivitet har dybest set til formål at bringe sagen i en tilstand, hvor det er muligt at træffe en afgørelse og dermed afslutte sagen. Man kan sige, at sagen lærer mere og mere, indtil der til sidst er tilstrækkelig viden til at slutte entydigt. Værktøjslaget afspejler, at der skal være nogle konkrete værktøjer, som benyttes til at berige sagen eller føre sagen videre til næste led i processen. Værktøjerne kan være rettet mod forskellige typer af aktører. Det lægger ansvaret for gennemførelsen af aktiviteten hos den pågældende type aktør. Ansvaret for en given aktivitet er i nogle tilfælde givet ved lov (fx kan et skøn kun foretages af sagsbehandleren), mens det i andre tilfælde ikke er givet. Kort sagt, så vil aktiviteten, afhængigt af dens karakter, kunne udføres af en eller flere forskellige typer af aktører. Generelt set opererer vi med tre aktører i denne sammenhæng: Borgeren/Virksomheden er ikke nødvendigvis bare en passiv part i sagen, hvis eneste opgave er at oprette ansøgningen og derefter vente på afgørelsen. Denne opfattelse forandres i takt med at borgere og virksomheder i større grad forventer at blive inddraget og i erkendelse af de besparelser, der er at hente ved at lade borgeren/ansøgeren udføre en stadig større del af arbejdet. Derfor er det væsentligt at fokusere på, hvordan borgeren/virksomheden kan inddrages. Indblik i egen sag er første niveau, men muligheden for at påvirke og medvirke bør også være i fokus. Automatisering betegner det forhold, at aktiviteter gennemføres af et system. Eksempler på det kan være at berige en sag med yderligere oplysninger via opslag på web service eller at validere data på en sag, når sagen oprettes. Hvis sagen er fuldt oplyst, er det også muligt at lade systemet afgøre sagen. Det vil reducere antallet af rutine- og administrative sager, der kræver sagsbehandlerens tid og kræfter. Dermed frigives sagsbehandlerne til andre opgaver. Figuren til højre viser principperne bag sagsbehandling. Der er tre lag i behandlingen: Et lag af ansvarlige (eller bidragydere om man vil), et lag af processer og et lag af værktøjer. Selve sagen er et forløb og ikke en statisk entitet. Figur 1: Sagens forløb og aktørernes muligheder 6

7 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S Fuldautomatisering inkluderer afgørelse af sagerne, men det afhænger om de 4 egenskaber for fuldautomatisering overholdes. Sagsbehandleren har traditionelt stået for den fulde sagsbehandling og har udført hovedparten af opgaverne inklusiv opgaver på vegne af andre parter. Der er dog en erkendelse af, at dette skal forandres. Dels er der ikke længere de nødvendige ressourcer, og dels er der behov for at skabe en arbejdssituation med færre ensidige og trivielle arbejdsopgaver, så medarbejderne kan fokusere på de faglige aspekter, herunder kvalitetssikring af sagsgangene. En jurist skal lave juridiske vurderinger ikke journalisere sager, se om alle papirer er i en mappe eller tjekke simple værdier i skemaer og tabeller. Derfor skal der fokuseres på, hvilke opgaver der ligger bedst hos sagsbehandleren. Resten skal forenkles og automatiseres i det omfang, det er muligt. Over tid kan der ske ændringer i den måde, processen forløber. Lovgivning fjerner måske behovet for personlige skøn, teknologiske muligheder kan flytte aktiviteter fra sagsbehandleren til automatisering, og ændringer i sagsgange kan flytte aktiviteter over til borgeren. Mulighed for at flytte ansvaret for aktiviteter Det er ofte ikke hensigtsmæssigt eller muligt at designe den perfekte proces fra starten. Først og fremmest er det ikke kun sagen, der er lærende. Det er en organisation også. Derudover vil der over tid opstå nye idéer, nye muligheder eller ske ændringer i omverdenen, som gør et skifte muligt. Et eksempel kan være data, som i dag findes hos ekstern part og ikke kan hentes elektronisk. Dette kræver, at sagsbehandleren eller borgeren/virksomheden indtaster data. Men i det øjeblik der oprettes en service, hvor data udstilles, kan data hentes som en automatiseret proces. Derfor er det vigtigt, at der kan ske en løbende tilpasning og effektivisering. Mulighed for at udvide eller begrænse antallet og rækkefølgen af aktiviteter Der vil naturligt ske ændringer i lovgivning og ressortområder, som nødvendiggør nye aktiviteter eller overflødiggør eksisterende. Dermed skal det være muligt at fjerne eller tilføje nye, så der hele tiden arbejdes efter det mest optimale forløb. Mulighed for delvis automatisering Selv om en sag ikke kan automatiseres fuldt ud, skal platformen stadig kunne tages i anvendelse og benyttes til de dele af sagen, som kan automatiseres. Platformen skal også indgå i samspil med andre systemer, der håndterer de fagspecifikke elementer og den manuelle behandling. En ny platform for sagsbehandling skal altså besidde tre vigtige egenskaber: 7

