DLi-møde fredag den 23. januar 2015 kl i DLF, Lille Mødesal

Transkript

1 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLi-møde fredag den 23. januar 2015 kl i DLF, Lille Mødesal Forslag til dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat DLi-møde 19/ Høring om revisionen af arbejdstidsdirektivet 4. Høring vedr. FN s 2016 Education Report (education, sustainability and the post-2015 report) 5. Drøftelse af OECD s rapporter Education Policy Outlook og Education at a Glance Interim report 6. DLi prioriteter Fællesmøde med DUS uddannelsespolitiske arbejdsgruppe 8. DLi mødedatoer Siden sidst 10. Eventuelt 1 1/4 1/59

2 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLi-møde fredag den 23. januar 2015 kl i DLF, Lille Mødesal Forslag til dagsorden - kommenteret 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat DLi-møde 19/ Bilag: 2.1. Referat af mødet 19/ Referatet er godkendt via skriftlig procedure og vedlagt til orientering. Forslag til beslutning: - At godkendelsen af referatet tages til efterretning 3. Høring om revisionen af arbejdstidsdirektivet Bilag: 3.1. Kommissionens baggrundspapir vedrørende høring om arbejdstidsdirektiv, 3.2. Høringsskema for revision af arbejdstidsdirektiv, 3.3. Informationsside om høring om revision af arbejdstidsdirektiv Det primære formål med høringen er at indhente synspunkter og bidrag fra offentligheden i forbindelse med den igangværende evaluering og konsekvensanalyse vedrørende arbejdstidsdirektivet og mulige ændringer deraf. Efter at der endeligt konstateredes sammenbrud i forhandlingerne i 2013, har Kommissionen nu igangsat høringen med henblik på at få input til indhold, ønsker og forventninger til et revideret arbejdstidsdirektiv. Frist for indsendelse af høringssvar er den 15. marts Det drøftes på DLi-mødet hvorvidt der er ønsker om og grundlag for et fælles høringssvar fra DLi. Forslag til beslutning: På baggrund af drøftelsen at beslutte om der skal arbejdes på et fælles høringssvar om arbejdstidsdirektivet fra DLi 4. Høring vedr. FN s 2016 Education Report (education, sustainability and the post-2015 report) Bilag: 4.1.Consultation for the 2016 Education Report, 4.2. Concept note for a 2016 report on education, 4.3. DLi notat om FN s post-2015 En FN Education For All rapport med beskrivelse af resultater og kommende udfordringer udkommer i starten af april På baggrund af arbejdet på uddannelsesområdet inden for rammen af Sustainable Development Goals (SDG) vil der herefter blive udarbejdet en række rapporter, herunder the 2016 Education Report der vil fokusere på uddannelse, bæredygtighed og post-2015 udviklingsdagsordenen, herunder på hvilken måde uddannelse og større udviklingssektorer er indbyrdes relaterede og vurdere hvilke uddannelsesstrategier, politikker og programmer er mest effektivt kædet sammen med økonomiske, sociale, miljømæssige og politiske prioriteter for en ny bæredygtig udviklingsdagsorden. Rapporten vil endvidere undersøge de væsentligste udfordringer for finansiering og ledelse i post-2015-æraen. Der er opstillet en offentlig høringsproces baseret på Concept Note of the 2016 Report, hvor der er mulighed for at indlevere kommentarer frem til og med den 28. januar På DLi-mødet drøftes det om der er ønske 2 2/4 2/59

