Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen. Rehabilitering

Transkript

1 Netværksmøde v/ Knud Erik Jensen Rehabilitering Definitioner, udfordringer og muligheder Onsdag den 27. februar 2013 Kl. 12:30 13:30 MarselisborgCentret P. P. Ørums Gade 8, 8000 Århus C 1 Program MarselisborgCentret en kort introduktion Rehabiliteringsforum Danmark og netværk Forskning og udvikling v/ Jan Sau Johansen Oplæg om rehabiliteringsbegrebet, muligheder og udfordringer v/ Debat og spørgsmål Jan Sau Johansen Centerchef 2 1

2 Historie Hospital: 1913 Rehabiliteringscenter 1990 Jan Sau Johansen Centerchef 3 Specialeområder Kolera Kopper Toberkolose HIV og aids Smitsomme sygdomme Jan Sau Johansen Centerchef 4 2

3 Fra hospital til rehabiliteringscenter Tidlige 90 ere Rundbordsdrøftelser og kaffemøder Muskelsvindfonden, Evald Krogh Amtslige politikere Jan Sau Johansen Centerchef 5 Vision og idé Bedre rehabilitering for alle med funktionsnedsættelse i DK Nedbryde traditionelle barrierer f.eks. Ml. private og offentlige aktører, hospital og almen praksis, Dele viden på tværs af faglige og professionelle skel. 6 3

4 Oversigtskort Rehabiliteringsparken Jan Sau Johansen Centerchef 7 MarselisborgCentret og netværk Sekretariat Rehabiliteringsforum DK Årlig ekstern konference, nationale rehabiliteringskonference Intern konference, seminar Projekt og udviklingsaktiviteter på tværs Jan Sau Johansen Centerchef 8 4

5 Rehabiliteringsbegrebet, muligheder og udfordringer 9 Hvad handler rehabilitering om? En forståelse af, hvad rehabilitering er Vide hvem målgruppen for rehabilitering er Generelle forudsætninger for rehabilitering Identifikation af behov for rehabilitering Den faglige indsats Organisering af indsatsen Nogle nedslag til en introduktion Kræver Aktører med en professionsfaglig viden En organisation (system) 10 5

6 Litteratur Sygeplejerske Cand. Scient. Soc. Ph.d.-studerende Programleder 11 Sygdom og samfund SAMFUNDSUDVIKLINGEN KOMPLEKSITET Ustabilitet Det post-moderne / hyperkomplekse samfund Overskud af valgmuligheder Enkelhed Kompleksitet Stabilitet 12 6

7 En udvikling i velfærdssamfundet I bogen Kunder i politikken redegør Johannes Andersen m.fl. fra Aalborg Universitet for, hvorledes individualiseringen af samfundet, bl.a. bistået af New Public Management-filosofien, fremover vil gøre (allerede gør?) det vanskeligt at tilfredsstille den forbrugeristiske borgers behov og krav om serviceydelser og valgmuligheder. Denne udvikling medvirker samtidigt til at true vores fællesskab, vores demokrati og vores lighedsidealer. Dette er bl.a. borgerens pris for at betale sin skat med glæde. UDFORDRING: - de forbrugeristiske - ulighed i sundhed (rehabilitering) Sygeplejerske Cand. Scient. Soc. Ph.d.-studerende Programleder 13 Udvikling og udfordringer Rehabilitering er kommet højt op på dagsorden (politisk, professionsfagligt, i uddannelse og forskning) Afklaring af ansvar og opgavefordeling mellem sektorer og aktører Sikre at alle patienter kan/får vurderet behov for rehabilitering Det økonomisk pres - den brændende platform Implementering af et ensartet og højt niveau især af kommunal forankret rehabilitering er fortsat en stor udfordring Der er fortsat behov for at styrke den tværvidenskabelige forskning i rehabilitering Sygeplejerske Cand. Scient. Soc. Ph.d.-studerende Programleder 14 7

8 Udfordringer til rehabilitering TEMAOMRÅDER: Rehabiliteringsbegrebet - en indføring Etiske aspekter i rehabilitering Borgerinddragelse og borgercentrering Identifikation af rehabiliteringsbehov Målsætning og tidsafgrænsning Intervention, en mulighed for forandring Tværfaglighed i rehabiliteringsprocessen Rehabilitering og specialiseret viden Koordinerede og sammenhængende forløb Styringsteknologier og rehabilitering Vidensbasering af rehabiliteringsområdet Rehabiliteringskompetencer - læring og uddannelse Forskning i rehabilitering Finansiering af rehabilitering - politiske og økonomiske perspektiver Samfundsforståelse i forhold til rehabilitering Lovgrundlag, rammer og retlig regulering Sygeplejerske Cand. Scient. Soc. Ph.d.-studerende Programleder 15 Case Case Yngre mand, gift, flere børn. Er opereret for mundhulekræft med efterfølgende strålebehandling og kemoterapi. Kan næsten ikke åbne munden og har fået sine tænder fjernet pga. stivhed i kæben. Næsten ingen mimik. Lider meget af mundtørhed. Taleproblemer, vanskelig at forstå, kan ikke tale i telefon. Spiseproblemer og kan ikke indtage fast føde. Er bange for at savle og spilde sin mad og kan ikke spise ude. Er meget længe om at spise. Voldsomt vægttab. Voldsom træthed. Dårlig fysisk kondition. Har haft svært ved at erkende sin situation. Social tilbagetrækning, da socialt samvær kræver forklaringer om hans situation. Arbejdsløs grundet arbejdspladsens lukning. Har oplevet manglende koordinering af hidtidige indsats. Kræftens Bekæmpelse 2010: 12 Temaområder Helbredsproblem (sygdom) (Sen-)følger - fysiske - mentale/psykiske - sociale - eksistentielle Funktionsevnenedsættelse - kroppen - hverdagens aktiviteter - deltagelse i samfundslivet - sociale relationer - arbejdsfastholdelse Koordinering af indsatser 16 8

9 Rehabilitering er ikke lovbestemt... Strukturreformen - kommunerne får med reformen mulighed for at sikre, at træningsindsatsen bliver tilrettelagt på det samlede rehabiliteringsområde tilbyde koordinerede ydelser og forløb med aktiverende sigte og ud fra selvhjælpsprincippet. Serviceloven tilbyde hjælp til vedligeholde fysisk og psykiske færdigheder til personer som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor Sundhedsloven fremmer sundhed og forebygger sygdom - diagnostik pleje og omsorg og indebærer træning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom VEJLEDNING IDEKATALOG - men der er alligevel stigende interesse for at sætte begrebet på dagsordenen både fra fagfolk og politisk 17 Lovgivning Socialområdet Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Lov om aktiv socialpolitik Lov om social service Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel Undervisningsområdet Lov om folkeskole Lov om specialundervisning for voksne BORGER Sundhedsområdet Sundhedsloven Beskæftigelsesområdet Lov om ansvar for styring af den aktive beskæftigelsesindsats Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Lov om kompensation til handicappede i erhverv Oversigt over aktuel lovgivning i en rehabiliteringsproces (Kilde: Jensen: 2007) 18 9

10 Dansk definition på rehabilitering Den danske hvidbog: Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 19 Rehabilitering som fænomen Enkelt forløb Træning Selvhjælpsgruppe Hjælpemidler Komplekst forløb HVERDAGSLIV FORLØB MØNSTER Træning Praktisk hjælp Selvhjælpsgruppe Hjælpemidler Diætist Rådgivning Arbejdsprøvning Psykolog Koordinering Sygeplejerske Cand. Scient. Soc. Ph.d.-studerende Programleder 20 10

11 Rehabilitering som hjælp eller teknologi En borgerservicerende teknologi [rehabilitering] kan defineres som et sæt institutionaliserede procedurer, som sigter mod at ændre menneskers karakteristiske fysiske, psykologiske og sociale eller kulturelle egenskaber med henblik på at transformere de pågældende personer fra en given status til en ny forudbestemt status. Yeskel Hasenfeld 1983/2003 Er rehabilitering rettet mod en målrettet indsats ift. borgerens egne visioner om det gode liv? tilpasning / normalisering? 21 Stratificering Rehabilitering (generelt) 10 % 20 % Behov for kompleks rehabilitering Kortvarige og afgrænsede behov for specialiseret rehabilitering Begrænsede rehabiliteringsbehov 70 % Støttet egenomsorg Strategisk skøn 22 11

12 Rehabiliteringsprocessen Patient/borger Pårørende Identifikation af rehabiliteringsbehov Mål Tidsramme Professionel(-e) aktør(-er) (evt. rehabiliteringsteam) Ny vurdering af rehabiliteringsbehov Koordinerede, tværfaglige/tværsektorielle interventioner og tiltag Afslutning af rehabiliteringsforløbet Evaluering ift. mål og tidsforløb 23 Kompleksitet i et rehabiliteringsforløb Baggrund: Baggrund og vanskeligheder i borgerens hverdagsliv. Få og enkle Få Høj Baggrund og vanskeligheder Aktører og opgaver Mange Aktører og opgaver: Involverede aktører og forløbskoordineringens konkrete opgaver og aktiviteter samt krav til særlig viden. Selvforvaltning: Borgerens og de pårørendes evne til selv at mestre (empower) sin egen livssituation. Selvforvaltning Lav Mange og komplekse 24 12

13 Aktører i identifikation af behov På individniveau bliver behov afklaret i mødet mellem følgende parter: BEHOV Sygeplejerske Cand. Scient. Soc. Ph.d.-studerende Programleder 25 Det professionelle faglige skøn PROFESSIONELT FAGLIGT SKØN PRAKSISSITUATION HANDLING Borger med vanskeligheder i hverdagslivet med kræft Professionel aktør, der i vurderingsprocessen udfolder et fagligt skøn Beslutning i form af: 1. Afgørelse (adgang) 2. Intervention (praksis) Sygeplejerske Cand. Scient. Soc. Ph.d.-studerende Programleder 26 13

14 Samtalen som rehabiliteringsindsats Samtalen dialogen er et nøgleelement i rehabilitering og udgør i sig selv en vigtig rehabiliteringsindsats Borgerne har et stort behov for at blive set og hørt Rehabilitering indbefatter brugerinddragelse ved fastsættelse af mål og valg af indsatsformer Fremmer borgerens selvforvaltning (empowerment) og oplevelse af sammenhæng Rehabilitering handler for en stor del om at etablere, agere i og udvikle relationer, fordi rehabilitering som proces viser sig som en lang række af kortere eller længerevarende tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer, og fordi rehabilitering i bund og grund sker i kraft af et møde mellem mennesker med forskellig viden og fagligheder. Karen Langvad i: Nielsen C V Hverdagsliv og funktionsnedsættelse 28 14

15 Tværfaglig og tværsektorielt samarbejde Sammenhæng Borgerens oplevelse af indsatsen Det professionelle arbejde Organisatorisk effektivitet Politiske mål / lovgivningen KOMPLESITET Koordinering Borgeren De professionelle Organisationen Samfundets indsatser Aktører Borgere Professionelle Politikere / Adm. KOMPLESITET KOMPLESITET Samarbejde Med borgeren Mellem de professionelle Afdelinger / Institutioner Samfundets sektorer 29 Brugerinddragelse Brugerinddragelse i praksis: Fra passiv til aktiv bruger Informeres Høres Medbestemmende Styrer PASSIV deltagelse AKTIV deltagelse Patientens opnåelse af handlekompetence vil være påvirket af den måde vi samarbejder med patienten på og støtter denne i at opnå magt over eget liv 30 15

16 Hverdagsrehabilitering Nøglebegreber Genopbygning af borgerens hverdag Aktivitetstræning før passiv hjælp Knytter forskellige indsatser sammen til en helhed i borgerens hverdagsliv og dennes omgivelser Bygger på borgeren motivation for forandring Er en sammenhængende proces (borger-netværkomgivelser) Understøtter ønskede livsstilsændringer Omsætter borgerens konkrete mål til handling Er tidsafgrænset med klare delmål Bygge på et ligeværdigt og målrettet samarbejde Kan medvirke til afklaring af borgerens vilkår og fælles løsninger på komplekse problemstillinger Paralleller til: - genoptræning - rehabilitering 31 Tak for nu! Kontaktoplysninger: [email protected] Tlf /