8 Dyb digitalisering 2.1 Fem generationer af sagsbehandlingssystemer CSC har mere end 30 års erfaring med at udvikle sagsbehandlingssystemer. Over årene er der udviklet unikke løsninger, som har været med til at placere Danmark i den globale digitale elite. Ud fra denne erfaring har vi identificeret 5 generationer af sagsbehandlingssystemer. Hver enkel generation har haft sit særpræg og fokus, og hvert generationsskifte har medført markante kvalitetsforbedringer og besparelser. Stort set alle offentlige og private virksomheder har i dag sagsbehandlingssystemer fra én af de tre første generationer. Figur 2 giver et overblik over generationerne og angiver de forskellige niveauer af understøttelse af sagsbehandlingen. De beskrives nærmere nedenfor Første generation Journalisering Dokumenterne er fortsat på papir. Sager registreres typisk digitalt med referencer til dokumenter. It anvendes til at finde sagsakter og øvrige dokumenter hurtigt. Fokus for digitaliseringen er registrering af metadata for de enkelte dokumenter. Fordelene er, at det er hurtigere at undersøge om dokumenterne eksisterer, finde dokumenterne frem og at danne sig et overblik over en sag Anden generation Dokumenthåndtering Dokumenterne er nu i elektronisk form, og kan både oprettes, læses, redigeres og lagres i systemet. It anvendes til at håndtere dokumenterne. Fokus for digitaliseringen er konvertering af eksisterende dokumenter til digital form (typisk via indskanning), søgning i dokumenternes ustrukturerede data samt samarbejdsprocesser omkring dokumenthåndteringen (fx godkendelsesprocesser). Fordelene er, at det er muligt at samarbejde omkring dokumenter, og at det er nemt at få adgang til dokumenter Tredje generation Digitalisering Dokumenterne opløses nu til objekter og relationer. Opmærksomheden rettes nu mod oplysningerne og ikke på samlingen af dem som dokumentet repræsenterer. Fokus er således på dataobjekter, dvs. identifikation af objekter, deres relationer og strukturer. Et dokument er således blot en samling af objekter, og der kan etableres specifikke dokumenter/visninger til forskellig brug. Fordelene er, at det nu er muligt at sætte oplysninger i kontekst og sammenligne på tværs, både inden for den enkelte sag og på tværs af sager fx til at skabe overblik, nye sammenhænge, til analyseværktøjer, statistik, ledelsesinformation etc. Figur 2: De 5 niveauer af sagsbehandling 8

