Grauballe Et unikt område i udvikling

Transkript

1 Grauballe Et unikt område i udvikling Ansvarlig: Grauballe og Omegns Lokalråd Forår 2012

2 Indhold Indhold... 2 Forord:... 2 Lokal UdviklingsPlan... 3 Grauballes historie:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Lokal analyse:... 6 Befolkningsanalyse:... 8 Input... 9 Vision Strategi: Handlingsplan (2012 og frem): Forord: Sammenhold giver kræfter til forandring. Den negative spiral med nedgang i befolkningstallet og arbejdspladser, tomme huse, at andelen af ældre stiger i forhold til andelen af børn og mennesker i den arbejdsduelige alder er baggrunden for, at Grauballe skal forskønnes, at der skal etablere flere lokale arbejdspladser, tiltrækkes flere unge familier m.m. Der er mange udfordringer og meget at tage fat på i fremtiden. Noget kan Grauballe borgere selv klare, noget skal klares i samarbejde med andre, noget skal politikerne på Christiansborg klare. Der er Grauballe for fremtiden. Udviklingsplanen er en del af LAG Silkeborgs projekt Udvikling af lokalsamfund, foreninger m.m. i Silkeborg Kommune, gennemført med tilskud fra Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet Side 2

3 Lokal UdviklingsPlan Lokalhistorie: Grauballe ligger i Svostrup sogn. Sognet er en del af Hids Herred og hørte gennem mange år under Viborg Amt. Fra var sognet et lokalsamfund i Gjern Kommune og blev en del af Århus Amt. Området har været et kulturområde i århundreder. Der er fund fra Gudenå kulturen ved Gudenåen, der danner østgrænsen for sognet. Der har også været mange gravhøje ved Borup, Dalsgårde og Grauballe. Indenfor de senere år har Silkeborg museum foretaget udgravninger syd for Grauballe ved etablering af en sportsplads og et nyt boligområde. Her er der blandt andet fundet spor af en jernalderboplads med usædvanligt store huse. Boligområdet har derfor også fået navn efter det, Jernalderkvarteret, og der er veje som Romervej, Keltervej og Jernaldervej. Der er nu en lokalplan under udarbejdelse for en forlængelse af Romervej, og det har straks fået Silkeborg Museum til at reagere. Der kan være flere fund fra fortiden. Spændende hvad arkæologerne finder. I 1952 blev moseliget fra Jernalderen Grauballemanden fundet i Nebel mose. Det er indtil nu det mest opsigtsvækkende fund fra egnen og også internationalt. Grauballemanden er udstillet på Moesgård museum, og han skal være det mest intakte moselig i verden. Læs mere om ham på I den nordlige ende af sognet er der et større skovområde. Her ligger herregården Allinggård og Allingskovgård, der er udstykket fra den samt også Alling Mølle. I Middelalderen lå i området klosteret Alling Kloster. Der er stadig en grundplan at se ved Alling sø. Side 3