3 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois om og grundlag for en kortere høringsbesvarelse. Relevante dokumenter om høringen er vedlagt samt DLinotat om FN s Post-2015-udviklingsmål. Forslag til beslutning: På baggrund af drøftelsen, at beslutte om der skal arbejdes på et fælles høringssvar om 2016 Education Report fra DLi 5. Drøftelse af OECD s rapporter Education Policy Outlook og Education at a Glance Interim report Rapporterne offentliggøres mandag den 19. januar 2015 og der inviteres til en kort drøftelse af dem. Rapporterne kan fra den 19/ læses på følgende links: Education Policy Outlook og Education at a Glance Interim Report. Forslag til beslutning: At tage drøftelserne til efterretning 6. DLi prioriteter 2015 Bilag: 6.1. Forslag til DLi prioriteter 2015, 6.2. DLi-note om Letlands EU formandskabsprogram DLi har grundet sit brede arbejdsfelt mange sager og emner. Det betyder, at behovet for at der arbejdes ud fra hovedprioriteter er nødvendigt for at nå i mål med de vigtigste opgaver. Disse prioriteter skal gerne afspejle de områder hvor det er mest væsentligt at DLi handler og at de er i overensstemmelse med medlemsorganisationernes ønsker og behov. På den baggrund har sekretariatet udarbejdet forslag til prioriteter, som der inviteres til en diskussion om, der kan føre til beslutninger om de vigtigste prioriteter for DLi i Derudover er der vedlagt en kortere note om Letlands EU-formandskab. Forslag til beslutning: På baggrund af forslag til DLi prioriteter og drøftelser på mødet, at beslutte hovedprioriteter for arbejdet i DLi i Fællesmøde med DUS uddannelsespolitiske arbejdsgruppe Det er tidligere aftalt, at på foranledning af opfordring fra DUS uddannelsespolitiske arbejdsgruppe, at afholde et fælles møde med særlig fokus på OECD s internationale uddannelsesundersøgelser. På grund af sygdom i DUS-sekretariatet har arbejdsgruppen ikke haft mulighed for at komme med forslag til dato. Det foreslås derfor, at DLi fastlægger mødedatoer for 2015 og efterfølgende finder et tidspunkt for fællesmøde med DUS uddannelsespolitiske arbejdsgruppe. Forslag til beslutning: At afvente forslag fra DUS uddannelsespolitiske arbejdsgruppe til fælles mødetidspunkt 8. DLi mødedatoer 2015 På DLi-mødet den 7. november 2014, besluttedes det, at der fremadrettet skal afholdes cirka tre DLi-møder per halvår. På den baggrund foreslår sekretariatet nedestående mødedatoer i 2015 (foreslået tidsrum er kl. 9:30-12:00) og opfordrer medlemmerne til forud for mødet (23/1) at komme med tilbagemeldinger på de datoer der ikke passer kalendermæssigt: 3 3/4 3/59

4 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois Fredag den 23. januar 2015 Fredag den 20. marts 2015 Fredag den 19. juni 2015 Fredag den 25. september 2015 Fredag den 6. november 2015 Fredag den 18. december Siden sidst DLi-medlemmer orienterer om relevant nyt fra organisationernes internationale arbejde og sekretariatet orienterer om nyt herfra. Der orienteres kort om DLF s Erasmus+ og Nordplus guide for grundskolelærere, der kan læses via følgende link. Forslag til beslutning: At orienteringerne tages til efterretning 10. Eventuelt 4 4/4 4/59

5 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois DLi-møde fredag den 19. december kl i DLF, Lille Mødesal Referat - udkast Deltagere: Stig Lund, BUPL, Jesper Støier, DLF, Annie Storm, FSL, Frank Jørgensen, Uddannelsesforbundet, Hans Laugesen, GL, Mette Duus Horslund, DLi, Nadja Schou Lauridsen, DLi og Kristina Aaltonen, DLi Afbud: Dorte Lange, DLF, Susan Clausen, HL, Jens Vraa Jensen, DM 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Dagsordenen blev godkendt. 2. Referat DLi-møde 7/ Bilag: 2.1. Referat af mødet 7/ Referatet er godkendt via skriftlig procedure og vedlagt i mødedokumenterne til orientering. Beslutning: Godkendelsen af referatet blev taget til efterretning. 3. Det Europæiske Semester Bilag: 3.1. DLi-notat Det Europæiske Semester, 3.2. DLi-notat Den fælles beskæftigelsesrapport, bilag 3.3.Arbejdsnotat om Det Europæiske Semester Det Europæiske Semester, herunder processen, Europa 2020 og Uddannelse 2020 blev drøftet. I DLi-notatet er skitseret forslag til tilgang til arbejdet med området i DLi. Under drøftelsen blev det påpeget at Kommissionens education policy officer Joanna Basztura er en væsentlig samarbejdspartner, idet hun har ansvaret for bl.a. Danmark. Der blev orienteret om, at undervisningsministeriet ikke har kontakt med hende. Det blev fastslået at DLi-sekretariatet bør være i kontakt med hende. Early Childhood området er ikke i tilstrækkelig grad omfattet. Det nævnes primært ift. betydningen for arbejdsmarkedet, men ikke ift. kvalitet i early childhood education and care. Der er desuden divergerende oplysninger fra forskellige kilder om hvorvidt de forskellige lande har reduceret udgifter til uddannelse. Uddannelsesforbundet deltager i et netværk om EU, Danmark og erhvervsuddannelser der også drøfter Europa Frank Jørgensen fremsender information om netværket til DLi-sekretariatet. Beslutning: DLi følger Det Europæiske Semester i samarbejde med medlemsorganisationerne og deltager aktivt i arbejdet med dette i ETUCE. DLi-sekretariatet tager kontakt til education policy officer med ansvar for Danmark, Joanna Basztura, Kommissionen. 4. Revision af UNESCOs Recommendation on Technical and Vocational Education and Training Bilag: 4.1. UNESCO dokumenter vedrørende revision af TVET recommendation, 4.2. EI brev til medlemsorganisationer, 4.3. EI position på udkast til rekommandationen FN/UNESCO medlemslandene skal fremsende kommentarer til udkast til revidering af rekommendationen om TVET inden 10. januar EI har til medlemsorganisationerne fremsendt sin position til udkastet. Udkastet til 1 1/3 5/59