9 Fjerde generation Automatisering Når dokumenternes oplysninger er repræsenteret som objekter og relationer, så er næste trin, at systemet anvender disse til at foretage sagsbehandling. It anvendes således til at styre sagsbehandlingen og til at foretage dele af eller hele sagsbehandlingen. Fokus ligger således på at strømline og regelsætte såvel processen for sagsbehandling som de regler, der gælder for sagsbehandlingen. Fordelene er, at it overtager dele af sagsbehandlingen samt den strømliningsproces som automatiseringen kræver Femte generation Inddragelse Sagsbegrebet opløses til at være borger-, kunde- eller virksomhedsengagementer, således at der både i forvaltningen og for den enkelte kan skabes et samlet engagement og en samlet behandling. Den automatiserede sagsbehandling vil desuden altid have begrænsninger. Der vil altid være regler, som kræver et menneskeligt skøn, oplysninger som det er nødvendigt at diskutere med anmelder/ansøger samt behov for ustrukturerede data til at lave beskrivelser. Den enkelte involveres derfor direkte i behandlingen og forvaltningen af oplysninger og rettigheder. Fokus er således på at skabe sammenhænge i behandlingen og interaktionen med den enkelte. Fordelene er, at både ansøger/anmelder og forvaltning behandler et samlet kompleks, og at sagsbehandlingen optimeres gennem interaktion med den enkelte. 2.2 Dyb digitalisering Dyb digitalisering betegner en tilgang, hvor digitalisering ikke sigter mod gradvise forbedringer (sende mail i stedet for breve eller udfylde blanket på skærmen i stedet for blanket på papir), men hvor der sigtes mod fundamentale ændringer med langt større effektiviseringsgevinster. Det er naturligvis fornuftigt med en gradvis effektivisering, men potentialet ved dyb digitalisering er efter vores erfaring meget større. De fleste offentlige myndigheder har i dag sagsbehandlingssystemer på niveauerne 1 til 3, og mange har taget fat på at forbedre disse gennem forskellige tiltag. Indførelsen af Dokumentboks i forbindelse med edag3 vil skubbe på i den retning. Ligeledes vil DanID OCES-certifikatet sandsynligvis gøre sit til, at flere løsninger bliver koblet op på digital signatur og integreres til NemLog-In. Det er dog kun de færreste, der reelt arbejder med niveau 4 eller 5. Udfordringen er, at det er væsentligt mere krævende for organisationen. Hvis man vil bevæge sig videre fra niveau 3, er der nemlig behov for, at man gentænker det forretningsområde, den service, de processer og de systemer, man benytter i dag. Udfaldsrummet bliver straks mere usikkert, og man bevæger sig væk fra den forvaltningstradition, man har haft gennem mange år. I yderste konsekvens kan der blive tale om at foretage lovændringer og ændre dramatisk i medarbejderstabens sammensætning og funktioner. I CSC har vi erfaret, at der er fællestræk ved de problemstillinger, vores kunder står med i forbindelse med digitalisering. De fælles problemstillinger betyder, at løsninger fra ét projekt med fordel kan genbruges i andre projekter. Men det kan og bør ikke erstatte en afdækning af de særlige forhold, der gælder for den enkelte kundes specifikke fagområde. 9

10 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S Digital byggesag Kommunerne bruger mange ressourcer på at behandle byggesagsansøgninger. CSC har i samarbejde med 4 kommuner gennemført et projekt over 5 uger, hvor vi kortlagde, hvordan fremtidens byggesagsbehandling kunne foregå. Langt de fleste sager er meget ensartede og simple (som udbygning af eksisterende bolig, carporte, overdækning af terrasser, nedrivning osv.) Alligevel viser erfaringen, at der bruges relativt mange arbejdstimer pr. sag, men især lang kalendertid. Selve det langstrakte forløb fører til mere arbejde i form af henvendelse fra utilfredse borgere. Vores analyse viste, at det helt store problem var kvaliteten af ansøgningerne. Sagerne var ofte mangelfulde og fyldt med fejl. Dette skyldtes dels, at der er forskel mellem de krav, de enkelte kommuner stiller og dels at de fleste mennesker kun sjældent laver byggeansøgninger og derfor aldrig lærer at forstå processen. Løsningen blev at udvikle et værktøj som gennem en simulering gjorde det enkelt for borgeren at få forklaret, hvad der var relevant for lige netop den specifikke ansøgning på den specifikke lokalitet, så de ikke skulle forholde sig til den samlede byggelovgivning. Desuden kunne den principielle ansøgning oprettes ved at tegne og bruge drag/drop. Borgeren får således et enkelt værktøj til at forstå reglerne og processen. Samtidig modtager sagsbehandleren fuldt oplyste sager og korrekte ansøgninger, som lever op til de krav og bestemmelser der gælder, hvilket giver færre dispensationsansøgninger og færre klager. Eksemplet viser at det er væsentligt at analysere, hvad der i den givne situation fører til en uoplyst sag. Ansøgere vil som regel gerne gøre det rigtigt, og derfor skal det afdækkes, hvad der er årsagen til ufuldstændige eller fejlfyldte ansøgninger i den konkrete proces. Dermed kan man finde det værktøj, som ikke bare sikrer, at en ansøgning er korrekt, men også at ansøgeren rent faktisk er i stand til at opfylde kravene første gang. Besparelsen i løsningen lå ikke i at optimere interne procesgange. Når en sag er helt korrekt oprettet, går sagsbehandlingen så hurtigt, at potentialet her er ret lille. Optimeringen lå i at analysere det, som lå før de interne processer (borgerens ansøgning) og i at fjerne de elementer, som forstyrrer de interne processer (henvendelser fra utålmodige borgere, klager over afgørelser og ansøgninger om dispensation for reglerne). Projektets resultater er direkte anvendt som kravspecifikation til den landsdækkende løsning, der nu bliver implementeret i regi af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det viser, at der på kort tid kan udvikles nye principper for offentlig forvaltning og findes store effektiviseringer. 2.3 Digitaliseringsstrategi Digitalisering på 4. og 5. niveau kræver en gensidig læreproces mellem fageksperter og it-eksperter. Ingen har erfaringer med den nye virkelighed men med gensidig sparring, vidensoverførsel og nytænkning kan de faglige processer og de teknologiske muligheder gå op i en højere enhed og skabe grundlaget for markante effektiviseringsgevinster. Det er i denne proces væsentligt, at man kan prøve sig frem i mindre målestok og lære, hvad der virker i praksis, og hvad der skal gentænkes eller modificeres. Man bør derfor i vidt omfang starte med et pilotprojekt, hvor man automatiserer en enkelt arbejdsgang og gennem en agil metode får opstillet en model og fremgangsmåde for det videre forløb. For niveau 4 eller 5 er det ofte væsentligt, at man inddrager de parter, man udveksler sager eller informationer med. Begrænsninger i snitflader eller på anden måde i det omkringliggende domæne, kan sætte en klar begrænsning for, i hvilken grad man kan automatisere og/eller involvere borgere og virksomheder. Der skal således derfor også opstilles nye modeller for samspillet med disse eksterne interessenter. 10

