Informationsforvaltning i det offentlige
|
|
- Clara Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Informationsforvaltning i det offentlige 1
2 Baggrund Den omfattende digitalisering af den offentlige sektor i Danmark er årsag til, at det offentlige i dag skal håndtere større og større mængder digital information i flere og flere sammenhænge. Tværgående samarbejde mellem myndigheder får stigende betydning, og information deles i større grad mellem relaterede myndigheder, statslige som kommunale og regionale, men også med leverandører, som udvikler offentlige it-systemer, og private virksomheder, der arbejder med offentlig information i deres egen forretning. I disse år inddrages tillige den enkelte borger og virksomhed via obligatorisk selvbetjening i stigende grad i den offentlige informationsskabelse med krav om langt større gennemsigtighed i informationsanvendelsen end nogensinde før. Det er derfor også af afgørende betydning, at de offentlige myndigheder løbende er i stand til at håndtere den stigende mængde af information og udnytte den på en effektiv og værdiskabende måde for hele samfundet. Denne forvaltning af offentlig information kræver en velkoordineret og sammenhængende indsats, der er prioriteret som en central og fælles opgave for alle myndigheder. Betegnelsen offentlig informationsforvaltning omfatter sammenhængende håndtering af information i alle dets trin fra skabelse, opbevaring og anvendelse For at få informationsforvaltning til at fungere optimalt på tværs og skabe maksimal værdi for det offentliges forretning, er det afgørende, at det tekniske og forretningsmæssige samspil mellem fagsystemer, analytiske systemer og den enkelte organisations strategiske, taktiske og operationelle forretningsmål afklares og styres via en målrettet og koordineret informationshåndtering lige fra information skabes til den anvendes operationelt i fagsystemerne eller analytisk til forbedring af forretningen. Figuren foroven giver et overblik over informationsforvaltningens vigtigste komponenter og arbejdsgange og illustrerer informationsfødekæden lige fra skabelse til anvendelse af information. Håndtering af alle forvaltningens led kræver en forretningsbevidst koordineret styring for at kunne fungere optimalt. I denne fødekæde er datavarehuset centralt placeret som omdrejningspunkt for opsamling, opbevaring og distribution af information. 2
3 Datavarehuset som omdrejningspunkt for information Da datavarehus-konceptet er en særdeles velegnet komponent til at koble forretningsområder sammen med, kan et netværk af sammenhængende datavarehuse i en vision for fremtidig offentlig informationsforvaltning naturligt skabe en fællesoffentligt tilgang til opbevaring og deling af information. Et datavarehus kan defineres og opbygges på flere forskellige måder afhængig af omfang og anvendelse. Detaljerne omkring dette er mindre relevant i dette overblik, men som udgangspunkt kan man overordnet betragte datavarehuset som et centralt sted, hvor man organiserer og opbevarer information med det formål at efterfølgende dele denne information til forskellige anvendelser, enten det er at understøtte de operationelle fagsystemer med f.eks. opslag i historisk information og/eller til specielle analytiske formål såsom prognoser, evalueringer m.m. Operationel og analytisk anvendelse Information opbevaret i et datavarehus kan som nævnt anvendes til forskellige formål, typisk en operationel anvendelse og en analytisk anvendelse. Den operationelle anvendelse af information har primært til formål at understøtte udførslen af konkrete transaktioner i fagsystemer f.eks. foretage udbetalinger, sende breve ud til borgere, oprette sager, journalisere, osv.; al det som man forventer et fagsystem skal kunne. Dvs. information, der oprindeligt kom fra et fagsystem, fødes nu tilbage til fagsystemet for at understøtte dets funktion. Den analytisk anvendelse af information (modsat den operationelle anvendelse) handler primært om at opnå indsigt i ens forretning gennem metodisk undersøgelse af ens nutidige og historiske informationer med henblik på f.eks. at forbedre og optimere forretningsprocesser, lave prognoser, sammenligne og evaluere på effekten af specifikke offentlige tiltag, i det hele taget at styrke beslutningsgrundlaget for at kunne foretage de bedst kvalificerede valg og dermed nemmere tilpasse sin forretning til fremtidige behov. En undersøgelse af information involverer