4 Allinggård formodes at have været ladegård til klosteret. Asmindegårde har været beboet af folk, der betjente Allinggård på forskellig vis, bl.a. som håndværkere. Grauballegård er endnu en herregård i sognet, der ligger umiddelbart nord for Grauballe og med Ny- Grauballegård lidt længere mod nord, der er udstykket fra den i Gårdmænd og husmænd i Svostrup sogn var fæstere under herregårdene helt op til 1809 og for Asmindegårdes vedkommende Der skulle betales landgilde og ydes hoveri på herregårdenes marker. En berømt herremand på Allinggård er Jean Arnold Fischer. Sten Steensen Blicher fortæller om ham i novellen Fruentimmerhaderen Og der er flere historier, men han lod opføre et smukt tårn ved Svostrup kirke, der er fra 1100 tallet. Svostrup kirke ligger ved Gudenåen sammen med Annexgården. Ved Gudenåen er der en gammel landevej, der i Middelalderen og også senere var en hovedvej, Adelvej, imellem Skanderborg og Viborg. Helt ude i kanten af Gudenåen er der en sti, der kaldes Pramdragerstien eller Trækstien. Her er mulighed for en skøn vandring, hvis stien drænes. I 1800 tallet var der en livlig trafik på Gudenåen. Pramme transporterede tømmer og korn, teglsten m.v. til havnebyen Randers og der var returgods, der blandt andet bestod af købmandsvarer og af klude til Papirfabrikken i Silkeborg. På tilbagevejen måtte heste trække prammene på grund af strømmen. De gik så ad Trækstien, der blandt andet førte forbi Svostrup Kro, der var et yndet pausested for pramdragerne. Kromanden tjente godt og der var en overgang pakhus, så han kunne opkøbe korn af egnens bønder og der var købmandshandel, så de kunne få varer med hjem. Der kom også gang i teglværker flere steder ved Gudenåen, blandt andet ved Asmindegårde. Jernbanen ændrede situationen. Men der sker så en udvikling i Grauballe i slutningen af 1800 tallet, da der kom gang i landevejstrafikken fra Silkeborg mod Ans. I den gamle landsby Grauballe, en af de store i sognet, blev der langs vejen nuværende Eriksborgvej og Grønbækvej bygget huse, hvor der var skomager, skrædder, saddelmager, karetmager, brugs, cykelforretning, automobilforretning, urmager, Tatol, gartneri. Smedie havde Side 4

5 der altid været, men der blev opført en hollandsk vindmølle og i samme gade, nuværende Grauballe Gudenåvej var der også maler i Malerens hus på hjørnet af Nebelvej og der kom bager og slagter. På Nebelvej kom der forsamlingshus i 1899 og missionshus samme år på nuværende Grauballe Gudenåvej. På hjørnet af Grønbækvej og nuværende Grauballe Gudenåvej blev der opført en landevejskro, der i 1926 fortsatte som købmandshandel. På Grønbækvej ligger også mejeriet, der blev opført i Snart sker der yderligere en udvikling på Grønbækvej, hvor der opføres et afholdshotel, hvor der i 30erne skal have været gode baller for de unge, der kom langvejs fra for at deltage. Under 2den verdenskrig var der tyske officerer og soldater indlogeret, men efter krigen blev det plejehjem og er nu et aktivitetscenter, som er til stor glæde for de ældre borgere. I 1960erne kommer parcelhusene til. Et nyt kvarter Bærkvarteret opstår. Og som en del af det, bliver der taget initiativ til et nyt forsamlingshus i gule sten, stort og rummeligt og med scene. Et modernistisk forsamlingshus efter den tid, som blev beundret meget på egnen. Forsamlingshuset bliver nu brugt til lotterispil, men danner også ramme om fællesspisninger og har dannet ramme om mange teaterforestillinger med lokale lærere som primusmotor, blandt andet Palle Jørgensen og Vagn Toft Nielsen. I 1988 var der udstilling og egnsspil i anledning af 200 året for Stavnsbåndets Løsning. En lokal multikunstner Jørgen Evald Jensen var forfatter, instruktør og kulissemaler. I 1970 blev en selvstændig Svostrup Kommune en del af Gjern kommune. Debatten gik på Gjern eller Silkeborg. Gjern var på den anden side af åen, men så kunne man måske redde skolen, og det var vigtigt. Skole havde der været i Svostrup sogn siden 1740, men først i Svostrup. I 1908 kommer der en to klasses skole i Grauballe. Der var også en i Asmindegårde. Den gamle Skole i Grauballe er der stadig, men som SFO. Gjern Kommune fik i 2006 Bevaringsprisen for smuk fugning af de røde sten. I 1993 blev der bygget en ny skole bagved med en mur mosaik af Jørgen Nash, bror til Asger Jorn. Titel: Frihed for Loke såvel som for Thor. Den nye skolebygning blev et vendepunkt. Fra da af skete der igen udvikling i Grauballe med NørreKrogen, hvor der efterhånden er en hel by i landsbyen. Bær kvarteret blev videreudviklet, og der blev efterhånden opført huse syd for Grauballe. Jernalderkvarteret. I sognet er der langs landevejen mod Ans også gennem årene bygget huse i Allingskovby. En spændende bygning er den gamle smedie, men der har også været købmand og skole. Den gamle træningsbane for fodbold lå også her. Men det lykkedes omkring år 2000 at få etableret Side 5

6 baner ved Nebelvej i Grauballe. Og tanken opstod om et Grauballe forum for alle aldre med en hel hal og andre faciliteter. Og det var lige ved at lykkes, men uheld var ude i det sidste år inden Grauballe blev en del af Silkeborg Storkommune. Der kan fortælles meget mere blandt andet om Grauballegård i nyere tid, hvor Johannes Laursen og Arne Busk Laursen har lavet fodringsforsøg med svin og hvor der var hestelazaret under 2.verdenskrig. Herregårdsanlægget er bevaringsværdigt og helstøbt, men trænger til nænsom renovering. Mange af husene, hvor der engang har været forretninger er der endnu, så der kan fortælles på en vandring i Grauballe. Lokalanalyse: Grauballe er et lokalsamfund med landsbypræg tæt ved Silkeborg og motorvejen og samtidig i en smuk natur. Det er derfor et lokalsamfund, der er et fantastisk godt bosætningssted for pendlere. Der er desuden skole, børnehave, legepladser, indkøbscenter. I Grauballe er der ældre og nyere parcelhuskvarterer, men med bevaring af den gamle landsby- og centerlandsbykærne med historie. Det giver lokalsamfundet identitet. Blot kunne det være ønskeligt med en landsbypedel, der kunne hjælpe boligejerne til den rigtige og oprindelige renovering fremfor løsninger, der ikke passer til boligen. Naturen: Natur er der meget af i Svostrup sogn, som Grauballe er en del af. Der er skove, udsigter over Gudenådalen, pramdragersti( trækstien), Gudenåen, Sminge sø, Grauballe mose et kæmpe naturområde nordvest for Grauballe samt Nebel mose (tidl. Djævlemosen), hvor Moseliget Grauballemanden blev fundet i Der mangler blot udvikling af cykel- og gangstier. Som det er nu knytter kultur og oplevelse sig især til det kulturhistoriske i sognet og til de mere sportslige oplevelser, men der er foreninger med foredrag og hobby, der giver mulighed for oplevelse for enhver smag og aldersgruppe. Den store årlige oplevelse er som i andre lokalsamfund sommerfesten. I Grauballe landsby findes herregården Grauballegård. I Kulturhistoriske bevaringsinteresser, nyere tid 705 Gjern Kommune, udgivet i 1994 af Århus amt, natur og miljø, står der følgende om herregården: Side 6

7 Hovedbygningen er opført i 1866 som en lang hovedfløj i en etage over en kælder med to korte gavlvendte sidefløje som bygningsafslutning i begge ender og indgangspartiet centralt placeret i bygningens midte. Hovedbygningen er omgivet af et stort parklignende haveanlæg. Hovedbygningen er forbundet med avlsgården af en 2 meter høj rødstensmur samt af forvalterboligen. Avlsbygningerne er samlet i 3 længer, som afgrænser det store gårdrum. I gårdrummets midte er en ladebygning placeret. Ved sin nærhed til Grauballe landsby er der mulighed for en spændende udvikling til bosætning og turisme, evt. Wellness. Under alle omstændigheder er det en bevaringsværdig herregård, som bør have hjælp til rigtig renovering med oprindelige materialer. Lidt nordvest for Grauballegård, synlig fra Grønbækvej ligger Ny-Grauballegård, der 1909 blev udstykket fra Grauballegård og som må opfattes som en del af Grauballegårds kulturmiljø. I sognet er der flere andre gårde med historie og blandt andet herregården Allinggård, som har været tæt knyttet til Alling kloster, som der er spor af ved Alling sø. Alling Skovgård blev udstykket herfra allerede i Som fremtidig vurdering er det vigtigt at hente hele sognet ind med hensyn til oplevelser. Vil man længere ud er der Alling Klosterruin ved Alling sø. Her er der også et stykke spændende kulturhistorie, og minsandten om ikke der på den anden side af Gudenåen er endnu et kloster: Tvilum kloster, hvor kirken er bevaret. Tættere på Grauballe finder vi Nebel mose (nu en lille sø), hvor Grauballemanden blev fundet. Foruden gårdene og møllen, der stadig ligger i landsbyen og måske fremover kan udvikles til boliger og turisme er der også bygninger, der i 1900 tallet har rummet butikker, da Grauballe udviklede sig til en centerby for oplandet. Møbler, cykler, ure, biler, trikotage, skomager, brugs, mejeri, købmandshandel, landevejskro, afholdshotel, bager, slagter, frisør, gartneri, maler m.v. Disse bygninger rummer et stykke historie, så selvom de ikke er lige kønne alle, er de med til at give landsbyen identitet, og der kan fortælles historier. Som oplevelse skal heller ikke Svostrup kirke glemmes, der er smukt renoveret og er fra 1100 tallet. Side 7

8 Der sker hele tiden noget i Grauballe også med nyt liv i de gamle huse. I det smukt renoverede Mejeri er der f.eks. IT virksomhed. Og hvor der engang var urmager er der nu frisør! Grauballe sundhed og bevægelse: Der er blandt andet mulighed for motion i sportsforeningen GUGF, med mulighed for flere forskellige idrætsgrene og niveauer. Rammerne er til gengæld ved at være slidte i form af Grauballehallen, der uheldigvis kun blev en halv hal. Der er derfor kraftige ønsker om at få opført en hel hal og initiativtagerne tilbage omkring år 2000 var meget innovative med et forslag om, at der samtidig skulle tilknyttes et Forum med mulighed for aktiviteter for alle aldre. Befolkningsanalyse: Vi har gjort mandtal i Grauballe by i perioden Folketal: Total: Nedenstående tal er hentet i Silkeborg Kommunes Befolkningsprognose For hele Grauballe området, forventes en samlet udvikling på: Folketal Total: Silkeborg Kommunes forventede udvikling af årige: Folketal Total: Silkeborg Kommunes prognose for udviklingen i antallet af årige i Grauballe: Folketal Total: Side 8

9 Input Grauballe og Omegns Borgergruppe inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den under overskriften: Grauballe for Fremtiden. Efter fællesspisningen, bidrog de voksne med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet og efterfølgende arbejdede videre med idéerne i arbejdsgrupper. Under deltagernes analyse af, hvad der er mindre godt og det, de er stolte af nævntes bl.a.: Hvad er vi stolte af i Grauballe? Vi har en god vuggestue, børnehave, skole, SFO og klub Ældrecenter 3 fodboldbaner Tennisbaner Forsamlingshuset Købmanden og tanken Industrien Legepladserne Vi har cykelsti til Silkeborg Der er en gode foreninger - herunder idrætsforeningen Vi er glade for kirken og vores præst Grauballelund Naturen omkring os Gudenåen Grauballe Bryghus Byfesten Sankt Hans Fællesspisningerne Svostrup Kro Rute 73 (rutebil) Side 9

10 SWOT-analyse: Nedenstående SWOT-analyse, er en analyse af lokalsamfundets stærke og svage sider. Styrker Svagheder Vi er tæt på den nye motorvej Alle vore institutioner: o Børnehave o Skole o SFO o Klub Grauballelund Købmanden Der er gode sponsorer og opbakning til det vi gør Vores gode foreninger Et stærkt samarbejde mellem kirke, by og alle aldre Sammenholdet Grauballe er udviklingsområde Usikre skoleveje Manglende busforbindelser Sammenholdet er til tider svigtende Der er ikke noget tilbud til de unge, der ikke driver sport Vi mangler en hel hal Stierne i naturen udnyttes ikke o Vi har ingen løbestier Skolen er for lille Vi får ikke tilflyttere budt godt nok velkommen Vi har intet bibliotek / ingen bogbus Muligheder Trusler Vi er tæt på den nye motorvej Grauballe er udviklingsområde Naturen kan udnyttes meget bedre Grauballe Forum Omfartsvej Udstykning såvel privat som til erhverv Markedsføring som forstad til Silkeborg Det er nemt at etablere en hjemmeside mm. Sammenarbejde med Silkeborg-Nord Udvidelse af skolen Skolelukning Øvrige institutioner der lukker Butiksdød vi vil ikke miste vores købmand! Lukning af Grauballelund Silkeborg har alt Manglende økonomi til det vi gerne vil Den tunge trafik gennem byen og ved skolen Manglende udstykning Side 10

11 Herefter satte deltagerne sig op i helikopterne for at se på, hvad der skal satses på de næste 5 10 år i Grauballe 1. Grauballe Forum med tilhørende faciliteter og aktiviteter Sociale og kulturelle netværk Ældre og unge aktiviteter, der ikke er sport Cafe-miljø Udendørs multibane 2. Kultur/fest aftener i forsamlingshuset/hallen f.eks en grisefest 3. BMX- og/eller motocrossbane 4. Vinterskøjtebane 5. Ældreboliger 6. Vindmøller ved den nye motorvej 7. Udvidelse af skole og institutioner 8. Pilgrimsvandringer til Sminge 9. Infrastruktur Busser herunder til Allingskovby Cykelstier (herunder Grønbæk-Grauballe og mod Ans) Omfartsvej Fartdæmpende foranstaltninger 10. Museum med tema Grauballe Grauballemanden tilbage til byen 11. Byforskønnelse Et bytorv Grønne områder en bypark Byporte Beplantning Hovedgaden 12. Udnyttelse af naturen Stier til gang, løb og cykel herunder mountainbike Skovrejsning Trampesti til Nebel Mose Grauballemandens findested Husk Allingskovby sporet skole 14. Etablering af en hundeforening Side 11

12 15. Ungdomsboliger 16. Udvikling af industriområder 17. Kælkebakke 18. Grauballe CO2-neutral i 2030 bl.a med solceller 19. Fælles hjemmeside 20. Velkomstfolder til nye borgere (måske en velkomstkomite) 21. Vejbelysning i Allingskovby 22. Fælles urtehave 23. Skraldedag i Allingskovby Grauballes værdier: TRYGHED Fred, ro og tryghed. Ingen kriminalitet. Stort fremmøde til arrangementer. Man kender hinanden. Naturen. Solid opbakning HJÆLPSOMHED Tilflyttere tages godt imod. Naboskabet. Byfesten. Godt sammenhold. Man tager vare på hinanden Frivilliges engagement i foreninger og institutioner Naboovervågning. DYNAMIK Borgergruppen ser det som sin fornemmeste opgave at samle kræfterne og udarbejde ideer og planer for udvikling af området. Bevarelsen af de gamle huse. Tilflyttere med børn Vilje til udvikling Det er vigtigt at kende sig selv, før man fortæller andre om det. Det ved vi nu. Derfor kan visionen og værdierne omsættes til egentlige handlinger. De kan bruges som et filter, når der skal træffes beslutninger om byens udvikling. De fremmødte borgere konkretiserede ovenstående til, at der skal satses på følgende indsatsområder i Grauballe i de kommende år: De fremmødte borgere konkretiserede de 3 forudgående faser til, at der ud fra de 23 fremkomne ideer skal satses på følgende indsatsområder i Grauballe lokalområde i de kommende år (opdelt i 4 kategorier): Side 12

13 1. Det fortsatte arbejde med Grauballe Forum med tilhørende faciliteter og aktiviteter Sociale og kulturelle netværk Ældre og unge aktiviteter, der ikke er sport Cafe-miljø Udendørs multibane Projekt Kultur-/Sportsmedarbejder Tovholder: Per Smed Per Smed sørger for at indkalde den igangværende arbejdsgruppe samt øvrige interessegrupper, med henblik på at sikre den brede opbakning i Grauballe-området 2. Infrastruktur Busser herunder til Allingskovby Cykelstier (herunder Grønbæk-Grauballe og mod Ans) Omfartsvej Fartdæmpende foranstaltninger Tovholdere: Jens Ebbesen og Gert Mulvad 3. Byforskønnelse Et bytorv Grønne områder en bypark Byporte Beplantning Hovedgaden Tovholder: Else Marie Lindblom 4. Udnyttelse af naturen Stier til gang, løb og cykel herunder mountainbike Skovrejsning Trampesti til Nebel Mose Grauballemandens findested Husk Allingskovby Side 13

14 Tovholdere: Lokalrådet for Grauballe, som sørger for at finde frivillige, der fremadrettet vil arbejde med projekterne Der skal forskønnes, etableres mulighed for flere lokale arbejdspladser og tiltrækkes flere unge familier Grauballe og omegns borgergruppe har arbejdet videre med analysen og de mange ideer, der kom frem på borgermødet. Med baggrund i borgernes input er der udarbejdet vision og strategi for arbejdet i de kommende år. Borgerne har sagt, hvor vi i fællesskab gerne vil hen (vision) Borgergruppen har udarbejdet en strategi for, hvordan vi kommer derhen (strategi) Side 14

15 Vision Med udgangspunkt i analysen og indsatsområderne, har borgerne formuleret en vision for lokalsamfundet Grauballe Forskønne Grauballe Lave faciliteter for børn og unge Etablere faciliteter for unge og voksne Fremme trafiksikkerheden Etablere stier Udvikle turismen Tiltrække flere indbyggere Udvikling af Grauballe Etablere og tiltrække arbejdspladser Øge samarbejdet mellem foreningerne Strategi: For at nå visionen, skal der udarbejdes en strategi, der bakker op om visionen og sætter handling på drømmen. På baggrund af Grauballe og Omegns Borgergruppes møde om fremtiden i Grauballe udarbejder Landdistrikternes Hus udviklingsplanen for Grauballe Grauballe og Omegns Borgergruppe tager initiativ til byforskønnelse i samarbejde med Silkeborg Kommune Borgergruppen søger i samarbejde med LAG Silkeborg, at undersøge mulighederne for at lave en samlet LAG ansøgning for Grauballe omfattende byskov og sø, stier m.m. Borgergruppen arbejder videre med ønskerne om etablering af faciliteter for de forskellige aldersgrupper i Grauballe Et optimalt mobil- og bredbåndsnet skal snarest muligt etableres Borgergruppen tager initiativ til øget samarbejde mellem foreningerne Borgergruppen arbejder på branding af Grauballe og i samarbejde med Silkeborg Kommune og Erhvervsrådet og erhvervsorganisationerne på at tiltrække børnefamilier, arbejdspladser og øge aktiviteterne omkring skolen Side 15

16 Handlingsplan (2012 og frem): Byforskønnelse gøre Grauballe mere attraktiv: o I 2012 planlægges og påbegyndes den del af byforskønnelsen som står lige for Etablering af grønne pletter (anlæg, sø, byskov..) Ide-, analyse- og planlægningsfasen Økonomi-gruppen Faciliteter for børn, unge og voksne: o Borgergruppen undersøger hvilke aktiviteter, der er størst interesse for. De gennemføres, når økonomien er på plads Herunder undersøges tilskudsmuligheder fra fx LAG Silkeborg, Friluftsrådet, Lokale og Anlægsfonden, Matas Miljøfond, Nordea Fonden, Fonden Realdania, Tuborgfondet, Trygfonden, Spor i landskabet. Markedsføring: Sikker skolevej : o Borgergruppen kontakter Teknisk udvalg i kommunen omkring lokalplaner, trafikplaner m.m. Grauballe og Omegns Borgergruppe har nu fået et redskab, som vi i fællesskab skal bruge fremadrettet. Tak for hjælpen til alle som har bidraget til dette resultat og som vil bidrage med at føre planen ud i livet. Grauballe og Omegns Lokalråd. Side 16