11 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S Vognmandstilladelser CSC gennemførte i vores I:Lab et projekt i samarbejde med Færdselsstyrelsen, hvor vi analyserede hele den ansøgningsproces, der går forud for at få tilladelse til at starte en vognmandsforretning. Sådanne ansøgninger krævede mange ressourcer og tog ca. 8 kalenderuger at behandle. Ansøgningerne var kendetegnet ved at være meget mangelfulde, og det meste af materialet kom dryssende hen ad vejen. En undersøgelse afslørede to overraskende og sammenhængende årsager. For det første var det meget svært for ansøgerne at forholde sig til alle de ting, de skulle frembringe. Det omfattede mange forskellige dokumenter fra banken, uddannelsesinstitutioner, straffeattest, registrering af første bil osv. For det andet skulle ansøgeren gennemgå et kursus for at blive vognmand, og her opstod yderligere et problem. Lærerne på skolerne hjalp eleverne med at ansøge, men da de vidste, at sagsbehandlingstiden var meget lang, sendte de en ansøgning ind, så snart ansøgeren startede på kurset, vel vidende at den ikke var fuldstændig. Herefter gik tiden med at skaffe de resterende papirer og indsende dem løbende. Resultatet blev, at når ansøgeren havde kursusbeviset i hånden, kunne han sende det ind som sidste dokument, og så var alt andet på plads. Set fra den enkelte ansøger var det en meget fornuftig strategi. Selve ventetiden havde altså medført en praksis blandt ansøgerne, som i sig selv bidrog kraftigt til at gøre ventetiden endnu længere. Løsningskonceptet blev, at ansøgeren i stedet loggede sig på en hjemmeside og gav Færdselsstyrelsen fuldmagt til at indhente alle oplysninger, som kan hentes automatisk. De resterende få oplysninger skulle ansøgeren selv skaffe. Det gjorde i sig selv hele ansøgningsprocessen meget mere enkel. Der blev lavet en strategi for de resterende datakilder, som var til stede i elektronisk form, men som ikke blev udstillet via services. Endeligt blev løsningskonceptet udformet, således at det ikke var muligt at indsende en ansøgning, før alle data var tilstede. Eksemplet viser at detaljeret viden om sine brugere giver overraskende indsigt i, hvordan en ny løsning skal opbygges. at manglende strukturerede data fra andre parter er stærkt begrænsende for muligheden for at effektivisere, og at det er væsentligt, at de også har et incitament til at levere dem, da det ofte kræver ændringer i deres systemer at kunne levere data. 2.4 Forudsætninger for fuld automatisering Med systemer fra niveau 4 opnår man objektiv sagsbehandling, da behandlingen af hovedparten af sagerne overgår til it. Objektiv sagsbehandling har fire grundlæggende forudsætninger: Strukturerede data gennem datastandarder i udveksling En begrebsmodel, som er fælles for alle parter inden for et givent fagområde Entydige regler for behandling af hovedparten af sagerne Et entydigt procesflow for behandling af hovedparten af sagerne. Disse gennemgås nærmere nedenfor Strukturerede data Data skal være strukturerede, så de kan behandles af et it-system. Det betyder, at data skal udveksles i strukturer som fx XML i modsætning til tekstuelle forklaringer. De oplysninger, som tilføjes en sag, skal være strukturerede, hvilket medfører, at de aktører (borgere, virksomheder, offentlige myndigheder, registre), som tilføjer oplysninger, skal 11