typisk, at man leder efter hensigtsmæssige eller uhensigtsmæssige mønstre, som viser bestemte trends eller effekterne af tidligere tiltag/beslutninger i forretningen. Informationsskabelse En særdeles vigtig del af informationsforvaltningen er selve informationsskabelsen, dvs. det øjeblik hvor information oprettes enten via en sagsbehandlers registrering af information i et fagsystem eller via automatisk overvågning (monitorering) af en vigtig forretningsproces. Når information skabes, skabes også kvaliteten; den kvalitet man må leve med, når man efterfølgende skal anvende informationen. Dårlig informationskvalitet, dvs. upræcis, unøjagtig, forkert information, kan skabe særdeles store problemer senere hen i informationsanvendelsen, noget som mange it-systemer døjer med. Forvaltningens arbejdsområde Det offentliges arbejdsområde dækker mange fagemner, funktioner, roller, arbejdsopgaver og værktøjer; information anvendes i alle sammenhænge og er hjerteblodet i den offentlige forvaltning. Offentlig information skal varetages med samme forretningsmæssig stringens som lovgivningen og de offentlige forretningsmål kræver af en velfungerende og sammenhængende forvaltning. Skabelse, opbevaring og anvendelse af information kræver derfor styring og koordinering samt at denne information er velafklaret og konsolideret i de sammenhænge, den anvendes i. 3
4 Udvikling af fælles principper for offentlig informationsforvaltning Som tidligere nævnt er det vigtigt at koordinere information på tværs mellem de forskellige offentlige domæner, så de kan udveksle og dele information mellem hinanden; flere domæner såsom social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet er tæt koblede i visse forretningsområder. Det er en meget stor opgave at orkestrere dette tværgående samarbejde, og der eksisterer i dag ingen fælles retningslinjer i det offentlige, hvorfra et sådant samarbejde kan tage udgangspunkt fra. Helt overordnet er der behov for fælles principper, som, ud over at have en vejledende funktion, også kan fungere som et fælles referencepunkt. Med et ønske om at skabe et fælles overordnet grundlag for den offentlige informationsforvaltning for at styrke samarbejdet mellem myndigheder, leverandører og private virksomheder, vil et sæt af fælles principper, beskrevet i et naturligt ikke-for-teknisk sprog, etablere vigtige retningslinjer og gøre det lettere for alle niveauer i en organisation at debattere, designe, udvikle og prioritere arbejdet med det offentliges information på tværs af de faglige domæner og organisatoriske grænser. Det er afgørende vigtigt, at topledelsen beslutter fælles principper for informationsforvaltning som fungerer for det strategiske, taktiske og operationelle niveau Anvendelse af sådanne principper vil således gavne ikke alene de offentlige myndigheder, men også leverandørerne, som udvikler både operationelle og analytiske løsninger, samt private virksomheder, der anvender offentlige informationer. Offentlige myndigheder vil med principperne kunne formulere strategier, målsætninger, visioner/missioner, krav, forretningsmål, måleparametre, kravspecifikationer, m.m. og sikre, at man taler samme sprog og kan referere tilbage til nogle centrale overvejelser og væsentlige problemstillinger. Leverandører får glæde af principperne til at danne bro mellem myndigheder og løsninger, når der skal opfyldes kravspecifikationer, udvikles og samarbejdes. Private virksomheder kan med principperne bedre navigere i myndighedernes information, så de kan koble eller hente information, de kan bruge i deres egen forretning. Det centrale formål med principperne er, at de medvirker til at fjerne forståelsesbarrierer og præciserer det offentliges arbejde med information. Kriterier for fælles principper for informationsforvaltning i det offentlige Udvikling af fælles principper for den offentlige informationsforvaltning er i sig selv en opgave, som kræver nogle styrende rammer. Hvert enkelt princip skal derfor overholde et sæt af kriterier, så der opstår størst mulig synergi og effekt mellem principperne og for at sikre, at de fælles principper er så dækkende og anvendelige som muligt. Kriterier for udvikling af principper: 1. Der skal være maksimum 5 principper 2. Hvert princip skal have en kort titel, en principformulering, et rationale og en implikation 3. Principperne skal være dækkende, komplementære og gensidigt understøtte hinanden 4. Principperne skal bidrage til et forståeligt ikke-teknisk sprog 5. Principperne skal kunne understøttes af en eller flere etablerede arbejdsmetoder 6. Principperne skal være målbare efter en modenhedsskala (CMMI) 4