6 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois rekommandation blev drøftet og der var enighed om at sende brev til undervisningsministeriet om at DLi støtter EI s position. Derudover blev betydningen af internationale konventioner diskuteret. Beslutning: DLi-sekretariatet sender brev til undervisningsministeriet med indspil til udkast til revideret rekommandation i form af EI s positionspapir samt et følgebrev hvor der også bliver bemærket at DLi-organisationerne ønsker at blive hørt i sådanne processer. 5. Kommissionens arbejdsprogram Bilag: 5.1. Pressemeddelelse om præsentation af Kommissionens arbejdsprogram Kommissionens arbejdsprogram og annekser blev omdelt på mødet og de elementer i programmet relevante for uddannelsesområdet blev drøftet. Der var enighed om at en række af de fremhævede sager skal der ses nærmere på. Der blev spurgt til hvorvidt det har betydning at forslag om skolemælk m.v. (COM/2014/0032/2014/0014/COD) er med på listen over forslag der trækkes. Ingen havde nogen specifik viden om denne sag. Der var enighed om, at det ikke er nødvendigt at drøfte selve arbejdsprogrammet yderligere på kommende DLi-møde, men at relevante konkrete sager skal tages op. Beslutning: Drøftelser af Kommissionens arbejdsprogram blev taget til efterretning. 6. EI kongres 2015 resolutionsforslag m.v. Bilag: 6.1. Resolutionsforslag til EI s kongres (40 sider) EI afholder verdenskongres juli Forslag til resolutioner er fremsendt til EI s medlemsorganisationer der kan fremsende ændringsforslag inden den 6. februar Der var følgende konkrete forslag: - Annex 11, side 2, andensidste afsnit: tilføje voksenuddannelse - Annex 6, side 2, anden bullet point: fjerne konkret max. antal elever i en klasse (30 elever) Det blev aftalt at medlemsorganisationer kan fremsende konkrete ændringsforslag til de øvrige organisationer, eventuelt via DLi-sekretariatet, med henblik på støtte til disse. Der kan naturligvis fremsendes ændringsforslag af de enkelte organisationer. Der opfordres til at orientere øvrige om sådanne ændringsforslag. GL har møde 4. februar 2015 hvor resolutioner drøftes. Beslutning: Drøftelserne blev taget til efterretning. Medlemsorganisationerne kan rundsende ændringsforslag til øvrige inden fristen. 7. EI s Global Response kampagne Bilag 7.1. Udkast til EI s kampagne Global Response EI s Executive Board har drøftet en kommende kampagne der skal sætte fokus på den øgede grad af privatisering og markedsgørelse af uddannelse. Det blev drøftet om DLi skal iværksætte aktiviteter i Danmark ifm. kampagnen. Der var enighed om at se tiden an og afvente hvordan kampagnestrategien ender med at se 2 2/3 6/59

7 Danske Lærerorganisationer International Danish Teacher Trade Unions Syndicats d'enseignants Danois ud. Der er stor forskel på situationen rundt om i verden men særligt i tredjeverdenslande er private low fee for profit skoler et problem, som muligvis kan inddrages i medlemsorganisationernes projekter i landene. Beslutning: Drøftelsen blev taget til efterretning. Der bliver foreløbigt ikke taget initiativ til aktiviteter i Danmark, men den endelige kampagnestrategi afventes. 8. Evaluering ETUCE Special Conference Bilag: 8.1. Program for ETUCE Special Conference, 8.2. Besluttede resolutioner Special Conference og ETUCE i øvrigt blev kort drøftet. Beslutning: Diskussionen blev taget til efterretning. 9. Oversigt DLi i Kommissionens arbejdsgrupper Bilag: 9.1. Skema DLi-medlemmer Beslutning: Skemaet blev udfyldt af relevante. Der følges op på arbejdet i arbejdsgrupperne på kommende DLi-møder når det er aktuelt. 10. Siden sidst Hans Laugesen orienterede bl.a. om arbejdet i Kommissionens tematiske arbejdsgruppe vedr. implementering af Europa 2020-mål, hvoraf der bl.a. skal ses på overgangen mellem grundlæggende uddannelse og videre uddannelse, lærergrunduddannelse samt at mindske frafald. Der kommer policy anbefalinger sommeren Grundet sammensætning m.v. har man internt konstateret ikke at have mandat til landespecifikke anbefalinger. I stedet opereres der med kontekstspecifikke anbefalinger (ikke-bindende for landene). Beslutning: Orienteringen blev taget til efterretning. 11. Forslag til punkter til kommende møde Forslag til beslutning: Følgende punkter blev nævnt til kommende DLi-møde: Fællesmøde med DUS uddannelsespolitiske arbejdsgruppe, DLi-mødedatoer og DLi prioriteter Eventuelt Udsendte mødedokumenter bliver fremadrettet ikke kopieret til mødedeltagerne. Der var enighed om at EI og ETUCE sager kan drøftes på DLi-møderne selvom ikke alle medlemsorganisationer er medlemmer af EI og ETUCE, da det bidrager til den generelle orientering om og diskussion af international uddannelsespolitik. 3 3/3 7/59