12 Dyb digitalisering CSC DANMARK A/S gøre det struktureret gennem veldefinerede grænseflader. Det kan enten være brugerflader, som kun tillader styret indhold eller servicesnitflader med systemintegrationer i veldefinerede formater. Der vil i visse tilfælde være brug for at aflevere ustrukturerede data fx redegørelser, kommentarer til sagsbehandlingen etc. Her vil man stadigt kunne bruge it-systemet til at afgøre, om data er afleveret, mens behandlingen af data vil involvere manuelle trin Entydige data For at it-systemet skal kunne behandle sagen, så er det nødvendigt, at der er fuldstændig klarhed over betydningen af alle oplysninger. Hvis en borger i forbindelse med en ansøgning om sociale midler fx skal angive sin ledighedsperiode, er det ikke til meget nytte, hvis formatet er rigtigt, men der er tvivl om, hvordan ledighedsperiode skal forstås. Er det perioden fra sidste aktivering eller fra sidste fuldtidsbeskæftigelse? Ved borgeren, hvad der skal oplyses, og er A-kasser, kommuner og andre myndigheder helt enige om tolkningen? Der skal med andre ord etableres en fælles begrebsmodel inden for det sagsområde, der skal digitaliseres og automatiseres. Det er også væsentligt, at der er en fælles forståelse for, hvordan disse data skal tolkes. Erfaringer viser, at man ikke kan forvente, at dette er tilfældet, bare fordi det er det samme lovgrundlag, der ligger til grund. Der er rig mulighed for at fortolke lovtekster, som i øvrigt også er foranderlige. En fælles begrebsmodel skal gerne overleve længere end en valgperiode. Derfor skal man i snitfladebeskrivelser og i brugervendte skærmbilleder sikre, at der sker en entydig registrering og forståelse Entydige regler En væsentlig forudsætning for automatiseret objektiv sagsbehandling er selvfølgelig, at reglerne for vurdering af sagen er entydige. Det betyder, at regler skal kunne anvendes uden henvisning til personlige skøn eller vurderinger. Hvordan opfyldes eksempelvis et krav om at være aktiv jobsøgende? Er det alene et spørgsmål om antallet af skrevne jobansøgninger, eller er der andre kriterier? Der kan naturligvis være behov for skøn, men disse skal i givet fald ske på et tidspunkt, hvor alle andre regler er benyttet, og alle informationer fremskaffet. I sidste ende medfører skøn og vurdering en begrænsning af effektiviseringen og en svækkelse af den objektive sagsbehandling. Endeligt skal reglerne benyttes entydigt, hvorfor det er vores anbefaling, at man håndterer afgørelser og regler i et værktøj, som er dedikeret til at kunne validere og træffe beslutninger i henhold til dansk lovgivning Entydigt procesflow Sidst men ikke mindst, så skal selve processen for behandling af sagen være uafhængig af personlige skøn eller vurderinger. Sagens type skal afgøre, hvilke trin den skal igennem. Der kan selvfølgelig være undtagelser og specialtilfælde, der kræver en specialiseret proces, men hovedparten (2/3) af sager af samme type bør følge samme proces Automatisering kontra manuel behandling Mulighederne for automatisering afhænger fuldstændig af graden af strukturerede data, entydige data, entydige regler og entydigt procesflow. Sagt med andre ord, i jo mindre grad de fire forudsætninger er opfyldt, jo mindre automatisering og dermed færre effektiviseringsgevinster. Det vil sige, at hvis informationerne er ustrukturerede og tvetydige, og hvis reglerne er baseret på personligt skøn, så bliver sagsmængden ikke ret meget mindre uanset hvor mange Word-dokumenter man tilføjer. Hvis sagen ikke beriges af systemet, så skal sagsbehandleren selv gøre det. Det betyder at: En sagsbehandler bruger lang tid på at sætte sig ind i en sag, hver gang den bliver taget frem igen Det er meget svært at flytte sager mellem sagsbehandlere. Sygdom, ferier og fratrædelser koster derfor ekstra sagsbehandlingstid Det er tidskrævende at lære nye medarbejdere op Der bruges meget lidt tid på faglige skøn og vurderinger og meget tid på at læse tekst og tjekke regler Det er svært at formidle til borgere og virksomheder, hvor sagen er, og hvordan den skrider frem Kort sagt, så kan der høstes store gevinster ved at etablere de ovenstående forudsætninger. Det giver det fornødne fundament for at kunne lave dyb digitalisering, hvor målet ikke er en 2 % forbedring, men mindst 50 % effektivisering. 12