5 1. Der skal være maksimum 5 principper Der må ikke være flere principper end, at man kan huske dem i hovedet. 2. Hvert princip skal have en kort titel, en principformulering, et rationale og en implikation Et princip skal kunne kommunikeres med: en kort meningsfuld titel, evt. værdiord/tillægsord + navneord, som nemt kan huskes og kan skabe hurtige associationer en principformulering, der kort og præcist beskriver princippet et rationale, der forklarer hvorfor princippet er nødvendigt en implikation, der beskriver hvilken indvirkning princippet har på forretning og teknisk implementering (betydning og konsekvens af princippet) Se i øvrigt også OIO EA-arkitekturguidens retningslinjer for udvikling af principper. 3. Principperne skal være dækkende, komplementære og gensidigt understøtte hinanden Principperne skal samlet være helt dækkende for informationsforvaltningens arbejdsområde, og de skal supplere hinanden, så der opstår en synergi, som skaber maksimal værdi, når man arbejder med og overholder ALLE principperne. Hvis bare et princip ikke overholdes, så vil resultatet blive tydeligt forringet af det. Principperne skal således vælges, så det er indlysende at forstå, at de alle skal fungere samtidigt for et optimalt resultat. Selvom det i en efterfølgende proces vil være naturligt at underinddele et princip for at tydeliggøre specifikke aspekter eller arbejdsopgaver, så skal hvert princip stadig kunne stå for sig selv. 4. Principperne skal bidrage til et forståeligt ikke-teknisk sprog Den sproglige barriere med de specielle tekniske termer inden for informationsforvaltningens arbejdsområde bidrager ofte til misforståelser og gør det svært at kommunikere og debattere emnet mellem alle organisatoriske niveauer. Så vidt muligt skal principper medvirke til at danne et meningsfuldt sprog, som alle (topledelsen og nedefter) kan forstå og bruge til at udvikle ideer, debattere udfordringer og risici, implementere løsninger, strategier, målsætninger, etc. med. Termer som Master Data Management, Business Intelligence, Data Quality Management, Data Steward skal undgås. Disse termer kommer helt til deres naturlige ret, når man inddrager eksperter og fagfolk i konkrete projekter. 5. Principperne skal kunne understøttes af en eller flere etablerede arbejdsmetoder Principperne skal formuleres på en måde, så de nemt kan relateres til etablerede arbejdsmetoder, processer og roller i informationsforvaltningens tilknyttede discipliner. 6. Principperne skal være målbare efter en modenhedsskala (CMMI) Principperne skal være målbare, så det i forhold til hvert princip er muligt at vurdere modenheden af en organisation og dets informationsaktiviteter. Der skal anvendes de 5 CMMI-niveauer: 1. Ad hoc (en: Initial) 2. Gentagelig (en: Managed) 3. Defineret (en: Defined) 4. Styret (en: Quantitatively Managed) 5. Optimeret (Optimizing) Hvert princip skal formulere en enkel og differentieret måde at måle modenhedsniveauet med denne skala. Ved at gøre principperne målbare kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvor en organisation eller lignende står stærkt, og hvor dens største udfordringer er. Målingen kan f.eks. hurtigt visuelt kommunikeres i et spiderweb-diagram. 5
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mere12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereDGI - GEVINSTREALISERING
DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad
Læs mereResultatet af undersøgelse af status på implementering af ISO27001-principper i staten
Resultatet af undersøgelse af status på implementering af ISO27001-principper i staten 2017 INDHOLD RESULTAT AF MÅLING AF IMPLEMENTERINGSGRADEN AF ISO27001-PRINCIPPER INDLEDNING HOVEDKONKLUSION METODE
Læs mereServicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune
Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereBI-enheden i Region Nordjylland
BI-enheden i Region Nordjylland BI-enheden i Region Nordjylland Som led i Fokus og Fornyelse etablerer Region Nordjylland en BI-enhed. BI er en forkortelse fra Business Intelligence og refererer til, at
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens
Læs mereTemadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL
Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE
Læs merePartneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
Læs mereBilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage
Læs mereBilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb
Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb (Bilag til dagsordenspunkt 2, Orientering om Arkitekturanalyse på sundhedsområdet af komplekse
Læs mereKontraktstyring en rejse fra gensidig kontrol til gensidig forretningsudvikling
Kontraktstyring en rejse fra gensidig kontrol til gensidig forretningsudvikling Lad os blive endnu bedre til at udvikle sammen leverandører, kommuner, regioner og staten Hvad mener vi med 1. Gensidig kontrol?
Læs mereInformationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune
Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereIt-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereOverordnet Informationssikkerhedsstrategi. for Odder Kommune
Overordnet Informationssikkerhedsstrategi for Odder Kommune Indhold Indledning...3 Mål for sikkerhedsniveau...3 Holdninger og principper...4 Gyldighed og omfang...5 Organisering, ansvar og godkendelse...5
Læs mereHovedresultater: ISO modenhed i staten. December 2018
Hovedresultater: ISO 27001-modenhed i staten December 2018 Indhold 1. Indledning 3 2. Resultat af ISO-målingen for 2018 4 3. Resultat af ISO-målingen for 2017 7 Side 3 af 8 1. Indledning Rapporten behandler
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereVirksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
Læs merePræsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL
Præsentation af EDS rapport Forenings- og tilskudsadministration v/gry Meisner, KL Effektiv Digital Selvbetjening Leverandørdag, Horsens 16. juni 2015 DEN FÆLLESKOMMUNALE INDSATS FORENINGER Digitalisering
Læs mereIt- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune
It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereDen fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018
1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste
Læs mereKanalstrategi 2012-2015
Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2018 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 8 Gyldighedsperiode og rapportering
Læs mereProjekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar
Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering
Læs mereKATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK
KATALOG STATENS ARKIVERS KURSER, KONFERENCE OG ARKIVNETVÆRK 2015 VÆR MED TIL AT GIVE FREMTIDEN EN FORTID SIDE TITEL MÅLGRUPPE 4 ARKIVLOVEN OG DEN OFFENTLIGE FORVALTNING Alle myndigheder 5 DET DIGITALE
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereE#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning
Læs mereGOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer
GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er
Læs mereFra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard
FDA2018 2 Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Strategi Begreber Indhold Anvendelse Styring 3 4 FDA Rammearkitekturs rolle Understøtte fælles forretningsmål
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereRollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Fælles Sprog III (FSIII) Ældrekonference 18. september 2012 Ulla Lund Eskildsen. ule@kl.dk Flerårig, trinvis og praksisnær udviklingsproces i spændingsfeltet: Lovgivning IT og teknologi FS og EOJ Praksis
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereBUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")
1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef
Læs mereKommunikationspolitik
Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
Læs mereOverordnet informationssikkerhedsstrategi
Overordnet informationssikkerhedsstrategi 1/2018 2 Indhold Indledning...4 Mål for sikkerhedsniveau...5 Holdninger og principper...5 Gyldighed og omfang...6 Organisering, ansvar og godkendelse...7 Sikkerhedsbevidsthed...7
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereEn digital verden. Fra ideer til brugbare løsninger
En digital verden Fra ideer til brugbare løsninger Fra Marketing til Digitalisering Marketing Marketing og digitalisering Digitalisering Udbetaling Danmark Tillykke-brevet Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereKOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier
KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereKL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN!
KL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! 2 GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! Borgerne skal opleve en kommunal sektor, der skaber tillid og tryghed, hvor borgeren i højere grad oplever gennemsigtighed
Læs mereArbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:
NOTAT 2016.12.13 SDS MOWI/ABRA Version 1.0 Notat vedr. principper for telemedicin 1. Indledning Der er igennem de seneste år gennemført en række storskalaprojekter vedr. telemedicin. Især projektet TeleCare
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs mereFigur 9.1 De otte forandringstrin.[28]
9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes
Læs mereKanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017
Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs mereSeminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter
Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereDen bedste løsning er den som bliver anvendt
Den bedste løsning er den som bliver anvendt RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden. Samtidigt har
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereRolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer
Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.2: Effektiv digital selvbetjening KL, September 2011 Baggrund Hvert år håndterer kommunerne mange millioner ind- og udgående henvendelser. Håndtering
Læs mereKommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning
Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for
Læs mereDen overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:
1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med
Læs mereStrategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mereAftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe
Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den
Læs mereBILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Forslag vedtaget af SAGERA styregruppen 31.01.17 Vision Målbillede for den fælleskommunale rammearkitektur Rammearkitekturen
Læs mereHvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.
viaart Hvad er viaart? viaart er et innovativt koncept, med fokus på udvikling via kunsten. Forretningsområdet tager afsæt i en kunstnerisk 7-trins proces, hvor fokus er på at udvikle målrettede produkter
Læs mereOIO Enterprise Arkitektur
OIO Enterprise Arkitektur FAQ Version 1.0 Tekniske og forretningsmæssige trends X1. Forretningsmæssige trends X2. Tekniske trends Strategi Forretning Teknik A1. EArelaterede udfordringer A3. EA metodegrundlag
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereElektronisk samhandling i dansk offentlig sektor
Elektronisk samhandling i dansk offentlig sektor v. Michael Bang Kjeldgaard IT- og Telestyrelsen Oslo 11. september 2008 Lessons learned Velfungerende ramme for koordinering Tilgang der matcher modenhedsniveau
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereHvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller
Hvor moden er kommunernes økonomistyring? Ulrik Bro Müller Agenda Økonomifunktionen skal understøtte den strategiske økonomistyring som grundlag for effektive kommuner Vi mener, at økonomifunktionen skal
Læs mereDen bedste løsning er den som bliver anvendt
Den bedste løsning er den som bliver anvendt RISMA Vi er dedikeret til din succes Pålidelig rettidig information spiller en nøglerolle for succes i dagens omskiftelige forretningsverden. Samtidigt har
Læs mereREFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK
REFERENCEARKITEKTUR FOR SELVBETJENING OG REFERENCEARKITEKTUR FOR SAGS- OG YDELSESOVERBLIK Ver. 0.8 i offentlig høring Ver. 1.0 godkendt Anvendes på prototype på flytteguide (Forventet) egne piloter til
Læs mereSTRATEGI FOR CONSUMERISATION AF VIRKSOMHEDENS IT SKAL AFGØRES UD FRA FORRETNINGSVÆRDI OG ORGANISATIONENS PARATHED
IT I PRAKSIS 2012 STRATEGI FOR CONSUMERISATION AF VIRKSOMHEDENS IT SKAL AFGØRES UD FRA FORRETNINGSVÆRDI OG ORGANISATIONENS PARATHED Anvendelse af it i virksomheden bestemmes ikke længere primært af virksomhedens
Læs mereOpsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013
Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,
Læs mereFokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.
2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer
Læs mereOverordnet Informationssikkerhedspolitik
Overordnet Informationssikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. 4. juni 2018 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sagsnr.
Læs mereDiabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation
Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder
Læs mereRollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mere