8 EUROPEAN COMMISSION OFFENTLIG HØRING OM REVISIONEN AF ARBEJDSTIDSDIREKTIVET BAGGRUND Tilrettelæggelsen og reguleringen af arbejdstid i den offentlige og private sektor har betydelig samfundsmæssig, økonomisk og politisk betydning. På EU-niveau skal direktiv 2003/88/EU (arbejdstidsdirektivet) 1 sikre fælles minimumsstandarder for alle medlemslandene for at beskytte arbejdstagere mod sundheds- og sikkerhedsrisici forbundet med for lange eller uhensigtsmæssige arbejdstider og med utilstrækkelige hvileperioder. Artikel 31, stk. 2, i EU's charter om grundlæggende rettigheder fastslår ligeledes, at: "Enhver arbejdstager har ret til en begrænsning af den maksimale arbejdstid, til daglige og ugentlige hvileperioder samt til årlig ferie med løn." Der er i løbet af de sidste tyve år sket omfattende ændringer på arbejdsmarkedet og i økonomien, og disse har haft stor betydning for mange aspekter af tilrettelæggelsen af arbejdstiden. I lyset af denne udvikling er det nødvendigt at overveje, hvilken form for arbejdstidslovgivning EU har brug for for at klare de nuværende og kommende udfordringer i første del af det 21. århundrede både sociale, økonomiske, teknologiske og demografiske. Derfor har Kommissionen iværksat en omfattende gennemgang af arbejdstidsdirektivet. Målet er at analysere, hvilke ændringer af den aktuelle lovramme der eventuelt er nødvendige for at komme frem til de arbejdstidsregler, som bedst opfylder behovet blandt arbejdstagere, virksomheder, offentlige tjenester og forbrugere i hele EU. EU's arbejdstidsreglers anvendelsesområde og betydning Europa-Parlamentet og Rådet vedtog direktivet i medfør af EF-traktatens artikel 137, stk. 2, (nu artikel 153 i TEUF), som indeholder bestemmelser om fællesskabsforanstaltninger med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Direktivet gælder for alle sektorer, både offentlige og private, herunder sundhedsvæsen og beredskabstjenester. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EU af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstid, EUT L 299 af , s /7 8/59

9 Direktivet gælder ikke for selvstændige erhvervsdrivende. Det kan være forskelligt fra land til land, om direktivet gælder for frivillige, da det afhænger af, om de betragtes som "arbejdstagere" ifølge den selvstændige definition af begrebet, som er specifik for EU-retten 2 og af deres særlige arbejdsordning ifølge national lovgivning og praksis og faktiske omstændigheder. Det nuværende arbejdstidsdirektiv kodificerer to tidligere direktiver, hvoraf det vigtigste blev vedtaget i 1993 på grundlag af et forslag fremsat af Kommissionen 3 4. I direktivet fastsættes fælles minimumskrav for alle medlemslande, som omfatter: daglige og ugentlige hvileperioder for arbejdstagere (normalt 11 timers sammenhængende hvile hver dag og timers sammenhængende hvile hver uge) en pause i løbet af arbejdsdagen (hvis arbejdstiden er over 6 timer) begrænsninger i den ugentlige arbejdstid for arbejdstagere (ikke over 48 timer om ugen i gennemsnit, inkl. overarbejde) årlig betalt ferieperiode for arbejdstagere (på mindst 4 uger) ekstra beskyttelse for natarbejdere 5 : - den almindelige arbejdstid må ikke overstige 8 timer (i gennemsnit) i en periode på 24 timer - arbejdstiden må ikke overstige 8 timer i en hvilken som helst periode på 24 timer, hvis det indebærer særlige farer eller tunge fysiske eller psykiske belastninger - ret for alle natarbejdere til en gratis helbredsundersøgelse, inden de påbegynder deres beskæftigelse og derefter med regelmæssige mellemrum - ret til "om muligt" at overgå til dagarbejde, hvis natarbejde skader en ansats helbred - bestemmelser om, at arbejdsgivere, som regelmæssigt anvender natarbejde, på anmodning skal informere de relevante myndigheder om dette. 2 Se Domstolens dom i sag nr. C-428/09, ECR I-09961, Union syndicale Solidaires Isère mod Premier ministre m.fl. 3 Forslag til et direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstid KOM (90) 317 af Læger under uddannelse var ikke omfattet af direktivet fra 1993, men blev igen omfattet i forbindelse med ændringsdirektiv 2000/34/EF. Medlemslandene havde derfor pligt til at sørge for, at direktivets regler gjaldt for læger under uddannelse fra 1. august Den eneste undtagelse fra denne frist var direktivets bestemmelse om en gennemsnitlig ugentlig arbejdstidsbegrænsningen på 48 timer: eftersom lange arbejdstider var en fast bestanddel af uddannelsen i mange medlemslande på dette tidspunkt, gav direktivet fra 2000 mulighed for udvidede overgangsordningerne for gradvist at indføre arbejdstidsbegrænsningerne for læger under uddannelse i perioden august juli Tre medlemslande (UK, NL og HU) anvendte en yderligere mulighed for at tillade udvidede arbejdstider (højst 52 timer om ugen) frem til 31. juli Siden den 1. august 2011 har loftet for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 48 timer været gældende for læger under uddannelse i alle medlemslande. 5 Definitionen af "natarbejder" er knyttet til det at arbejde almindeligt i "nattetimerne" som defineret af medlemslandene: der anvendes også flere undtagelser. Se SEK (2010) 1611, kapitel om "natarbejde". 2 2/7 9/59

10 Direktivet indeholder ikke regler om løn (bortset fra retten til 4 ugers årligt betalt ferie). Direktivets bestemmelser er relativt detaljerede, hvilket skyldes, at det har som erklæret mål at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Det giver dog mulighed for en vis grad af fleksibilitet for at imødekomme forskelle mellem nationale arbejdstidsregler og kravene til visse specifikke aktiviteter eller erhverv: Medlemslandene kan tilpasse EU's regler til de nationale forhold (f.eks. er den maksimale ugentlige arbejdstid i mange lande på under 48 timer). Der er gode muligheder for at fastsætte fleksible arbejdsordninger gennem fælles overenskomster (f.eks. beregning af arbejdstiden på årsbasis). Der er mange undtagelser og fravigelser fra de overordnede bestemmelser (f.eks. med hensyn til tilrettelæggelsen af kompenserende hvileperioder eller den enkelte arbejdstagers mulighed for at fravælge arbejdstidsgrænsen på 48 timer). Domstolen har i en række sager fastslået, at direktivets krav vedrørende maksimal arbejdstid, årlig betalt ferie og minimumshvileperioder "udgør regler inden for EU's sociallovgivning af særlig betydning, som enhver arbejdstager er omfattet af". 6 En række af Domstolens domme er af særlig betydning for tilrettelæggelsen af arbejdstiden inden for offentlige sundheds-/plejetjenester: (i) Angående behandlingen af "rådighedsvagt": Domstolen har i sagerne SIMAP (3. oktober 2000), Jaeger (9. september 2003) and Dellas (1. december 2005) fastslået, at alle rådighedsvagtperioder, hvor arbejdstageren har pligt til at være på et sted aftalt med arbejdsgiveren, skal medregnes i udregningen af arbejdstidsbegrænsningen i henhold til direktivet og må ikke tages i betragtning ved beregningen af minimumshvileperioder. For arbejdstagerne vil det sige, at deres rådighedsvagtperioder skal medregnes fuldt ud i beregningen af deres ret til hvileperioder og maksimal ugentlig arbejdstid. For arbejdsgiverne vil det sige, at de i forbindelse med tilrettelæggelsen og planlægningen af arbejdstiden inden for rammerne af direktivet skal medregne deres ansattes rådighedsvagtperioder som fuld arbejdstid. (ii) Angående behandlingen af "tilkaldevagter": Domstolen har i sagen SIMAP også fastslået, at en "tilkaldevagt", hvor en arbejdstager står til rådighed til at levere tjenesteydelser, hvis vedkommende tilkaldes, og (f.eks.) kan opholde sig hjemme eller et andet sted efter eget valg, 6 Se sag C-14/04, Dellas, Sml I, s , præmis og 49, og den retspraksis, der er nævnt heri, om årlig betalt ferie se ligeledes sag C-124/05, FNV, præmis /7 10/59

11 ikke skal medregnes fuldt ud som arbejdstid ifølge direktivet: i sådanne tilfælde er det kun den tid, hvor arbejdstageren bliver tilkaldt, som skal regnes som arbejdstid. (iii) Angående tilrettelæggelsen af "kompenserende hvileperioder": Ifølge direktivet kan de daglige og ugentlige hvileperioder udskydes helt eller delvis, men kun hvis den manglende hvileperiode kompenseres fuldt ud bagefter. Direktivet præciserer dog ikke nogen frist for, hvornår. EU-Domstolen fastslår i Jaeger-sagen, at denne "tilsvarende kompenserende hvileperiode" skal følge i direkte forlængelse af den pågældende forlængede arbejdsperiode. For arbejdstagerne vil det sige, at de har ret til en hvileperiode direkte efter en forlænget arbejdsperiode, så de kan komme sig oven på arbejdet og blive klar til næste vagt. For arbejdsgiverne vil det sige, at de skal give deres ansatte, som arbejder forlængede arbejdstider den tilsvarende kompenserende hvileperiode umiddelbart efter vagten, hvilket har konsekvenser for tilrettelæggelsen og planlægningen af deres arbejdskraft. En række medlemslande indførte i perioden efter SIMAP- og Jaeger-sagerne lovgivning om anvendelsen af "opt out"-undtagelsen 7 inden for aktiviteter, som kræver 24-timers tilgængelighed, hvor rådighedsvagter er særlig anvendt - ofte især inden for offentlige sundheds- og/eller plejetjenester. Enhver undtagelse skal overholde chartret om grundlæggende rettigheder 8 og gennemføres i overensstemmelse dermed. Medlemslandene gennemfører direktivet på meget forskellig vis. I visse medlemslande er arbejdstidsbestemmelserne i hele økonomien normalt fastsat ved fælles overenskomster, som varierer alt efter sektor. I andre fastsætter lovgivningen grundlæggende regler, mens fælles overenskomster også har stor betydning i mange sektorer. I visse medlemslande fastsættes de relevante arbejdstidsbestemmelser af den sektorspecifikke lovgivning især i den offentlige sundhedssektor. Det gælder særligt den offentlige sektor, hvor den sektorspecifikke og undersektorspecifikke lovgivning kan være meget omfattende og kompleks forslaget om lovændringer 7 En "opt-out" er en undtagelse fastsat i arbejdstidsdirektivets artikel 22, stk. 1, hvormed et medlemsland kan give en arbejdsgiver tilladelse til at bede den enkelte arbejdstager om at indvilge i frivillig at arbejde flere timer end loftet i direktivet (48 timer om ugen i gennemsnit). Læs nærmere i SEK (2010) 1611, kapitel 5. 8 Chartrets artikel 52 fastslår, at enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold, og at der kun kan indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder. 4 4/7 11/59

12 I perioden var der lange drøftelser i Rådet og Europa-Parlamentet om et forslag fra Kommissionen, som ville have foretaget en række ændringer af arbejdstidsdirektivet. Kommissionens forslag byggede på en revision og en høring, som fokuserede på fire særlige uafklarede spørgsmål i den eksisterende lovgivning eller retspraksis. To af de primære spørgsmål ("opt-out"-bestemmelsen og referenceperioden for beregning af grænserne for arbejdstiden) var spørgsmål, som ifølge selve direktivet skulle tages op til revision inden for 10 år efter vedtagelsen. De andre to spørgsmål (behandlingen af "rådighedsvagt" og tidspunktet for kompenserende hvileperioder) var spørgsmål, hvor Kommissionen havde modtaget adskillige anmodninger om at præcisere anvendelsen af direktivet efter Domstolens tolkning af sagerne SIMAP og Jaeger. Det oprindelige forslag havde især til formål: (i) enten gradvist at afskaffe den individuelle opt-out-mulighed fra 48-timersreglen eller underlægge den yderligere beskyttende foranstaltninger og en streng revisionsbestemmelse (ii) at behandle rådighedsvagter forskelligt fra normal arbejdstid ved at skelne mellem aktive og inaktive perioder på arbejdspladsen (iii) at skabe mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af kompenserende hvileperioder (som skulle gives inden for en "rimelig frist") (iv) at give mulighed for at udvide referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til op til 12 måneder ved lov (og ikke kun ved fælles overenskomst som i det nuværende direktiv). Drøftelserne mellem de to institutioner om dette forslag slog fejl på forligsstadiet i Den aktuelle revision af direktivet Formanden for Europa-Kommissionen meddelte i 2009, at Kommissionen ville fremsætte et nyt forslag til ændring af arbejdstidsdirektivet efter en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter i henhold til TEUF's artikel 154 og en omfattende konsekvensanalyse. Kommissionen lancerede i marts 2010 en høring i første fase af arbejdsmarkedets parter i Europa 9, som gav et klart overblik over de vigtigste aspekter af betydning for revisionen og deres juridiske implikationer (f.eks. rådighedsvagt, tilkaldevagt, kompenserende hvileperiode, selvstændige arbejdstagere, anvendelse pr. kontrakt eller pr. arbejdstager, opt-out). Dokumentet stillede spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsmarkedets parter mente, der var et behov for ændringer, og i så fald i hvilket omfang. 9 KOM (2010) 106 af /7 12/59

13 I meddelelsen af december 2010, som lancerede anden fase af høringen af arbejdsmarkedets parter i Europa 10 blev arbejdsmarkedets parters svar opsummeret, og det konkluderedes, at der var et behov for ændringer. Den opstillede en række forskellige temaer, hvor nogle eller alle arbejdsmarkedsparterne ønskede ændringer, og fremsatte mulige løsninger for hvert tema. Samtidig med høringsprocessen påbegyndte Kommissionen også arbejdet med at analysere konsekvenserne af de nuværende regler og eventuelle ændringer. Kommissionen offentliggjorde og gav arbejdsmarkedets parter i Europa adgang til en række evalueringsundersøgelser og rapporter, som fokuserede på både de retlige og samfundsøkonomiske aspekter: - en detaljeret rapport fra Kommissionens tjenestegrene om den retlige gennemførelse af det nuværende direktiv 11 offentliggjort i 2010, som opstiller direktivets krav som fortolket af Domstolens afgørelser frem til slutningen af 2010 for hvert af direktivets primære temaer og giver en detaljeret redegørelse for gennemførelsen af direktivet i medlemslandene - en undersøgelse fra eksterne konsulenter om de sociale og økonomiske konsekvenser af de eksisterende arbejdstidsregler (som omfattede specifikke kapitler om SIMAP-Jaeger-dommenes praktiske konsekvenser for offentlige sundheds- og plejetjenester i medlemslandene og om anvendelsen af "opt-out"-bestemmelsen) 12 - adskillige andre undersøgelser offentliggjort om forskellige aspekter af tilrettelæggelsen af arbejdstid i EU fra Kommissionen, Eurofound og andre organisationer. Som svar på anden høring gav de primære tværsektorielle arbejdsmarkedsparter (BusinessEurope, ETUC, CEEP og UEAPME) i maj 2011 udtryk for deres interesse i indbyrdes at forhandle en revision af direktivet med henblik på at nå til enighed om en løsning, som kunne gennemføres gennem et rådsdirektiv i henhold til TEUF's artikel 155. Deres forhandlinger blev formelt indledt med en fælles skrivelse til kommissær László Andor den 14. november For at give arbejdsmarkedets parters mulighed for selv at føre disse forhandlinger indstillede Kommissionen sit arbejde med konsekvensanalysen. Efter en række møder fra december 2011 og fremefter meddelte arbejdsmarkedets parter imidlertid i december 2012, at man ikke kunne komme længere med forhandlingerne. Efter sonderende kontakter og møder med de primære forhandlere konkluderede kommissær László Andor i februar 2013, at forhandlingerne definitivt var afbrudt. 10 KOM (2010) 801 og SEK (2010) 1610 af KOM (2010) 802 og SEK (2010) 1611 af Undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen om yderligere tiltag på europæisk niveau i forbindelse med direktiv 2003/88/EF og udviklingen af tilrettelæggelsen af arbejdstid, Deloitte, /7 13/59

14 Det er derfor nu op til Kommissionen at gå videre med revisionen af arbejdstidsdirektivet. Kommissionen ønsker at afslutte sit forberedende arbejde med en grundig konsekvensanalyse af en række muligheder for revisionen. Denne offentlige høring skal bidrage til den aktuelle revision og konsekvensanalyse. 7 7/7 14/59

15 Revision af arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF) Fields marked with are mandatory. Personlige oplysninger Navn: Adresse: Tlf.: adresse: Land: Angiv hvilket: Angiv det sprog, dit bidrag er indsendt på: Organisationstype: 1/20 15/59

16 Angiv nærmere: Din(e) sektor(er): Angiv nærmere: Registreringsnummer (hvis du/din organisation er registreret i åbenhedsregistret): Brug nedenstående link, hvis du ønsker at registrere dig: Mit svar: må offentliggøres med mine personoplysninger (Jeg accepterer offentliggørelse af alle oplysningerne i mit bidrag og erklærer, at intet deri er underlagt ophavsretlige begrænsninger, som forhindrer offentliggørelsen) må offentliggøres uden mine personoplysninger (Jeg accepterer offentliggørelse af alle oplysningerne i mit bidrag med undtagelse af mit navn/navnet på min organisation og erklærer, at intet deri er underlagt ophavsretlige begrænsninger, som forhindrer offentliggørelsen) må ikke offentliggøres - mit svar er fortroligt (bidraget offentliggøres ikke, men vil blive brugt internt i Kommissionen) Bemærk 2/20 16/59

17 Bemærk: Arbejdstidsdirektivet sætter kun mindstestandarder, og medlemslandene kan altid fastsætte højere beskyttelsesniveauer for arbejdstagere i deres nationale love og bestemmelser. Vær opmærksom på, at arbejdstidsdirektivet kun angår arbejdstagere og ikke selvstændige, når du svarer på spørgsmålene. Husk også på, at det ikke fastsætter lønniveauer for arbejdstid, hvilket er de nationale regeringers ansvar alene. Baggrundsdokumentet indeholder nyttige oplysninger om de begreber, der anvendes i spørgeskemaet. Se om nødvendigt dette. En række af spørgsmålene giver mulighed for at komme med yderligere bemærkninger under hvert punkt, og sidst i spørgeskemaet er der plads til at uddybe din holdning nærmere. Bekræft, at du har læst disse vigtige bemærkninger. 1. Formål med og tilgang til gennemgangen af arbejdstidsdirektivet 1. A. Arbejdstidsdirektivets betydning 3/20 17/59

18 Hvad betyder det nuværende arbejdstidsdirektiv, som giver arbejdstagere ret til en begrænsning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid (i øjeblikket 48 timer) og til daglige og ugentlige minimumshviletidsperioder? Helt Overvejende Ved Delvist Helt uenig uenig ikke enig enig Det beskytter sundheden og sikkerheden for arbejdstagere og de mennesker, de arbejder sammen med. Det sikrer ens spilleregler med hensyn til arbejdsvilkår på hele det indre marked, så man undgår, at visse lande sænker deres standarder for at få en konkurrencemæssig fordel. Det øger produktiviteten væsentligt ved at fremme en sund arbejdsstyrke i Europa. Det giver mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Det giver arbejdstagere mulighed for at forene arbejdsliv og privatliv. Det har betydning for jobskabelsen. Selvstændige virksomheder benyttes som en metode til at omgå begrænsningerne fastsat i direktivet. Det har betydning for omkostningerne ved at drive virksomhed. Det har ingen store konsekvenser 4/20 18/59

19 Uddyb din holdning med hensyn til betydningen for sundheden og sikkerheden for arbejdstagere og de mennesker, de arbejder sammen med. 300 character(s) maximum [Frivilligt] Uddyb din holdning med hensyn til betydningen for jobskabelsen. 300 character(s) maximum [Frivilligt] Uddyb din holdning med hensyn til betydningen for omkostningerne ved at drive virksomhed. 300 character(s) maximum [Frivilligt] Hvis du mener, det har betydningen for andre områder, bedes du uddybe: 500 character(s) maximum [Frivilligt] 2. Tematiske spørgsmål 2. A. Anvendelsesområde Samtidige kontrakter 5/20 19/59

20 En enkelt arbejdstager kan være ansat gennem adskillige kontrakter. Bør lofterne i arbejdstidsdirektivet gælde for alle kontrakter sammenlagt eller for hver enkelt kontrakt særskilt? Hvis direktivet gælder pr. arbejdstager, vil det f.eks. sige, at alle timer arbejdet under forskellige kontrakter skal lægges sammen og ikke må overstige 48 timer i gennemsnit (medmindre arbejdstageren har underskrevet en opt out-aftale). Hvis direktivet gælder pr. kontrakt, vil det f.eks. sige, at arbejdstageren må arbejde 48 timer i gennemsnit under hver særskilte kontrakt uden nogen øvre grænse. [giv kun ét svar] Det er op til medlemslandene at afgøre, om arbejdstidsreglerne skal gælde pr. arbejdstager eller pr. kontrakt. Direktivet bør fastsætte, at arbejdstidsreglerne skal gælde pr. arbejdstager i tilfælde, hvor arbejdstageren har mere end én kontrakt med samme arbejdsgiver. Direktivet bør fastsætte, at arbejdstidsreglerne skal gælde pr. arbejdstager i tilfælde, hvor arbejdstageren har mere end én kontrakt uanset hvad. Direktivet bør gøre det klart, at det kun gælder pr. kontrakt. Andet Ved ikke Angiv nærmere 300 character(s) maximum 2. B. Former for arbejdstid Rådighedsvagter Rådighedsvagt er en periode, hvor arbejdstageren har pligt til at være på arbejdspladsen (eller andet sted aftalt med arbejdsgiveren) og stå til rådighed til at levere tjenesteydelser. Det kan for eksempel være en læge, som bliver på hospitalet natten over og har mulighed for at hvile sig, hvis der ikke er behov for at tilse patienter. I det nuværende arbejdstidsdirektiv, som fortolket af Domstolen, anses rådighedsvagter fuldt ud som arbejdstid uanset, om der udføres aktive tjenesteydelser i løbet af perioden eller ej. Den rådighedsvagtperiode, hvor arbejdstageren aktivt udfører tjenesteydelser, kaldes normalt "aktiv rådighedsvagt", mens den periode, hvor der ikke udføres tjenesteydelser kaldes "inaktiv rådighedsvagt". (Se især sagerne C-303/98 Simap, C-151/02 Jaeger, C-14/04 Dellas) 6/20 20/59