13 Løsningsmodel I dette afsnit beskriver vi vores bud på en løsningsmodel for 5. generations digitalisering dyb digitalisering hvor en sag beriges gennem en række processer fra oprettelsestidspunktet frem mod en entydig afgørelse. Modellen baserer sig på CSC s afgørelsesmotor 5g, og det indebærer flere åbenlyse fordele: Ved at basere løsningen på eksisterende komponenter kan arbejdet med de første prototyper tage udgangspunkt i et basislag af funktionalitet, som er sammenhængende og afprøvet Ved at benytte komponenter, som er udviklet til dansk forvaltning og testet i praksis kan der hurtigt etableres en modnet løsning 5g er specifikt bygget til at kunne håndtere spektret fra manuelle sager til juridisk bindende afgørelser helt uden indblanding fra sagsbehandlere 5g er ikke et færdigt system, som dikterer, hvordan sagsbehandlingsprocessen skal foregå i en myndighed. 5g er heller ikke en procesmotor og indeholder ikke specifikationer af, hvordan brugerfladen og brugerinteraktioner skal foregå. Alle de forhold skal afklares i det konkrete tilfælde. 5g er derimod principper, arkitektur og komponenter udviklet til at: Sikre registrering af modtagelsen Berige en sag med data og informationer fra digitale kilder. Det sikrer, at data er strukturerede og entydige, da mest muligt hentes fra digitale kilder, og mindst muligt skal indtastes Lade en borger eller sagsbehandler berige en sag, enten som fast aktivitet eller kun i de tilfælde, hvor systemet ikke selv har kunnet finde data Verificere data i forhold til regler, som kan opbygges individuelt til den enkelte sagstype. Det sikrer, at entydige regler benyttes ensartet i alle sager Sikre en sammenhængende godkendelse i forhold til lovgivningen, som er juridisk gyldig og sidestillet med en jurists afgørelse. Det garanterer, at der sker en fuld objektiv sagsbehandling Returnere eller afvise sagen, hvis regler ikke overholdes (som en regelmotor) eller holde sagen i den aktuelle tilstand (som en procesmotor), mens der afventes input fra borger, virksomhed, tilsynsmyndighed, BPM eller sagsbehandler. Det sikrer, at sagsbehandleren inddrages så sent som muligt og får mere tid til at afgive skøn og vurderinger, hvor det er krævet Ovenstående funktioner er alle centrale elementer, som er yderst komplicerede at etablere, men som typisk indgår i offentlige myndigheders sagsbehandling. De er forudsætninger for at kunne automatisere sagsbehandlingen og tidligt vise resultater i konkrete sagsbehandlingsprocesser, hvilket vil give et godt grundlag for den konkrete løsning. Samtidig er man ikke bundet til en samlet løsning, som er begrænsende for den innovation og udvikling, der vil ske hos den enkelte myndighed. De følgende afsnit beskriver 5g-platformen. 3.1 Afgørelsesmotor 5g er udviklet med udgangspunkt i den løsning, vi har etableret i forbindelse med Digital Tinglysning. 13

Offentligt-privat it-samarbejde. - en forudsætning for dyb digitalisering. Hans Jayatissa Løsningsdirektør

Offentligt-privat it-samarbejde. - en forudsætning for dyb digitalisering. Hans Jayatissa Løsningsdirektør Offentligt-privat it-samarbejde - en forudsætning for dyb digitalisering Hans Jayatissa Løsningsdirektør CSC i Norden 3.700 medarbejdere Omsætning $ 900M (FY09) Consulting, System Integration & IT Outsourcing

Læs mere

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger : CSC Innovation Consulting - Inspiration til innovative løsninger INNOVATION Praktisk innovation skal være er et centralt element i vores samarbejde med kunder. Vores metode Vi baserer vores metode på

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Der er penge i service Elektronisk tinglysning

Der er penge i service Elektronisk tinglysning Der er penge i service Elektronisk tinglysning IT Arkitekturkonferencen 2008 Forfatter og projektchef Henrik Hvid Jensen, Devoteam Consulting, henrik.hvid@devoteam.dk Blogs og kommentarer på www.soanetwork.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) Udgangspunkt for Min Digitale Byggesag Pilotprojektet DOB med 6 pilotkommuner, staten og KL Politisk pres i forhold til hurtig, billig og ensartet

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL?

Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Effektivisering via krav om elektronisk indberetning af finansielle data Udnytter du mulighederne ved XBRL? Industrigruppe Finans Er du klar til digital indrapportering af finansielle data? Finansielle

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal

PROMARK WORKFORCE MANAGEMENT ProPortal er den enkle, webbaserede indgangsvinkel til ProMark både når det drejer sig om registrering af egen tid og opgaver, information og udførelse af konkrete arbejdsopgaver. kører i en webbrowser og kan også

Læs mere

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet.

k01 pz /bilag 149 Justitsministeriet. 1 /bilag Justitsministeriet. København, den 18. maj 2009. 149 a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte digitaliseringen af tinglysningen, idet der er indgået en tillægsaftale

Læs mere

Huskeliste. - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog. Domstolsstyrelsen / Huskeliste. Designelementer: Logo

Huskeliste. - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog. Domstolsstyrelsen / Huskeliste. Designelementer: Logo Desi Designelementer: Logo Logo På Domstol.dk findes logoet i øverste venstre hjørne på alle websitets sider. Huskeliste Designguide for Domstol.dk - til kommende brugere af Den Digitale Bilbog Domstolsstyrelsen

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT

Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT 17. maj 2002 Side 1 Effektiviseringer, serviceløft og ressourcebesparelser med IT Lars Frelle-Petersen Den Digitale Taskforce, Finansministeriet lfp@tforce.dk 17. maj 2002 Side 2 Den digitale udfordring

Læs mere

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr.

Tinglysningsretten. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE. nr. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten 2014. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Direkte nr. 99 68 59 01 Fax 99 68 58 01 SE.

Læs mere

Public 360. Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi?

Public 360. Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi? Public 360 Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi? Realiser regeringens digitaliseringsstrategi i dag Hvordan understøtter Public 360 den offentlige digitaliseringsstrategi?

Læs mere

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne. Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid 2 Titel Morgendagens administrative medarbejder i kommunerne Fremtidens kompetencer i en effektiviseringstid

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

360 Digital Styringsreol

360 Digital Styringsreol 360 Digital Styringsreol OPNÅ BEDRE STYRING, OPFØLGNING, OVERBLIK SAMT DOKUMENTATION AF ORGANISATIONENS PROCESSER Mange organisationer oplever et voksende pres for på samme tid at skulle levere højere

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning

Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 24. november 2009 Kontor: Formueretskontoret Sagsnr.: 2009-792-1079

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S

KENDELSE. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S 1 København, den 1. november 2010 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard, Jens Saugstrup, Lars Nissen og Michael Hammerbak Amagerbrogade 252 2300 København S Nævnet har

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk

Den enkle vej til. Virk.dk. Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Den enkle vej til Virk.dk Effektive indberetningsløsninger til det digitale Danmark. www.capevo.dk Lad os gøre arbejdet Digital selvbetjening og indberetning på Virk.dk forenkler arbejdsgangene og giver

Læs mere

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring)

UDKAST v.2. Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) Sektorstandardiseringsudvalget for ehandel Til interessenter i ehandel (udsendes i bred offentlig høring) UDKAST v.2. Høring over vision, pejlemærker og forretningskrav til ehandel mellem den offentlige

Læs mere

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING

Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Dialogmøde INDKØB INFRASTRUKTUR FORMIDLING UDVIKLING Velkommen v/rolf Hapel DDB-koordinationsgruppen Dagens program 10.00-10.15 Velkommen v/formand for koordinationsgruppen, Rolf Hapel 10.15-11.15 Hvad

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

EfterUddannelse.dk, fase 3: Den digitale VEU-ansøgning. August 2011 Steen Larsen, UNI C

EfterUddannelse.dk, fase 3: Den digitale VEU-ansøgning. August 2011 Steen Larsen, UNI C EfterUddannelse.dk, fase 3: Den digitale VEU-ansøgning August 2011 Steen Larsen, UNI C Dagsorden Lovændring og nye regler Nye processer og ny rollefordeling Virksomhedsinput fra fokusgruppemøder Brugerflade

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver

Bilag A. Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Bilag A Opsummering af foranalysens centrale konklusioner og perspektiver Den nuværende telefonbetjening af borgerne Borgerne kontakter i dag de offentlige myndigheder for at få råd og vejledning, fx om

Læs mere

EDI til Microsoft Dynamics

EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics EDI til Microsoft Dynamics Anvend EDI og udnyt potentialet fuldt ud i økonomisystemer fra Microsoft Dynamics herved opnår din virksomhed et mindre ressourceforbrug og færre fejl.

Læs mere

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse

NemRefusion den intelligente, digitale postkasse NemRefusion den intelligente, digitale postkasse I 2010 lancerer KOMBIT A/S i samarbejde med KL og Arbejdsmarkedsstyrelsen den nye syge- og barseldagpengeløsning, NemRefusion. Den nye løsning er en moderniseret

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads

Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fredericia Kommune Den sammenhængende arbejdsplads Fra vision til virkelighed www.traen.dk Dem du skal høre på Mary Larsen Kommunikationschef Fredericia Kommune Michael Ibsen Manager Traen Lab Århus Gothersgade

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014

FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 FREMTIDENS DIGITALE BYGGESAG INNOVATION & DIGITAL VÆKST IMPULS 2014 den 18. september på Admiral Hotel, København KLIK HER OG TILMELD DIG ONLINE TOPLEDERDEBAT Succesen fra de sidste år fortsætter. Hør

Læs mere

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen

Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering. Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Den offentlige postløsning fuld offentlig digitalisering Kontorchef Michael Busk-Jepsen, Økonomistyrelsen Dagsorden 1. Visionen set centralt fra - Regeringens globaliseringsstrategi, e2012 - edage, herunder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Den digitale tingbog er på vej

Den digitale tingbog er på vej Den digitale tingbog er på vej Tinglysningsmotor, digital signatur og internettet. Arbejdet med udformningen af den nye digitale tingbog er i fuld gang i Domstolsstyrelsen. Af chefkonsulent Anja Olsen,

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com

Maj 2012. FRBO.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Hvordan E-Intelligence Sikrede Massiv Trafik og Salgs Stigninger For FRBO.com Maj 2012 FRBO.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com +1 678 500 9078 info@eintelligenceweb.com

Læs mere

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger Kammeradvokaten 8. november 2013 ATP Koncernens visioner Vi er her for at sikre hele Danmark økonomisk grundtryghed.

Læs mere

Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne?

Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne? 10. september 2010 Digitalisering af Bilbogen - hvad betyder det for bilforhandlerne? Den 2. november 2010 bliver Bilbogen digital. Det kan komme til at betyde ændringer i arbejdsgangene hos forhandlere

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice

Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice Effektiv sagsbehandling og hurtig borgerservice 360 Kommuneløsning Med udvidet borgerselvbetjening og tværgående digitale arbejdsgange er kommunen efterhånden blevet borgernes primære kontaktpunkt til

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Forretningsgang for rådgivning

Forretningsgang for rådgivning FinansSparring er uvildig økonomisk rådgivning til private - til dig der har brug for et godt råd til at få råd. FinansSparring ApS Kragelundvænget 135 7080 Børkop Din vej til større overblik og mere overskud

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post.

Indledning. KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. B I LAG TIL HØRINGSSVA R OFFENTLIG DIGITAL PO ST Den 10. februar 2012 Indledning KL har modtaget forslag til Lov om Offentlig Digital post. KL hilser lovforslaget meget velkommet, idet lovforslaget er

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Microsoft Dynamics AX Scanfak. Fall

Microsoft Dynamics AX Scanfak. Fall 1 Microsoft Dynamics AX Scanfak Fall 16 - faktura management & workflow Med faktura management & workflow systemet Scanfak fra GITS kan du afhjælpe de tunge administrative rutiner ved håndtering af kreditor

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Fælles UC Videoplatform 08-05-2014 Den fællesstatslige it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen Produkt: Projektgrundlag, ver. 27/8-2013 1 Stamdata Stamdata

Læs mere

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA

Praktiserende Landinspektørers Forening. Fremtidens matrikulære sagsgang. minimaks og MIA Praktiserende Landinspektørers Forening Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA 02 Fremtidens matrikulære sagsgang minimaks og MIA Om minimaks og MIA minimaks er Kort & Matrikelstyrelsens nye matrikulære

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU)

Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU) Foranalyse Projekt: PDM-kerne Projektleder : Jacob-Steen Madsen (jsm), Syddansk Universitet (SDU) Projektdeltagere: 1. Indledning og baggrund Mogens Sandfær (MS), Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jørgen

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere