I P M O N O P O L E T tidsskrift for international politik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I P M O N O P O L E T tidsskrift for international politik"

Transkript

1 IPMONOPOLET.DK ÅRGANG 2 NR 7 PRIS 50,- ÅR 2009 I P M O N O P O L E T tidsskrift for international politik TEMA: RELIGION I INTERNATIONAL POLITIK IPMONOPOLET SÆTTER I DENNE UDGAVE FOKUS PÅ RELIGION TEMA RELIGION OG DIPLOMATI AF THOMAS EMIL JENSEN DER HÆNGER ET BILLEDE AF OBAMA OVER KLAVERET AF CARSTEN BAGGE LAUSTSEN SYNSPUNKT INTERVIEW MED G. JOHN IKENBERRY AF ANNE-KATHRINE NIELSEN MONOPOLET JENS LADEFOGED OG CONNIE HEDEGAARD

2 REDAKTIONEN Chefredaktionen Liv Belling Emma Knudsen Tema Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Anne-Kathrine Nielsen Jakob Schmidt Rikke Nørgaard Emil Nørgaard Udblik Anne Kring Gustav Brade Signe Kring Hjalte Meilvang Boganmeldelse Line Skytte Fundraising og reklame Mikael Valsted Sørensen Layout Mia Stigsnæs Webdesign Martin Ehrensvärd Monopolet Mikala Rasmussen Synspunkt Anne-Katrhine Nielsen IPmonopolet c/o Institut for Statskundskab (IfS) Øster Farimagsgade 5, København K ISSN: ISSN: (online udgave) IPmonopolet trykkes hos Det samfundsvidenskabelige fakultets trykkeri, Reprocenter IPmonopolet udgives med støtte fra: Institut for statskundskab, Københavns Universitet IPMONOPPOLET NR 7 REDAKTIONEN 2

3 INTRODUKTION Kære læser af IPmonopolet Dette tema omhandler spændingsfeltet mellem religion og international politik. Overalt i verden har religion været benyttet som påskud for konflikter, i artiklen Religion og diplomati fem praktiske råd med Hamas og USA som eksempel, argumenteres der for, at religion bør betragtes som den nye ideologi i international politik, og at man i diplomatiske forbindelser bør tage højde for religionens betydning. Tema dækker derudover hvordan man nogle steder lærer at leve med religiøse konflikter, som det beskrives i Når konflikt bliver hverdag. I Udblik kan man i denne udgave blandt andet læse en artikel om krigstræthed, militære tabstal og den offentlige opinion, en aktuel problemstilling med Obama-administrationens kommende Afghanistan-strategi. Artiklen Hænger demokrati og international politik sammen giver stof til eftertanke omkring vores demokratiopfattelser, og derudover lægges der op til COP15-topmødet med artiklerne De fem bud og Flop in Copenhagen. Også Monopolet lægger op til debat i forbindelse med Klimatopmødet i København, da Connie Hedegaard og Jens Ladefoged bliver sat i stævne. Emma Knudsen Ba.scient.pol. Københavns Universitet Funktion: Ansvarshavende redaktør I IPanmeldelsen præsenteres Bertel Heurlins analyse af Krig og fred i det 21.århundrede, mens Trine Flockhart i IPhorisont diskuterer NATOs relevans i dag og udformningen af det nye strategiske koncept. Læs desuden Synspunkt, hvor professor John Ikenberry fra Princeton University forholder sig til den liberale verdensorden. Vi håber I vil nyde godt af bladet. Rigtig glædelig jul og godt nytår! Liv Belling og Emma Knudsen Liv Belling Stud. scient. pol. Københavns Universitet Funktion: Ansvarshavende redaktør IPMONOPPOLET NR 7 LEDER 3

4 LEDER Religiøse artefakter og konflikter i forklædning Kuplen, Graven og Muren er hellige steder i Jerusalem for tre af verdens største religioner. Den gyldne Kuppel over Klippemoskeen på Haram al-sharifplateauet, muren i kong Herodes jødiske tempel, og Jesu grav i Den Hellige Gravs Kirke. Disse tre symboler har i århundrede gjort Jerusalem til knudepunkt for intense konflikter. Det kan for indbyggere i Danmark, et af verdens mest sekulariserede lande, være svært at forstå, hvorfor en helligdom kan være årsag til at mennesker vil gå i krig. Det er selvfølgelig ikke så meget selve helligdommene som det de symboliserer, der giver kampen næring. Når det er sagt, så står vi stadig over for en virkelighed hvor religioner udgyder blod efter en logik, der bogstavelig talt synes at være, at målet helliger midlerne. Dette er en uretfærdig generalisering af de millioner af troende mennesker der praktiserer deres egen tro og anerkender andre religioner. Men det er en generalisering der på et politisk plan desværre delvis synes at afspejle virkeligheden. Begrebet religionskonflikt er dog i sig selv et paradoks, da en af grundideerne i alle religioner, i forsimplet form, kunne karakteriseres som en indre fred der følgende afspejler sig i relationen til andre mennesker, fx kristendommens næstekærlighedsbudskab og Koranens 3. søjle om at hjælpe fattige. Men religionerne manøvrerer bag mangfoldige politiske forklædninger. Målet med temaet er derfor en afklædning af fænomenet religion, og de roller religionerne indtager på den internationale scene. Hovedrollen tildeles, såvel i international som national debat, oftest fundamentalistisk islamisme. Men man glemmer tit at biroller og folkene bag kulisserne - også har afgørende betydning for plottet. Her tænkes fx på indflydelsen fra katolske lobbyister i EU, ekstreme hinduister der virker under den indflydelsesrige organisation Rashtriya Awayamsewak Sangh og partiet BJP, der ønsker en ren hindu-nation, fundamentalistiske kristne amerikanere der slår abortlæger ihjel eller ortodokse jøders enorme politiske indflydelse, hvilket kom frem i dagens lys med John J. Mearsheimer og Stephen M. Walts kulegravning af Den Israelske Lobby. På scenen finder vi også sekulariseringens dogmatiske forkæmpere som ønsker al religion bortvist fra det offentlige rum. I Frankrig har det fx manifesteret sig i begrebet republikansk sekularisme, der mener den sekulære stat står over individets rettigheder, hvilket har medført politiske og juridiske implementeringer. Det farlige er derfor ikke religionen, men det der sker når religionen eller for den sags skyld andre politiske eller videnskabelige verdensforståelser forsøger at tage patent på sandheden og derved indskriver sig selv i en fundamentalistisk og absolut optik. De religiøse artefakter i Jerusalem symboliserer således forskellige værdiladede idealforestillinger om tilværelsen og er derfor genstandsfelt for konflikt. Marx sagde, at religion er opium for folket. Hvis man nu forstår Marx s brug af ordet opium rent metaforisk, kan religionernes normative verdensbilleder ses som udtryk for idealiserede livssyn i en rå virkelighed, og er derved måske nødvendige fænomener? Religionens forkæmpere og modstandere findes således i mange forklædninger og de synes alle at kæmpe for det samme, nemlig det sande. I en post-moderne tidsalder udfordres ideen om én sandhed dog, og accepten af mangfoldige sandhedsforståelser der i dialog holder det flertydige åbent og nedbryder forstenede og bogstavelige verdenstolkninger virker, om end idealistisk, også som den eneste realistiske løsning på årtusindes religionskonflikter, så vi ikke ender i et Clash of Civilizations. Rigtig god læselyst og God bless the world! Liv Belling IPMONOPOLET NR 7 LEDER 4

5 INDHOLD TEMA - RELIGION I INTERNATIONAL POLITIK Religion og og diplomati fem praktiske råd med Hamas og USA som eksempel Der hænger et billede af Obama over klaveret Når konflikt bliver hverdag The most modern of them all: Religion and Politics in Turkey s Relations with Europe The role of religious-secular value struggles for the legitimacy of the EU: A democratic aspect of the Treaty of Lisbon UDBLIK The Road to Flopenhagen - How a lack of leadership and commitment results in a half-hearted Climate Summit in Copenhagen De fem bud: Klimaideer, som du skal redde din pengepung (og verden) med Han kommer med fred - Obamas fredspris som forhandlingsredskab Krigstræthed, militære tabstal og den offentlige opinion Udvikling i den tredje verden - økonomi, demokrati og god bistand Hænger demokrati og international politik sammen? Efter Durban II: Racismekonference eller international politik? Import af olie skal sikre Kinas ressourcesikkerhed 52 IPHORISONT Med Trine Flockhart 55 MONOPOLET Jens Ladefoged vs. Connie Hedegaard 59 IPANMELDELSE Paradokser på scenen 61 SYNSPUNKT Interview with G. John Ikenberry IPMONOPOLET NR 7 INDHOLD 5

6 Religion og diplomati fem praktiske råd med Hamas og USA som eksempel Af Thomas Emil Jensen Ligger religion uden for diplomatiets felt? Nej! En pragmatisk tilgang til religiøse aktører er netop hvad vi behøver. Denne artikel giver fem bud på håndtering af religion gennem diplomati. Det er ingen garanti for succes, men diplomati giver bedre odds end politisk udelukkelse. Hvorfor er vi særligt bange for internationale konflikter, hvor religion er involveret? Måske fordi hele disciplinen International Politik bygger på ideen om: Den som regerer, hans religion fra den Westfalske fred i Cujus regio, ejus religio. Efter dette princip er religion alene et spørgsmål om indenrigspolitik og dermed et fremmedelement i IPdisciplinen. En anden forklaring kan være en generel angst for irrationelle og dermed uforudsigelige, aktører i politik. Tvinger de os til at ophæve klassiske diplomatiske logikker, vi hidtil har fulgt? Denne artikel søger ikke at afgøre, hvorfor vi frygter religion i international politik. I stedet bidrager den med fem praktiske råd til, hvordan vi kan håndtere religion gennem diplomati. For at nå dertil inddrager jeg først en teoretisk betragtning om teorier, som anbefaler en pragmatisk tilgang til religion og diplomati. Teoretisk betragtning om et spøjst slægtskab i IP-disciplinen Man kan, i teorier om internationalt politik, iagttage et spøjst slægtskab mellem klassiske realister og poststrukturelle dekonstruktivister. De to lejre fokuserer ellers helt forskelligt på verden og placerer sig meget langt fra hinanden i teorihistorien. Realismen går tilbage til Thukydid (~400 f.kr.), mens post-strukturalismen sneg sig ind i disciplinen midt i firserne. Alligevel når de frem til beslægtede konklusioner om praktisk politik; konklusioner som er særligt relevante, når vi ser på religion. Klassiske realister er pragmatikere. De anerkender, at stater kun skal gøre sig forhåbninger om stabilitet og fred gennem solidt diplomati, balancering og regulerende småkrige. Der er intet som ej kan diskuteres, ingen koalition er på forhånd udelukket, og muligheden for krig er et evigt vilkår. Kort sagt praktiserer realisten det muliges kunst, og i denne kontekst er religion blot endnu et vilkår, som den dygtige statsmand skal have på sin radar i de evige forhandlinger, som kendetegner det politiske liv. Der kan være en tendens til at anse religiøse aktører for evnesvage, når det gælder politisk kunst Post-strukturalister tror heller ikke, vi nogensinde når frem til et evigt og stabilt helle. Modsat realisters fokus på staters magtforhold ser post-strukturalisterne på ideerne og identiteterne bag aktørernes selvforståelse. Her angriber de enhver påstået sandhed om socialt liv - deres metode lader dem nemlig vide, at den slags ikke findes. Det betyder, at de ser religion som noget konstrueret, dynamisk og foranderligt. For mange er dette måske ikke en stor nyhed. Dog er det for mange nok en stor nyhed, at idealer om sekularisme og adskillelse af religion og politik også er noget konstrueret, dynamisk og foranderligt. Kort sagt understreger poststrukturalisten, at der ikke findes objektive ideologiske sandheder som udenrigspolitik. Der findes ikke universelt sande løsninger, man kan indføre for at nå frem til et helle, hvor historien afsluttes med evig enighed om en række Billede af Hamas Charter IPMONOPOLET NR 7 TEMA 6

7 fælles principper. Der findes kun evig, pragmatisk kamp og forhandling mellem ideer og identiteter, hvad enten de så er sekulære, religiøse eller noget helt tredje. Selvom både verdenssynet (ontologien) og erkendelsen (epistemologien) er vidt forskellige, er både realister og post-strukturalister kort sagt enige i behovet for pragmatisk forhandlet politik. Dette står i modsætning til andre teoriers ideale stræben. Idealistiske teorier har ofte sværere ved pragmatisk politik, da en skrivebordsmodel fortæller dem, hvordan verden bør være indrettet. 2. Gør det til en rutine at differentiere præcist mellem forskellige aktører og ambitioner Selvom det kan være fristende at gruppere religiøse aktører er det meget vigtigt, at du kender og anerkender forskelle mellem religiøse grupper. I de seneste år har Hamas kraftigt kritiseret Europa og USA for ikke at differentiere mellem forskellige grupper og ambitioner. En typisk irritation opstår, når Hamas ser dokumenter Fem råd om håndtering af religion og diplomati I en prisopgave fra i år, bruger jeg post-strukturalistiske teorier til at studere Hamas. I opgaven står det dog hurtigt klart, at mine praktiske politiske anbefalinger netop understreger slægtskabet med traditionen for klassisk realisme. Nedenfor præsenterer jeg en række praktiske anbefalinger til, hvordan stater og organisationer kan håndtere religion og diplomati. Anbefalingerne er hentet fra prisopgaven, men introduceres her til den diplomat, som ønsker at skabe stabil sameksistens. Såfremt man ønsker krig på kniven, kan de naturligvis også bruges med modsat fortegn. 1. Anerkend konstruktion og historie Den første pointe er banal men skal nævnes. Du må først anerkende, at identiteter ikke er præsociale færdigprodukter men løbende formes gennem kommunikation. Dette var ikke banalt for en amerikansk delegeret, som mødte Hamas for Religion er den nye ideologi inden for international politik første gang i 2006: Deres beskrivelse af terrorisme, pointerede han, overbeviste mig om, at vi ikke har med genetisk programmerede monstre at gøre, men hårdhudede omend brutale politiske aktører, som grundigt vælger deres taktikker og forsøger at håndtere effekterne af deres handlinger. På Hamas side har i hvert fald en række af lederne anerkendt kontingensen af identiteterne. Som lederen Khaled Mashaal udtrykker det: Det var Hamas, som bragte den religiøse dimension ind på den palestinænsiske arena. At indse at en religiøs-politisk konflikt er en konstrueret affære, som har en historie, er et godt første skridt. Konflikter mellem religion og politik er aldrig bare politiske og religiøse af sig selv. De er blevet gjort politiske og religiøse på et tidspunkt. fra U.S. State Department, hvori organisationen beskrives under Al-Qaeda and related groups. Hamas (som kæmper for et specifikt landområde) har meget lidt til fælles med Al-Qaeda (som kæmper for global udbredelse af Islam). Mangel på præcision i kategorisering tvinger modparten til at bruge meget krudt og irritation på at skulle fortælle verden om, hvad de i virkeligheden kæmper for. Hamas kender selv til denne problematik. De er, over tid, blevet nødt til at differentiere meget præcist mellem jøder (en etnisk betegnelse) og zionister (en ideologisk betegnelse). Faktisk skrev Hamas denne distinktion ind i sit charter i år 2000, hvilket har fjernet én enkelt barriere for at forhandle med den israelske stat. Ved blot at differentiere præcist opnås, kort sagt, en forbedret basis for at starte diplomati. 3. Lad målet være gensidig lytning snarere end dialog Det har de sidste 15 år været på mode at arrangere dialog-møder og dialog-initiativer for at opnå gensidig forståelse og måske endda konsensus mellem religiøse og mere sekulære aktører. Idealet om dialog hviler på en rationalistisk ide om det bedre arguments tvangfrie tvang. Både realister og post-strukturalister vil påpege, at sådan en tænkning klinger hult, når IPMONOPOLET NR 7 TEMA 7

8 vi ser på det levede liv. Fordi hverken realister eller post-strukturalister tror på, at der findes en neutral position, hvor fornuften eller andre mekanismer kan afgøre en sag, er det en bedre ide, at du lader målet være gensidig lytning. Dette gælder i særlig grad, når du har med religion at gøre, for mange religioner definerer deres identitet netop i en modsætning til rationalitet. Hvis forventninger til et møde ikke er dialog og konsensus, men gensidig observation af interesser og bekymringer, er du kort sagt tættere på, hvordan pragmatisk politik udspiller sig, når religion er involveret. 4. Etabler et kontor for religiøse anliggender som del af det diplomatiske apparat I sin bog om religion i international politik skriver USAs tidligere udenrigsminister: If I were secretary of state today, I would not seek to mediate disputes on the basis of religious principle any more than I would try to negotiate alone the more intricate details of a trade agreement or a pact on arms control. In each case, I would ask people more expert than I to begin the process of identifying key issues, exploring the possibilities, and suggesting a course of action Hun fortsætter: When I was secretary of state, I had an entire bureau of economic experts I could turn to, and a cadre of experts on nonproliferation and arms control whose mastery of technical jargon earned them a nickname, the priesthood. With the notable exception of Ambassador Seiple [USAs ambassadør for international religiøs frihed fra ], I did not have similar expertise available for integrating religious principles into our efforts of diplomacy. Given the nature of today s world, knowledge of this type is essential. Deres (Hamas red.) beskrivelse af terrorisme, pointerede han, overbeviste mig om, at vi ikke har med genetisk programmerede monstre at gøre, men hårdhudede omend brutale politiske aktører Det er en klassisk post-strukturalistisk pointe, at sproget er din eneste adgang til at forstå verden. Hvis du ikke har et sofistikeret sprog til rådighed, bliver verden usofistikeret. Det vil derfor være en god ide at etablere et kontor for religiøse anliggender, som kan registrere hændelser fra religiøse aktører på en mere finkornet måde end nu. I bedste fald kan det hjælpe med at få en grundig forståelse af historie og konstruktion (punkt 1) samt hjælpe dig med at differentiere mere præcist mellem aktører og ambitioner på deres egne betingelser (punkt 2). I de protestantiske dele af Vesten har vi en tendens til at skelne hårdt mellem religion og politik ud fra Martin Luthers ideer om det verdslige og det åndelige regimente. Men mange stater og organisationer tænker ikke i dette skel eller tænker skellet anderledes. Hvis vi derfor sorterer al information gennem Luthers filter, får vi et unødigt skævt billede af, hvad for eksempel Hamas kommunikerer til Europa og Vesten. Det samme gælder Hamas forståelse af, hvad mange i Vesten mener, man kan tillade sig at gøre (og tegne!) inden for de forskellige former for sekulært/ religiøse opdelinger. Hamas kunne altså også have gavn af et sådant kontor. 5. Sørg for at opdatere dine offentlige dokumenter om centrale holdninger I stort set samtlige Hamas-kritiske artikler nævnes formuleringer fra organisationens oprindelige charter fra 1988, hvor der ikke levnes plads til en Israelsk stat. Så længe dette charter ikke officielt er ændret, overser IPMONOPOLET NR 7 TEMA 8

9 omverdenen nemt diplomatiske følere omkring en tostats-løsning baseret på grænserne fra Der kan være gode interne strategiske grunde til, at du ikke ønsker at ændre dine offentlige dokumenter, så de svarer til den aktuelt førte politik. Måske ønsker du at holde på sine tidligere støtter. Det er dog en dårlig strategi at vælge, hvis du ønsker diplomatisk tilnærmelse. Vi kan nemlig ikke forvente, at modparten forstår tilnærmelser og hints i diplomatiske vendinger, når de samtidig kan se at et 20 år gammelt dokument siger noget fuldstændig utvetydigt i den modsatte retning. Diplomati gør i høj grad brug af følere, hints og tilnærmelser, som let kan afspores af en rigid uopdateret historisk bagage. På samme måde kunne USA med stor fordel opdatere sin terror-liste med mere hyppige mellemrum. Hvis vurderinger af fjendens evner under den kolde krig, påstår jeg, at religion er den nye ideologi inden for international politik. Vi skal ikke tro, at religiøse aktører har ringere evner udi gensidig lytning og forhandling bare fordi de kommunikerer via begreber, som vi anser for at være hinsides politikkens felt. Vi skal snarere udvikle vore diplomatiske antenneapparater til at modtage på nye frekvenser. Alt dette er langt fra nyt. Det hele kan reduceres til Sun Tzu s ordsprog: Kend din fjende! Lad målet være gensidig lytning snarere end dialog organisationer som Hamas opfatter, at de vil forblive på en terrorliste uanset hvilke diplomatiske tilnærmelser de gør, skaber det en skidt basis for rapprochement. Som en Hamas-leder har udtrykt det: We knew it was going to happen and in 1996 we tried to communicate with Madeleine Albright to find a way to object to talk with her about the decision... We were told that she was unavailable to talk with us and that we should call her back. We were then put on the list and we made our second call, and we were told, We re sorry, but Secretary Albright doesn t talk to terrorists. Skønt jeg ikke har kunnet verificere denne anekdote, illustrerer den problematikken med at have lister, officielle dokumenter og principper, som kan forhindre det muliges kunst i at udspille sig. Konklusion Hvad enten man studerer religion og politik fra en realistisk eller en post-strukturalistisk tilgang, mener jeg, at de ovenstående anbefalinger har værdi. Der kan være en tendens til at anse religiøse aktører for evnesvage, når det gælder politisk kunst. Men det er en misforståelse, som sandsynligvis baserer sig på en lidt for solid selvopfattelse, som den der har det rationelle argument eller den sande ideologi. Henry Kissinger, en af verdens mest kendte realister, advarede sine kolleger omkring afslutningen af den kolde krig. USAs diplomater skulle passe på ikke at betragte de sovjetiske kolleger som rødmende novicer, som var korrumperede af ideologi. De skulle snarere ses som diplomater i stand til at forstå en politik baseret på gensidig respekt for hinandens nationale interesser. Hvis ideologi var en distraherende faktor i diplomatisk Thomas Emil takker Emma Knudsen for kritik på artiklen og forslag til forbedringer. Den nævnte prisopgave Security Dynamics of Religion a case study of Hamas religious communication kan lånes på Det Kongelige Bibliotek eller tilsendes som fil ved henvendelse på mail: Thomas Emil Jensen er konsulent ved Dalberg Global Development Advisors. Han har en kandidatgrad i Statskundskab fra Københavns Universitet og mastergrad fra London School of Economics. I læste han på Harvard University som Crown Prince Frederik Fellow. Artiklen er baseret på Thomas speciale, som blev afleveret som prisopgave ved Københavns Universitet i januar 2009 og blev tildelt universitetets guldmedalje. IPMONOPOLET NR 7 TEMA 9

10 Der hænger et billede af Obama over klaveret Af Carsten Bagge Laustsen I et krigsførende land, ramt af moralsk forfald udgør Barack Obama ikke kun en frelser i form af de politiske forandringer han bringer med sig. Landet har fået en lederskikkelse til den nationale, religiøse følelse; en stedfortræder til civilreligionens tidligere ansigter, Abraham Lincoln, Martin Luther King og Rosa Parks. Med udgangspunkt i en rejse der fører ham fra en intim jazzmatiné i Harlem, til en følelsesladet valgaften, fortæller Carsten Bagge Lauststen om sin opfattelse af civilreligion i USA. Der hænger han så, Obama, storsmilende og med øjnene vendt mod himlen. 1 Og netop over klaveret, præcis dér, hvor man ellers i meget katolske hjem ville forvente et krucifiks. Vi sidder i Marjorie Eliots lejlighed i Harlem og nyder hendes legendariske jazz-matiné, som løber af stablen hver søndag fra klokken fire til seks. Marjorie spiller nogle få numre på klaveret, men overlader det ellers til sin søn Rudel Drears. Marjorie er shepard-fairey-barack-obama-2.jpg sort, spinkel og nok omkring 70. Rudel, trommeslageren og altsaxofonisten er også mørke. Tenorsaxofonisten er hvid som et lagen, og bandet fuldendes af en asiatisk udseende trompetist. Også publikum er blandet. Der er Marjories venner og bekendte, en række andre jazzinteresserede i alle kulører og nogle få turister. Og hele arrangementet er, som hun slutter af med at sige, for at hylde black American music. En koncert i Marjories beskedne lejlighed er en intim affære. Ud over bandet, der fylder halvdelen af stuen, sidder ca. 15 personer på klapstole herinde, andre ti i køkkenet og igen andre ti ude i gangen. Halvvejs gennem koncerten bliver vi budt på en sandwich, Marjories hjemmebagte småkager og et glas cider. Man føler sig velkommen. Jeg kan ikke få øjnene væk fra billedet af Obama. Det er vist et avisudklip, som Marjorie har klistret op på et stykke pap og hængt op på væggen. Jeg har i løbet af mit ophold i New York set et utal af billeder af Obama, men intet, der som dette forbinder hans person så direkte med de højere magter. Når billedet, og særligt Obamas himmelvendte blik, fanger min opmærksomhed, skyldes det, at jeg skal til at skrive dette essay om civilreligion i USA. Som religionssociologen Robert Bellah (2006) skriver, er civilreligion ikke en religiøs legitimering af et givet politisk styre og dets politik. Det centrale er i USA s tilfælde snarere forestillingen om et land, der i særlig grad er forpligtet på nogle almene, universelle og derfor også højere rangerende værdier. USA er A City on a Hill, der skal kaste lys ud i hele verden og tjene som forbillede for denne. Civilreligion er Bellahs term for de ritualer, som forbinder statens politik med et højere mål. Der er i USA en lang tradition for, at præsidenter påkalder sig de højere magter. Den civile religion er imidlertid ikke en direkte konkurrent til konventionelle religioner. Den sameksisterer med en lang række private trossystemer: i USA blandt andet jødedom, hinduisme, forskellige versioner af islam og IPMONOPOLET NR 7 TEMA 10

11 et utal af kristne trosretninger. Sondringen mellem en privat og offentlig, det vil her sige civil, religion er dog langtfra heldig, da civilreligion sagtens kan dyrkes i kirker baptisterne er for eksempel kendt for at være meget politisk og samfundsengagerede. Nogle går så langt som til at kalde den civile religion en sort religion hvilket jeg dog vil mene er for reduktivt, da også andre trosretninger praktiserer den mens politikere omvendt sagtens kan benytte sig af traditionel bibelsk retorik, dog ofte i en mere abstrakt og udvandet udgave, hvor der blot henvises til ideen om en guddom, som alle så uanset religiøse forskelle kan tilslutte sig. Den civile religion er en fejring af det fælles liv, af at man forskelle til trods i amerikansk sammenhæng primært race, etnicitet og religion alle har blikket rettet mod det samme mål. Dette forekom også at være essensen af Marjories matiné. Selv om jazzen har sine rødder i Den civile religion er en fejring af det fælles liv, af at man forskelle til trods i amerikansk sammenhæng primært race, etnicitet og religion alle har blikket rettet mod det samme mål. Dette forekom også at være essensen af Marjories matiné. de sortes kultur, er den som stort set al musik en effektiv udjævner af forskelle: Forskelle i farve, alder og køn synes ikke væsentlige. Alle var velkomne, og det selv om koncerten foregik i et privat hjem. Marjorie har Obama hængende på væggen, Rudel indleder koncerten med at synge en gospel om at stå fast, når man møder udfordringer og modgang, og endelig dedikerer Marjorie på et udleveret papir matinéen til mindet om Oscar Peterson, Martin Luther King og Stanley Michels (sidstnævnte var byrådspolitiker i New York). Jo, civilreligionen lever og er stærk og placerer nu som tidligere den enkeltes virke i en større sammenhæng. Vi skal i det følgende se, hvordan Obama selv skriver sit virke ind i en lang kamp, som han ydmygt fortsætter: en kamp for at overvinde raceforskelle, en kamp for Amerika og en kamp for universelle værdier som frihed og lige muligheder. Og vi skal endvidere se, hvorledes denne kamp kan forstås som en form for civilreligion. Men inden da lidt mere om, hvad civilreligion er, og hvordan den praktiseres altså ud over i Marjories lejlighed, søndage fra klokken fire til seks. Lincoln, etc. Kort efter Obamas indsættelse som præsident udkom en lille bog med hans indsættelsestale (2009). Bogen rummer endvidere tre af Lincolns taler, nemlig hans to indsættelsestaler og hans Gettysbury Address, og endelig også Ralph Waldo Emersons Self-Reliance. Udvalget begrundes i forordet med, at disse taler har haft stor betydning for Obama, hvilket de talrige referencer til netop Lincoln i Obamas taler synes at bekræfte. Lincoln påkaldes ofte, når pointerne skal have ekstra tyngde, når spørgsmålet synes særligt vigtigt, eller når anledningen er særlig højtidelig og gerne alle tre ting på en gang. Lincoln bliver af Bellah fremhævet som den amerikanske politiske teolog par excellence, og det er ikke kun for Obama, at hans ord har vægt. Båndet mellem Lincoln på den ene side og Obama og en lang række præsidenter på den anden side er civilreligiøst, og med det skal vi forstå to ting. For det første er der tale om to i en række af præsidenter, som forsøger at forbinde deres embedsførelse og Amerikas skæbne med højere mål. Der er tradition for at citere fra Biblen, Gud påkaldes, og endelig så nævnes præsidenternes egne religiøse oplevelser ofte. For det andet er båndet civilreligiøst i en mere indirekte forstand. Amerikas store præsidenter er nationens hellige personer, nationen har sine martyrer (blandt andet faldne soldater), særlige begivenheder (for eksempel præsidenternes indsættelse) omgærdes med en religiøs aura, og endelig er der også en række nationale helligdage såsom Thanksgiving og Memorial Day. Civilreligionen har stort set en pendant til alt det, man finder i normale religioner. Der er tale om en religiøs nationalisme af en særlig slags. Når Lincoln nok er den vigtigste person i den amerikanske civilreligion, er det, fordi han i forlængelse af ovenstående sondring både formåede at oversætte religiøse dogmer til ført politik og selv af eftertiden blev ophøjet til en semireligiøs guddom. Lincoln inkarnerer, som Obama skriver, vores grundlæggende myte. Det er en mytologi, som stadig driver os (2008). Lincoln artikulerede med vægt de to måske mest centrale ideer i den amerikanske civilreligion, henholdsvis lighed og frihed, og han føjede disse to værdier sammen gennem sin betoning af national enhed. Andre har også artikuleret disse værdier, men alvoren af den situation, Lincoln stod i, giver hans ord ekstra kraft og historisk prægnans. Lincoln og andre af den amerikanske nations fædre omgærdes nærmest med gudsfrygt. De er hinsides kritik. Deres memorials besøges som hellige steder på samme måde, som troende kommunister besøgte Lenins mausoleum før kommunismens fald. IPMONOPOLET NR 7 TEMA 11

12 Obama ser talrige paralleller mellem Lincolns samtid og de udfordringer, den amerikanske nation i dag står over for. Splittelsen er ikke længere mellem nord- og sydstater, men mellem røde og blå stater, det vil sige republikanske og demokratiske stater. Vi har aldrig været en samling af røde og blå stater. Vi er og vi vil altid være Amerikas Forenede Stater, sagde Obama igen og igen under valgkampen med henvisning til dem, han mente forsøgte at splitte nationen (2008b). I stedet for politikere, som bekymrer sig for nationens sundhed og mødes i respekt, er det politiske karakteriseret ved en kynisk kamp for særinteresser. Og som på Lincolns samtid er der tale om en splittet nation, der står over for enorme udfordringer. USA er krigsførende i Irak og Afghanistan med mange tab af amerikanske menneskeliv til følge, terrortruslen er ikke forsvundet, og den finansielle krise har ramt nationen såvel som almindelige folk særdeles hårdt. Og oven i alt dette er der det moralske forfald, der af Obama ses som en af årsagerne til krisen. Der er forældre, som ikke bekymrer sig synderligt om deres børns uddannelse, der er topchefer, som får udbetalt gigantiske bonusser, alt imens deres firmaer er på fallittens rand, og endelig er der den politiske kynisme. Alt dette er ifølge Obama symptomer, der peger i retning af et alvorligt moralsk forfald. For Obama er kuren i forlængelse af denne diagnose en moralsk genoprustning. Denne bør bestå i at vende tilbage de idealer, som blandt andre Lincoln inspirerede nationen til at følge. Det handler om ikke at hensynke i det givne, men om at have mod til at håbe og drømme om det bedre og kommende. Lincoln begyndte en rejse, amerikanerne stadig befinder sig på. Der er ikke tale om en hvilken som helst rejse, men om en rejse, man er kaldet til at foretage (Obama 2007). Eller sagt på en anden måde: Der er en arv, som skal løftes (Obama 2009). Og hvem er man kaldet af, kan man så spørge? I første række selvfølgelig af nationens store mænd, som forestillingen om en arv naturligt lægger op til. Men også forfædrene var kaldet, og for enden af denne regres finder vi forestillingen om noget ophøjet og guddommeligt. Hvor megen modgang Amerika og amerikanerne end må tåle, så finder de ro og selvsikkerhed i bevidstheden om, at Gud har kaldet os til at forme en usikker skæbne (Obama 2009). Obamas taler peger bagud, eksempelvis mod Uafhængighedserklæringen og Forfatningen og Lincolns taler, men de peger også frem mod en fremtid, hvor splid og splittelse er forsonet mod, kunne man sige, en sekulær forestilling om paradiset. Det er fordi, vi har smagt borgerkrigens og segregeringens bitre drik, og fordi vi har rejst os stærkere og mere forenet fra dette mørke kapitel, at vi ikke kan andet end at tro på, at det gamle had en dag vil være en saga blot, at verden bliver mindre, og at vores fælles humanitet vil åbenbare sig, og at Amerika må spille sin rolle i skabelsen af en ny fredsera, sagde Obama i sin indsættelsestale (Obama 2009). Den civile religion helligholder ikke blot de store præsidenter og deres taler. Borgerrettighedskæmpere har også deres plads på det nationale panteon. Martin Luther King og Rosa Parks er i særlig grad værd at nævne, da de har betydning for Obama. King, fordi Obama her ser en betoning af modet til Obama ser talrige paralleller mellem Lincolns samtid og de udfordringer, den amerikanske nation i dag står over for. Splittelsen er ikke længere mellem nord- og sydstater, men mellem røde og blå stater, det vil sige republikanske og demokratiske stater. king_95465.jpg at håbe. Rosa Parks, der først og fremmest er kendt for ikke at ville opgive sin plads i en IPMONOPOLET NR 7 TEMA 12

13 bus til en hvid og for at blive arresteret herfor, er en anden af de borgerrettighedsforkæmpere, Obama viser veneration for. Parks liv minder ifølge Obama om, at der også er et individuelt ansvar; om at det fælles mål kun nås ved, at helt almindelige mennesker gør ekstraordinære ting (Obama 2005b). Som Rosa Parks kæmpede for at overvinde raceadskillelsen, bør forældre for eksempel læse med deres børn for på den måde at bryde den negative sociale arv. Hos Obama bliver selv det mest hverdagslige et udtryk for sand patriotisme. At der er en religiøs dimension i denne kamp for borgerrettigheder og lighed, er tydeligt i Obamas karakteristik af Martin Luther King: I hans egen opfattelse var han en mand, som ofte var plaget af tvivl, en mand ikke uden brister, og en mand, der som Moses før ham mere end én gang stillede spørgsmål ved, hvorfor han var valgt til at fuldføre en så vanskelig opgave opgaven at lede et folk mod frihed og at hele nationens blødende sår i form af dennes grundlæggende synd [i form af slaveriet]. Og alligevel så ledte han nationen. Som Moses før ham levede han ikke længe nok til at se det udvalgte land. Men fra bakkedraget viste han os vejen mod et land, som ikke længere er i fare for at blive revet fra hinanden af racehad og etnisk strid et land, hvis styrke ikke defineres af dets evne til at føre krig, men af dets ønske om at bringe fred et land, hvor alle Guds børn samles i broderskabets ånd Vi har endnu ikke fuldt indløst dette mål (Obama 2006a). Vi ser her hele det civilreligiøse repertoire: Forestillingen om en gudgivet mission, om et udvalgt folk, som ledes mod et forjættet land, om et paradis, hvor al strid og konflikt er bilagt, og endelig om lederens tvivl, men også dennes ved tro givne beslutsomhed. Dette tema kan gennemløbes på utallige måder. Der er tale om en form for en skabelon, eller et narrativ, om man vil, hvor forskellige aktører, tildragelser og hændelser kan indplaceres. Vi har set to for Obama vigtige udfyldninger af denne skabelon: Fra Lincoln henter han forestillingen om nationens enhed og fra King kampen for de ekskluderede eller underprivilegerede. Selve skabelonen er hentet fra den kristne mytologi, hvorfor der netop ikke blot er tale om nationalisme, men også om en form for religion. Nationens nye søn Obama anvender som andre før ham således en række religiøse forestillinger i forsøget på at helliggøre nationen. Vi bør imidlertid ikke blot spørge til, hvorledes Obama trækker på amerikansk civilreligion, men også til, hvordan han selv indskrives i denne tradition. Jeg tror ikke, at det væsentlige her er Obamas politik. Den adskiller sig ikke væsentligt fra Clintons: infrastrukturelle investeringer, et forbedret skole- og sygehusvæsen, en satsning på alternativ energi, en afbalanceret udenrigspolitik, der afvejer idealistiske og realpolitiske hensyn, internationalt samarbejde og endelig en betoning af sund fornuft og rationelle kompromiser i den politiske proces. Svaret skal i stedet findes i to forhold med relation til spørgsmålet om race. For det første bliver civilreligionen for Obama en form for sort frigørelsesteologi. Den eskatologiske bevægelse fra nationens grundlæggelse og frem mod i dag handler om en stadig frigørelse, af slaver, kvinder og økonomisk dårligt stillede. Kritikere har hævdet, at den civile religion suspenderer det politiske: Politiske IPMONOPOLET NR 7 TEMA 13

14 interesser erstattes af moralske maksimer, og politisk diskussion af kaldsforestillinger. Det er korrekt, at der er noget afpolitiserende over den civile religion. Selve afpolitiseringen må imidlertid forstås som et politisk træk. Civilreligionen giver saft og kraft til det, som ellers kunne fremstå som et ordinært politisk program, og bidrager hermed til at sikre opbakning bag de politiske paroler. Lyt en sidste gang til Obama, der i denne centrale sentens fra hans første bog beskriver sin egen religiøse vækkelse: Folk begyndte at råbe, at rejse sig fra deres bænke og klappe og huje, en kraftfuld vind bar præstens ord helt ned til de bagerste rækker Og i det ene øjeblik håb! Jeg hørte noget andet ved korsets fod, i de sortes fortællinger, som flød sammen med fortællingerne om David og Goliat, Moses og Farao, de kristne i løvernes hule, Ezekiel foran de blottede knogler. Disse historier om overlevelse, frihed og håb blev vores historie, min historie. Blodet, som var udgydt, var vores blod, tårerne vores tårer. Og på denne lyse dag synes den sorte kirke igen at være rammen for at videregive et folks historie til kommende generationer og herfra bringe dem ud i den større verden. Vores prøvelser og triumfer blev med et både unikke og universelle, sorte og mere end blot sorte (Obama 2008a). Obamas religion er en civilreligion, der som sin essens har kampen for frihed og lighed. Selv om han nedtonede det i valgkampen, er den inspireret af borgerrettighedsbevægelsen og kampen for de sortes rettigheder. Det væsentlige er imidlertid, at denne kamp ikke bør forstås som en kamp for egne privilegier. Det er en kamp, der, fordi den har fordringen om lighed som sit udgangspunkt, både er unik og universel, både en kamp for de sorte og for mere end de sorte. For det andet kan Obama ses som en inkarnation af den amerikanske civilreligion. Han er nationens forskelle forenet i en og samme person. Han er søn af en sort far fra Kenya og en hvid mor fra Kansas. Han har levet i et af verdens fattigste lande, Indonesien, og har siden gået på nogle af de bedste skoler i USA. Han er, som han selv skriver, gift med en sort kvinde i hvis årer, der løber slaveblod. Og endelig har han familiemedlemmer spredt ud over tre kontinenter og af snart sagt en hvilken som helst race (Obama 2008a). Obama viser således ved sin blotte eksistens, at nationens mange forskelle kan samles i en og samme vilje. At Obama blev valgt til præsident, og at mange hvide stemte på ham, var ekstremt betydningsfuldt. Jeg husker en sort kvinde, der på valgnatten kom hen til mig og med tårer i øjnene sagde, at jeg ikke ville kunne forstå, hvad det, vi lige havde oplevet, betød. Det tror jeg faktisk, at jeg gør; jeg kan i hvert fald give et bud: Det er, at mange sorte følte, at de på denne nat blev fuldgyldige medlemmer af nationen. Det blødende sår, som Obama talte om ovenfor, var helet. Den lange kamp for lige frihed synes for en stund og præcis 200 år efter Lincolns fødsel at være afsluttet. Obama er frelseren og forsoneren, og det er præcis derfor, at hans billede hænger på den fornemste plads i Marjories lejlighed: dér, lige over klaveret. Artiklen er et antologibidrag fra bogen Perspektiver på politik, redigeret af Jens Blom-Hansen og Jørgen Elklit i forbindelse med 50 års jubilæet for institut for statskundskab, Århus Universitet. IPmonopolet takker forlaget, Academica, for at måtte trykke artiklen. Litteratur Bellah, Robert N. (2006 [1967]). Civil Religion in America, s i Robert N. Bellah og Steven M. Tipton (red.), The Robert Bellah Reader, Durham: Duke University Press. Obama, Barack (2005a). Our Past, Our Future, Our Vision. April 20, 2005, Abraham Lincoln Presidential Library and Museum, Obama, Barack (2005b). Death of Rosa Parks. Senate Floor Statement. October 25, 2005, obamaspeeches.com/ Obama, Barack (2006a). Groundbreaking Ceremony. Dr. Martin Luther King Jr. National Memorial. November 13, 2006, Obama, Barack (2007). Our Past, Future & Vision for America. February 10, Obama Presidential Announcement, Springfield, Illinois, Announcement-For-President- Springfield-Illinois-Obama- Speeches.htm Obama, Barack (2008a). A More Perfect Union. The Race Speech. Philadelphia, PA, March 18, 2008, obamaspeeches.com/ Obama, Barack (2008b). Election Night Victory Speech. Grant Park, Illinois, November 4, 2008, com/ Obama, Barack (2009). Inaugural Address, 2009, s i Barack Obama, Inaugural Address, New York: Penguin Books. Carsten Bagge Laustsen er lektor i politisk sociologi ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Hans primære forskningsfelter er terror og terrorbekæmpelse, religion og sikkerhedspolitik, social teori og politisk teori. Har sammen med Bülent Diken publiceret The Culture of Exception. Sociology facing the Camp (Routledge, 2005) og Sociology through the Projector (Routledge, 2008). IPMONOPOLET NR 7 TEMA 14

15 Når konflikt bliver hverdag Den umiddelbare harmoni Konflikt, besættelse og angst virker fraværende fra en romantisk tagterrasse i Jerusalems gamle bydel. Alle bygninger i Jerusalem er opført i lyse sandsten, himmelen er turkisblå som middelhavet og varmedisen hænger tungt i luften. Kupler fra moskeer, kirker og synagoger titter frem over alt. De religiøse riter fylder luften: Jøderne beder, mens de danser og klapper, muslimerne starter deres bønner fra minareterne, ud over byen. Franciskanermunkene går tur langs Via Dolorosa og kirke-klokkerne ringer solen ned. Umiddelbart virker det, som om det at leve i én fælles harmonisk stat side om side er muligt. Efter min mening tilbyder hver religion smukke symbolske riter, når de beder til deres guder, men jeg er overbevist om, at ingen gud hører deres bønner, for ingen gud kan rumme det had, der her-sker under overfalden. Harmonien er således blot umiddelbar, for i horisonten sniger den grå brutale mur sig, nær Olivenbjerget, hvor det siges, at Jesus fik kysset af Judas. Her skilles vandene og Isra-el deles fra Vestbredden med militærtårne, soldater, beton og pigtråd. Som udenforstående i sagen, kan jeg ikke vælge anden side end menneskets. Mit ærinde er at tale for menneskelighed ved at gøre opmærksom på det umenneskelige. Jeg vil fortælle om de oplevel-ser jeg havde i sommer på min rejse med Mellemfolkeligt Samvirke i Israel og Palæstina. Jeg vil forsøge Af Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Konflikten mellem Israel og palæstinenserne sætter sine spor i befolkningerne. Børn lærer fra barns ben at hade den anden part. Livsvilkårene i disse områder er i høj grad påvirkede af denne konstante konflikttilstand. Eksempelvis er den berygtede mur/sikkerhedshegnet et symbol på konflikten, som har vidtrækkende konsekvenser for palæstinensernes hverdag. Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen rejste i sommer med Mellemfolkeligt Samvirkes projekt Next Stop til Israel og Palæstina, og hun beretter her om sine oplevelser. Fakta er, at muren for 5 år siden i 2004 blev dømt ulovlig af Den Internationale Domstol i Haag at beskrive, hvordan jeg oplevede det at leve i et land i religionskrig. Jeg føler en pligt til fortælle om de grusomheder der sker dernede lige nu, handlinger de fleste af os ikke kan begribe. Muren Muren, sikkerheds-muren, hegnet: Forhadt barn har mange navne. Fakta er, at muren for 5 år si-den i 2004 blev dømt ulovlig af Den Internationale Domstol i Haag. Det virker, som om den in-stans, der blandt andet er blevet skabt til at forhindre, at verden nogensinde igen skal opleve et Ho-locaust, ingen autoritet har. Vores internationale retssystem har dømt, men til trods bygges der sta-dig videre på muren. Muren er i dag omkring 700 km lang, 9 meter høj i byområder og nogle steder strækker den sig 16 km ind i Vestbredden. En ting er, at Israel som stat IPMONOPOLET NR 7 TEMA 15

16 ikke retter sig efter sin dom. En anden ting er, at vi som medlemmer af FN igen lader det gå ubemærket forbi vore privilegerede næser, at et andet medlem af FN bryder vore fælles principper. Omverdenens passivitet Debatten om muren er stille forsvundet fra den offentlige debat. Kan vi blot se passivt til, mens et medlem af FN, et demokrati, fortsat bygger på en ulovlig og umenneskelig mur? Det er forståeligt, at israelerne er bange, efter adskillige ligeledes umenneskelige terrorangreb. Men er en mur virkelig løsningen? Har historien ikke lært os, at mure intet godt fører med sig? I mediebilledet og på den politiske dagsorden herhjemme fylder den hver dag eksisterende psykiske terror i Israel og Palæstina alt for lidt. Vi kender ikke til de daglige problemer, som blandt andet muren og dens check points skaber. Jeg fik chancen for at opleve hverdagen i området, og jeg så, at den hverdag er besat af psykisk nedslidende tilstande både for israelerne og palæstinenserne. Men konflikten er blevet hverdag både i Israel og Palæstina, og de fleste kender ikke til et liv uden konflikt, og kun få kan huske en tilstand uden konflikt. Selv for os, der står uden for, er konflikten, grusomheden og konsekvenserne deraf blevet hverdag, og alle ser til, men ingen råber op. En morgen ved Qalandiya En almindelig morgen kl. 5 var vi med den israelske organisation Matchom Watch ved check pointet Qalandiya nær Ramallah. Matchom Watch er en organisation af frivillige israelske kvinder, som overvåger check points, og forsøger at rapportere om brud på menneskerettigheder og andre ulov-ligheder. Hvad jeg så, hørte og mærkede den morgen har printet sig ind i mit sind. For dem, der ikke har været ved et check point før, kan jeg berette, at sådan et sted består af høje grå betonbygninger. Når man træder ind, er der opstillet grå metalbåse af kraftigt gitter. Man står i 6-7 rækker og hver række fører ind i en bås, som på makaber vis minder om indretninger til at sluse kvæg ind i en stald. Først når man er kommet igennem båsene, kan man komme frem til den israel-ske soldat, som tjekker ens pas Jeg fik chancen for at opleve hverdagen i området, og jeg så, at den hverdag er besat af psykisk nedslidende tilstande både for israelerne og palæstinenserne. og forhåbentligt lader en gå ind på den anden side. Foran gitteret stod masser af mennesker. Situationen mindede på en absurd måde om stemningen ved hegnet ind til åbningen af Roskilde Festival. Forestil dig mængden af mennesker, der står og skubber og maser på hinanden. Nogle forsøger at kravle mellem gitteret og taget og bliver fast-klemt. Forestil dig lyden af skrig og råb, hvin og pludselige lyde af metaltremmer der bliver rusket. I stedet for glade unge mennesker på vej til nogle festlige dage på Roskilde Festival, så forestil dig mænd i alle aldre, unge, ældre, syge, raske. Alt fra læger til skolebørn, der hver dag skal igennem dette, blot for at kunne forsørge deres familier. Og en sidste ting, prøv nu at forestille dig, at det var dig, din far og IPMONOPOLET NR 7 TEMA 16

17 mor, bror, kæreste, mand eller onkel, der dagligt skulle udsættes for dette. Den tabte ære Soldaterne åbner porten, når de vil, de laver usystematisk reglerne om for, hvem der må komme igennem, og hvem der ikke må, og de forbyder folk at komme igennem uden grund. Når sluserne åbnes, høres der et brøl, folk skubber på hinanden og løber alt, hvad de kan for at nå med igennem, fordi de aldrig ved, hvornår soldaten i sikkerhedsburet igen åbner. Hvis man kender lidt til den arabiske kultur, vil man vide, at dette er noget af det mest ydmygende, man kan udsætte en arabisk mand for. Mændene får ikke blot frarøvet deres bevægelsesfrihed og den tid, som de kunne bruge på at arbejde og tjene penge. De får frarøvet deres værdighed, deres ære og deres manddom. What a wonderful world? Jeg nærer stærk sympati for disse mennesker og på samme tid en stor medlidenhed for de unge isra-elske soldater. Tænk engang at komme så langt ud, at man kan skabe et had til et folk. Et had der tillader en at sid-de i et sikkerhedsbur og bestemme over andres liv. Og at man kan miste sin empati, og oven i købet tillader sig at tænde mikrofonen og synge What a wonderful world ud over de fortvivlede masser. Det menneske, der kan nå så langt væk fra menneskeværd, kan jeg kun have medlidenhed for. Det står tydeligt for mig her, at Israel ved at beskytte sig mod terror, skaber sine egne terrorister, der hver dag begår psykisk terror mod et andet folk. Men israelerne er naturligvis også ofre i konflikten. De er bange og fortvivlede og ønsker normali-serede tilstande, men den angst, de forståeligt nok har, spænder ben for fredsprocessen. Vi har at gøre med to folkeslag, hvor generation efter generation opdrages til at nære had. Det er to nationer, hvor flertallet af befolkningen lider eller har lidt af post-traumatisk stress. Det er på den ene side unge mennesker, der via militæret opdrages til at eliminere fjenden, og på den anden side unge mennesker, der opdrages til at hade undertrykkeren. Kan man plukke roser, hvor ingen roser gror? Realiteten skær i hjertet: Hvorfor kan disse unge mennesker, som ligner mig selv så meget, ikke få lov til at vokse op uden det altfortærende militær og uden et iboende had? Hvordan skal de (både palæstinensere og israelere) få en opfattelse af, at demokratiet indeholder medmenneskelighed, yt-ringsfrihed, religionsfrihed og bevægelsesfrihed, når de lærer om demokratiet gennem dets mod-sætning militæret? Og når vi, som skulle repræsentere verdens stolte demokratier intet gør? Konflikten i Mellemøsten har nu været så langvarig og nedslidende, at det for længst er på tide at ty til nye metoder. Trepartsforhandlinger, som senest den i oktober i år mellem Obama, Abbas og Ne-tanyahu, er tydeligvis ikke nok. Konflikten hat slugt så mange menneskeliv og ressourcer, uden effekt. Jeg er overbevist om, at flere ville råbe op om situationens gru, hvis de havde været vidner til, det jeg så på Vestbredden og i Israel i sommer. Vi har en pligt, som borgere i denne privilegerede del af verden. Den pligt går ud på at gøre hinanden opmærksom på, når uretfærdigheden hersker. Vi skal stille højere krav til os selv og hinanden omkring de emner, der burde være en del af vores hverdag og vores offentlige debat. Kun på den måde kan vi påvirke vores omverden. Lever vi ikke op til den pligt, er der ingen garanti bag ordene aldrig mere Auschwitz! Mette Lundsfryd-Heide Jørgensen studerer statskundskab og arabisk ved Københavns Universitet. Mette rejste i sommer med Mellemfolkeligt Samvirkes projekt Next Stop til Israel og Palæstina. IPMONOPOLET NR 7 TEMA 17

18 The most modern of them all: Religion and Politics in Turkey s Relations with Europe Af Fabrizio Tassinari The poor state of the EU-Turkey relations, as well as the growing tensions within Turkey itself, ultimately concern the meaning and direction of Turkey s modernization. That modernization has got much to do with the relation between religion and politics in Turkey. Or at least this has been the way many actors involved have framed the issue, which in turn has rubbed off on the EU-Turkey debate. The staunch defender of secularism In order to appreciate the fundamental nature of the current political debate in Turkey, the following text, excerpted from a memorandum issued by the Turkish General Staff in April 2007, is worth a read: In the last days, the issue that came to the foreground during the presidential elections was focused on debating secularity. This situation is being observed with concern by the Turkish Armed Forces. It should not be forgotten that the Turkish Armed Forces are a side in this debate and are a staunch defender of secularism. Moreover, it should not be forgotten that the Turkish Armed Forces are absolutely against the discussions and negative interpretations, and that it will clearly and openly display its position and attitudes when it becomes necessary 1. The memorandum was published in response to the candidature of an ex-islamist Foreign Minister, Abdullah Gül, to the Presidency of the Republic. In July that year, following a ruling by the Constitutional Court, the majority Justice and Development Party (AKP, by its Turkish acronym), to which Gül belonged, called for a snap election, which it won by a landslide. This legitimized the candidature of the Foreign Minister, who was subsequently elected President. Why is this incident important? For one, because the powerful Turkish military usually does what it says it will do and, since 1960, it has felt compelled to intervene with four coups directed at the country s civilian institutions. Instead, this statement will go down as the first e-coup in history: it was posted on the General Staff website, and its warnings have remained confined to cyberspace. The legacy of Atatürk The incident is also important because the issue of secularism, upon which the message was centered, has long held a firm place in the soul of modern Turkey. Contemporary Turkey remains the most respected legacy of Mustafa Kemal (better known as Atatürk), his revolution, and his monumental statebuilding enterprise. After the end of WW I, Atatürk set about to reshape the divided community he had inherited from the Ottoman Empire. He did so by attributing a central role to the state in governing the Turkish economic structures; through populism, which by his standards concerned the sidelining of class and ethnic divisions within society; and by means of staunch secularism. Atatürk aimed uncompromisingly for Western modernity, which he pursued by inventing, codifying and implementing Turkishness. The relationship between religion and politics in Turkey has not constituted the only difficult situation confronting this colossal venture. Center vs. periphery; urban vs. rural; ethnic diversity and cultural IPMONOPOLET NR 7 TEMA 18

19 homogeneity: Atatürk had embarked upon a project of social engineering the magnitude of which has busied the rulers of Turkey for decades and on multiple fronts. Possibly the most formidable challenge of all, however, was that Atatürk succeeded in forging a modern state without a modern nation developing in its wake. In that respect, transforming Islam from an organizing societal principle into an individualistic belief a belief, The electoral masterpiece of the AKP was to brand a party with roots in political Islam as the champion of a more modern Turkey. it should be recalled, that is shared by 99 percent of Turkey s 71 million citizens was bound to prove a particularly bitter bone of contention. Throughout the troubled history of modern Turkey, political Islam and the so-called Kemalist establishment which includes the military have crossed paths repeatedly. In order to prevent Islamization, the secular elite has not hesitated to shut down Islamist parties. Even the current Prime Minister, Recep Tayyip Erdogan, was once imprisoned for reciting verses from an Islamic poem in public. At the same time, when challenged by emerging leftist movements in the 1960s and 1970s, the Kemalists did not hesitate to boost Islamism and effectively disenfranchised it as a legitimate social and political force. AKP: Islam in a modern Turkey? In spite of this hectic past, the first resounding victory for the AKP in the general elections of 2002 still represented a political earthquake. Having shelved the radical rhetoric of previous Islamist outfits, the AKP shifted towards more centrist positions. The platform reached out to the core voters of the party in the pious Anatolian heartland. Furthermore, it appealed to the urban middle class, the business community, and anyone who had grown embittered with the exclusionary narrative of the secular establishment. The electoral masterpiece of the AKP was to brand a party with roots in political Islam as the champion of a more modern Turkey. Precisely in this move lay the seeds of confrontation. The highest ranks of traditional Turkey still regard themselves and Atatürk s heritage they preserve as the depositary of Turkish modernity. The AKP may be a self-styled version of the German Christian Democrats, a social conservative and moderately religious party. For some secularists, however, any relaxation of Atatürk s precepts represents a potential threat to the stability of the country; or as Yasar Büyükanit, a former top general, put it: crafty plans aimed at destroying the gains of modernity. 2 On balance, the record of the Erdogan government is hardly suggestive of a fundamentalist agenda. Even so, serious tactical blunders have been made. The AKP sought to outlaw adultery before ultimately deciding against doing so. Alcohol-free zones popped up in some of the smaller cities. After the 2007 presidential election saga, the government reversed the ban on headscarves in public universities, one of the cherished symbols of secularism. In 2008, the latter move led to a dramatic case in the Constitutional Court in which the AKP stood accused of imposing Sharia law, which it only narrowly survived. Unsurprisingly, this series of occurrences has The government s Euro-fervor has turned into the strongest indictment against the AKP, and the EU into a sort of Trojan horse aiming at the country s political system. been anything but beneficial to the Turkish quest for modernity. The debate has fallen prey to ideologues and has fanned the flames of chauvinism on both sides 3. A less obvious side effect, however, is how Europe and the EU have become embroiled in this spiral. Meeting Brussels Westernization has always been at the heart of the Kemalist vision of modernity, and the Turkish secular intelligentsia has historically been pro-europe as a result. The irony here is that Turkey has never come so close to experiencing the intrusive and transformative side of Europeanization since the AKP has come to power. So for some segments of the traditional establishment, the EU has turned from a powerful agent of modernization into a symbol of decadence and a threat to the foundations of the Turkish state. There has been abundant evidence available in recent years for those wishing to make this case. Any measure strengthening the civilian oversight of the military can IPMONOPOLET NR 7 TEMA 19

20 easily be branded as a power demonstration of national sovereignty. Reforms encouraging multiculturalism can stir up tensions with Turkey s sizeable Kurdish minority. By pressing the government to repeal the controversial article 301 of the Penal Code which made it illegal to insult Turkishness Brussels essentially claimed competences belonging to the state. The government s Euro-fervor has turned into the strongest indictment against the AKP, and the EU into a sort of Trojan horse into Europe will spell the end of the EU it is ideology talking. Rather than the technical standards that are supposed to guide the EU accession negotiations, anti- Turkey ideology has directly or indirectly something to do with Turkey s religion. And even when that is not the case, Turkey is still supposed to be aiming for European-style modernity (whatever that is). Should Ankara turn away from the EU rules and conditions, its European journey will suffer. More than that, however, the encrypted message is that Turkey will have chosen to turn its back on modernity. _mw800_mh600.jpg aiming at the country s political system. The elements of the secular elite that were formerly at the forefront of the modernization of Turkey have become more introverted, insular and Euro-skeptical. The final twist is that the European posture towards Turkey has itself become increasingly introverted and insular. The European project ultimately concerns the encounter of competing ways of interpreting European values. The rights of ethnic minorities, for example, have been arranged differently in European countries; as have the civil-military relations. Europe is about both the more liberal blend of secularism, as well as the stricter laïcité (sekularitet). The European modernity is supposedly about diversity and inclusion, rounding off edges rather than sharpening them. Europe is postmodern, precisely because it rejects absolute and univocal explanations of what modern is supposed to mean. Yet, in relation to Turkey, the canons defining European modernity have become inflexible and nonnegotiable. When Austrians refer to the 1683 Ottoman siege of Vienna to explain their opposition to Turkey, or when politicians, such as former French President Valery Giscard D Estaing, argue that Turkey s entry Noter 1) Website of the General Staff, Turkish Armed Forces, April Translation by the Turkish Daily News com. 2) Quoted in Christopher de Bellaigue: Turkey at the Turning Point? The New York Review of Books, Vol. 54, Number 16, October 25, ) Revealingly, No Islamic law, but no coup either! was the slogan chanted by the masses crowding the streets of Ankara and Istanbul in that hot spring of 2007 that preceded Gül s election. Fabrizio Tassinari is Head of the Foreign Policy and EU Studies Unit at the Danish Institute for International Studies. This article draws from the author s recent book Why Europe Fears Its Neighbors (Praeger). The author acknowledges ABC-Clio s permission to reproduce this text, which will appear in the publisher s World Geography Database. IPMONOPOLET NR 7 TEMA 20

21 The role of religious-secular value struggles for the legitimacy of the EU: A democratic aspect of the Treaty of Lisbon Af Hanna-Riikka Laurén Once upon a time, when the European Union was a simple common market, matters of faith were left to individual consciences and confessionals. Newsweek International In 1909 Norman Angell argued that economic interdependence between Germany and Britain made any war between the two unthinkable. But just within a few years, the two countries threw themselves into the abyss of the First World War. Although the theory of Commercial Peace still lives on, many protagonists and close-observers of European integration are not convinced of it. In tune with the former Austrian Commissioner Franz Fischler, supporters of deeper integration think that a common market and shared prosperity are, by themselves, not enough to ensure lasting cooperation. In search of a democratic and legitimate political community, called the European Union, theorists have tried to find a perfect formula to an ideal balance between individual rights and the good of the society. What many of them fail to grasp is, however, that every political community must find their own variant of liberal democracy - a unique relation between a secular state and civil society, which still for the most part upholds Christian values. According to Jürgen Habermas this settlement is a continuously evolving dialectical process, known as deliberative democracy. In my research thesis, I studied three divisive political issues in the European Union, which were all settled by dialectical processes between proponents of religious conservatism and those of liberal secularism. In this article, I will only concentrate on the third case: the drafting of a new constitutional treaty for the EU. From Laeken Declaration to ratification of the Lisbon Treaty The element of the draft Constitution first discussed in and presented by the Convention on the Future of Europe, which inflamed the most passionate deliberation between religious traditionalists and secular liberals, was its preamble. In the Parliament, the EPP-ED Group, and in particular its Christian Democrat faction, accompanied with members from smaller rightwing groups, argued that the preamble should include a mention of God or the continent s Christian roots. Clearly opposed to the mention of God or Christianheritage in the Constitution was the Socialist Group as well as the two Green groups. Another religioussecular dispute evolved around Article 52, titled status of churches and non-confessional organisations. In general, right-wing groups praised the principle of subsidiarity on church-state relations, although some members of the smaller IND/DEM and UEN groups openly promoted a close symbiosis between the temporal and transcendal powers. Socialists, Greens and, to a lesser extent Liberals, have argued for a strict separation all over the Union. The third value clash in the constitutional process concerned the incorporation of the Charter of Fundamental Rights of the European Union in the treaty under discussion. Some viewed it as IPMONOPOLET NR 7 TEMA 21

22 a way of promoting secular social policies through the back door. The following unilateral declaration, inserted by Poland in the relevant Council conclusions, well illustrates the fears some had of what would happen if the Charter was not made legally binding: The Charter does not affect in any way the right of Member States to legislate in the sphere of public morality, family law as well as the protection of human dignity and respect for human physical and moral integrity. Last but not least religious and secular views clashed in relation to Article I-2 of the Constitution, which listed the values on which the Union is founded. Although the Parliament was, once again the main rhetorical arena for debates between religious and secular views of the constitution, the issues were fiercely contested among Member States in the Council and they also penetrated...every political community must find their own variant of liberal democracy - a unique relation between a secular state and civil society, which still for the most part upholds Christian values the organised European civil society. The nearly six years between the Laeken Declaration and the Council agreement on what was left of the EU Constitution presented European media, civil society and political institutions with a great opportunity to shape and interpret public discussion on the moral principles of The Union s constitutional set-up. Vatican interventions on God s place in the document, as indirect and rare as they may have been, made front-page news even in non-catholic countries. In the beginning of the drafting process the new treaty was mainly supposed to be a document which clarified the Union s legal powers and boosted the effectiveness of its institutions. But, studying the political discourse during the drafting and ratification of the Constitution, one understands that it was an opportunity to debate the kind of Europe its builders wanted and a reminder of what Europe has achieved and what it stands for. The Constitution which was voted down in France and the Netherlands in 2007, then modified and re-named as the Treaty of Lisbon, which includes all the four contested elements: the preamble, the founding values, the Charter and an institutionalised dialogue with churches, was finally approved in the European Council and Parliament as well as in the national legislatures of the Member Status. The Treaty of Lisbon, which entered into force on December 1, 2009, represents a consensus which is a result of reflection and mutual transformation. The theory of deliberative democracy acknowledges such a consensus as a reasonable disagreement, meaning that the religious-secular value struggle in the EU is not resolved but rather stabilized and transformed into innovative energies through ritualisation. Boost to political community and democratic legitimacy A close inspection of the parliamentary debates, the media coverage and declarations of civil society representatives reveals that the value clashes related to the role of religion and religious institutions in the new treaty, are part of a more fundamental value struggle on the nature and future of an emerging supranational democracy in Europe. The history of the emergence of European nation-states in the 19th century demonstrates that a collective identity of a civil nation cannot exist prior to, or independently of, the democratic process from which it springs, because the common core of European identity is constituted more by the character of the learning process it has gone through, than by its results. Hence, the value struggle one has witnessed in connection with the constitution is a potent one, but in a historical context, it is but the latest episode in a continuing drama between Christianity and secularism in Europe. Value clashes, such as the one on the moral dimension of the constitutional treaty, have already had positive implications for the EU s democratic legitimacy. Following the logic of the theory on deliberative Value clashes, such as the one on the moral dimension of the constitutional treaty, have already had positive implications for the EU s democratic legitimacy democracy, post-national liberal democracies are to be founded on the mutual recognition of differences. This does not mean neither assimilation nor co-existence, but rather the intensification of communicative reasoning in the political public sphere, constituted by interplay between democratic institutions and the civil society. One of the greatest problems, contributing to the Union s perceived democratic deficit until and IPMONOPOLET NR 7 TEMA 22

23 immediately after the turn of the century, has been the relative weakness of the democratically elected Parliament in relation to the bureaucratic Commission and the nationalist secretive Council. Until the heated debate on the constitutional treaty, fuelled by the 2004 enlargement, the European Parliament did not manage to capture its electorate s attention - let alone to express their interests and moods, which is what parliamentary representation is about. In the course of the elaborated value struggle, however, the Parliament has managed to pitch a timely battle, which is essential for capturing people s attention. Such large-scale moral debates represent a unique medium of transnational communication, which has the potential to become a self-fulfilling prophecy, and thus further boost the emerging European public sphere. Conclusions The current religious-secular value struggle has all the potential to be a stepping stone rather than a stumbling block in building a legitimate European polity. Yet, many EU citizens, including a few politicians, feel that the process leading to the ratification of the Lisbon Treaty left important questions on common values and underlying principles unanswered. Therefore, a word of warning for those politicians who have declared that after the coming into force of the Lisbon Treaty, the Union will now quit looking inward and concentrate all its efforts on actual tasks, such as improving economic competitiveness, employment rate and internal security: all signs point to the direction that the putative Euro-democracy is still identifying its underlying principles and conditions of existence. In February 2005 the Finnish foreign minister, who was an MEP back then, wrote a prognosis on the future of EU politics. His first prediction was that the Union s activities will focus on politics rather than economics. Secondly he predicted that religion and values will top the EU agenda. And finally, the game will grow to be more tough even between the member states. Signs of these developments have been in the air since the beginning of the 21st century and for the abovementioned reasons, it is unlikely that the coming into force of the Lisbon treaty will alter the trend. Referencer - Europe: Fighting for God in a secular Europe, conservative Christians, the Vatican and Islamic militants find a common cause by Carla Power on 8 November 2004 in WLUML s website - 5B157%5D=x The Role of the Catholic Church in the Process of European Integration, speech of Dr. Franz Fischler Solidarity in Europe The key to lasting peace and successful enlargement Conference, 13 September Are the 21st century culture wars dissolving or strengthening European democracy? Three case studies of Catholic-secular value struggles in the European Parliament MA research thesis by Hanna-Riikka Laurén for University of Kent, European People s Party - The Independence/Democracy Group - The Group of the Union for a Europe of Nations - Presidency Conclusions of the Brussels European Council, June Jürgen Habermas (2006) Time of Transitions, Polity Press UK p Do EU institutions and policies produce European identity? by François Foret. A Paper presented in POLIS 2005 Plenary Conference, Paris, Sciences Po, June 2005 p.14 - The Barroso Drama Campidoglio, Rome 29 October 2004: How the Form Was Brought to Matter - by W.T. Eijsbouts, European Constitutional Law Review, 1: , 2005 p Statement of the Prime Minister Matti Vanhanen on the outcomes of the Lisbon Summit, plenary of the Finnish Parliament, 23 October Do EU institutions and policies produce European identity? a conference paper by François Foret, POLIS 2005 Plenary Conference, Paris, Sciences Po, June 2005 p.14 - EU-kristallipallo by MEP Alexander Stubb (EPP) on 28 January 2005 on his website php?trg=diary&id=107 Hanna-Riikka Laurén is a graduate of Kent University and has written her Master s Thesis on the Roman Catholic Lobby and its influence in shaping the EU25. She is currently working as a Commission employee at the EC Delegation to Costa Rica and Panamá. IPMONOPOLET NR 7 TEMA 23

24 I sektionen Udblik finder du en række aktuelle indlæg skrevet af fagligt stærke skribenter, der besidder en specialiseret viden om vores aktuelle emne. UDBLIK UDBLIK 24

25 The Road to Flopenhagen How a lack of leadership and commitment results in a half-hearted Climate Summit in Copenhagen Af Ulrike Schenka Now it s official, black on white: On the fringes of the Asia-Pacific Economic Cooperation summit on November 15, world leaders made it official what many had anticipated long ago: The Copenhagen Climate Conference 2009 will not bring forward a full internationally and legally binding agreement. Not even aiming for it, for the sake of an outline agreement. Is it surprising, disappointing, upsetting? Or did we not expect exactly just this to happen? Being around the UN Headquarters in New York for the last two months seems in retrospect like a rhetoric rollercoaster: Coming from Copenhagen, one had become quite used to the cynical anticipation of the Copenhagen Climate Conference outcome and one might therefore not have expected a very different spirit in New York. However, as the 2009 New York Summit on Climate Change on September 22 moved closer, the dynamics seemed to have changed: The media put great expectations on world leaders, expert panels urged UN The EU is always quick to formulate its requirements of the rest of the world but as soon as it comes to coming up with the funding for a policy to fight global warming, it starts moving backwards member states to make daring commitments, while leaders statements and PR created an encouraging spirit of approaching Hopenhagen and fueled the hopes that an agreement might be possible at last. China s announcement during the September Summit to cut emissions by a notable margin by 2020 from the 2005 level, to invest in renewable and nuclear energy and to increase the share of non-fossil fuels to 15 percent by and Japan s exemplary commitment to reduce emissions by 25 percent against 1990 levels by further supported those hopes and silenced many skeptics around: A Copenhagen Protocol seemed within reach, spirits were flying high and thitherto sluggish pre-negotiations leading to the Copenhagen Conference, seemed likely to be made up for now. But somehow, things turned shaky: While all the positive talk probably made for a good public-awareness campaign outside the UN, within the committees member states turned more and more skeptic. During the special events on Climate Change, put on the agenda of the General Assembly s Second Committee for Economic and Financial Issues, questions arose of whether all these ambitious plans could be reached and not least be financed. True, these were no new concerns, but the leverage gained during the September Summit seemed to be slowly eroding away: While some had believed that Japan would take on the leadership role, it fell short of such expectations. And while the EU had started out by calling on member states to follow straight on their commitments for 2020, they did not seem to be willing to step up fully to take the lead and push other actors for more effective preparations for the Copenhagen Conference. The bloc s division over the issue of financing mitigation and capacity building for developing countries, made them also fall short on presenting a whole set of commitments: The EU is always quick to formulate its requirements of the rest of the world but as soon as it IPMONOPOLET NR 7 UDBLIK 25

26 comes to coming up with the funding for a policy to fight global warming, it starts moving backwards, said the two co-presidents of the European Parliament s Greens Party, Daniel Cohn-Bendit (France) and Rebecca Harms (Germany). 3 The principle of common but differentiated responsibilities was one of the few common denominators among both developed and developing countries, but the resistance of the Group There was an assessment by the leaders that it is unrealistic to expect a full internationally, legally binding agreement could be negotiated between now and Copenhagen of 77 and China to binding emission reduction targets was further fueled, when developing countries saw that the wealthiest nations refused to commit to stark reservations. They eventually stalled in their role as victims of a problem that the developed countries created and under which they had to suffer. The appeal by Maldivian President Mohamed Nasheed to world leaders to discard those habits that have led to twenty years of complacency and broken promises on climate change, and instead to seize the historic opportunity that sits at the end of the road to Copenhagen 4 appeared to be unheard, as negotiation partners in both developed and developing countries remained in a deadlock about their initial statements and would not move until the other party would make the first step. Special attention was of course on the US position, as President Obama had promised throughout his first year in office that the US would lead the way toward a global agreement in Copenhagen. However, during the talks leading up to the Copenhagen Conference, US negotiators were hindered by inaction on government-supported legislation that would set clear and strict caps on carbon dioxide emissions. 5 They were also by a Congress that was unwilling to move as far as President Obama would like it to, made it more and more improbable for the US to take the lead in the negotiations, without falling short on credibility. Ironically, Robert Orr, Assistant Secretary-General for Policy Planning of the UN, declared that the September Summit on Climate change had shown that leader after leader had acknowledged that climate change was a leaders issue and that leaders had to make decisions, which was a shift in overall recognition of whose issue it was. 6 But while everybody acknowledged that Climate Change and mitigating action was a leader s issue, no leader wanted to lead the leaders. Other issues came on the agenda as the GA sessions moved on. Forgotten seemed the temporary glamour and optimistic spirit that heads of states brought to the UN building during September and early October. When the final preparatory talks in Barcelona took place from 2 to 6 November, many stakeholders, in particular from the least developed countries (LDCs), felt unheard and unnoticed. The question of funding mitigation and adaptation measures to developing countries turned into a wait-and-see approach by the main players, preventing any progress on this essential part of a potential global agreement. Warnings by Yvo de Boer, executive director of the United Nations Framework Convention on Climate Change, to member states to forget their own interests and let our common interest prevail vanished into thin air. When President Barack Obama, Danish Prime Minister and climate conference chairman, Lars Løkke Rasmussen, and other leaders made the decision on November 15 to delay a full deal for Copenhagen, they put an end to months of speculation that the developed and developing countries of the world would not be able to settle their differences. There was an assessment by the leaders that it is unrealistic to expect a full internationally, legally binding agreement could be negotiated between now and Copenhagen, said Michael Froman, Obama s deputy national security adviser for international economic affairs on November 15, and assessed that he did not think the negotiations have proceeded in such a way that any of the leaders thought it was likely that we were going to achieve a final agreement in Copenhagen, and yet thought that it was important that Copenhagen be an important step forward, including with operational impact. While this step into the open was an attempt to salvage the Copenhagen Conference by creating one agreement in two steps (where Copenhagen would be the first step in a process towards an international legally binding agreement), one cannot help concluding that the preparatory talks on the road to Copenhagen only lead us to Flopenhagen. IPMONOPOLET NR 7 UDBLIK 26

27 A flop for international cooperation and a show case that even a preparatory period of two years, was not enough for the international community to have a political leader emerging, who was willing to spearhead the negotiation rounds and push other negotiation partners to make binding commitments for their common interests. Statements by US officials welcomed the new approach towards the outcome of the Copenhagen Conference as a pragmatic move, as the Kyoto negotiations took 4 years to be concluded. With regard to the emergency of the situation, with the Association of Small Island States (AOSIS) fighting for the very survival and for protection against climate change impacts on their member states, this is far from encouraging and indicates once again that a crisis situation, affecting in particular developing and middleincome states, is overlooked by wealthier nations. Let s hope that international leaders in Copenhagen are at least capable of agreeing on a paper committing developed countries to reductions of emissions, with provisions on adapting to warmer temperatures, on financing such adaptation, and in combating climate change in poor countries. And if not, nobody would be surprised if it will all be postponed - yet again. Noter 1) China s statement: site/climatechange/lang/en/pages/2009summit/programme) 2) _Climate_Change.doc.htm 3) 4) shared/documents/maldives.pdf 5) New York Times Obama Hobbled in Fight Against Global Warning 6) Press release: /2009/090923_Climate_Change.doc.htm Ulrike Schenka læser MSc. International Business and Politics på CBS og er for tiden praktikant i UNCTAD s repræsentation ved FN s hovedkvarter i New York. Det er i denne forbindelse, at Ulrike deltog i FN s Climate Change Summit i September måned I New York. IPMONOPOLET NR 7 UDBLIK 27

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 10,32-39 1 Anden juledag, Sankt Stefans dag I. Sct. Pauls kirke 26. december 2015 kl. 10.00. Salmer:123/434/102/122//124/439/112/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /129 Åbningshilsen Festen for Undernes

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt.

Også i GT s tid var rummet, himmelsfæren, fascinerende. For David er den et vidnesbyrd om Guds storhed og almagt. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 22. sept. 2013 Kirkedag: 17.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,1-11 Salmer: SK: 392 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 LL: 392 * 447 * 448 * 381 * 289 * 477 * 609,3+5 Lidt

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.

Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v. 1 Julesøndag, den 30. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: 110, 434, 117, 449v.1-3, 129, 109, 116, 123v.7-8, 716 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for

Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver. Prædiken til den 10. juli Dagen der i kirkens kalender kaldes for Der er en hårdhed i livet, som i sig selv ingen mening giver Prædiken til den 10. juli 2016. Dagen der i kirkens kalender kaldes for 7. søndag efter trinitatis. Teksten der prædikes over er fra Matthæus

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere